Årsplan 2.årgang 2010/2011 Rønbækskolen. Årsplan 2.årgang 2010/2011. Side 1 af 40

Transkript

1 Årsplan 2.årgang 2010/2011 Side 1 af 40

2 INDHOLD INDLEDNING OG STATUS... 3 LEKTIECAFE (SFO)... 3 VÆRKSTEDSUNDERVISNING... 4 SOCIALE MÅL... 5 ELEVERNES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING... 6 SUNDHED... 7 ÅRGANGS- OG KLASSEREGLER... 7 KLASSENS TID... 7 RO I KLASSEN... 7 ELEVERNES MEDINDFLYDELSE... 8 FAGLIGE MÅL... 8 RESSOURCETIMER... 8 TOSPROGEDE ELEVER... 9 EVALUERING... 9 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDET... 9 IT... 9 FOKUSPUNKT 2. ÅRGANG - EVALUERING...12 SFO...13 SPISE-HYGGE GRUPPEN...13 SPROGTIMEN...13 MOTION...13 MUSIK - DANS...13 DE 4 ELEMENTER...13 UDELIV OG LEG...13 SNITTE AKTIVITET...14 AFFALD...14 SELV- OG MEDBESTEMMELSE...14 EVALUERING...14 SOCIAL CAFÉ...14 RELATIONSSKEMA - PIGER...15 RELATIONSSKEMA DRENGE...16 LP...17 DANSK...17 MATEMATIK...19 BILLEDKUNST...21 KRISTENDOM...23 NATUR/TEKNIK...25 IDRÆT...27 MUSIK...29 KØLESKABSMODEL...30 SFO SMTTE...32 Side 2 af 40

3 Indledning og status Team 2 er et team bestående af 5 lærere og 4 pædagoger. 2.årgang består af 74 børn. På trods af stor udskiftning blandt personalet, ser vi tilbage på et vellykket år med gode og spændende udfordringer. Vores indtryk er, at børnene på 1. årgang har udviklet sig både fagligt og socialt, og arbejdet med at skabe en fælles årgangsfølelse er rigtig godt på vej. Vi oplever, at forældrekredsen bakker engageret og positivt op om skolens arbejde, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde. Teamets 9 kvindelige medlemmer har forsøgt at kompensere for genetiske mangler ved hjælp af drengeorienterede emner, som også har engageret og udfordret pigerne på årgangen. I dette arbejde har vi kunnet hente støtte og hjælp i teamets mandlige pædagogmedhjælpere, Anders og Jonas. Sidste år havde vi værkstedsundervisning som det ene fokuspunkt, og vi stillede os selv det spørgsmål, om det kunne være en bærende del af undervisningen. Vi erfarede ved årets slutning, at eleverne havde oparbejdet en evne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt i værkstederne. De forskellige tests, og den løbende evaluering har afspejlet et passende fagligt niveau, og vi konkluderede derfor, at værkstedsundervisningen kan og fortsat vil være en bærende del af undervisningen. Gennem værkstedsundervisning, støtte fra sprogcentret og det daglige arbejde med forforståelse, klarer vores tosprogede elever sig godt. Arbejdet med det kommunale fokuspunkt, Ro i klassen, har bidraget til et godt psykisk arbejdsmiljø. Det kommende års fokuspunkt er evaluering. Lektiecafe (SFO) Vi tilbyder, en gang om ugen, muligheden for, at deltage i faglig lektiecafé med en pædagog. Her giver vi børnene mulighed for, hjælp til lektier i en mindre børnegruppe. Vi vil i lektiecafeen bestræbe os på, at yde den støtte børnene har behov for, indenfor det faglige niveau børnene befinder sig på. Vi vil i lektiecafeen sammensætte børnene i mindre grupper indenfor deres faglige udviklingsniveau, for at de gennem det sociale samspil får muligheder for optimere deres læringsforhold. Vi vil i samråd med børnenes lærer og forældre vurdere børnenes behov for deltagelse i lektiecafé. Formålet med lektiecafeen er: At give børnene mulighed for lektiehjælp. At give børnene mulighed for at styrke deres faglighed. At understøtte børnenes forskellige behov for at lære. Definitionen på lektiecafeen er: Indholdet i lektiecafeen tilrettelægges, så børnene arbejder selvstændigt eller i mindre grupper, og med støtte fra pædagogen med lektierne. Samarbejde mellem børnene sammensættes ud fra forskellige kriterier som evne til samarbejde og fagligt niveau. Side 3 af 40

4 Pædagogen vil i lektiecafeen: Observerer børnenes behov for støtte til lektier, med henblik på at øget det enkelte barns læring. Støtte og hjælpe de enkelte børn eller grupper med lektier. Evaluering: På teammøder lære/pædagog. På teammøder pædagog/pædagog. Ved didaktiske overvejelser. Dialog med lærer, pædagoger og forældre. Ved løbende samtaler med børnene. Værkstedsundervisning Vi lærer på mange forskellige måder. Undervisningen vil derfor fortsat være bygget op omkring værksteder, hvor der er rig mulighed for at differentiere i niveau, men også i forhold til læringsstile (øje, øre, hånd og krop tilgodeses). Formålet med værkstedsarbejde er: At give plads til forskellighed At understøtte elevernes forskellige måder at lære på At eleverne bliver opmærksomme på de mange forskellige måder at lære på, og at alle har forskellige behov At eleverne øver sig i selvstændighed og dermed ansvar for egen læring Definitionen på værkstedsundervisning er: Børnene arbejder selvstændigt eller i små grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner Værkstederne introduceres løbende og børnene vælger selv eller placeres på et værksted. Der kan arbejdes med grupper ud fra forskellige kriterier som evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Indholdet i værkstederne tilrettelægges, så børnene kan arbejde selvstændigt eller med hjælp fra hinanden eller en vejledning Læreren: Observerer elevernes arbejde med henblik på at få øget viden om den enkelte elevs måder at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værkstedsarbejde. Støtter og hjælper enkelte elever eller grupper med værkstederne Kan arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Side 4 af 40

