Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Transkript

1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Smedeværksteder Teknik og Administration Nr

2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Smedeværksteder Teknik og Administration Nr ISBN

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Formål DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Datagrundlag Definitioner og relationer mellem data Resultater Antal lokaliteter med smedeværksteder Grundlag for indledende undersøgelse Afgørelser og offentlig indsats Kilder og undersøgelsespunkter Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper Forureningsniveauer i jord Forureningsniveauer i vand Forureningsniveauer i luft OPSUMMERING OG ANBEFALINGER Opsummering Antal lokaliteter og afgørelser Kilder og undersøgelsespunkter Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Anbefaling til revidering af faktaark Referencer... 41

4 BILAG Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se Bilag 2: Behandling af data (se Bilag 3: Resultater (se

5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indledende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i regionernes resterende kortlægningsarbejde på jordforureningsområdet /1,2/. Projektet har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser), der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet. Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforureningsloven, hvis der konstateres forurening. Erfaringsopsamlingen kan bidrage med nyttig viden i forhold til det forudgående kortlægningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende undersøgelse. Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgelsesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennemgang for fire udvalgte brancher; autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og plastvirksomheder. I denne rapport afrapporteres projektets resultater for smedeværksteder. Tilsvarende rapporter er udarbejdet for de tre andre brancher, som ligeledes er udvalgt til nærmere gennemgang /3-5/. Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag. Det skyldes, at der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværksteder, og dermed er der et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysninger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætning, datagrundlag, og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2. 4 / 41

6 1.2. Formål Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter med smedeværksteder er: at belyse kortlægningshyppigheden på V2, og om det efterfølgende fører til yderligere offentlig indsats. at belyse om værkstedets størrelse, og driftsperiode har betydning for, om der kortlægges på V2. at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Det omfatter typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, og hvilke stofgrupper der konstateres overskridelser af for Miljøstyrelsens kriterier. at undersøge, hvorvidt der på smedeværksteder sjældent konstateres forurening med risikostoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler til trods for, at de fremgår af faktaark og branchebeskrivelse for smedeværksteder. at revurderedet branchespecifikke faktaark. 5 / 41

7 2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER 2.1. Datagrundlag Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med smedeværksteder, som er gennemført af de fem regioner, jf. bilag 1. Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelsesrapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEnviron (Hovedstaden, Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland) og vedrører undersøgelser udført i perioden Undersøgelsesrapporter er stillet til rådighed af de fem regioner og omhandler undersøgelser udført i perioden De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med smedeværksteder omfatter: Data vedr. lokaliteten: Lokalitets nr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetsstatus. Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode. Afgørelse af om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse, og hvor regionen efterfølgende forventer en offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin med afgørelser og dato herfor. Desuden er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Endvidere er der indsamlet oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konstateret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indledende risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejdsog resumerapport /1,2/. Der er ligeledes indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundlaget har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen eller aktiviteten, som er årsag til, at en ejendom kortlægges på V1. Begreberne branche og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /11/ (se afsnit 2.2). Det har vist sig, at det ikke er muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kortlægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Dette skyldes den måde, data er tilgængelige og struktureret på i regionernes database. Derfor er de digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der er udelukkende taget udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til kortlægning på en lokalitet. Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende oplysninger: 6 / 41

8 Specifikt branchenavn angivet i afrapportering af undersøgelsen Driftsperiode Virksomhedens størrelse Undersøgte forureningskilder Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.) Udtagne prøver (jord, vand, poreluft) Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, metaller mv.) Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksteder udgøres af: 140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller sammen med andre brancher i regionernes databaser. 86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på lokaliteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport. Nedenstående data stammer fra disse 86 lokaliteter og indgår i nærværende erfaringsopsamling: o o o o o o 268 undersøgte kilder 932 undersøgelsespunkter udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit analyserede stofgrupper i jord 472 analyserede stofgrupper i vand analyserede stofgrupper i poreluft Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vejledning i indtastning fremgår af bilag Definitioner og relationer mellem data Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i bilag 1. Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 2.1. I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen af erfaringsopsamlingen. 7 / 41

9 Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter. Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og faktaark for smede- og maskinværksteder og maskinfabrikker /6, 7/, der er udgivet af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Der er således tale om en liste over typiske potentielle forureningskilder på smedeværksteder. Disse kilder er listet i nedenstående faktaboks 1. Faktaboks 1 Kilder på smedeværksteder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen Diffus forurening af overfladejord Esse Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) Indendørs produktionslokaler og kemikalierum Indendørs råvarelager, blanderum, renserum, produktionslokale og kemikar Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning Olie- og benzinudskiller samt sandfang Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads 8 / 41

10 Desuden er der en række begreber, som anvendes i databasen, og som er beskrevet i efterfølgende faktaboks 2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve, herunder samleporeluftmålepunkt, stofgruppe og stoffer. Faktaboks 2 Begreber, som anvendes i projektdatabasen Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamåling eller udereference. Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt. Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som udtages. I stedet samles poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluftmålepunkt. I rapporten benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse. Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløsningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11 andet. Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående stofgrupper. Som nævnt i faktaboks 2 ovenfor, indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når koncentrationerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de tre medier. For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af koncentrationer i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af faktaboks 3. Der ud over bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet påvisningsprocent, som også er forklaret i nedenstående faktaboks 3. Faktaboks 3 Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning Forureningsniveau: Lav mellem og høj forureningsniveau er en tredeling af forureningsniveau, hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1. Påvisningsprocent: Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveau for de enkelte medier. Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages der en vurdering af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de enkeltstoffer i stofgruppen. 9 / 41

11 Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen BTEX blive angivet som højt. Tabel 2.1 Inddeling i tre forureningsniveauer afhængig af mediet. Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < Stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < Stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med stofgruppe forstås her koncentration af det stof tilhørende en stofgruppe med højest forureningsniveau: Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau. (se også faktaboks 2). Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med afskæringskriterium. Med kortlægningskriteriet for jord forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages en vurdering af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for enkeltstoffer i stofgruppen. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen BTEX blive angivet som højt. I faktaboks 4 gengives beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejledningen til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via DKjord /11/. I vejledningen beskrives det, hvorledes brancher og aktiviteter skal registreres. Faktaboks 4 indeholder enkelte eksempler på brancher og aktiviteter. 10 / 41

12 Faktaboks 4 Relevante begreber fra vejledning til DKjord /11/: Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til forureningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeliste 5 om brancher (forureningsårsager). Eksempler: Fra kodeliste 5: Kemisk industri Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre agrokemiske produkter, Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler o. lign. Auto handel og autoservice Autoreparationsværksteder, Autolakererier Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26 Eksempler: Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342).026 Kemikalier, produktion af 028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyldning og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller. 11 / 41

