Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark"

Transkript

1 Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Miljøchef Ulrik Winge, DSB Indledning - Bæredygtighed i transportsektoren Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt stigende energiforbrug baseret på afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas) og den deraf følgende luftforurening, som truer med at ændre jordens klima. En væsentlig del af dette energiforbrug går til transport, og dette forbrug er stadig stigende. Derfor er der specielt fokus på transportsektoren i bestræbelserne for at sikre en bæredygtig udvikling. Den globale skala er vigtig, fordi den sætter de yderste grænser for hvad omgivelserne kan tåle; i lokal skala er der altid i et eller andet omfang mulighed for at eksportere problemerne til andre. Man taler derfor om det økologiske råderum, der skal forstås som den mængde ressourcer, miljøkvalitet og tilladt forurening, der er til rådighed, uden at de samme muligheder ødelægges for vore efterkommere eller for andre indbyggere på kloden. Transportsektoren står for en 1/5 af det samlede energiforbrug i Danmark, og udviklingen går ikke i bæredygtig retning. Den samlede transport af personer og gods stiger, og selv om transportmidlerne stadig gøres mere miljøvenlige, er resultatet stigende ressourceforbrug og forurening. Uden nye initiativer er det fra regeringen vurderet, at der vil ske en stigning i transportsektorens CO,-udledning på ca. 16% frem til år 2005 og med 26% frem til år Transportsektorens økologiske råderum er ikke veldefineret og er i virkeligheden et spørgsmål om hvor meget af samfundets råderum der bruges på transport, og hvor meget der reserveres til andre opgaver. Ifølge Miljø- og Energiministeriets debatoplæg Danmarks energifremtider fra 1995 skønnes Danmarks samlede CO,-emission at skulle reduceres til en tiendedel af nutidens niveau i løbet af næste århundrede. Fordelt på hver indbygger med nutidens energifordeling og teknologi vil dette betyde, at vi hver dag kan lade os transportere: 12 km i IC3-tog eller 4 km i bil eller 2 km i fly Eksemplet viser, at der er behov for store forbedringer i transportmidlernes energieffektivitet, men også at der er stor forskel på, hvor langt vi kan tillade os at rejse med forskellige transportmidler. Udfordringen på transportområdet er derfor klar: Transporten skal indrettes så samfundet bevarer stor/nødvendig mobilitet samtidig med at miljøbelastningen reduceres kraftigt. Jernbanens rolle DSB vil yde et væsentligt bidrag til at nå dette mål. Bruges jernbanen rigtigt, har den en række miljømæssige fordele i forhold til de konkurrerende transportformer. Først og fremmest kan tog transportere personer og gods med mindre energiforbrug og mindre luftforurening end de konkurrerende

2 transportformer, og mulighederne for yderligere forbedringer er store. DSB vil derfor være en central medspiller i bestræbelserne for udvikling af bæredygtig mobilitet i samfundet. DSBs miljøudfordring er at udbyde transport, der både er konkurrencedygtig og miljørigtig. Vi skal hele tiden forbedre os på miljøområdet, men samfundet far kun glæde af miljøfordelen, når kunderne bruger toget. Derfor er det vigtigt at konstatere, at der er sammenfald mellem de konkurrencemæssigt og de miljømæssigt stærkeste produkter. De største miljøfordele ved jernbanetransport findes indenfor fjerntrafik med passagerer og gods samt i de store byers myldretidstrafik, altså der hvor mange mennesker eller meget gods skal flyttes på samme tid. DSB er meget bevidst om, at den afgørende faktor for jernbanens miljøfordel er kapacitetsudnyttelsen. Næsten tomme passagertog eller godstog med meget små godsmængder er ikke miljørigtig transport. Afgrænsning Transportsektorens miljøproblemer er omfattende: Ud over energiforbruget og luftforureningen kan nævnes støj, påvirkning af natur og landskab, barriereeffekt, kødannelser og ulykker. Og til transportarbejdet er knyttet håndtering af kemikalier og brændstoffer, ressourceforbrug til de tilknyttede driftsfunktioner, bortskaffelse af affald osv. Dette paper omhandler kun energiforbrug og luftforurening. DSBs miljøarbejde omfatter imidlertid også en lang række andre miljøpåvirkninger, hvilket fremgår af DSBs miljøstrategi, som blev udgivet i juni 1996/1/. Det er i øvrigt DSBs anden. Den første blev udgivet i Når der i det følgende tales om togets miljømæssige konkurrencesituation dækker dette således energiforbrug og luftforurening sammenlignet med de øvrige transportformer bil, bus og fly. Togets miljømæssige konkurrencesituation - nutid Uanset, at jernbanen har et naturligt miljømæssigt fortrin, er belægningsprocenten det helt centrale element når energiforbrug og emissioner sammenlignes med andre transportformer. Ser man på DSBs passagerproduktudbud som helhed, viser figur 1, at alle produkt er miljømæssigt konkurrencedygtige, når det gælder CO, pr personkm. Miljøbelastningen fra lyntogstrafikken og den internationale togtrafik er - selv med relativt få passagerer i togene - mindre end fra flytrafikken. InterCitytrafikken, som har høje belægningsprocenter og bruger lette IC3-togsæt er klart mindre miljøbelastende end fly, bil og bus, især når det gælder CO, og energiforbrug. Regionaltog og S-tog er også miljømæssigt et bedre valg end bil og bus. Men billedet her er mere broget. F.eks. kan tyndt belagte dele af regionaltogstrafikken med det nuværende materiel og den nuværende belægning ikke konkurrere miljømæssigt med bussen og nogen steder heller ikke med bil. Det fremgår af figur 2. S-togstrafikken er i myldretiden, hvor belægningen er høj (ca. 45%), langt mindre miljøbelastende end bilerne, men den kører i gennemsnit med så lave belægninger, at konkurrencefordelen er mere beskeden. Men så har S-toget den fordel, at den ikke forurener byluften lokalt og dermed heller ikke belaster beboernes sundhed.

3

4 Også for godstog er belægningen og den samlede godsmængde af afgørende betydning for om jernbanen er miljømæssigt bedre end den primære konkurrent, lastbilen. Dette er illustreret på figur 3. Heraf fremgår det, at CO,-udslippet pr transporteret enhed er væsentligt mindre end for selv nye store lastbiler, hvis der transporteres mere end ca. 100 tons gods pr tog. DSBs nuværende godstransportarbejde er desværre præget af for mange små og uplanlagte transporter. Således viser opgørelserne fra 1995, at ca. 27% af den transporterede godsmængde blev klaret af tog med 12 vogne eller mindre, mens de brugte 50% af den samlede brændstofmængde. Den gennemsnitlige værdi for CO, pr tonkm. for alle godstog var 53 g/tonkm. Den teknologiske udvikling for lastbilerne betyder i øvrigt, at nye lastbiler står stærkt, når man sammenligner de øvrige luftforureningsparametre. På figur 4 er vist et eksempel med transport af 150 ton gods fra Glostrup til Vejen. Figuren viser, at et lille godstog (med 150 tons gods) forurener mere pr ton gods med NO CO, HC (kulbrinter) og partikler end lastbilerne. Men kan de 150 ton transporteres med et stort godstog, der transporterer over 1000 tons gods er toget et miljømæssigt bedre valg for alle luftforureningsparametre, selvom der er tale om diesellokomotiver, der er over 20 år gamle. Eksemplet viser betydningen af, at jernbanen udnyttes på den rigtige måde til godstransport: Til transport af store mængder gods over lange afstande. DSB opgør årligt energiforbrug og luftforurening fra togtrafikken. Resultaterne fremgår af /1/.

5 Togets miljømæssige konkurrencesituation - fremtid Med åbningen af den faste Storebæltsforbindelse står vi over for et løft for jernbanetrafikken i Danmark. Samlet set betyder Storebæltsforbindelsen en markant styrkelse af jernbanens konkurrenceevne. DSB kommer til at køre mere og hurtigere. Dette giver i sig selv større miljøbelastning. Men samtidig vil forøgede belægningsprocenter, udrangering af det gamle materiel og afslutning af færgedriften trække i den rigtige retning. I det nuværende transportbillede står færgen f.eks. for 56% af energiforbruget på en togrejse fra København til Århus /1/. DSB har med sin miljøstrategi sat fokus på jernbanens produktudbud. Det skal først og fremmest omfatte produkter, der miljømæssigt er stærkere end konkurrenterne. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at bil og bus også hele tiden forbedrer sig miljømæssigt. DSBs mål 2002 DSBs mål for CO,-emissionen pr personkm. i år 2002 er vist i figur 5. Vi vil årligt følge om udviklingen går i den rigtige retning, hvilket vil fremgå af DSBs grønne regnskaber, som udsendes første gang for 1996.

6 For S-tog og Regionaltog vil især indførelsen af nyt materiel (nye S-tog og nye elektriske regionaltog) sammen med forventninger om markant forbedrede belægninger betyde store forbedringer af disse produkter. Forbedringer i lyntogstrafikken er især knyttet til forventninger om forbedrede belægninger som følge af åbningen af den faste Storebæltsforbindelse, højere hastigheder mv. Højhastighedstog I flere europæiske lande har man nu erfaringer med indførelse af højhastighedstog, dvs. tog, der kører mindst 200 km/t. Erfaringerne viser, at en sådan opgradering på de lange distancer har medført et løft i jernbanetrafikken med overflytning af passagerer fra bil og fly. Det kan vel at mærke ske uden, at det har konsekvenser for jernbanens miljøvenlighed i forhold til konkurrenterne. Figur 6 viser to kendte højhastighedstogtypers elforbrug pr pladskm. sammenlignet med det nye elektriske regionaltog. Figuren viser, at der pr plads ikke er tale om væsentligt forøget elforbrug med de høje hastigheder. Det skyldes, at togene holder den høje hastighed over længere afstande (minimum 100 km) f.eks. svarende til en højhastighedsforbindelse mellem København og Ålborg med stop i Odense og Århus, mens regionaltoget opererer med mange stop og dermed energikrævende accelerationer. Indførelse af højhastighedstog, der opererer med høje belægningsprocenter vil derfor være et godt bud på hurtig miljørigtig transport mellem landsdelene. Regionaltogsdrift på yderstrækningerne DSB er gået i gang med at gennemgå sit produktudbud for at forbedre det miljømæssigt. Det står klart, at nyt attraktivt, meget lettere og mere fleksibelt materiel er nødvendigt, hvis jernbanetransport skal være miljørigtig i forhold til bil og bus, der hvor transportbehovet er relativt lille. Figur 7 sammenligner DSBs nuværende regionaltogsmateriel (MR), de nye Regiosprinter -tog og privatbiler. Figuren viser, at der skal være godt 20 personer med MR-toget før det er miljømæssigt konkurrencedygtigt med bil (bilernes belægning er i gennemsnit 1,7 person). Figuren viser også betydningen af, at materiellet tilpasses transportbehovet. Således giver regiosprinteren ca. 40% mindre CO,-udslip pr person end MR ved transport af 20 personer.

7

8 Fremtidens godstransport For jernbanegodstrafikkens vedkommende ønsker DSB at satse på den godstrafik, der indebærer store mængder over lange afstande dvs. især den internationale trafik. Miljøsituationen for DSB gods ændrer sig, når den faste forbindelse over Storebælt åbner. Først og fremmest vil en stor del af godstogene blive kørt med eldrevne lokomotiver. Det nedbringer luftforureningen for alle andre parametre end SO,. Desuden undgås færgetransport, som dels giver anledning til et betydeligt energiforbrug, dels begrænser togenes størrelse. Der bliver altså mulighed for at køre med større tog. Inden for Danmarks grænser er en af de muligheder Storebæltsforbindelsen giver, etablering af en godsbro over Danmark fra Tåstrup til Taulov, hvor hele lastbiler transporteres på togvogne. Afhængigt af udnyttelsesgrad mv. vil transporternes CO,-udslip reduceres med ca. 25% i forhold til, hvis lastbilerne kørte selv. Betydningen af køremønstre for jernbanens miljøbelastning. Ud over de samfundsmæssige miljøforbedringer, der ligger i overflytning af passagerer fra bil og fly til jernbanen ønsker DSB også at reducere miljøbelastningen fra selve jernbanetransporten. Det kan både ske ved at tilpasse produktionen bedre til behovet, udnytte den teknologiske udvikling til bl.a. at stille høje miljøkrav ved anskaffelse af nyt materiel, samt udvikle og indføre metoder så køreplanlægning og kørsel bliver mere miljørigtig. DSB gennemførte i 1994 med bistand fra Dansk Teknologisk Institut målinger af energiforbrug og luftforurening fra dieselmateriellet i forskellige driftssituationer og har dermed fået grundlag for langt mere nøjagtige opgørelser af energiforbrug og luftforureningen fra togdriften baseret på togenes køremønstre (hastigheder, antal stop, accelerationer mv.). Resultaterne er nu grundlag for udviklingen af EDB-værktøjer, der kan simulere forskellige driftssituationer og beregne konsekvenserne for energiforbruget og luftforureningen og dermed finde frem til hvordan togenes kørsel ideelt set bør tilrettelægges og udføres. I det følgende gennemgås nogle sammenhænge, som illustrerer betydningen af de forskellige parametre: Produktudvikling og køreplanlægning Det er en vigtig del af DSBs miljøpolitik, at miljøhensyn skal indgå i planlægning og produktudvikling, både når der planlægges f.eks. nye passagerprodukter og når køreplanerne bliver til. Det er i disse faser at en række forhold med stor betydning for togdriftens energiforbrug og luftforurening bliver fastlagt. Det drejer sig om bl.a. om køretider, maksimalhastigheder og antallet af stop. Sammenhængen mellem energiforbruget (og dermed CO, og SO,) og disse parametre for IC3-tog er illustreret på figur 8. I figuren ses at energiforbruget pr pladskm. er 0,24 MJ når turen København- Korsør gennemføres på 66 minutter svarende til den nuværende situation. Ønsker man turen gennemført på 45 minutter stadig med 4 stop sker der en dramatisk forøgelse af energiforbruget til 0,39 M J, fordi en højere maksimalhastighed (180 km/t) er nødvendig. Gennemføres turen derimod uden stop på 45 minutter er det kun nødvendigt med en maksimalhastighed på ca. 150 km/t og der sker ikke en forøgelse af energiforbruget. Som det fremgår af figuren kan rejsetiden nedbringes til 57 minutter gennemsnitshastighed 115 km/t) med 4 stop uden at energiforbruget stiger. Det er med andre ord energimæssigt dyrt at presse rejsetiden ned for tog med mange stop, mens det bedre kan betale sig for gennemkørende tog. Disse hensyn indgår i de hjælpeværktøjer, som

9 DSB nu vil udvikle til bl.a. køreplanlæggere, idet det naturligvis i praksis skal afvejes med hensyn til kapacitet, regularitet, korrespondance med andre tog, bus osv. Togets fremføring Lokomotivførerens valg af kørestrategi er naturligvis afhængig af køreplanen og den aktuelle trafikafviklingssituation. Men selv inden for disse rammer er energiforbrug og - for dieseltog - visse luftforureningsparametre afhængige af hvordan toget fremføres. Et eksempel herpå er vist i figur 10, som viser hvordan luftforureningen afhænger af accelerationerne på IC3-toget. Det ses, at man ved blødere acceleration (lavere maksimalkøretrin) kan reducere f.eks. partikelemissionen med over 40%, idet køretiden vel at mærke er konstant. Men samtidig betyder det højere NO,-emission pga. den højere maksimalhastighed, mens brændstofforbrug og dermed CO,og SO,-emissionen ikke påvirkes nævneværdigt. DSB undersøger i øjeblikket sådanne sammenhænge nøjere med henblik på at integrere det i bl.a. lokomotivføreruddannelsen.

10 Energiforsyningen Referencer Miljøbelastningen fra transportarbejdet kan også nedbringes ved at omstille til mere miljøvenlige energikilder. DSB vil derfor begynde en omstilling af energiforbruget. For dieseltogenes vedkommende omstillede DSB allerede i 1993 til miljødiesel, hvilket reducerede SO,-udledningen markant. For eltogenes vedkommende er miljøbelastningen afhængig af udviklingen indenfor den danske elforsyning, som i dag hovedsageligt er kulbaseret. Men DSB ønsker som stor elforbruger at anvende mere vedvarende energi (vind, sol, og vandkraft), så miljøbelastningen fra drift af S-tog og eltog i fjern- og godstrafikken kan reduceres. Den eneste økonomisk realistiske vedvarende energiteknologi til elproduktion i Danmark er på nuværende tidspunkt vindmøller. Den anden mulighed er at indkøbe el fremstillet fra vandkraft i Sverige eller Norge. Den sidste mulighed kan realiseres i regi af et frit elmarked, idet DSBs elforbrug årligt er stort nok til at falde indenfor den kategori af storforbrugere, som kan handle her. Men det kan blive svært at få garanti for, at den elektricitet DSB får leveret rent faktisk er produceret på vandkraft. Derfor vil DSB sammen med elselskaberne med støtte fra Energistyrelsen undersøge muligheden for at der produceres vindmølleenergi til DSBs togdrift, f.eks. ved opsætning af vindmøller på DSBs egne arealer. 1. Ny Fart i Miljøet. DSBs miljøstrategi mod år DSB 1996.

Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade København K

Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade København K 1. Resume Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade 40 1349 København K Miljøspørgsmålet får større og større vægt i den trafikpolitiske debat, og jernbanen

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter. Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtige Transporter

Bæredygtige Transporter Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

2 Forudsætninger for beregninger

2 Forudsætninger for beregninger Notat Projekt: Femer bælt 99 Sag: Til: Miljøberegninger for Femer bælt projekt Trafikministeriet Fra: Morten Steen Petersen, Goran Jovicic 18 maj 2000 1 Indledning Dette notat beskriver udvalgte miljøeffekter

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? 8 3.1 Fordele og

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Gode Tog til Alle. planens elementer og visionen bag. Jakob Preisler DSB Trafikplanlægning

Gode Tog til Alle. planens elementer og visionen bag. Jakob Preisler DSB Trafikplanlægning Gode Tog til Alle - planens elementer og visionen bag Jakob Preisler DSB Trafikplanlægning DSB fremlagde i januar 1998 planen Gode Tog til Alle. Planen fik en positiv modtagelse fra stort set alle, der

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere