kr fa Psykolog: magasinet side 4 side 10 side 16 side 18 side 20 LÆS OM DEN NYE EFTERLØN et værdifuldt valg FYRET da han ville have fædreorlov

Transkript

1 kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr FYRET da han ville have fædreorlov side 10 PÅ JOB med højt til loftet side 16 KOM TÆTTERE på dine kompetencer side 18 BRUG DIT NETVÆRK og bliv klogere på dig selv side 20 Psykolog: LÆS OM DEN NYE EFTERLØN SIDE 26 Sådan får du tid til både familie og arbejde side 4

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 1/2012 er udgivet 7. februar. Næste nummer udkommer 17. april Forside: Vivi Bach Pedersen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Er du i balance? Jeg har selv været der. Der, hvor tingene ikke hænger sammen. Der, hvor både jobbet og familien gerne vil ha min opmærksomhed. Der, hvor der må træffes svære valg, og hvor forkerte valg kan have store omkostninger. Jeg har også truffet forkerte valg, og jeg har betalt prisen for det. Men jeg har lært af mine fejl, og jeg har fået nogle værktøjer til at prioritere min tid. Her i magasinet kan du møde mennesker i forskellige job med forskellige arbejdstider. De har alle den samme udfordring, nemlig at få arbejdslivet og familielivet til at balancere. Og du får gode råd af en psykolog, der kan hjælpe dig til at finde balancen mellem arbejdet og familien. Og så har vi igen en masse tilbud, arrangementer og informa- tioner til dig. Blandt andet får du vigtige oplysninger om de nye efterlønsregler og muligheden for at få dit efterlønsbidrag tilbage. God læselyst Allan Bruhn Ansvarhavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Industrivej 9F, Brøndby ESBJERG... Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD... Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS...Sintrupvej 71, 8220 Brabrand

3 FLEKSIBILITET Får arbejdet og familielivet til at hænge sammen DET STORE PUSLESPIL Skiftende vagter kræver meget planlægning i familien HØJT TIL LOFTET Tag med Joan på arbejde på herregården mellem digtere og krimiforfattere KNAS PÅ JOBBET Krifas eksperter reder trådene ud, når du har ondt i arbejdslivet HALLØJ PÅ HOTELLET Med et pennestrøg blev Arnes stilling ændret, så han ikke længere var funktionær NY EFTERLØN Læs, hvordan du bliver berørt af efterlønsreformen Brug dit netværk SIDE20

4 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

5 FAMILIE OG ARBEJDE TEMA får livet til at hænge sammen Er det skadeligt at arbejde mere end 40 timer om ugen, tjekke arbejdsmail i weekenden og tage børnene med på job for at få det hele til at gå op? For nogle ja men ikke for alle Tekst: Line Højen Væggemose, lhv@krifa.dk Foto: Highlight Klokken er 06.00, vækkeuret ringer, du står op, vækker børnene, afleverer dem i institution og suser videre på arbejde. Efter arbejde skal der handles, laves mad og puttes børn. Du aflyser en biograf-aftale med en veninde, fordi du ikke nåede det hele på dit arbejde og er nødt til at arbejde lidt mere. Når du ligger i din seng om aftenen, tænker du måske: Hvad blev der af den rolige stund med mine børn? Hvornår får jeg tid med mine veninder igen? Hvad blev der af min plan om at løbe tre "Fleksibiliteten går begge veje. Det er et give and take. gange om ugen? Kan du genkende billedet? Så er du sikkert ikke den eneste, for balancen mellem arbejdsliv og privatliv er en udfordring for mange. Men det er også en problematik, der er omgærdet af mange myter om, hvad der nedbryder eller skaber balancen. Erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen har i en ph.d.-afhandling undersøgt, om disse myter holder vand. - Jeg kan ikke lide, når vi sætter universelle regler op for hinanden. Vi kan godt sige noget generelt om, hvad der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv, men det er i høj grad også individuelt, siger hun. Vivi Bach Pedersen har undersøgt balancen mellem arbejdsliv og privatliv for tre forskellige grupper af medarbejdere: Skifteholdsarbejdere, kontoransatte og videnarbejdere, der selv planlægger deres arbejdstid. Ikke kun familien Det er ikke kun medarbejdere med børn, der kan have problemer med at finde balance. Der er meget andet i vores liv, der har betydning end lige familien, fx venskaber. Vi søger råd, vejledning og en skulder at græde ud ved, når vi møder problemer i hverdagen. Men mange oplever, at det er vanskeligt for dem at finde tid til venner. - På grund af det dominerende tidsunderskud opstår der nye typer venskaber, der alligevel gør det muligt at prioritere vennerne, fortæller Vivi Bach Pedersen. Den ene type er familiebaserede venskaber, hvor voksne kombinerer rollen som forælder, partner og ven sammen med andre familier. På den måde sparer man tid i sine venskaber ved at have flere roller på en gang. Den anden type er de arbejdsbaserede venskaber. - Det er vigtigt med gode kolleger, og kolleger bliver i nogle tilfælde til venner. Disse arbejdsbaserede venskaber har en positiv indflydelse på vores arbejde. Både fordi det øger vores arbejdsglæde og lyst til at gå på arbejde, og fordi vi bliver mere villige til at dele information med vores kolleger, når vi har et venskabeligt forhold til dem. Rammer for fleksibilitet Vi har en tendens til kun at se på tid som ren og skær kvantitet, men tid er meget mere end det. Det handler også om, hvordan vi bruger vores tid. - Det har afgørende betydning, at vi som medarbejdere har indflydelse på vores arbejdstid. Fleksibilitet i vores arbejdsliv er positivt, men det stiller samtidig store krav til vores evne til at sige til og fra. Jo mere fleksibilitet og frihed i arbejdet, jo større krav er der til selv at kunne håndtere fleksibiliteten, forklarer Vivi Bach Pedersen. Her har kulturen på arbejdspladsen en stor indflydelse. Det samme har den enkelte leder og hans eller hendes evne til at være tydelig og opstille rammer. De medarbejdere, der får tilbudt fleksibilitet, og selv er gode til at sætte grænser, er ofte dem, der har det (fortsættes næste side) FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Fleksibilitet i vores arbejdsliv er positivt, men det stiller samtidig store krav til vores evne til at sige til og fra, mener erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen. er erhvervspsykolog (cand. psych) hos konsulenthuset Hein Degn & Partnere og ph.d. i work-life balance. (fortsat fra forrige side) bedste samspil mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan fx være at sige jeg vil ikke arbejde efter kl. 19 om aftenen eller jeg skal holde fri i weekenden. Men har det så slet ingen betydning, hvor meget vi arbejder? - Selvfølgelig. Det har en enorm betydning, men det har lige så stor betydning, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, svarer Vivi Bach Pedersen. - Dem, jeg talte med i min undersøgelse, var utrolig gode til selv at gå ind og tilpasse arbejdsliv og privatliv. De kæmper med at få tingene til at gå op, og de lykkes for det meste også med det. - For eksempel var der en enlig far på skiftehold fra Dansk Autohjælp. Han havde en aftale med sin arbejdsplads om indimellem at have sine børn med på arbejde, når hans børneweekender kolliderede med weekendvagter. Det fungerede godt for alle parter, og hans børn syntes, det var en ekstra bonus at være med i bilen og hjælpe deres far med kunderne. Fleksibiliteten går begge veje Der er altså mange faktorer, der spiller ind på balancen mellem familie og arbejde for den enkelte. For eksempel hvilke fritidsinteresser du har, og hvornår de ligger, hvordan din partners arbejdstid er, og hvilke ressourcer du ellers har at trække på i dit privatliv. Derfor er fleksibilitet i familien ligeså vigtig som fleksibilitet på arbejdspladsen. Vivi Bach Pedersen beskriver det på denne måde: - Hvis vi forestiller os, at vores liv udgøres af mange forskellige roller, fx som forælder, ven og kollega, er det ikke kun afgørende, hvordan vi fordeler vores tid mellem rollerne, men ligeså meget, hvordan tiden her opleves og giver vores liv mening. Er vores tidsbeholder ud over arbejde også fyldt af venskaber, sport, familie og andre interesser, oplever vi sandsynligvis balance også selvom vi arbejder mere end 37 timer om ugen. Hendes undersøgelse viser, at hvis medarbejderne har tid til andre interesser end lige arbejde, smitter det positivt af på arbejdsindsatsen. Deltagerne i undersøgelsen oplevede eksempelvis, at de efter en weekend sammen med gode venner eller efter en aften med tid til sportsinteresser kom tilbage til arbejdspladsen med ny energi og kreativitet. - De fleste vil gerne arbejde, og de er klar over, at fleksibiliteten går begge veje. Det er et give and take. Virksomhederne får helt klart noget ud af at give fleksibilitet til medarbejderne. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

