BRANCHEBESKRIVELSE FOR METALLISERINGSVIRKSOMHEDER. Teknik og administration Nr

Transkript

1 BRANCHEBESKRIVELSE FOR METALLISERINGSVIRKSOMHEDER Teknik og administration Nr

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING GENEREL BESKRIVELSE AF BRANCHEN Branchedefinition og afgrænsning Branchedefinition Afgrænsning Lovgivning Brancheorganisering Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Antal virksomheder PROCESSER, TEKNOLOGI OG MILJØBELASTNING Generel procesbeskrivelse Produktionsindretning Ældre indretning Nyere indretning Processer og miljøbelastning Sandblæsning Affedtning Bejdsning Elektrolytisk overfladebehandling Varmforzinkning Brunering De mindre udbredte processer Aftrækning Øvrige miljøbelastninger FORURENINGSRISIKO Oversigt over potentielle forureningskilder Vurdering af forureningsrisiko UNDERSØGELSER Historisk kortlægning Kortlægningsstrategi og -metode Indsamling af historisk materiale Lokalisering af metalliseringsvirksomheder Oplysninger om branchen Oplysninger om den enkelte lokalitet Status for metalliseringbranchens miljøbelastning Tekniske undersøgelser Undersøgelsesmetoder

4 6.3.2 Placering af boringer, gravninger og poreluftsonder Prøvetagningsmetoder Feltanalyser Laboratorieanalyser AFVÆRGETEKNIKKER Eksempler på afværgeteknikker i Danmark Anvendte afværgeteknikker i udlandet REFERENCER Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Adresse på brancheorganisation Datablade for udvalgte kemiske stoffer Oversigt over historisk materiale 4

5 1. INDLEDNING Forord Denne branchebeskrivelse er udarbejdet af Hedeselskabet, Miljø- og Energidivisionen for Amternes Videncenter for Jordforurening. Branchebeskrivelsen er blevet til i et samarbejde med en følgegruppe, som har været tilknyttet projektet. I følgegruppen har deltaget: Elsebeth Engsig-Karup, Københavns Amt Torben Sønnichsen, Københavns Kommune Astrid Zeuthen Jeppesen, Amternes Videncenter for Jordforurening Som repræsentant for branchen har Erik Lange fra fa. M. Lange Forkromning og Galvanisering ApS kommenteret kap. 4 og 5 i branchebeskrivelsen. Baggrund Branchebeskrivelsen omfatter virksomheder, der primært udfører forchromning, fornikling, varmforzinkning og elforzinkning mv. I det følgende defineres disse virksomheder som metalliseringsvirksomheder. Baggrunden for at udarbejde en branchebeskrivelse for metalliseringsvirksomheder er, at gruppen af virksomheder galvanisering, fornikling og forchromning mv. udviser højeste registreringshyppighed i projektet Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser, jf. /23/. I denne beskrivelse er branchens strukturelle udvikling, samt udviklingen i metalliseringsprocesser og miljøbelastning gennemgået for perioden fra omkring århundredskiftet og frem til i dag. Med baggrund i erfaringer fra undersøgelser på metalliseringsvirksomheder er typiske forureningskilder udpeget og der er foretaget en vurdering af de forurenende stoffers skæbne i jord- og grundvandsmiljøet. Udfra ovenstående er der udarbejdet et forslag til undersøgelsesprogram for jord- og grundvandsforurening på metalliseringsvirksomheder. Vægten i branchebeskrivelsen er lagt på forurening af ældre dato i henhold til Affaldsdepotlovens tidsgrænser, men nyere forureninger er også beskrevet for at synliggøre disse, og fordi en ny lov på jordforureningsområdet også vil omfatte forureninger af nyere dato. 5

6 Formål Formålet med nærværende branchebeskrivelse er at give en generel indsigt i branchens produktions- og miljøforhold, med særligt henblik på at give overblik over aktiviteter, der indebærer punktkildebelastning af jord og grundvand. Branchebeskrivelsen tænkes bl.a. anvendt som opslagsværk i forbindelse med miljøhistoriske gennemgange og registreringsundersøgelser samt evt. videregående undersøgelser indenfor depotområdet og skal supplere relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen. Læsevejledning Branchebeskrivelsens indhold og overordnede anbefalinger er sammenfattet i kapitel 2. I kapitel 3 defineres og afgrænses branchen, og der gives en oversigtlig indføring i branchens strukturelle udvikling, sammensætning og den tilhørende lovgivning. I kapitel 4 og kapitel 5 redegøres for den teknologiske udvikling indenfor metalliseringsbranchen samt for de forskellige processers miljøbelastning. Kapitlerne afsluttes med udpegning af traditionelt anvendte kemikalier og potentielle forureningskilder. Adresse på brancheorganisation fremgår af bilag 1. For de kemiske stoffer, som udgør potentielle kilder til jord- og grundvandsforureninger, er der udarbejdet en række datablade, der er vedlagt i bilag 2. Databladene indeholder de mest almindelige fysisk/kemiske data, toksikologiske og spredningsrelevante data samt gældende kvalitetskriterier for jord, grundvand og luft. Stofferne er udvalgt med baggrund i kap. 4 og 5 efter hyppighed og farlighed. I kapitel 6 beskrives, hvorledes relevante historiske oplysninger indsamles, der gives anbefalinger til hvilke forureningskilder der altid medtages, hvilke der anbefales medtaget og kilder som i specielle tilfælde kan medtages i en undersøgelse. Endelig gives der anbefalinger til hvorledes tekniske undersøgelser kan udformes, herunder valg af prøvetagnings- og analysemetodik. Som et supplement til kap. 6 er der i bilag 3 anført en oversigt over historisk materiale. I kapitel 7 gives en kortfattet oversigt over de nuværende tekniske muligheder for oprensning af forureninger på lokaliteter, hvor der har været metalliseringsvirksomheder. 6