13 3. RESULTATER I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører smedeværksteder. Strukturen er således, at der først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte smedeværksteder er den eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er grundlaget for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning opgjort. Til sidst er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende undersøgte kilder og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af hvilken forurening der konstateres på lokaliteterne, præsenteret. Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag Antal lokaliteter med smedeværksteder Der er indsamlet digitale oplysninger om 140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder fra regionernes databaser. Fordelingen af antal brancher på lokaliteter med smedeværksteder, som er indtastet i regionernes databaser er vist i Figur 3.1 og samlet i bilag 3. Figur 3.1 Fordeling af antal brancher pr. lokalitet for undersøgelse af lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlag: 140 lokaliteter med smedeværksteder mv. (se også bilag 3). Smedeværksteder forekommer som eneste branche på ca. 60 % af lokaliteterne. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilke brancher der yderligere er på lokaliteter med smedeværksteder. Det fremgår derfor ikke, om der er et sammenhængende mønster i, hvilke brancher der etableres, og om de evt. har indflydelse på undersøgelsesgrundlag, afgørelse om kortlægning mv. 12 / 41

14 I denne erfaringsopsamling er der taget udgangspunkt i de 86 lokaliteter, hvor smedeværksted er eneste branche. Betegnelsen smedeværksteder dækker over en lang række virksomhedstyper; landsbysmed, grovsmed, smedje med esse, smede- og maskinværksted, maskinfabrik, karrosseriværksted osv. For 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted er ordet smed i en eller anden form nævnt i den tilhørende undersøgelsesrapport Grundlag for indledende undersøgelse Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en undersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet. Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter skal der kun ske afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre foretages undersøgelsen udelukkende for at afklare, om der er en risiko for forurening af grundvandet (grundvandsundersøgelse), og i nogle tilfælde gennemføres undersøgelsen både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgelser). Der har også været forskellig praksis for, om regionen undersøgte alle kilde i forbindelse med deres undersøgelser eller de udelukkende fokuserede undersøgelsen omkring de kilder, der var en del af indsatsten. Denne fordeling er vist i Figur 3.2 og samlet i bilag / 41

15 Figur 3.2 Grundlag for undersøgelser gennemført på lokaliteter med smedeværksteder, herunder hvorvidt alle kilder er undersøgt, eller der kun er medtaget kilder i forhold til den offentlige indsats (se også bilag 3). Figur 3.2 viser, at der er en mindre overvægt af boligundersøgelser på lokaliteter med smedeværksteder. 40 ud af de 86 undersøgelser er udelukkende gennemført på grund af en offentlig indsats på grund af boligen på lokaliteten. På 33 af disse lokaliteter er alle kilder undersøgt. Når der foretages en grundvandsundersøgelse, ser der ud til at være en større tendens til, at alle kilder undersøges Afgørelser og offentlig indsats Det fremgår af Figur 3.3, at gennemgangen af 86 afgørelser viser, at 42 % af lokaliteter kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven, og at godt 44 % af lokaliteterne udgår af kortlægningen efter undersøgelsen. De resterende lokaliteter har fået en anden afgørelse f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen. 14 / 41

16 Figur 3.3 Fordeling af afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kortlægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2- kortlagt lokalitet kan have fået en eller flere indsatser. Datagrundlag: 86 afgørelser (se også bilag 3). Figur 3.3 viser endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på de 36 lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2. På 25 af de 36 lokaliteter planlægges ingen yderligere offentlig indsats. På de resterede 9 lokaliteter planlægges offentlig indsats i forhold til grundvand og på 2 lokaliteter offentlig indsats i forhold til kontaktrisiko. I Figur 3.4 er antallet af V2-kortlagte smedeværksteder angivet i forhold til værkstedet størrelse og driftsperiode. I Figur 3.5 er tilsvarende sammenhæng vist for ikke kortlagte smedeværksteder. Figurerne viser ingen tendens til, at smedeværkstedets størrelse eller driftsperiode har betydning for regionernes afgørelse om kortlægning på V2 eller udtagning af kortlægningen. 15 / 41

17 Figur 3.4 Lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V2 i forhold til størrelse og driftsperiode. Figur 3.5 Lokaliteter med smedeværksteder udgået af kortlægningen i forhold til størrelse og driftsperiode. 16 / 41

18 3.4. Kilder og undersøgelsespunkter På de undersøgte lokaliteter er antallet af kilder pr. lokalitet varierende. Der kan være fra én undersøgt kilde pr. lokalitet og op til 9 undersøgte kilder pr. lokalitet. Der er i alt undersøgt 268 kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksted, ca. 3 kilder pr. lokalitet. For de lokaliteter med smedeværksted, som kortlægges på V2, er der ca. 3-4 kilder pr. lokalitet. Figur 3.6 viser, hvor ofte de enkelte kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksteder er undersøgt. Figur 3.6 Antal gange en kilde er undersøgt på de 86 lokaliteter med smedeværksteder. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 268 undersøgte kilder (se også bilag 3). De hyppigst undersøgte kilder på smedeværksteder er: Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag) Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter) Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.) 162 af de 268 undersøgte kilder, svarende til 60 %, udgøres af disse tre kildetyper. Diffus overfladeforurening udgør ca. 25 % af de undersøgte kilder og forekommer på 68 af de i alt 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksted. I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også foretaget en opgørelse over, hvilke undersøgelsespunkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteter med 17 / 41

19 smedeværksted fordeler omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og antal om følger: 1 7 overfladeprøver 1 8 boringer 1 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de enkelte kildetyper. Derfor er undersøgelsespunkterne kombineret med de undersøgte kilder afbilledet i Figur 3.7. Figur 3.7 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag 932 undersøgelsespunkter (se også bilag 3) Der er i alt udført 932 undersøgelsespunkter ved de potentielle kilder på de 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksted (Figur 3.7). Der udføres hovedsageligt overfladeprøver og poreluftmålinger i forbindelse med undersøgelserne. Overfladeprøver udgør 50 % af undersøgelsespunkterne, og poreluftmålinger udgør 25 % af undersøgelsespunkterne. 90 % af undersøgelsespunkterne er udført som overfladeprøver og 5 % som poreluftprøver ved diffus overfladeforurening. Diffus overfladeforurening omfatter områder, hvor der har været mistanke om forurening, men hvor der ikke umiddelbart har været en entydig kilde hertil. Billedet er det modsatte ved undersøgelse af indendørs pro- 18 / 41

20 duktions- og kemikalierum, hvor 72 % af undersøgelsespunkterne er udført som poreluftsmålinger og kun 6 % som overfladeprøver. Ved udendørs oplag er der i højere grad udført boringer. Her udgør andelen af boringer ca. 41 % af undersøgelsespunkterne og overfladeprøve 48 % af undersøgelsespunkterne Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer Undersøgte og konstaterede stofgrupper I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stofgrupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper for at få et mere robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele stofgruppen overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Se endvidere afsnit 2.2. Figur 3.8 viser således det totale antal analyserede stofgrupper på de 86 lokaliteter. Figuren viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstoffer, og hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterier. Her er der ikke differentieret mellem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft. Figur 3.8 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget analyser af de udvalgte stofgrupper på tværs af medier, (se også bilag 3). 19 / 41

