Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune

Transkript

1 Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn i dagtilbud, skoler, SFO, klub i Stevns kommune Indledning Disse retningslinjer er målrettet dagtilbud, skoler, SFO og klubber i Stevns kommune og indeholder procedurer for, hvordan personalet skal agere i tilfælde af viden om eller mistanke om overgreb, der er foregået i institutioner, skoler, SFO eller klubber. Ved viden om eller mistanke om overgreb, der er foregået i hjemmene eller en voksen i barnets netværk skal der altid rettes henvendelse direkte til Familieafdelingen. Det samme gælder, hvis mistanken ikke retter sig mod nogen bestemt, men er mere diffus, der evt. giver anledning til observation af barnet i en periode. Retningslinjerne er delt op i to dele, hvoraf den første del drejer sig om overgreb, der sker fra barn til barn. Den anden del drejer sig om overgreb, der sker fra medarbejder til barn. For at få en større viden ud vedrørende emnet findes der i bilagene en mere overordnet beskrivelse af mindre børns seksualitet. Der er desuden en beskrivelse af grooming, der som oftest følger forud et overgreb fra voksen til barn. Definition Den mest enkle definition på et seksuelt overgreb mod et barn er: Alle handlinger eller situationer, hvor en voksen eller en person over 15 år udnytter en mindreårig ved at inddrage denne i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov Der kan desuden være tale om, at børn kan krænke andre børn seksuelt: Et sådant overgreb er ikke strafbart, men har stadig alvorlige konsekvenser både for det barn, det går ud over og det barn som har en seksuelt bekymrende adfærd. Ethvert overgreb er skadeligt, og de største skadevirkninger sker, når overgrebene finder sted over en lang periode, og når der er en nær relation mellem barnet og krænkeren. Skadevirkningerne forværres, når der er tale om indtrængen i barnets krop. Følges overgrebene af vrede og aggression, øger det skadevirkningerne. Uanset graden af overgreb er det afgørende for barnets evne til at komme videre efter overgrebet, at der gribes ind så tidligt som overhovedet muligt! Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni 2009

2 Forebyggelse God faglighed og åbenhed i den daglige pædagogiske praksis i institutionerne, skolerne, SFOérne og klubberne er en forudsætning for at drøfte den daglige praksis i forhold til at forebygge seksuelle overgreb. I denne sammenhæng er det vigtigt at slå fast, at seksuelle overgreb aldrig er acceptable. Der skal være stor fokus på samværsformerne mellem børn og ansatte, idet faglig opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og kropsligt) er centrale i indsatsen for at forebygge og opspore eventuelle overgreb i institutionen, skolen, SFO en og klubben Personalet kan derfor med fordel sætte følgende punkter på dagsordenen: Drøfte og formulere retningslinjer (politik) for de ansattes samværsformer og fysiske kontakt med børnene og for børnenes samværsformer: Hvordan må man kysse, kilde og kramme børnene? Hvordan må børnene lege doktorlege og lignende? Hvordan bliver de ansatte rustet til både at lytte til børns udsagn, når de fortæller om kropslige/sanselige erfaringer (som de måske ikke forstår) og til at tale med børnene om børnenes egne og andres grænser ved bl.a. at tale om gode og ubehagelige følelser og oplevelser, gode og dårlige hemmeligheder Hvordan understøtter man en kultur, hvor man giver hinanden feedback på oplevelser og hændelser i det daglige arbejde med børnene? Hvordan sikres det, at forældrene ved, hvordan hverdagen i institutionen foregår? Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni

3 Håndtering af mistanke eller viden om seksuelle overgreb fra barn til barn 1. En aktuel sag opstår enten ved at medarbejdere opdager et overgreb eller ved at barnet/børnene fortæller, eller forældrene fortæller. Det kan også være, at barnet udviser tegn og signaler på mistrivsel 2. Skriv notater. Dato, referat af, hvad der er sagt og observeret. 3. Leder/ledelse orienteres 4. Leder/ledelse kontakter forvaltningens Kontaktgruppe. 5. Leder/ledelse bør overveje om der evt. skal udarbejdes en underretning 6. Ledelsen orienterer forældrene. Forældrene vejledes desuden med hensyn til en kontakt til en psykolog eller en børne -og familiekonsulent i Familieafdelingen. 7. Uanset konklusion og handling skal der i institutionen, skolen, SFO en eller klubben laves en plan for hvad nu. Er der behov for yderligere hjælp? Er der andre, der skal have besked? Er der noget, som vi skal holde øje med? Skal vi ændre noget i struktur, pædagogik eller rutiner? Lederen har ansvar for at informere alle involverede. Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni

4 Håndtering af mistanke eller viden om seksuelle overgreb fra medarbejder til barn 1. Enhver henvendelse, iagttagelse eller formodning om seksuelle overgreb skal altid tages alvorligt. 2. Skynd dig langsomt. Undgå panik 3. Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt til barnet og bekræft barnet i, at du tager det alvorligt. Lad være med at love, at du kan holde det hemmeligt. Du må aldrig afhøre barnet eller lægge ord i munden på barnet. 4. Lederen/ledelsen underrettes straks 5. Lederen/ledelsen skal lave et notat jf. Offentlighedsloven 6 over henvendelsen/observationen 6. Husk tavshedspligten 7. Lederen/ledelsen orienterer straks Skole & Institution og Kontaktgruppen 8. Uanset konklusion og handling skal der i institutionen, skolen, SFOén eller klubben laves en plan for hvad nu. Er der behov for yderligere hjælp? Er der andre, der skal have besked? Er der noget, som vi skal holde øje med? Skal vi ændre noget i struktur, pædagogik eller rutiner? Lederen har ansvar for at informere alle involverede Rådgivning og viden SISO: Telefonrådgivning for professionelle om børn og seksuelle krænkelser Telefon SMB: Team for seksuelt misbrugte børn, Rigshospitalet Telefon: Projekt Janus: Forsknings- og behandlingsprojekt vedrørende børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd Telefon: Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni

5 Litteratur Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold før, under og efter Inspirationskatalog, kan findes på Seksuelle overgreb mod børn i en daginstitution Rapport fra Århus kommune, kan findes på Handleplan for sager om seksuelle overgreb i daginstitutioner Anbefalinger fra BUPL og FOA, kan findes på Desuden finders der henvisninger til relevant faglitteratur på Kontaktgruppe vedr. seksuelle overgreb på børn Skole- og institutionschef Anton Svendsen antsve@stevns.dk Afdelingschef, Familieafdelingen Helle Sigaard helsig@stevns.dk Psykolog Vagn Sørensen vagsør@stevns.dk Socialrådgiver Birthe Rasmussen birras@stevns.dk Andre faggrupper vil blive inddraget efter behov Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni

6 Bilag 1 Børn og seksualitet Børn er født med en ubevidst seksualitet, der ikke må forveksles med den voksne seksualitet. Forskellen på barnlig og voksen seksualitet er først og fremmest, at den barnlige er ubevidst. Den består af følelser og fornemmelser, som ikke hænger sammen for barnet. Den anden store forskel er, at barnets seksualitet primært er rettet mod barnet selv den er ikke rettet mod et andet objekt, som det begærer. Seksuel leg/adfærd =Numselege, bollelege og doktorlege Det kan være at: Vise numser, tissekoner eller tissemænd frem aktiviteten kommer ofte til udtryk i forskellige former for lege (typisk de største børnehavebørn). Lege doktor eller sygehus eller andet, hvor man udforsker hinandens kroppe helt eller delvist afklædt, tegner på hinanden osv. Lege rollelege, hvor nogen boller ligger på hinanden med tøj på. Leger ovenstående lege bare med dukker eller bamser. Gode tommelfingerregler Legen foregår mellem ligeværdige, jævnaldrende børn, der også leger med hinanden i øvrigt. De finder altså ikke kun sammen omkring denne form for leg de er venner og der er ikke skæve magtforhold. Legen er frivillig for alle parter. Legen er spontan, og den foregår i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst. Den seksuelle adfærd er begrænset, hvad angår type og hyppighed, og børnene holder (midlertidigt) inde med legen, hvis en voksen siger, de skal. Hvad sker der, hvis man som voksen blander sig i barnets leg og udforskning Bliver barnet mødt med vrede, skam og afsky, hver gang det viser seksuel interesse, så vil barnets voksne seksualitet med stor sandsynlighed få en negativ skygge og måske endda blive forvredet og afvigende Det er ikke farligt at sætte grænser og at lære børn grænser og konventioner. Man må som voksen bare ikke overreagere eller ydmyge. Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni

7 Bilag 2 Hvad er grooming? Udvælgelse af ofre Grooming er en proces. Den begynder når krænkeren udvælger et område at afsøge ofre. Personen vil starte med at afsøge steder, hvor børn naturligt er til stede: skoler, legepladser, sports- og fritidsområder eller Internettet. Personen melder sig måske som frivillig til sports- eller fritidsaktiviteter, eller personen indleder venskaber med voksne som har børn, hvor vedkommende kan tilbyde at være babysitter. Alle børn kan blive udsat for seksuelle overgreb, men nogle børn er mere udsatte end andre. Børn som mangler selvtillid, ordentlig voksenkontakt og omsorg vil i højere grad være modtagelige for særlig opmærksomhed fra en voksen. Grooming Uheldigvis er det sådan, at de allerfleste krænkere er vældig gode til at omgås børn. De er i stand til at etablere en god og positiv kontakt til barnet. De forstår at være særlig opmærksomme, omsorgsfulde, lyttende, trøstende og støttende. En seksuel krænker giver sig ofte god tid til at opbygge det nødvendige kendskab og tilstrækkelig tillid hos barnet. Krænkeren kan på den måde få en meget stor betydning i barnets liv. Efter en periode hvor krænkeren udelukkende fremtræder som den gode og omsorgsfulde voksne, begynder denne gradvist at stille krav til barnet. Det behøver ikke i første omgang at være krav om aktiviteter med et seksuelt indhold, men krav om at barnet skal gøre noget for krænkerens skyld, som barnet ikke nødvendigvis selv har lyst til. Formålet med dette er at teste, hvor god eller stærk relationen er, og hvordan barnet reagerer på krav. Krænkeren kan for eksempel sige: "Nu har jeg gjort så meget for dig, fordi vi har noget helt særligt sammen, og så vil du ikke engang hjælpe mig en lille smule med det her?!" Krænkeren vil typisk true med at barnet vil miste det gode venskab eller de andre positive fordele barnet har ved kontakten med krænkeren. Indholdet i kravene bliver efterhånden mere seksuelt, og et egentlig seksuelt misbrug er nu en realitet. Der bliver i nogle tilfælde brugt pornografiske billeder af børn til at overbevise barnet om, at sex mellem børn og voksne er helt i orden. Krænkeren vil måske fremhæve billeder, hvor børnene smiler (fordi de er blevet instrueret i det) og på denne måde nedbryde barnets modstand. Når overgrebene er en realitet Selvom barnet nu udsættes for overgreb, fremstår krænkeren fortsat også som den gode og omsorgsfulde voksne i mange andre situationer. Barnet vil altså miste disse oplevelser med en voksen, hvis det nægter at medvirke. Krænkeren kræver, at barnet tier stille om oplevelserne "som vores særlige lille hemmelighed" og kommer med direkte eller indirekte trusler om, hvad der vil ske, hvis barnet fortæller om det til andre. Det kan være at de begge kommer i fængsel, eller at barnets mor vil blive slået ihjel. Krænkeren vil også forsøge at formulere sig, sådan at barnet føler både skyld og ansvar i forhold til de overgreb der foregår. Krænkeren vil understrege "det frivillige" aspekt. "Jamen du har jo ikke sagt at du ikke ville. Du ville jo godt være med til det i går, og også i sidste uge. Jeg tror faktisk, at du godt kan lide det!" Grooming af omgivelserne Det er også nødvendigt for krænkeren at skaffe sig det nødvendige frirum og alibi i forhold til omgivelserne. Omgivelserne afhænger af, hvor overgrebene foregår. Inden for familien er det ægtefællen, søskende, naboer, venner eller andre familiemedlemmer, som har kontakt med familien. Hvis overgrebene foregår hos spejdere, i sportsklubber, fritidsinstitutioner, daginstitutioner eller lignende, så vil omgivelserne typisk være andre børn, kolleger og forældre. Krænkeren er nødt til at finde tidspunkter og steder, hvor overgrebene kan gennemføres. Hvis andre begynder at undre sig over, at personen bruger meget tid alene med et barn, må der være en god forklaring parat: "Han er jo tit så urolig, så jeg tror, han har meget godt af at have noget tid alene med en voksen!" Og hvem kan modsige sådan en betænksom og omsorgsfuld voksen Retningslinjer vedr. seksuelle overgreb juni