7 I kapitel 8 findes en liste over anvendte referencer. 7

8 8

9 2. SAMMENFATNING Branchedefinition og afgrænsning De former for overfladebehandling, der beskrives i denne branchebeskrivelse, er primært forchromning, fornikling, varmforzinkning og elforzinkning. Desuden beskrives i kortere form de mindre udbredte processer; brunering, cadmiering, fortinning, forsølvning og lignende. Virksomheder, der udfører ovennævnte former for overfladebehandling, omtales i det følgende som metalliseringsvirksomheder. Branchebeskrivelsen omfatter ikke virksomheder der fremstiller, reparerer og vedligeholder diverse emner af jern og metal (metalforarbejdende virksomheder). Metalliseringsvirksomheder er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelsespligtige virksomheder i henhold til lovens kapitel 5, hvor de er opført under hovedgruppe A: Fremstilling, forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal og plast. Branchens strukturelle udvikling Branchen omfatter overvejende virksomheder, der udfører overfladebehandling med metal som underleverandører for andre produktionsvirksomheder. Desuden findes en række større virksomheder, der har egne anlæg til overfladebehandling i forbindelse med produktionen. I 1930 var der ca lokaliteter, hvor der blev udført metallisk overfladebehandling. I dag er der ca. 50 virksomheder i branchen. Udviklingen går i retning af færre og større virksomheder. Processer, teknologi og miljøbelastning I forureningsmæssig sammenhæng kan produktionen på metalliseringsvirksomheder opdeles i 4 hovedprocesser, som i princippet har været benyttet siden branchens start: Tør forbehandling (sandblæsning) Våd forbehandling (bejdsning, ludkogning og affedtning) Overfladebehandling/påføring af metal (elgalvanisering, forchromning m.fl.) Aftrækning (fjernelse af metal fra overfladen) De potentielt forurenende stoffer kan sammenfattes til: Affedtningsmidler (cyanider, olieprodukter og trichlorethylen) Midler anvendt ved metallisering (cyanider, bly, cadmium, chrom, nikkel, kobber og zink) 9

10 Potentielle forureningskilder En undersøgelse af jord- og grundvandsforurening på en metalliseringsvirksomhed foreslås prioriteret på følgende måde: Forureningskilder som altid medtages i en undersøgelse Områder med formodet spild både inden- og udendørs Oplagspladser både inden- og udendørs Kloaksystem, både inden- og udendørs (incl. faskiner) Affedtningsanlæg, -kar og -bade Forureningskilder som anbefales medtaget i en undersøgelse Afdrypningsplads Områder med affaldsdeponering, herunder nedgravet affald Nedgravede tanke til olieprodukter og kemikalier Forureningskilder som i specielle tilfælde kan medtages i en undersøgelse Nedfaldsområde for sandbæsning og ventilationsafkast Undersøgelsesstrategi Ved en registreringsundersøgelse på en metalliseringsvirksomhed foreslås følgende elementer at indgå i undersøgelsesstrategien: Historisk redegørelse Prøvetagning af jord, grundvand og evt. poreluft Feltmåling af jordprøver for tungmetaller og kulbrinter Analyse af jordprøver for ph, tungmetaller, BTEX og olieprodukter samt evt. cyanider Analyse af vandprøver for ph, BTEX, olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler samt evt. cyanider Evt. analyse af poreluftprøver for BTEX og chlorerede opløsningsmidler Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier Orienterende risikovurdering. Undersøgelsesprogram I det følgende er indholdet i en registreringsundersøgelse på en metalliseringsvirksomhed sammenfattet. Først gennemføres en historisk gennemgang. Med baggrund i resultaterne af den historiske gennemgang udføres boringer ved de kortlagte forureningskilder. Boringerne føres minimum til 3-4 m u.t. eller til niveau svarende til bund af kloakker, proceskar og -bade. Herudover foreslås, at der udtages prøver af overfladejorden til undersøgelse af diffus forurening fra sandblæsning mv. og prøver af fyldlaget til undersø- 10

11 gelse af evt. affaldsdeponering. Fyldlaget kan med fordel undersøges ved anvendelse af gravninger. I det omfang der træffes vandførende lag filtersættes en eller flere boringer i det terrænnære grundvandsmagasin med henblik på vandprøvetagning. Hvis det er muligt udføres de filtersatte boringer nedstrøms forureningskilderne. Undersøgelsesprogrammet kan suppleres med poreluftmålinger ved affedtningsbade, kloakker og evt. ved nedgravede tanke med flygtige stoffer. Hvis den historiske baggrund er sparsomt belyst og der er mistanke om tilstedeværelse af større forureningskilder, kan det overvejes at udføre TVinspektion af kloakker samt geofysisk kortlægning af nedgravede tanke og rørføringer. På metalliseringsvirksomheder anbefales det at kombinere prøvetagningsmetoderne, således at der udtages både jordprøver, vandprøver og evt. poreluftprøver. Da metalforurening er svær at spore ved visuelle vurderinger bør det overvejes at metalscreene et større antal jordprøver med røntgenfluorescensteknik (EDXRF) i felten. Herudover kan der overvejes at anvende immunoassay eller mobilt laboratorium i felten til kortlægning af forureningskilder stammende fra olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler. På metalliseringsvirksomheder anbefales følgende laboratorieanalyser: Jordprøver analyseres for ph, bly, cadmium, kobber, nikkel, chrom, zink, olieprodukter samt evt. cyanider Vandprøver analyseres for olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler samt evt. cyanider Poreluftprøver analyseres for BTEX og chlorerede opløsningsmidler. Undersøgelsen afsluttes med vurdering af analyseresultaterne i relation til relevante kvalitetskriterier samt en orienterende risikovurdering. 11

12 12

13 3. GENEREL BESKRIVELSE AF BRANCHEN 3.1 Branchedefinition og afgrænsning Branchedefinition Metalliseringsvirksomheder genfindes under en lang række betegnelser, med navne som direkte henfører til de typer af processer, der gennemføres på den enkelte virksomhed. Metalliseringsvirksomheder kan f.eks. genfindes under betegnelser som: Galvanisering, Forchromning, Fornikling, Forzinkning, Varmforzinkning, Elgalvanisering Generelt Overfladebehandling. Hertil kommer en række andre processer, som er mindre udbredte, men som såvel historisk som procesmæssigt kan henføres til samme branchegruppe. Der kan f.eks. være tale om: Fortinning, Forsølvning Forgyldning, Cadmiering Brunering. Formessing Platinering Dette betyder at de tilsvarende processer kan genfindes under andre virksomhedsbetegnelser som f.eks.: Sølvvarefabrikker Guldvarefabrikker Gørtler (brunering) Afgrænsning Branchen omfatter overvejende virksomheder, der udfører overfladebehandling (metallisering) som underleverandører for andre produktionsvirksom- 13

14 heder. Desuden findes en række større virksomheder, der har egne anlæg til overfladebehandling i forbindelse med produktionen. De overfladebehandlinger, der beskrives i denne branchebeskrivelse, er primært forchromning, fornikling, varmforzinkning og elforzinkning, som er de mest udbredte processer. Desuden beskrives i kortere form de mindre udbredte processer; brunering, cadmiering, fortinning og forsølvning m.fl. Beskrivelsen omfatter såvel forbehandling, som den egentlige metalliseringsproces, ligesom de øvrige anlæg, der kan findes på virksomhederne, beskrives. Branchebeskrivelsen kan anvendes på de egentlige overfladebehandlingsvirksomheder, samt på de afdelinger af andre virksomheder, hvor de omtalte processer gennemføres. Branchebeskrivelsen omfatter ikke virksomheder der fremstiller, reparerer og vedligeholder diverse emner af jern og metal (metalforarbejdende virksomheder). Der henvises til /31/. Branchen dækker mange størrelser af virksomheder, fra små enmandsejede håndværksvirksomheder til store automatiserede overfladebehandlingsfabrikker. Emner, der overfladebehandles med metal, dækker et spænd fra små stifter, søm og skruer, til store emner med et overfladeareal på flere kvadratmeter. I Danmarks Statistik er branchen anført under Dansk Branchekode (DB93): Denne kode omfatter Overfladebehandling af metal på kontraktbasis /38/. Denne entydige definition af branchen er af nyere dato. Tidligere er branchen i Danmarks Statistiks årsværker anført mere generelt som overfladebehandling sammen med blandt andet autolakerere, og endnu tidligere statistikker inddrager ikke processen, men de produkter, der er bearbejdet. Ved databasesøgning hos Købmandsstandens Oplysningsbureau konstateres, at der under branchekoden NACE 28.51, stadig er anført en lang række virksomheder, der foretager andre former for overfladebehandling af metaller, end galvaniske processer /39/. Det er således ikke muligt at gennemføre en egentlig statistisk undersøgelse af den historiske udvikling af branchen, da entydig afgrænsning ikke findes. 14

15 Da branchen omfatter såvel egentlige overfladebehandlingsvirksomheder, som andre virksomheder, der har overfladebehandling som bi-aktivitet, findes ingen entydig afgrænsning af branchen i diverse erhvervsregistre. Virksomheder, der udfører metallisering som underleverancer, vil dog oftest kunne genfindes under kategorien: Galvanisører Lovgivning Metalliseringsvirksomheder er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 om godkendelsespligtige virksomheder, i henhold til lovens kapitel 5. Godkendelsespligten er anført i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder, jf. figur 3.1. Hovedgruppe A: Fremstilling, forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal, træ og plast. Figur 3.1 Uddrag fra listen over godkendelsespligtige virksomheder i henhold til bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed. Overfladebehandlingsvirksomheder er specificeret i punkt 3 i hovedgruppe A: Galvanisering, varmforzinkning, anodisering og elektropolering. Processerne vil helt eller delvist også kunne henføres til andre punkter under hovedgruppe A, specielt hvor der er tale om en delproces i forbindelse med en større produktionsvirksomhed. Der er således mulighed for at henføre processerne til punkterne A4 (Støvfrembringende overfladebehandling, herunder sandblæsning) og A6 (Virksomheder i øvrigt med forarbejdning af jern, stål og metaller). Kommunen er godkendende og tilsynsførende myndighed på virksomheder, som overfladebehandler metal Brancheorganisering Den galvaniske branche er organiseret i Dansk Galvanisør Union v. direktør Torben Riemer, Kærmindevej 15, 2820 Gentofte, tlf og formand Jan Stelmaszcyk, A/S Galvanisk Kompagni, Gammel Køge Landevej 109, 2500 Valby, telefon

16 Organisationerne omfatter hovedparten af produktionsvirksomhederne samt hovedparten af leverandørerne af kemikalier og procesanlæg mv. 3.2 Branchens strukturelle udvikling Historisk udvikling Anvendelsen af de forskellige overfladebehandlingsprocesser har gennemgået en væsentlig udvikling op gennem dette århundrede. Dette skyldes flere forhold. Dels er der sket en teknologisk udvikling, der har medført en omlægning af processerne, blandt andet som følge af den øgede automatisering. Dette har medført udskiftning af nogle processer med andre processer, der har været mere egnet til de nye muligheder. Desuden har miljøforhold medført, at nogle typer af processer er udgået eller minimeret, som følge af forbud mod anvendelse af konkrete stoffer, eller som følge af, at kravene til miljøforanstaltninger har været så omkostningskrævende, at der naturligt er sket en substitution til mere miljøvenlige processer. Eksempler på dette er, at anvendelse af trichlorethylen og cyanid i forbindelse med affedtningsprocessen er minimeret kraftigt i forhold til tidligere. I forbindelse med selve metalpålægningen har grundprincipperne været de samme, idet processerne hele tiden har været baseret på elektrolytiske principper, eller anvendelse af smeltet metal. Substitutionen af stoffer i forbindelse med selve metalpålægningen, kan væsentligst henføres til de tilsætningsstoffer, der findes i de galvaniske bade, for at stimulere procesforløbet. Som følge af den generelle erhvervsudvikling, med øget specialisering og automatisering, er der også sket en væsentlig ændring i udviklingen indenfor overfladebehandlingsbranchen. Tidligere (før 1960) har det været almindeligt, at overfladebehandlingen blev gennemført på virksomheder med værkstedslignende karakter. Det har været almindeligt med små lokale baggårdsvirksomheder, hvor lokale smede og maskinværksteder har fået behandlet forskellige emner. Desuden har en række metalproducerende virksomheder haft egen afdeling, hvor der har været gennemført galvaniske processer. 16

17 Disse små virksomheder har været spartansk indrettet med de absolut nødvendige bade, hos nogle så simpelt som et affedtningskar (cyanid), et syrekar (svovl-, salt- eller flusmiddel) og en gryde til kogende zink. Senere (efter 1960) har branchen udviklet sig til færre og mere specialiserede virksomheder, og udviklingen går stadig i retning af få større virksomheder, der har bedre mulighed for at modsvare de stadigt stigende krav til produktkvalitet og miljøgodkendelser Antal virksomheder Da der ikke findes statistisk materiale omkring udviklingen i antallet af virksomheder indenfor branchen er der her foretaget et skøn over udviklingen i antallet af virksomheder, der har anvendt de forskellige processer. Med baggrund i oplysninger fra personer som er/har været ansat i branchen i en længere årrække er der foretaget et skøn over udviklingen i antallet af virksomheder, der har anvendt de forskellige processer. Skønnet fremgår af tabel Varmforzinkning >200 >100 <10 Elforzinkning <50 >100 <30 Fornikling Opstart >100 <30 Forchromning 1) 1) 1) Cadmiering >200 >100 <3 Formessing <20 >20 <10 Fortinning >100 >25 <10 Forgyldning >20 <20 <15 Platinering - - <3 Forsølvning >100 <100 <20 Hårdforchromning >10 >10 <10 Brunering >200 <100 <10 - Der foreligger intet skøn 1) Forchromning er ikke anført særskilt, da der oftest er tale om en følgeproces i forbindelse med fornikling og elgalvanisering. Tabel 3.1 Udviklingen i antallet af virksomheder/procesanlæg i Danmark i perioden fra 1930 til Skønnet er baseret på oplysninger fra personer, som har været ansat i branchen gennem en længere årrække. Det fremgår tydeligt, at der har været udført metallisk overfladebehandling på mange lokaliteter, og at udviklingen går i retning af færre virksomheder. Virksomhederne er også blevet større i perioden fra 1930 til Til sammenligning vurderes det indenfor branchen, at det samlede omfang af emner der overfladebehandles, er stadigt stigende. 17