21 Der er i alt foretaget analyser fra prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og luft. Der analyseres for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter, BTEX, metaller og PAH er, og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler samt andre opløsningsmidler. Det fremgår endvidere af Figur 3.8, at det er for stofgrupperne metaller og PAH er samt i lidt mindre grad totalkulbrinter og BTEX, at der oftest konstateres indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på tværs af medierne. For de 86 lokaliteter med smedeværksteder er der foretaget en yderligere tolkning af data for følgende stofgrupper nu fordelt på de tre medier; jord, vand og luft: Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (3.906 analyser for disse 3 stofgrupper) Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (424 analyser for disse 3 stofgrupper) Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (941 analyser for disse 3 stofgrupper) Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag Forureningsniveauer i jord Figur 3.9 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlægningskriterierne for totalkulbrinter, metaller og PAH er i jord. Det vil sige, at indhold over kortlægningskriterierne ligger enten i det mellemste eller høje forureningsniveau, jf. Tabel / 41

22 Figur 3.9 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller, - over/under kortlægningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlaget er analyser i jord, (se også bilag 3). De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH er og metaller i jord, er: Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag) Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.) Det ses, at de tre stofgrupper totalkulbrinter, PAH og metaller undersøges lige hyppigt ved de to kilder. Det er samtidig også de tre stofgrupper, der oftest analyseres for i jord. Der er derfor foretaget en opgørelse over, i hvilke forureningsniveauer disse stofgrupper konstateres. Opgørelsen er baseret på en påvisningsprocent (Faktaboks 3). Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af Tabel 3.1. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for stoffer med afskæringskriterier. Tabel 3.1 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord. Påvisning i jord Totalkulbrinter Metaller PAH er Andel over kortlægnings- 5 % 2 % 2 % kriterierne (mellem + højt forureningsniveau) (69 ud af 1394 analyser) (22 ud af 1262 analyser) (21 ud af 1250 analyser) 21 / 41

23 Heraf Andel med højt forure- 17 % 9 % 5 % ningsniveau (12 ud af 69 analyser) (2 ud af 22 analyser) (1 ud af 21 analyser) Andel med mellem foru- 83 % 91 % 95 % reningsniveau (57 ud af 69 analyser) (20 ud af 22 analyser) (20 ud af 21 analyser) * Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. Af Tabel 3.1 fremgår det, at der generelt i 2-5 % af de analyserede jordprøver konstateres indhold af ét eller flere enkeltstoffer, som overskrider kortlægningskriterierne for jord. Det vil f.eks. sige, at ud af de jordprøver, der er analyseret for totalkulbrinter, er der 69 prøver, der har et indhold over kortlægningskriterierne. Det er mindre end hver 5. af disse prøver, som overskrider kortlægningskriterierne for totalkulbrinter i jord med mere end 10 gange kortlægningskriterierne, svarende til 17 %. Denne erfaringsopsamling bidrager også med kortlægningshyppigheden på lokaliteter med smedeværksteder. Der er derfor foretaget en opgørelse over lokaliteter, hvor der er konstateret indhold over kortlægningskriterierne for de tre stofgrupper. På baggrund heraf, kan man se på, om der er tale om et generelt forureningsmønster, hvor en stofgruppe konstateres på mange lokaliteter. Tilsvarende kan man se, hvor hyppigt en stofgruppe konstateres på hhv. mellemhøjt eller højt forureningsniveau. En lokalitet kan godt forekomme flere gange, såfremt der er undersøgt for flere af stofgrupperne på den samme lokalitet (se Figur 3.10). Figur 3.10 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lav, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, PAH er og metaller, jf. Tabel 2.1. Det forureningsniveau, som er knyttet til lokaliteten, er det højest registrerede i jord for den pågældende stofgruppe. Der er udtaget jordprøver til analyse på 85 af de 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder. På den sidste lokalitet er der foretaget en screeningsundersøgelse, som udelukkende er baseret på poreluftsmålinger. 22 / 41

24 Figur 3.10 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i jord fordelt på lokaliteter. Er opgjort for udvalgte stofgrupper: Totalkulbrinter, PAH er og metaller. Datagrundlag: 85 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøve og analyseret for de tre udvalgte stofgrupper, (se også bilag 3). Figur 3.10 viser, at det drejer sig om 40 lokaliteter, hvor der er konstateret totalkulbrinter over kortlægningskriterierne ud af de 85 lokaliteter, og hvor der er udtaget en jordprøve til analyse. På 10 af lokaliteterne er der en overskridelse af kortlægningskriteriet på mere end en faktor 10, hvilket skyldes de 12 analyser med højt forureningsniveau med totalkulbrinter i jord, der er angivet i Tabel 3.1. Det betyder med andre ord, at der på omkring halvdelen af lokaliteterne ikke er konstateret indhold med totalkulbrinter over kortlægningskriterierne. De 21 jordprøver med indhold over kortlægningskriterierne for PAH er i Tabel 3.1 fordeler sig på 16 lokaliteter. På én af disse lokaliteter er der konstateret indhold på mere end 10 gange kortlægningskriterierne. På 17 af 85 undersøgte lokaliteter er der på to lokaliteter konstateret indhold på mere end 10 gange kortlægningskriterierne for metaller Forureningsniveauer i vand Figur 3.11viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grundvandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand udtaget ved potentielle kilder. 23 / 41

25 Figur 3.11 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlag 424 analyser, (se også bilag 3). De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand, er: Indendørs produktions- og kemikalierum Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.) Det ses, at der stort set undersøges lige hyppigt for de tre stofgrupper totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved disse kildetyper, og at de udgør ca. 90 % af de vandanalyser, der er udført (423 ud af 472 vandanalyser). Det generelle billede er, at der sjældent påvises indhold over grundvandskvalitetskriterierne. På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord er der udregnet en påvisningsprocent for de tre stofgrupper i vand. Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler fremgår af Tabel / 41

26 Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne. Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over grundvandskvali- 13 % 4 % 3 % tetskriterierne (mellem + højt forureningsniveau) (19 ud af 149 analyser) (6 ud af 148 analyser (4 ud af 127 analyser) Heraf Andel med højt forureningsni- 37 % 33 % 100 % veau (7 ud af 19 analyser) (2 ud af 6 analyse) (4 ud af 4 analyser) Andel med mellem forure- 63 % 67 % Ingen analyser ningsniveau (12 ud af 19 analy- (4 ud af 6 analyse) ser) * Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. Af Tabel 3.2 fremgår det, at 13 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i vand, foretaget ved kilder på smedeværksteder, er over grundvandskvalitetskriteriet. Dette svarer til 19 ud af 149 analyser for totalkulbrinter i vand. Heraf ligger ca. 1/3 del på et forureningsniveau mere end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. Påvisningsprocenten for BTEX og chlorerede opløsningsmidler er henholdsvis 4 % og 3 %. For BTEX erne drejer det sig om 6 analyser, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet. For de 3 % af analyserne, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet for chlorerede opløsningsmidler, ligger alle analyser på det højeste forureningsniveau. Der er foretaget en opgørelse over forureningsniveauet på de lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver, som er analyseret for de tre stofgrupper (se Figur 3.12). Der anvendes altid det højest registrerede forureningsniveau i vand på den pågældende lokalitet for den pågældende stofgruppe. Figur 3.12 viser således antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler. Disse er de hyppigst undersøgte stofgrupper i vand på smedeværksteder, hvor der er fundet indhold over grundvandskvalitetskriteriet. 25 / 41

