Nr Mette var trainee:

Transkript

1 Nr Mette var trainee: Brug dit netværk og bliv klogere på dig selv side 8 Funktio-hvaffor-noget? Kend funktionærloven side 10 Fyret da han blev far side 12 Sådan får du tid til både familie og arbejde side 16 FÅ EN PÅ A-KASSEN, NÅR EKSAMEN ER I HUS SIDE 11

2 Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 1/2012 er udgivet 7. februar. Næste nummer udkommer 17. april Forside: Mette Nielsen Foto: Lars Stig Madsen Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Hvad vælger du? Vi må hele tiden træffe svære valg: Hvilken uddannelse vi vil tage, hvilket job vi vil søge. Og hvordan vi prioriterer mellem job, familie og fritid. Det kan være svært at vælge, og der er ikke altid en manual eller et grydeklart sæt regler. Men tager vi de forkerte valg, kan det have store omkostninger. Jeg har selv truffet forkerte valg, og jeg har betalt prisen for det. Men jeg har lært af mine fejl, og jeg har fået nogle værktøjer til at prioritere min tid. Her i magasinet kan du møde Mette, der valgte et forløb som trainee og mødte udfordringer, der fik hende til at vokse både menneskeligt og karrieremæssigt. Du kan også møde mennesker i forskellige job med forskellige arbejdstider. De har alle den samme udfordring, nemlig at få arbejdslivet og familielivet til at balancere. Endelig får du gode råd af et par erfarne rådgivere, der kan hjælpe dig til at finde balancen mellem arbejdet og familien. Og så har vi igen en masse tilbud, arrangementer og informationer til dig. Blandt andet får du inspiration til at bruge dit netværk professionelt. God læselyst Allan Bruhn Ansvarhavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Industrivej 9F, Brøndby ESBJERG... Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD... Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS...Sintrupvej 71, 8220 Brabrand

3 TO ÅR SOM TRAINEE Mette fik en kickstart i arbejdslivet og lærte sine grænser at kende. HYGGESNAK PÅ JOBBET Smalltalk over kaffen med kollegerne forlænger dit liv. DIN PERSONLIGE GUIDE PÅ ARBEJDSMARKEDET A-kasse og fagforening hjælper dig med at holde karrieren på skinner. 25 TIMER I DØGNET? Psykolog giver gode råd, så job og familieliv hænger bedre sammen. DET STORE PUSLESPIL Far, mor og børn på skiftende vagter. Det kræver samarbejde. KNAS PÅ JOBBET Krifas eksperter hjælper, når du har ondt i jobbet. BRUG DIT NETVÆRK OG BLIV KLOGERE PÅ DIG SELV SIDE08

4 TRAINEE grænser En to-årig ansættelse som trainee gav Mette Nielsen en kickstart på arbejdslivet, som hun i dag nyder godt af Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk 25-årige Mette Nielsen fra Aalborg har en selvsikker udstråling, der siger: Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg vil. Det skyldes ikke mindst de erfaringer, hun fik, da hun prøvede sine evner og sin personlighed af i et to-årigt traineeforløb i et reklamebureau/ mediehus. Men sådan så udsigterne ikke ud, da hun afsluttede sin uddannelse som markedsføringsøkonom ved Erhvervsakademiet i Aalborg. Uddannelse - nul job - Da jeg var færdig med min uddannelse i 2008, fik klassen at vide, at vi nærmest kunne blive salgschefer med det samme. Men finanskrisen var kommet, og der var kun to af os, der fik job, husker Mette, der som 22-årig i stedet tog seks måneder til Østrig som skiguide og destinationschef for et rejsebureau i Aarhus. - Da jeg kom hjem, var jeg nærmest tilbage ved start. Det var svært at få job, og jeg var ofte oppe mod ansøgere, der havde 10 års erfaring. - Da jeg havde gået arbejdsløs i 14 dage, var jeg ved at få fnidder. Jeg ville ikke gå i stå oppe i hovedet. Jeg ville udfordres, møde mennesker, præstere noget. Trainee en mulighed Da Mette så, at et reklamebureau/ mediehus søgte en medarbejder til at tage foto af børn på en ridelejr i Norge i to måneder, søgte hun. - Ved ansættelsessamtalen fandt jeg ud af, at de havde en trainee. Så ud over fotoopgaven i de to måneder fik jeg lavet en aftale om et to-årigt traineeforløb i firmaets salgsafdeling. Det var ikke en elevaftale, men et forløb, hvor ansvar, opgaver og løn blev aftalt. Mettes arbejde i salgsafdelingen bestod blandt andet i at sælge annoncer til et magasin, bannerannoncer på nettet og avisannoncer. Da firmaets salgschef stoppede, fik Mette mere at se til. - Som trainee sad jeg nu med salgsansvaret for det største magasin, vi udgav. Det var en stor mundfuld, hvor jeg lærte tingene på den hårde måde. Men det var fedt at have adrenalinen oppe og have et stort ansvar, selvom lønnen ikke var stor. Fik masser af erfaring Mette fik en masse erhvervserfaring og lærte meget om sig selv. - Jeg arbejdede meget og lærte, hvordan jeg styrer stress. Da jeg var færdig med ansættelsen, havde jeg 300 timers afspadsering og seks ugers ferie, som jeg i øvrigt fik med Mettes fem gode råd, hvis du vil være trainee 1. Lyt til, hvad andre har at sige om arbejdspladsen 2. Hvad er dit mål med at blive trainee? 3. Overvej om du vil fastsætte din løn for de to år som trainee, eller lave en forhandling efter første år 4. Tjek dine rettigheder, inden du begynder 5. Vær ydmyg. Mange unge tror, at de skal være det helt store fra starten. Mindre kan godt gøre det. 4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

