Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.
|
|
- Arthur Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager i disse år form. Hensynet til det omgivende miljø og arbejdsmiljø spiller en stor rolle, og det er derfor naturligt, at der er stor bevågenhed om disse områder bade fra befolkningens og politikernes side. A/S Storebælt har på nuværende tidspunkt fundet det formålstjenligt at rapportere om energiforholdene ved omlægningen i øst-vesttrafikken fra færger til fast forbindelse samt om energiforbruget ved bygningen af forbindelsen. A/S Storebælt skal anlægge og drive et af verdens største broanlæg og har samtidig ansvaret for, at der ikke sker uoprettelig skade på det omgivende miljø. Den vigtigste opgave i de nærmeste år er sikring af den såkaldte nulløsning, hvorved strømforholdene til og fra Østersøen ikke bliver påvirket. l 1997 udsendes en miljørapport for det marine område, hvor de fysiske og biologiske påvirkninger af anlægsarbejdet beskrives. Indsatsen på det arbejdsmiljømæssige område er rapporteret i årsberetningen for Opgørelse over de samlede miljøpåvirkninger ved etableringen af Storebæltsforbindelsen rapporteres i et grønt regnskab, der udarbejdes efter afslutningen af anlægsarbejderne i A/S Storebælt bliver i driftsfasen et af Danmarks største trafikselskaber med en milliardomsætning, hvilket også forpligtiger til at tage aktivt hensyn til miljøet. Det første grønne regnskab vil foreligge for det første driftsår i Ved bygningen af Storebæltsforbindelsen mener vi, at der er fundet en fornuftig miljøbalance både for de eksterne og de interne miljøforhold. Besparelsen i energiforbruget i øst-vesttrafikken ved at gå fra færger til den faste forbindelse er beregnet med udgangspunkt i Lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, juni Tallene bliver justeret i det kommende år i henhold til ændringen af denne lov i december Ændringer i takstpolitik og teknologisk udvikling kan få indflydelse på omlægning og forøgelse i øst-vesttrafikken. Energiforbruget til at bygge forbindelsen kan med de nuværende forudsætninger tilbagebetales på 5 til 10 år. Inkluderes energiforbruget til bygning af færger mv. reduceres tilbagebetalingstiden yderligere. Det har været spændende at udarbejde denne rapport og derigennem se perspektivet i udarbejdelsen af det endelige grønne regnskab. Revisorerklæring Vi har efter anmodning gennemgået og vurderet den af ledelsen for A/S Storebælt udarbejdede: Energirapport, Bygning af Storebæltsforbindelsen, Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter. Vi har vurderet de af selskabet anvendte forudsætninger for prognoser for den fremtidige trafik mellem Øst- og Vestdanmark samt de forudsætninger, der er anvendt ved omregning fra mængdeopgørelser til energiopgørelser. Vi har foretaget en overordnet vurdering af de edb-programmer, der er anvendt til at beregne trafikprognoser og trafikkens emissioner. Vi har på stikprøvebasis sammenholdt taloplysningerne i rapporten med den underliggende dokumentation samt eftertalt og efterregnet materialet, ligesom vi har sammenholdt oplysningerne i rapporten med oplysningerne i rapporten for energi- og emissionsundersøgelser for den faste forbindelse over Storebælt, udarbejdet af COWI for A/S Storebælt, marts Supplerende oplysninger Konklusionerne i rapporten er baseret på trafikprognoser og forventninger til den teknologiske udvikling. Prognoserne og forventningerne
2 omhandler fremtidige begivenheder, der kan udvikle sig anderledes end forudsat. Konklusion Baseret på de af os udførte gennemgange og vurderinger giver rapporten efter vor opfattelse et dækkende udtryk for energiforbruget ved etableringen af den faste forbindelse samt for ledelsens forventninger til de fremtidige samfundsmæssige ændringer i energiforbrug ved overgang fra færger til fast forbindelse. Dato: 17. Marts 1997 Mogens Bundgård-Nielsen, Administrerende Direktør, A/S Storebæltsforbindelsen Dato: 17. Marts 1997 KPMG C. Jespersen Ole Koefoed Statsautoriseret revisor Jens Frederiksen Statsautoriseret revisor Materialer og energi Energirapporten er baseret på en opgivelse af de væsentligste materialemængder, som er brugt til anlæg af den faste forbindelse over Storebælt. Mængderne er opgjort som det faktiske forbrug i anlægsperioden frem til udgangen af De mængder, der skal forbruges frem til færdiggørelsen af anlægget, er opgjort på basis af designgrundlaget for de resterende arbejder. Energirapporten omfatter dermed det samlede forbrug af materialer. Hovedmængderne af materialer og disses anvendelse er følgende: Beton er hovedsageligt anvendt til Vestbroen, Østbroens underbygning og foring af Østtunnellen. Stål er hovedsageligt anvendt til Østbroens overbygning samt armering og baneanlæg. Jord, sand og stenmængder er hovedsageligt anvendt til udvidelse af Sprogø og ramper og kommer hovedsageligt fra sandindvinding, kompensationsafgravninger og udboret tunneljord. Energiforbruget er opgjort som det samlede forbrug, inklusive forbrug til udvinding og transport af råstoffer, bearbejdning og indbygning. Omregningen fra materialemængder til energiforbrug og emissioner er baseret på brancheerfaringer. Følgende mængder er medgået til bygningen af forbindelsen: BETON STÅL DIESEL EL i millioner ton 2,4 ton 0,3 ton 0,1 kwh 215 Energi: PJ 5,0 PJ 5,2 PJ 5,0* PJ1,4 Der er indbygget og håndteret 60 mio. ton jord, sand og sten.
3 *Diesel på 4,2 PJ samt andre transporter og asfalt mv. på 0,8 PJ. Det samlede energiforbrug er således knap 17 PJ. Til sammenligning er energiforbruget i transportsektoren 1 55 PJ pr. år. C02 emissionerne er tæt forbundet til energiforbruget og er opgjort til 1,4 mio. ton for bygning af forbindelsen. Energiforbruget til vedligeholdelsen og driften af forbindelsen er på baggrund af forbruget i året 1996 samt erfaringer fra andre forbindelser skønnet til 0,2 PJ pr. år. Den energimæssige tilbagebetalingstid Når jernbaneforbindelsen åbner i juni 1997, og vejforbindelsen åbner i ændres øst-vesttrafikmønstret for tog, færger, fly og biler. Energitunge transportformer som færger og fly forventes at få en nedgang i transportkilometer, og tog og biler forventes at få en stigning. Den energimæssige ændring for øst-vesttraffikken er beregnet ved hjælp af A/S Storebæltsforbindelsens prognosemodel og Trafikministeriets TEMA-model. De to modeller beregner energiforbrug og emmisioner for tog, færger, fly og biler. Tog- og bilfærger bruger meget energi til fremdrift. Den væsentligste årsag er, at færgerne skal fortrænge vandmængderne. Hurtigfærger bruger store mængder energi ved høj hastighed. Ligeledes gælder det for fly, at denne transportform er meget energikrævende. Belægningsgraden på færger og fly forudsættes fastholdt i beregningerne. Et fald i gods- og persontransport på færger og fly antages derfor at resultere i et tilsvarende fald i antallet af afgange. Ændringer i energiforbrug per transportform efter åbning af den faste Storebæltsforbindelse. *Baseret på foreløbig fartplan.
4 Efter 5-10 år er der overskud på energiregnskabet efter åbningen af den faste forbindelse. Stigningen i personbiltrafikken er forårsaget af en voksende bilpark, samt af at den gennemsnitlige turlængde. mellem Øst- og Vestdanmark forøges. Samlet vil energiforbruget på personbiltrafikken stige med 0,8 PJ pr. år. For godstrafikken med lastbil stiger transportenergiforbruget i øst-vesttrafikken med 0,3 PJ pr. år. Antallet af togpassagerer mellem Øst- og Vestdanmark vil stige betydeligt, da rejsetiden forkortes, og da der bl.a. indføres betydeligt flere togafgange, hvilket vil gøre det mere attraktivt at benytte tog mellem landsdelene. Energiforbruget forøges med 0,5 PJ pr. år. For flytrafikken forventes en nedgang i antal passagerer på ruterne mellem Kastrup og Fyn og Jylland svarende til en energibesparelse på 0,8 PJ pr. år. Den største ændring i energiforbruget for øst-vesttrafikken sker for færgefarten med et fald på 315 PJ pr. å I r. Den samlede besparelse er således 2,7 PJ pr. år. Den energimæssige tilbagebetalingstid kan nu beregnes: Investering i forbindelsen Årlig energibesparelse i trafikken Årlig drift og vedligeholdelse af forbindelsen Årlig netto besparelse 17 PJ 2,7 PJ 0,2 PJ 2,5 PJ Den energimæssige tilbagebetalingstid er vurderet til 5-19 år. En vigtig forudsætning er uændret tansportteknologi i denne periode. Medregnes de samlede energiomkostningier til fortsat færgefart - dvs. af energiforbrug ved nybyggeri af færger mv. samt vedligeholdelse heraf - reduceres tilbagebetalingstiden yderligere. Den årlige besparelse på 2,5 PJ kan f. eks. sammenlignes med det samlede transportarbejde i Danmark på 155 PJ pr. år. Sammenlignes besparelsen med varme- og elforbruget i parcelhuse fås, at energiforbruget kan dækkes i ca parcelhuse i et år. Energibesparelsen slår også igennem på C02 emissionen med en størrelse, som ikke er uvæsentlig i forhold til de potentielle reduktionsmuligheder i transportsektorens samlede CO2 udledninger. Når hr. Hansen besøger frk. Jensen
5 Det større energiforbrug til færgetransporter kontra transporter via den faste forbindelse kommer klarest til udtryk for korte kørselsstrækninger fra områder umiddelbart øst og vest for forbindelsen. For længere kørselsstrækninger bliver energiforskellen mindre, men enhver kørsel inden for Danmarks grænser i øst-vestlig retning via forbindelsen. viser meget klare besparelser. Ved at betragte den enkelte bil, for eksempel at hr. Hansen fra Halsskov vil besøge frk. Jensen i Knudshoved, kommer energibesparelsen klarest til udtryk. I vurderingen ses på færgen Heimdal. Hr. Hansens andel af færgens energiforbrug svarer til 250 MJ ved en normal belægning på færgen. Tager hr. Hansen den kommende Storebæltsforbindelse med bil, vil forbruget af energi være 41 MJ. Hr. Hansen kan altså besøge frk. Jensen 6 gange for den samme energi, som han tillægges ved at tage færgen. Flytter frk. Jensen.til Udkanten af Århus og hr. Hansen til København, og han ønsker at besøge frk. Jensen, ser regnestykket således ud Der ses på tre transportmuligheder: Via Kalundborg-Århus med Katamaran, Cat Link Via eksisterende færge på Storebælt, Heimdal Via Storebæltsforbindelsen Energiforbruget via Cat Link er 4,2 gange større end forbruget v-ed at anvende den faste Storebæltsforbindelse, og færger over Storebælt bruger 1,4 gange mere energi, end hvis transporten gik via den faste forbindelse. Energibesparelse i øst-vesftrafikken For virksomheder eller personer, som ønsker at tage miljøhensyn ved valg af.transportmuligheder, er det nyttigt at kende energiforbruget for de forskellige transportmuligheder som f.eks. for øst-vesttrafikken. På figur 1 ses det antal rejser man kan gøre mellem Jylland og København i personbil via den faste forbindelse over Storebælt for den samme mængde energi, som hvis Cat Link benyttes. F.eks. kan en person fra den centrale del af Jylland gøre turen fire gange til København via forbindelsen for den samme energi, som personen tillægges ved at tage Cat Link.
6 Tages Molslinien med færgen Mette Mols reduceres energiforbruget til ca. det halve i forhold til Cat Link (se figur 2). Dette skyldes hovedsageligt den kortere sejlafstand samt en lavere sej hastighed. De længere landstrækninger betyder mindre i opgørelsen. Skal en 48 tons lastbil (totalvægt) f.eks. fra Aalborg til København, er der efter åbningen af Storebæltsforbindelsen tre til fire transportmuligheder bl.a. den faste forbindelse og via Molslinien med Mette Mols.
7 Energiforbruget ved at tage Molslinien er ca. dobbelt så stort som ved at tage Storebæltsforbindelsen. En tilsvarende kraftig forøgelse afspejler sig også i emissionsmængderne. Definitioner og enheder 1 liter diesel har et energiindhold på 36 MJ J = joule - den gennemgående og internationalt anerkendte måleenhed for energi PJ = Peta Joule MJ = Mega Joule Mega = 10 6 Peta = kwh = måleenhed for elforbrug = 3,6 MJ C02 = kuldioxid CO = kulilte NOx = kvælstofoxider S02 = svovldioxid Referencer Energi og emissionsundersøgelser for den faste forbindelse over Storebælt, COWI, marts 1997 Storebæltsforbindelsen, Energi og emission, RISØ, november 1989 Øst-vesttrafikmodellen Prognoser for trafikken over Storebæltsbroen og de konkurrerende færgeruter, Storebælt, august 1994 For Traf ikministeriet TEMA, en model for transporters emissioner, version 2.0, COWI, april 1996 Regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens C02-udslip, Trafikministeriet, 1996 Transport, energi og C02 emissioner - debatoplæg, Trafikministeriet, 1995 Transportsektorens miljøbelastning, Trafikministeriet, 1994 A/S Storebæltsforbindelsen Vester Søgade 10, 1601 København V. Tlf: Fax: Startside Forrige kap. Næste kap.
Forbindelsen over Storebælt
Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereBAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereDelårsrapport for 1. januar - 30. september 2007
Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark
Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Miljøchef Ulrik Winge, DSB Indledning - Bæredygtighed i transportsektoren Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereEn fast Kattegatforbindelse
En fast Kattegatforbindelse Jens Kampmann formand for Kattegatkomitéen besøg os på www.metropol-danmark.dk Kattegatkomitéen Etableret i oktober 2008 Formål: Synliggøre, udbrede og videreudvikle visionen
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereDelårsrapport for 1. januar september 2008
Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2008 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2008.
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereEn fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi
En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereBEST Dagsordenpunkt 5. A/S Storebælt. Delårsrapport. Perioden 1. januar 30. september Delårsrapporten omfatter:
BEST-1739-2 Dagsordenpunkt 5 A/S Storebælt Delårsrapport Perioden 1. januar Delårsrapporten omfatter: A/S Storebælt, CVR-nr. 10634970 \\sv-data-kbh\mdrapp\mdrapp\09_september_\bestyrelsen\kvd 3.XLSX Side
Læs mereEnergioptimering af de kommunale bygninger.
Energioptimering af de kommunale bygninger. Statusrapport og generation 2 02. juli 2013. Indhold: Indledning 2 Proces 3 Besparelsestal 4 Generation 1 5 Generation 2 5 Indledning: Assens kommune har besluttet
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereFaktaark om En fast Kattegatforbindelse
Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereVejtrafikkens udvikling
Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereSammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger
SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mere