Grænseoverskridende samarbejde

Transkript

1 Grænseoverskridende samarbejde 1. Udkast: Work in progress Introduktion Når man spørger folk, hvad de mener om "grænseoverskridende samarbejde", så vil man opleve, at udtrykket for manges vedkommende er temmelig abstrakt og uhåndgribeligt. I SkanKomp spiller begrebet dog en helt central rolle, og bag begrebet gemmer sig en lang række praktiske aktiviteter, som ofte har en helt håndgribelig indflydelse på livet for de personer, virksomheder og organisationer, der deltager i SkanKomp, eller som samarbejder med SkanKomp partnere i Skandinavien. Når det grænseoverskridende samarbejde spiller så central en rolle i SkanKomp, så skyldes det ikke blot, at det grænseoverskridende samarbejde giver nye impulser til de deltagende partner - det fremmer også en fælles og aktiv sammentænkning mellem erhvervspolitiske, uddannelsespolitiske og beskæftigelsespolitiske problemstillinger i en fælles skandinavisk regional profil. I SkanKomp er det derfor af ganske særlig betydning, at etablere, uddybe og fastholde kontakterne mellem alle deltagere i de mange forskellige deltagerinstitutioner, så der kan skabes et varigt grænseoverskridende samarbejde. Grænseoverskridende merværdi Det gælder for alle Interreg projekter, at det tydeligt skal fremgå, hvilken betydning projektresultaterne har for udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde. Motivationen for, hvorfor projektet bør gennemføres på tværs af grænser, skal gennemsyre beskrivelsen af projektet såvel som beskrivelsen af mål, aktiviteter og resultater. Det er også meget vigtigt, at projektet fokuserer på hvordan, og ikke bare at der findes en grænse-overskridende merværdi. Som projektpartner skal man derfor spørge sig selv: Hvorfor kan opgaven (arbejdspakken) ikke løses på egen hånd? Hvad er udfordringens beskaffenhed? (er der tale om en grænseoverskridende problemstilling?) Hvad er merværdien og hvordan er den grænseoverskridende? Overvej og beskriv i forlængelse heraf hvordan arbejdspakkens konkrete aktiviteter skaber (supplerer eller tilføjer) værdi i forhold til de aktiviteter, som man (måske?) kunne have

2 lavet uden støtten. Merværdien kan vedrøre f.eks. a) aktiviteternes omfang, b) aktiviteternes karakter c) aktiviteternes tidsramme eller lignende. Hvordan skabes, fastholdes og videreudvikles nye muligheder for grænseoverskridende i et tættere samarbejde? Hvordan varetages det potentiale, der findes for et øget samarbejde i hele KASK geografien? Hvordan viser (demonstrerer, tydeliggør, anskueliggør) man den grænseoverskridende merværdi (i f.eks. metodenotater, blivende netværk, nye fælles modeller, metoder el. funktioner, fælles publikationer el. lign.)? En definition af grænseoverskridende samarbejde Den mest simple udlægning af begrebet om det grænseoverskridende samarbejde handler om projektdeltagere, der bevæger sig henover grænser. Sådanne rejser er i sagens natur et udtryk for en overskridelse af grænser, men de rummer ingen værdi i sig selv. Langt vigtigere er det derfor at beskrive den bagvedliggende årsag til sådanne rejser. Rejser man f.eks. til Sverige for at lære noget, som man ikke vidste i forvejen, for at fortælle om noget, som Svenskerne ikke vidste i forvejen, eller måske for at lave noget sammen med svenskerne, som ikke eksisterede i forvejen? Beskrivelserne af det grænseoverskridende samarbejde og af dette samarbejdes merværdi skal indeholde beskrivelser af sådanne årsager. Årsagerne bag ethvert grænseoverskridende partnerskab kan somme tider findes, i de fordele der er ved at løse problemerne i fællesskab. Men selvom fælles problemer således løses bedst i fælles regi, så kan man i selve løsningen af problemer også lære af andres (anderledes) måder at løse problemer på. Ofte vil anledningen til at grænseoverskridende samarbejde være, at samarbejdets parter tumler med (fælles, lignende, tilsvarende) problemer - og derfor er anledningen til det grænseoverskridende samarbejde i mange tilfælde, at man søger inspiration eller ligefrem en fælles løsning på fælles problemer eller udfordringer. Det grænseoverskridende samarbejde kan således have flere forskellige årsager, og det kan omfatte mere eller mindre forpligtende typer af samarbejdsrelationer. I det følgende beskrives 6 forskellige niveauer eller grader af forpligtelse i det grænseoverskridende samarbejde. Oprettelse af permanente grænseoverskridende institutioner F.eks. oprettelsen af fælles uddannelser, fælles meritsystemer, formaliserede forskningssamarbejder eller lign. Oprettelsen af permanente grænseoverskridende institutioner er det mest forpligtende niveau for grænseoverskridende samarbejde, hvor parterne etablerer et fælles organ til at forestå arbejdet med de fælles udfordringer. Oprettelse af grænseoverskridende samarbejdsstrukturer F.eks. oprettelsen af styrkede samarbejdsrelationer mellem virksomheder, institutioner og/eller administrative enheder i form af netværk, klynger eller lign. På dette niveau handler projektaktiviteter om at opbygge en organisatorisk infrastruktur til at fremme relationer mellem aktørerne i en grænseoverskridende samarbejdsstrukturer. Koordination vedr. implementeringen af politiske og/eller administrative tiltag F.eks. en koordinering af indsatsen vedr. implementering af politiske strategier på efteruddannelsesområdet. Fælles politiske tiltag indebærer opstilling af fælles mål og

