Rehabilitering for kronikere i naturen

Transkript

1 Rehabilitering for kronikere i naturen Er udarbejdet af rehabiliteringsteamet: sygeplejerske Mette Wulff, Fysioterapeut Luis Perillo, Ergoterapeut, Pernille Anthonisen og Diætist Janne Møller Olesen i Sund Rebild, Rebild Kommune. Konsulent Nina Schriver, movementum. Projektet er baseret på move nnature, udviklet af Nina Schriver. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for projektet...3 Overordnet formål med rehabilitering...4 Delmål i forhold til bevægelse i naturen...4 Målgruppe...5 Forløbsprocessen...5 Metode...6 Pædagogisk tilgang...8 Erfaringer og læringsprocesser...9 Test og spørgeskemaer...11 Hvorfor netop disse test og spørgeskemaer?...12 Resultaterne...13 Evaluering naturtræning...14 Perspektivering

3 Baggrund for projektet I forbindelse med strukturreformen blev en række opgaver, som ikke tidligere er varetaget i kommunalt regi overført til kommunerne. Overordnet er opgavefordelingen den, at Staten fastlægger uændret de overordnede rammer, kommunerne varetager en række nye opgaver på sundhedsområdet, og de nye regioner har ansvaret for sygehus- og praksissektoren. For at sikre den bedst mulige opgaveløsning, herunder sikre at de nye opgaver får den nødvendige forankring i kommunerne og sikre samarbejdet på tværs af sektorerne, er der stillet krav om indgåelse af aftaler på en række områder; sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne skal således sikre samordning og sammenhæng for patientforløb, der involverer både regioner og kommuner. Af Sundhedsaftalerne fremgår 6 indsatsområder hvor henholdsvis regionens og kommunens ansvarsområder er beskrevet, ligeledes hvordan samarbejdet forventes udført. Der er herudover en række obligatoriske såvel som en række frivillige aftaleområder. Herudover aftaler den enkelte kommune i samarbejde med regionen bilaterale aftaler, opgaver kommunen dermed forpligtiger sig til at løse specifikt i egen kommune. Den bilaterale aftale er udarbejdet med udgangspunkt i den generelle aftale og indgår som en integreret del af hver enkelt sundhedsaftale. Under indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse er der bl.a. fokus på borgere med kroniske sygdomme. Rebild Kommune har i lighed med øvrige kommuner i Region Nord forpligtiget sig til aftaler inden for kronikerområder og dermed en øget indsats overfor de af kommunens borgere, der har en kronisk sygdom. I første omgang vil indsatsen være fokuseret på borgere med KOL, hjerte/kar-lidelser, diabetes type 2. Man ønsker overfor disse borgere at samle en tværfaglig indsats i den tidlige rehabiliteringsfase, med det sigte at borgeren får indsigt i og redskaber til at leve sit liv med en kronisk sygdom samtidig med at borgerens fokus flyttes fra sygdom til sundhed. Der er tale om nye type tilbud. Man har tidligere i regionen tilbudt borgeren diverse rehabiliterende tilbud som KOL-skole, diabetes-skole og hjerterehabilitering. Et tilbud om den tværfaglige og brede tilgang til borgeren med mulighed for både træning, mestring af og indsigt i sygdom, medicin og hvilke bivirkninger der kan være, har som sådan aldrig eksisteret som et samlet forløb i kommunalt regi. 3

4 Med dette udgangspunkt er der i regi af Sund Rebild tilbud om rehabliteringsforløb inden for kronikerområderne KOL, hjerte/karlidelser og diabetes type II ud fra følgende koncept: Træning i naturen skal være en del af Rebild Kommunes rehabiliteringsforløb. Deltagerne er på et rehabiliteringsforløb, der strækker sig over 12 uger med følgende hovedelementer: Bevægelse i naturen - 6 uger 1 gang om ugen à 2 timers varighed. 12 uger med undervisning 1 time samt indendørs fysisk træning 1 time, 1 gang om ugen. Målgruppen skal henvises fra egen læge, med efterfølgende opstartssamtale ved rehabiliteringsteamet. Fokus i opstartssamtalen er at klarlægge motivationen for den enkelte deltager samt orientering om projektets forløb. Det aktuelle hold bestod af 7 personer, men på grund af sygdom måtte 2 deltagere afslutte forløbet midtvejs. Overordnet formål med rehabilitering At styrke deltagernes ressourcer til egenomsorg og motivere til øget livskvalitet. At bidrage til en forøgelse at deltagernes fysiske aktivitetsniveau og forbedring af fysisk formåen, kræfter til socialt samvær og evt. arbejdsliv. Delmål i forhold til bevægelse i naturen At have fokus på at skærpe deltagernes opmærksomhed på egne kompetencer både fysisk, psykisk og socialt ved bevægelse i naturen. At arbejde med deltagernes motivation og initiativ til bevægelse i ukendte omgivelser. At bevidstgøre deltagernes bevægelsesmæssige erfaringer og oplevelser. Erfaringer der kan overføres til dagligdagens kendte omgivelser. 4

5 Målgruppe Målgruppen er defineret i kronikerpyramiden fra sundhedsaftalen for forebyggelse og sundhedsfremme. Patienter med middelsvær (niveau 2) sygdomsforløb, i stabil periode indenfor KOL, Hjerte/Kar-lidelser og Diabetes type 2. Patienten må ikke lide af svære konkurrerende lidelser. Borgere med let til moderate (niveau 1) sygdomsforløb inden for KOL, Hjerte/Kar og Diabetes type 2. Patienten skal kunne transportere sig selv og være i stand til at deltage i rehabiliteringsforløbet. Forløbsprocessen Bevægelse i naturen fandt sted ved Vedsted Skovhus i Skørping og rehabiliteringsteamet deltog med 2 3 personer. Deltagerne tilrettelagde selvstændigt transport til og fra området. Vi mødtes på et aftalt sted i naturen, hvor vi inden opvarmning i plenum tog en generel refleksionsrunde og opsamling på, hvordan det var gået siden sidst, denne dialog foregik med afsæt i logbog skrivningen. Hver enkelt deltager fik mulighed for, at udtrykke hvad der var væsentligt at have fokus på efter sidste seance med bevægelse i naturen. Dette blev udgangspunktet for dagens træning. Opbygning af bevægelse i naturen : Opvarmning 20 minutters konditionstræning ved gang på udvalgt rute 40 minutter med bevægelse i naturen gennem leg ved brug af skovens muligheder 20 minutters konditionstræning ved gang på udvalgt rute tilbage til mødested 15 minutters afspænding min logbog skrivning. Som udgangspunkt havde naturtræningen ovenstående ramme. Undervejs i forløbet blev disse rammer mere flydende, da rehabiliteringsteamet blev mere erfarne og trykke ved træning i 5

6 naturen og fik bedre kendskab til terrænet og deltagernes fysiske formåen. Metode Ved at opstarte i plenum med en generel refleksionsrunde, får deltagerne mulighed for, at blive gjort opmærksom på de små og store sejre ved bevægelse i naturen. Rehabiliteringsteamet støtter deltagerne i den løbende refleksion ved at stille spørgsmål ved deres oplevelser og erfaringer. Ved den opmærksomhed af de små og store sejre, giver det mulighed for en øget motivation, samt det at turde tage initiativ til egen bevægelse både til træning og i deltagernes dagligdag. Ved bevægelse i naturen er der fokus på vejrtrækningsteknikker. Hvor borgerne trækker vejret langsomt ind gennem næsen indtil de føler at lungerne er fyldt med luft. Herefter spidses munden som om de skal fløjte og derefter puste helt ud. Vejrtrækningsøvelserne giver deltagerne mere luft til lungerne og afspænding til musklerne. Deltagerne opfordres til at benytte vejrtrækningsteknikkerne i hverdagssituationer hvor de mærker et behov. Ved opvarmning hæves muskel/kropstemperaturen så kroppens kemiske reaktioner foregår hurtigere. Nervesystemet fungerer bedre og hurtigere, bevægeligheden i led og muskler forøges markant og risikoen for skader falder. For at deltagerne kan arbejde med oplevelser og erfaringer samt deres opmærksomhed på egne kompetencer i bevægelse i samspil med naturen, får deltagerne mulighed for, at arbejde med egen kontrol i 6