7 FAMILIE OG ARBEJDE TEMA Fælles om puslespillet Marianne og Daniels familieliv er indrettet efter Mariannes job med skiftende vagter. Det kræver en del planlægning og prioritering Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, To lyshårede piger kommer højlydt tumlende ind i stuen iført røde sokker, tyllnederdel og hårsløjfe og kaster sig i armene på Daniel, der sidder med lillesøster i sofaen. Imens finder Marianne juice, kaffe og kiks frem, og lidt efter er hele familien Ravn samlet om bordet. Men nogle gange skal der planlægning til for at komme så vidt. Pressede weekender Daniel er ingeniør og har et fleksibelt 8-16 job i Vejle med lidt overarbejde ved pc en derhjemme. Marianne er sygeplejerske på Kolding Sygehus og har skiftende dag- og nattevagter. - Jeg arbejder hver anden weekend, hvor Daniel er alene med børnene. Det går ud over den fælles familietid, fortæller Marianne. De to småbørnsforældre ser sådan på det, at Daniel ikke passer sine børn, men han er sammen med dem i Mariannes arbejdsweekender. På den måde har han mere med sine børn at gøre end mange andre fædre. Men det er svært at få tid til bare at være familie, for når Marianne har fri, er weekenden ofte booket op med besøg hos venner og familie. Lettere hverdage Til gengæld har Marianne nogle fridage midt på ugen. Her ordner hun mange praktiske ting, og én dag om ugen er børnene hjemme fra institutionen. - Når Marianne skal møde på dagvagt eller kommer hjem fra nattevagt, er det mig, der afleverer. Men når hun har en fridag, er det hende, forklarer Daniel og indrømmer, at det har givet lidt knas med børnene, at mors morgener har været mindre strukturerede. Nu prøver de at køre efter samme program hver morgen. Prioritering De må se i øjnene, at de ikke kan alt. Daniel har droppet at spille seriøs håndbold tre gange om ugen, men spiller dog lidt floorball for sjov. - Og man kaster sig ikke ud i en masse efteruddannelse om aftenen, erklærer han. - Jeg vil gerne være sundhedsplejerske. Jeg har bare ikke tid til uddannelsen lige nu, men måske om fem år, siger Marianne. De er opmærksomme på, at det er vigtigt, at de får talt sammen som par. Det tager de tid til om aftenen, når børnene er kommet i seng. Tidligere har de også prioriteret at komme af sted en weekend alene uden børn, men det har de ikke været, siden barn nummer tre dukkede op. Det skal dog helt klart skrives i kalenderen igen! Tid til sig selv - Det er Marianne, der har det lettest, siger Daniel med smiley i øjnene. Det er Marianne godt klar over: - Jeg har nogle gange en hel fridag for mig selv. Det har Daniel ikke. Men vi prøver at give hinanden tid til ting, vi har lyst til. Daniel skal for eksempel på skitur med nogle venner. Jeg har haft en venindeaften, og på mine fridage løber jeg. Jeg træner til en halvmaraton! Det mål skal hun nok nå - for hele tilværelsen som småbørnsfamilie er jo ét langt maratonløb. Marianne og Daniel Ravn har erfaret, at det stiller krav til familiens planlægning at have tre børn og to job. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Sagt og skrevet om balance mellem familie- og arbejdsliv Tekst: Zinita Kviesgaard Poulsen, Work Life Balance Oprindelig er Work Life Balance et amerikansk begreb, som opstod i 1986 som en reaktion på, at mange amerikanere favoriserede arbejdspladsen frem for familie, venner og socialt liv. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv har en hjemmeside om emnet, hvor de bl.a skriver: Der skal være en form for balance mellem alle vore gøremål, og grundideen var allerede den gang, at mennesker i balance er mere produktive, positive, kreative, har færre sygedage og i det hele taget en bedre arbejdskraft. Mennesker, der har balance, har også bedre muligheder for at sikre deres børn bedre selvværd og trivsel. Hvad kan Work Life Balance? Sænke sygefravær Reducere stress Tiltrække og fastholde nøglemed-arbejdere, og dermed Reducere omkostningerne til rekruttering Øge de ansattes arbejdsglæde og loyalitet Holde på de bedste medarbejdere Forøge produktivitet, innovation og kreativitet Forøge den potentielle arbejdsstyrke. (Kilde cbaf.dk) Gode værktøjer På Center for Balance og Arbejdslivs hjemmeside cbaf.dk kan du også læse om emner som Kom godt tilbage fra sommerferie, Sådan vinder du en time mere om dagen og Mere tid giver bedre økonomi. Her finder du også værktøjer som balanceplan og balancehjulet. 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012 Gode råd til balance mellem familie og arbejde 1. Hvad vil du? Det er det allervigtigste at få svar på. Hvad vil du gå på kompromis med for du skal gå på kompromis 2. Afklar dine egne forventninger til dit arbejdsliv med din chef og dine kolleger 3. Lav en argument-guide: Jeg vil de her ting hvordan kan det lade sig gøre? Jo mere du tænker i argumenter, des nemmere bliver det at få tingene igennem. De færreste siger nej til et godt argument 4. Find en god backup-gruppe. Hvem kan hjælpe dig, hvis der skulle ske noget, hvor du får akut brug for hjælp? Hvad gør du, hvis du er forsinket med toget og skal hente dit barn? Er der en, der kan træde til? 5. Vær opmærksom på, at andre også skal have balance i deres liv så du ikke kun trumfer dine egne behov igennem (Kilde: jobindex.dk) Den familievenlige arbejdsplads Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) har disse gode råd til en familievenlig arbejdsplads: Arbejdsforhold Fleksibel arbejdstid med mulighed for afspadsering Et fornuftigt forhold mellem arbejdsopgaver og arbejdstid Forudsigelighed. Arbejdspladskultur Familievenlige arbejdsrutiner Familien er synlig og legitim Mangfoldighed i opfattelsen af den gode medarbejder. (kilde perst.dk) Nyttige links Krifa.dk/jobtrivsel Kristelig Fagbevægelses hjemmeside om balance på jobbet Parvis.dk Rådgivning og information om parforholdet Parseminar.dk Kurser for par.