3 strategier, mens en administrativ koordination blot kræver systematiske aktiviteter, som omfatter en eller anden form for gensidig samordning af administrative tiltag. På dette niveau kan projektaktiviteter bygge på, rette sig mod, samspille med, og/eller forstærke de lokale, regionale og nationale strategidokumenter og udviklingsplaner, der findes indenfor indsatsområdet/indsatsområderne. Konsultation/rådgivning og metodeudvikling F.eks. den aktive brug af andres erfaringer til at organisere en indsats eller implementere en strategi. Konsultation og rådgivning kan indbefatte anvendelsen eller overføringen af modeller, skabeloner, funktioner eller organiseringer på tværs af grænser. På dette niveau handler aktiviteter ikke længere om blot at lære af hinanden, men om at gøre brug af det tillærte gennem udvikling af nye metoder, modeller o. lign. (= metodeudvikling). Informationsudveksling & gensidig inspiration Informationsformidling bidrager til at forbedre kommunikationen mellem de deltagende parter og dermed fremme samarbejdet over landegrænser. På dette niveau handler aktiviteter om at synliggøre forskelle & ligheder, forøge den gensidige viden om hinanden og om at udvikle personlige og institutionelle kontakter og definere fælles interesser 1. De operationelle målsætninger på dette niveau vedrører typisk at samarbejdsparterne gerne vil lære af hinanden eller lære af hinandens erfaringer. Bemærk at denne samarbejdsmålsætning i SkanKomp projektet betragtes som en forudsætning for højere niveauer og ikke som en målsætning i sig selv. Målsætninger om at lære af hinanden kan således ikke stå alene. Intet samarbejde De enkelte grader af samarbejde involverer forskellige grader af forpligtelse eller commitment overfor projektpartnere. De mest vidtgående former for forpligtelse ligger naturligvis i definitionens øverste niveauer og kan somme tider kræve en eller anden form for statslig indblanding f.eks. i form af ny eller ændret lovgivning. I Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk forstås definitionens niveauer som en funktionel sammenhæng, hvor erfaringer danner grundlag for en fælles udvikling af planer og programmer, som igen udmøntes i aktiviteter, der fokuserer løsninger af regionale problemstillinger. 1 Specielt på uddannelsesområdet kan de strukturelle forskelle mellem de deltagende lande (organisationsstruktur, forvaltningsstruktur o. lign.) være en hindring. Mangel på viden om strukturelle forhold til partnere i andre Skandinaviske lande kan bidrage til en oplevet distance i forbindelse SkanKomp.

