Projektbeskrivelse: Værdier og resiliens hos unge i Maniitsoq

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Værdier og resiliens hos unge i Maniitsoq Anna Heilmann & Peter Berliner Sammenfatning og oversigt Baggrund En del af eleverne i skolen, på skolehjemmet og i Pilersitsivik har oplevet vold i hjemmene, alkohol- og hashmisbrug og har et lavt selvværd, sociale problemer og koncentrationsproblemer i skolen. En del af eleverne har erfaring med at føles sig nedgjort og mobbet af andre og oplever at være alene, når livet er svært. En del af de unge lukker sig inde med deres problemer i stedet for at tale med andre om dem. De unge kan have svært ved at kende egne og andres følelser. Det kan føre til adfærd, der opleves som grænseoverskridende og uden respekt for andre og for én selv. Der er mange seksuelle overgreb blandt de unge samt alt for mange konflikter, der fører til vold, ensomhed og tristhed i stedet for at blive løst på en fredelig og konstruktiv måde. Disse forhold er veldokumenterede gennem undersøgelser og gennem erfaringerne i Maniitsoq. En del unge flytter fra bygderne ind til Maniitsoq, hvilket kan betyde en udsat situation for mange af dem. Alle unge har brug for et støttende socialt netværk, hvor man sammen kan finde styrken til at fortsætte uddannelse, hvor man kan opleve at have værdi og hvor man sammen kan hjælpe hinanden til at undgå risikoadfærd i form af misbrug, vold og uønskede seksuelle forhold. Formål Det overordnede formål med projektet er at alle deltagerne i projektet trives, støtter hinanden og er i gang med en uddannelse. Projektets delmål er: (1) at alle deltagerne kender til mulighederne for uddannelse og enten er i job eller vil i gang med en uddannelse ved projektårets afslutning; (2) at alle deltagerne er med i et støttende socialt netværk med gensidig respekt, tillid og tryghed; (3) at deltagerne kan kende/genkende følelser hos sig selv og andre og at de kan beskrive og udtrykke deres følelser, holdninger og livsværdier gennem kreative og skriftlige former, så det styrker det sociale samvær og den gensidige respekt; (4) at alle deltagere kender de seksuelle og reproduktive rettigheder og at alle deltagere kan sætte grænser for deres egen og andres seksuelle adfærd, så de ikke føler sig krænkede eller krænker andre; (5) at alle deltagere har viden om fredelig konfliktløsning og kan gennemføre fredelig konfliktløsning i praksis. Indikatorerne på, at disse delmål nås, er:

2 1) At 90 % af de unge ved projektårets afslutning er indskrevet på en uddannelse eller er i arbejde 2) At 100 % af de unge i projektet angiver at de har mindst én fortrolig, som de kan snakke trygt med, når livet er svært. 3) At minimum 90 % af de unge igennem udfyldelse af spørgeskema og ved fælles interviews angiver, at de har øget kendskab til egne og andres følelser. At 95 % af deltagerne angiver at de føler sig glade og trygge det meste af tiden. At minimum 95 % af deltagerne oplever, at de er med i et socialt netværk, hvor de giver og modtager social støtte. At 95 % angiver, at de kan bruge skrivning og andre udtryksformer til at forholde sig reflekteret til egne og andres følelser. 4) At 95 % af deltagerne angiver, at de er i stand til at tale åbent og trygt med mindst én anden om seksualitet og eventuelle seksuelle overgreb og krænkelser. At alle deltagerne ved, hvordan de kan beskytte sig mod seksuelle overgreb. At deltagerne fortæller at de i fællesskab kan forholde sig til følgerne af seksuel vold på en åben måde uden tabuer, nedgøringer og skam. At 100 % af deltagerne angiver, at de kender til de seksuelle og reproduktive rettigheder. 5) At 95 % af de unge angiver respekt for andre, gensidig tillid og tryghed som væsentlige værdier hos dem selv. At 95 % af de unge angiver at de har en grad af selvrespekt og selvtillid og oplever at blive mødt med respekt og anerkendelse af de andre. At 95 % angiver at de bidrager til at skabe respekt og anerkendelse af de andre i gruppen. At 95 angiver, at de kender til fredelig konfliktløsning og kan udføre den i praksis både i gruppen og andre steder. 6) Procesindikatorer er at 80 % af deltagerne har deltaget i de fire workshops og gennemført disse. Dette gøres ved at deltagerne registreres mht. fremmøde. Baseline og resultats-måling vil ske gennem a) Oversigt over uddannelsesgraden blandt alle unge i Maniitsoq som sammenligning med denne gruppe, der deltager i projektet. Dette gøres via statistik. Oversigt over uddannelsesønsker i den deltagende gruppe. Dette gøres ved en fælles samtale på holdet/holdene. b) Interviews med de unge om forløb og resultater. c) Aktiviteter, der lader de unges stemmer blive hørt. Ved start af den første workshop gennemføres en aktivitet, der handler om at deltagerne fortæller om unge, der klarer sig godt på trods af modgang. Dette giver en kvalitativ forståelse af de unges egen oplevelse af resiliens, dvs. modstandskraft ved modgang i livet. Det giver samtidig ideer til de andre unge og er på den måde en aktiv og interaktiv baseline. Spørgeguiden til aktiviteten er på grønlandsk og findes i bilag I. Ved afslutning af hver workshop interviewes de unge om læringsresultater.

3 c) Anvendelse af spørgeskema om social støtte og værdier. Ved start og afslutning af hele forløbet anvendes dette spørgeskema for at se, hvordan de unge har udviklet sig undervejs i forløbet. Spørgeskemaet er på grønlandsk og findes i II. d) Anvendelse af spørgeskema om social resiliens i den deltagende gruppe. Dette skema måler graden af social støtte imellem deltagerne. Det tager cirka 40 minutter at udfylde og kan med fordel gøres sammen på holdet ved oplæsning af spørgsmålene. Spørgeskemaet skal oversættes til grønlandsk, da det nu findes i en dansk version. Det er udarbejdet af Peter Berliner og Hans Månsson for Red Barnet. Det kan ses i bilag III. Aktiviteter Projektet består i 4 workshops. Det er en god mulighed at gennemføre disse fire workshops i tæt samarbejde med Sapiik projektet idet mentorerne fra dette projekt kan indgå i workshopsene, hvor de kan deltage som en del af underviser teamet, blandt andet som sprog- og kulturformidlere. Der er derfor afsat midler til dette i budgettet. Workshop 1: At kende egne og andres følelser I denne workshop arbejdes der gennem kreative og aktive metoder med at kende, genkende og kunne udtrykke egne følelser samt at kunne genkende andres følelser. Dette øger muligheden for at kunne støtte hinanden i svære situationer samt for at kunne foregribe vold ved i tide at være opmærksom på egne og andres reaktioner. Der arbejdes med at udvikle gode måder at håndtere følelser, f.eks. vrede, forladthed, generthed og at være ked af det, nar man møder dem både hos sig selv og hos andre. Der arbejdes også med hvordan man kan holde fast i konstruktive følelser hos sig selv og sammen med andre. I aktiviteterne bruges masker, fotos, ord, billeder, teater, plancher, fortællinger, mv. En nærmere beskrivelse findes i bilag 1. Succeskriterium: At de unge beskriver og udtrykker forskellige følelser i billeder, tekst, masker, fotos og plancher for derved at styrke deres sociale følelsesmæssige intelligens. At de unge styrker deres mestring overfor følelsesmæssige udfordringer og aktivt arbejder med at skabe gensidig social støtte og netværk. Workshop 2: Køn, Krop og Seksualitet Omsorgssvigt, oplevelse af vold i hjemmet samt mobning ofte kan føre til risikoadfærd i form af vold og mange seksuelle kontakter samt jalousi indenfor seksuallivet. Seksualiteten er jo både en kilde til stor glæde, nærvær og kærlighed mellem mennesker og en årsag til seksuelle overgreb, voldtægter, uønskede graviditeter, aborter, kønssygdomme, jalousi og vold. Alt for mange unge oplever de negative sider af seksualiteten. Alt for mange unge har kun et lille kendskab til deres krops funktioner samt til, hvordan de kan beskytte sig selv mod ubehagelige oplevelser. Hvis éns selvværd er lavt og man har svært ved at genkende egne og andres følelser samt at man føler sig bange for at sige sin mening, så er man i øget risikogruppe for at blive udsat for seksuelle overgreb og misbrug. Workshoppens formål er at de unge bliver rustede til at passe på sig selv og andre, så man ikke risikerer at blive udsat for seksuelt misbrug eller at udsætte andre for det. Der arbejdes med at øge kendskabet

4 til de seksuelle og reproduktive rettigheder for derigennem at kunne styrke gensidig støtte, respekt og tryghed med særligt fokus på det seksuelle, idet en meget stor del af volden i Grønland er seksuel vold. Der arbejdes med kønsroller og lige rettigheder for kvinder og mænd. I aktiviteterne bruges plancher, skulpturer, drager, uroer, plakater, tekster, tegninger og fortællinger. Succeskriterium: at de unge kan udtrykke sig frit og uden tabuer omkring seksuelle emner, at de kender til de seksuelle og reproduktive rettigheder, at de unge kan beskytte sig mod seksuel vold og forstår den lidelse som seksuel vold påfører ofrene samt den nedbrydende virkning, den har på den gensidige respekt, tryghed og tillid i hele lokalsamfundet og i særlig grad i familier og parforhold. Workshop 3: at skrive historier, der giver trivsel og styrke til den enkelte og til fællesskabet Denne workshop bruger de unges historier til at styrke fælles refleksion og konstruktive følelser hos én selv og i fællesskabet. Der bliver taget afsæt i at kunne fortælle mangfoldige historier om sig selv, de andre og livet i det hele taget, så man ikke låses fast i blot én historie. Der arbejdes aktivt med billeder og tekst, portrætter og med at udvide éns hukommelse samt med historieskrivning som en måde af skabe dybde og udsyn over livet på og dermed at reflektere over de værdier, der betyder noget for én og i gruppen. Der fokuseres på aktivt at styrke respekten, tilliden og trygheden mellem deltagerne områder, som de unge i hele Grønland ser som meget betydningsfulde for at få et godt liv med resiliens og trivsel. Succeskriterier er at de unge får skrevet 3 5 tekster hver samt at de kan fremlægge deres tekster for hinanden og at de som gruppe kan lytte til disse historier på en anerkendende måde. Workshop 4: fredelig konfliktløsning. Denne workshop fokuserer på at kunne håndtere konflikter på en fredelig måde, så der kan opstå en konstruktiv dialog uden vold, men uden at undgå konfliktens indhold (idet konfliktskyhed sjældent løser konflikter på en brugbar måde i dag). Der tages afsæt i gode erfaringer med fredelig konfliktløsning, fælles værdier, at turde udtrykke sig og at kunne lytte til andre, at kunne holde fast i værdier og at kunne komme ud af aktuelle konflikter, herunder af voldelige relationer. Der bruges aktive metoder, tegninger, fotos, teater, egne videoer, aktive præsentationer, gensidige interviews og interviews af borgere i byen om værdier. Der arbejdes direkte med konkrete og aktuelle konflikter i de unges liv for sammen at finde fredelige, holdbare løsninger på disse. Succeskriterium: at de unge kan skelne mellem forskellige typer konflikter og løse disse på fredelige måder gennem anvendelse af dialog, samarbejde og fælles værdier. De fire workshops De fire workshops udgør en helhed med det fælles formål at styrke de unge i at tale åbent sammen om svære emner i livet ved gennem fælles aktiviteter at gensidig respekt, tillid og tryghed, sammenhold og social støtte. Dette sker ved at bygge på de gode erfaringer, som mange af de unge allerede har med trygge grupper, med respekt og med tillid og så udvide disse erfaringer til at omfatte alle og til at fylde stadig mere i dagligdagen så der bliver mindre stadig mindre tid til vold, til nedgøring, til mobning samt til seksuel vold og svigt.

5 De fire workshops kan samlet føre til udarbejdelse af en lille bog til de unge en form for manual til at bruge, når man møder modgang i livet. Den kan vise en del af produkterne fra de fire workshops og derved give ideer og forslag til andre unge også, som de netop kan bruge til at fremme trivsel og overkomme modgang ved at se, at de ikke er alene. En sådan lille manual/guide kan samtidigt bruges af undervisere og socialrådgivere til at støtte unge. Også uden denne manual vil de fire workshops kunne give et stærkt grundlag for de unge deltagere til at skabe social resiliens sammen og til at vide, hvordan man selv kan opbygge resiliens, trivsel og handleparathed over for livets udfordringer. De fire workshops kan kombineres på forskellig måde, således at 1 og 2 samles til én workshop og 3 og 4 samles til én workshop. Eller at 1 og 2 samles i én workshop og 3 og 4 afholdes som to selvstændige workshops. Kort præsentation Niviaq Korneliussen er forfatter. Niviaq har udgivet en række noveller og en bog Homo Sapienne på grønlandsk og senere oversat til en lang række sprog. Ulrikke Holm er grønlandsk sexolog. Elena de Casas er psykolog og underviser i seksuelle rettigheder, kreativitet og social resiliens i Mexico, hvor hun i 30 år har arbejdet med at styrke udsatte grupper, kvinder og børn, i at forebygge og komme sig over vold og seksuel vold, så de kan leve et godt, kreativt og aktivt liv. Peter Berliner er psykolog og professor ved Ilisimatusarfik. Har deltaget en række projekter i Grønland, herunder Matu, Paamiut Asasara, og Suinissaq uagut pigaarput. Augustine Rosing er specialestuderende på Institut for Kultur, Ilisimatusarfik. Augustine har været instruktør i Ruths Montgomery s workshops om seksualitet.