18 18

19 19

20 4. PROCESSER, TEKNOLOGI OG MILJØBELASTNING 4.1 Generel procesbeskrivelse I forureningsmæssig sammenhæng kan produktionen i overfladebehandlingsbranchen opdeles i en række hovedprocesser, som i princippet har været benyttet siden branchens start: Tør forbehandling Våd forbehandling Overfladebehandling/påføring af metal Aftrækning Disse hovedprocesser kan videre opdeles i en række underprocesser, som vist i tabel 4.1. Tør forbehandlinhandling Våd forbe- Påføring af metal Aftrækning Mekanisk Sandblæsning Kemisk - Bejdsning - - Ludkogning Elektrolytisk - Affedtning Elgalvanisering Fornikling Forchromning Fjernelse af metal fra overflade m.fl. Termisk - - Varmforzinkning - Figur 4.1 Opdeling af hovedprocesser i underprocesser Denne overordnede inddeling er i det følgende benyttet til beskrivelse af processerne. Procesforløbet i en metalliseringsvirksomhed kan generelt beskrives ved at emnerne først ophænges i kroge eller på stativer. Herefter afrenses emnerne for urenheder, hvorefter den egentlige påføring af metal på emnernes overflade udføres. Mindre emner, som søm, skruer, stifter, dele til beslag og lignende, overfladebehandles ofte med zink og evt. chrom i en roterende tromle, idet emnerne ikke har en karakter, der gør dem egnede til ophængning på stativer eller i kobbertråde. Større emner ophænges altid. I forhold til ovennævnte procesforløb vil ophængning blive erstattet af påfyldning af tromler, når der er tale om denne type små emner. 20

21 4.2 Produktionsindretning I det følgende er vist typiske eksempler på indretning af produktionsbygningerne Ældre indretning Ældre metalliseringsvirksomheder (før 1960) har typisk bestået af få kar, placeret i U-form omkring et åbent areal, der fungerede som arbejdsplads for medarbejderen, der betjener anlægget. Tidligere har medarbejderen manuelt løftet emner fra kar til kar. Senere har der over karrene været opbygget sving- eller løbekran til hjælp for medarbejderens flytning af emnerne. De gamle virksomheder har kun haft et minimum af proceskar - typisk et kar for hver proces. Det vil sige at der ofte kun har været 4-6 proces- og skyllekar. Hvert kar har typisk indeholdt liter væske/kemikalie. Indretning og procesforløb for en ældre virksomhed er vist i figur

22 Indretning Procesforløb for ældre varmforzinkningsproces Ophængning på kroge Affedtningskar Metalliseringskar Affedtning i cyanid Skyl Syrebejdsning Syrekar Skyl Neddybning i kogende zink Skyllekar Skyl Tørring Nedtagning Pakning Figur 4.2. Indretning og procesforløb for en ældre metalliseringsvirksomhed (før 1960). Processerne har typisk været: affedtning syrebejdsning (fjernelse af svejsegløder og lign.) metalpålægning skyllekar - evt. i forlængelse af hver proces. 22

23 Der har været oplag af: Råvarer, kemikalier Kemikalieaffald Evt. sandblæsningssand Evt. slam fra internt rensningsanlæg. Oplagspladserne har hovedsageligt været indendørs eller under halvtag Nyere indretning Nyere virksomheder (efter 1960) vil typisk have opbygget produktionslinierne som et stort antal kar, placeret i en lang række - ofte kar. Anlæggene er opbygget med kørekraner, der sørger for, at emnerne transporteres mellem de enkelte kar, og at emnerne har den rette opholdstid i det enkelte kar. I begyndelsen af 1960 erne har anlæggene været betjent af en medarbejder, der har kørt kranen, senere har anlægget været automatiserede og styret af hulkort, og de nyeste anlæg (efter 1970) er fuldt automatiserede. For procesanlæg med tromler til behandling af små emner, gælder, at karrene typisk indeholder liter væske/kemikalie, mens procesanlæg med ophængningsstativer kan indeholde liter i hvert kar. Der findes ofte flere kar af hver type, specielt for de processer der kræver længere opholdstid, således at der sikres et jævnt produktionsforløb over hele produktionslinien. En stort antal af karrene er skyllekar. Ved forbehandlingsprocesser, som f.eks. affedtning, findes 1-2 skyllekar, mens der i forlængelse af selve metalliseringsprocesserne findes 3-4 skyllekar. Sidstnævnte kar er ofte opbygget som kar uden vandudskiftning, efterfulgt af 2-3 skyllekar med kontinuert vandudskiftning - disse er opbygget som modstrømsskyl, således at emnerne først skylles i genbrugsvand, hvorefter der skylles i rent vand. De mange skyl begrundes i ønsket om vandbesparelse samt muligheden for, at gennemføre en effektiv intern spildevandsrensning, på en så lille vandmængde som muligt. I figur 4.4 er vist en situationsplan for en nyere virksomhed. 23

24 Figur 4.4. Eksempel på situationsplan for nyere metalliseringsvirksomhed (efter 1960). 24

25 På de virksomheder hvor der findes sandblæsningsudstyr, vil dette være adskilt fra den øvrige produktion, da sandblæsningssand vil forurene de øvrige procesanlæg. På de automatiserede anlæg, udgør arbejdsindsatsen for personalet: ophængning af emner programmering af anlæg nedtagning og pakning af færdige emner vedligehold af bade pasning af internt rensningsanlæg evt. betjening af sandblæsningsudstyr Med hensyn til oplag gælder, at der findes samme typer af oplag, som på de ældre virksomheder, dog i en oftest mere organiseret form, idet der ofte findes separate og sikrede rum til opbevaring af de forskellige kemikalier, ligesom der findes separat rum til opbevaring af tilsvarende affaldstyper. I figur 4.5. er vist eksempel på procesforløb i et nyere nikkel-chrom-anlæg. 25

26 Nikkel-chrom proces Ophængning på stativer Sparskyl Ludkogning 60 C Skyl (3 kar) Skyl (2 kar) Chrom Afsyring (3 kar) Sparskyl Skyl Skyl (2 kar) Elektrolytisk affedtning (2 kar) Varm skyl Skyl (2 kar) Tørring Dekapering (forbehandling) Nedtagning Nikkel (3 kar) Pakning fortsættes Figur 4.5. Eksempel på procesforløb for nyere metalliseringsanlæg (efter 1960). 4.3 Processer og miljøbelastning Nedenfor er de enkelte processer på ældre og nyere metalliseringsvirksomheder beskrevet. Det skal fremhæves, at hovedprocesforløbet altid omfatter en forbehandling, med afsyring og affedtning, inden den egentlige pålægning af metal, og at der ofte forekommer en kombination af pålægning af flere metaltyper. Eksempelvis vil pålægning af nikkel næsten altid blive efterfulgt af en forchromning, ligesom der ofte indgår et chrombad i forbindelse med elgalvanisering med zink. 26