4 Hver af projektets hovedaktiviteter vil blive effektueret ud fra følgende fremgangsmåde: (1) Forskellige erfaringer og best practice danner grundlag for (2) en fælles metodeudvikling af planer og programmer til at nå projektets delmål gennem (3) fælles udmøntning af disse planer og programmer i projektaktiviteter, som sætter fokus på konkrete løsninger på regionernes egne og/eller fælles problemstillinger. Nytteværdien af et grænseoverskridende projekt om samspillet mellem uddannelse og erhverv styrkes såvel af de ydre regionale ligheder som af de indre institutionelle forskelle. Projektets partnere er derfor meget repræsentative i et skandinavisk perspektiv, og deres erfaringer med samspillet vil kunne påkalde sig en bred europæisk interesse, hvilket muliggøres af det forskningsarbejde, der løbende vil blive publiceret. [SkanKomp ansøgning, afsn. 6.4.] Hvad angår det grænseoverskridende samarbejde, så er det overordnede mål med det samlede SkanKomp projektet således, at deltagende organisationer, myndigheder, mennesker, virksomheder og organisationer skal opdage nye muligheder og drage nytte af hinandens ressourcer og erfaringer. Herigennem skal etableres et samarbejde som adresserer forhindringer og barrierer, og de fælles netværk og nye strukturer, som vokser frem, skal endeligt være med til at skabe større integration og samhørighed i programregionen. Grænseoverskridende samarbejder eksempler fra SkanKomp Eksempel 1. Netværk som strategisk værktøj Arbejdspakke 2.1 handler om netværk. Et netværk er først og fremmest en samarbejdsform, som fordrer en meget høj grad af dialog, tillid og åbenhed. I denne sammenhæng kan man beskrive netværk som rammen om den række af aktiviteter, der involverer projektpartnere og lokale virksomheder. Arbejdspakken rummer netværkssamarbejder mellem private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutionerne og forskellige offentlige aktører. Netværk skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Den synliggør forskelle og ligheder i måder at arbejde med forskellige typer af netværk. Netværk findes i mange udformninger og varianter: Nogle netværk er organiserede omkring enkelte formål, mens andre er organiserede omkring flere og somme tider skiftende formål. Nogle netværk er kortvarige, mens andre er langvarige. Nogle netværk er formelle, mens andre er mere uformelle. Netværk findes således i et utal af udgaver, og projektaktiviteterne i netværkspakken muliggør, at netværk kan anvendes som en styrings- eller organiseringsform med et potentiale for udbytte, udvikling og vækst, som langt overstiger konkurrencens. I organiseringen af netværk mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer kan deltagerne aktivt gøre brug af andres erfaringer i organiseringen af lokale netværk eller i tilrettelæggelsen af aktiviteter i netværket. På denne måde gøres det muligt at overføre modeller eller netværksorganiseringer på tværs af grænser.