9 FAMILIE OG ARBEJDE TEMA Tid til både job og familie Manden har mange rejsedage som sælger, 7-årige Ida skal til svømning, vasketøjsbunken vokser, og jobbet skal passes. For Tina hænger hverdagen sammen, fordi hun kan mikse job og familieliv efter behov Hvis Tina Gliskov Lyng tager tidligt hjem for at hente sin datter, sidder hun nogle gange og arbejder, når datteren er kommet i seng. Tekst og foto: Freelancejournalist Hanne Baltzer Tina Gliskov Lyng arbejder på fuld tid i administrationen hos A2B i Århus. Da hun i sin tid var til jobsamtale, understregede hun, at flekstid var afgørende for, at hun kunne fungere optimalt både på arbejde og derhjemme, hvor hun bor sammen med sin mand Søren og datteren Ida. Fra virksomhedens side var der stor forståelse for det, så længe opgaverme blev løst tilfredsstillende og til tiden. Chefen sagde, da hun blev ansat: Fungerer det ikke i dit privatliv, fungerer det ikke i dit arbejdsliv. Og det skriver Tina gerne under på. - Jeg har behov for at være tæt på min datter. Får hun en gren i øjet i frikvarteret, vil jeg kunne komme og hente hende hurtigt. Og når Søren ofte er på farten, så er det mig, pædagogerne ringer til. Det har jeg det fint med, for jeg vil være der, når hun har brug for det, samtidig med at jeg vil passe mit job, siger Tina. Hun mener, at det er vigtigt at afklare med sig selv, hvilke behov man har, og hvordan de kan udmøntes, så livet fungerer. Man får ikke et nej, før man har spurgt! Og forventningsafstemning øger trivslen. Fleks går to veje Kunsten for mange er at kombinere arbejdsliv og familieliv i de rette doser. Det er en individuel øvelse, og i mange job er det muligt at flekse. Tina mener, at flekstiden er givet godt ud for virksomheden. Virksomheden får simpelthen mere for lønkronerne, når fleksibilitet, sund fornuft og selvstyring kombineres. - Tager jeg tidligt hjem for at hente Ida, arbejder jeg, når hun er kommet i seng. Har jeg en hjemmearbejdsdag, sidder jeg i ro og laver mine ting, og jeg når en masse. Er der travlt på jobbet og ekstra arbejde, er jeg der. Naturligvis. For fleksibilitet går to veje. Liv i balance Nu er hverdagen jo ikke altid optimal, og engang imellem løber tingene sammen, som da børnehaven strejkede, og Ida lige inden havde skoldkopper en uge samtidig med, at Søren var væk i ugevis. Da blev Tinas tålmodighed alvorligt udfordret. Heldigvis kan familien Lyng trække på villige bedsteforældre, der med kort varsel kan assistere, eller Ida kan gå med en klassekammerat hjem, mens Tina når lidt mere inden fyraften. Fungerer det ikke i dit privatliv, fungerer det ikke i dit arbejdsliv - Jeg har fået en del nye spændende opgaver som koordinator, som jeg er rigtig glad for. Og jeg håber, jeg kan have jobbet i lang tid endnu. - Af og til rammes jeg da af dårlig samvittighed, fordi jeg føler, jeg svigter familien, når jeg arbejder meget. Men så er det, flekstiden giver mulighed for at holde fri dagen efter eller hente tidligt i SFO en. Lige nu er det vigtigere, at vores liv hænger sammen, end at jeg fx gav mig til at læse HD om aftenen. Det betyder jo ikke, at det er samme prioritering om fem år. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 FAR PÅ FÆDREORLOV Far fyret, da han ville på fædreorlov Det var brud på ligebehandlingsloven, da Peter Tranholm blev fyret. Det har en byretsdom slået fast. Et foreløbig punktum i en sag, der om nogle måneder kører videre i landsretten Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Privatfoto Se interviewet med Peter Tranholm på krifa.dk 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

