NÅR VOKSNE KRÆNKER. på, hvad andre børn mon tænker på mens. Sommetider kommer jeg også til at tænke. de ligger og venter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR VOKSNE KRÆNKER. på, hvad andre børn mon tænker på mens. Sommetider kommer jeg også til at tænke. de ligger og venter"

Transkript

1 1 Sommetider kommer jeg også til at tænke på, hvad andre børn mon tænker på mens de ligger og venter NÅR VOKSNE KRÆNKER OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

2 2 INDHOLD Hvad er et seksuelt overgreb? 3 Viden er det bedste våben 6 Det strafbare overgreb 6 Det psykologiske overgreb 7 Har han rørt ved dig? 7 Særlige risikozoner 7 Internettet et frit mødested 8 Pornografi med børn 8 Usikkert omfang 9 Den uhyggelige mand nede i nummer 10 9 Hvem er de pædofi le? 9 Hebefi l en overset betegnelse 10 Kvinder kan også krænke 10 Når børn krænker børn 11 Den barnlige seksualitet 11 De seksuelle teenagere 11 Hvorfor sker seksuelle overgreb? 12 Ikke to krænkere er ens 12 Et samfundsproblem? 13 Børn i farezonen 13 Handicappede en særlig risikogruppe 13 Vores lille hemmelighed 13 Groomingens elementer 14 Et skridt i den rigtige retning 15 Gode råd til dig, som omgås børn og unge Sommetider kommer jeg også til at tænke på, hvad andre børn mon tænker på mens de ligger og venter Red Barnet er en del af Save the Children verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation. Red Barnet kæmper for børns rettigheder og giver akut og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark og resten af verden. Udgivet af Red Barnet 2011 Tekst: Betina Rangstrup Redaktion: Kuno Sørensen, Louise Dyring, Marianne Eriksen og Janne Tynell Foto: Carsten Ingemann/DAS BÜRO og Jan Grarup/ DAS BÜRO Design og produktion: Westring + Welling A/S Red Barnet Rosenørns Allé København V Telefon Giro ISBN

3 3 VIDEN ER DET BEDSTE VÅBEN Seksuelle overgreb på børn er i stigende grad kommet i medier nes søgelys. Det er positivt for kampen mod overgreb - men langtfra nok. Både forældre og fagfolk, der dagligt omgås børn, har brug for viden og redskaber for at kunne handle og give børn den beskyttelse, de har ret til. Viden er det bedste våben, når man fagligt og personligt skal forholde sig til seksuelle overgreb både forebyggende, ved mistanke eller måske i en helt konkret sag. I dette hæfte får du en bred introduktion til, hvad seksuelle overgreb på børn er. Hæftet er det første af tre hæfter henvendt til voksne. De to øvrige hæfter sætter fokus på, hvad man kan gøre, når mistanken om et overgreb opstår og på, hvordan man skal forholde sig, når mistanken bliver til en konkret sag. Red Barnet håber, at dette opslagsværk kan støtte forældre og fagfolk i kampen mod seksuelle overgreb på børn. Mimi Jakobsen generalsekretær i Red Barnet.

4 4

5 5

6 6 Hvad er et seksuelt overgreb? DET STRAFBARE OVERGREB Ifølge loven kan et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung være: Samleje eller anden kønslig omgang med børn under den seksuelle lavalder (<15 år) Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og ældre familiemedlemmer/ søskende (incest) Samleje eller anden kønslig omgang mellem unge under 18 år og adoptivforældre, pleje forældre eller andre opdragere eller undervisere Samleje eller anden kønslig omgang med unge under 18 år, hvis det udløser betaling (prostitution) Brug af børn og unge under 18 år som pornomodeller Blufærdighedskrænkelse af børn og unge under 18 år (beføling, blottelse eller sjofelt sprog) Voldtægt af børn og unge under 18 år. DET PSYKOLOGISKE OVERGREB Udover teksten i lovgivningen bør man også definere et seksuelt overgreb ud fra dets psykologiske konsekvenser. Eksempelvis er det ifølge loven strafbart, når en 14-årig har sex med sin 21-årige kæreste, selvom det psykologisk set ikke kan betragtes som et seksuelt overgreb. De to unge mennesker er måske ligebyrdigt forelskede og har sex, uden at det handler om den 21-åriges udnyttelse af en mindreårig. I en sådan situation vil der derfor ikke være tale om et psykologisk overgreb. Til gengæld vil et ikke-strafbart overgreb omvendt kunne kaldes et psykologisk overgreb. Det kan f.eks. være, hvis en ældre mand danner et venskab med en 15-årig på internettet for senere at overtale hende til sex. Selvom det seksuelle forhold ikke er strafbart, kan det i høj grad opleves som et psykologisk overgreb for den 15-årige.

