Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark
|
|
- Rudolf Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Miljøchef Ulrik Winge, DSB Indledning - Bæredygtighed i transportsektoren Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt stigende energiforbrug baseret på afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas) og den deraf følgende luftforurening, som truer med at ændre jordens klima. En væsentlig del af dette energiforbrug går til transport, og dette forbrug er stadig stigende. Derfor er der specielt fokus på transportsektoren i bestræbelserne for at sikre en bæredygtig udvikling. Den globale skala er vigtig, fordi den sætter de yderste grænser for hvad omgivelserne kan tåle; i lokal skala er der altid i et eller andet omfang mulighed for at eksportere problemerne til andre. Man taler derfor om det økologiske råderum, der skal forstås som den mængde ressourcer, miljøkvalitet og tilladt forurening, der er til rådighed, uden at de samme muligheder ødelægges for vore efterkommere eller for andre indbyggere på kloden. Transportsektoren står for en 1/5 af det samlede energiforbrug i Danmark, og udviklingen går ikke i bæredygtig retning. Den samlede transport af personer og gods stiger, og selv om transportmidlerne stadig gøres mere miljøvenlige, er resultatet stigende ressourceforbrug og forurening. Uden nye initiativer er det fra regeringen vurderet, at der vil ske en stigning i transportsektorens CO,-udledning på ca. 16% frem til år 2005 og med 26% frem til år Transportsektorens økologiske råderum er ikke veldefineret og er i virkeligheden et spørgsmål om hvor meget af samfundets råderum der bruges på transport, og hvor meget der reserveres til andre opgaver. Ifølge Miljø- og Energiministeriets debatoplæg Danmarks energifremtider fra 1995 skønnes Danmarks samlede CO,-emission at skulle reduceres til en tiendedel af nutidens niveau i løbet af næste århundrede. Fordelt på hver indbygger med nutidens energifordeling og teknologi vil dette betyde, at vi hver dag kan lade os transportere: 12 km i IC3-tog eller 4 km i bil eller 2 km i fly Eksemplet viser, at der er behov for store forbedringer i transportmidlernes energieffektivitet, men også at der er stor forskel på, hvor langt vi kan tillade os at rejse med forskellige transportmidler. Udfordringen på transportområdet er derfor klar: Transporten skal indrettes så samfundet bevarer stor/nødvendig mobilitet samtidig med at miljøbelastningen reduceres kraftigt. Jernbanens rolle DSB vil yde et væsentligt bidrag til at nå dette mål. Bruges jernbanen rigtigt, har den en række miljømæssige fordele i forhold til de konkurrerende transportformer. Først og fremmest kan tog transportere personer og gods med mindre energiforbrug og mindre luftforurening end de konkurrerende
2 transportformer, og mulighederne for yderligere forbedringer er store. DSB vil derfor være en central medspiller i bestræbelserne for udvikling af bæredygtig mobilitet i samfundet. DSBs miljøudfordring er at udbyde transport, der både er konkurrencedygtig og miljørigtig. Vi skal hele tiden forbedre os på miljøområdet, men samfundet far kun glæde af miljøfordelen, når kunderne bruger toget. Derfor er det vigtigt at konstatere, at der er sammenfald mellem de konkurrencemæssigt og de miljømæssigt stærkeste produkter. De største miljøfordele ved jernbanetransport findes indenfor fjerntrafik med passagerer og gods samt i de store byers myldretidstrafik, altså der hvor mange mennesker eller meget gods skal flyttes på samme tid. DSB er meget bevidst om, at den afgørende faktor for jernbanens miljøfordel er kapacitetsudnyttelsen. Næsten tomme passagertog eller godstog med meget små godsmængder er ikke miljørigtig transport. Afgrænsning Transportsektorens miljøproblemer er omfattende: Ud over energiforbruget og luftforureningen kan nævnes støj, påvirkning af natur og landskab, barriereeffekt, kødannelser og ulykker. Og til transportarbejdet er knyttet håndtering af kemikalier og brændstoffer, ressourceforbrug til de tilknyttede driftsfunktioner, bortskaffelse af affald osv. Dette paper omhandler kun energiforbrug og luftforurening. DSBs miljøarbejde omfatter imidlertid også en lang række andre miljøpåvirkninger, hvilket fremgår af DSBs miljøstrategi, som blev udgivet i juni 1996/1/. Det er i øvrigt DSBs anden. Den første blev udgivet i Når der i det følgende tales om togets miljømæssige konkurrencesituation dækker dette således energiforbrug og luftforurening sammenlignet med de øvrige transportformer bil, bus og fly. Togets miljømæssige konkurrencesituation - nutid Uanset, at jernbanen har et naturligt miljømæssigt fortrin, er belægningsprocenten det helt centrale element når energiforbrug og emissioner sammenlignes med andre transportformer. Ser man på DSBs passagerproduktudbud som helhed, viser figur 1, at alle produkt er miljømæssigt konkurrencedygtige, når det gælder CO, pr personkm. Miljøbelastningen fra lyntogstrafikken og den internationale togtrafik er - selv med relativt få passagerer i togene - mindre end fra flytrafikken. InterCitytrafikken, som har høje belægningsprocenter og bruger lette IC3-togsæt er klart mindre miljøbelastende end fly, bil og bus, især når det gælder CO, og energiforbrug. Regionaltog og S-tog er også miljømæssigt et bedre valg end bil og bus. Men billedet her er mere broget. F.eks. kan tyndt belagte dele af regionaltogstrafikken med det nuværende materiel og den nuværende belægning ikke konkurrere miljømæssigt med bussen og nogen steder heller ikke med bil. Det fremgår af figur 2. S-togstrafikken er i myldretiden, hvor belægningen er høj (ca. 45%), langt mindre miljøbelastende end bilerne, men den kører i gennemsnit med så lave belægninger, at konkurrencefordelen er mere beskeden. Men så har S-toget den fordel, at den ikke forurener byluften lokalt og dermed heller ikke belaster beboernes sundhed.
3
4 Også for godstog er belægningen og den samlede godsmængde af afgørende betydning for om jernbanen er miljømæssigt bedre end den primære konkurrent, lastbilen. Dette er illustreret på figur 3. Heraf fremgår det, at CO,-udslippet pr transporteret enhed er væsentligt mindre end for selv nye store lastbiler, hvis der transporteres mere end ca. 100 tons gods pr tog. DSBs nuværende godstransportarbejde er desværre præget af for mange små og uplanlagte transporter. Således viser opgørelserne fra 1995, at ca. 27% af den transporterede godsmængde blev klaret af tog med 12 vogne eller mindre, mens de brugte 50% af den samlede brændstofmængde. Den gennemsnitlige værdi for CO, pr tonkm. for alle godstog var 53 g/tonkm. Den teknologiske udvikling for lastbilerne betyder i øvrigt, at nye lastbiler står stærkt, når man sammenligner de øvrige luftforureningsparametre. På figur 4 er vist et eksempel med transport af 150 ton gods fra Glostrup til Vejen. Figuren viser, at et lille godstog (med 150 tons gods) forurener mere pr ton gods med NO CO, HC (kulbrinter) og partikler end lastbilerne. Men kan de 150 ton transporteres med et stort godstog, der transporterer over 1000 tons gods er toget et miljømæssigt bedre valg for alle luftforureningsparametre, selvom der er tale om diesellokomotiver, der er over 20 år gamle. Eksemplet viser betydningen af, at jernbanen udnyttes på den rigtige måde til godstransport: Til transport af store mængder gods over lange afstande. DSB opgør årligt energiforbrug og luftforurening fra togtrafikken. Resultaterne fremgår af /1/.
5 Togets miljømæssige konkurrencesituation - fremtid Med åbningen af den faste Storebæltsforbindelse står vi over for et løft for jernbanetrafikken i Danmark. Samlet set betyder Storebæltsforbindelsen en markant styrkelse af jernbanens konkurrenceevne. DSB kommer til at køre mere og hurtigere. Dette giver i sig selv større miljøbelastning. Men samtidig vil forøgede belægningsprocenter, udrangering af det gamle materiel og afslutning af færgedriften trække i den rigtige retning. I det nuværende transportbillede står færgen f.eks. for 56% af energiforbruget på en togrejse fra København til Århus /1/. DSB har med sin miljøstrategi sat fokus på jernbanens produktudbud. Det skal først og fremmest omfatte produkter, der miljømæssigt er stærkere end konkurrenterne. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at bil og bus også hele tiden forbedrer sig miljømæssigt. DSBs mål 2002 DSBs mål for CO,-emissionen pr personkm. i år 2002 er vist i figur 5. Vi vil årligt følge om udviklingen går i den rigtige retning, hvilket vil fremgå af DSBs grønne regnskaber, som udsendes første gang for 1996.
6 For S-tog og Regionaltog vil især indførelsen af nyt materiel (nye S-tog og nye elektriske regionaltog) sammen med forventninger om markant forbedrede belægninger betyde store forbedringer af disse produkter. Forbedringer i lyntogstrafikken er især knyttet til forventninger om forbedrede belægninger som følge af åbningen af den faste Storebæltsforbindelse, højere hastigheder mv. Højhastighedstog I flere europæiske lande har man nu erfaringer med indførelse af højhastighedstog, dvs. tog, der kører mindst 200 km/t. Erfaringerne viser, at en sådan opgradering på de lange distancer har medført et løft i jernbanetrafikken med overflytning af passagerer fra bil og fly. Det kan vel at mærke ske uden, at det har konsekvenser for jernbanens miljøvenlighed i forhold til konkurrenterne. Figur 6 viser to kendte højhastighedstogtypers elforbrug pr pladskm. sammenlignet med det nye elektriske regionaltog. Figuren viser, at der pr plads ikke er tale om væsentligt forøget elforbrug med de høje hastigheder. Det skyldes, at togene holder den høje hastighed over længere afstande (minimum 100 km) f.eks. svarende til en højhastighedsforbindelse mellem København og Ålborg med stop i Odense og Århus, mens regionaltoget opererer med mange stop og dermed energikrævende accelerationer. Indførelse af højhastighedstog, der opererer med høje belægningsprocenter vil derfor være et godt bud på hurtig miljørigtig transport mellem landsdelene. Regionaltogsdrift på yderstrækningerne DSB er gået i gang med at gennemgå sit produktudbud for at forbedre det miljømæssigt. Det står klart, at nyt attraktivt, meget lettere og mere fleksibelt materiel er nødvendigt, hvis jernbanetransport skal være miljørigtig i forhold til bil og bus, der hvor transportbehovet er relativt lille. Figur 7 sammenligner DSBs nuværende regionaltogsmateriel (MR), de nye Regiosprinter -tog og privatbiler. Figuren viser, at der skal være godt 20 personer med MR-toget før det er miljømæssigt konkurrencedygtigt med bil (bilernes belægning er i gennemsnit 1,7 person). Figuren viser også betydningen af, at materiellet tilpasses transportbehovet. Således giver regiosprinteren ca. 40% mindre CO,-udslip pr person end MR ved transport af 20 personer.
7
8 Fremtidens godstransport For jernbanegodstrafikkens vedkommende ønsker DSB at satse på den godstrafik, der indebærer store mængder over lange afstande dvs. især den internationale trafik. Miljøsituationen for DSB gods ændrer sig, når den faste forbindelse over Storebælt åbner. Først og fremmest vil en stor del af godstogene blive kørt med eldrevne lokomotiver. Det nedbringer luftforureningen for alle andre parametre end SO,. Desuden undgås færgetransport, som dels giver anledning til et betydeligt energiforbrug, dels begrænser togenes størrelse. Der bliver altså mulighed for at køre med større tog. Inden for Danmarks grænser er en af de muligheder Storebæltsforbindelsen giver, etablering af en godsbro over Danmark fra Tåstrup til Taulov, hvor hele lastbiler transporteres på togvogne. Afhængigt af udnyttelsesgrad mv. vil transporternes CO,-udslip reduceres med ca. 25% i forhold til, hvis lastbilerne kørte selv. Betydningen af køremønstre for jernbanens miljøbelastning. Ud over de samfundsmæssige miljøforbedringer, der ligger i overflytning af passagerer fra bil og fly til jernbanen ønsker DSB også at reducere miljøbelastningen fra selve jernbanetransporten. Det kan både ske ved at tilpasse produktionen bedre til behovet, udnytte den teknologiske udvikling til bl.a. at stille høje miljøkrav ved anskaffelse af nyt materiel, samt udvikle og indføre metoder så køreplanlægning og kørsel bliver mere miljørigtig. DSB gennemførte i 1994 med bistand fra Dansk Teknologisk Institut målinger af energiforbrug og luftforurening fra dieselmateriellet i forskellige driftssituationer og har dermed fået grundlag for langt mere nøjagtige opgørelser af energiforbrug og luftforureningen fra togdriften baseret på togenes køremønstre (hastigheder, antal stop, accelerationer mv.). Resultaterne er nu grundlag for udviklingen af EDB-værktøjer, der kan simulere forskellige driftssituationer og beregne konsekvenserne for energiforbruget og luftforureningen og dermed finde frem til hvordan togenes kørsel ideelt set bør tilrettelægges og udføres. I det følgende gennemgås nogle sammenhænge, som illustrerer betydningen af de forskellige parametre: Produktudvikling og køreplanlægning Det er en vigtig del af DSBs miljøpolitik, at miljøhensyn skal indgå i planlægning og produktudvikling, både når der planlægges f.eks. nye passagerprodukter og når køreplanerne bliver til. Det er i disse faser at en række forhold med stor betydning for togdriftens energiforbrug og luftforurening bliver fastlagt. Det drejer sig om bl.a. om køretider, maksimalhastigheder og antallet af stop. Sammenhængen mellem energiforbruget (og dermed CO, og SO,) og disse parametre for IC3-tog er illustreret på figur 8. I figuren ses at energiforbruget pr pladskm. er 0,24 MJ når turen København- Korsør gennemføres på 66 minutter svarende til den nuværende situation. Ønsker man turen gennemført på 45 minutter stadig med 4 stop sker der en dramatisk forøgelse af energiforbruget til 0,39 M J, fordi en højere maksimalhastighed (180 km/t) er nødvendig. Gennemføres turen derimod uden stop på 45 minutter er det kun nødvendigt med en maksimalhastighed på ca. 150 km/t og der sker ikke en forøgelse af energiforbruget. Som det fremgår af figuren kan rejsetiden nedbringes til 57 minutter gennemsnitshastighed 115 km/t) med 4 stop uden at energiforbruget stiger. Det er med andre ord energimæssigt dyrt at presse rejsetiden ned for tog med mange stop, mens det bedre kan betale sig for gennemkørende tog. Disse hensyn indgår i de hjælpeværktøjer, som
9 DSB nu vil udvikle til bl.a. køreplanlæggere, idet det naturligvis i praksis skal afvejes med hensyn til kapacitet, regularitet, korrespondance med andre tog, bus osv. Togets fremføring Lokomotivførerens valg af kørestrategi er naturligvis afhængig af køreplanen og den aktuelle trafikafviklingssituation. Men selv inden for disse rammer er energiforbrug og - for dieseltog - visse luftforureningsparametre afhængige af hvordan toget fremføres. Et eksempel herpå er vist i figur 10, som viser hvordan luftforureningen afhænger af accelerationerne på IC3-toget. Det ses, at man ved blødere acceleration (lavere maksimalkøretrin) kan reducere f.eks. partikelemissionen med over 40%, idet køretiden vel at mærke er konstant. Men samtidig betyder det højere NO,-emission pga. den højere maksimalhastighed, mens brændstofforbrug og dermed CO,og SO,-emissionen ikke påvirkes nævneværdigt. DSB undersøger i øjeblikket sådanne sammenhænge nøjere med henblik på at integrere det i bl.a. lokomotivføreruddannelsen.
10 Energiforsyningen Referencer Miljøbelastningen fra transportarbejdet kan også nedbringes ved at omstille til mere miljøvenlige energikilder. DSB vil derfor begynde en omstilling af energiforbruget. For dieseltogenes vedkommende omstillede DSB allerede i 1993 til miljødiesel, hvilket reducerede SO,-udledningen markant. For eltogenes vedkommende er miljøbelastningen afhængig af udviklingen indenfor den danske elforsyning, som i dag hovedsageligt er kulbaseret. Men DSB ønsker som stor elforbruger at anvende mere vedvarende energi (vind, sol, og vandkraft), så miljøbelastningen fra drift af S-tog og eltog i fjern- og godstrafikken kan reduceres. Den eneste økonomisk realistiske vedvarende energiteknologi til elproduktion i Danmark er på nuværende tidspunkt vindmøller. Den anden mulighed er at indkøbe el fremstillet fra vandkraft i Sverige eller Norge. Den sidste mulighed kan realiseres i regi af et frit elmarked, idet DSBs elforbrug årligt er stort nok til at falde indenfor den kategori af storforbrugere, som kan handle her. Men det kan blive svært at få garanti for, at den elektricitet DSB får leveret rent faktisk er produceret på vandkraft. Derfor vil DSB sammen med elselskaberne med støtte fra Energistyrelsen undersøge muligheden for at der produceres vindmølleenergi til DSBs togdrift, f.eks. ved opsætning af vindmøller på DSBs egne arealer. 1. Ny Fart i Miljøet. DSBs miljøstrategi mod år DSB 1996.
Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade København K
1. Resume Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade 40 1349 København K Miljøspørgsmålet får større og større vægt i den trafikpolitiske debat, og jernbanen
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereHvorfor tage bilen!...
Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUdført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.
Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereKundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger
Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereBæredygtige Transporter
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Bæredygtige Transporter Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Oversigt Hvordan ser fremtiden ud?
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDatakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj
Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereDen nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig
Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mere2 Forudsætninger for beregninger
Notat Projekt: Femer bælt 99 Sag: Til: Miljøberegninger for Femer bælt projekt Trafikministeriet Fra: Morten Steen Petersen, Goran Jovicic 18 maj 2000 1 Indledning Dette notat beskriver udvalgte miljøeffekter
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereResultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde
Resultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde To scenarier blev lavet (udover det allerede udarbejdet reference-scenarie): Individuelt scenarie Høj mobilitet med vægt på individuelle transportmidler
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereMiljøstyrelsens Bytrafikprojekt
MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereFrederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved
Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereÅrlig statusrapport 2010
Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereMiljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereStrategisk analyse af elektrificering af banenettet
Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? 8 3.1 Fordele og
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereGode Tog til Alle. planens elementer og visionen bag. Jakob Preisler DSB Trafikplanlægning
Gode Tog til Alle - planens elementer og visionen bag Jakob Preisler DSB Trafikplanlægning DSB fremlagde i januar 1998 planen Gode Tog til Alle. Planen fik en positiv modtagelse fra stort set alle, der
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs mere