27 Figur 3.12 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i vand fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 59 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver for totalkulbrinter og BTEX og 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver fra chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3). Der er udtaget vandprøver på 59 lokaliteter, som er analyseret for totalkulbrinter og BTEX. Her konstateres der i overvejende grad forureningsniveauer under grundvandskvalitetskriteriet, svarende til 44 af lokaliteterne for totalkulbrinter og 54 af lokaliteterne for BTEX. På 6 lokaliteter er indholdet af totalkulbrinter på et niveau, der er mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne. For BTEX er det 2 lokaliteter. Forurening med chlorerede opløsningsmidler i vand er konstateret på 1 af de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver og analyseret herfor. Der er fire vandprøver, hvor der er konstateret indhold med chlorerede opløsningsmidler på mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne. Alle fire prøver er fra samme lokalitet Forureningsniveauer i luft Figur 3.13 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under afdampningskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i luft ved potentielle kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Der er en vis spredning på de undersøgte kilder. Analyser for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler foretages primært på poreluftprøver fra kildetypen indendørs produktions- og kemikalierum. 26 / 41

28 Der ses overskridelser af afdampningskriteriet i luft for alle tre stofgrupper totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved kilden Indendørs produktions- og kemikalierum (se Figur 3.13). Figur 3.13 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler - over/under afdampningskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlag 1046 analyser (se også bilag 3). På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord og vand er der udregnet en påvisningsprocent for disse tre stofgrupper i luft. Påvisningsprocenterne for de tre stofgrupper fremgår af Tabel 3.3. Af Tabel 3.3 fremgår det, at 23 % af samtlige analyser for stofgruppen totalkulbrinter i poreluft foretaget ved kilder på lokaliteter med smedeværksteder er over afdampningskriterietingskriteriet svarende til 71 ud af de 303 poreluftsanalyser. 13 af disse poreluftsanalyser ligger på et niveau svarende til mere end 100 gange afdampningskriteriet. Der er en højere påvisningsprocent for stofgruppen BTEX, hvor der i 117 ud af 334 poreluftsanalyser konstateres indhold over afdampningskriteriet. Også her ligger hovedparten af alle indhold af BTEX på mindre end en faktor 100 i forhold til afdampningskriterierne. 27 / 41

29 Tabel 3.3 Påvisningsprocent i luft over afdampningskriteriet. Påvisning i luft. Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløsningsmidler Andel over afdampningskri- 23 % 35 % 9 % terierne (mellem + højt forureningsniveau) (71 ud af 303 analyser) (117 ud af 334 analyser) (27 ud af 304 analyser) Heraf Andel med højt forure- 18 % 4 % 11 % ningsniveau (13 ud af 71 analy- (5 ud af 117 analy- (3 ud af 27 analyser) ser) ser) Andel med mellem forure- 82 % 96 % 89 % ningsniveau (58 ud af 71 analy- (112 ud af 117 ana- (24 ud af 27 analy- ser) lyse) ser) * Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. For chlorerede opløsningsmidler ses en påvisningsprocent på 9 %, og kun 3 af de 304 analyser ligger over en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Figur 3.14 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som er de hyppigst undersøgte stofgrupper i poreluft på lokaliteter med smedeværksteder. Forureningsniveauet, som er knyttet til lokaliteten, er det højest registrerede i luft på lokaliteten for den pågældende stofgruppe. For totalkulbrinter ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 50 % af lokaliteterne svarende til 22 af de 45 lokaliteter. På 13 % af lokaliteterne svarende til 6 af de 45 lokaliteter ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet. For BTEX ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 69 % af lokaliteterne, men kun overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca. 4 % af lokaliteterne, hvilket svarer til 2 af de 45 lokaliteter. Erfaringen fra andre undersøgelser har vist, at der er et vist baggrundsniveau for benzen i udeluften, som kan forstyrre billedet af, hvad der reelt stammer fra jordforureningen på lokaliteten. I databasen ligger der i alt 515 analyser af benzen over afdampningskriteriet på tværs af brancher. Heraf ligger 495 af analyserne på det mellemste forureningsniveau svarende til under en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Det vil sige, at det generelle billede på tværs af brancher er, at ca. 4 % af alle analyser konstateres indhold af benzen på mere end en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. 28 / 41

30 Figur 3.14 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i poreluft fordelt på lokaliteter. Datagrundlag 45 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsprøver, der er analyseret for totalkulbrinter og BTEX og 41 lokaliteter, hvor der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3). For chlorerede opløsningsmidler ses overskridelser af afdampningskriterierne på 24 % af lokaliteterne svarende til 10 lokaliteter, mens der kun ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på én af lokaliteterne. 29 / 41

31 4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER I dette afsnit er der foretaget en opsummering af den gennemførte erfaringsopsamling. Der sammenlignes med konklusioner fra tidligere udført erfaringsopsamling /8, 9/, og konklusionen på det samlede arbejde beskrives i anbefalingerne til revidering af faktaark. Disse kan anvendes i forbindelse med kortlægning og planlægning af undersøgelser på lokaliteter, hvor der har været smedeværksted Opsummering Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksted udgøres af: 140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller sammen med andre brancher i regionernes databaser. 86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på lokaliteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport: o o o o o o 268 undersøgte kilder 932 undersøgelsespunkter udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere målepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde) se afsnit analyserede stofgrupper i jord 472 analyserede stofgrupper i vand analyserede stofgrupper i poreluft Antal lokaliteter og afgørelser Det har været muligt at finde tilstrækkelig mange lokaliteter til denne erfaringsopsamling, 86 stk., hvor smedeværksted er eneste branche på lokaliteten, til at sikre et solidt datagrundlag. På disse lokaliteter foreligger der afgørelse om kortlægning, og der foreligger en veldokumenteret undersøgelse i det indhentede materiale fra regionerne. På 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted, som danner grundlag for nærværende erfaringsopsamling, er ordet smed i en eller anden form nævnt i den tilhørende undersøgelsesrapport. På baggrund heraf vurderes datagrundlaget at være dækkende for branche Smedeværksteder. 42 % af de 86 lokaliteter med smedeværksteder, i alt 36, er kortlagt på V2 efter den indledende undersøgelse. Regionerne vil herefter gennemføre en videre offentlig indsats på 11 af disse kortlagte lokaliteter. På 2 lokaliteter vil den offentlige indsats være i forhold til grundvandsrisiko, og på 9 lokaliteter vil indsatsen ske på grund af kontaktrisiko. Smedeværkstedets størrelse eller driftsperiode vurderes ikke at have betydning for, om der kortlægges på V2. Region Midtjylland har gennemført en erfaringsopsamling på smedeværksteder /8, 9/. Erfaringsopsamlingen omfattede 31 undersøgte smedeværksteder, og den viste en 30 / 41

32 kortlægningsprocent på 13 %. Denne kortlægningsprocent er væsentlig mindre end de 42 %, som er konstateret ved nærværende erfaringsopsamling. I Region Midtjyllands erfaringsopsamling blev det vurderet, at driftsperioden ikke har noget at sige, hvilket er i tråd med konklusionen i nærværende erfaringsopsamling. Endelig viser nærværende erfaringsopsamling, at størrelsen på produktionen sandsynligvis ikke har indflydelse på om en lokalitet kortlægges på V2 eller ej Kilder og undersøgelsespunkter Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges på de udvalgte lokaliteter, er vist i Tabel 4.1. Af tabellen fremgår det, at der undersøges lidt flere kilder på de lokaliteter, som kortlægges på V2 i forhold til det totale antal undersøgte lokaliteter. 31 / 41

33 Tabel 4.1 Gennemsnitlige antal kilder på undersøgte lokaliteter med smedeværksteder. Undersøgte lokaliteter Smedeværksteder alle 86 lokaliteter Medieverksteder 36 V2-kortlagte lokaliteter Kilder undersøgt gennemsnit Ca. 3 kilder Ca. 3-4 kilder De hyppigst undersøgte kilder på lokaliteter med smedeværksteder er: Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag) Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter) Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.) Der er i alt 932 undersøgelsespunkter på de 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksted. På lokaliteter med smedeværksted er omfanget af undersøgelsespunkter i undersøgelserne typisk: 1 7 overfladeprøver 1 8 boringer 1 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference Der er generelt udført mange overfladeprøver på lokaliteter, hvor der har været smedeværksted. 475 af de 932 undersøgelsespunkter, som er udført på lokaliteter med smedeværksteder, er udtaget som overfladeprøver (51 %). De fleste overfladeprøver (324 stk.) er udført ved kildetypen diffus forurening af overfladejord. De fleste poreluftmålinger (171 stk.) er udtaget ved indendørs produktions- og kemikalierum. Derimod er boringer mere jævnt fordelt på de resterende undersøgte kilder, herunder flest ved udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald (63 stk.) Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer Der er i alt foretaget analyser på prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og luft. Totalkulbrinter Erfaringsopsamlingen har vist, at totalkulbrinter oftere konstateres i vand og i poreluft end i jord. Påvisningsprocent er på 5 % i jord, 13 % i vand og 23 % i poreluft. Analyser for totalkulbrinter i jord udføres oftest ved diffus forurening af overfladejord og udendørs oplag - svarende til 3 ud af 4 jordanalyser for totalkulbrinter udført på lokaliteter med smedeværksteder. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest analyser over kortlægningskriterierne, svarende til 52 ud af 69 jordprøver, hvor der er konstateret indhold med total kulbrinter. Der påvises indhold af totalkulbrinter 32 / 41

34 over kortlægningskriteriet på 40 af de 85 af de lokaliteter, hvor der er udtaget en jordprøve. Der udtages flest vandprøver ved kilderne indendørs produktions- og kemikalierum og udendørs oplag. I ca. 12 % af analyserne for disse kildetyper for totalkulbrinter i vand konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriterierne, heraf er ca. 1/3 på et niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Der påvises indhold af totalkulbrinter i vand over grundvandskriterierne på 15 af de 59 lokaliteter. Den kildetype, hvor der oftest analyseres for totalkulbrinter i poreluften, er indendørs produktions- og kemikalierum, svarende til ca. 2 ud af 3 poreluftanalyser for totalkulbrinter. I 77 % af analyserne konstateres indhold af totalkulbrinter over afdampningskriteriet. Disse analyser stammer fra 32 af de 45 undersøgte lokaliteter. Samlet konstateres der indhold af totalkulbrinter over Miljøstyrelsens kriterier i jord, vand og/eller luft på % (40/85, 15/59 og 22/45) af de undersøgte lokaliteter med smedeværksteder, jf. Tabel 4.3. Det vurderes derfor, at det fortsat er vigtigt, at der analyseres for olie i jord, vand og luft på smedeværksteder. PAH og metaller Påvisningsprocenten for PAH og metaller i jord er 2 %, og der konstateres indhold over kortlægningskriterierne af PAH og/eller metaller i jorden på ca. 20 % af lokaliteterne. Det er ved diffus forurening af overfladejord og udendørs oplag, at der udføres flest analyser for PAH er og metaller. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest analyser over kortlægningskriterierne. For PAH er og metaller konstateres der indhold over kortlægningskriterierne i jord på 16 henholdsvis 17 af de 85 undersøgte lokaliteter. Disse tal viser, at det har krævet mange undersøgelser at finde de ca. 20 % af lokaliteterne, som har indhold af metaller og/eller PAH over kortlægningskriterierne. Det anbefales derfor, at PAH-analyser ikke medtages i undersøgelserne, og metalanalyser kun medtages, såfremt der er en konkret mistanke om forurening hermed. BTEX Påvisningsprocenten er på 4 % i vand og 35 % i poreluft, og der konstateres indhold over Miljøstyrelsens kriterier i vand på 8 % (5/59) og i luft på 69 % (31/45) af de undersøgte lokaliteter med smedeværksteder. Der udtages flest vandprøver ved kilderne udendørs oplag og indendørs produktionsog kemikalierum. Ud af de i alt 148 analyser for BTEX er det kun 6 analyser, som viser 33 / 41

35 indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Der påvises indhold af BTEX i vand over grundvandskriterierne på 5 af de 59 lokaliteter, hvor der er analyseret for BTEX i en vandprøve. I 2 af 6 prøver, hvor der konstateres indhold over grundvandskvalitetskriterierne, er indholdet på et niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Disse to analyser er udtaget på to forskellige lokaliteter. Den kilde, hvor der oftest analyseres for BTEX i poreluften, er indendørs produktionsog kemikalierum. I 35 % af analyserne konstateres der overskridelser af afdampningskriteriet, og disse forekommer på 31 af de 45 undersøgte lokaliteter. På 2 af de 31 lokaliteter er indholdet af BTEX i poreluften mere end 100 gange afdampningskriteriet. Størstedelen af analyserne med BTEX over afdampningskriteriet ligger under en faktor 100 i forhold til kriteriet. Erfaringer viser, at bl.a. benzen, som er en del af BTEX erne, kan forekommer i baggrundsniveauer, der kan stamme fra forskellige kilder såsom trafik, industri mv. med indhold i udeluften på omkring 2-6 µg/m 3, svarende til gange afdampningskriteriet ved en årsmiddelværdi ved en trafikeret vej /10/. Da der på grund af skiftende atmosfærisk tryk (højtryk og lavtryk) forventes at være en vis udveksling mellem udeluften og poreluften i de øverste jordlag, antages baggrundsniveauet for benzen at være på niveau med det, der måles. Sammenholdes dette med den forholdsvise lave påvisningsprocent i vandprøverne bør det overvejes, hvorvidt eller hvornår BTEX skal indgå i undersøgelsesprogrammet for smedeværksteder. Chlorerede opløsningsmidler I det samlede datagrundlag for smedeværksteder er påvisningsprocenten for chlorerede opløsningsmidler i vand er på 3 % og i poreluft på 9 %. Der er ikke umiddelbart noget mønster i, ved hvilken kilde der udtages vandprøver til analyse for chlorerede opløsningsmidler. Det fordeler sig mellem kilderne indendørs produktions- og kemikalierum, udendørs oplag, diffus overfladeforurening og fritstående olie- og kemikalietanke. I 4 ud af de 127 analyser for chlorerede opløsningsmidler, konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Alle 4 analyser ligger over 10 gange grundvandskvalitetskriteriet. 3 analyser er udtaget ved udendørs oplag, og 1 analyse er udtaget ved udendørs værkstedsaktivitet. Alle prøverne er udtaget på den samme lokalitet. Poreluftsmålingerne udtages oftest ved indendørs produktions- og kemikalierum. I 27 af de 304 poreluftsmålinger, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, er indholdet over afdampningskriteriet. 3 analyser har et indhold 100 gange over afdampningskriteriet, som alle er udtaget på den samme lokalitet. De resterende 24 analyser med indhold af chlorerede opløsningsmidler er udtaget på 9 andre lokaliteter med smedeværksteder. 34 / 41

36 Det vurderes derfor, at det kan undlades at analysere for chlorerede opløsningsmidler, medmindre der er historiske oplysninger om anvendelse eller håndtering af chlorerede opløsningsmidler Anbefaling til revidering af faktaark For alle kilder, som er nævnt i faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfabrikker, er der i Tabel 4.2 anført, hvor ofte der er påvist forurening i de tre medier i forhold til, hvor ofte der er undersøgt ved kilderne. Som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget for at vurdere de enkelte kildetyper forskelligt. F.eks. er der foretaget analyser gange ved diffus forurening af overfladejord, mens der er udtaget 10 jordprøver ved utætte kloakker og gulvafløb. Påvisningsprocenten for de analyser, som er udført på jordprøver udtaget ved de gennemførte V2-undersøgelser på lokaliteter med smedeværksteder, som danner grundlag for denne erfaringsopsamling, ligger mellem 2-5 %. Antallet af jordanalyser, der er udført ved de undersøgte kildetyper, varierer fra Tilsvarende er påvisningsprocenten for vandprøver 0-24 % med et antal analyser pr. kildetype på Påvisningsprocenten for luftprøver 8-50 % med et antal analyser pr. kildetype på Påvisningsprocenten for jordprøverne viser som nævnt, at der udtages mange jordprøver. I op til hver tiende analyse konstateres indhold over kortlægningskriterierne. I Figur 3.10 fremgår det dog, at der på 40 ud af 85 smedeværksteder, hvor der er udtaget jordprøver, konstateres indhold af totalkulbrinter i jorden over kortlægningskriteriet. I 10 af de 40 prøver er indholdet mere end 10 gange over kortlægningskriteriet. Det tyder således på, at der til trods for, at der udtages mange jordprøver med indhold under kortlægningskriterierne, er forurening i jord med bl.a. totalkulbrinter, som er årsag til kortlægning af lokaliteterne med smedeværksted på V2. 35 / 41

37 Tabel 4.2 Kilder fra faktaark for smede-, maskinværksteder og maskinfabrikker /7/ samt branchebeskrivelsen /6/. Påvist forurening over kvalitetskriteriet fordelt på kilder (gråt tomt felt er ensbetydende med, at der ingen prøver er udtaget ved kilden). Smedeværksted (86 lok.) Påvisning* over Miljøstyrelsens kriterier % (analyser med overskridelse/total analyser) Kilder Jord Vand Luft Diffus forurening af overfladejord 2 % (49/2407) Esse 1 % (5/446) 3 % (1/39) 14 % (7/49) 50 % (4/8) Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer 3 % (4/130) 0 % (0/50) Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 6 % (1/13) 0 % (0/22) 19 % (11/59) Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller b) 10 % (1/10) 0 % (0/3) 50 % (4/8) Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 5 % (14/308) 5 % (6/120) 22 % (165/765) Indendørs råvarelager, blanderum, renserum 22 % (8/36) Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer 2 % (1/54) 10 % (4/41) 25 % (1/4) Olie- og benzinudskiller samt sandfang 3 % (1/36) Smøregrave 0 % (0/18) 8 % (2/24) 24 % (5/21) 27 % (4/15) Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 4 % (36/954) 8 % (9/112) 8 % (4/53) Udendørs værksted for aktivitet 0 % (0/4) Udsugning, luftafkast 6 % (2/33) Utætte kloakker og gulvafløb 0 % (0/10) Vaskeplads 0 % (0/4) 0 % (0/5) 13 % (2/15) 0 % (0/13) 0 % (0/7) 15 % (6/39) 10 % (1/109) * Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. 36 / 41

38 På baggrund af Tabel 4.2 ser det ud til, at uanset typen af kilde, er der meget ofte indhold over afdampningskriterierne (8-50 % af de udførte poreluftanalyser). Det tyder derfor på, at udtagning af poreluftsanalyser vil være forholdsvis effektivt til at påvise forurening ved de fleste kilder, der er udpeget på lokaliteter med smedeværksteder. Til sammenligning viser Figur 3.14, at det f.eks. for totalkulbrinter og BTEX gælder, at der konstateres indhold over afdampningskriterierne på de lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsmålinger. For de chlorerede opløsningsmidler gælder det, at der på hver fjerde lokalitet konstateres indhold over afdampningskriterierne. I Tabel 4.3 fremgår det, hvilke stofgrupper som anbefales undersøgt i branchebeskrivelsen og faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfabrikker, samt hvilke påviste stofgrupper der er i forbindelse med denne erfaringsopsamling. For de øvrige stofgrupper er datagrundlaget vurderet til at være for spinkelt til at kunne foretage en tilsvarende beregning af påvisningsprocenterne. For stoffer, hvor der ikke er angivet en påvisningsprocent i Tabel 4.3 (opløsningsmidler i vand og luft samt BTEX, cyanid og phenoler i jord.), er det således ikke muligt at vurdere de anbefalinger, der er i eksisterende faktaark og branchebeskrivelse. Det konstateres blot, at analyserne i de respektive medier ikke er de mest brugte i de indledende (V2) undersøgelser på trods af anbefalingerne Kombinationer af stof og medie, som både har lav påvisningsprocent, og hvor der sjældent konstateres koncentrationer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på de enkelte lokaliteter med smedeværksteder, bør ikke længere anbefales undersøgt i faktaark og branchebeskrivelse. For kombinationer af stof og medie med høj påvisningsprocent, og hvor der oftest konstateres indhold over kriterierne på de enkelte lokaliteter med smedeværksteder, bør det fortsat anbefales medtaget i undersøgelser i faktaark og branchebeskrivelse. 37 / 41