5 Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder at tilegne sig fagligt stof på og give mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, løbende nyt indhold og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Sociale mål Eleverne skal kunne lege og arbejde sammen på tværs af kønnene. Hver elev er en værdifuld del af klassen og af årgangen. Alle skal vise hensyn og drage omsorg for hinanden. Eleverne skal acceptere hinandens svage og stærke sider, så alle føler sig trygge. Eleverne skal lære selv at løse konflikter, lære at sige til og fra og få øje på hinandens signaler, så konflikter undgås. Eleverne skal lære at anvende positivt og anerkendende sprog over for hinanden. Mål for sociale kompetencer Ansvar for sig selv: At komme ind i klassen til tiden Finde sine ting frem (bøger, madpakke o.l.) Rydde op efter sig selv Pakke skoletaske (huske lektier/lektiebog, biblioteksbøger, idrætstøj/håndklæde). Tage hensyn til andre, så alle kan lære. Tage hensyn til sig selv og sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. Ansvar for det fælles Passe på tingene i klassen og i fællesrummet. Udføre små opgaver (oprydning, hente mælk o.l.). De overordnede sociale mål nås bl.a. ved: Fælles udflugter Fælles projekter/bånduger Fælles arrangementer Morgensamlinger Klassesamtaler og fortællekreds Klasseregler Tværfaglige emner Arbejde med forskellige læringsstile/intelligenser. Sociale mål børnene imellem At børnene: gennem samarbejde i hverdagen og i tværfaglige forløb får gode muligheder for at skabe faglige og sociale kontakter oplever et fællesskab gennem at lege, synge og bruge kroppen. oplever at forskellighed er godt Side 5 af 40

6 leger og mødes på tværs af klasserne og bruger en god tone i leg og samtale føler sig som et fællesskab og viser respekt og omsorg for hinanden at alle kan arbejde sammen med alle passer på vores ting, klasser og fællesområde, holder orden og giver plads til hinanden Sociale mål voksne og børn imellem At vi voksne: tager ansvaret for relationerne børnene imellem og mellem børn og voksne har en anerkendende og nysgerrig tilgang til børnene når omkring det enkelte barn, så alle føler sig set og hørt husker på at det enkelte barn handler med udgangspunkt i det, der er meningsfuldt for barnet Elevernes alsidige personlige udvikling Nedenstående overskrifter er hentet fra fælles mål elevernes alsidige personlige udvikling : Læringskompetence Mange måder at være og lære på: At børnene lærer på mange måder og bruger deres forskellighed konstruktivt At vi snakker om hvordan, hvor og hvornår vi kan lære Konkrete tiltag: fortællinger, læringsstile, mange intelligenser, værksteder, logbog som bruges året igennem. Forandringskompetence Lyst til at være og lære At vi sætter fokus på motivation som en forudsætning for at lære. Jeg vil du skal At lære at stå ved et valg Konkrete tiltag: mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver inden for et emne, være opmærksom på at eleverne har brug for individuel vejledning. Relationskompetence At være og lære sammen med andre At bruge fællesskabet som et konstruktivt læringsrum, hvor der opstår noget nyt At vi gennem oplevelser og praktiske opgaver skaber en følelse af fællesskab Konkrete tiltag: tværfaglige emner på årgangen, ture ud af huset i lokalområdet. Meningskompetence At forholde sig til at være og lære At eleverne oplever at skulle forholde sig til hinanden og tage stilling At eleverne skal kunne sige deres mening i klassen og se sig selv i forhold til normer og regler Konkrete tiltag: klassemøde/fortællekreds, hvor eleverne oplever at komme til orde og at lytte aktivt. Her vedtages et fælles sæt regler for klassen. Mobbeplanen og elevråd indgår i udvalgte klassemøder/fortællekredse ligesom undervisningsmiljøundersøgelser og andre materialer inddrages. Side 6 af 40

7 Sundhed Favrskov kommune har sundhed som kommunalt indsatsområde. I team 2 har vi fokus på sundhed i den åbne uge (uge 41). Derudover er vi så heldige, at vi i efteråret får to gæstelærere (sundhedsplejersker) på besøg. De vil undervise vores børn i sundhed. Projektet hedder Sundhedscirkus. Projektet stækker sig over fire dage af to lektioner pr. dag. Undervisningen kommer til at foregå klassevis i tæt samarbejde med klasselærerne. Børnene skal bl.a. omkring emnerne: bakterier, mad og måltid, venskab og familie og afslapning. Vi skal synge, læse højt, på drømmerejse, massere hinanden, arbejde i smagsværksteder, måles og vejes, lave rollespil, arbejde med tillidsøvelser og venskabsbånd. Vi ser meget frem til forløbet og glæder os meget til samarbejdet med sundhedsplejerskerne. Årgangs- og klasseregler Vi vil i begyndelsen af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, udarbejde årgangsregler, som i løbet af skoleåret og efter behov vil blive taget op til de fælles morgensamlinger. Derudover udarbejder hver klasse klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Det er intentionen, at disse regler evalueres og rettes til gennem skoleåret. Klassens tid Her vil vi arbejde med forskellige emner som: ansvar kammeratskab empati tolerance selvstændighed sprog og kommunikation konfliktløsning evaluering Ro i klassen Vi har fortsat fokus på ro i klassen. Det er vigtigt for både elevers og læreres psykiske arbejdsmiljø. For at minimere støjniveauet arbejder vi med både kort- og langsigtede tiltag. Kortsigtede: Vi beder forældrene sige farvel til deres børn udenfor klasselokalerne Vi beder eleverne gå stille ind i klasseværelserne om morgenen, finde en bog og begynde at læse stille for sig selv Lærerne går stille rundt i lokalerne og tysser sagte på de elever, som har lidt svært ved at være stille Vi arbejder med forskellige bordopstillinger i lokalerne Nogle elever får individuelle arbejdspladser I visse situationer spilles dæmpet beroligende/afslappende musik Der læses højt for eleverne mens de spiser madpakker Side 7 af 40

