Arbejdsmedicinsk Klinik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmedicinsk Klinik"

Transkript

1 Årsberetning 2014 Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Arbejdsmedicinsk Klinik Nørrebrogade Aarhus C 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ÅRET DER GIK... 3 ØKONOMI... 4 KLINISK HVERDAG... 5 FOKUSPUNKTER... 7 LUNGE OG ACV... 7 BEVÆGEAPPARAT... 8 REPRODUKTION... 9 PERSONALEPSYKOLOGFUNKTION STRESSKLINIK UNDERVISNING OG FORMIDLING KONFERENCER, FOREDRAG OG POSTERS ORGANISATORISK OG ANDET ARBEJDE FORSKNING DANSK RAMAZZINI CENTER STRESSFORSKNING NATIONALE PEER REVIEWED ARTIKLER RAPPORTER OG IKKE PEER REVIEWED PUBLIKATIONER FORSKNINGSPROJEKTER UNDER UDFØRELSE ARBEJDSMEDICINSK KLINIK VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, NBG MEDARBEJDERE ARBEJDSMEDICINSK KLINIK STABEN VED ARBEJDSMEDICINSK KLINIK

3 Året der gik I 2014 havde vi på Arbejdsmedicinsk Klinik en væsentlig øgning af interessen blandt yngre læger for at komme i introduktionsstilling og hoveduddannelse. Der har stor interesse for faget og der har således været fuld besættelse af alle vores stillinger. Samtidig har der været en del yngre læger, der har været på besøg i afdelingen, hvor de har haft en følgedag, fordi de syntes faget er spændende og interessant. Denne udvikling sætter vi selvfølgelig stor pris på i afdelingen. I 2014 har vi intensiveret samarbejdet mellem Arbejdsmedicinsk Klinik og Sygehusenhed Vest, hvor vi påbegyndte et samarbejde om fælles henvisningskriterier, ens patientskema og samme måde at opbygge journaler på, således at vi får en fælles EPJ (Elektronisk Patientjournal). Samtidig er vi påbegyndt en fælles hjemmeside, således at man får de samme informationer vedrørende undersøgelser og samtaler på Arbejdsmedicinsk Klinik i Aarhus og Herning. Vi forventer, at dette samarbejde vil blive udbygget i fremtiden. Dette samarbejde fungerer allerede i Dansk Ramazzini Center, hvor Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitet er med i samarbejdet. Der bliver årligt afholdt et seminar og der er lagt op til fælles forskningsansøgninger. Samtidig blev der i 2014 afholdt evaluering af Dansk Ramazzini Center. Selve svaret på evalueringen viste, at der er et solidt samarbejde, men man kunne overveje at udbygge dette til et Skagerak-samarbejde. Byggeriet af Det Nye Universitetshospital foregår fortsat og vi gør langsomt klar til at lave en flytteplan. Alle glæder sig til at komme i nye lokaler. I 2014 kom afdelingen ud med et overskud på budgettet. Dette kan udelukkende lade sig gøre, fordi der er et engageret personale, der samtidig skaber en god atmosfære. Vi vil således i fremtiden også værne om vores arbejdsmiljø. AAne Marie Thulstrup LLedende overlæge, ph.d. 3

4 Økonomi I 2014 var vores budgetramme ca. 7,5 millioner kr. fra Region Midtjylland. Samtidig havde vi en indtægt fra speciallægeerklæringer fra Arbejdsskadestyrelsen. Denne indtægt har været konstant over de sidste par år. Som tidligere beskrevet finansieres ca. halvdelen af personalet gennem eksterne midler. I 2014 kom der en besparelse fra Region Midtjylland. Denne skulle iværksættes senest fra Vi planlagde besparelsen således, at vi startede i efteråret 2014 og besparelsen er foregået på frivillig basis, da to medarbejdere ønskede at få nedsat arbejdstid. Der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil være under økonomisk pres, da vores budgetramme bliver mindre. Samtidig er der et krav om produktionsforøgelse, som især vil træde i kraft, når vi om få år skal flytte til Det Nye Universitetshospital. Rammen for 2015 ser ud til at blive som i

5 Klinisk hverdag Der blev i 2014 henvist 1216 patienter. Figur 1 viser, hvor mange patienter, der blev henvist til almindelig undersøgelse og hvor mange, der blev henvist fra Arbejdsskadestyrelsen. Figur 1. Antal henviste patienter efter undersøgelsens karakter Speciallægeundersøgelse Almindelig undersøgelse I alt Tabel 1. Antal henviste patienter i hvert af årene efter henviser (% 2014) Praktiserende læge Fagforening/arbejdsplads Arbejdsskadestyrelsen Sygehus/speciallæge Anden henviser I alt Henvisningerne kom også i 2014 oftest fra praktiserende læger eller fra Arbejdsskadestyrelsen. Ca. 12% af henvisningerne kommer fra en fagforening og 10% fra anden sygehusafdeling eller fra en speciallæge. Afdelingen yder i den fulde arbejdstid året rundt telefonisk rådgivning til praktiserende læger og andre om arbejdsrelaterede helbredsspørgsmål. Dette arbejde kan lægge beslag på ressourcer til klinisk udredning. 5

6 Fordelingen af henvisningsdiagnoser de sidste 6 år ses i tabel 2. Fordelingen er ret konstant hen over årene. Tabel 2. Den procentuelle fordeling af henvisningsdiagnoser for patienter henvist % % % % % antal % Bevægeapparat Psykiske lidelser Luftvejssygdomme Nervesystemet Hudsygdomme Svangerskab Kredsløbsorganer Svulster Andre tilstande I alt Sygdomme i nervesystemet omfatter overvejende indeklemningslidelser ved håndleddet (karpaltunnelsyndrom). Kredsløbslidelser er sjældne og udgøres overvejende af vibrationsinducerede hvide fingre. Figur 2 viser den procentvise fordeling af alle undersøgte patienters ansættelsesområde. Figur 2. Branche blandt afsluttede patienter i Fremstilling Bygge og anlæg Handel Transport Service Andet Uoplyst Hovedparten af patienterne kom fra fremstillings- og servicesektoren. Der er store kønsforskelle i ansættelsesområder. 60% af undersøgte kvinder var ansat i serviceområdet mod kun 18% af mændene. Omvendt var 21% af de undersøgte mænd ansat i byggeanlægsområdet mod kun 3% af kvinderne. 14% af kvinderne og 30% af mændene var ansat inden for fremstillingsområdet. 6