27 4.3.1 Sandblæsning Processer Sandblæsning kan benyttes til afrensning, hvis emner tidligere er overfladebehandlet med f.eks. maling, og senere ønskes belagt med en metallisk overflade. Eksempelvis har det i en periode været moderne at påmontere forchromede dele på biler og motorcykler. Disse emner er ofte blevet sandblæst for fjernelse af maling inden forchromningsprocessen gennemføres. Sandblæsning går i simple træk ud på, at anvende et blæsemiddel under tryk, for derved at anvende blæsemidlets slibende effekt til at afrense en metallisk overflade for f.eks. maling. Sandblæsning gennemføres i separat lokale, idet processen frembringer meget store mængder støv. Der anvendes forskellige typer af blæsemiddel til processen. Tidligere har mineralske engangsblæsemidler (kvartssand, kobberslagge og kulslagge) været de mest udbredte, men gennem de senere år har en række andre blæsemidler overtaget en stor del af markedet. Dette skyldes, at de mineralske blæsemidler pulveriserer ved kontakten til metaloverfladen, hvorfor den frembringer unødigt meget støv i forhold til alternative midler. Desuden medfører pulveriseringen, at blæsemidlet kun kan bruges en gang, hvorefter det skal bortskaffes til deponering. I takt med de øgede afgifter ved deponering af engangsblæsemidler er de dyrere, men regenererbare midler, blevet konkurrencedygtige. De regenererbare midler er oftest baseret på metaller som f.eks. jern, stål og aluminium. Miljøbelastning Miljøbelastningen ved sandblæsning er det støv, der fremkommer under processen. Støvet udgør såvel det der renses af metalemnerne som nedbrydningsrester af blæsemidlerne. Såvel malingrester som engangsblæsemidler indeholder tungmetaller. De miljøkritiske aspekter ved sandblæsning er således håndtering af brugt blæsemiddel, såvel det luftbårne støv som resterne af sandblæsningssand. Der vil således kunne findes forhøjet indhold af tungmetaller følgende steder: 27

28 Udendørs arealer, hvor der er sandblæst Omkring evt. filter i forbindelse med luftudsug, hvis der har været utætheder i forbindelse med filteret Omkring filter, hvor spild kan opstå i forbindelse med tømning På lokaliteter, hvor der har været mellemlager af brugt blæsemiddel. Hvor der direkte er sket deponering af brugt blæsemiddel. Forureningen kan, med mindre at der er sket nedgravning, genfindes i de øverste jordlag. Miljøbelastningen ved sandblæsning er sammenfattet i figur 4.6. Proces Forurenende stoffer Forureningskilder Sandblæsning Tungmetaller Udendørs procesområde, luftfilteranlæg, affaldshåndtering Figur 4.6 Miljøbelastning ved sandblæsning Affedtning Processer Affedtning forud for en overfladebehandlingsproces gennemføres for at sikre en ren overflade på emnerne, således at der sker en maksimal påhæftning af det metal, der ønskes påført. Affedtningsprocessen fjerner alle typer af fedt og olie fra emnerne. Metalemner er ofte forurenet med f.eks. skæreolie eller et beskyttende lag af fedt. Affedtning kan ske ved neddypning i kogende lud (natriumhydroxid) eller organiske opløsningsmidler (f.eks. trichlorethylen). Desuden har cyanid været meget udbredt som affedtningsmiddel. Ludkogning anvendes især til grovrensning af større emner. Ved ludkogning anvendes en stærk base som f.eks. natriumhydroxid. I forlængelse af ludkogning afskylles emnerne, således at der ikke sker overførsel til øvrige procesbade. Ludkogning anvendes sjældent alene, da der kræves endog meget lang opholdstid (ca. 48 timer) for en 100 % effekt. Derfor efterfølges ludkogning 28

29 oftest af en elektrolytisk finaffedtning. I dette bad anvendes oftest ætsnatron (natriumhydroxid). Ludkogning kombineret med elektrolytisk finaffedtning er i dag den mest udbredte affedtningsmetode. De organiske opløsningsmidler har været anvendt siden starten af dette århundrede. Anvendelsen er ikke begrænset til nogen bestemt del af metalliseringssbranchen, idet metoden kan genfindes alene eller side om side med ludkogning. Den mest udbredte affedtningsproces har været affedtning med trichlorethylen (TRI). Metoden kan stadig forekomme på enkelte virksomheder. Gennem dette århundrede har der også i stort omfang været anvendt cyanidforbindelser som affedtningsmiddel. Miljøbelastning Affedtning ved neddypning i bade kan give forurening med cyanid eller organiske opløsningsmidler til gulv og kloak fra de affedtede emner. Herudover kan der forekomme forurening til gulv, kloak og jord med organiske opløsningsmidler, cyanid samt olie- og fedtslam ved tømning og rensning af affedtningsanlægget. De kritiske steder er derfor området, hvor affedtningsanlægget har været placeret samt det kloaksystem, der har været anvendt til bortledning af proces- og skyllevand fra anlægget. Miljøbelastningen ved affedtning er sammenfattet i figur 4.7. Proces Forurenende stoffer Forureningskilder Affedtning Lud, kalium/natriumcyanin, trichlorethylen, ætsnatron, olie og fedtslam, andre opløsningsmidler Udendørs procesområde, affedtningsanlæg, kar og bade, kloak, oplag, affaldshåndtering Figur 4.7 Miljøbelastning ved affedtning Bejdsning Bejdsning har til formål at fjerne glødeskaller fra svejsning og lignende metalliske urenheder fra emnerne. Herudover er formålet med bejdsningen at gøre emnerne modtagelige for de efterfølgende processer. 29

30 Bejdsning sker ved neddypning, hvor der anvendes syre - oftest saltsyre. I forlængelse af bejdseprocessen afskylles emnerne, således at der ikke sker overslæb til øvrige procesbade. En skitse af bejdseprocessen er vist i figur 4.8. Figur 4.8 Bejdseproces. Miljøbelastning Bejdsning kan medføre forurening med syre ved spild og afdryp til gulv og kloak fra de rensede emner. De kritiske lokaliteter er således området, hvor anlægget har været placeret samt det kloaksystem, der har været anvendt til bortledning af proces- og skyllevand fra anlægget. For begge steder gælder, at forureningen kun er udbredt, såfremt der har været utætheder i gulv- eller kloaksystem. Specielt ved uheld kan spild af syre, medføre tæring i kloakrør og -brønde, når disse er opbygget i beton. På gamle virksomheder findes flere eksempler på bundløse kloakker og brønde, specielt i de tilfælde, hvor der er sket en systematisk udledning af uneutraliseret syre eller syreskyllevand. I disse tilfælde vil der altid forekomme udsivende syre, der indeholder de metaller, der måtte være afrenset med syren. Miljøbelastningen ved bejdsning er sammenfattet i figur