5 TRAINEE Trainee eller elev Advokat Carl S. Madsen fra Kristelig Fagbevægelse fortæller om forskellene på at være elev og trainee: Da Mette søgte et job, fik hun det, selv om der var næsten 100 ansøgere. Hun er ikke i tvivl om, at den erfaring, hun har med fra sin tid som trainee, har talt med. mig. Jeg har lært at vælge, om jeg nærmest vil bo på jobbet, eller om jeg vil opleve noget andet. Som trainee lærte jeg at sætte grænser for mig selv, også selvom mit job er en stor del af mig. Arbejdsmæssigt ved jeg, hvor meget jeg kan knokle i en periode uden at gå ned, fortæller Mette, der i dag arbejder i et rejsebureau, hvor hun blandt andet sælger grupperejser. Desuden er hun ved at udvikle et nyt ungdomskoncept, som i første omgang vil henvende sig til ungdomsskoler og gymnasier. - Jeg fik jobbet ud af knap 100 ansøgere. Og jeg er ikke i tvivl om, at min erhvervserfaring som trainee har talt med. Jeg har bevist, at jeg kan arbejde og vil noget med mit liv. "Jeg har lært at vælge, om jeg nærmest vil bo på jobbet, eller om jeg vil opleve noget andet" Elev Er der tale om en elevuddannelse til enten håndværker, handel eller kontor, er den omfattet af erhvervsuddannelseslovens regler. Undervisningsministeriet har i samarbejde med erhvervslivet udarbejdet planer over det, du skal lære både i teori og i praksis. Uddannelsen slut- ter med en fagprøve og et uddannelsesbevis. Du skal have løn i henhold til de relevante overenskomster inden for det pågældende område. Trainee En trainee-uddannelse er ikke en godkendt uddannelse. Men derfor kan den bestemt være attraktiv. Det er som regel de enkelte virksomheder, der selv har sat et uddannelsesforløb sammen for at skabe en karrierevej for den ansatte. Det er ofte personer med en afsluttet elevuddannelse, der efterfølgende indgår i et trainee-forløb, eller personer med en kortere videregående uddannelse. Forløbet veksler i mange virksomheder mellem intern og ekstern undervisning ved siden af den praktiske oplæring. Der er ingen regler for, hvor lang tid uddannelsen skal vare. Men ofte er den omkring to år. Mange virksomheder udsteder et bevis på, at du har gennemgået en intern trainee-uddannelse. I modsætning til en decideret elevuddannelse er en trainee ikke beskyttet af erhvervsuddannelsesloven. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, om der er en overenskomst på arbejdspladsen, og om du er omfattet af den. Er du ikke automatisk det, bør du få ført ind i dit ansættelsesbevis, at overenskomsten gælder dig. Hvis du arbejder med funktionærarbejde, er du omfattet af funktionærloven. Men den giver ikke de samme rettigheder, som hvis der er en overenskomst. Hvis du vil være trainee og er i tvivl om de vilkår, du får tilbudt, er acceptable, anbefaler vi, at du kontakter fagforeningen, inden du skriver under på aftalen. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 JOBTRIVSEL Fra krifa.dk/jobtrivsel: Hyggesnak forlænger livet Det er ikke bare spild af tid, når vi står i kantinen og udveksler de sidste nyheder med kollegaen. Det er faktisk godt for sundheden Hvor meget af din arbejdstid bruger du på at sludre med dine kollegaer? Det kan godt være, du får et bestemt blik fra chefen, hvis for meget af din arbejdstid går med hyggesnak ude ved kaffeautomaten. Men en undersøgelse offentliggjort i Health Psychology viser faktisk, at det er godt for helbredet at tage sig tid til en sludder. Snak med kollegaen Mandag morgen skal vi lige opdateres på, hvad kollegaen har lavet i weekenden. Eller måske har vi brug for at læsse af og få et par gode råd. Måske trækker kaffepausen ud, fordi vi falder i en rigtig hyggelig snak med en kollega, vi ikke har set længe. Man kan selvfølgelig indvende, at det ikke er i de situationer, vi er mest effektive. Men der er nu ingen grund til at få dårlig samvittighed over det! Det viser sig nemlig, at socialt samvær med kollegaer på jobbet styrker dit helbred og forlænger dit liv. Og jo bedre helbred, jo mere effektivitet, kunne man tilføje. Og det må chefen da også have en interesse i, ikke? Gør plads til snakken Ifølge undersøgelsen bør arbejdsgivere satse bevidst på at gøre plads til de små hyggesamtaler blandt kollegaer. Vi bruger rigtig mange af de vågne timer på jobbet. Derfor skal der netop der være plads til, at vi kan få en snak, et godt grin og opmuntring fra kollegaer. Vi har brug for det sociale samvær og mange har simpelthen ikke tid til at dyrke det i fritiden. TIP: Indret et kaffehjørne, send færre mails og snak sammen i stedet, indret kontoret, så det er nemt at snakke sammen, lav flere sociale arrangementer. Skab en kultur, hvor det er ok at hyggesnakke! Krifa.dk/jobtrivsel På krifa.dk/jobtrivsel finder du et helt univers af spændende artikler og gode råd til dig og dit arbejdsliv. Du kan også stille spørgsmål til et panel af psykologer, psykoterapeuter og coaches eller prøve dig selv af i sidens forskellige tests. 6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