8 Langsigtede: Vi arbejder med konflikttrappen I konfliktfri situationer arbejder vi med fotos af forskellige situationer, hvor elever udtrykker følelser som sorg, glæde m.m. Klassens tid anvendes bl.a. til taktil massage, som gør eleverne mere rolige og forebygger mobning Lærerne har en anerkendende tilgang til eleverne Lærerne skælder så vidt muligt ikke ud eller råber efter eleverne Elevernes medindflydelse På anden årgang arbejder vi fortsat med at gøre eleverne bevidste om elevernes deres medindflydelse. I værkstedsundervisning, har eleverne medindflydelse, når de selv kan vælge værksted, og vælge hvilke opgaver de vil arbejde med. I opgaver hvor der kan anvendes flere forskellige materialer, kan medindflydelsen også komme til udtryk i materialevalg. Elevens medindflydelse bliver endvidere synlig ved klassesamtaler, hvor de kan give udtryk for deres mening og dermed påvirke processer i klassen, som f.eks. ved udarbejdelse af klasse- og årgangsregler. I de perioder vi har læsning i morgenbåndet, vælger eleverne oftest selv, hvilke bøger de vil læse. Faglige mål Følgende årsplaner er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets nye Fælles mål, som er trådt i kraft i Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: %20Maal% aspx Ressourcetimer Ressourcetimerne er fordelt på fem lærere og tre pædagoger på årgangen. Timerne vil primært blive anvendt til at støtte de fagligt svage elever, men også til at arbejde med elever der har det vanskeligt i forskellige situationer. Anvendelsen af timerne vil løbende blive taget op til overvejelse, og de vil blive anvendt, hvor behovet pt. er størst. Vi vil i perioder arbejde med holddeling indenfor klasserne og på tværs. Vi vil holddele med forskellige formål og sætte fokus på undervisningsdifferentiering. Dreng/pige at finde ind i nye arbejdsfællesskaber, venskaber og at lære af hinanden mht. adfærd og sprogtone. Gode arbejdsfællesskaber på tværs af faglig kunnen at lære af forskellighed og det at vi har forskellige kompetencer og stærke sider. Efter faglig kunnen at kunne udfordre alle elever lige netop der, hvor de er lige nu. Efter interesse og dermed fokus på motivation. Side 8 af 40

9 Tosprogede elever Vi vil fortsat have fokus på årgangens tosprogede elever: Vi vil støtte dem og de andre børn ved at arbejde med forforståelse i forhold til emner, bøger og temaer, som vi arbejder med i fagene. Vi vil udvikle den interkulturelle kompetence. Vi betragter lektiecaféen som en vigtig del af skoledagen. Evaluering På årgangsmøder, klassemøder/fortællekredsen og teammøder tales der om, hvordan det går med at være sammen på årgangen. Ved afsluttet værkstedsarbejde. Ved elevsamtaler Ved hjælp af tests Løbende i undervisningen Elevplan Evaluering er en løbende del af undervisningen. Vi bruger elevmapperne og logbøgerne som evalueringsmiddel. I logbøgerne formulerer eleverne egne læringsmål, og senere i forløbet skal eleverne undersøge, hvor langt de er i forhold til de fastsatte læringsmål, ligesom eleverne skal reflektere over, hvad de gerne vil blive bedre til. Eleverne skal reflektere over enkelte produkter, tests og fremlæggelser. Vi ønsker, at en evalueringssamtale med eleverne skal synliggøre, hvilke elementer i undervisningen der primært skal behandles anderledes i det næste læringsforløb. Ligeledes arbejder vi løbende med at udvikle statusbeskrivelser, som bruges i evalueringsarbejdet. Skole-hjem-samarbejdet I løbet af skoleåret vil der blive afholdt to forældremøder og to skole-hjem-samtaler henholdsvis i efteråret og i foråret. Elevplaner vil danne udgangspunkt for samtalerne i efteråret. Planerne sendes ud umiddelbart før samtalerne. Elevplanen giver en kort beskrivelse af barnet, personligt og socialt. Desuden vil der være en status på det faglige niveau i de enkelte fag samt fremadrettede individuelle mål. Primært i dansk og matematik. Før samtalerne gennemfører vi elevsamtaler med hvert enkelt barn. Den daglige kontakt til forældrene sker gennem Forældreintra, hvor billeder fra årgangens hverdag også kan lægges ud. Der informeres i løbet af skoleåret via Klassens Opslagstavle, og efter behov sendes beskeder til de enkelte forældre. I tilfælde af konflikter eller problemer opfordres forældrene til at ringe til læreren. Små beskeder eller sygdom skrives i kontaktbogen, der vises til en lærer. Forældre, der ikke har forbindelse til Forældreintra, kan benytte dette på skolen eller bede om at få informationer sendt hjem på papir. IT På årgangen vil vi anvende skolens overordnede mål for IT. De forskellige funktioner inddrages i fagene efter behov. Side 9 af 40

10 For at lette brugen af IT vil eleverne få en key-holder med deres log-in og kode. Vi har i løbet af det første år måttet konstatere, at eleverne har forskellige computerfærdigheder, og at ikke alle er lige modige i forhold til at kaste sig ud i arbejdet med computeren, men de fleste har glæder sig både til og over det korte introduktionskursus, de har fået i år. Vi arbejder på at eleverne efter 3. klasse kan få et Junior PC kørekort trin 1. Målene kan læses i deres fulde udstrækning på: Vi ønsker at se børn som gennem resten af deres skolegang løbende får udviklet deres kompetencer i brugen af it. De kortsigtede delmål er beskrevet nedenfor. Læreprocesser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge it - og medieværktøjer i procesorienterede forløb med hjælp fra læreren bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre bruge enkle computerprogrammer til spil og simuleringer Informationsindsamling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at bruge internettet kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer bruge en søgetjeneste bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet Produktion og analyse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren formatere tekst og tal bruge digitalt kamera bruge en digital lydoptager bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem i stand til at vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet modtage og sende en bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet Computere og netværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet kompetencer, der sætter dem Side 10 af 40

11 i stand til at kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder begynde og afslutte arbejde på en computer logge på et lokalt netværk gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk tage enkle forholdsregler vedrørende virus i forbindelse med fremmede filer indtage en god arbejdsstilling ved computeren bruge begge hænder på tastaturet Viden om it: at der kan forekomme uønsket information ved en søgning at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner at der er flere former for kommunikation på internettet at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet kende de forskellige dele af et skærmbillede kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige dele Refleksion over it-produkter: vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk Vi ønsker at se elever, som: er nysgerrige har lyst til at eksperimentere selvstændigt og sammen med andre kan arbejde selvstændigt med opgaverne kan samarbejde med andre elever kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med i stadig stigende grad anvender det redskab, der er bedst egnet til at løse en konkret opgave er i stand til selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at løse opgaverne på Tør spørge ind under gennemgang af nye programmer Undervisningen kommer hovedsageligt til at bestå i: kurser for en klasse selvstændigt arbejde par-arbejde omkring løsning af opgaver Lærerne følger løbende den enkelte elevs udvikling ved samtaler under arbejdet opfølgning på de mål eleverne selv har sat på Blomsten. Side 11 af 40

12 Fokuspunkt 2. årgang - Evaluering STATUS: Eleverne har stiftet bekendtskab med evaluering gennem porteføjlemappen i 0. og 1. klasse, samt løbende mundtlig evaluering. MÅL: At bevidstgøre eleverne i deres egen læringsproces At eleverne skal sætte sig realistiske mål, således at de i slutningen af skoleåret kan se deres faglige udvikling At vi bevæger os fra porteføljemappen som pralemappe til et evalueringsredskab At kunne evaluere elevernes udbytte af undervisningen. TILTAG: Lærerne opstiller kriterier for hvad der skal være i mappen, og sætter sig mål inden for disse. At holde samtaler med de enkelte elever hvor deres arbejdsmåder og kompetencer tages op At skrive dagbog At lade eleverne arbejde både selvstændigt, i grupper, på tværs af klasserne og kønsopdelt. TEGN: At eleverne giver udtryk for, at de har udviklet sig fagligt og socialt At eleverne bliver mere motiverede i det daglige arbejde At dagbogen bruges flittigt At eleverne reflekterer over egen læring EVALUERING: At holde samtaler med den enkelte elev At observere elevernes trivsel og faglige færdigheder løbende på årgangens teammøder At udarbejde elevplaner At bruge fortællekreds At bruge dagbog Tests Gennem adgangsbilletter begrunder eleverne deres udvælgelse til porteføljemappen Side 12 af 40

13 SFO Spise-hygge gruppen Nogle af eleverne på 2. årgang er mere stille og forsigtige end andre. Det er de elever som hurtigt overses i en travl hverdag. Vi har oprettet en Spise - Hygge Gruppe for at sikre os at disse elever også bliver set, hørt og forstået. Spise - Hygge Gruppen er en mindre gruppe på omkring 15 elever, som sammen med en voksen spiser eftermiddagsmad inde i et klasseværelse og ikke i cafeen som de øvrige børn. De sidder og spiser samlet ved ét bord, sammenlignet med aftensmadsbordet derhjemme. -Ro - Samtaler og - At lytte til hinanden, er de 3 forventninger vi prioriterer højst i Spise - Hygge Gruppen. Sprogtimen For at imødekomme Favrskov kommunes mål- og indsatsområder, vil vi videreføre Sprogtimen : Sprogstimuli af elever med utilstrækkelige sprogkundskaber. Udvælgelse af børn foregår i tæt samarbejde med lærerne. Sprog, skrivning og læsning hænger sammen og en god sprogudvikling fremmer en god skrive- og læseudvikling. Sprogtimen har til mål at fremme elevernes sproglige udvikling gennem målrettede aktiviteter, hvor sprogbrug er i centrum. Motion I uge 35 står motion og fysiske aktiviteter i højsædet. Alt fra svingende sjippetove til krabbefodbold. Vi vil klassevis give eleverne flere bud på hvordan man kan bruge sin krop, udover de traditionelle aktiviteter, så som fodbold og rundbold. Musik - Dans Vi vil fra uge 3 til uge 6 gennemføre et projekt omhandlende musik og dans. Højdepunktet vil være en fremvisning/præmiere for forældre i uge 6. Eleverne vil øve at samarbejde i grupper i en kaskade af sangteknikker og dansetrin. Sidst, men ikke mindst, vil de få lov at opleve succes ved at optræde med det de har øvet lå i tre uger. De 4 elementer Naturen består af fire grundlæggende elementer (vand, ild, luft og jord) der hænger sammen på kryds og tværs, som vi møder hver dag og nok tager som en selvfølge. Derfor vil vi i SFO undersøge de fire elementer gennem et 4 ugers projekt, hvor vi vil give børnene en forståelse for de fire fænomener. Udeliv og leg Udelivet rummer mange ressourcer. Uanset hvilken årstid vi vælger, fylder naturens foranderlighed os med sanseindtryk. Sanseindtrykkene påvirker os, vækker vores nysgerrighed, og gør os opmærksomme på vores omgivelser. Udelivet kan også ses i et sundhedsperspektiv fra flere forskellige dimensioner. Udelivet inviterer til bevægelse, og lydniveauet i uderummet er markant mindre, og for meget støj kan være en stressfaktor for børnene. Inderummet har i modsætning til uderummet, begrænsede og snævre rammer, derfor er inderummet med til at begrænse børns leg og bevægelse. Det er nogle af grundene til, at vi i SFO vægter udelivets værdier højt. Side 13 af 40

14 Snitte aktivitet At snitte med knive har mange forskellige kvaliteter, det giver den enkelte mulighed for at forme og skabe. Børnene kan fordybe sig, og erhverve sig færdigheder, det kan styrke koncentrationen, koordination, viljestyrke, samtidig kan det være med til at børnene oplever sammenhold i fællesskabet, da snitteaktiviteten indbyder til en hyggelig og inspirerende snak børn imellem. Denne kvalitet i snitte aktiviteten er nogle af grundende til, at vi i SFO vil tilbyde børnene at snitte. Affald Vi vil i SFO gerne være med til at sikre, at børnene kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på naturens værdifulde ressourcer. Det kræver at hvert enkelt individ tager et medansvar i at passe på naturen. Derfor vil vi i SFO give børnene en forståelse for naturens kredsløb, ved at børnene kommer ud i naturen og oplever, hvad der er naturens affald. De bliver vidende om at den har sit eget kredsløb, og hvad der er menneskers affald, som ikke indgår i det naturlige kredsløb, og som vi derfor selv må tage ansvar for. Selv- og medbestemmelse Vi tilstræber at give eleverne så meget medbestemmelse som den enkelte elev kan forvalte i de planlagte og voksenstyrede aktiviteter, samt i hverdagens beslutninger. Medbestemmelse er med til at styrke elevens ansvarsfølelse og tilhørsforhold i SFO-regi. Dette er elementer som eleverne skal udvikle i løbet af deres barndom, for at kunne navigere i samfundet senere hen. Evaluering Vi vil på teammøder, både egne og sammen med lærerteamet, evaluere på afsluttede emner. Dette være sig fælles åbne uger, fastelavnsarrangement samt øvrige emner vi arbejder med i løbet af året. Vi vil i referater notere hvad der gik godt, hvad gik ikke så godt og hvordan skal vi gøre en anden gang for at undgå eventuelle problematikker. Her er det vigtigt at videregive vores resultat af evalueringen til andre som er involveret eks. i åbne uger på tværs af årgangene. Social café Social café i SFO er en gang om ugen og varer ca. 1. time. Undervisningen foregår på følgende måde i et klasseværelse. Børnene ligger på en madras, og har et tæppe over sig, hvorefter de bliver guidet af en pædagog gennem en afspænding med afspændingsmusik. Når børnene har slappet af går de sammen to og to, for at give hinanden massage. Vi masserer på kroppen med tøj på, med ballstick bolde. Efter denne dejlige massage får vi rosiner og the, og snakker om, hvordan timen har været, og hvis der er nogle børn, som gerne vil vise noget, som de har oplevet, har vi også tid til dette. Målet med Social café i SFO børn der får massage bliver roligere, mere modne og mindre aggressive. De bliver bedre til at mærke deres krop, og bedre til at koncentrere sig. børnene lærer, hvordan man skal tage hensyn til hinanden i en stor gruppe, lærer at give sig selv et skulderklap, får selvtillid og selvværd. vi bruger materialet trin for trin og afspændingsmusik fra Phønix, som er tilegnet børnenes alderstrin. Side 14 af 40

15 Relationsskema - Piger Sociogrammer: Umiddelbart inden skole/hjem samtaler, vil pædagoger udlevere det nedenstående sociogram til alle forældre på årgangen. Forældrene udfylder disse sammen med deres barn og returnerer det til SFO igen. Analysen vil vise elevernes indbyrdes relationer i de 3 forskellige klasser. Denne statusanalyse er vigtig i forbindelse med at opdage evt. mistrivsel i forholdet til relationerne. SFO Hjem BAR N BAR N Bar n Bar n Bar n Bar n BAR N BAR N Fritid Skole Side 15 af 40

16 Relationsskema Drenge Sociogrammer: Umiddelbart inden skole/hjem samtaler, vil pædagoger udlevere det nedenstående sociogram til alle forældre på årgangen. Forældrene udfylder disse sammen med deres barn og returnerer det til SFO igen. Analysen vil vise elevernes indbyrdes relationer i de 3 forskellige klasser. Denne statusanalyse er vigtig i forbindelse med at opdage evt. mistrivsel i forholdet til relationerne. SFO Hjem BAR N BAR N Bar n Bar n Bar n Bar n BAR N BAR N Fritid Skole Side 16 af 40

17 LP I skoleåret startede vi på Rønbækskolen arbejdet med implementering af LPmodellen. I skoleåret starter vi så det konkrete arbejde med modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er en strategi og en ramme at tale indenfor, som lærere og pædagoger anvender, når de møder pædagogiske, sociale og didaktiske udfordringer i klassen eller på skolen. Alle lærere og pædagoger på skolen anvender strategien, for at skabe en fælles forståelse for hvordan udfordringer tages op. Arbejdet sker i samarbejde med Favrskov kommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Dansk I dansktimerne vil vi fortsat arbejde med specifikke danskfaglige aktiviteter som lyd og bogstavlære, skrivning, stavning og læsning samt med mere temaprægede aktiviteter. Værkstedsarbejdet vil også blive vægtet i 2. klasse. Formålet med dansk i 2. klasse er: At børnene bevarer deres lyst og interesse for at læse og skrive At børnene gennem læsning får oplevelser og viden At børnene bruger læsning og skrivning i hverdagen Vi vil arbejde med dansk på følgende måder: Tale/fortælle Lytte til andres fortælling Skrive og læse Dramatisere Lege og eksperimentere Arbejde med computere Grundlæggende aktiviteter: Lærerens oplæsning og fortælling Fælles læsning Individuel læsning Makkerlæsning Danskværksteder Skriftlighed på mange måder Form og organisering: Vi vil fortsat. i samarbejde med eleverne, variere undervisningen imellem de grundlæggende aktiviteter, tværfaglige emner, emnearbejder og specifikke danskfaglige forløb, læsekursus og begyndende litteraturundervisning. Året igennem vil børnene arbejde på mange forskellige måder. Det betyder, at undervisningen vil variere mellem: - klasseundervisning - samarbejde parvis - individuelt arbejde - værksteder Side 17 af 40

18 - gruppearbejde Evaluering: Samtaleark/individuelle samtaler Dagbog/portefølje OS 120 Kan/kan næsten modellen Løbende skriftlig og mundtlig evaluering af elevernes arbejder Hvad forventes børnene at kunne efter 2.klasse: Bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse Læse alderssvarende og relevante tekster Skrive enkle tekster om egne oplevelser, samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster Navigere rundt i Dansk på 2.årgang: Oversigt over emner og åbne uger Uge Emne Formål Feriekufferten fremstille collage, tegneserie og forberede fremlæggelsen Fremlæggelser af Feriekufferten samt opstart på Stav ABC Alle børn cykler 37 Åben uge Naturfaglig Fælles bog: Mis med de blå øjne ABC Manøvrebane Værksteder på tværs af årgangen Fælles bog: Mis med de blå øjne 38 Sexual undervisning Fælles bog: Mis med de blå øjne Aktiv rundt i Danmark fremme mundtlig fremlæggelse styrke læseinteressen blive hurtigere og sikrere læsere styrke motorikken skabe større sikkerhed i trafikken Kunne genfortælle bogens handling. Kunne udtrykke bogens indhold gennem bl.a. drama, tegneserie og dans. øge kendskabet til færdselsreglerne styrke det sociale liv fremme følelsen af fællesskab på årgangen fremme kendskab til egen krop fokus på sundhed 41 Æbleemne fokus på sundhed Side 18 af 40

19 Åben uge kendskab til naturens gang Arbejde med Ignora bøger litteraturarbejde (46-47) samt Sundhedscirkus. Fokus på sundhed Jul i gamle dage få kendskab til ældre generationers juletraditioner 1 UEA uddannelses erhvervs få viden om arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsorientering) Ar og Mi lære om hvordan en arbejdsplads fungerer 2 3 Palle alene i verden litteraturarbejde 4 Åben uge Indeholder Værdidag 5 6 Eventyr genrekendskab 8 9 Eventyr genrekendskab Trolde leve sig ind i fantasiens verden styrke kreativiteten 15 Åben uge Minisamfund opbygge et lille bysamfund og få det til at fungere 17 Havet lære om dyre og planteliv ved en østdansk kyst 18 Hyttetur fremme det sociale liv i klasserne Digte - poesi genrekendskab 23 Afdelingsuge fremme følelsen af fællesskab Åben uge Afrunding af skoleåret klar til næste skoleår Matematik Matematik er stadig sjovt Matematik kan stadig bruges til noget Matematik udfordrer stadig både krop og sjæl Vi ønsker at se elever, som: o Tør spørge ind under gennemgang af nyt stof o Er nysgerrige o Har lyst til at eksperimentere o Kan arbejde selvstændigt med opgaverne o Kan samarbejde med andre elever i større eller mindre grupper o Kan samarbejde med elever, som læreren har grupperet dem sammen med Undervisningen kommer hovedsageligt til at består i: o Fælles klasseundervisning o Værkstedsarbejde o Selvstændigt arbejde Materialer: Side 19 af 40

20 Som grundbog vil vi i matematik bruge Format 2 elevbog. Bogen bruges på klassen og arbejdes kun i derhjemme, hvis det er lektier man har for. Til ekstra matematik har vi Format 2 træningshæftet, som eleverne kan arbejde frit i og som eleverne gerne må arbejde i derhjemme. Herudover supplerer vi med værksteder, hyggematematik, spil, kopiark og IT-træning. Til hvert emne vil forældrene modtage et forældrebrev med introduktion til det nye læringsområde. Her vi der være inspiration til at arbejde med matematikken derhjemme Eleverne vil i løbet af året få ugentlige matematiklektier for. Evaluering: Vi vil benytte tre forskellige slags evalueringsformer færdighedsevaluering, begrebsevaluering og en standardiseret test. Færdighedsevaluering gør det enkelt for os at danne os et billede af elevernes faglige niveau. Denne evaluering består af en række entydige og lukkede opgaver. Elevernes færdigheder vurderes ud fra tre niveauer: Kan, Kan næsten, Kan med hjælp. Begrebsevaluering består af åbne opgaver og giver et indblik i elevernes grundlæggende begrebsforståelse. Færdigheds- og begrebsevaluering foretages efter hvert emne i grundbogen. Afslutningsvis foretages en større evaluering, der samler op på hovedparten af det stof, der er arbejdet med i indskolingen. Den standardiserede test tages i slutningen af skoleåret. Tværfaglige emner: Vi arbejder igen i år tværfagligt hvor det kan lade sig gøre. I år vil det være i følgende temaer: Sommer i Danmark - Feriekufferten ABC alle børn cykler Trolde Kompetencer Undervisningsministeriet lægger vægt på, at vi i matematikundervisningen specielt vægter nedenstående otte kompetencer gennem hele skoleforløbet, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) Side 20 af 40

21 danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Billedkunst Overordnede mål Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations og udtryksmiddel. Sociale mål og adfærd i lokalet Undervisningen skal bære præg af en positiv og engageret tilgang til faget, således at eleverne får mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Eleverne skal tage hensyn til og hjælpe hinanden. Undervisningen organiseres til tider i små grupper eller i par for inspirere hinanden, dele ideer og hjælpe hinanden. Vi lægger vægt på at lærer og elever taler anerkendende til hinanden og om hinandens produkter. samarbejde Vi samarbejder med årgangens andre fag og lærere, samt skolens emner for åbne uger så vidt det er muligt og relevant. Vi vil løbende inddrage IT, for at skabe større sammenhæng for eleverne, i de tværfaglige emner. Evaluering Der evalueres mundtligt i forbindelse med emnerne, og herigennem øges elevernes forståelse af billedbeskrivelse. Vi vil i løbet af året udstille elevernes produkter, og eleverne får mulighed for løbende at sætte relevante produkter i porteføljemappen. Opstart og afslutning på timerne For at tilstræbe ro, struktur og overblik starter timerne med en fælles snak. Her introduceres nye emner og teknikker samt status over elevernes arbejdsproces. Timerne afsluttes med fælles oprydning, hvor alle hjælper hinanden til hele lokalet er ryddet og fejet. Uge Emne/produkt Formål Uge Dørpynt til klassernes døre At udarbejde et fælles billede. Øvelse i at klippe med saks. Det færdige resultat sættes op på klassernes døre ind til Side 21 af 40

22 Uge Asger Jorn Ekstra opgave: Illustration til Mis med de blå øjne, tværfagligt med dansk. klassen. At anvende enkle teknikker i plant billedarbejde og eksperimentere med form, farve og komposition. Uge Cykler At eleverne fremstiller skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser. Uge 43 Efterårsblade At eleverne udforsker materialekvaliterne i nærmiljøet, og at anvende visuelle udtryk i fællesprojekter. Uge Julekalender At eleverne tegner med vægt på fortælling, andre sanseopleveser samt følelser og forestillinger. Uge Stykke for stykke billeder At eleverne kan anvende enkle farveblandinger og kan undersøge og vurdere egne og andres billeder. Uge 1-3 Forskellige tryk og efterbearbejdning. At eleverne kan anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage. Uge 5-6 Pustebilleder At eleverne eksperimenterer med form, farve og komposition. Uge 8-10 Små enkle dyr/ væsner i ler At eleverne udforsker og anvender forskellige rumlige materialer igennem konstruktioner. Uge Uge Uge Fantasiens lille firkant tværfagligt med emnet Trolde. Fælles emne sammen med alle andre billedkunsthold. Illustrationer til digte og poesi tværfagligt med dansk. At eleverne eksperimenterer med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger. At eleverne arbejder med enkle kombinationer af tekster og billeder, samt beskriver billeders indhold og historier i billedsamtaler. Side 22 af 40

23 Uge Sommerblomster og afrunding af året. Fælles snak om ideer og forslag til næste år. At eleverne kan anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden for tegning, grafik, maleri og collage. Eleverne har medbestemmelse i forhold til næste års årsplan. Kristendom Indledning Undervisningsforløbet til 2. årgang er udarbejdet med stor vægt på brugen af aktiviteter. På dette alderstrin skal eleverne styrkes i deres begyndende bevidsthed om religiøse og etiske emner. Vi mener, at dette arbejde styrkes bedst via forskellige læringsstile og diskussioner, der fremmer den enkelte elevs refleksion over emnet. Vi tilstræber, at undervisningsforløbene så vidt muligt indeholder en blanding af livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Arbejdsform Vi arbejder med grundbogen Liv og religion 2. Desuden bruges sange og salmer, IT inddrages bl.a. Vi vil inddrage letlæsebøger i arbejdet med de forskellige emner. Evaluering Gennem samtaler, opgaveark, quiz og udstilling evalueres løbende gennem året. Afslutningsvis udvælges eksempler til portfolio. Uge Emne Formål Hvad er tro? - Eleverne stifter bekendtskab med og forholder sig til begrebet tro. - Eleverne møder og forholder sig til fortællinger, der på forskellig vis fortæller om tro. - Eleverne får kendskab til, hvordan tro kan praktiseres. - Eleverne får kendskab til den kristne dåb, herunder fortællingen om Jesu dåb - Eleverne får en fornemmelse af, at der findes mange trosretninger Side 23 af 40

24 38-40 Hvad er misundelse? - Eleverne undersøger og gør sig tanker om begrebet misundelse. - Eleverne forholder sig til oplevelsen af misundelse. - Eleverne får kendskab til fremstillinger af misundelse i religiøse myter og fortællinger. - Eleverne møder og forholder sig til misundelsesbegrebet som det kommer til udtryk i forskellige kulturer og genrer Hvad er drømme? - El Eleverne undersøger og forholder sig til egne drømme. - Eleverne får indblik i forskellige måder at drømme på. - Eleverne får viden om drømmes betydning i religionerne. - Eleverne får udvidet deres kendskab til symbolik. 1-6 Hvad er det at være anderledes? 8-14 Hvad sker der, når man dør? - Eleverne skal have udfordret og undersøgt deres normalitetsbegreber. - Eleverne arbejder med og undersøger, hvad der ligger i forståelser af at være anderledes. - Eleverne arbejder med forskellige fortællinger, der giver indblik i, hvad det vil sige at være anderledes. - Eleverne får begyndende kendskab til, hvad profeter er for religiøse og anderledes skikkelser. - Eleverne arbejder med Jesu syn på de udstødte i hans samtid. - Eleverne får viden om, hvad der sker, når et menneske dør. Side 24 af 40

25 - Eleverne skaber sig en begyndende viden om forskellige ritualer forbundet med døden. - Eleverne får kendskab til forskellige måder at begrave et menneske på og forskellige forestillinger om døden. - Eleverne får kendskab til den kristne påskefortælling. - Eleverne arbejder med og får kendskab til forskellige traditioner forbundet med påskehøjtideligheden Hvornår er man stærk? - Eleverne forholder sig til begrebet styrke - Eleverne arbejder med fortællinger, som hver især kan være med til at belyse begrebet styrke. - Eleverne stifter bekendtskab med begrebet styrke, som den kommer til udtryk i religionerne. - Eleverne forholder sig til symbolerne på styrke. - Eleverne arbejder med og forholder sig til kendte og populære, stærke personer fra litteraturens og filmens verden. Natur/teknik Formålet med undervisningen er, at eleverne gennem egne oplevelser og erfaringer opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge, samt at de udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. I Fælles Mål er dette samlet i fire hovedområder: Den nære omverden Side 25 af 40

26 Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal desuden danne grundlag og interesse for det videre arbejde med fagene: Biologi Fysik/kemi Geografi Arbejdsformer: Arbejdet foregår med udgangspunkt i elevernes interesser og deres hverdag. I undervisningen inddrages: Sansning Direkte iagttagelser Enkle undersøgelser/eksperimenter Der veksles imellem individuelt, par og gruppearbejde. Evaluering: Samtaleark/individuelle samtaler Dagbog/portefølje Løbende skriftlig og mundtlig evaluering af elevernes arbejder Uge Emne Formål Feriekufferten kende de 4 verdenshjørner Hvor har vi været i ferien? lære enkle kortsignaturer menneskers levevilkår i andre lande Cykelemne ordne resultater og erfaringer på forskellig måde 37 Åben uge Naturfaglig uge - tværfagligt Manøvrebane Aktiv rundt i Danmark forløb 41 Åben uge Æbleemne at sende og modtage signaler i trafikken nonverbal kommunikation at øge kendskabet til menneskets sanser enkle regler for sundhed kendskab til et træs livscyklus årets gang for et træ Planter og dig planters spiring, vækst og formering nedbrydning og kredsløb menneskets samspil med naturen Stjerneemne lære om stjernehimmelen Side 26 af 40

27 lære om ændringer i dagens og nattens længde et kig ud i den helt store sammenhæng 1 6 Uge 4 Åben uge Vand lære vand har tre tilstandsformer hensyn til naturen, forurening og ressourcer 7-14 Skoven Trolde kende udvalgte planter og dyr fra skoven 15 Åben uge Minisamfund opbygge et lille bysamfund og få det til at fungere 17 Havet lære om dyre og planteliv ved en østdansk kyst 18 Hyttetur fremme det sociale liv i klasserne Havet/sten lære om dyre plantelivet ved en østdansk kyst skabe grundlæggende viden om hvordan sten skabes lære om forsteninger 23 fremme følelsen af fællesskab Åben uge Afdelingsvis Afrunding af skoleåret klar til næste skoleår Idræt Overordnede mål: Styrke elevernes motoriske udvikling Styrke elevernes kropsbevidsthed Styrke elevernes sociale udvikling Styrke elevernes kreative evner Udeperiode: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Terrænleg Simple o - løb ( + stjerneløb ), taljagt, bingoleg og fangelege samt Frisbeegolf indgår Løb Som fortræning til Motionsdagen føres eleverne gennem 3km ruten, der deles op med små indlagte opgaver Indeperiode: Emne: Boldbasis Side 27 af 40

28 Indhold: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Småspil og lege der arbejder med kaste, gribe, studse, sparke, slå og drible. Eks.: Grøftebold, partibold, stafetter og studsbold. Drama rytmik fantasilege Vi dramatiserer forskellige begivenheder. Eks.: Vinterdag eller tur til månen. Redskabsgymnastik Med udgangspunkt i Gymnastik som opgaveløsning arbejdes videre med: Afsæt landing rulninger hovedstand baglæns og forlæns omsving balancer Redskabsbane med pointjagt ved forskellige stationer anvendes til at introducere opmærksomhed omkring puls. Der snakkes ligeledes løfte/bære og faldteknikker. Gøgl og akrobatik Mange tillidsøvelser som optakt. Balancer og jonglering med forskellige redskaber ( fjer, tallerkener, køller, tørklæder, bolde, ringe ) Simple opstillinger, og små forestillinger indøves Udeperiode: Emne: Indhold: Emne: Indhold: Løb spring kast Småøvelser og lege der lægger op til atletik. Reaktions - og hurtighedstræning gennem leg. Boldlege småspil Eks.: Madrasbold, kurvebold, tøndebåndsbold, finsk rundbold, hånd/fodbold. Idet der er taget hensyn til elevønsker i årsplanen, har jeg valgt at inddele næste skoleår i ovenstående hovedområder. Vi vil anvende musik i forbindelse med opvarmningen, da det virker meget motiverende. Det vil være af stor betydning for mig, at vi har det sjovt og hyggeligt i idrætstimerne, og det vil være et mål at nå en kort fælles evaluering som afrunding af timerne. Jeg vil lægge vægt på, at klassernes sociale fællesskab styrkes gennem tillids og samarbejdsøvelser. Ps. Ret til ændringer forbeholdes Det vil være en stor hjælp, hvis I som forældre vil hjælpe med at huske idrætstøj og håndklæde ( samt skiftesko til den udendørs periode ), da dette er godt fundament for at grundlægge gode vaner. Side 28 af 40

29 Musik Udvikling af børns musikalitet er som at sætte et forstørrelsesglas eller en stjernekikkert for øjet og opdage at det er os selv, vi kigger på! (Peter Bastian) Det er vigtigt at musik og sang bliver præsenteret på en ordentlig måde overfor børnene. Det skal være sjovt og festligt, dejligt og skønt. Man skal kunne danse vildt og ligge stille. Man skal larme og svede, men der skal også være tid til omtanke og fordybelse. Trinmålene i musik efter 2. klassetrin er opdelt i tre kategorier: Musikalsk udøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Alle lektioner vil have elementer af de tre kategorier. Musikalsk udøvelse drejer sig på 2. klassetrin meget om at synge sammen og for hinanden. Børnene skal præsenteres for nye såvel som gamle danske sange, og de skal synges så hårene rejser sig. De vil også blive introduceret til forskellige sangteknikker, som hjælper dem til at synge kraftigt på en naturlig måde og intonere rent samtidig - naturligvis i børnehøjde. Musikalsk skaben dækker over, at bruge sig selv på en kreativ måde i musikken. Formålet er, at eleverne oplever, at det ikke nødvendigvis er svært at skabe sit eget produkt eller komposition, når de rigtige rammer er sat. Musikforståelse vil på 2. klassetrin dreje sig om at lytte til musik og tale om, hvilke instrumenter, der bliver spillet på, hvad eleverne kommer til at tænke på, og hvilken genre der spilles mm. Formålet med undervisningen i musik er bl.a.: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik At medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik Fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet. (Formål for faget musik stk. 1, 2 og 3, Fælles Mål) Evaluering Udover den daglige løbende evaluering, vil der blive benyttet videooptagelser, elevtegninger, hvor der tegnes eller skrives om musikoplevelser og evt. klasselog. Aktivitetseksempler Forskellige rytmiske lege, som har til formål at stimulere elevernes rytmiske sans Hit med sangen Sammenspil med trommer og xylofoner mm. Tegne en sang Musikforståelse og instrumentkendskab vha. Sigurd og Symfoniorkesteret Skrive/komponere en sang. Side 29 af 40

30 Køleskabsmodel Uge Dansk Matematik Musik Billedkunst Natur/teknik Kristendom Idræt SFO Hal/ gym.sal hver uge 32 Feriekufferten Sommer i Danmark Dørpynt Feriekuffert Hvad er tro? Terrænleg Velkommen tilbage fra ferie Spontanitet 33 Feriekufferten do l do Feriekuffert do Terrænleg Spontanitet 34 Fremlæggelser af feriekufferten Start på Stav 2 35 Fremlæggelser af feriekufferten Start på Stav 2 36 ABC alle børn cykler ABC alle Mis med de blå øjne do Asger Jorn Feriekuffert do do Udeleg / Spontanitet do do do do Klassevis motion i hallen / ude børn cykler do Cykelemne do do Grounding 37 Åben uge - Naturfaglig Naturfaglig uge 38 Sundhed Aktiv rundt i D. Mis med de blå øjne Tivoli Cykler Sundhed Aktiv rundt Danmark Hvad er misundelse? Løb Projekt til kulturhuset 39 do do do do do do Projekt til kulturhuset/ Havet Bevægelsesuge ( Åben Uge) 40 do do do do do do Projekt til kulturhuset / Havet 41 Åben uge - Sundhed Projekt til kulturhuset/ Havet 42 Efterårsferie Efterårsferie 43 Arbejde med Ignora bøger l Snak om Halloween Træer Efterårsblade og Halloweenpynt til klasserne Planter og dig Hvad er drømme? Boldbasis Havet Fjerne udstilling på biblioteket. Kræmmermarked + Halloween 44 do do Julekalender do do do Julegaveværksteder skolens fødselsdag do do do do do do Julegaveværksteder 46 Sundhedscirkus do do do do do Julegaveværksteder/ åben uge 47 Sundhedscirkus Sørøvere do do do Drama Julegaveværksteder december juleklippedag Juleemne do Stykke for stykke billeder Stjerneemne do do Åben dag Juleklip 49 do do do do do Rytmik Julebag, Juleklip,Julehygge Side 30 af 40

31 Kirkedag 17. Åben dag Årsplan 2.årgang 2010/2011 Rønbækskolen do do do do do do Julebag, Juleklip,Julehygge Uge Dansk Matematik Musik Billedkunst Natur/teknik Kristendom Idræt SFO Hal/gymn. sal hver uge 1 Mandag skolestart Ar og Mi UEA - undervisning Fødselsdag Tryk Vand Hvad er det at være anderledes? Redskaber Stilleuge 2 Palle alene i verden do do do do do Disco-uge 3 Palle alene i verden do do do do do Musik - og dansetema værdidag Åben uge Musik - og dansetema 5 Eventyr do Pustebilleder do do do Musik - og dansetema 6 Eventyr Vild med dyr do do do do Musik - og dansetema Afslutning samt opvisning 7 Vinterferie Vintertferie 8 Eventyr do Ler Skoven Hvad sker der når man dør? do Fastelavnspynt 9 Eventyr do do do do Gøgl/akrobatik Fastelavnsuge / fælles 10 Trolde Trolde do do 11 do do Fantasiens lille firkant do do do Båluge / Trolde 12 do do do do do do Snitteuge / Trolde 13 do do do do do do Åben uge /Udetema 14 do do do do do do Påske- og forårsklip 15 Åben uge - Minisamfund Affaldsuge/Minisamfund/skolefest 16 Påskeferie Påskeferie 17 Havet Kolonihaven Fælles emne sammen Havet med andre hold i billedkunst do Hvornår er man stærk? do Løb, spring og kast Trolde Stilleuge 18 Hyttetur do do Hyttetur do Hyttetur Stilleuge / Hytteture 19 Digte og poesi do do Havet og sten do Løb, spring og kast De 4 elementer / Vand 20 do do Illustrationer til digte og poesi do do do De 4 elementer / Luft 21 do Gårdbutikken do do do De 4 elementer / Jord 22 do do do do Boldlege De 4 elementer / Ild Side 31 af 40