31 Proces Forurenende stoffer Forureningskilder Bejdsning Saltsyre, svovlsyre,flussyre, tungmetaller Udendørs procesområde, bejdsningsanlæg, kloak, oplag, affaldshåndtering Figur 4.9 Miljøbelastning ved bejdsning Elektrolytisk overfladebehandling Den overvejende del af overfladebehandlingsprocesserne sker efter elektrolytiske principper. Ved fornikling og elgalvanisering består anoden af det metal, der skal påføres emnerne, mens emnerne fungerer som katode. Herudover tilsættes badene forskellige kemiske stoffer, som har til formål at stimulere processen, ofte salte af det konkrete metal, men i visse tilfælde også cyanid. For nikkelbade gælder, at en del af nikkelanoden opløses i badet, således at der sker en ophobning af fri- og uudnyttet nikkel. Derfor sker der 1-2 gange om året en udtynding af badet. Dette sker ved at ca. 1/3 af badet udtømmes, og badet genopfyldes med vand og hjælpekemikalier. De udtømte kemikalier afleveres til genbrug eller som kemikalieaffald. For zinkbade gælder at anoden består af 99,9 % rent finzink, men zink opløses ikke på samme måde i badet som nikkel. Derfor er det ikke nødvendigt at udtømme badet. Ved forchromning og andre processer hentes metallet fra metalsalte, der er opløst i badene. Badene har således ikke så høje koncentrationer af metallet, som det er tilfældet ved nikkel- og zinkbade. Hårdforchromning adskiller sig væsentligst fra forchromning ved en forhøjet koncentration af chromsalte, samt forskelle i hjælpekemikalier, opholdstid og anvendt strømstyrke. Fælles for alle proceskar er, at de efterfølges af skyllekar. På ældre anlæg kan der findes helt ned til 1 (eller 2) skyllekar med stor vandgennemstrømning. Moderne anlæg omfatter oftest omfatter skyllekar uden vandgennemstrømning, som efterfølges af 2-3 modstrøms skyllekar. 31

32 I forbindelse med nogle af metalliseringsprocesserne findes der forud for selve metalliseringskarret et dekaperingskar. Dekaperingen er en forbehandlingsproces, der forbereder emnerne til den egentlige metalpålægning (åbner porerne) for en optimal vedhæftning. Forud for forniklingsprocessen anvendes f.eks. en 3 % opløsning af kemisk ren svovlsyre. Miljøbelastning Elektrolytisk overfladebehandling kan medføre forurening med tungmetaller og evt. cyanid ved spild og afdryp fra emnerne til gulv og kloak og evt. sprøjt på bygningsdele. De kritiske lokaliteter er således området, hvor anlægget har været placeret samt det kloaksystem, der har været anvendt til bortledning af proces- og skyllevand. For begge steder gælder, at forureningen kun er udbredt, såfremt der har været utætheder i gulv- eller kloaksystem. På gamle virksomheder findes flere eksempler på bundløse kloakker og brønde, specielt i de tilfælde, hvor der er sket en systematisk udledning af uneutraliseret syre eller syreskyllevand. I disse tilfælde vil der altid forekomme udsivende tungmetalholdigt skyllevand. På nyere virksomheder, hvor der findes internt rensningsanlæg med neutralisering og bundfældning eller ionbytning, er risikoen for alvorlige udslip størst på den del af kloaksystemet, der fører skyllevandet frem til rensningsanlægget, dels fordi tungmetalkoncentrationen er størst, dels fordi der kan forekomme vand med lav ph-værdi. I forbindelse med rensningsanlægget kan der opstå spild ved overløb eller utætheder. Desuden i forbindelse med afvanding af det slam der udfældes som hydroxider under neutraliseringen. Slammet afvandes oftest i posefiltre eller kammerfilterpresse, hvor der er risiko for at filtre kan revne, hvilket medfører spild på gulv og evt. til kloak. Hertil kommer evt. oplag af slam. Miljøbelastningen ved elektrolytisk overfladebehandling er sammenfattet i figur

33 Proces Forurenende stoffer Forureningskilder Elektrolytisk overfladebehandling Cr, Ni, Zn + andre opløste mataller, kalium- og natriumcyanid evt. flourid Råvareoplag, anlæg og bade, kloak, kemikalieaffald spildevandsbehandling Figur 4.10 Miljøbelastning ved elektrolytisk overfladebehandling Varmforzinkning Ved varmforzinkning neddyppes emner i kogende og opløst metallisk zink ved C. Som forberedelse til varmforzinkning neddyppes emnerne oftest i et flusmiddel (stof som tilsættes andre stoffer for at nedsætte smeltepunktet), f.eks. ammoniumklorid eller zinkammoniumklorid. Overfladen af den smeltede zink skal ofte skummes for rester af flusmiddel og oxider. Små emner der varmforzinkes (søm, skruer og bolte) omlastes efter flusbehandlingen til en centrifugekurv, således at overskydende zink kan centrifugeres ud af emnerne umiddelbart i forlængelse af zinkbehandlingen. Miljøbelastning Miljøbelastningen i forbindelse med varmforzinkning er den samme som for de elektrolytiske overfladebehandlingsprocesser. Desuden er der en risiko for spild på gulv i forbindelse med skumningen af zinkkarret. 33

34 4.3.6 Brunering Bruneringsprocessen er en overfladebehandlingsmetode, der tidligere har været meget udbredt. I processen indgår som hovedingrediens svovllever, der er en svovlbrinteforbindelse. Desuden indgår ofte kobbervitriol (kobbersulfat), gulsort kali og klorammonium. Procesforløbet er ofte gentagne dyp, skiftevis i henholdsvis proceskar og syrebejdsekar indtil den rette effekt er opnået. Miljøbelastning Miljøbelastningen i forbindelse med brunering er den samme som for de elektrolytiske overfladebehandlingsprocesser De mindre udbredte processer Der findes en lang række overfladebehandlingsmetoder, der i hovedtræk har samme produktionsforløb, som de tidligere nævnte, men som er mindre udbredt i såvel antal som produktionsmængde. Der kan nævnes processer som: Cadmiering Fortinning Forkobring Forsølvning Formessing Forgyldning Platinering. Processerne fungerer efter samme forudgående afrensningsmetoder som ved elektrolytisk overfladebehandling, og hovedprocessen sker efter samme principper. I processerne der omfatter cadmium, kobber, sølv, messing, guld og platin anvendes ofte cyanid i metalliseringskarret. Cadmiering findes ofte i kombination med forchromning. Cadmiering har tidligere været en meget anvendt proces i forbindelse med forzinkning, men skærpede miljøkrav har medført, at processen stort set er udgået. 34