7 KUNDE I KRIFA A-kasse og fagforening - selvfølgelig! Til daglig kan en fagforening eller a-kasse måske virke som noget fjernt og abstrakt. Hvad skal jeg egentlig bruge det til? Er det overhovedet relevant at være i en fagforening i dagens Danmark? Af: Line Højen Væggemose, lhv@krifa.dk Som kunde i Krifa har du en masse fordele - både i a-kassen og i fagforeningen. Du kan tjekke nogen af dem her: A-kasse hvad får jeg? Selvom du ikke er ledig lige nu og forhåbentlig heller ikke bliver det, er det en særdeles god økonomisk sikkerhed at være kunde i Kristelig A-kasse. Kristelig A-kasse hjælper dig med at få dagpenge, hvis du bliver ledig. Som nyuddannet får du kr. i dagpenge om måneden. Hvis du ikke er nyuddannet, kan du få op til kr. Kun ved at stå i en a-kasse kan du få dagpenge. Som kunde i Kristelig A-kasse får du støtte til videreuddannelse. Du får med udgangspunkt i din situation vejledning i jobsøgning, i dine muligheder og i hvilke regler der gælder. Derudover får du mulighed for at deltage i de forskellige arrangementer, som Kristelig Fagbevægelse laver lokalt og på landsplan. På krifa.dk/akasse/fordele kan du læse om flere af de fordele, du har som kunde. Fagforening giver det mening? De fleste af os håber og regner med, at vi går igennem vores arbejdsliv uden de store problemer. Men det kan være svært at forudsige, og Kristelig Fagforening hjælper dig ikke kun, hvis du skal i retten. Kristelig Fagforening har 70 advokater og juridiske konsulenter ansat til at hjælpe dig, hvis du kommer i en situation i dit arbejdsliv, hvor du har brug for juridisk hjælp. Du kan få hjælp til tjek af ansættelseskontrakt, hjælp ved lønforhandling og andre forhold i din ansættelse. I Kristelig Fagforening får du tilbud om årlige karrieresamtaler. Trivselskonsulenterne i Kristelig Fagforening står til din rådighed, hvis du fx får stress eller oplever konflikter på din arbejdsplads. Du har også mulighed for at få akut psykisk krisehjælp. Hvis der ikke allerede er en overenskomst på din arbejdsplads, tilbyder Kristelig Fagforening at kontakte din arbejdsplads for at lave en. På krifa.dk/fagforening/fordele kan du læse om flere af de fordele, vi tilbyder dig i fagforeningen. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 NETVÆRK Netværk giver Det betaler sig at bruge tid og kræfter på at networke. Det giver både mod og inspiration at få andres øjne på dagligdagens faglige udfordringer Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Som uddannelseskoordinator og underviser hos CC Life Academy i Aarhus er en af Ann Fredborgs styrkesider menneskelige relationer. Og det var udsigten til at bringe flere af dem i spil, der fik hende til at sige ja tak til netværket WiB. - Jeg får ny energi og mere mod på mine udfordringer. Og så bliver jeg inspireret. Så man kan sige, at det kommer både mig selv og min arbejdsplads til gode, at jeg bruger tid på netværket, siger hun. Netværk er forskellige Nogle netværk er bygget op omkring en række pligter, som medlemmerne skal tage på sig. Andre sætter rammen, men lader det være op til medlemmerne selv at definere indholdet. WiB hører til den sidste slags, og det tiltaler Ann Fredborg: - Den gode energi forsvinder, hvis der bliver sat en grænse for friheden. Derfor passer det mig rigtigt godt, at der i WiB er plads til, at jeg kan være meget aktiv på den fælles mailliste, når jeg har tid til det, mens jeg kan trække mig tilbage, når jeg har travle perioder. De fysiske møder har dog høj prioritet hos os alle sammen, fortæller hun. Nye øjne på udfordringerne Målet med WiB er at udveksle erfaringer, få belyst problemstillinger og ikke mindst lære af hinanden. Og selv om det kan forekomme risikabelt at blotte usikkerheder, tvivl og manglende kompetencer i et forum på typisk mennesker, er det samtidig styrken, mener Ann Fredborg. - Der er en stor grad af respekt medlemmerne imellem, og jeg har kun oplevet, at folk er vokset af at få nye øjne på de udfordringer og problemstillinger, der bliver bragt frem. Det kræver mod at formulere noget, man måske synes er svært, men det giver også nyt mod. Når jeg går fra møderne er det ofte med følelsen af, at når de kan, så kan jeg også. Netværk er et aktivt tilvalg De fleste etablerede netværk koster penge at være med i. Ann Fredborg betaler selv de 1200 kroner om året, som det koster at være med i WiB. - Det er et symbolsk beløb, men det er stadig penge. Derfor vurderer jeg løbende, om jeg synes, jeg får noget for pengene, og om jeg selv yder nok til, at andre også føler, de får noget for deres penge. Når man skal betale bliver netværket et aktivt 8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012 krifa01-12_s08-09-ung.indd 8 25/01/