39 Tabel 4.3 Anbefaling til undersøgelse af stofgrupper fra branchebeskrivelser/faktaark for Smede-, maskinværksteder og maskinfabrikker /6, 7/. Påvisningsprocent for de udvalgte stofgrupper over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (påvisningsprocent). Et gråt tomt felt i kolonnerne for påvisning betyder, at der ikke er data til at vurderer dette. OBS: I parentes er angivet, på hvor mange lokaliteter stofferne er undersøgt, i forhold til hvor mange lokaliteter der er undersøgt. Smedeværksted (85 lok.) Faktaark/ Branchebeskrivelse /6,7/ Påvisning* over Miljøstyrelsens kriterier % (OBS: Lokaliteter hvor der er påvist indhold over kriterierne/lokaliteter hvor der er undersøgt) Jord Vand Luft Jord Vand Luft Andre opløsningsmidler X X BTEX X X X 4 % (5/59) 35 % (31/45) Chlorerede opløsningsmidler X X 3 % (1/59) 9 % (10/41) Cyanider X* Totalkulbrinter (olieprodukter) X X X 5 % (40/85) 13 % (15/59) 23 % (22/45) PAH er X 2 % (16/85) Phenoler X* Metaller X 2 % (17/85) * Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret. I Tabel 4.4 er opsummeret, hvorledes kommende V2-undersøgelser kan tilrettelægges ud fra de høstede erfaringer fra nærværende erfaringsopsamlingsprojekt for smedeværksteder samt de generelle retningslinjer for indledende V2-undersøgelser. Det er et udkast til undersøgelsesgrundlag svarende til indledende undersøgelser og ikke nødvendigvis til videregående eller afgrænsende undersøgelser. Erfaringsopsamlingen giver ikke grundlag for at vurdere anbefalinger til undersøgelse af udendørs værkstedsaktiviteter, vaskeplads, udsugning og afkast samt indendørs plads for affedtning. Såfremt der i den historiske redegørelse er konkrete oplysninger herom, bør disse kilder indgå i undersøgelsesgrundlaget. 38 / 41

40 Tabel 4.4 Forslag til undersøgelsespunkter, prøver og stofgrupper for kilder undersøgt i forbindelse med smedeværksteder. Kilde Type af undersøgel- Medie Stofgruppe sespunkt Olie- og benzinudskiller Boringer Jord Vand Totalkulbrinter BTEX Utætte kloaker Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter BTEX Indendørs oplag Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter BTEX Indendørs produktionslokaler Boringer Vand Totalkulbrinter Poreluftsmålinger Luft BTEX Smøregrave Boringer Vand Totalkulbrinter Fritstående tanke Boringer Vand Totalkulbrinter Nedgravede tanke Boringer Vand Totalkulbrinter Udendørs oplag Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter (Metaller)* Diffus forurening af overfladejord Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter (Metaller) Esse Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter (Metaller) *(metaller): Det skal overvejes, om metaller skal med i undersøgelsesgrundlag. Af tabellen fremgår det, at chlorerede opløsningsmidler ikke indgår som en del af de foreslåede stofgrupper, men de kan som tidligere nævnt medtages, såfremt der er konkrete oplysninger om håndtering af disse stoffer i den historiske redegørelse. Derudover er kilderne indendørs plads for affedtning, indendørs råvarelager, smøregrave, udendørs værkstedsaktivitet og udsugning/luftafkast, som fremgår af eksisterende faktaark, ikke medtaget i forhold til en vurdering af mulige undersøgelsespunkter, da datagrundlaget, jf. Tabel 4.2, ikke er tilstrækkeligt. Der er dog medtaget forslag til undersøgelsespunkter ved overjordiske og nedgravede tanke på baggrund af generel viden om, hvorledes disse kilder skal undersøges. Ligeledes er der parentes om metaller, da det bør overvejes, om denne stofgruppe skal være en del af undersøgelsesgrundlaget. Dette afhænger bl.a. af regionernes 39 / 41

41 håndtering af rådgivningsintervallet, som ligger mellem kortlægningskriterierne og jordkvalitetskriterierne. På baggrund af ovenstående opsummering og anbefalinger er der udarbejdet et nyt faktaark for smedeværksteder, da der ikke eksisterer et sådant. 40 / 41

42 5. REFERENCER /1/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport. Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og -årsager samt branchegennemgang - Resumerapport. Maj Rapporten kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. /3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Autoværksteder. September /4/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Trykkerier. September /5/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2- undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og årsager. Plastvirksomheder. September /6/ /7/ Videncenter for jordforurening. Faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfabrikker - /8/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Region Midtjylland. /9/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. fremsendt af Region Midtjylland 25. marts /10/ Videncenter for Jordforurening. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme, Teknik og Administration, Nr. 2, 2010, /11/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen via DKjord. November / 41

43 Bilag 1 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

44 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DIGITALE DATA INDDELING AF BRANCHER INDDELING AF STOFFER ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA BRANCHEGENNEMGANG METODE OG VÆRKTØJER INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER DEFINITION PÅ KILDER ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE REFERENCER... 14

45 1 INDLEDNING Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfaringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværksteder og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og resumerapport fra I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling. Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og værktøjer, der er anvendt. I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet afrapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført. 2 DIGITALE DATA Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regionerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første del af erfaringsopsamlingen blev gennemført. 2.2 Metode og værktøjer Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databasen er nærmere beskrevet i notatet Behandling af modtagne data af 6. april 2011, som vedlagt i bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et datagrundlag på lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner. 2.1 Inddeling af brancher Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til koder. Udtrækkene fra regionerne gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af brancherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af appendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 Kortlægning af forurenede arealer /7/. I Miljøstyrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63 forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kodelisten, som ligger i projektdatabasen. Branchen Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter er som udgangspunkt ikke medtaget i ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivitet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche, hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-

46 tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg. Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, Anden branche. Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været tilknyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste /7/ (f.eks. autolakererier). Der blev endvidere oprettet en kategori, Ikke egentlig branche, da dataudtrækkene fra regionerne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder, rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter. 2.2 Inddeling af stoffer Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Dataudtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er inddelt i 12 stofgrupper: Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller BTEX PAH'er Andet Chlorerede opløsningsmidler Pesticider Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i projektdatabasen. 2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgørelser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersøgelse.

47 Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca lokaliteter, hvor der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens undersøgelse. Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de undersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse. Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type undersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regioner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regionernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser). 2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt afgørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser fordelingen af afgørelser på de lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i afsnit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse. Figur 2.2 Fordelingen af de afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af, hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analyse er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.

48 Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de undersøgelser, hvor der er truffet en afgørelse på lokaliteterne Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende ligger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted. I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse med ca. hver fjerde undersøgelse. Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de undersøgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industrilakering og renserier. For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de forekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er andre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.