11 FAR PÅ FÆDREORLOV Rettens afgørelse Arbejdsgiveren blev i Byretten dømt til at betale Peter Tranholm en godtgørelse svarende til seks måneders løn for brud på ligebehandlingsloven. Arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at opsigelsen af Peter ikke var begrundet i hans ønske om at holde barsels- og forældreorlov. Retten mente, at den reelle begrundelse for opsigelsen ikke var manglende elevtilgang. Derudover lagde retten vægt på, at Peters forældreorlov ville være til ulempe for arbejdsgiveren, og at der kort efter Peters opsigelse blev ansat en ny medarbejder med de samme arbejdsopgaver. Arbejdsgiveren løftede derfor ikke den strenge bevisbyrde, der er for, at opsigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i hans ønske om at holde barsels- og forældreorlov. Der er fuld gang i legen og hyggen, når Theo på to år er sammen med sin far. At de to nyder hinandens selskab, er der ikke tvivl om. Der var heller ingen tvivl, da byretten for nogle måneder siden afgjorde, at Peter Tranholm, blev fyret, fordi han havde ønsket at holde barselsog senere forældreorlov i forbindelse med Theos fødsel. For arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at opsigelsen ikke var begrundet helt eller delvis i Peters ønske om at holde orlov. Pludselig fyret - Da min kone ventede sig, var jeg ansat som pædagog på et socialpædagogisk opholdssted for unge. Jeg havde sagt til min arbejdsgiver, at jeg ville bruge min ret til at holde barselsog forældreorlov. Jeg fik ikke noget direkte svar på, om det var i orden eller ikke, fortæller Peter. Derfor kom det også bag på ham, da han en torsdag eftermiddag blev fyret med den begrundelse, at der manglede elever på opholdstedet, hvor han arbejdede. - Jeg var chokeret og bad om at måtte gå hjem. Jeg følte ikke, at jeg kunne arbejde videre den dag. Samtidig kunne jeg ikke forstå begrundelsen. For vi manglede ikke elever. Jeg var rasende. Det passede ikke sammen Peter tog kontakt til Kristelig Fagforening. For han syntes begrundelsen for fyringen var urimelig. Han havde en fornemmelse af, at den reelle begrundelse mere var, at han havde bedt om orlov. En mistanke, der senere blev bekræftet, da der blev ansat en ny i Peters stilling. - Fagforeningen hjalp mig med at få styr på, hvor jeg stod. Ikke mindst fik vi styr på, at de elevtal, min arbejdsgiver angav, og det faktiske antal ikke passede sammen. Da det var modbevist, ændrede arbejdsgiveren begrundelsen for min fyring. Nu skyldtes det, at jeg var en dårlig pædagog, der ikke kunne mit arbejde. Da de anfægtede min faglighed, blev jeg for alvor sur, fortæller Peter, der nu var klar til at køre sag mod sin tidligere arbejdsgiver. Svær at slippe Peters fyring betød i første omgang en del breve frem og tilbage med arbejdsgiveren. Men dialog kunne ikke løse sagen. Peter måtte vente på, at sagen blev behandlet i byretten. - Jeg må indrømme, at det slider at vente på afklaring i sådan en sag. Den kan være svær at slippe. Skulle jeg bare gå med til at afslutte den med et lavt sat forlig? Vi skulle videre med en lille søn, og jeg med et nyt arbejde. Men da de anfægtede min faglighed, bestemte jeg mig for at fortsætte. - Min kone har været en stor støtte for mig. Hun har bakket mig op i, at jeg ikke har gjort noget forkert, men har ret til at blive renset for de her angreb. Jeg er harm over, at arbejdsgiveren sådan bare finder nye argumenter for at fyre mig, og at jeg hver gang skal ind og forsvare mig mod de angreb. Peter har følt sig godt behandlet af Kristelig Fagforening gennem hele forløbet. - Jeg har ikke følt mig presset i mine valg undervejs, men har fået en god juridisk vejledning i, hvad vi kunne gøre. Nu har vi fået byrettens dom at forholde os til. Det var i øvrigt interessant, at en af arbejdsgiverens vidner talte min sag. Nu må jeg vente og se, hvad der sker, når sagen kommer for landsretten om nogle måneder, fortæller Peter. 3 gode råd: Gå til fagforeningen med det samme Det kan godt være opslidende at køre en sag. Men hvis du føler, du er blevet uretfærdigt behandlet, er det umagen værd at blive renset Vær tro mod dig selv. Hold ved! FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Familie og job - to sider af samme sag Risikoen for familiestress er mindre, hvis du dropper at se arbejde og familie som modsatrettede interesser, der hiver i dig fra hver sin side Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk "Du skal være skarp på, hvad du kan overkomme og lave tydelige aftaler" - Det er vigtigt, at familien har nogle mødesteder, hvor I kan lytte til hinanden. Prøv så vidt muligt hver dag at spise et måltid sammen, hvor alle deler dagens oplevelser. Sådan siger jobtrivselskonsulent i Kristelig Fagbevægelse Eva Jødal, der er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut. Vi har spurgt hende, hvordan man får mere sammenhæng mellem familie og arbejde. Hun understreger, at der skal være luft i familiekalenderen. Forældrene skal aftale indbyrdes, hvor mange aftener de kan være ude af huset, og om de arbejder derhjemme. - Hvis du siger ja ét sted, er der noget andet, du går glip af. Du skal være skarp på, hvad du kan overkomme, og lave tydelige aftaler. Partneren og jobbet - Hvis du synes, at dit job fylder for meget, skal du prøve at finde ud af hvorfor. Er der for meget arbejde til for lidt tid? Eller givet jobbet dig ikke glæde? Så er det dit ansvar at gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at der er noget, der ikke fungerer. - Det gælder også, hvis du synes, din ægtefælle arbejder for meget. Du er nødt til at sætte ord på, hvordan du har det med det. Gættekonkurrencer dur ikke! Børnene og jobbet Børn skal vide, hvad far og mor laver. En enkelt dag med far på kontoret, fordi der er lukkedag i institutionen, er ligefrem en god ide, mener Eva Jødal. For så oplever barnet også fars verden. - Men din verden er ikke barnets verden. Du skal ikke bebyrde barnet med negative oplevelser fra jobbet. Den stemning, du giver videre om dit job, betyder meget for den holdning, barnet senere får til sit eget arbejdsliv. Fritiden og jobbet - Det er godt at have nogle fritidsinteresser, så det hele ikke går op i arbejde og familie. Det behøver ikke være tid, der går fra familien, for I kan fx være sammen i en sportsforening. - Hvis du lever i et parforhold, er det godt at have en god, fortrolig ven. Én, du kan dele det med, hvis du er nede i et hul på jobbet, så alt ikke kun hænger på din ægtefælle. Eva Jødal understreger, at også singler har brug for at se på sammenhængen mellem job og fritid. Ellers kan det let gå sådan, at jobbet sluger det hele. Derfor er det vigtigt at have sociale kontakter i fritiden. Offer, nej tak! Det er ikke ligegyldigt, hvordan man derhjemme taler om sit job. Man kan både tale det op og tale det ned. Hun opfordrer til at vælge den positive vinkel og se på de muligheder, jobbet giver, og ikke kun på problemerne. - Du må ikke gå rundt og føle dig som et offer for dit job, dit parforhold eller din rolle som forælder. Det er for trist! Livet er en gave og en mulighed, erklærer Eva Jødal. 12 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