35 Ved fortinning anvendes et varmt elektrolytisk bad, indeholdende en tinnikkel legering. Badet indeholder tillige fluorid. Ved overfladebehandling med de ædle metaller sker ofte først en forkobring, for at sikre større vedhæftning og holdbarhed. Generelt er der her tale om meget små bade ned til 25 liter, på grund af de meget store omkostninger ved etablering. I forbindelse med produktion af sølv- og guldvarer gennemføres ofte slibeprocesser, hvorfor der kan ske en spredning af forstøvede metaller. Miljøbelastning Belastningen ved ovennævnte processer er de samme som ved den elektrolytiske overfladebehandling. Udover de anvendte metalgrupper, kan der forekomme rester af de metaller, som har indgået i procesforløbet som forbehandlings-/hjælpeprocesser. Eksempelvis skal nævnes cadmium og kobber Aftrækning Aftrækning kan nærmest betegnes som den omvendte elektrolytiske proces. Aftrækning anvendes i forbindelse med rengøring af ophængningsstativer eller til opretning af fejlbehandlede emner. Aftrækning sker elektrolytisk i et syrekar, hvor polerne vender modsat i forhold til metalliseringsprocessen. I forlængelse af aftrækning afskylles emnerne, hvorefter de igen kan gennemgå det samlede metalliseringsforløb. Miljøbelastning Belastningen ved ovennævnte processer er de samme som ved den elektrolytiske overfladebehandling. 4.4 Øvrige miljøbelastninger Branchen har tidligere været kendetegnet ved mange små virksomheder og procesanlæg, der har været drevet af personer med begrænset indsigt i processerne og uden detailindsigt i de miljøtekniske risici. Der kan således genfindes en lang række af de affaldsprodukter, der fremkommer i forbindelse med processerne på de lokaliteter, hvor der har været drevet metalliseringsvirksomhed. 35

36 På mange af disse virksomheder er der stor sandsynlighed for at kemikalier er udledt til kloaksystemet og jordoverfladen, ligesom forskellige affaldstyper og produktrester kan være nedgravet. De vigtigste miljøbelastninger er sammenfattet i figur Proces Forurenende stoffer Forureningskilder Øvrige miljøbelastninger Fyringsolie, principielt alle nævnte kemikalier Nedgravede olietanke, nedgravet kemikalieaffald Figur 4.11 Øvrige miljøbelastninger 36

37 37

38 5. FORURENINGSRISIKO 5.1 Oversigt over potentielle forureningskilder Miljøbelastningerne ved de forskellige metalliseringsprocesser er sammenfattet i tabel 5.1, der viser en oversigt over processer, forureningskilder, spredningsveje samt forurenende stoffer og produkter. Proces Forureningskilder Spredningsveje Forurenende stoffer/produkter Sandblæsning Affedtning Bejdsning Metallisering/ galvanisering Udendørs procesområde Luftfilteranlæg Affaldshåndtering Udendørs procesområde Affedtningsanlæg, kar og bade Kloak Oplag Affaldshåndtering Udendørs procesområde Bejdsningsanlæg Kloak Oplag Affaldshåndtering Råvareoplag Anlæg og bade Kloak Kemikalieaffald Spildevandsbehandling Luftbåren spredning Utætheder ved filter og uforsigtighed ved tømning af filter Affaldshåndtering Spild ved affedtning Spild ved påfyldning af affedningsanlæg Spild ved tømning og rengøring af affedtningsanlæg Kloak Spild ved bejdseanlæg Spild ved påfyldning af bejdseanlæg Spild ved tømning og rengøring af bejdseanlæg Kloak Spild og afdryp fra anlæg og bade Spild ved påfyldning af anlæg Spild ved håndtering og opbevaring af kemikalieaffald Spild ved rensning af spildevand og slambehandling Kloak Tabel 5.1 Miljøbelastning ved metalliseringsprocesser Tungmetaller Lud Kalium- og natriumcyanid Trichlorethylen Ætsnatron Olie- og fedtslam andre opløsningsmidler Saltsyre Svovlsyre Flusmiddel Cr, Ni, Zn, + andre opløste metaller Kalium- og natriumcyanid 38

39 Proces Forureningskilder Spredningsveje Forurenende stoffer/produkter Varmforzink-ning Brunering Øvrige aktiviteter Råvareoplag Anlæg og bade Kloak Kemikalieaffald Spildevandsbehandling Råvareroplag Anlæg og bade Kloak Kemikalieaffald Spildevandsbehandling Nedgravede olietanke Nedgravet kemikalieaffald Spild og afdryp fra anlæg og bade Spild ved påfyldning af anlæg Spild ved håndtering og opbevaring af kemikalieaffald Spild ved rensning af spildevand og slambehandling Kloak Spild og afdryp fra anlæg og bade Spild ved påfyldning af anlæg Spild ved håndtering og opbevaring af kemikalieaffald Spild ved rensning af spildevand og slambehandling Kloak Utætheder samt spild ved påfyldning Tomme kemikalieemballager Kemikalier Zn Ammoniumklorid Zinkammoniumklorid Svovllever (svovlbrinteforbind.) Kobber Kalium Klorammonium Fyringsolie Principielt alle nævnte kemikalier Tabel 5.1 (fortsat) Miljøbelastning ved metalliseringsprocesser I bilag 2 findes datablade for udvalgte forurenende stoffer. Der er udarbejdet datablade som anført i tabel 5.2. Uorganiske stoffer Bly (Pb) Cadmium (Cd) Chrom (Cr) Cyanid Cn) Kobber Cu) Nikkel (Ni) Zink (Zn) Organiske stoffer Trichlorethylen (TCE) Fyringsolie Tabel 5.2 Oversigt over stoffer, der foreligger datablade for i bilag 2. Stofferne er udvalgt på baggrund af forventet hyppighed og farlighed. 39

40 For de uorganiske stoffer viser databladene fysisk-kemiske data som oxidationstrin, redoxforhold samt forhold omkring opløselighed, kompleksering og sorption. For de organiske stoffer viser databladene fysisk-kemiske data som molvægt, densitet, kogepunkt, damptryk, vandopløselighed, og oktanol-vand fordelingskoefficient. Udfra de fysisk-kemiske egenskaber er det i databladene anført, i hvilken fase (jord, vand eller luft) stoffet primært findes. Endelig er angivet klassificering på listen over farlige stoffer samt gældende kvalitetskriterier for stoffet i jord, grundvand og luft. 5.2 Vurdering af forureningsrisiko Erfaringsopsamlingerne på amternes registreringsundersøgelser, som er gennemført af Miljøstyrelsen og Amternes Videncenter for jordforurening, viser, at gruppen af virksomheder galvanisering, fornikling og forkromning ofte har været årsag til forurening, specielt kraftige forureninger med tungmetaller /15, 16, 23/. Følgevirkning af jordforurening omfatter i denne sammenhæng sundhedsmæssige effekter stammende fra eksponering for forurenet overfladejord og indeklimapåvirkninger stammende fra afdampning af flygtige stoffer /19/. Risiko for påvirkning af jord og grundvand skyldes generelt stoffernes vandopløselighed, massefylde, mikrobielle nedbrydningspotentiale, damptryk og deres sundhedskadelige effekter /19/. De vigtigste uorganiske forureningskomponenter og deres miljømæssige nøgleparametre fremgår af tabel