49 De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetaller, benzin, PAH er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser. 3 BRANCHEGENNEMGANG Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet, at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om nedenstående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt. Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynligvis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Trykkeribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har anvendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dybtryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af valser. Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlægningshyppighed og årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling. Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche. 3.1 Metode og værktøjer Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været: Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden For brancherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden Èn branche pr. undersøgelse øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forurening (f.eks. VVS-installatør) Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og konstaterede stoffer Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende bearbejdning. Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig omfang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-

50 ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database. Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på: Kortlægningsstatus efter undersøgelserne. Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kortlægges i henhold til jordforureningsloven. Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig) Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne Undersøgte forureningskilder. Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.). Udtagne prøver (jord, vand, poreluft). Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller mv.). Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. 3.2 Inddeling i forureningsniveauer Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhørende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stofgruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen, BTEX, blive angivet som højt. Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper Lav Mellem Høj Jord Stofgruppe < kortlægningskriteriet Kortlægningskriteriet < stofgruppe < 10 x kortlægningskriteriet Stofgruppe > 10 x kortlægningskriteriet Vand Stofgruppe < grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriteriet < stofgruppe < 10 x grundvandskvalitetskriteriet Stofgruppe > 10 x grundvandskvalitetskriteriet Luft Stofgruppe < afdampningskriteriet Afdampningskvalitetskriteriet < stofgruppe < 100 x afdampningskvalitetskriteriet Stofgruppe > 100 x afdampningskvalitetskriteriet Med kortlægningskriteriet forstås følgende: Stoffer uden afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet Stoffer med afskæringskriteriet > kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet 3.3 Definition på kilder I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fire udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher: Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling Diffus forurening af overfladejord

51 Esse Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. Indendørs plads for affedtning Indendørs produktions- og kemikalierum Indendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietanke Olie- og benzinudskiller samt sandfang Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning Slibepladser Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs plads for affedtning Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads 3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forudsætninger: Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden, hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er analyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette kulbrintefraktion C 5 -C 10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C 6 og der er analyseret fra C 5. For PAH erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren og total PAH. Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke fremtidige forhold For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet indsættes selve filterniveauet. Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles poreluftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt samle poreluftsmålepunkt såfremt det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet. Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt. I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund af: Ikke fyldestgørende undersøgelser Ikke undersøgt (kun historisk notat) Uklar eller manglende afgørelser 3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten autoværksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i

52 den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.

53 Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået Lokaliteter i regionernes database i 2010 Lokaliteter med én branche, som indgår i branchegennemgangen i 2014 Autoværksteder Trykkerier Plastvirksomheder 32 3* Smedeværksteder *På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger 281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet) kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.) undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger) prøver (jord, vand, luft) analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som der er analyseret for) 1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægningskriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1. Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter 4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfaringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke udgør en stor forureningsrisiko.

54 Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser Fejl! Henvisningskilde ikke fundet./, /1/ Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/ Syddanmark Ingen - - Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/ Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/ Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved olietanke. Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.

55 5 REFERENCER /1/ Region Hovedstaden Indlæg på VJ møde 31. august Skal olietanke prioriteres? Mette Dahl, Region Hovedstaden. /1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden. /2/ Region Sjælland Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober /3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Region Midtjylland. /4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. fremsendt af Region Midtjylland 25. marts /5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august Erfaringsopsamling - klorerede opløsningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland. /6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. fremsendt 11.marts /7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000

56 Bilag 2 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR Autoværksteder Smedeværksteder Trykkerier Plastvirksomheder

57 Notat Sag Projekt Emne Jordforurening erfaringsopsamling Kortlægningshyppighed på brancher Behandling af modtagne data Fordeling: Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til 1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskellige brancher. 2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2 niveau. Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere levering af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modtaget nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er efter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang der er kommet nye oplysninger.

58 Tabel 1. Modtagne data. Dato Leverandør Filnavne Behandling Version 1 Version Region Syddanmarks rapportserver Lokaliteter med V2- undersøgelse.xls Kopi til input mappe og omdøbt Fjerne overflødige rækker og kolonner Region Nordjylland via Hitrate_RN_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland Hitrate_RM_ xls Kopi til input mappe og omdøbt Ingen ændringer Region Hovedsta- Dataudtræk_RH_ xls Kopiere til input mappe 2011 den Kodelister_RH_ xls Fjerne overflødige rækker (v. Sandra Roost) Region Sjælland Dataudtræk_RS_ xls Kopiere til input mappe 2011 (v. Sandra Roost) Kodelister_RS_ xls Fjerne overflødige rækker Region Syddan- Lokaliteter med V2- Kopiere til input mappe 2011 marks rapportser- undersøgelse.xls Fjerne overflødige rækker og ver kolonner Region Nordjylland RN_Udtræk til hitratepro- Kopiere til input mappe 2011 via jekt_ xls Omdøbe kolonnenavne til match med leverance fra Region Syddanmark Region Midtjylland hitra- Kopiere til input mappe 2011 te_rm_drift_ xls Ingen ændringer Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer som vist i Tabel 2. Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven. System Region GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv. GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Relationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mellem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner. Relationer vises med det rombeformede symbol.

59 Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk, at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel- lem brancher og stoffer.

60 Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher og stoffer. På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn for de sammenhænge der kan uddrages. 1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer til hvilke brancher. 2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af de problemer der er identificeret og løst er følgende. 1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes måden hvorpå data er udtrukket fra kilden. 2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra GeoEnviron. 3. Datoer mangler i flere tilfælde a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et årstal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er forkastet.

61 4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende struktur. Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3 Figur 3. Struktur af de samlede data.

62 Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og er som det fremgår løst i 2. leverance. Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række. Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Tabel\Ver Aktivitet Branche Lokalitet Projektfase Sagstrin Stof Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne. Bemærkning Antal Ver. 1 Ver. 2 Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer Lokaliteter med oplysninger om branche Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche Lokaliteter med oplysninger om stof Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof Etablering af grupper for stof En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er anvendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige stofnavne Antal forskellige stofkoder Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Stofnavn Stofkode Chloroform Chloroform 29 Chloroform / trichlormethan 29

63 Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate- rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper. Stofgruppe Alifatiske kulbrint. Almen grundvandskemi Andet Andre opløsningsmidler Benzin BTEX Chlorerede opløsningsmidler Cyanider EJ GRUPPERET Gas Stofgruppe Ikke oplyst Lossepladsperkolat Metaller MTBE Olie PAH'er Pesticider Phenoler Phtalater Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela- tion for opdages i databehandlingen. I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel- lerne vist i Figur 4. Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ- der i kildematerialet.

64 Etablering af kodelister for brancher Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på de forskellige kombinationer giver følgende resultat. Opgørelse Antal Ver. 1 Ver. 2 Antal forskellige branchenavne Antal forskellige branchekoder Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branchekode Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræder følgende forskellige kombinationer. Branchenavn Branchekode Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenø Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører) Bygge- og anlægsvirksomhed 45 Bygge- og anlægsvirksomhed Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det branchenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2 omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher. Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etableret som vist i Figur 5.

65 Figur 5. Struktur af kodelister for branche.