5 Eksempel 2. Fremtidens Kompetencebehov (og udvikling af en generel analysemodel, som kan anvendes i andre lande og regioner) Som en del af aktivitet 3.2 udfører Region Midtjylland i samarbejde med konsulentbureauet New Insight en analyse om fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland. Fremtidens Kompetencebehov er ved første øjekast en geografisk begrænset projektaktivitet, idet den alene fokuserer på danske og på midtjyske forhold. Men i tilgift til analysen udarbejdes et modelnotat, hvilket vil sige en oversigt over de metoder og et lager med eksempler, der er anvendt i analysen. Modelnotatet skal tjene som inspiration til de øvrige projektpartnere i SkanKomp projektet, og det rummer en beskrivelse af de anvendte metoder, samt en opsamling på de vigtigste metodeerfaringer, projektet har givet anledning til. Modelnotatet rummer ligeledes en bilagsliste eller et gør-det-selv-kit 2 med støttedokumenter som fx indkaldelser, interviewguides, opsamlingsskemaer, showcases etc., der kan tilpasses eller anvendes direkte i andre analyser. Analysen af fremtidens Kompetencebehov skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Den muliggør overføringen af analysemodeller på tværs af grænser. Modelnotatet samt dets eksemplificerende bilag gør det muligt at anvende den fælles analysemodel i alle de deltagende regioner. På denne vis kan man f.eks. aktivt gøre brug af danske erfaringer til at organisere en tilsvarende indsats i Norge el. Sverige. Den muliggør videreudviklingen af metoden gennem f.eks. tilpasning til andre regioner eller gennem skabelsen af muligheder for komparative analyser. Den grænseoverskridende merværdi tydeliggøres i metodenotater, skabeloner, bilag og modeller og gøres tilgængeligt for hele partnerskabet og resten af programregionen. Eksempel 3. Kompetencemægleruddannelsen Gennem en serie af workshops og seminarer med deltagere og undervisere fra hele programgeografien gennemføres i aktivitet 1.2 et kvalificeringsforløb en Kompetencemægleruddannelse - for alle relevante medarbejdere i projektet. Aktiviteten fokuserer på at opkvalificere uddannelsesudbydere på en måde, så de bliver bedre til at forstå virksomhedernes behov og dermed bedre til at sikre et match mellem udbud og efterspørgsel. Fokus i aktiviteten er således at uddanne de medarbejdere, fra danske, svenske og norske erhvervsskoler og uddannelsessamordningsinstitutioner, som jævnligt har kontakt med virksomhederne (herunder f.eks. faglærere, kursussekretærer og uddannelseskonsulenter) til: a) bedre at kunne kommunikere med virksomheder om deres kompetenceudviklingsbehov og til b) at kunne bistå virksomhederne i strategisk uddannelsesplanlægning. Kompetencemægleruddannelsen skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Der er tale om et fælles kompetenceudviklingsforløb for danske, svenske og norske deltagere. Aktiviteten samler således de aktører i alle tre lande, som arbejder med problemstillingerne i det opsøgende arbejde og lader dem lære af hinandens erfaringer. 2 I modelnotatet beskrives f.eks., hvordan man laver: tendensanalyse, showcases, scenarieworkshops, uddannelsesworkshops, ekspertsurvey o. lign.

6 Aktiviteten (som organiseres af Learnmark Horsens, der har en mangeårig erfaring med opsøgende aktiviteter) muliggør ligeledes den aktive brug af andres erfaringer, idet kompetenceudviklingsforløbet fokuserer på den praktiske træning og anvendelse af værkstøjer og metoder i det opsøgende arbejde. Kompetenceudviklingsforløbet handler derved om, hvordan man gør brug af det tillærte. Eksempel 3.a. Kompetensmäklare (i Trollhättan kommune) Aktivitet 1.2. handler om opkvalificering af uddannelsesudbydere og generelt om sikringen af et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. For at udvikle konceptet videre har Trollhättan kommune, i lighed med den danske organisering, valgt at projektansætte en Kompetensmäklare 3 for at undersøge hvordan denne danske model med opsøgende uddannelseskonsulenter kan udvikles og fungere som en funktion i Trolhättan under svenske forhold. Målet med denne aktivitet er at skabe en tydeligere struktur i kompetenceudviklingsspørgsmål i relation til aktivitet 1.1 og kommunens klyngetænkning samt at fremme samspillet mellem brancher og kommunens uddannelser. Kompetencemægleren i Trolhättan skaber grænseoverskridende merværdi, fordi: Der er tale om en regulær system-eksport. I kommunens ansættelse af en projektansat medarbejder afprøves en dansk organiseringsmåde på svenske forhold. Ansættelsen af en Kompetencemægler er således et eksempel på hvordan organiseringer og funktioner bevæger sig på tværs af grænser indenfor SkanKomp projektet. Eksemplet muliggør også videreudviklingen af funktionen gennem tilpasning til behovet i Trolhättans erhvervsliv og i forhold til det svenske udbud af uddannelser. Den grænseoverskridende merværdi tydeliggøres i kommunens beslutning om at introducere en ny funktion og en ny organisering baseret på de aktiviteter og den læring som projektet har afstedkommet. 3 Herudover deltager (indenfor aktivitet 1.2. i 2011) 14 rektorer och yrkeslärare fra Trollhättan i kompetensmäklaruddannelsen.