41 Metaller 1) Generelt Metallerne Pb, Cd, Cu, Cr, Ni, og Zn anses under danske forhold for at være de tungmetaller, der kan udgøre en forureningsrisiko i jordmiljøet. Udfældning/opløselighed Tungmetallernes fordeling i jordmiljøet er overordnet styret af processerne udfældning sorption og kompleksering Mobilitet Tungmetaller forekommer hovedsageligt i jord. Styres af ph. Hovedparten af metallerne danner tungopløselige udfældninger med sulfid. Klassificering iht. listen over farlige stoffer Metaller er generelt klassificeret som sundhedskadelige. Nogle metalforbindelser er kræftfremkaldende Cyanider 1) Generelt Hyppigst forekommende forbindelser i jordog grundvandssammenhæng er: hydrogencyanid (blåsyre) simple cyanider, f.eks. natrium- og kaliumcyanid komplekse jerncyanider, thiocyanater, forbindelser hvori gruppen - SCN indgår På metalliseringsvirksomheder foreligger cyanider hovedsageligt som simple cyanider. Cyanidfraktioner i kemiske analyser Fri cyanid: Cyanbrinte og fri cyanidioner Syreflygtig cyanid: Den del af totalcyanid, som kan frigives som cyanbrinte med syre Total cyanid: Alt det tilstedeværende cyanid Mobilitet og nedbrydning Simple cyanider er meget mobile og tilbageholdes ikke i den umættede zone. Naturlig nedbrydning af cyanid kan spille en stor rolle på metalliseringsvirksomheder. Klassificering iht. Listen over farlige stoffeimod jerncyaniderne er meget lidt De simple cyanider er meget toksiske, hvor- toksiske 1) Mere detaljerede oplysninger om de enkelte stoffer findes i databladene i bilag 2. Tabel 5.2 Nøgleparametre for de vigtigste uorganiske forureningskomponenter på metalliseringsvirksomheder Kort beskrevet kan forhøjet tungmetalindhold i overfladejorden tilskrives diffuse kilder som f.eks. nedfaldsområder fra sandblæsning og ventilationsafkast og punktkilder som f.eks. metalliseringsbade mv. På metalliseringsvirksomheder kan cyanid være frigivet som simple cyanider i de øverste jordlag. Forudsat at forureningen er relativ gammel vil forureningen ikke længere være tilstede i de øverste jordlag pga. udvaskning, nedbrydning og evt. fordampning. Nærmere undersøgelser af cyanids skæb- 41

42 ne i jorden ved metalliseringsvirksomheder er ikke gennemført, men det formodes at nedbrydningen vil spille en stor rolle /19/. De vigtigste organiske forureningskomponenter og deres miljømæssige nøgleparametre fremgår af tabel 5.3. Trichlorethylen (DNAPL) 1) Vandopløselighed (v. 20 C) 1070 mg/l Massefylde 1,46 g/ml (vand: 1,0 g/ml) Mikrobielt nedbrydningspotentiale Manglende i aerobt miljø, svagt under anaerobe forhold Damptryk (v. 20 C) 58 mm Hg (vand: 21 mm Hg) Klassificering iht. Listen over farlige stoffer Sundhedsskadelig, kræftfremkaldende og giftig 1, 2) Fyringsolie (LNAPL) Vandopløselighed ca. 6 mg/l Massefylde(v. 15 C) 0,89 g/ml (vand: 1,0 g/ml) Mikrobielt nedbrydningspotentiale højt i aerobt miljø, manglende under anaerobe forhold Damptryk (v. 20 C) 4 mm Hg (vand: 21 mm Hg) Klassificering iht. Listen over farlige stoffer Brandfarlig, sundhedsskadelig og kræftfremkaldende 1) Mere detaljerede oplysninger se bilag 2. 2) Medtages ved nedgravede fyringsolietanke. Tabel 5.3 Nøgleparametre for de vigtigste organiske forureningskomponenter på metalliseringsvirksomheder. I miljømæssig sammenhæng benævnes flydende kulbrinter, som ikke er vandblandbare, som NAPL (Non-Aqueous Phase Liquids). Dette kan oversættes til ikke-vandblandbare væsker. Chlorerede kulbrinter, som har større massefylde end vand, benævnes DNAPL (Dense NAPL). For metalliseringsvirksomheder vedrører det stoffet trichlorethylen, jf. tabel 5.3. Olieprodukter, der generelt har lavere massefylde end vand, benævnes LNAPL (Light NAPL), jf. tabel 5.3. En mere detaljeret beskrivelse af fasefordeling og spredningsveje for DNAPL og LNAPL i jord, grundvand og poreluft fremgår af branchebeskrivelsen for renserier, jf. /24/. 42

43 43

44 6. UNDERSØGELSER I det følgende er der fokuseret på indholdet i en registreringsundersøgelse. Beskrivelse af mere omfattende undersøgelser kan bl.a. ses i /17/. Ved en registreringsundersøgelse på en metalliseringsvirksomhed foreslås følgende elementer at indgå i undersøgelsesstrategien: Historisk redegørelse Prøvetagning af jord, grundvand og evt. poreluft Felt- og laboratorieanalyser af jord-, grundvands- og poreluftprøver Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier Orienterende risikovurdering. En registreringsundersøgelse for jord- og grundvandsforurening på en metalliseringsvirksomhed kan typisk have et tidsforløb som skitseret i figur 6.1. Aktivitet/uge Historisk kortlægning Udførelse af boringer og poreluftsonder mv. med tilhørende udtagning af vand- og poreluftprøver Felt- og laboratorieanalyser Vurdering af analyseresultater Orienterende risikovurdering Rapportering Figur 6.1 Eksempel på tidsforløb for en registreringsundersøgelse på en metalliseringsvirksomhed. I det følgende er indholdet i registeringsundersøgelsen nærmere beskrevet. 6.1 Historisk kortlægning Kortlægningsstrategi og -metode Siden 1990 har kortlægnings- og registreringsundersøgelser været gennemført efter Affaldsdepotloven og registreringsbekendtgørelsen, jf. /25/, /26/ og /27/. Sammenfattende angiver Affaldsdepotloven og registreringsbekendtgørelsen, at der skal påvises en forurening af en vis art, koncentration og omfang, som har skadelig virkning på mennesker og miljø, før en ejendom kan registreres efter Affaldsdepotloven. 44