13 Fattigt ikke at have synspu n kt kr fa råd til syge børn Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse Foto: Christian Grüner, Das Büro Forleden så jeg en artikel med overskriften Syge børn koster en million arbejdsdage. Artiklen beskæftigede sig med, hvordan de mange fraværsdage kunne nedbringes, og at det er voldsomt dyrt for samfundet og danske virksomheder med de mange barnets første sygedage. Provokerende Artiklen provokerede mig. Det er kun naturligt, at man forsøger at forebygge smitte og få antallet af fraværsdage ned. Men hvad er det for et samfund, der ikke har råd til, at far eller mor kan blive hjemme, når et barn er ved at hoste lungerne ud af kroppen, eller næsen løber konstant og feberen brænder i kroppen? Det er et fattigt og koldt samfund, som ikke mener at have råd til syge børn. Barnets første sygedag Jeg mener, at et barn har krav på, at en forælder kan være hjemme, når sygdommen rammer. Nogle har ret til barnets første sygedag i form af en overenskomst, eller fordi det er aftalt med arbejdsgiveren. Mange har slet ikke muligheden, og det mener Kristelig Fagbevægelse er et problem. Vi foreslår derfor, at det bliver en lovbaseret ret at kunne tage barnets første sygedag, ligesom det er lovgivning, der sikrer, at alle har ret til at holde ferie. Tænk i forbedringer Frem for at være ude med kritik af retten til barnets første sygedag, synes jeg faktisk, vi skulle tænke på at forbedre ordningen. I Sverige er der allerede lovgivet på området, og den svenske lov giver forældre ret til at holde 60 sygedage om året per barn. Staten hjælper til ved at betale 80 % af lønnen på de dage, hvor en forælder er hjemme på grund af et sygt barn. Flyt fokus væk fra udgiften Selv er jeg bedstefar og har ikke problemstillingen inde på livet. Men jeg kan huske, hvordan det var at være småbørnsfamilie, og jeg kan se på nutidens unge generation, at det ikke er blevet nemmere. Lad os derfor ikke fokusere på, at børns sygdom koster 1 million arbejdsdage, men på den investering, det er i velfærd og livskvalitet, at forældre kan være sammen med deres børn, når de er syge. "Lad os ikke fokusere på, at børns sygdom koster 1 million arbejdsdage, men på den investering, det er i velfærd og livskvalitet, at forældre kan være sammen med deres børn, når de er syge." Plus at det også giver arbejdsglæde og -engagement og dermed i sidste ende er en økonomisk gevinst for en virksomhed. For hvor meget er det værd at tvinge en medarbejder med et sygt barn på arbejde? Man vil jo gå og være bekymret og have tankerne ved det syge barn derhjemme og alligevel ikke være en god, glad og effektiv arbejdskraft. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 NOTER Computersmerter er ikke en erhvervssygdom Skader efter arbejde ved computeren kommer ikke til at stå på listen over erhvervssygdomme. Det har Arbejdsskadestyrelsen for nylig besluttet. Selv om mange oplever smerter i skuldre, nakke og arme, sætter smerterne sig ikke fast. Det er ikke dokumenteret, at ergonomiske tiltag som fx alternative mus eller bedre borde og stole forebygger smerter i forbindelse med computerarbejde, skriver overlæge Johan Hviid Andersen på jobogkrop.dk. Hans bedste råd er: Sørg for at variere arbejdet, sæt farten ned, hvis du får ondt, og find den måde, du selv arbejder bedst på. Sakset fra bloggen på krifa.dk: Bedre efteruddannelse, tak! Søren Fibiger Olesen, formand: Mange har svært ved at finde vej gennem efteruddannelsessystemet. Derfor skal det gøres enklere og mere gennemskueligt. Kristelig Fagbevægelse foreslår, at en uvildig kommission kigger kritisk på, hvor der er brug for ændringer af efteruddannelsessystemet. Vi foreslår, at der etableres et uvildigt råd, som skal rådgive regeringen om uddannelsesbehov med udgangspunkt i, hvilke former for job og uddannelser der er brug for i fremtiden. Overvægtige ge sorteres s fra Næsten halvdelen af lederne vil helst undgå at ansætte markant overvægtige, skriver nyhedsbrevet Arbejdsmiljø. 34 procent af danskerne er overvægtige, og 13 procent er svært overvægtige, så der er mange i risikozonen. Generelt elt er der en tendens til at se på ansøgeres udseende, for eksempel tøj, hår og evt. tatoveringer. Det er især i salgs- og restaurationsbranchen, at udseendet spiller en rolle. Men det er også tilfældet i reklameverdenen everdenen og i finans- og advokatfirmaer. Uddannelse betaler sig Krisen har gjort det endnu nu vigtigere at få en uddannelse. Fra 2008 til 2010 er beskæftigelsen for ufaglærte faldet med 11 procent, mens faldet i beskæftigelsen kun er på 4 procent for folk med en kompetencegivende uddannelse. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. I det hele taget er chancen for en plads på arbejdsmarkedet størst, hvis man har en uddannelse. dannelse. 79 procent af alle med papir på en uddannelse var i job i Mens tallet for ufaglærte kun var 57 procent. 14 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

15 Kædereaktion af mobning Bliver man mobbet af bare én kollega på jobbet, kan det ødelægge ikke bare ens eget arbejdsliv, men også ens ægtefælles arbejde. Det kan også starte en kædereaktion, hvor ens partner spreder stress på sin egen arbejdsplads. Det viser en nyere amerikansk undersøgelse, omtalt på arbejdsmiljoviden.dk. Mobningen giver stress, som man tager med hjem, hvor den ødelægger familielivet. Partneren forsøger at tage flere opgaver på sig i familien, og det kan ende med, at partneren møder stresset op på sit eget arbejde. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at man hurtigt søger hjælp, hvis man er i den situation. Ulige kønsfordeling fremmer mobning Der er større risiko for mobning på arbejdspladser, som er domineret af det ene køn. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mobbeofrene er oftere end andre sygemeldt i lang tid. Hvis man er ene kvinde på en mandearbejdsplads eller ene mand på en kvindearbejdsplads, er risikoen også større for at blive udsat for sexchikane. Men ifølge undersøgelsen fører sexchikane ikke til flere sygedage. Nyt loft over ratepensioner Fra i år kan du trække mindre fra i skat ved indbetalinger til ratepension. Tidligere har loftet været kr., nu er det på kr. Den nye regel gælder både for arbejdsmarkedspensioner, som din arbejdsgiver indbetaler til, og private ratepensioner, som du selv indbetaler til. Om din arbejdsmarkedspension bliver ramt, afhænger af, hvordan den er sammensat: Om pengene går ind på en kapitalpension, en ratepension, en livrente eller en kombination af flere af disse muligheder. Mange pensionsselskaber vil automatisk overføre et overskydende beløb fra en ratepension til fx en livrente. Hvis du er i tvivl om, hvordan din pension er skruet sammen, kan du tjekke alle dine pensioner på pensionsinfo.dk. Du kan også kontakte din sædvanlige pensionsrådgiver i bank, pensionsselskab ell. lign. Op på firmacyklen Hvis de ansatte bruger offentlige transportmidler på arbejde, kan arbejdspladserne nu få tilskud til at anskaffe firmacykler, som medarbejderne kan bruge mellem stationen og arbejdspladsen. Det er Det Økologiske Råd, der har søsat projekt Arbejde-Stationcyklen, hvor en virksomhed kan få op til 20 procent af indkøbsprisen i tilskud. Firmacyklerne slår to fluer med ét smæk: Det er godt for miljøet, og det er godt for den, der cykler. En af de arbejdspladser, der har taget firmacyklen til sig, er Hillerød Hospital. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 15

16 MIN ARBEJDSPLADS En anderledes arbejdsplads Joan Holst Møllers arbejdsplads er lidt ud over det sædvanlige: En gammel fredet herregård, hvor forfattere, oversættere og illustratorer kommer for at finde arbejdsro Tekst og foto: Lars Stig Madsen, Når man træder ind på Joan Holst Møllers arbejdsplads, er man ikke i tvivl om, at det her er et helt specielt sted. Fra det blå egetræslangbord i køkkenet, alvorlige portrætter på væggene af stedets tidligere ejere og til store sale med lysekroner. For slet ikke at tale om den storslåede udsigt ned til Hald Sø. Men for Joan er det også en almindelig arbejdsplads med hæve-sænkebord, ringbind i reolerne, kopimaskiner og andet kontorudstyr anno Hun er bogholder og sekretær hos Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, der holder til på Hald Hovedgård ved Viborg. Familieliv og arbejdsliv At Joan for fem år siden havnede på Hald Hovedgård, skyldes blandt andet hendes søn. - En dag kom han hjem og spurgte, hvorfor han aldrig kunne få legekammerater med hjem. Det kunne han ikke, da min mand og jeg kom sent hjem fra arbejde, og der skulle hentes børn i børnehave med videre. På det tidspunkt kørte jeg fra Viborg til Herning på job. Som mor må jeg indrømme, at jeg havde dårlig samvittighed. Så jeg begyndte at se efter et job tættere på vores hjem. Da de annoncerede efter en bogholder her, søgte jeg stillingen og fik den. Siden har jeg kunnet cykle på arbejde og min søn har siden haft masser af legekammerater med hjemme. Der faldt ro over familien ved, at jeg fik kortere til arbejde, erkender Joan. Væk fra dagligdagen På Hald Hovedgård får man blandt andet besøg af forfattere, oversættere og illustratorer, der søger ro til at arbejde. - Her giver vi dem en mulighed for at komme væk fra den daglige gænge. Derudover er vi også et almindeligt kursuscenter, hvor folk kan leje sig ind. Det er virkelig et sted med sjæl, fortæller Joan under en rundvisning gennem husets mange højloftede stuer, værelser og kontorer. - Jeg nyder de mange forskellige typer gæster, vi har. Fra den beskedne digter, der næsten n kan være en undskyldning for sig selv, og til kendte danske krimiforfattere. rfat tere re. De laver selv deres mad, og vi sørger for, at internetforbindelsen rbin inde en virker, at der er papir i kopimaskinen, kaffe på kanden med videre. Nogle gæster har en anden n døgnrytme end os andre. Så måske hilser jeg først på dem, når de skal rejse hjem, fortæller Joan, der er en af de fire fastansatte på stedet. Spøgelset Gamle herregårde og slotte har ofte ry for at have et spøgelse. Sådan også på Hald Hovedgård. Men: - Jeg har ikke mødt nogen spøgelser her. Vi havde en gang nogle spøgelsesjæ-segere herude, men de fandt ikke nogen. Men nogle gæster mener, at de oplever mærkelige ting herude. e. esjæ Men nu arbejder jeg jo heller ikke her om aftenen og natten KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

17 MIN ARBEJDSPLADS Joan Holst Møller nyder de smukke historiske omgivelser på Hald Hovedgård Hald Hovedgård er bygget 1787 og har været ejet af staten siden De fredede herregårdsbygninger har siden 1975 været hjemsted for Den selvejende Institution Hald, som er et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted. I 2002 skiftede man navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter. Der er mange små hyggekroge rundt om i stuerne. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 17

18 TJEK PÅ KOMPETENCERNE "Undervisningen er meget individuel, og alle deltagere får mulighed for at arbejde med deres kompetencer." Brug en aften på at få tjek på dine kompetencer. Så er du klædt på til din næste MU-samtale eller næste gang, du søger job Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, - Jeg er bare hammergo! lyder det fra en af deltagerne på et Krifakursus med overskriften Tjek på kompetencerne. Hun har lige fået en håndskrevet seddel med sine kompetencer ved et gruppearbejde, hvor deltagerne har sat fokus på hinandens stærke sider. På kurset bliver deltagerne inspireret til at sætte ord på alle de ting, de faktisk kan, men som ikke fremgår af deres stillingsbetegnelse. Listen med kompetencer bliver for de fleste temmelig lang. - Det handler ikke om store ord og varm luft, siger Mariann Salskov, der underviser på kurset. - Det er snarere som en varedeklaration. Hvis du er ude at søge job, ved arbejdsgiveren ikke, hvad du kan. Og hvis du skal til individuel lønforhandling, ved chefen heller ikke altid, hvad du laver. Kogekonens kompetencer Som et eksempel fortæller Mariann Salskov om en butiksansat, der også var kogekone, altså lavede mad til private fester. På grund af en skade i benet kunne hun hverken klare butiksarbejdet eller køkkenjobbet længere. Men da hun blev hjulpet til at formulere, hvilke evner der lå bag hendes ydmyge titel, kom der en lang række vigtige kompetencer frem: indkøb, planlægning, ledelse, økonomi, kommunikation, kreativitet, overblik og meget mere. På baggrund af de kompetencer søgte hun et lederjob og fik det. Det havde hun nok ikke fået, hvis hun bare havde skrevet: Kogekone søger job. Personligt udbytte - Jeg vil gerne have nogle bedre redskaber til næste MU-samtale, fortæller montør Klaus Fisker, der er med på kurset. - Det her kursus har været meget personligt, og de ting, jeg fik skrevet ned, vil jeg tage med til næste samtale. Underviseren Mariann Salskov sørger for, at deltagerne fortæller hinanden nogle personlige succesoplevelser. - Vi fokuserer tre gange så meget på fiaskoer som på succeser. Men det er vigtigt at huske succeserne. En succes kan også være i fritidslivet. Når vi tegner et billede af vores kompetencer, skal vi huske at have fritidsaktiviteterne med, understreger hun. Gine Hauge Møller, der er indkøber, siger om kurset: - Jeg sidder i et godt job, men holder mig ajour med, hvad der sker på jobmarkedet. Jeg tog med på kurset for at få input til næste MU-samtale. For mig er det nyt, at jeg kan bruge kompetencer fra min fritidsbeskæftigelse. 18 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012 Tjek på kompetencerne I foråret kører vi igen en række aftenkurser med overskriften Tjek på kompetencerne. Klik ind på krifa.dk og se, hvor der er et kursus i nærheden.

19 RÅDGIVNING KNAS PÅ JOBBET? - eksperterne svarer Hver dag kontakter hundredvis af kunder Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon, fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se nogle af svarene Her i bladet bliver spørgsmålene besvaret af: Advokat (H) Søren Grinderslev Socialrådgiver Irene Nørskov Faglig konsulent Jens Sørensen Specialkonsulent i a-kassen Susan Daugaard Jobsøgning som ledig Jeg er lige blevet ledig. Hvor mange job skal jeg søge hver uge? Og må de være uopfordrede alle sammen? Jeg har svært ved at finde opslåede stillinger inden for mit fagområde. Svar fra Susan Daugaard: Du skal søge job ud fra den plan for jobsøgning, som du har lavet sammen med Facebook Min chef tjekker, hvad jeg skriver på Facebook. Må han det? Det er da et privat sted, hvor jeg må gøre hvad jeg vil. Svar fra Søren Grinderslev: Offentlige myndigheder eller ens arbejdsgiver må gerne hente oplysninger fra Facebook, når profilen er så åben, at det ikke kun er ens venner på Facebook, der kan se dem. Når oplysningerne ligger åbent på Facebook, betragtes de som offentligt tilgængelige. Det svarer til, at man selv har hængt oplysningerne op nede i supermarkedet. Folketingets Ombudsmand har netop afgjort en sag, hvor en kvinde klagede over, at SKAT havde tjekket oplysninger om hende på hendes åbne Facebook-profil. Men det er i orden, lød afgørelsen, når alle på Facebook kan se hendes profil. Så sørg for at lukke din profil på Facebook; det gør du under Rediger profil. din jobkonsulent. Der er ikke et bestemt antal stillinger, du skal søge om ugen. Du kan altså ikke nøjes med et bestemt antal, hvis der er opslået flere job. Så længe du er ledig, skal du hele tiden søge realistiske og relevante job. Primært job, der er slået op, men hvis der ikke er nogle opslåede stillinger, eller kun få, skal du også søge uopfordret. Job med løntilskud Jeg har været ledig i fire måneder og har brug for, der sker noget. Kan jeg komme i job med løntilskud? Må jeg selv kontakte en virksomhed? Det trækker vel ikke i mine uger med dagpenge? Svar fra Susan Daugaard: Spørg Jobcentret, om du kan få en aftale om job med løntilskud. Normalt kan man først få det efter 6 måneder som ledig. Hvis du er under 30 år, har du ret til et tilbud om aktivering efter 3 måneder, men er du mellem 30 år og 60 år, har du først ret til tilbud efter 9 måneder. Det er Jobcentret, der i samarbejde med dig, afgør hvilke aktiveringstilbud, der er relevante for dig. Du kan derfor ikke altid forlange at få et job med løntilskud, selv om du opfylder betingelserne. Og jo - perioder, hvor du er job med løntilskud, trækker i dine uger med dagpenge. Syg med stress Jeg er ansat som funktionær i en privat virksomhed og er blevet sygemeldt med stress. Nu har min arbejdsgiver indkaldt mig til samtale i næste uge. Er jeg nødt til at deltage? Kan min arbejdsgiver fyre mig til denne samtale? Svar fra Jens Sørensen: Loven siger, at arbejdsgiveren skal indkalde til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag, med mindre man er opsagt og skal fratræde inden 8 uger efter første sygedag. Man har pligt til at møde op til samtalen. Er man for syg til det, kan samtalen holdes telefonisk, eller man kan sygemelde sig fra samtalen i samråd med egen læge og således ikke deltage hverken personligt eller telefonisk. Det er ikke forbudt at sige folk op under sygdom og heller ikke i forbindelse med en sygefraværssamtale. Bliver man sagt op i forbindelse med en sygefraværssamtale, kan vi i fagforeningen gå ind og vurdere i det enkelte tilfælde, om det er sagligt, og hvad der kan gøres, hvis det er usagligt. Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 19

20 NETVÆRK Netværk giver Det betaler sig at bruge tid og kræfter på at networke. Det giver både mod og inspiration at få andres øjne på dagligdagens faglige udfordringer Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Som uddannelseskoordinator og underviser hos CC Life Academy i Aarhus er en af Ann Fredborgs styrkesider menneskelige relationer. Og det var udsigten til at bringe flere af dem i spil, der fik hende til at sige ja tak til netværket WiB. - Jeg får ny energi og mere mod på mine udfordringer. Og så bliver jeg inspireret. Så man kan sige, at det kommer både mig selv og min arbejdsplads til gode, at jeg bruger tid på netværket, siger hun. Netværk er forskellige Nogle netværk er bygget op omkring en række pligter, som medlemmerne skal tage på sig. Andre sætter rammen, men lader det være op til medlemmerne selv at definere indholdet. WiB hører til den sidste slags, og det tiltaler Ann Fredborg: - Den gode energi forsvinder, hvis der bliver sat en grænse for friheden. Derfor passer det mig rigtigt godt, at der i WiB er plads til, at jeg kan være meget aktiv på den fælles mailliste, når jeg har tid til det, mens jeg kan trække mig tilbage, når jeg har travle perioder. De fysiske møder har dog høj prioritet hos os alle sammen, fortæller hun. Nye øjne på udfordringerne Målet med WiB er at udveksle erfaringer, få belyst problemstillinger og ikke mindst lære af hinanden. Og selv om det kan forekomme risikabelt at blotte usikkerheder, tvivl og manglende kompetencer i et forum på typisk mennesker, er det samtidig styrken, mener Ann Fredborg. - Der er en stor grad af respekt medlemmerne imellem, og jeg har kun oplevet, at folk er vokset af at få nye øjne på de udfordringer og problemstillinger, der bliver bragt frem. Det kræver mod at formulere noget, man måske synes er svært, men det giver også nyt mod. Når jeg går fra møderne er det ofte med følelsen af, at når de kan, så kan jeg også. Netværk er et aktivt tilvalg De fleste etablerede netværk koster penge at være med i. Ann Fredborg betaler selv de 1200 kroner om året, som det koster at være med i WiB. - Det er et symbolsk beløb, men det er stadig penge. Derfor vurderer jeg løbende, om jeg synes, jeg får noget for pengene, og om jeg selv yder nok til, at andre også føler, de får noget for deres penge. Når man skal betale bliver netværket et aktivt 20 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012 krifa01-12_s20-21.indd 20 25/01/

21 NETVÆRK Ann Fredborg er aktiv i netværket WiB. Møderne får hende jævnligt ud af comfort-zonen, og det giver både mod og udvikling, fastslår hun. Er bredt Er let tilgængeligt Er præget af liv og gerne af midlertidighed De, der handler, sætter dagsordenen Energien og engagementet er højt, deltagerne tager initiativ Rollerne fordeles efter kompetencer og interesse og ikke efter titel. Der er en underforstået fortrolighed, som giverplads til at dele viden Kilde: Bogen Netværk af Susanne Hoeck tilvalg, og det er måske netop betalingen, der gør forskellen på en kaffeklub og et erhvervsnetværk, hvor man virkelig bliver udfordret og lærer noget. Mange gevinster Susanne Lynge Hansen står i spidsen for netværket Nextwork. Med base i Aalborg har 240 ansatte fra 125 forskellige virksomheder meldt sig ind i én af de 10 undergrupper, som Nextwork består af. Og der er gode grunde til, at virksomhederne vælger at betale for, at deres medarbejdere networker i arbejdstiden, forklarer frontkvinden: - Deltagerne får konkrete indspark til deres daglige udfordringer. Du får praktiske ideer, som du kan gå direkte hjem og prøve af, og næste gang du mødes med dit netværk, kan du få evalueret resultaterne og få mere input, siger Susanne Lynge Hansen. På det karrieremæssige plan er der også mange gevinster ved at være aktiv networker, mener hun: - Du lærer at blive skarpt fokuseret på de konkrete udfordringer, som du står med og du lærer at formulere dem meget klart. Og så kan du få et stort udbytte ud af at høre andre sætte ord på noget, som du måske også selv kan nikke genkendende til. Susanne Lynge Hansen hører jævnligt fra arbejdsgivere, at netværk er noget, der hører fritiden til. Men det er ikke sandt, fastslår hun: - De, der deltager aktivt i et netværk, får løbende tilført ny viden. En viden der ikke kun udvikler dem selv, men også deres arbejde. Mange oplever, at de i dagligdagen bliver mere effektive, fordi de sparer tid på ikke at opfinde den dybe tallerken igen og lave de samme fejl, som andre har gjort. Så jeg vil hævde, at professionel networking er en meget billig form for løbende efteruddannelse. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 21

22 KØR-SELV Læserrejse KRIFA MAGASINET gør det muligt! 2 skønne ferier til dig! ligger i kurbyen Bad Gastein i alperne omgivet af flotte bjerge, vandfald og søer. Drys rundt i den skønne by og oplev det brusende Gasteiner-vandfald. En udflugt til Salzburg er et must. Lørdage Ankomst : Tillæg kr. 300,- pr. person. LÆSERPRIS fra 2.310,- pr. person i dobbeltvær. SPAR OP TIL 301,-* Flotte feriedage i Østrigs alper med More Inclusive LÆSERPRIS 985,- pr. person i dobbeltvær. SPAR OP TIL 350,-* Miniferie i Tyskland 4 dage på wellnesshotel ligger naturskønt i byen Heide. Hotellet har stor wellnessoase med bl.a. pool og spabad. I kan også besøge Ditmarscher Wasserwelt eller opleve den hyggelige kanalby Friedrichstadt. : Fredage frem til F.eks. Stena Line/Scandlines Gedser-Rostock t/r fra kr. 664,- pr. pers. v/2 personer + bil Den bedste gave året rundt et gavekort til DTF travel Sommerferier i Europa Fra 89,- pr. pers./nat 2 dages ferie fra 99,- + masser af andre fordele Kvalitetsferier til lavpris bestil allerede i dag på eller Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se betingelser på

23 Hvis konflikten kommer Overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA er i fuld gang. Hvis forhandlingerne går i hårdknude, kan det ende i en konflikt. Som medlem af Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse er du ikke en del af den konflikt, men alligevel kan du blive berørt af den Overenskomsterne på det private arbejdsmarked udløber med udgangen af februar. Derfor sidder LO og Dansk Arbejdsgiverforening netop nu ved forhandlingsbordet. Hvis det hele ender i en strejke, er du som medlem af Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse ikke en del af den konflikt. Den omfatter kun medlemmer af de fagforeninger, der forhandler overenskomst. Så du skal altså ikke strejke. Selvom der eventuelt bliver strejke på din arbejdsplads, skal du derfor stille din arbejdskraft til rådighed. Men hvis du bliver forhindret i at arbejde, eller du bliver forulempet ved at gå på arbejde, skal du ikke møde op. Det er dog noget, du skal aftale med din arbejdsgiver. Konfliktudbetaling Hvis du ikke møder op, fordi du bliver forhindret, kan du ikke få løn. Som udgangspunkt kan du heller ikke få dagpenge fra a-kassen, for du bliver ikke betragtet som ledig på grund af en strejke. Hvis du er med i Kristelig Fagforening, har du mulighed for at få økonomisk hjælp fra fagforeningen under en strejke. Men det kræver, at du har været medlem af Kristelig Fagforening eller en anden fagforening i mindst to måneder, inden strejken begynder. Mere info Følg med på krifa.dk, hvor vi informerer løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. ARBEJDSMARKED Ny og nemmere selvbetjening Det bliver endnu nemmere at bruge selvbetjening. Vi har fornyet krifa.dk/selvbetjening Det får du: for at vide aftaler med os. Samtidig giver selvbetjening du bruger systemet. Download Krifas app - både til iphone og Android finde ledige jobs registrere timer Scan og hent app en iphone FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 23