7 naturen. Dette ved at finde egen balance på forskelligt underlag, som bark, stier, græs, på sten, på træstammer, forhindringsbaner m.v. og derved justere sine bevægelser/balance i forhold hertil. Tema: Vi har løbende arbejdet med temaer i træning i naturen, hvor forskellige bevægelser, øvelser og udfordringer er blevet afprøvet. Deltagerne kan arbejde med bevægelse i forskellige retninger, vægtoverføring og bruge armene som medsving for derefter at genoprette balancen. Ved arbejde i ujævnt terræn og på forhindringsbane bliver deltagerne ligeledes udfordret i forhold til styrke og udholdenhed. Deltagerne får mulighed for, at arbejde med tillids- og koncentrationsøvelser, hvor de udfordrer hinanden balancemæssigt og det at kunne være tryg ved partneren. Dette ved at lave forskellige pindeøvelser og det at skulle følge efter hinanden med åbne eller lukkede øjne. I processen med angst for det uforudsigelige og ukendte får deltagerne mulighed for at gå en fast rute, der bliver genkendelig for dem. Målet er, at deltageren skal gå hele ruten uden pauser, som en del af konditionstræningen. 7

8 De får mulighed for, at arbejde med at holde sig oprejst når de blev trætte, uden at føle angst, samt at arbejde målrettet med at øge gangdistancen ved hjælp af skridttæller. Midtvejs får de mulighed for at tage udfordringer op i forhold til, at gå opad høje bakker både forlæns, baglæns og sidelæns. Ved at udfordre terrænet kan de arbejde med kroppen, det at svede, at blive træt og at mærke sin puls, gennem individuel tilpasset fysisk anstrengelse. Ved afspændingsøvelserne var der fokus på at øge deltagernes muskelbalance og stimulere kredsløbet. Afspænding fremmer regenererende processer, nedsætter stressreaktioner og aktiverer immunsystemer samt forbedrer vejrtrækningen. Refleksioner Deltagerne bliver opfordret til, at reflektere over, og skrive dagens væsentligste erfaringer/oplevelser ned i logbog, da vi dermed kan lave opsamling i plenum næste gang. Deltagerne kan ligeledes, til slutevaluering, kigge tilbage i deres logbog og samle op på eventuelle væsentlige emner. Ved logbogsskrivning kommunikerer de med sig selv i forhold til, hvad der er væsentligt at tage afsæt i ved bevægelse i naturen, samt i forhold til evaluering af forløbet. Logbogsskrivning giver ligeledes mulighed for, at give deltagerne bedre indsigt samt forståelse for de kompetencer de har, således der bliver en overførelsesværdi til de daglige aktiviteter. Pædagogisk tilgang Som udgangspunkt sætter rehabiliteringsteamet rammerne for bevægelse i naturen, men med erfaring og med deltagernes refleksioner, bliver processen tilrettelagt løbende. Deltagerne bliver således inddraget ud fra deres refleksioner og egne forudsætninger. Deltagerne arbejder med alle udfordringer både individuelt samt parvis og vælger selv deres individuelle tempo ud fra egen fysiske formåen og vurdering. Deltagerne skal på eget initiativ ud fra erfaringer fra sidste gang finde lysten til, at arbejde med de forskellige øvelser med fokus på vejrtrækningen. 8

9 Med indlagte pauser ved de forskellige øvelser i naturen, får deltagerne mulighed for korte refleksioner og får sat ord på deres oplevelser i dialog med rehabiliteringsteamet. Deltagerne arbejder på egen hånd, for at få mulighed for, at styrke deres egne kompetencer i forhold til at komme med input til bevægelse i naturen og i forhold til at overføre bevægelserne til deltagernes øvrige daglige aktiviteter. Ligeledes får deltagerne en oplevelse af, at være med andre og får mulighed for at skabe sociale relationer, sammenhørighed samt tryghed som rehabiliteringsteamet opfordrer dem til at bygge videre på. Erfaringer og læringsprocesser Det har for rehabiliteringsteamet, været en udfordring ikke at være i trygge og faste rammer, som en træningsrum definerer. I naturen er der mange uforudsigelige elementer der udfordrer fra gang til gang. For eksempel vejret, terrænet og naturens materialer kan variere. Ved at tage deltagerne med på råd, har vi dog fået løst udfordringerne, og fanget mulighederne samtidig med, at deltagerne har fået mere mod på at give indspark til bevægelse i naturen. I naturen er rehabiliteringsteamet således en medspiller, der giver input til at arbejde med deltagernes forudsætninger. Rollen som den professionelle/specialisten fremgår ikke nær så tydeligt, som ved de indendørs rammer. Som de professionelle deltager vi i øvelserne og bliver derfor også udfordret i terrænet og derved slipper vi delvis rollen som den professionelle. Deltagerne på holdet bliver i samarbejde med rehabiliteringsteamet en aktør for planlægningen af træningen. Hvor i mod i en træningssalen er den professionelle ikke fysisk involveret i øvelserne og er hovedsagelig igangsætter. Vi oplevede at deltagerne som udgangspunkt, havde en dårlig kondition, dårlig udholdenhed, mangel på viden om vejrtrækningsteknikker. De var ikke opmærksomme på egne kompetencer og formåen og de havde en stor angst, for at presse sig selv fysisk og få pulsen op. De havde ingen viden om hvordan de gradvis øger deres kondition, balance og styrke og derfor presser nogle deltagere kroppen uhensigtsmæssigt meget og andre for lidt. Deltagerne gav udtryk for at være utrygge i de nye omgivelser og holdt mange pauser under bevægelse i naturen. Årsagen til dette var, at de havde mange refleksioner over egen tilstand, når de andre deltagere enten var stærkere eller svagere end dem selv. 9

10 Deltagerne var nysgerrige og motiveret for konceptet Træning i naturen. Alle var med på øvelserne og ofte med et smil på læben Tænk hvis nogle ser os blev der indimellem sagt. Midtvejs i forløbet tog deltagerne mere og mere initiativ til bevægelse og motivationen blev gradvist øget, jo tryggere de blev i omgivelserne, til gruppen og det at udfordre det planlagte og give plads til det spontane. Deltagerne begyndte at sætte egne mål for bevægelse i naturen i takt med den øgede kropsbevidsthed, trygheden og de øgede ressourcer. Dette ved, at nu skulle de gå så og så langt i et øget tempo, eller i dag skal jeg udfordre den store bakke 2 gange m.v. Ofte gerne hvor udholdenhed, balance og styrken blev udfordret. Der blev færre og færre pauser og de endte med at gå den planlagte gangdistance uden pauser ved slutningen af forløbet. Rehabiliteringsteamet har løbende i undervisning opfordret og motiveret til på eget initiativ at fastholde træning i dagligdagen. Vi oplever at deltagernes træning er blevet en naturlig del af hverdagen og de har derfor lavet aftaler om, fortsat at mødes i naturen en gang om ugen. Deltagerne udfordrer her sig selv og hinanden i at gå længere ruter samt at komme uden for stierne i ukendt terræn uden rehabiliteringsteamet. Ved at arbejde i naturen skabes der rum for, at deltagerne kan udfordre sig selv og se muligheder i ukendt terræn og arbejde med hele kroppen. Dette er med til, at styrke deres kompetencer samt det at kunne agere i nye omgivelser. Derved overføres bevægelserne nemmere til de vante omgivelser i hverdagen. De lærer altså at slippe kontrollen lidt efter lidt og skabe nye udfordringer for sig selv. Deltagerne har haft en oplevelse af samhørighed med ligestillede på andre måder end ved indendørs træning, hvilket har været en succesoplevelse for dem. Det, at få en forståelse for, at man godt kan træne og bevæge sig i andre omgivelser end i et træningscenter, hvor rammerne er mere foruddefinerede har været afgørende for deltagerne. De har fået en oplevelse af, at kunne rumme store udfordringer for bevægelighed i naturens rum kontra træningsrummet. Deltagerne har fået indsigt i hvad de kan og hvad de ikke kan i forhold til deres diagnose, men også fået oplevelsen af, at kunne sige jeg 10

11 kunne godt klare udfordringen og det gør ikke noget, at jeg ikke kan, hvad de andre kan. Endvidere har deltagerne fået en forståelse for, at se muligheder frem for begrænsninger. De kan udføre de forskellige bevægelser efter de kompetencer de har og efter der fysiske formåen, i det tempo der passer til dem. For deltagerne opleves det ikke som fysisk motion, som ved indendørs træning. Deltagerne har, i naturen, oplevet et gensidigt engagement som de ikke oplever ved den indendørs træning. De har haft et helt andet humør, glæde og energi når de har været ude i naturen. Deltagerne gav udtryk for, at de gerne ville arbejde med deres refleksioner, når de kom hjem i form af logbogsskrivning. Deltagerne syntes at denne mulighed for at arbejde hjemme gav mere ro og mulighed for uddybelse og refleksion. Til hver træning brugte rehabiliteringsteamet sammen med deltageren refleksionerne til at drøfte små sejre og fremskridt hos den enkelte. Endvidere brugte deltageren deres refleksioner til evaluering af træning i naturen. Test og spørgeskemaer Vi har benyttes 2 fysisketest; Åstrands cykeltest og 6 minutters gangtest. Desuden benytter vi SF36 til selvvurderet helbred og et spørgeskema vedrørende naturtræning ved afslutningen af naturtræning. De 2 fysisk test og SF36 benyttes ved opstart og afslutning af kurset og desuden ved 12 mdr. opfølgning. Åstrands cykeltest er en submaximal test, der er let at udføre og ikke kræver meget udstyr. Der benyttes en kondicykel der kan beregne konditallet udefra angivelse af arbejdsbelastning og puls samt alder, køn, vægt og iltoptagelse. Der skal vælges en belastning der passer til borgerne ( watt), således at pulsen bliver stabiliseret i området ved slag/min efter 6 minutters cykling. Konditallet er et godt udtryk for hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt. Det hjælper ikke noget med en stor motor, hvis det motoren skal flytte er meget tungt 11

12 Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optager pr. min. Jo mere ilt man kan optage, desto mere arbejde kan man udføre over længere tid. Det kan variere fra 2 l/min for utrænede op til over 7 l/min for topatleter. Der er dog nogen usikkerhed forbundet med testen, blandt andet fordi den går ud fra en fast aldersbestemt maxpuls. Seks minutters gangtest (6MWT) bruges som et mål for den almene funktionstilstand. Testens resultat vurderer både kredsløbsfunktionen og bevægeapparatets tilstand som helhed. Den er specielt velegnet til personer med nedsat funktionsvene. Basalt set går 6MWT ud på, at testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Det anbefales, at der anvendes en bane på 30 meter. I hver ende af banen placeres en kegle, som borgene skal gå rundt om. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige elementer ved 6 MWT eks opmuntring. Det er vist, at opmuntring kan få resultatet af testen til at variere op mod 30%. Det anbefales derfor, at de instruktioner patienterne får under test er så neutrale som muligt. Livskvaliteten og selvvurderet helbred måles med det standardiserede og validerede spørgeskema SF36. SF36 er et spørgeskema, som kursisterne besvarer ved kursus start samt ved afslutning af forløbet og ved 12 måneder opfølgning. (se bilag 1) Vi har I rehabiliteringsteamet udarbejdet et spørgeskema til evaluering af Naturtræning. Vi har forsøgt at udarbejdet spørgsmålene så vi har fået svar og forslag på elementer vi kan gøre bedre i Natur træningen. Hvorfor netop disse test og spørgeskemaer? Vi har i forløbet valgt at have fysisk test og spørgeskemaer, hvor kvalitative værdier for selvvurderet helbred bliver synlige. Spørgeskema som kan vurdere organiseringen og indholdet af forløbet. De fysiske test synliggør hvor meget borgerne har rykket sig fra start til slut. Det har både rehabiliteringsteamet og borgerne haft stor glæde af. Resultaterne har været med til at motivere borgeren til fortsat at motionere, da det er blevet synligt, hvor meget bedre de er blevet på forholdsvis kort tid. 12

13 SF36 er med til at synliggøre forandringer i deres selvvurderede helbred, i forhold til KRAM- faktorerne og et øget overskud til socialt liv. Det har været vigtigt for rehabiliteringsteamet, at få en vurdering fra deltagerne af naturtræningen. At få gode og dårlige oplevelser synliggjort, så vi fortsat kan udvikle på den del af rehabiliteringsforløbet. Resultaterne (se bilag 2) Resultaterne fra konditesten er at 3 ud af 5 deltagere har en signifikant stigning fra 18,7% til 37,3% stigning i konditallet. En deltager har 1,1% stigning i kondital, men deltagernes vægt er meget høj og derfor bliver konditallet meget lavt og usikkert. Ved kursusstart havde de 5 deltagere en gennemsnitlig gangdistance på 6 min på 297 m. Ved afslutning af kurset var den gennemsnitlige gangdistance øget til 391m. Det vil sige, at deltagerne i gennemsnit kan gå yderligere 94 m svarende til 25% længere gangdistance. Det skyldes selvfølgelig, at deltagerne under kurset har fået styrket musklerne samt øget udholdenheden. Desuden vurderer vi også at den tryghed som deltagerne (jf. evalueringen af træning i naturen) har udviklet, gør at deltagerne presser sig selv noget mere og på den måde øges deres gangdistance. Resultat af overstående test viser at deltagerne har fået afstemt deres individuelle tempo og gangdistance så de kan udholde mere. Endvidere kan deltagernes erfaringer fra forløbet i at trække vejret rigtigt være en årsag til den øget udholdenhed. Resultaterne fra SF36 er opdelt i 6 forskellige kategorier med udgangspunkt i SF36 spørgeskemaet. Helbred og trivsel Der er en tydelig at deltagerne på holdet har fået styrket deres hverdagsliv. Alle deltagernes besvarelser er f.eks. ændret i en positiv retning omhandlende problemer med daglige aktiviteter pga. det fysiske helbred. Deltagerne har fået integreret flere dagligdagsaktiviteter i deres hverdag end tidligere. Endvidere har 4/5 haft færre fysiske smerter ved dagligt arbejde nu i forholdt til inden rehabiliteringsforløbet. 13

14 Kost Der er ingen store forandringer på det område. Men udgangspunktet for indtaget af grønt har været fornuftigt for deltagerne. Dog for en deltager var udgangspunktet for indtag af grønt sjældent eller aldrig. Deltagerne er efter rehabiliteringsforløbet begyndt at indtage grønt 1-2 gange om ugen. Rygning Alle har været tidligere rygere. Men alle er stoppet inden rehabiliteringsforløbet. Motion og bevægelse i dagligdagen De store forandringer før og efter rehabiliteringsforløbet på motions og bevægelse området er at alle deltagerne efter forløbet har flere dage med 30 min daglige fysiske aktivitet. Samvær med familie og venner dagligdag og fritid Både før og efter rehabiliteringsforløbet har deltagerne et godt netværk både med venner og familie som de er i kontakt med flere gange om ugen. Hjælp og støtte fra venner og familie Igen viser spørgeskemaet at holdet har et godt netværk af venner og familie som kan bruges i forskellige situationer, når deltagerne har behov. Evaluering naturtræning Nedenfor er rehabiliteringsteamet spørgsmål og deltagernes svar. 1. Beskriv træning i naturen med et enkelt ord. Fantastisk, fint, igangsættende, godt, inspirerende. 2. Beskriv dine vigtigste erfaringer og oplevelser i forbindelse med træning i naturen. Udholdenhed bedre for hver gang. Turde nogen ting Gulerod energi til at kunne blive bedre Overgå sig selv Mange sejre Godt at være sammen med andre i samme situation Har nu fået mod/turde bevæge sig uden for stierne. 14

15 Overrasket over hvor meget de kan Der har været styr på tingene. 3. Vil du kunne bruge nogle af de erfaringer som du har fået med træning i naturen i fremtiden? Hvilke Oplevelser, vejrtrækning, fremad for, at se næste Ja, at man ikke behøver at være i et træningslokale for at gøre fremskridt. Ja, så afgjort. Jeg vil aldrig være bange for at kunne slå til, da vores træning, lærdom i at trække vejret rigtig m.v. har gjort, man er mange erfaringer rigere. 4. Har træning i naturen givet dig lyst og mod til at bevæge dig mere i det daglige? a. Ja b. Ja c. Ja, det har det helt bestemt d. Det har det hekt givet. Hvor jeg tidligere tog bilen, snupper jeg nu cyklen og det uden at være nervøst på nogen måde og jeg går også oftere. 5. Er der nogle ting og/eller øvelser som har været svære/underlige/overraskende/dårlige? Komme op at stå på høje ting f.eks træstubbe. Underligt leg med pinde Overraskende det gavner balancen Det har været underligt men sjovt at bruge kogler og pinde. A) Svære: balance på trærødder og så op på en høj stub og ned igen B) underligt: stå to og to overfor hinanden med to pinde og lade den ene være fører m.h.t. bevægelser osv. C) overraskende: samle kogler og så smide dem ind i et markerret felt (spændende også da vi havde konkurrence mellem kursister og undervisere) d) Dårligt: ikke jeg kan komme på 6. Har du på noget tidspunkt været utryg hvordan og hvornår? Nej og sygeplejersken har været her hvis.. Nej ikke med de ledsager der følger med og træner os. Nej, det har jeg ikke alle har været meget søde og altid klar til at hjælpe. Nej, det har jeg faktisk ikke og det skyldes ikke mindst vores undervisere STOR TAK TIL JER. Det har været et rigtigt godt forløb og jeg føler virkelig, der er noget at arbejde videre på. 15

16 Evalueringen af rehabiliteringsforløbet giver os en tilbagemelding og en synliggørelse af at vi har opnået det overordnede formål, nemlig at: At bevidstgøre deltagerne om egenomsorg og motivere til øget livskvalitet i forhold til kronikermodellen. At bidrage til en forøgelse at deltagerne fysiske aktivitetsniveau og forbedring af fysisk formåen, kræfter til socialt samvær og evt. arbejdsliv. Deltagerne beskriver i evalueringen, at de er blevet mere trygge ved fysisk aktivitet og derfor mere aktive i deres dagligdag end tidligere. Derfor vil vi i rehabiliteringsteamet også fremover kombinere den alm. træning med træning i naturen, da det samlet set givet et rigtig godt resultat. Perspektivering Rehabiliteringsteamet er nu i gang med hold II. Dette forløb har sammen opbygning som hold I. Indholdsmæssigt har rehabiliteringsteamet vurderet og evalueret på forløbet og derfor lavet nogle få ændringer. Der er nu tidligere i forløbet fokus på vejrtrækningsteknikker. Da vi oplever, at deltagerne har stor udbytte i, at blive gjort opmærksom på egen kontrol af vejrtrækning. Rehabiliteringsteamet oplever, at deltagerne benytter vejrtrækningsteknikker både ved træningen og i dagligdagen. Endvidere er rehabiliteringsteamet blevet opmærksomme på at deltagerne skal tilbydes yderligere præsentation til lokale motionstilbud for at deltagernes kan fastholde deres øget aktivitets niveau. Rehabiliteringsteamet støtter dem i at få etableret kontakt samt at synliggøre lokale aktiviteter for eksempel svømmehal, motionscenter og kultur og fritidsforvaltningen, hvor ældre og naturen er et indsatsområde. Derfor tilbyder vi nu supervision og opfølgning til deltagerne i de lokale motionstilbud efter behov. Rehabiliteringsteamets ønske for fremtiden, er at give deltagerne mulighed for, at kunne træne i naturen og indendørs i Sund Rebild lokaliteter under instruktion af en terapeut forankret i Sund Rebild. På den måde, kan deltagerne ved egenbetaling fastholde aktivitetsniveauet og mødes med andre kronikere. 16

17 Det har været og er en udfordring at få henvist til rehabiliteringstilbuddet. Kontakten til de praktiserende læger er blevet bedre. Det er specielt kontakten til sygehusene, der ikke er optimal endnu. Når vi ikke modtager henvisningerne fra sygehuset, kan der ikke bevilges kørsel til deltagerne. Derfor er der enkelte deltagere, hvor det ikke er muligt at gennemføre et forløb, specielt for dem der bor i yderområderne i kommunen. Når deltagerne på rehabiliteringsholdet er lægehenvist, betyder det at Sund Rebild skal dække udgiften for egen budget, derfor har Sund Rebild interesse i at få flere henviste via sygehuset. 17