9 NETVÆRK Ann Fredborg er aktiv i netværket WiB. Møderne får hende jævnligt ud af comfort-zonen, og det giver både mod og udvikling, fastslår hun. Er bredt Er let tilgængeligt Er præget af liv og gerne af midlertidighed De, der handler, sætter dagsordenen Energien og engagementet er højt, deltagerne tager initiativ Rollerne fordeles efter kompetencer og interesse og ikke efter titel. Der er en underforstået fortrolighed, som giverplads til at dele viden Kilde: Bogen Netværk af Susanne Hoeck tilvalg, og det er måske netop betalingen, der gør forskellen på en kaffeklub og et erhvervsnetværk, hvor man virkelig bliver udfordret og lærer noget. Mange gevinster Susanne Lynge Hansen står i spidsen for netværket Nextwork. Med base i Aalborg har 240 ansatte fra 125 forskellige virksomheder meldt sig ind i én af de 10 undergrupper, som Nextwork består af. Og der er gode grunde til, at virksomhederne vælger at betale for, at deres medarbejdere networker i arbejdstiden, forklarer frontkvinden: - Deltagerne får konkrete indspark til deres daglige udfordringer. Du får praktiske ideer, som du kan gå direkte hjem og prøve af, og næste gang du mødes med dit netværk, kan du få evalueret resultaterne og få mere input, siger Susanne Lynge Hansen. På det karrieremæssige plan er der også mange gevinster ved at være aktiv networker, mener hun: - Du lærer at blive skarpt fokuseret på de konkrete udfordringer, som du står med og du lærer at formulere dem meget klart. Og så kan du få et stort udbytte ud af at høre andre sætte ord på noget, som du måske også selv kan nikke genkendende til. Susanne Lynge Hansen hører jævnligt fra arbejdsgivere, at netværk er noget, der hører fritiden til. Men det er ikke sandt, fastslår hun: - De, der deltager aktivt i et netværk, får løbende tilført ny viden. En viden der ikke kun udvikler dem selv, men også deres arbejde. Mange oplever, at de i dagligdagen bliver mere effektive, fordi de sparer tid på ikke at opfinde den dybe tallerken igen og lave de samme fejl, som andre har gjort. Så jeg vil hævde, at professionel networking er en meget billig form for løbende efteruddannelse. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 FUNKTIONÆRERS RETTIGHEDER Funktio-hvaffor-noget Hvis du er ansat som funktionær, sætter funktionærloven rammerne for din ansættelse. Du har for eksempel et dejligt langt opsigelsesvarsel og får løn under sygdom? Tekst: Advokatfuldmægtig Kristine Mølgaard Mogensen, Det er hverken din titel eller månedsløn, der afgør, om du er funktionær. Derimod er der tre betingelser, der skal være opfyldt: Du skal være ansat mere end otte time. Du skal være undergivet en arbejdsgivers instruktion. Og endelig skal du arbejde inden for et af de her områder: handel, kontor og lagerekspedition teknisk arbejde som for eksempel ingeniør eller tegner klinisk arbejde som for eksempel sygeplejerske eller dyrlæge ledelse (undtagen administrerende direktør). Din chef kan derfor ikke aftale sig ud af funktionærstatus, hvis betingelserne reelt er opfyldt. Funktionærers rettigheder Som funktionær har du nogle rettigheder, der fremgår af funktionærloven. Det drejer sig blandt andet om: Et forholdsvis langt opsigelsesvarsel alt efter ancienniteten hos din arbejdsgiver. Efter et halvt års ansættelse har du et opsigelsesvarsel på tre måneder, og efter ni års ansættelse er du oppe på seks måneders varsel Beskyttelse mod usaglig afskedigelse, hvis du har været ansat i mindst et år. Bliver du sagt op uden saglig grund, har du ret til en godtgørelse Løn under sygdom Halv løn under 14 ugers barselsorlov Fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver sagt op efter 12, 15 eller 18 års ansættelse. Er du i tvivl? Er du i tvivl, om du er funktionær og dermed har ret til for eksempel lang opsigelse eller løn under barsel, så kontakt Kristelig Fagforening. Selv om du ikke er omfattet af funktionærloven, kan du alligevel have nogle af de samme rettigheder. Det afhænger af den overenskomst, der gælder på din arbejdsplads. Stillingsbetegnelsen pludselig ændret En receptionist på et hotel i Kolding blev fyret, men som funktionær havde han tre måneders opsigelse. To måneder inde i opsigelsesperioden fik han at vide, at han kunne blive genansat. Nu skulle han ikke være receptionist, men hotel- og fritidsassistent. Det betød, at han ikke længere var funktionær. Han accepterede ændringen, men fortsatte med de samme administrative opgaver i receptionen. Han fik bare mindre i løn. Kort tid efter blev han sagt op. Igen. Og nu havde han kun 14 dages opsigelse. Han kontaktede straks Kristelig Fagforening, der gik til retten med sagen. Her blev hotellet dømt til at betale tre måneders løn plus feriepenge og en godtgørelse. I alt næsten kr. For arbejdsgiveren kan ikke bare bestemme, at man ikke skal være funktionær. /abk 10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

11 A-KASSE OG DAGPENGE Få én på a-kassen Når du er færdig med uddannelsen, kan du få dagpenge. Vel at mærke, hvis du er med i a-kassen Står du med et splinternyt eksamensbevis eller svendebrev i hånden? Tillykke med det! Men husk, at du skal kontakte os i a-kassen, inden der er gået 14 dage, efter du er blevet færdig. Så har du nemlig ret til at få dagpenge som dimittend. Forudsætningen er, at du har taget en erhvervsmæssig, offentlig anerkendt uddannelse, der varer mindst 18 måneder. En gymnasie- eller handelsskole eksamen tæller ikke i det her regnskab. Meld dig ind Er du ikke kunde i a-kassen, skal du melde dig ind senest 14 dage, efter du er blevet færdig. Så kan du få dagpenge en måned efter, du er færdig med uddannelsen. Har du et job, er det alligevel vigtigt, at du bliver meldt ind i a-kassen senest 14 dage, efter du er blevet færdig. Så er du sikker på, at du har ret til dagpenge fremover. Men det er en virkelig god ide at være med i a-kassen et helt år, inden du slutter uddannelsen. Læs mere i boksen her ved siden her. Jobcentret Du skal melde dig som arbejdssøgende hos Jobcentret senest den dag, du søger om dagpenge fra. A-kassen må ikke udbetale dagpenge, før du er tilmeldt. Læs mere Det er en forudsætning for at få dagpenge, at du i øvrigt opfylder de regler, der er på området. Dem kan du læse mere om på krifa.dk. Her kan du også se, hvordan du melder din ind i a-kassen, tilmelder dig Jobcentret og får udbetalt dagpenge. Som nyuddannet kan du som fuldtidsforsikret få kr. om måneden. Det svarer til 82 procent af den højeste dagpengesats. Vær opmærksom på, at dagpenge i modsætning til SU bliver udbetalt bagud. Fed fidus: Du kan melde dig ind i a-kassen et år, før du bliver færdig med din erhvervsuddannelse. Det koster ikke en krone. Til gengæld får du så ret til dagpenge, fra dagen efter du har afsluttet din uddannelse. Du skal bare skrive til os, at du ønsker ret til dagpenge som nyuddannet. Det skal du gøre senest 14 dage, efter at du er blevet færdig. Selv om du har fået arbejde, er det alligevel vigtigt, at du søger om rettigheder som dimittend for at sikre, at du har ret til dagpenge. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 FAR PÅ FÆDREORLOV Far fyret, da han ville på fædreorlov Det var brud på ligebehandlingsloven, da Peter Tranholm blev fyret. Det har en byretsdom slået fast. Et foreløbig punktum i en sag, der om nogle måneder kører videre i landsretten Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Privatfoto Se interviewet med Peter Tranholm på krifa.dk 12 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