7 7 Udadtil var min far en forgudet person. Han var et dobbeltmenneske HAR HAN RØRT VED DIG? Seksuelle overgreb behøver ikke indebære fysisk kontakt. Seksuelle handlinger uden fysisk kontakt kan både være et strafbart og et psykologisk overgreb. Ikke-fysiske seksuelle overgreb kan være at: vise barnet pornografisk materiale blotte sig for barnet opmuntre barnet til at overvære seksuelle handlinger fotografere/filme barnet i seksuelle stillinger belure barnet fortælle barnet om sine seksuelle fantasier SÆRLIGE RISIKOZONER Der findes ikke præcise statistikker, der viser, hvor størstedelen af seksuelle overgreb foregår. Men man ved, at en relativt stor andel sker i familien eller i den nærmeste omgangskreds, mens en langt mindre andel sker i daginstitutioner, skoler eller sport- og fritidssammenhænge. Det kan dog være en falsk tryghed at tale om særlige risikozoner for seksuelle overgreb. De kan finde sted alle steder, hvor børn og voksne omgås hinanden, og nogle gange der hvor man mindst venter det. Seksuelle overgreb kan også finde sted, uden der er voksne til stede, f.eks. når børn og unge krænker hinanden. INTERNETTET ET FRIT MØDESTED De digitale medier og internettet har åbnet nye muligheder for, at seksuelle overgreb kan finde sted. Mange voksne har svært ved at forholde sig til det sociale samvær, der foregår online. De sociale møder og venskaber, der opstår f.eks. i chatrum, foregår derfor ofte uden indblanding fra voksne omsorgspersoner. Seksuelle krænkelser gennem digital kommunikation kan både ske børn og unge imellem og fra en voksen med seksuel interesse i børn eller unge. De seksuelle krænkelser kan være sporadiske, f.eks. tilfældige møder med grænseoverskridende og seksualiserende henvendelser. Men de kan også ske som del af en længerevarende opbygning af venskab, hvor en krænker til