7 Fokuspunkter Lunge og ACV Luftvejslidelser I 2014 har vi fortsat vores aktiviteter i Allergicenter Vest (AVC), hvor vi i et samarbejde med specialister indenfor bl.a. lungemedicin, dermatologi og øre-næse-halssygdomme udreder og behandler personer med komplicerede allergiske lidelser herunder arbejdsrelateret astma. En øget viden om allergi på tværs af specialerne samt et tæt samarbejde med Aarhus Universitet har betydet stigende forskningsaktivitet i luftvejslidelser. De følgende 2 sygehistorier er eksempler på patienter som er set i ACV Case nr 1: 41-årig mand, tidligere rask, henvises til ACV primært til udredning for penicillin allergi. Penicillinallergi afkræftes, men ved første kontakt fortæller patienten, at han arbejder på en medicinalvirksomhed, hvor der produceres morfinpræparater ca. én gang om måneden. De sidste 2 år har han fået åndenød, næsesymptomer og røde, hævede øjne nogle timer efter, at han har været i kontakt med morfin. Er en enkelt gang blevet indlagt med et astmaanfald efter at have arbejdet med morfin uden brug af åndedrætsværn. De initiale undersøgelser tyder ikke på, at patienten har astma eller anden allergisk sygdom. På grund af den overbevisende anamnestiske sammenhæng mellem morfin og symptomer, gennemføres en specifik bronkial provokation med morfinsulfat, og han udvikler 4 timer efter udsættelse for morfinsulfat et 25% fald i FEV1 som først normaliseres efter 48 timer. Dette stemmer helt overens med hans egen beskrivelse samt med en tidligere publiceret case. Det konkluderes, at han har en specifik astmatisk reaktion overfor morfinsulfat. Han er rådgivet til at bruge effektivt åndedrætsværn samt indkapsling af øjne og næse på dage med morfinproduktion. Det har virket efter hensigten, og han arbejder fortsat på virksomheden. Efterfølgende støvmålinger på virksomheden dokumenterede et lavt partikelniveau i produktionslokalet. 7

8 Case nr 2: Maleinsyreanhydrid (MA) er en lavmolekylær forbindelse, der anvendes ved fremstilling af kemiske produkter som insekticider, plastik, maling og klæbemidler. En 60-årig mandlig, tidligere lungerask, procesoperatør på en pesticidfabrik, blev henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og senere ACV pga. arbejdsrelaterede episoder med tør, irritativ hoste, trykken for brystet samt rhino-konjunktivitis. Han havde i 8 år været beskæftiget med overvågning af produktion af insektmidlet Malathion, hvor MA indgik. Eksponering for MA skete i forbindelse med regelmæssig rundering og prøvetagning fra produktionsanlægget og i forbindelse med påfyldning af MA til systemet 1-2 gange dagligt, hvor han kortvarigt blev eksponeret i forbindelse med til- og frakobling af slanger til procesanlægget. Han brugte kun lejlighedsvist åndedrætsværn. Første gang patienten arbejdede med MA efter en sommerferie, faldt hans peakflow fra 550 l/min til 350 l/min. Fornyet PEF-monitorering i 5 uger viste en tydeligt større variabilitet på arbejdsdage (23%) end på fridage (15%) og endnu større variabilitet på dage med eksponering for MA (28%). Priktest for standard-inhalationsantigener og priktest for ukonjungeret MA (fortynding 1:1000, 1:100 og 1:10) var negative. Spirometri med reversibilitetstest og metakolintest viste normal lungefunktion uden tegn på reversibilitet, og røntgen af thorax var normal. Men der fandtes stærkt positiv basofil aktiveringstest for MA samt en betydeligt forhøjet MA-specifik IgE på 19,4 ku/l, tydende på en IgEmedieret allergisk reaktion over for MA. Sagen blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, og virksomheden og Arbejdstilsynet blev kontaktet med henblik på optimering af de arbejdshygiejniske forhold. Trods dette samt konsekvent brug af åndedrætsværn ved kontakt med MA, havde patienten fortsat arbejdsrelaterede vejrtrækningsproblemer, når han håndterede MA. Patienten blev tilbudt overflytning til anden afdeling, men valgte i stedet at gå på efterløn. Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Arbejdsbetinget astma udløst af maleinsyreanhydrid. Ugeskr Laeger Sep 8;176(37). Bevægeapparat Øget risiko for lyskebrok men ikke for gendannelse af lyskebrok efter operation ved løftearbejde og stående/gående arbejde I Danmark opereres ca personer hvert år for lyskebrok. Mænd i alderen år udgør 90%. Det vil sige, at de fleste er erhvervsaktive. Efter operation for lyskebrok anbefales det at genoptage sædvanlige aktiviteter, så snart tilstanden tillader det, uanset aktivitetsniveau. Det er en udbredt antagelse, at risikoen for lyskebrok øges ved løftearbejde og langvarigt stående/gående arbejde. De samme faktorer kan måske øge risikoen for, at et opereret lyskebrok gendanner sig og skal opereres på ny. Gendannelse af lyskebrok er sammen med smerter i lysken de mest almindelige bivirkninger efter operation for lyskebrok. Vi har gennemgået de eksisterende videnskabelige undersøgelser af betydningen af arbejdsmæssige påvirkninger for fremkomst og gendannelse af lyskebrok. Den eksisterende viden var utilstrækkelig til, at vi kunne drage meningsfulde konklusioner om betydningen af løftearbejde og stående/gående arbejde 1. På den baggrund har vi siden gennemført to landsdækkende undersøgelser om lyskebrok og arbejde 2;3. Den første tydede på 40% forøget risiko for fremkomst af lyskebrok i lyskekanalen hos mænd med meget stående/gående arbejde og med meget løftearbejde 2. Den anden undersøgelse skulle belyse, om risikoen for, at et opereret lyskebrok gendanner sig og skal opereres på ny, øges ved udsættelse for stående/gående arbejde og løftearbejde efter operationen 3. Vi indhentede registeroplysninger om erhvervsaktive patienter opereret for lyskebrok i Danmark i perioden Patienterne blev fulgt gennemsnitligt 10 år efter operationen, og i alt 1247 måtte gennemgå ny operation på grund af gendannet lyskebrok. Ved hjælp af registeroplysninger om fag på operationstidspunktet, var det muligt at knytte oplysninger om dagligt løftearbejde og stående/gående arbejde til hver enkelt deltager. Vi havde desuden oplysninger om sygefravær i ugerne efter operation. 8

9 Undersøgelsen viste samme risiko for gendannelse af lyskebrok med fornyet operation uanset mængden af løftearbejde og varigheden af stående/gående arbejde, også når der blev taget højde fra sygefravær. Undersøgelsen viste imidlertid også et væsentligt længere sygefravær efter operationen blandt deltagere med meget stående/gående arbejde og løftearbejde. I et igangsat ph.d.-studie undersøger vi, om det forhøjede fravær kan skyldes forøgede smerter i lysken på grund af arbejdsmæssige belastninger. Svendsen SV, Frost P, Vad MV, Andersen JH. Risk and prognosis of inguinal hernia in relation to occupational mechanical exposures a systematic review of the epidemiologic evidence. Scand J Work Environ Health 2013;39(1):5-26. Vad MV, Frost P, Bay-Nielsen M, Svendsen SW. Impact of occupational mechanical exposures on risk of lateral and medial inguinal hernia requiring surgical repair. Occup Environ Med 2012;69(11): Vad MV, Frost P, Svendsen SW. Occupational mechanical exposures and reoperation after first-time inguinal hernia repair: a prognosis study in a male cohort. Hernia 2014 Dec 24. [Epub ahead of print]. Reproduktion Reproduktivt helbred for unge danske mænd efter intra-uterin eksponering for persistente organiske stoffer Persistente organiske stoffer (POPs) er menneskeskabte, langsomt nedbrydelige, bioakkumulerende stoffer der, som følge af udbredt brug i det tyvende århundrede i en bred vifte af forbrugerprodukter findes overalt på kloden. Observationer fra naturen og resultater fra dyreforsøg har antydet, at eksponering for POPs kan være skadelig for menneskers reproduktive helbred og adskillige POPs mistænkes for at være potentielt hormonforstyrrende. Ifølge hormonhypotesen, kan eksponering for stoffer med hormonmodulerende virkning forstyrre den hormonelle balance og forårsage langsigtede konsekvenser for mandlig reproduktion især hvis eksponeringen foregår i kritiske faser af fosterudviklingen. Ydermere er der studier der tyder på, at gen-miljø-interaktion kan have betydning for effekten af eksponering for POPs på mandlig reproduktion. Formålene med dette projekt var at undersøge om prænatal eksponering for perfluorooktansyre (PFOA), perfluorooktansulfonat (PFOS), polychlorerede biphenyler (PCBer) og dichlorodiphenyldichloroethylen (p,p -DDE) påvirker sædkvalitet og kønshormonniveauerne i voksenlivet og at undersøge hvorvidt længden af CAG-repeatet i exon 1 af androgen receptor (AR)-genet modificerer associationen mellem prænatal eksponering for POPs og sædkvalitet og kønshormonniveauerne i voksenlivet. Desuden var formålet at sammenligne den manuelle sædanalysemetode med metoden for computerassisteret sædanalyse (CASA). Begge metoder blev brugt til at estimere sædparametrene sædkoncentration og sædcellemotilitet i studierne der indgår i ph.d-projektet. Undersøgelsen omfatter 176 unge danske mænd (19-21 år), hvis mødre indgik i en graviditetsundersøgelse i , da de var gravide. Mødrene besvarede som en del af undersøgelsen i et spørgeskema omkring kost- og livsstilsfaktorer og der blev taget en blodprøve i graviditetsuge 30, som siden er blevet opbevaret i biobank. Sønnerne blev inviteret til at deltage i en klinisk undersøgelse, hvor de afleverede sædprøver, målte testikelvolumen og fik taget en blodprøve til kønshormonbestemmelse og opbevaring i biobank. 38% af sønnerne takkede ja til denne invitation og indgik i opfølgningsundersøgelsen. Sædprøverne blev analyseret ved hjælp af den manuelle metode i forhold til World Health Organization (WHO) kriterier. Som supplement blev prøverne også analyseret ved hjælp af CASA (Copenhagen Rigshospitalet Imagehouse sperm motility analysis system (CRISMAS) software). Blodprøverne fra mødrenes graviditetsuge 30 blev analyseret for koncentrationer af PFOA, PFOS, seks PCBere (PCB-118, -138, -153, -156, -170 og -180) og p,p -DDE. Disse koncentrationer blev brugt som et udtryk for den prænatale eksponering for de undersøgte POPs. Derudover blev sønnernes antal af CAG repeats i AR exon 1 bestemt ved hjælp af DNA-sekvensanalyse. Mængden af de perfluorerede stoffer PFOA og PFOS, PCBstofferme og p,p -DDE fra mødrenes blodprøver fra graviditetsuge 30 blev sammenholdt med sønnernes sædkvalitetsmarkører, testikelstørrelse og kønshormonniveauer. Studiet, der er det første i verden til at undersøge disse sammenhænge, indikerer, at udsættelse for PFOA under fosterudviklingen kan have langsigtede konsekvenser for sædkvaliteten i voksenlivet, mens studiet ikke kunne påvise nogen langsigtede konsekvenser af eksponering for PFOS, PCB eller p,p -DDE. 9

10 Desuden indikerede studiet, at korte og lange CAG repeats i AR-genet øger individuel sårbarhed overfor eksponering for intrauterin eksponering for PFOA med hensyn til mandlig reproduktiv funktion i voksenlivet og at der var stor forskel i sædkoncentrationsbestemmelse og i klassifikationen af de forskellige motilitetsgrader mellem den manuelle sædanalysemetode og den anvendte CASA metode. I Danmark har kun ca. hver fjerde unge danske mand en optimal sædkvalitet og antallet af børn, der kommer til verden efter assisteret reproduktionsbehandling, er stigende. Det er derfor vigtigt at få identificeret stoffer som PFOA, der kan være potentielt skadelige for vores fertilitet. Derved kan vi blandt andet få en bedre forståelse af de bagvedliggende årsager til nedsat sædkvalitet og blive bedre til at rådgive om, hvordan vi undgår eksponering for skadelige stoffer. Personalepsykologfunktion Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus varetager en personalepsykologfunktion, som er et tilbud om psykologhjælp til alle ansatte i Region Midtjylland, der oplever arbejdsrelaterede belastninger. Der er et tilsvarende tilbud geografisk placeret på Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning og Århus Universitetshospital, Risskov. Henvisning er ikke nødvendig. Den enkelte medarbejder, eller f.eks. dennes leder eller tillidsrepræsentant, kan henvende sig og aftale tid hos én af psykologerne. Der tilbydes et problemorienteret og løsningsfokuseret, kortere samtaleforløb. Det drejer sig overvejende om individuelle forløb, men også gruppeaktiviteter på afdelingsniveau, og debriefing kan komme på tale. Der ydes ligeledes rådgivning/sparring til ledere, typisk i forhold vedrørende sygemeldt personales tilbagevenden til arbejdet, eller i forhold til vanskelige personalesager. Hvor det er relevant kan personalepsykologerne deltage i møder på arbejdspladsen. Personalepsykologerne samarbejder med tillids- og sikkerhedsorganisationer, personale- og HR-afdelinger samt Det Sociale Kapitel -gruppen. I 2013 har i alt 169 regionsansatte modtaget et individuelt samtaleforløb på Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus. Gennemsnitligt har hver enkelt modtaget 3,2 samtaler. Derudover er der gennemført en række møder og rundbordssamtaler på arbejdspladser med deltagelse og rådgivning af både medarbejder og ledelse, arbejdspladsrådgivning og mødeaktiviteter. Problemstillingerne drejer sig altovervejende om belastninger i arbejdsmiljøet såsom højt arbejdspres, organisatoriske ændringer og uklarheder i forhold til ansvar og roller. Derudover er de primære problemstillinger relateret til konflikter og samarbejdsvanskeligheder samt personlige forhold som eksempelvis personlig sygdom. Ansatte i sygehusvæsenet tegnede sig for 84,59 % af alle henvendelser, som i øvrigt fordeler sig bredt på en lang række afdelinger, institutioner og faggrupper primært i den østlige del af Region Midtjylland. Både medarbejdere, tillidsvalgte og ledere henvender sig med ønske om hjælp. 68,04% af samtalerne er ydet til ansatte på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder løbende med at videreudvikle effektmåling af funktionen, og dokumentationen heraf. Via spørgeskemaer følger vi udviklingen på fire områder hos den enkelte medarbejder, som gør brug af ordningen. Opgørelsen viser, at interventionen har effekt, og at den enkelte får det bedre med en positiv udvikling svarende til et gennemsnit på 40,2% i Den største udvikling på enkeltområder ses i forhold til oplevelsen af arbejdssituationen, hvor medarbejderne oplever en positiv udvikling, der i 2013 i gennemsnit svarer til 78,6%. Funktionen varetages af tre erfarne og autoriserede psykologer. Der er afsat 37 timer ugentligt til denne funktion og da der generelt er stor efterspørgsel på ydelsen, er der ofte en vis ventetid. 10

11 Stressklinik Antallet af henvisninger til undersøgelser med psykosociale problemstillinger ligger fortsat stabilt. Umiddelbart ses en tendens til flere henvisninger fra fagforbund, hvor den arbejdsmedicinske påvirkning ligger tilbage i tid, fx ved gentagelse af sag. Samme billede ses særligt i forhold til sager med en PTSD-problemstilling, idet der fra politisk side er ændret praksis i forhold til afgørelser. Generelt ses fortsat en øget kompleksitet i de henviste sager og fortsat stigning i sager, hvor den dominerende problemstilling er konflikter/oplevelse af mobning. I 2014 har der fortsat været stor interesse for de stresshåndteringsgrupper, der løbende opstartes i klinikken. I alt er 9 gruppeforløb gennemført. Der er tale om 5 MARS-grupper og 4 FLEXA-grupper. Grupperne ledes af psykologer ved Arbejdsmedicinsk Klinik, med afsæt i kognitiv metode og rettet mod arbejdsaktive personer med alvorlige, arbejdsrelaterede stresssymptomer. Gruppeforløbet strækker sig over tre måneder med otte sessioner á tre timers varighed, og en opfølgningssession efter yderligere 3 måneder. Henvisende instanser er overvejende praktiserende læger, men også miljøorganisationer samt fagforeninger kan henvise. MARS-grupperne er siden projektperioden i indgået som en fast del af driften på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital og tilbuddet er nu udbredt til de arbejdsmedicinske klinikker i både Odense, Esbjerg og Lolland Falster under supervision af en psykolog fra AMK, Aarhus. FLEXA-grupperne har siden 2010 været et tilbud i klinikken. FLEXA-grupperne er baseret på principper fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som med status af pilotprojekt er en del af 3. bølge indenfor kognitiv psykologi. Som en afspejling af et arbejdsmarked under forandring, har der i lighed med tidligere år været efterspørgsel fra eksempelvis fagforbund på oplæg omhandlende bl.a. afskedigelser og almindelige, psykologiske reaktioner herpå, tillidsrepræsentantens rolle og udfordringer i forbindelse med eksempelvis nedskæringer og afskedigelser, samt generel stresshåndtering. 11

12 Undervisning og formidling Pregraduat, Miljø- og arbejdsmedicin, Aarhus Universitet (PF, ST, MLH, SH, AMT, HK, VS) Predictor of sicness absence in pregnancy results from a Danish Cohort study. Danish Ramazzini Seminar 2014, Ebeltoft, oplæg (MLH). Fravær hos gravide omfang, udvikling og risikofaktorer. Workshop, Region Sjælland, Næstved, oplæg (MLH). Undervisning i arbejdsmedicin ved specialeuddannelse i Almen Medicin, Aarhus (MLH). Undervisning af medicinstuderende; Lungemedicin (VS). Undervisning i Folkesundhedsvidenskab (VS). Oplæg Dansk Metal, Silkeborg: Hvordan håndteres en kollega med stress eller depression? (GLL). Undervisning på anlægsgartneruddannelsen i Beder. Teori og cases omfattende skulder-, knæ- og rygbelastende arbejde, vibrationsbetingede sygdomme, luftvejsskadende sprøjtemidler og forhold af betydning for graviditet (LDJ, SHB). Konferencer, foredrag og posters Poul Frost. Face validity and inter-rater agreement between expert assessments of occupational mechanical exposures in a lower body job exposure matrix. EPICOH 2014, Chicago, USA. Poul Frost. Anerkendelse af asbestbetinget lungekræft. Symposium om asbest den 12. december 2014, Bispebjerg Hospital. Mette Lausten Hansen. Predictors of sickness absence in pregnancy results from a Danish Cohort study. EPICOH 2014, Chicago, USA. Oplæg. Morten Willert, Vivi Schlünssen, Zara Ann Stokholm, Henrik Kolstad (foredragsholder). Grouping strategies for exposure assessment of the psychosocial work environment. Oral presentation EPICOH Chicago, juni Henrik Kolstad (foredragsholder). Erhvervsmæssig morfineksponering og risiko for astma: et stort epidemiologisk studie, 20. marts Henrik Kolstad, Vivi Schlünssen. Are indoor concentrations of airborne mould spores in non-industrial environments sufficiently high to cause hypersensitivity pneumonitis? Poster presentation EPICOH Chicago Henrik Kolstad (arranger). Advanced statistical methods in exposure assessment, juni Vivi Schlünssen. Does low prevalence of pig allergy among Danish farmers reflect flaws in the skin prick test? Poster presentation ERS München Vivi Schlünssen. Skin prick test allergen batch differences and duplicate skin prick tests: Which are important? Poster presentation ERS

13 Sorosh Tabatabaeifar. Samarbejde mellem AMK og de faglige organisationer - hvordan kan arbejdsmiljørepræsentanter bruge AMK? Foredrag og debat ved NNF konference jan. 2014, Silkeborg. Sorosh Tabatabaeifar, Poul Frost. Carpal tunnel syndrome and carpal tunnel syndrome-like symptoms in relation to mechanical exposures assessed by a job exposure matrix: a triple case-referent study (poster). EPICOH 2014, Chicago, USA. Organisatorisk og andet arbejde Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. Henrik Kolstad, medlem af Den Videnskabelige Komité, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Arbete och Hälsa. Henrik Kolstad, medlem af editorial board for Scandinavian Journal of Occupational and Environmental Health. Henrik Kolstad Reviews: JAMA; Occupational and Environmental Medicine; British Medical Journal; Scandinavian Journal of Work, Environment, and Health; Scand journal of Clinical and Laboratory Investigation; Noise and Health; Psychiatry Research; International Archives of Occupational and Environmental Health. Henrik Kolstad, sagkyndigt medlem af Natur og Miljøankenævnet. Henrik Kolstad (medlem). Swedish Council for Working Life and Social Research (FAS). Henrik Kolstad, deltager i Boom i psykiske arbejdsskader: Folk anmelder psykiske erhvervssygdomme som aldrig før, men kun 4,1% får anerkendt deres arbejdsskade, Jyllandsposten juli Henrik Kolstad, formand for PhD assessment committee: Gitte Bloch Rasmussen, oktober Henrik Kolstad, formand for PhD assessment committee: Trine Eilenberg, oktober Henrik Kolstad, medlem af Professor assessment, University of Gothenburg, oktober Henrik Kolstad, deltager i Arbejdsmiljøprofessorer: Fagforeninger bruger syge i politisk kamp, Ugebrevet Mandag Morgen, oktober Henrik Kolstad, arrangør af International evaluering af Dansk Rammazzini Center, november Poul Frost. Medlem af Danish Osteoarthritis Research Group/DORG-netværket Ane Marie Thulstrup, formand for MED-udvalget. Ane Marie Thulstrup, næstformand i DASAM. Ane Marie Thulstrup, censor ved Københavns og Odense Universitet. Ane Marie Thulstrup i bestyrelsen for Hvordan har du det -gruppen ved Region Midtjylland. Ane Marie thulstrup, formand for LMU. Ane Marie Thulstrup, medlem af CMU. Vivi Schlünssen, formand for DASAM. 13

14 Vivi Schlünssen, postgraduat klinisk lektor for arbejdsmedicin Region Nord. Vivi Schlünssen, medlem af COST action BM1201. Development of origins of chonic lung disease. Vivi Schlünssen, organisator og chair for symposium ved ERS conference München Vivi Schlünssen. I 2014 Reviewer for Ugeskrift for Læger, Allergy, BMJ, OEM, J Tox Environ Health, Environment Health Perspective. Vivi Schlünssen, opponent for én ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet. Lone Donbæk Jensen. Medlem af Regional Arbejdsgruppe, udarbejdelse af patientforløbsprogram for lænderygpatienter i primær- og sekundærsektoren. Lone Donbæk Jensen. Medlem af referencegruppe Region Midtjylland om styrket sammenhæng mellem sundhedsvæsen og arbejdsmarked. Gunnar Toft. ICOH subcommittee on reproductive hazards in the workplace. Videnskabelig sekretær. Gunnar Toft. ICOH-SC Reproductive Hazards in the workplace: videnskabelig sekretær. Gunnar Toft. Associate Editor, Human Reproduction. Gunnar Toft. Supervision af Sundhedsteamet, Sociallægeinstitutionen, Århus. Mette Lausten Hansen. Medlem af Region Midtjyllands Fødeplanudvalg. Mette Lausten Hansen. Bestyrelsesmedlem, sekretær og kasserer i Yngre Arbejdsmedicinere /YAM). Mette Lausten Hansen. Medlem af kursusudvalget under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Mette Lausten Hansen. Medlem af rekrutteringsudvalget under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin. Reviewer for internationale tidsskrifter med peer review (VS, AMT, HK, PF, GT). Morten Willert. Vejledning af forskningsårsstuderende Nina Margrethe Raunkjær. Morten Willert. Deltagelse i arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) ved udarbejdelse af Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) for stressbehandling på de Arbejdsmedicinske Klinikker til Sundhedsstyrelsen. 14

15 Forskning Dansk Ramazzini Center 2014 Afdelingen har i 2014, ligesom i tidligere år, været aktiv i Dansk Ramazzini Center, som danner den organisatoriske ramme for afdelingens forskningssamarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker ved Sygehusenheden Vest og Aalborg Universitetshospital og Sektion for miljø, arbejde og sundhed ved Institut for Folkesundhed. Centeret har i 2014 arrangeret en forelæsning ved Rick Neitzel fra University of Michigan med titlen Assessment of occupational noise exposure in epidemiological studies og en workshop om sekvensanalyse ved Christian Brzinsky-Fay fra Berlin Social Science Center. I juni stod centeret for afholdelsen af et 5 dages Ph.d.-kursus i eksponeringsvurdering på Sandbjerg: Bernardino Ramazzini course - advanced statistical methods in exposure assessment med Lex Burdorf, Erasmus Medical Center, Rotterdam, Dick Heederik, Utrecht Universitet, Michael Waeth og Mogens Erlandsen, Sektion for Biostatistik, samt medlemmer af Dansk Ramazzini Center, som lærekræfter. Det årlige Ramazzini Seminar blev afholdt for 3. gang på Molslaboratoriet i oktober med 36 deltagere. Seminaret fokuserede på den gode videnskabelige præsentation, såvel skriftligt, mundtligt som poster, samt mediationsanalyse af epidemiologiske data. Som ved tidligere seminarer blev der samlet op for året som gik med diskussion af spændende Ph.d. projekter. I 2014 blev centeret evalueret af to internationale eksperter, professor Petter Kristensen, Oslo, og Kjell Toren, Göteborg, som deltog i et 2 dages seminar, hvor centeret og forskningsgrupperne præsenterede overordnede resultater, strategier og konkrete studier understøttet af omfattende skriftligt materiale. Eksperterne fandt at centerets samlede forskningsaktivitet er imponerende. Det udgør en enestående basis for samarbejdsprojekter, men samarbejde indenfor centeret såvel som internationalt bør udbygges, fx gennem tilknytning af gæsteprofessorer. De opfordrede til at de nationale registre og den direkte kontakt vi har med arbejdspladserne udnyttes bedre ligesom at der også bør fokusere på implementering af eksisterende viden. I 2014 forsvarede 6 Ph.d. studerende ved centeret deres afhandlinger og der blev publiceret i alt knapt 80 videnskabelige artikler i tidsskrifter med peer review. 15

16 Stressforskning Arbejdsstøj og hjertekarsygdomme Af Zara Ann Stokholm Mange industriarbejdere er dagligt udsat for støj på deres arbejdsplads. På trods af støjbekæmpelse og brug af høreværn, viste en dansk støjkortlægning fra et overraskende højt støjniveau i mange danske industribrancher. Gennem de sidste 20 år har der været stigende videnskabelig interesse for helbredsmæssige virkninger af støj på arbejdet og fra trafik omkring ens bolig. I 2014 afsluttede vi Støjrisk-projektet da Zara Ann Stokholm forsvarede hendes Ph.d. afhandling: Occupational noise exposure, Physiologcial stress and Cardiovasular Health.. I Støjriskprojektet undersøgte vi, hvorvidt eksponering for støj på arbejdspladsen var forbundet til hjertekarsygdomme i dels et feltstudie, dels et registerstudie. Feltstudiet blev udført mellem , og der indgår i alt 665 deltagere, som blev besøgt på 76 virksomheder inden for 10 industrielle brancher, finanssektoren og daginstitutioner. Registerstudiet tog udgangspunkt i alle ansatte mellem i 725 virksomheder indenfor de samme brancher. Resultater fra feltstudiet viste ingen sammenhæng mellem langvarig, arbejdsrelateret støjbelastning og kortisolniveau. Resultater fra registerstudiet viste, at støjbelastning på arbejdet ikke medfører en forøget risiko for forhøjet blodtryk eller slagtilfælde. Resultaterne tyder således på, at eksponering for støj på arbejdspladsen i modsætning til trafikstøj ikke medfører hjertekarsygdom og der er behov for forskning som afklarer dette paradoks nærmere. Støjgener og søvnforstyrrelser som følge af støj omkring boligen kan være afgørende faktorer. Derudover vil longitudinelle studier med fokus på de foreslåede patofysiologiske mekanismer og hjertekarsygdomme være afgørende for at vurdere helbredseffekter af arbejdsrelateret støjbelastning. Stokholm ZA, Bonde JP, Christensen KL, Hansen AM, Kolstad HA. Occupational noise exposure and the risk of hypertension. Epidemiology 2013 Jan;24(1): Stokholm ZA, Bonde JP, Christensen KL, Hansen AM, Kolstad HA. Occupational noise exposure and the risk of stroke. Stroke 2013 Nov;(11): Stokholm ZA, Hansen ÅM, Grynderup MB, Bonde JP, Christensen KL, Frederiksen TW, et al. Recent and long-term occupational noise exposure and salivary cortisol level. Psychoneuroendocrinology 16

17 Publikationer Vad MV, Frost P, Svendsen SW. Occupational mechanical exposures and reoperation after first-time inguinal hernia repair: a prognosis study in a male cohort. Hernia Dec 24. [Epub ahead of print]. Dalbøge A, Frost P, Andersen JH, Svendsen SW. Cumulative occupational shoulder exposures and surgery for subacromial impingement syndrome: a nationwide Danish cohort study. Occup Environ Med Nov;71(11): Svendsen SW, Christiansen DH, Haahr JP, Andrea LC, Frost P. Shoulder function and work disability after decompression surgery for subacromial impingement syndrome: a randomised controlled trial of physiotherapy exercises and occupational medical assistance. BMC Musculoskelet Disord Jun 21;15:215. Rubak TS, Svendsen SW, Andersen JH, Haahr JP, Kryger A, Jensen LD, Frost P. An expert-based job exposure matrix for large scale epidemiologic studies of primary hip and knee osteoarthritis: the Lower Body JEM. BMC Musculoskelet Disord Jun 13;15:204. Rubak TS, Svendsen SW, Søballe K, Frost P. Total hip replacement due to primary osteoarthritis in relation to cumulative occupational exposures and lifestyle factors: a nationwide nested case-control study. Arthritis Care Res (Hoboken) Oct;66(10): Mocevic E, Svendsen SW, Jørgensen KT, Frost P, Bonde JP. Occupational lifting, fetal death and preterm birth: findings from the Danish National Birth Cohort using a job exposure matrix. PLoS One Mar 10;9(3). Frost P, Johnsen B, Fuglsang-Frederiksen A, Svendsen SW. Reply: lifestyle risk factors for ulnar neuropathy and ulnar neuropathy-like symptoms. Muscle Nerve Apr;49(4): Christensen MS, Hansen J, Ramlau-Hansen C, Toft G, d Amore F, Kolstad HA. Exposure to styrene and the risk of cancer: a long-term follow-up study of workers in the Danish reinforced plastics industry. Occup Environ Med. 2014;71 (Suppl 1,6):A82-3. Daugaard S, Andersen JH, Grynderup MB, Stokholm ZA, Rugulies R, Hansen AM, Kærgaard A, Mikkelsen S, Bonde JP, Thomsen JF, Christensen KL, Kolstad HA. Individual and work-unit measures of psychological demands and decision latitude and the use of antihypertensive medication. Int Arch Occup Environ Health Elfving B, Butt3enschøn HN, Foldager L, Poulsen PHP, Grynderup MB, Hansen AM, Kolstad HA, Kaerlev L, Mikkelsen S, Børglum AD, Wegener G, Mors O. Depression and BMI influences the serum vascular endothelial growth factor level. Int J Neuropsychochopharm marts; 1-9. Frederiksen TW, Ramlau-Hansen CH, Stokholm ZA, Grynderup MB, Hansen AM, Lund SP, Vestergaard JM, Kristiansen J, Bonde JP, Kolstad HA. Atherogenic risk factors and hearing thresholds. Audiol Neurootol. 2014;19(5): Kolstad HA, Skov S, Malling TBH, Bendstrup E, Schlünssen V. Are indoor concentrations of airborne mould spores in non-industrial environments sufficiently high to cause hypersensitivity pneumonitis?. Occup Environ Med. 2014;Vol. 71 Suppl:A85. Raunkjaer NM, Stokholm ZA, Willert MV, Mors O, Vestergaard JM, Frederiksen TW, Lund SPV, Kolstad HA. Occup Environ Med. 2014;Vol. 71 Suppl 1:A83-4. Stokholm ZA, Hansen AM, Grynderup MB, Bonde JP, Christensen KL, Frederiksen TW, Lund SPV, Medom J, Kolstad HA. Recent and long-term occupational noise exposure and salivary cortisol level. Psychoneuroendocrin. 2014;39(1): Vistisen HT, Garde H, Hansen AM, Hansen AM, Christiansen PJ, Kolstad HA. Night work and breast cancer risk among women in the public Danish Health care sector a short-term follow up of a large scale population. Occup Environ Med 2014;71(6):A30. Vammen MA, Mikkelsen S, Hansen AM, Grynderup MB, Andersen JH, Bonde JP, Buttenschøn HN, Kolstad HA, Kaergaard A, Kaerlev L, Mors O, Rugulies R, Thomsen JF. Salivary cortisol and depression in public sector embloyees: crosssectional and short term follow-up findings. Psychoneuroendocrin. 2014;41(3):

18 Willert MV, Schlünssen V, Basinas L, Stokholm ZA, Grynderup MG, Andersen JH, Rugulies R, Hansen AM, Kaerlev L, Thomsen JF, Vammen MA, Kolstad HA.Grouping strategies for exposure assessment of the psychosocial work environment. Occup Environ Med. 2014;71(1):A22. Frederiksen TF, Ramlau-Hansen, CH, Stokholm ZA, Vestergaard JM, Kolstad HA. Psychosocial work factors, occupational noise exposure, common mental disorders, and the risk of tinnitus. Occup Environ Med. 2014;71(suppl. 1):A67-8. Schlünssen V, Basinas I, Zahradnik E, Elholm G, Wouters IM, Kromhout H, Heederik D, Bolund AC, Omland Ø, Raulf M, Sigsgaard T. Exposure levels, determinants and IgE mediated sensitization to bovine allergens among Danish farmers and non-farmers. Int J Hyg Environ Health Dec 11. [Epub ahead of print] Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland O. Occupational Chronic Obstructive Pulmonary Disease in a Danish Population-Based Study. COPD Nov 21. [Epub ahead of print] Thilsing T, Madsen AM, Basinas I, Schlünssen V, Tendal K, Bælum J. Dust, Endotoxin, Fungi, and Bacteria Exposure as Determined by Work Task, Season, and Type of Plant in a Flower Greenhouse. Ann Occup Hyg Nov 10. [Epub ahead of print] Würtz ET, Schlünssen V, Malling TH, Hansen JG, Omland Ø. Occupational chronic obstructive pulmonary disease in a Danish population-based study: Occupational COPD in a Danish population-based study. Accepted for publication in Journal of Chronic Obstructive Disorders. Peel RG, Ørby PV, Skjøth CA, Kennedy R, Schlünssen V, Smith M, Sommer J, Hertel J Seasonal variation in diurnal atmospheric grass pollen concentration profiles. Biogeosciences. 2/11. Vol 11 (3): Zheng Y, Schlünssen V, Bønløkke J, Madsen AM, Skov S, Sigsgaard T. Change in airway inflammatory markers in Danish energy plant workers during a working week. Ann Agric Environ Med Sep 4;21(3): Hansen MR, Jørs E, Lander F, Condarco G, Schlünssen V. Is Cumulated Pyrethroid Exposure Associated With Prediabetes? A Cross-sectional Study. J Agromedicine. 2014;19(4): Hinson AV, Schlünssen V, Agodokpessi G, Sigsgaards T, Fayomi B. The Prevalence of byssinosis among Cotton Workers in the North of Benin. Int J Occup Environ Med Oct;5(4): Larsen AD, Schlünssen V, Christensen BH, Bonde JP, Obel C, Thulstrup AM, Hannerz H, Hougaard KS. Exposure to psychosocial job strain during pregnancy and odds of asthma and atopic dermatitis among 7-year old children - a prospective cohort study. Scand J Work Environ Health Aug 27. pii: doi: /sjweh [Epub ahead of print]. Timm S, Svanes C, Janson C, Sigsgaard T, Johannessen A, Gislason T, Jogi R, Omenaas E, Forsberg B, Torén K, Holm M, Bråbäck L, Schlünssen V. Place of upbringing in early childhood as related to inflammatory bowel diseases in adulthood: a population-based cohort study in Northern Europe. Eur J Epidemiol Jun;29(6): Raulf M, Buters J, Chapman M, Cecchi L, de Blay F, Doekes G, Eduard W, Heederik D, Jeebhay MF, Kespohl S, Krop E, Moscato G, Pala G, Quirce S, Sander I, Schlünssen V, Sigsgaard T, Walusiak-Skorupa J, Wiszniewska M, Wouters IM, Annesi-Maesano I. Monitoring of occupational and environmental aeroallergens - EAACI Position Paper: Concerted action of the EAACI IG Occupational Allergy and Aerobiology & Air Pollution. Allergy Oct;69(10): Vandenplas O, Wiszniewska M, Raulf M, de Blay F, Gerth van Wijk R, Moscato G, Nemery B, Pala G, Quirce S, Sastre J, Schlünssen V, Sigsgaard T, Siracusa A, Tarlo SM, van Kampen V, Zock JP, Walusiak-Skorupa J. EAACI position paper: irritant-induced asthma. Allergy Sep;69(9): Basinas I, Sigsgaard T, Erlandsen M, Andersen NT, Takai H, Heederik D, Omland Ø, Kromhout H, Schlünssen V. Exposure-affecting factors of dairy farmers' exposure to inhaleable dust and endotoxin. Ann Occup Hyg Jul;58(6): Johannessen A, Verlato G, Benediktsdottir B, Forsberg B, Franklin K, Gislason T, Holm M, Janson C, Jögi R, Lindberg E, Macsali F, Omenaas E, Real FG, Saure EW, Schlünssen V, Sigsgaard T, Skorge TD, Svanes C, Torén K, Waatevik M, Nilsen RM, de Marco R. Longterm follow-up in European respiratory health studies - patterns and implications. BMC Pulm Med Apr 16;14:63. Omland O, Würtz ET, Aasen TB, Blanc P, Brisman JB, Miller MR, Pedersen OF, Schlünssen V, Sigsgaard T, Ulrik CS, 18

19 Viskum S. Occupational chronic obstructive pulmonary disease: a systematic literature review. Scand J Work Environ Health Jan;40(1): Willert MV, Wieclaw J, & Thulstrup AM. Rehabilitation of individuals on long-term sick leave due to sustained stressrelated symptoms: A comparative follow-up study. Scand J Public Health, 42(8): , Dalgaard L, Eskildsen A, Carstensen O, Willert MV, Andersen JH, & Glasscock DJ. Changes in self-reported sleep and cognitive failures: a randomized controlled trial of a stress management intervention. Scand J Work Environ Health, 40(6): , Rolving N, Oestergaard LG, Willert MV, Christensen FB, Blumensaat F, Bünger C, & Nielsen CV. Description and design considerations of a randomized clinical trial investigating the effect of a multidisciplinary cognitivebehavioural intervention for patients undergoing lumbar spinal fusion surgery. BMC Musculoskelet Disord, 15(1):62, Håkonsen LB, Brath-Lund ML, Hounsgaard ML, Olsen J, Ernst A, Thulstrup AM, Bech BH, Ramlau-Hansen CH. In utero exposure to alcohol and puberty in boys; a pregnancy cohort study. BMJ Open Jun 10;4(6):e doi: /bmjopen Hansen ML, Thulstrup AM, Kristensen JK, Juhl M, Ramlau-Hansen CH,. Predictors of sickness absence in pregnancy- a Danish cohort study. Occup Environ Med Jun;71: Suppl 1:A Hansen ML, Thulstrup MA, Juhl M, Kristensen JK, Ramlau-Hansen CH. Predictors of sickness absence in pregnancy: a Danish cohort study. Scand J Work Environ Health Dec 3.pii: Nationale peer reviewed artikler 2014 Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Erhvervsastma forårsaget af maleinsyre anhydrid. Ugeskr Laeger Sep 8;176(37). Jørs E, Schlünssen V, Larsen A, Thulstrup AM, Skov PG, Khwaja TS, Carstensen O. Danske arbejdspladser globaliseres og arbejdsmedicinen følger med! Ugeskr Laeger Jun 2;176(11A) Hansen MR, Lander F, Skjold T, Kolstad HA, Hoffmann HJ, Schlünssen V. Arbejdsbetinget astma uløst af maleinsyreanhydrid. Ugeskrift for Laeger.2014, 8. sept;176(37). Rapporter og ikke peer reviewed publikationer 2014 Willert MV, Thulstrup AM, Schlünssen V, Knudsen H, Lund GL, Hinrichsen DK, Kolstad HA. Psykiske lidelser fra bagudrettet årsagsvurdering til fremadrettet fokus på arbejdsfastholdelse, uanset årsag. LO-udredning om arbejdsmiljø og psykiske lidelser. AMK Aarhus 2014a Jørs E, Schlünssen V, Larsen AI, Thulstrup AM, Skov PG, Khwaja TS, Carstensen O. Danske arbejdspladser globaliseres og arbejdsmedicinen følger med!. Ugeskr Laeger Jun 2;176(11A). 19

20 Forskningsprojekter under udførelse Follow-up studies of human reproductive health following in utero exposure to persistent organochlorines. Forureningsstoffer fra menneskelige virksomheder gennem de sidste over 100 år er i betydelig mængde frigivet til omgivelserne, og nogle fremmedstoffer har først og fremmest via føden fundet vej til den menneskelige organisme overalt på kloden. Den nyeste forskning tyder på at nogle af disse forureningsstoffer kan indvirke på mænds sædkvalitet, uden at forplantningsevnen dog er dramatisk forringet. Disse resultater er dog baseret på mængden af fremmedstoffer i voksne mænds og kvinders blod, men spørgsmålet er om kritiske perioder under fosterudviklingen er mere følsom for påvirkning. Det belyses i dette projekt, hvor der er indrulleret 176 sønner og 267 døtre, hvis mødre under graviditeten i afleverede en blodprøve som endnu - 20 år senere opbevares på Skejby Sygehus. Ved en klinisk undersøgelse blev der opsamlet interview-information, blod- og sædprøver. Projektet forventes at kunne bidrage med ny viden, som i øjeblikket er efterspurgt over hele verden. Gunnar Toft, Ane Marie Thulstrup, Susanne Lund Kristensen, Anne Vested, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus, Jens Peter Bonde, Bispebjerg Hospital, Erik Ernst, Aarhus Universitet; Jørn Olsen, UCLA, Aleksander Giwercman, Scanian Andrology Center, Malmø; Anne-Marie Nyboe Andersen, SIF; Sjurdur Frodi Olsen, Statens Seruminstitut. Tidsramme: Bevilling: Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningsfond og Novo Nordisk Fonden. Arbejdsrelaterede risikofaktorer for operationskrævende skulderlidelser Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvilke arbejdsrelaterede risikofaktorer, der øger risikoen for at blive opereret for en skulderlidelse. Hertil er delformålene (I) at beskrive forekomsten af operationskrævende skulderlidelser i forhold til industri og erhverv i Danmark, , (II) at undersøge, om risikoen for skulderkirurgi er forbundet med specifikke arbejdsrelaterede, mekaniske eksponeringer, samt (III) at udarbejde en jobeksponeringsmatrice (JEM) til mekanisk skuldereksponering. Projektet omfatter en landsdækkende registerundersøgelse, et case-referent studie af henholdsvis 3000 cases og 6000 referenter. Derudover omfatter projektet en JEM baseret på ekspertvurderinger, samt tekniske målinger af skuldereksponeringen. Annett Dalbøge Andersen og Poul Frost, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus. Johan Hviid Andersen og Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning; Gert-Åke Hansson, Department of Occupational and Environmental Medicine, Lund University Hospital, Sverige. Tidsramme: Bevilling: Arbejdsmiljøforskningsfonden og Gigtforeningen. StøjStress: Ekstraauditive virkninger af støj og stress på arbejdspladsen. Det overordnede formål er at undersøge ekstraauditive virkninger af støj på arbejdspladsen med fokus på risikoen for forhøjet blodtryk, stresshormoner, selvvurderet helbred og sygefravær. Det sker ved at undersøge om: Risikoen for behandlingskrævende blodtryksforhøjelse, selvrapporteret helbred og sygefravær er relateret til varighed og intensitet af støj på arbejdspladsen. I så fald ønskes at identificere tærskel for støjdosis, som ikke er forbundet med øget risiko. Støj og arbejdsrelateret psykisk belastning i kombination har større effektiv på helbredet end virkningen af støj og psykisk belastning hver for sig. Mekanismen for udvikling af støjbetinget blodtryksforhøjelse er relateret til aktivering af stress-hormon aksen (HPA-aksen) og det sympatiske nervesystem for derved at få en bedre forståelse af årsagsvirkningsforholdene. Vi vil også udføre en systematisk kortlægning af støj og hørenedsættelse i udvalgte brancher med høje støjniveauer samt i en referencegruppe af ikke-støjudsatte virksomheder. 20

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik

Arbejdsmedicinsk Klinik Årsberetning 2013 Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Arbejdsmedicinsk Klinik Nørrebrogade 44 8000 Aarhus C INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSMEDICIN... 2 STABEN 01.01.-31.12.13... 3 ØKONOMI...

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Invitation og program. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde. 29 februar. 2. marts 2012

Invitation og program. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde. 29 februar. 2. marts 2012 Invitation og program Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde 29 februar. 2. marts 2012 Tilmelding inden 10. februar 2012 Husk! Igen i år sessioner med frie foredrag og årets høst af posters. Frist for abstracts

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression?

Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risikoen for at udvikle en depression? Foredrag af seniorforsker Ida E. H. Madsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Indhold 1. Depression: hvad, hvorfor

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?

Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Klinik

Arbejdsmedicinsk Klinik Årsberetning 2012 Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Arbejdsmedicinsk Klinik Nørrebrogade 44 8000 Aarhus C INDHOLDSFORTEGNELSE STABEN VED ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, JUNI 2013... 2 ARBEJDSMEDICIN...

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Vi vil spørge om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Det er frivilligt at deltage

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006

Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006 Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006 I mødet deltog: Jens Peter Bonde, Nanna Eller, Jesper Rasmussen, Sven Viskum, Annette Kærgaard, Vivi Schlünssen samt Ann

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:

Læs mere

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan? Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN

STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, CSS bygning 35, 1353 KBH K Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center

Læs mere

Curriculum Vitae. Master of Public Management, Syddansk Universitet (SDU).

Curriculum Vitae. Master of Public Management, Syddansk Universitet (SDU). Curriculum Vitae Inger Schaumburg Direktør, speciallæge, ph.d., MPM Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Telefon: 3916 5204 Mobil: 2061 0706 E-mail: isc@arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital Fakta: Brystkræft

Læs mere

Fasen efter raskmelding

Fasen efter raskmelding Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Til stede: Niels Ebbehøj, David Sherson, Jane Frølund Thomsen, Sigve Christensen, Per Sabro, Gert Thomsen,

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser

Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser et prospektivt registerstudie. AMFF konference 13. januar 2016 Annie Høgh Projektleder Dias 1 Projektets

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fredag den 17. august 2012

Fredag den 17. august 2012 Fredag den 17. august 2012 10.00-10.05 Velkomst - Peter Plaschke 10.05-11.20 1. session Nyt fra forskningen Chairpersons Hans Jürgen Hoffmann og Lars K. Poulsen 10.05-10.20 Intralymfatisk immunterapi Marianne

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Klinik og forskning vedr. stress på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Ledende overl., ph.d. Ane Marie Thulstrup Professor, ph.d. Henrik Kolstad Psykolog Psykolog Birgitte

Læs mere