13 FAR PÅ FÆDREORLOV Rettens afgørelse Arbejdsgiveren blev i Byretten dømt til at betale Peter Tranholm en godtgørelse svarende til seks måneders løn for brud på ligebehandlingsloven. Arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at opsigelsen af Peter ikke var begrundet i hans ønske om at holde barsels- og forældreorlov. Retten mente, at den reelle begrundelse for opsigelsen ikke var manglende elevtilgang. Derudover lagde retten vægt på, at Peters forældreorlov ville være til ulempe for arbejdsgiveren, og at der kort efter Peters opsigelse blev ansat en ny medarbejder med de samme arbejdsopgaver. Arbejdsgiveren løftede derfor ikke den strenge bevisbyrde, der er for, at opsigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i hans ønske om at holde barsels- og forældreorlov. Der er fuld gang i legen og hyggen, når Theo på to år er sammen med sin far. At de to nyder hinandens selskab, er der ikke tvivl om. Der var heller ingen tvivl, da byretten for nogle måneder siden afgjorde, at Peter Tranholm, blev fyret, fordi han havde ønsket at holde barselsog senere forældreorlov i forbindelse med Theos fødsel. For arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at opsigelsen ikke var begrundet helt eller delvis i Peters ønske om at holde orlov. Pludselig fyret - Da min kone ventede sig, var jeg ansat som pædagog på et socialpædagogisk opholdssted for unge. Jeg havde sagt til min arbejdsgiver, at jeg ville bruge min ret til at holde barselsog forældreorlov. Jeg fik ikke noget direkte svar på, om det var i orden eller ikke, fortæller Peter. Derfor kom det også bag på ham, da han en torsdag eftermiddag blev fyret med den begrundelse, at der manglede elever på opholdstedet, hvor han arbejdede. - Jeg var chokeret og bad om at måtte gå hjem. Jeg følte ikke, at jeg kunne arbejde videre den dag. Samtidig kunne jeg ikke forstå begrundelsen. For vi manglede ikke elever. Jeg var rasende. Det passede ikke sammen Peter tog kontakt til Kristelig Fagforening. For han syntes begrundelsen for fyringen var urimelig. Han havde en fornemmelse af, at den reelle begrundelse mere var, at han havde bedt om orlov. En mistanke, der senere blev bekræftet, da der blev ansat en ny i Peters stilling. - Fagforeningen hjalp mig med at få styr på, hvor jeg stod. Ikke mindst fik vi styr på, at de elevtal, min arbejdsgiver angav, og det faktiske antal ikke passede sammen. Da det var modbevist, ændrede arbejdsgiveren begrundelsen for min fyring. Nu skyldtes det, at jeg var en dårlig pædagog, der ikke kunne mit arbejde. Da de anfægtede min faglighed, blev jeg for alvor sur, fortæller Peter, der nu var klar til at køre sag mod sin tidligere arbejdsgiver. Svær at slippe Peters fyring betød i første omgang en del breve frem og tilbage med arbejdsgiveren. Men dialog kunne ikke løse sagen. Peter måtte vente på, at sagen blev behandlet i byretten. - Jeg må indrømme, at det slider at vente på afklaring i sådan en sag. Den kan være svær at slippe. Skulle jeg bare gå med til at afslutte den med et lavt sat forlig? Vi skulle videre med en lille søn, og jeg med et nyt arbejde. Men da de anfægtede min faglighed, bestemte jeg mig for at fortsætte. - Min kone har været en stor støtte for mig. Hun har bakket mig op i, at jeg ikke har gjort noget forkert, men har ret til at blive renset for de her angreb. Jeg er harm over, at arbejdsgiveren sådan bare finder nye argumenter for at fyre mig, og at jeg hver gang skal ind og forsvare mig mod de angreb. Peter har følt sig godt behandlet af Kristelig Fagforening gennem hele forløbet. - Jeg har ikke følt mig presset i mine valg undervejs, men har fået en god juridisk vejledning i, hvad vi kunne gøre. Nu har vi fået byrettens dom at forholde os til. Det var i øvrigt interessant, at en af arbejdsgiverens vidner talte min sag. Nu må jeg vente og se, hvad der sker, når sagen kommer for landsretten om nogle måneder, fortæller Peter. 3 gode råd: Gå til fagforeningen med det samme Det kan godt være opslidende at køre en sag. Men hvis du føler, du er blevet uretfærdigt behandlet, er det umagen værd at blive renset Vær tro mod dig selv. Hold ved! FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Familie og job - to sider af samme sag Risikoen for familiestress er mindre, hvis du dropper at se arbejde og familie som modsatrettede interesser, der hiver i dig fra hver sin side Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk "Du skal være skarp på, hvad du kan overkomme og lave tydelige aftaler" - Det er vigtigt, at familien har nogle mødesteder, hvor I kan lytte til hinanden. Prøv så vidt muligt hver dag at spise et måltid sammen, hvor alle deler dagens oplevelser. Sådan siger jobtrivselskonsulent i Kristelig Fagbevægelse Eva Jødal, der er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut. Vi har spurgt hende, hvordan man får mere sammenhæng mellem familie og arbejde. Hun understreger, at der skal være luft i familiekalenderen. Forældrene skal aftale indbyrdes, hvor mange aftener de kan være ude af huset, og om de arbejder derhjemme. - Hvis du siger ja ét sted, er der noget andet, du går glip af. Du skal være skarp på, hvad du kan overkomme, og lave tydelige aftaler. Partneren og jobbet - Hvis du synes, at dit job fylder for meget, skal du prøve at finde ud af hvorfor. Er der for meget arbejde til for lidt tid? Eller givet jobbet dig ikke glæde? Så er det dit ansvar at gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at der er noget, der ikke fungerer. - Det gælder også, hvis du synes, din ægtefælle arbejder for meget. Du er nødt til at sætte ord på, hvordan du har det med det. Gættekonkurrencer dur ikke! Børnene og jobbet Børn skal vide, hvad far og mor laver. En enkelt dag med far på kontoret, fordi der er lukkedag i institutionen, er ligefrem en god ide, mener Eva Jødal. For så oplever barnet også fars verden. - Men din verden er ikke barnets verden. Du skal ikke bebyrde barnet med negative oplevelser fra jobbet. Den stemning, du giver videre om dit job, betyder meget for den holdning, barnet senere får til sit eget arbejdsliv. Fritiden og jobbet - Det er godt at have nogle fritidsinteresser, så det hele ikke går op i arbejde og familie. Det behøver ikke være tid, der går fra familien, for I kan fx være sammen i en sportsforening. - Hvis du lever i et parforhold, er det godt at have en god, fortrolig ven. Én, du kan dele det med, hvis du er nede i et hul på jobbet, så alt ikke kun hænger på din ægtefælle. Eva Jødal understreger, at også singler har brug for at se på sammenhængen mellem job og fritid. Ellers kan det let gå sådan, at jobbet sluger det hele. Derfor er det vigtigt at have sociale kontakter i fritiden. Offer, nej tak! Det er ikke ligegyldigt, hvordan man derhjemme taler om sit job. Man kan både tale det op og tale det ned. Hun opfordrer til at vælge den positive vinkel og se på de muligheder, jobbet giver, og ikke kun på problemerne. - Du må ikke gå rundt og føle dig som et offer for dit job, dit parforhold eller din rolle som forælder. Det er for trist! Livet er en gave og en mulighed, erklærer Eva Jødal. 14 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

15 Fattigt ikke at have synspu n kt kr fa råd til syge børn Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse Foto: Christian Grüner, Das Büro Forleden så jeg en artikel med overskriften Syge børn koster en million arbejdsdage. Artiklen beskæftigede sig med, hvordan de mange fraværsdage kunne nedbringes, og at det er voldsomt dyrt for samfundet og danske virksomheder med de mange barnets første sygedage. Provokerende Artiklen provokerede mig. Det er kun naturligt, at man forsøger at forebygge smitte og få antallet af fraværsdage ned. Men hvad er det for et samfund, der ikke har råd til, at far eller mor kan blive hjemme, når et barn er ved at hoste lungerne ud af kroppen, eller næsen løber konstant og feberen brænder i kroppen? Det er et fattigt og koldt samfund, som ikke mener at have råd til syge børn. Barnets første sygedag Jeg mener, at et barn har krav på, at en forælder kan være hjemme, når sygdommen rammer. Nogle har ret til barnets første sygedag i form af en overenskomst, eller fordi det er aftalt med arbejdsgiveren. Mange har slet ikke muligheden, og det mener Kristelig Fagbevægelse er et problem. Vi foreslår derfor, at det bliver en lovbaseret ret at kunne tage barnets første sygedag, ligesom det er lovgivning, der sikrer, at alle har ret til at holde ferie. Tænk i forbedringer Frem for at være ude med kritik af retten til barnets første sygedag, synes jeg faktisk, vi skulle tænke på at forbedre ordningen. I Sverige er der allerede lovgivet på området, og den svenske lov giver forældre ret til at holde 60 sygedage om året per barn. Staten hjælper til ved at betale 80 % af lønnen på de dage, hvor en forælder er hjemme på grund af et sygt barn. Flyt fokus væk fra udgiften Selv er jeg bedstefar og har ikke problemstillingen inde på livet. Men jeg kan huske, hvordan det var at være småbørnsfamilie, og jeg kan se på nutidens unge generation, at det ikke er blevet nemmere. Lad os derfor ikke fokusere på, at børns sygdom koster 1 million arbejdsdage, men på den investering, det er i velfærd og livskvalitet, at forældre kan være sammen med deres børn, når de er syge. "Lad os ikke fokusere på, at børns sygdom koster 1 million arbejdsdage, men på den investering, det er i velfærd og livskvalitet, at forældre kan være sammen med deres børn, når de er syge." Plus at det også giver arbejdsglæde og -engagement og dermed i sidste ende er en økonomisk gevinst for en virksomhed. For hvor meget er det værd at tvinge en medarbejder med et sygt barn på arbejde? Man vil jo gå og være bekymret og have tankerne ved det syge barn derhjemme og alligevel ikke være en god, glad og effektiv arbejdskraft. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 15

16 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE 16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

17 FAMILIE OG ARBEJDE TEMA får livet til at hænge sammen Er det skadeligt at arbejde mere end 40 timer om ugen, tjekke arbejdsmail i weekenden og tage børnene med på job for at få det hele til at gå op? For nogle ja men ikke for alle Tekst: Line Højen Væggemose, lhv@krifa.dk Foto: Highlight Klokken er 06.00, vækkeuret ringer, du står op, vækker børnene, afleverer dem i institution og suser videre på arbejde. Efter arbejde skal der handles, laves mad og puttes børn. Du aflyser en biograf-aftale med en veninde, fordi du ikke nåede det hele på dit arbejde og er nødt til at arbejde lidt mere. Når du ligger i din seng om aftenen, tænker du måske: Hvad blev der af den rolige stund med mine børn? Hvornår får jeg tid med mine veninder igen? Hvad blev der af min plan om at løbe tre "Fleksibiliteten går begge veje. Det er et give and take. gange om ugen? Kan du genkende billedet? Så er du sikkert ikke den eneste, for balancen mellem arbejdsliv og privatliv er en udfordring for mange. Men det er også en problematik, der er omgærdet af mange myter om, hvad der nedbryder eller skaber balancen. Erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen har i en ph.d.-afhandling undersøgt, om disse myter holder vand. - Jeg kan ikke lide, når vi sætter universelle regler op for hinanden. Vi kan godt sige noget generelt om, hvad der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv, men det er i høj grad også individuelt, siger hun. Vivi Bach Pedersen har undersøgt balancen mellem arbejdsliv og privatliv for tre forskellige grupper af medarbejdere: Skifteholdsarbejdere, kontoransatte og videnarbejdere, der selv planlægger deres arbejdstid. Ikke kun familien Det er ikke kun medarbejdere med børn, der kan have problemer med at finde balance. Der er meget andet i vores liv, der har betydning end lige familien, fx venskaber. Vi søger råd, vejledning og en skulder at græde ud ved, når vi møder problemer i hverdagen. Men mange oplever, at det er vanskeligt for dem at finde tid til venner. - På grund af det dominerende tidsunderskud opstår der nye typer venskaber, der alligevel gør det muligt at prioritere vennerne, fortæller Vivi Bach Pedersen. Den ene type er familiebaserede venskaber, hvor voksne kombinerer rollen som forælder, partner og ven sammen med andre familier. På den måde sparer man tid i sine venskaber ved at have flere roller på en gang. Den anden type er de arbejdsbaserede venskaber. - Det er vigtigt med gode kolleger, og kolleger bliver i nogle tilfælde til venner. Disse arbejdsbaserede venskaber har en positiv indflydelse på vores arbejde. Både fordi det øger vores arbejdsglæde og lyst til at gå på arbejde, og fordi vi bliver mere villige til at dele information med vores kolleger, når vi har et venskabeligt forhold til dem. Rammer for fleksibilitet Vi har en tendens til kun at se på tid som ren og skær kvantitet, men tid er meget mere end det. Det handler også om, hvordan vi bruger vores tid. - Det har afgørende betydning, at vi som medarbejdere har indflydelse på vores arbejdstid. Fleksibilitet i vores arbejdsliv er positivt, men det stiller samtidig store krav til vores evne til at sige til og fra. Jo mere fleksibilitet og frihed i arbejdet, jo større krav er der til selv at kunne håndtere fleksibiliteten, forklarer Vivi Bach Pedersen. Her har kulturen på arbejdspladsen en stor indflydelse. Det samme har den enkelte leder og hans eller hendes evne til at være tydelig og opstille rammer. De medarbejdere, der får tilbudt fleksibilitet, og selv er gode til at sætte grænser, er ofte dem, der har det (fortsættes næste side) FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 17

18 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Fleksibilitet i vores arbejdsliv er positivt, men det stiller samtidig store krav til vores evne til at sige til og fra, mener erhvervspsykolog Vivi Bach Pedersen. er erhvervspsykolog (cand. psych) hos konsulenthuset Hein Degn & Partnere og ph.d. i work-life balance. (fortsat fra forrige side) bedste samspil mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan fx være at sige jeg vil ikke arbejde efter kl. 19 om aftenen eller jeg skal holde fri i weekenden. Men har det så slet ingen betydning, hvor meget vi arbejder? - Selvfølgelig. Det har en enorm betydning, men det har lige så stor betydning, hvordan vi tilrettelægger arbejdet, svarer Vivi Bach Pedersen. - Dem, jeg talte med i min undersøgelse, var utrolig gode til selv at gå ind og tilpasse arbejdsliv og privatliv. De kæmper med at få tingene til at gå op, og de lykkes for det meste også med det. - For eksempel var der en enlig far på skiftehold fra Dansk Autohjælp. Han havde en aftale med sin arbejdsplads om indimellem at have sine børn med på arbejde, når hans børneweekender kolliderede med weekendvagter. Det fungerede godt for alle parter, og hans børn syntes, det var en ekstra bonus at være med i bilen og hjælpe deres far med kunderne. Fleksibiliteten går begge veje Der er altså mange faktorer, der spiller ind på balancen mellem familie og arbejde for den enkelte. For eksempel hvilke fritidsinteresser du har, og hvornår de ligger, hvordan din partners arbejdstid er, og hvilke ressourcer du ellers har at trække på i dit privatliv. Derfor er fleksibilitet i familien ligeså vigtig som fleksibilitet på arbejdspladsen. Vivi Bach Pedersen beskriver det på denne måde: - Hvis vi forestiller os, at vores liv udgøres af mange forskellige roller, fx som forælder, ven og kollega, er det ikke kun afgørende, hvordan vi fordeler vores tid mellem rollerne, men ligeså meget, hvordan tiden her opleves og giver vores liv mening. Er vores tidsbeholder ud over arbejde også fyldt af venskaber, sport, familie og andre interesser, oplever vi sandsynligvis balance også selvom vi arbejder mere end 37 timer om ugen. Hendes undersøgelse viser, at hvis medarbejderne har tid til andre interesser end lige arbejde, smitter det positivt af på arbejdsindsatsen. Deltagerne i undersøgelsen oplevede eksempelvis, at de efter en weekend sammen med gode venner eller efter en aften med tid til sportsinteresser kom tilbage til arbejdspladsen med ny energi og kreativitet. - De fleste vil gerne arbejde, og de er klar over, at fleksibiliteten går begge veje. Det er et give and take. Virksomhederne får helt klart noget ud af at give fleksibilitet til medarbejderne. 18 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012

19 FAMILIE OG ARBEJDE TEMA Fælles om puslespillet Marianne og Daniels familieliv er indrettet efter Mariannes job med skiftende vagter. Det kræver en del planlægning og prioritering Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, To lyshårede piger kommer højlydt tumlende ind i stuen iført røde sokker, tyllnederdel og hårsløjfe og kaster sig i armene på Daniel, der sidder med lillesøster i sofaen. Imens finder Marianne juice, kaffe og kiks frem, og lidt efter er hele familien Ravn samlet om bordet. Men nogle gange skal der planlægning til for at komme så vidt. Pressede weekender Daniel er ingeniør og har et fleksibelt 8-16 job i Vejle med lidt overarbejde ved pc en derhjemme. Marianne er sygeplejerske på Kolding Sygehus og har skiftende dag- og nattevagter. - Jeg arbejder hver anden weekend, hvor Daniel er alene med børnene. Det går ud over den fælles familietid, fortæller Marianne. De to småbørnsforældre ser sådan på det, at Daniel ikke passer sine børn, men han er sammen med dem i Mariannes arbejdsweekender. På den måde har han mere med sine børn at gøre end mange andre fædre. Men det er svært at få tid til bare at være familie, for når Marianne har fri, er weekenden ofte booket op med besøg hos venner og familie. Lettere hverdage Til gengæld har Marianne nogle fridage midt på ugen. Her ordner hun mange praktiske ting, og én dag om ugen er børnene hjemme fra institutionen. - Når Marianne skal møde på dagvagt eller kommer hjem fra nattevagt, er det mig, der afleverer. Men når hun har en fridag, er det hende, forklarer Daniel og indrømmer, at det har givet lidt knas med børnene, at mors morgener har været mindre strukturerede. Nu prøver de at køre efter samme program hver morgen. Prioritering De må se i øjnene, at de ikke kan alt. Daniel har droppet at spille seriøs håndbold tre gange om ugen, men spiller dog lidt floorball for sjov. - Og man kaster sig ikke ud i en masse efteruddannelse om aftenen, erklærer han. - Jeg vil gerne være sundhedsplejerske. Jeg har bare ikke tid til uddannelsen lige nu, men måske om fem år, siger Marianne. De er opmærksomme på, at det er vigtigt, at de får talt sammen som par. Det tager de tid til om aftenen, når børnene er kommet i seng. Tidligere har de også prioriteret at komme af sted en weekend alene uden børn, men det har de ikke været, siden barn nummer tre dukkede op. Det skal dog helt klart skrives i kalenderen igen! Tid til sig selv - Det er Marianne, der har det lettest, siger Daniel med smiley i øjnene. Det er Marianne godt klar over: - Jeg har nogle gange en hel fridag for mig selv. Det har Daniel ikke. Men vi prøver at give hinanden tid til ting, vi har lyst til. Daniel skal for eksempel på skitur med nogle venner. Jeg har haft en venindeaften, og på mine fridage løber jeg. Jeg træner til en halvmaraton! Det mål skal hun nok nå - for hele tilværelsen som småbørnsfamilie er jo ét langt maratonløb. Marianne og Daniel Ravn har erfaret, at det stiller krav til familiens planlægning at have tre børn og to job. FEBRUAR 2012 KRIFA MAGASINET 19

20 TEMA FAMILIE OG ARBEJDE Sagt og skrevet om balance mellem familie- og arbejdsliv Tekst: Zinita Kviesgaard Poulsen, Work Life Balance Oprindelig er Work Life Balance et amerikansk begreb, som opstod i 1986 som en reaktion på, at mange amerikanere favoriserede arbejdspladsen frem for familie, venner og socialt liv. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv har en hjemmeside om emnet, hvor de bl.a skriver: Der skal være en form for balance mellem alle vore gøremål, og grundideen var allerede den gang, at mennesker i balance er mere produktive, positive, kreative, har færre sygedage og i det hele taget en bedre arbejdskraft. Mennesker, der har balance, har også bedre muligheder for at sikre deres børn bedre selvværd og trivsel. Hvad kan Work Life Balance? Sænke sygefravær Reducere stress Tiltrække og fastholde nøglemed-arbejdere, og dermed Reducere omkostningerne til rekruttering Øge de ansattes arbejdsglæde og loyalitet Holde på de bedste medarbejdere Forøge produktivitet, innovation og kreativitet Forøge den potentielle arbejdsstyrke. (Kilde cbaf.dk) Gode værktøjer På Center for Balance og Arbejdslivs hjemmeside cbaf.dk kan du også læse om emner som Kom godt tilbage fra sommerferie, Sådan vinder du en time mere om dagen og Mere tid giver bedre økonomi. Her finder du også værktøjer som balanceplan og balancehjulet. 20 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2012 Gode råd til balance mellem familie og arbejde 1. Hvad vil du? Det er det allervigtigste at få svar på. Hvad vil du gå på kompromis med for du skal gå på kompromis 2. Afklar dine egne forventninger til dit arbejdsliv med din chef og dine kolleger 3. Lav en argument-guide: Jeg vil de her ting hvordan kan det lade sig gøre? Jo mere du tænker i argumenter, des nemmere bliver det at få tingene igennem. De færreste siger nej til et godt argument 4. Find en god backup-gruppe. Hvem kan hjælpe dig, hvis der skulle ske noget, hvor du får akut brug for hjælp? Hvad gør du, hvis du er forsinket med toget og skal hente dit barn? Er der en, der kan træde til? 5. Vær opmærksom på, at andre også skal have balance i deres liv så du ikke kun trumfer dine egne behov igennem (Kilde: jobindex.dk) Den familievenlige arbejdsplads Moderniseringsstyrelsen (tidligere Personalestyrelsen) har disse gode råd til en familievenlig arbejdsplads: Arbejdsforhold Fleksibel arbejdstid med mulighed for afspadsering Et fornuftigt forhold mellem arbejdsopgaver og arbejdstid Forudsigelighed. Arbejdspladskultur Familievenlige arbejdsrutiner Familien er synlig og legitim Mangfoldighed i opfattelsen af den gode medarbejder. (kilde perst.dk) Nyttige links Krifa.dk/jobtrivsel Kristelig Fagbevægelses hjemmeside om balance på jobbet Parvis.dk Rådgivning og information om parforholdet Parseminar.dk Kurser for par.