8 8 sidst får ofret til at indvillige i forskellige seksuelle aktiviteter. Dette kan være gennem et møde in real life, men det kan også ske gennem et webcam. En seksuel krænker kan bruge billeder og videoer optaget på webcam til at krænke yderligere ved f.eks. at offentliggøre dem på internettet eller sende dem til ofrets venner. Ikke mindst kan truslen om offentliggørelse bruges til at manipulere ofret til at gå endnu længere i den seksuelle relation. PORNOGRAFI MED BØRN Det er ulovligt at distribuere pornografi og utugtige billeder med børn og unge under 18 år. Men den nye digitale billedteknologi og de omfattende muligheder for deling på internettet har desværre gjort pornografi med børn til en stor og voksende industri. Aldrig før er der fremstillet så mange pornografiske og erotiske billeder med børn som nu, og man mener, at voksne betaler op til en milliard dollars årligt for at se børn blive seksuelt misbrugt (Red Herring 2002). Mange af de store og kommercielle produktionsselskaber af børnepornografi ligger i mindre kontrollerede dele af verden som Rusland og Østeuropa, men forbrugerne spreder sig over hele verden. Red Barnet har siden 1998 varetaget den danske hotline mod pornografi med børn, hvor borgere kan anmelde ulovlige billeder af børn på internettet. USIKKERT OMFANG Ligesom der ikke findes præcise tal for, hvor seksuelle overgreb foregår, findes der heller ikke sikre tal for omfanget af seksuelle overgreb. Mange seksuelle overgreb bliver aldrig anmeldt, og man kan derfor ikke vurdere omfanget ud fra tal hos kommuner og politi alene. Der er lavet flere spørgeskemaundersøgelser, men her kan det være svært at definere, hvornår noget skal kaldes et seksuelt overgreb. I en spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever angiver 2 % af drengene og 7,8 % af pigerne, at de har haft seksuel kontakt med en voksen, inden de var fyldt 15 år*. Heraf angav kun 12 % af drengene og 28,5 % af pigerne, at de oplevede det som et seksuelt overgreb. At seksuelle overgreb ofte afhænger af en subjektiv vurdering hos ofret, bidrager til, at præcise omfangstal er svære at opnå. * En voksen blev defi neret som én, der var fem eller fl ere år ældre end den unge selv. I en stor dansk spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. klasse var 8,5 % af drengene og næsten 30 % af pigerne inden for et år blevet opfordret på internettet af nogen, de ikke kendte, til at sende frække billeder/film af sig selv. En meget stor andel af både piger og drenge (>40 %) havde mødt personer i virkeligheden, som de havde lært at kende på nettet. 3,5 % af drengene og 2,3 % af pigerne havde i for bindelse med disse møder haft ubehaglige seksuelle oplevelser. (Kilde: Unges Trivsel 2008)

9 9 I begyndelsen skulle jeg tilfredsstille ham ved hjælp af hånd og mund. Han har altid brugt mig som en selvfølgelighed DEN UHYGGELIGE MAND NEDE I NUMMER 10 Forestillingen om den typiske seksuelle krænker som børnelokkertypen med fedtet hår og trenchcoat er sjældent i overensstemmelse med virkeligheden. Faktum er, at disse typer sjældent får lov til at være sammen med børn og derfor - selv hvis de ville - ikke har mange muligheder for at begå et seksuelt overgreb. I stedet må man erkende, at voksne, der på et tidspunkt begår seksuelle overgreb på børn og mindreårige, er en meget broget gruppe af mennesker. HVEM ER DE PÆDOFILE? Pædofil er en klinisk diagnose, som anvendes på voksne, der har en vedvarende og eksklusiv seksuel præference for børn. Begrebet bruges ofte forkert om alle voksne, der har begået eller vil begå seksuelle overgreb mod mindreårige. I langt de fleste tilfælde er det ikke en afvigende seksualitet men andre psykologiske og sociale forhold, der får en voksen til at begå seksuelle overgreb. En misvisende anvendelse af begrebet pædofil skaber ikke kun forvirring om, hvad seksuelle overgreb på børn handler om - det er også med til at stigmatisere området. Langt de fleste seksuelle krænkere af børn ville have foretrukket en voksen seksualpartner. Og mange af de diagnosticerede pædofile lever med deres afvigende seksualitet uden nogensinde at begå et overgreb. Man kunne med fordel blive bedre til at skelne mellem en pædofil person og et pædofilt overgreb, idet de to ting ikke nødvendigvis betinger hinanden. HEBEFIL EN OVERSET BETEGNELSE Psykologer og læger er begyndt at tale om nødvendigheden af at skelne mellem begreberne pædofili og hebefili. Hvor den pædofile seksualitet eller det pædofile overgreb retter sig mod børn før puberteten, retter den hebefile seksualitet eller det hebefile overgreb sig mod børn, der lige er blevet kønsmodne - dvs. teenagere. Det er vigtigt at skelne mellem de to kategorier, fordi de indeholder nogle forskellige mekanismer, og dermed også skal forebygges og behandles forskelligt. F.eks. er den hebefiles interesse ikke på samme måde som pædofili biologisk afvigende, da en teenager netop er kønsmoden. Interessen er dog stadig psykologisk og socialt afvigende, da der er tale om en interesse for den meget mere seksuelt uerfarne og psykologisk umodne teenager, som ikke kan indgå ligebyrdigt i det seksuelle forhold. En hebefil krænker kan dog bruge det biologiske aspekt til at overbevise sig selv om, at den seksuelle interesse og/eller relation er helt normal - og ikke handler om overgreb. KVINDER KAN OGSÅ KRÆNKE Nogle kvinder begår også seksuelle overgreb, men disse er oftere tabubelagte og opdages sjældnere. Det skyldes, at kvinder lettere end mænd kan være i tæt berøring med børn, uden at andre får mistanke om overgreb. Samtidig har drengeofre særligt svært ved at erkende overgrebene. De føler sig ofte selv skyldige og har svært ved at anmelde den kvindelige krænker. Kulturelt er det sværere for drenge at forene sig med en offeridentitet, og der findes en dominerende forestilling om, at en kvinde ikke kan begå overgreb på en dreng - uden at han selv har villet det. Der findes også eksempler på, at kvinder krænker piger f.eks. en lesbisk sportstræner, der har manipuleret én eller flere piger til seksuelle aktiviteter.

10 10 Jeg skulle tage mig af hende som en voksen mand og røre ved hende på en trøstende måde En opgørelse fra norske incestcentre viser, at 10 % af alle henvendelser var om overgreb fra en kvinde. Blandt de mandlige ofre rapporterede 25 %, at de havde været udsat for en kvindelig krænker. (Bufdir Norge 2010) NÅR BØRN KRÆNKER BØRN Børn og unge kan også krænke hinanden seksuelt. Når begge parter er under 15, er der ikke tale om strafbare overgreb, men derfor kan det godt være psykologiske overgreb. Og den seksuelt grænseoverskridende adfærd har negative konsekvenser for både krænker og offer. Ofte er de seksuelt krænkende børn og unge sårbare og har forskellige typer af omsorgssvigt i bagagen. Undersøgelser peger på vold i hjemmet som en særlig risikofaktor for udviklingen af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge, mens det kun er 20 % af de børn, der selv har været udsat for seksuelle overgreb, der krænker andre børn. (Strange 2006) I en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever angiver 18 % af pigerne og knap 5 % af drengene at have haft uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende. (Unges Trivsel 2008) DEN BARNLIGE SEKSUALITET For at forstå seksuelle overgreb er det nødvendigt at forstå den barnlige seksualitet. Hvis man ikke anerkender, at børn rummer en seksualitet, kan det være svært at forstå, hvordan seksuelle overgreb kan foregå uden fysisk tvang og vold. Men hvis man tror, at børns seksualitet er den samme som en voksenseksualitet, kan det være svært at forstå det store traume, som et seksuelt overgreb medfører for barnet. Ligesom barnets psyke er barnets seksualitet umoden, og dens udvikling er afhængig af den betydning, vi som voksne giver barnets oplevelser i verden. Barnets umodne seksualitet udtrykker sig blandt andet gennem leg, hvor den er en del af det normale forsøg på at forstå og nærme sig de voksnes verden. Ligesom det ikke svarer til et ønske om eller parathed til at gå i krig, når børn leger soldater, så svarer det heller ikke til et ønske om at gå i seng med mænd, når små piger imiterer seksuel adfærd og f.eks. vrider sig som Britney Spears. De kopierer naivt og uden underliggende seksuelle følelser de sociale spil, som de kan se større børn og voksne gå op i. Det seksuelle overgreb traumatiserer barnet, fordi det ikke er parat til at forstå dets betydning hverken kropsligt eller socialt. Den seksuelle relation sker

11 11 udelukkende på den voksne krænkers præmisser, og barnets kropslige oplevelse af overgrebet dikteres af den voksne. Dette kan blandt andet handle om, at den voksne fortæller barnet, at det er rart, og at barnet godt kan lide det. At krænkeren på forskellige måder manipulerer barnet til at hemmeligholde overgrebene, fratager yderligere barnet muligheden for at give oplevelsen mening i forhold til resten af dets hverdag og verdensforståelse. Krænkeren vil desuden ofte fortælle barnet, at den seksuelle relation er helt normal, og derfor bliver den blandet sammen med den normale omsorg, som barnet forventer fra de voksne, der omgiver det. DE SEKSUELLE TEENAGERE Når man taler om børn og unges seksualitet, bliver det væsentligt at skelne mellem den barnlige, umodne seksualitet og den udvikling mod en voksenseksualitet, som begynder i puberteten. Én af teenagealderens store opgaver er netop at udvikle den voksne og også den seksuelle identitet. Mange teenagere er seksuelt aktive i en tidlig alder og har seksuelle relationer til hinanden. Det er en helt naturlig del af unges udvikling. Men når vi taler om seksuelle overgreb, bliver det nødvendigt at forholde sig til dette aspekt. Som nævnt er der forskel på det pædofile og det hebefile overgreb, hvor det hebefile overgreb er et seksuelt overgreb på en mindreårig, som er kommet i puberteten. Overgrebet er derfor ikke biologisk afvigende, men må i stedet defineres ud fra dets psykologiske aspekter. Måske er den mindreårige allerede seksuelt aktiv, hvilket den seksuelle krænker kan benytte som argument for, at den seksuelle relation ikke er forkert. Dette forstærkes af, at vor tids teenagere i høj grad iscenesætter sig selv på en seksuel måde i både deres adfærd, påklædning og sprog. Teenageres store seksualisering af sig selv hører med til deres udvikling og stræben mod en seksuel identitet. Men selv om den kan ligne, repræsenterer den ikke en moden voksen seksualitet. En voksen med seksuel interesse i mindreårige kan både misledes af og udnytte teenagernes seksualisering af sig selv. Krænkeren kan bilde sig selv ind, at den seksuelle relation er ligebyrdig, men kan for at opnå den seksuelle relation samtidig udnytte den mindreåriges blanding af umodenhed og higen efter seksuelle erfaringer. I sjældne tilfælde kan en teenager under 15 år have en seksuel relation til en voksen, uden der er tale om et seksuelt overgreb. Særligt hvis der er tale om yngre voksne, f.eks. en 20-årig, kan begge parter rent faktisk være seksuelt og psykologisk jævnbyrdige i en seksuelle relation, som ingen oplever det som et overgreb. Når det handler om teenagere, kræver det derfor altid en vurdering af den enkelte sag at afgøre, hvorvidt der er tale om et seksuelt overgreb. HVORFOR SKER SEKSUELLE OVERGREB? Hvis der var en simpel forklaring på, hvorfor nogle mennesker ender med at begå seksuelle overgreb, ville problemet være nemt at bekæmpe. Seksualiteten er en vigtig del af den menne-

12 12 skelige natur, og seksuelle overgreb sker som andre psykiske og fysiske overgreb af mange forskellige årsager. IKKE TO KRÆNKERE ER ENS Ligesom seksuelle overgreb begås af mange forskellige årsager, er det også meget forskellige mennesker, der ender med at krænke seksuelt. Hos nogle handler det om behovet for intimitet, hos andre er det seksuelle behov dominerende, og hos andre igen er det et behov for at have magt over et andet menneske. Psykologisk forskning har derfor heller ikke givet et entydigt billede af den typiske seksuelle krænker, men peger i stedet på én eller flere forskellige psykologiske og sociale faktorer, der kan spille ind i udviklingen af den krænkende adfærd: Følelsesmæssig umodenhed Lavt selvværd Dårlige sociale færdigheder Antisociale personlighedstræk Dårlig evne til indlevelse i andres behov (empati) Problemer med at skabe intime og seksuelle forhold til andre voksne Selv at have været offer for overgreb i barndommen (både seksuelle og ikke-seksuelle) Skilsmisse Arbejdsløshed Misbrug af alkohol og stoffer. ET SAMFUNDSPROBLEM? Seksuelle overgreb er ikke samfundets skyld. Men det er heller ikke bare nogle forkerte og amoralske menneskers skyld. Seksuelle overgreb er som andre typer af overgreb et sørgeligt produkt af menneskelige relationer, som samfundet enten kan være med til at mindske eller fremme. For at beskytte børn mod seksuelle overgreb er det derfor vigtigt at tage fat i de forhold i vores samfund, som også påvirker området. Det kan f.eks. være:

13 13 Det skete gange fra jeg var omkring fem år, til jeg var cirka ni år Bekæmpelse af tabuiseringen af overgreb Udvikling og formidling af viden om overgreb Forbedring af seksualundervisningen og oplysningen til børn og unge Afklaring af procedurer ved mistankesager Bedre muligheder for psykologisk rådgivning og hjælp til både ofre, krænkere og pårørende Bekæmpelse af den voksende udbredelse af børnepornografi på internettet Mere effektive kommunale indsatser over for familier med omsorgssvigt og vold BØRN I FAREZONEN Alle børn kan blive ofre for seksuelle overgreb, men de ressourcesvage børn er især i farezonen. Børn, som måske mangler tryghed hjemmefra eller er ensomme. Disse børn er særligt modtagelige over for den kontakt og omsorg, som den voksne krænker bruger til at opnå den seksuelle relation, og de er nemmere at manipulere med løgne og trusler. Samtidig kan det være svært for omgivelserne at opdage, at et ressourcesvagt barn er offer for seksuelle overgreb, da de maskeres af mere tydelige problematikker som f.eks. en alkoholiseret forælder. HANDICAPPEDE Der er i de senere år kommet større fokus på børn og unge med handicap som en særlig risikogruppe for seksuelle overgreb. Desværre har der ikke i Danmark været megen forskning på området, men flere udenlandske undersøgelser peger på, at børn og unge med handicap har to til tre gange større risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb end børn og unge uden handicap. De handicappede udsættes både for overgreb fra andre handicappede men også fra omsorgspersoner som f.eks. familie og plejepersonale. Børn og unge med handicap er ofte mere sårbare over for overgreb, både fordi de er mere afhængige af at tilpasse sig de mennesker, der støtter eller plejer dem, og fordi de på grund af deres handicap kan have sværere ved at forstå eller fortælle andre om overgrebet. Ofte vil signaler på mistrivsel kunne forklares med barnets handicap, og mistanker om overgreb kan derfor lettere ignoreres. VORES LILLE HEMMELIGHED Det kan være svært at forstå, hvordan seksuelle overgreb kan ske, uden at nogen opdager det, og uden at ofret fortæller det til nogen. Grooming er et relativt nyt begreb, som indeholder en del af forklaringen. Grooming er den manipulerende relationsopbygning, krænkeren benytter sig af før, under og efter overgrebene. En vigtig del af groomingen er, at ofret selv føler sig skyldig i overgrebene og skammer sig over dem. GROOMINGENS ELEMENTER 1. Udvælgelsen: Her kan krænkeren skabe en indledende kontakt til ofret. Denne kan enten være til stede på forhånd eller ske tilfældigt, og en meget målrettet krænker kan måske indlede kontakt til et barn gennem et frivilligt job i en fritidsklub eller via internettet. 2. Venskab og tillid: Her etableres en god og positiv kontakt til barnet. Krænkeren kan blive en særlig opmærksom, omsorgsfuld, lyttende, trøstende og støttende voksen og kan på den måde få en meget stor betydning i barnets liv.

14 14 Min verden sank i grus, fordi mit verdensbillede, billedet af mit barndomshjem og af min far gik i stykker 3. Noget for noget : Efter en periode begynder krænkeren gradvist at stille krav til barnet krav, som kan blive mere og mere seksuelle. Krænkeren vil typisk true med, at barnet vil miste det gode venskab eller de andre fordele, barnet har ved kontakten med krænkeren. Der bliver i nogle tilfælde brugt pornografiske billeder af børn til at overbevise barnet om, at sex mellem børn og voksne er helt i orden. 4. Efter det første overgreb: Krænkeren kræver, at barnet tier stille om oplevelserne som vores lille hemmelighed. Krænkeren kan også komme med trusler om, hvad der vil ske, hvis barnet fortæller om det til andre. Det kan være, at de begge kommer i fængsel, eller at barnets mor vil blive slået ihjel. Krænkeren vil også forsøge at formulere sig sådan, at barnet føler både skyld og ansvar i forhold til de overgreb, der foregår. Krænkeren vil understrege det frivillige aspekt: Du ville jo godt være med til det i går og også i sidste uge. Jeg tror faktisk, at du godt kan lide det! 5. Grooming af omgivelserne: Det er også nødvendigt for krænkeren at skaffe sig det nødvendige frirum og alibi i forhold til omgivelserne. Krænkeren kan bortforklare forskellige tegn på en måde, så han eller hun fremstår som en meget omsorgsfuld og tillidsvækkende voksen. ET SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING Forebyggelse er det bedste våben i kampen mod seksuelle overgreb. Alle voksne, der til dagligt omgås børn og unge, må tage del i det forebyggende arbejde. Hvis du har læst dette informationsmateriale, har du allerede taget det første skridt i den rigtige retning. En større viden og øget opmærksomhed på det tabubelagte område vil nemlig ikke kun gøre det nemmere at opdage seksuelle overgreb men også gøre det sværere for en potentiel krænker at begå overgreb. Det er kriminelt at bearbejde et barn med henblik på at misbruge det seksuelt også selvom de seksuelle overgreb ikke bliver til virkelighed. I 2009 blev der afsagt en principiel dom, da en 73-årig mand fi k en måneds ubetinget og to måneders betinget fængsel for grooming af en 13-årig pige over internettet. Han var mødt op for at misbruge den 13-årig pige seksuelt, men reelt var den unge pige en voksen journalist, som havde arbejdet undercover i mere end et år for at afsløre seksuelle krænkere på nettet. Dommen sender et vigtigt signal til potentielle krænkere, der forsøger at få kontakt med børn via nettet. Red Barnet har i fl ere år været fortaler for, at groomingprocessen, dvs. voksnes forsøg på at lokke, manipulere og forføre børn til sex, bliver betragtet som en kriminel handling.

15 15 Men der er naturligvis tale om en hårfin balance. For det er vigtigt, at forældre og fagfolk ikke ser seksuelle overgreb overalt og skaber en stemning af mistro, f.eks. omkring tætte relationer mellem børn og voksne. På trods af en solid viden på området er det altid svært at vide, om tegn på mistrivsel eller afvigende adfærd er tegn på seksuelle overgreb. Og man må træde varsomt, da falske beskyldninger kan have store negative konsekvenser for de involverede parter. Den bedste måde, hvorpå man kan forebygge seksuelle overgreb, er ved at skabe et miljø omkring barn-unge-voksen relationer, hvor der er nærvær og åbenhed om de ting, der er svære. I et sådant miljø har overgreb og andre typer af mistrivsel nemlig ringe kår for at trives upåagtet. GODE RÅD TIL DIG, SOM OMGÅS BØRN OG UNGE Tilbring tid med børnene og de unge, og vis, at du interesserer dig oprigtigt for dem, deres verden, ideer og følelser. Skab en atmosfære i familie, institution mv., hvor man kan tale åbent om følelser, hvis man er blevet ked af det, eller nogen har opført sig på en måde, som har været ubehagelig. Lær børn og unge at sætte grænser og at respektere hinandens grænser både fysisk og psykisk. Udvis selv respekt for deres kroppe og grænser for berøring. Lær børn og unge at sige fra over for ting, som gør dem utrygge eller bange. Skab et netværk, hvor de føler sig trygge både i og uden for hjemmet. Tal med børn og unge om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder. Vis mod til at tage dialogen op med andre voksne om, hvordan man omgås børn og unge, hvis man ser noget, man ikke kan stå inde for. Tal med børn og unge om deres dagligdag og de ting, de oplever. Man skal ikke tvinge børn og unge til at fortælle voksne om alt, hvad de laver. Men hvis man udviser en generel interesse og åbenhed uden at være anmassende, er der større chance for, at de fortæller om negative oplevelser som f.eks. grænseoverskridende adfærd. Vis interesse og tal med børn om den verden, de bevæger sig i på internettet. Tal om både mulighederne og faldgruberne f.eks. hvad der kan ske, når barnet deler billeder af sig selv eller personlige oplysninger så som telefonnummer og postadresse. Klik ind på henvisninger og find oplysninger om steder, hvor du kan hente yderligere hjælp og rådgivning.

16 16

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

NÅR MISTANKEN OPSTÅR. ke lig, uden man får sådan nogle tanker. en mand skal have lov til at være mær. Tankerne er der - men for fanden,

NÅR MISTANKEN OPSTÅR. ke lig, uden man får sådan nogle tanker. en mand skal have lov til at være mær. Tankerne er der - men for fanden, 1 Tankerne er der - men for fanden, en mand skal have lov til at være mær ke lig, uden man får sådan nogle tanker NÅR MISTANKEN OPSTÅR OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2 INDHOLD Langt fra tanke til

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune Indledning Disse retningslinjer er målrettet dagtilbud, skoler, SFO og klubber i Stevns

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Forebyggelse af Seksuelle overgreb

Forebyggelse af Seksuelle overgreb Center For Sexologisk Rådgivning Forebyggelse af Seksuelle overgreb E-bog af Tanja Rahm Januar 2012 Når grænser overskrides gennem seksuelle overgreb, så frarøves også følelsen af, at have ejerskab over

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Red Barnets. venskabsfamilier

Red Barnets. venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Red Barnets venskabsfamilier Modelfoto: Louise Dyring/Red Barnet Mange børn og forældre i Danmark har brug for et ekstra netværk. En familie, der kan give en hjælpende hånd,

Læs mere

SAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb

SAMVÆRSPOLITIK. Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb SAMVÆRSPOLITIK Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Del II retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/unge i Ungdommens

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG

NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG 1 Jeg har været i krise lige så meget, som mange af forældrene har det. Ikke fordi jeg vil sammenligne det, for det er ikke NÅR EN MISTANKE ER BLEVET TIL EN SAG OM SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE 2

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Seksualpolitik for Sorgenfriskolen 01.09.14 Formål og målsætninger Vi ved, at børn med særlige behov kan være særligt udsatte for at blive seksuelt krænkede eller komme til at krænke andre. Formålet med

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Beredskabsplan. i sager vedrørende seksuelle overgreb. Børne- Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Børne- Ungeforvaltningen og Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-:

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-: Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Velkommen (-: Velkommen en lille introduktion Hvem er jeg? Hvem er I? Dagens Program 10:00-12:00 Velkommen, Udsatte børn og unge Hvem er ofrene?, Overgreb og grooming

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael POLITIK FOR KROP OG KØN Dagtilbud Als Nord Michael 1 Politik for krop og køn Dagtilbud Als Nord Vi har i Dagtilbud Als Nord lånt denne politik fra en institution i København NV. Dette efter tilladelse.

Læs mere

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Seksualpolitik 2014-2018. På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014-2018 1 På baggrund af Socialstyrelsens anbefalinger har Ishøj Kommune valgt at udarbejde en seksualpolitik. Seksualpolitikken

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI

Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 17 Offentligt 29.september 2016 Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter v. Camilla M. Kronborg - SIRI Definitioner "Ære...det er svært at forklare.

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester

Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Tjek for børnenes skyld om hvordan du indhenter og håndterer børneattester Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget. 2. udgave. 1. oplag 2008.

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

STOP DIGITALE OVERGREB NU!

STOP DIGITALE OVERGREB NU! STOP DIGITALE OVERGREB NU! KONFERENCE SCANDIC AARHUS CITY 04.05.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK Foto:Mette Frandsen PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI STOP DIGITALE OVERGREB NU! Red Barnet har en unik viden om bekæmpelse

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere