Digital Signatur Juridiske aspekter. IT- og Telestyrelsen December 2002
|
|
- Cecilie Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digital Signatur IT- og Telestyrelsen December 2002
2 Resumé Borgernes retsstilling forringes ikke ved, at en aftale indgås elektronisk og signeres digitalt aftaler indgået elektronisk har samme gyldighed som aftaler indgået på traditionel vis. Ved brug af digital signatur er det muligt at sikre dokumentationen for de enkelte delelementer i aftaleforløbet. Med OCES-certifikatet er der ifølge Datatilsynet skabt den nødvendige garanti for, at alle almindelige transaktioner mellem myndighed og borgere kan foregå tilstrækkelig sikkert. Det vil sige, at de kommunikerende parter både kan være sikre på hinandens identitet og på, at deres meddelelser ikke ændres, uden at det efterfølgende kan konstateres eller hvis de er krypterede - læses af andre undervejs. Dermed lever certifikatet også op til Persondatalovens krav om beskyttelse af personoplysninger, når disse blot overføres mellem to parter i krypteret form. En myndighed, der indfører digital signatur, står imidlertid over for et meget vigtigt valg, nemlig hvordan de digitalt signerede meddelelser skal opbevares. Spørgsmålet er vigtigt, fordi det angår meddelelsernes juridiske bevisværdi og netop bevisværdien er et af argumenterne for at indføre digital signatur. Valget står kort sagt mellem at gemme meddelelsen med eller uden den originale digitale signatur. Gemmes den uden signaturen, skal myndigheden som bevis i stedet undersøge signaturens gyldighed og gemme dette resultat sammen med meddelelsen. Denne vejledning anbefaler, at man vælger sidstnævnte løsning. Der findes ganske vist ingen retspraksis på området endnu, men det skønnes, at værdien af det såkaldte systembevis vil være tilstrækkelig. Det forudsætter dog, at myndighedens system og procedurer er bygget op, så ingen i praksis kan ændre i en signeret meddelelses indhold eller log. Ved at vælge denne lagringsmodel opnår myndigheden flere andre fordele. Meddelelserne bevarer deres bevisværdi længere end de 5-6 år, der er holdbarheden 1, når man gemmer dem med den originale signatur. Dermed slipper myndigheden for at sortere meddelelserne efter, hvor længe de skal bevare deres bevisværdi. Og endelig er meddelelserne lagret i et format, der gør det lettere at aflevere dem til offentligt arkiv. 1 Det vurderes, at de algoritmer, der ligger til grund for signeringen vil være kompromitterede efter 5-6 år. Signaturen er derfor reelt værdiløs som bevis. Digital signatur Side 2 af 12
3 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL OG MÅLGRUPPE SIKKER INDGÅELSE AF AFTALER BORGERENS RETSSTILLING OCES-CERTIFIKAT ELLER KVALIFICERET CERTIFIKAT DATATILSYNETS VURDERING AF OCES-CERTIFIKATET Borger es indsendelse af oplysninger til myndigheder...7 Borger nes adgang til offentlige myndigheders oplysninger SANERING AF FORÆLDEDE FORMKRAV SIKRING AF SIGNEREDE DOKUMENTERS BEVISVÆRDI TO MÅDER AT LAGRE SIGNEREDE DOKUMENTER PÅ FORDELE OG ULEMPER VED DE TO MODELLER Bevisværdien De teknologiske muligheder Forberedelse til aflevering til offentligt arkiv To myndigheder valgte hver sin model Digital signatur Side 3 af 12
4 1 Formål og målgruppe Digital signatur er den digitale verdens pendant til en af aftalerettens grundpiller den personlige underskrift. Formålet med denne vejledning er at skabe øget klarhed om en række af de juridiske aspekter ved at anvende digital signatur i kommunikationen mellem myndigheder og borgere (eller virksomheder). Vejledningen belyser blandt andet borgerens retsstilling og forskellene mellem OCES og kvalificerede certifikater samt Datatilsynets vurdering af OCES-certifikatet. Den sætter særlig fokus på spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer de signerede dokumenters bevisværdi. En kompleks udfordring, som myndigheden skal overveje grundigt, inden den vælger en bestemt lagringsmetode. Målgruppen for denne vejledning er projektledere, jurister og andre, der har et særligt behov for at kende de retlige aspekter af brugen af digital signatur. Denne vejledning er en blandt flere om digital signatur. De øvrige er: Infrastrukturen til digital signatur Målgruppe: IT-chefer, projektledere og andre, der aktivt skal være med til at implementere digital signatur i en offentlig myndighed OCES en fælles offentlig certifikat-standard Målgruppe: IT-chefer, projektledere og andre, der skal beskæftige sig indgående med digital signatur og implementeringen af denne i myndigheden Digital signatur forudsætninger og fordele Målgruppe: Beslutningstagere i offentlige institutioner, der skal afveje forudsætninger mod de økonomiske fordele og mulige serviceforbedringer, der ligger i at implementere digital signatur Sikker brug af digital signatur Målgruppe: Beslutningstagere og projektledere, der skal arbejde med digital signatur-projekter Alle ovenstående vejledninger findes på IT- og Telestyrelsens/Signatursekretariatets hjemmeside ( Digital signatur Side 4 af 12
5 2 Sikker indgåelse af aftaler Aftaler indgået elektronisk har som udgangspunkt samme gyldighed som aftaler indgået på anden vis. Elektroniske aftaler indgås i dag som et naturligt led i en lang række forretningsmæssige dispositioner. Det kan være alt lige fra bestilling af vare på en hjemmeside til en aftale, der indgås via e-post. De elektronisk indgåede aftaler har dog typisk rummet det problem, at det har været vanskeligt at eftervise, hvad de konkret indeholdt samt at dokumentere aftaleforløbet med 100 pct. sikkerhed. Det skyldes, at der ved elektronisk aftaleindgåelse ikke foreligger et traditionelt håndgribeligt bevis på den indgåede aftale - f.eks. i form af en kontrakt med begge parters underskrift. Ved at knytte en elektronisk signatur til de afsendte meddelelser opnår man bl.a. en effektiv mulighed for efterfølgende at kunne dokumentere de enkelte elementer i en elektronisk aftaleindgåelse. Brug af digital signatur har ingen betydning for den elektroniske erklærings formelle eller materielle gyldighed. Det er den underliggende viljeserklæring, der regulerer aftaleforholdet. Men den digitale signatur sikrer ligesom en almindelig underskrift, at selve aftaleindgåelsen kan foregå trygt, også selvom parterne ikke på forhånd kender hinanden. Hertil kommer muligheden for kryptering, der sikrer, at indholdet af aftalen kan holdes hemmeligt for en uvedkommende tredjemand. Der foreligger ingen retspraksis, som kan give en konkret vurdering af digitale signaturers bevisværdi. Men det må formodes, at domstolene dels vil se på de konkrete omstændigheder ved certifikatets anvendelse (herunder f.eks. myndighedens procedurer), dels vil foretage en overordnet vurdering af certifikatets beskaffenhed. I denne kvalitetsvurdering må det forventes, at den bagvedliggende certifikatpolitik vil spille en central rolle. I det følgende gennemgås en række juridiske aspekter af sikker elektronisk kommunikation og aftaleindgåelse mellem myndighed og borgere eller virksomheder. Digital signatur Side 5 af 12
6 2.1 Borgerens retsstilling Når borgere skal kommunikere elektronisk med det offentlige, vil der især være behov for en sikker digital signatur (baseret på OCES-certifikatet), ved udfyldning af elektroniske blanketter og lignende. I sådanne tilfælde vil borgerne kunne få en elektronisk bekræftelse på, at kommunikationen har fundet sted og en dokumentation for de oplysninger, der er afsendt. Det giver borgerne en større tryghed og en bedre bevismæssig stilling, end de normalt opnår gennem traditionel papirbaseret kommunikation. I den forbindelse bør myndigheden nøje overveje, hvordan det elektroniske selvbetjeningssystem skal sættes op og anvendes, så det lever op til god forvaltningsskik. Det er f.eks. vigtigt, at borgerne præcist ved, hvad de forpligter sig til, når de benytter et elektronisk selvbetjeningssystem. Afhængig af det konkrete selvbetjeningssystem hos myndigheden vil borgerne f.eks. have mulighed for at få indblik i sagens status hos myndigheden, herunder at få bekræftet, at sagen er modtaget af en sagsbehandler. Sådanne faciliteter vil også bidrage til at gøre borgeren mere tryg ved at anvende elektroniske systemer. Overordnet kan det konkluderes, at borgeren i det mindste opnår den samme retsstilling ved brug af digital signatur sammenlignet med traditionel skriftlig kommunikation med myndigheden. Det skal dog understreges, at der endnu ikke foreligger faste regler for den offentlige myndigheds elektroniske kommunikation med borgeren via f.eks. e-post eller ved lagrede beskeder på en webservice. Inden myndigheden sender elektroniske henvendelser til borgeren, skal myndigheden sikre sig, at borgeren har accepteret denne kommunikationsform. Myndigheden skal ligeledes være opmærksom på omfanget af borgerens accept. At en borgere i én sammenhæng har accepteret elektronisk kommunikation som kommunikationsform er ikke ensbetydende med, at accepten kan udstrækkes til at omfatte al efterfølgende kommunikation. 2.2 OCES-certifikat eller kvalificeret certifikat Et OCES-certifikat til digital signatur er ikke et kvalificeret certifikat efter Lov om elektroniske signaturer. Loven kræver bl.a. personligt fremmøde for at få udstedt et kvalificeret certifikat, og det er udtrykkeligt ikke en forudsætning for at få et OCEScertifikat. Digital signatur Side 6 af 12
7 Teknologisk og organisatorisk er OCES-certifikaterne lige så sikre som kvalificerede certifikater. Sikkerhedsmæssigt er det alene metoden til at sikre brugerens identitet, der er forskellig. Som alternativ til kravet om personligt fremmøde, dobbelttjekker OCEScertificeringscentrene brugerens identitet via CPR-registeret og ved at sende udstedelsesinformation gennem to forskellige kanaler certifikatmodtagerens registrerede bopælsadresse samt via e-post eller anden elektronisk kommunikation. Også ansvarsbestemmelserne i forbindelse med udstedelsen og anvendelsen af OCEScertifikaterne afviger fra kvalificerede certifikater. Det er således tilladt for OCEScertificeringscentrene at begrænse deres erstatningsansvar overfor myndigheder og erhvervsdrivende virksomheder, der køber OCES-certifikaterne eller anvender dem i deres egne løsninger. I forbindelse med kvalificerede certifikater, har certificeringscentrene ingen mulighed for at begrænse deres ansvar. Ansvarsbestemmelserne for OCES-certifikaterne følger derfor, modsat kvalificerede certifikater, den model, der anvendes i forbindelse med Dankort. Her er den grundlæggende idé, at dem, der anvender og opnår fordele ved systemet, forretninger m.v., også bør bære en del af ansvaret. Det skal dog fastslås, at OCES-certificeringscentrene ikke har mulighed for at begrænse deres ansvar overfor den almindelige forbruger. 2.3 Datatilsynets vurdering af OCES-certifikatet Datatilsynet har vurderet sikkerhedsniveauet i OCES-certifikaterne og anført nedenstående retningslinier for brugen Borgeres indsendelse af oplysninger til myndigheder Datatilsynet har vurderet OCES-certifikaterne med baggrund i certifikatetpolitikken og er kommet frem til følgende vurdering: Det er. Datatilsynets vurdering, at OCES certifikatet generelt vil kunne benyttes ved borgernes indsendelse af oplysninger til myndighederne. Datatilsynet er således af den opfattelse, at løsningen, som den nu foreligger beskrevet, og som er baseret på brug af folkeregisteradressen, i relation til databeskyttelsesmæssige krav må anses for tilstrækkelig sikker. Datatilsynet anfører dog tillige, at det som minimum kræves, at der anvendes kryptering. Se den fulde ordlyd af Datatilsynets vurdering her Borgernes adgang til offentlige myndigheders oplysninger Datatilsynet har vurderet, at myndighederne kan give adgang til interne databaser med personfølsomme oplysninger på baggrund af OCES-certifikater. Tilsynet vurderer således, at der på alle områder, hvor myndighederne i dag besvarer indsigtsbegæringer ved fremsendelse af almindelig post til den registrerede eventuelt under anvendelse af Digital signatur Side 7 af 12
8 folkeregisteradressen må siges at være tilstrækkelig sikkerhed ved brug af OCEScertifikatet. Hovedreglen er altså, at data, som myndighederne i dag sender med almindelig post i forbindelse med begæringer om aktindsigt, også kan sendes elektronisk med brug af OCES. Ved at anvende OCES-certifikater kan borgeren således modtage alle relevante oplysninger på sin computer, frem for som i dag at få dem sendt med almindelig post. 2.4 Sanering af forældede formkrav Regeringen iværksatte i januar 2002 en lovmodernisering. Formålet er, at samtlige ministerier skal modernisere formkrav i deres lovgivning, der unødigt hindrer digital kommunikation. Alle ministerier har indleveret en handlingsplan, hvor samtlige sådanne formkrav er identificeret. Handlingsplanerne skal beskrive, om formkravet ændres, og i givet fald hvordan og hvornår. Samtlige handlingsplaner offentliggøres, så alle kan få indsigt i hvert ministeriums parathed til digital kommunikation. I tråd hermed er forvaltningsloven ændret for at bemyndige ministrene til på hver deres område at ændre formkrav i love rent administrativt. Fristen for denne type lovmoderniseringer var sommeren Det betyder også, at muligheden for digital kommunikation nu kan skabes på bekendtgørelsesniveau. Yderligere information om lovsaneringen fås på følgende hjemmeside: 3 Sikring af signerede dokumenters bevisværdi De offentlige myndigheders praktiske rutiner, når de kommunikerer med borgere, skal tilpasses brugen af elektronisk kommunikation og digitale signaturer. Især skal rutiner for registrering (logning) og journalisering (lagring) fastsættes på en sådan måde, at dokumenternes bevisværdi sikres. Det tidligere IT-sikkerhedsråd har udarbejdet vejledninger om digitale dokumenters bevisværdi samt den praktiske brug af kryptering og digital signatur. Disse vejledninger giver en god gennemgang af problemstillingerne og kan downloades fra Ministeriet for Digital signatur Side 8 af 12
9 Videnskab, Teknologi og Udvikling s hjemmeside En række af problemstillingerne behandles kort nedenfor. 3.1 To måder at lagre signerede dokumenter på Alle myndigheder, der modtager meddelelser med digital signatur, kommer til at stå over for spørgsmålet: Hvordan skal vi lagre meddelelsen? Der er flere måder at gøre dette på og flere hensyn, der skal tages. Det gælder først og fremmest: Sikring af bevisværdien Vurdering af de teknologiske muligheder Forberedelse til aflevering til offentligt arkiv Med udgangspunkt i myndigheders praktiske erfaringer med at lagre meddelelser med signatur gennemgås i det følgende to generelle lagringsmetoder og deres fordele og ulemper: Model 1: Den digitale signatur som bevis I den første model gemmes meddelelsen med den digitale signatur. Dette sikrer, at forsøg på at ændre i meddelelsen kan spores, og afsenderens autenticitet kan kontrolleres ved at sammenholde signaturen med oplysninger, som certificeringscenteret ligger inde med. For at kunne eftervise, at man har modtaget meddelelsen på et tidspunkt, da signaturen var gyldig, er det nødvendigt også at logge tidspunktet for modtagelse af meddelelsen eller resultatet af en signaturkontrol. I øjeblikket tilbyder markedet ikke uafhængige tidsstemplinger, men en sådan service vil kunne forenkle den beskrevne model Model 2: Anvendelse af systembevis I denne model vælger man at gemme meddelelsen uden den tilknyttede signatur f.eks. i et dokumenthåndteringssystem. Samtidig logger man resultatet af den signaturkontrol, man foretog, og gemmer informationen i tilknytning til meddelelsen. Dokumentets bevisværdi er herefter knyttet til myndighedens evne til at bevise, at system og procedurer er bygget sådan op, at ingen i praksis har kunnet ændre i dokumentets indhold eller log På baggrund af de hidtidige erfaringer anbefales det, at model 2 anvendes som lagringsmetode. Ved at vælge denne metode sikrer man bevisværdien og forbereder samtidig afleveringen af dokumenterne til offentligt arkiv. Anbefalingen understøttes af Statens Arkiver se denne udtalelse på Digital signatur Side 9 af 12
10 ( arkiv.pdf). Anbefalingen er dog givet med det forbehold, at der endnu ikke eksisterer en retspraksis på området. Fordele og ulemper ved de to modeller uddybes i det følgende. I tekstboksen gengives erfaringerne fra to offentlige myndigheder, der har valgt hver sin model. 3.2 Fordele og ulemper ved de to modeller Bevisværdien Et af de vigtigste formål med at knytte en digital signatur på en meddelelse er at sikre bevisværdien. Model 1 medfører normalt, at myndigheden kan bevise hvem meddelelsen stammer fra hvornår den er modtaget at der ikke er ændret i meddelelsen siden signeringen Fordelen ved at gemme meddelelser med digital signatur er, at man anvender den infrastruktur, der er bygget op omkring signaturer, certifikater og den tilhørende teknologi. Det betyder, at en tredjepart også efter lagringen garanterer for identiteten af afsender, og at teknologien ganske tydeligt viser, hvis der er gjort forsøg på at ændre indholdet. I model 2 er anvendelsen af tredjepart mere indirekte. Myndigheden gemmer en log af, at afsenderens identitet har været kontrolleret hos tredjepart. Men det er ikke muligt at gentage denne kontrol senere. Hensynet til bevisværdi er relevant i den periode, hvor myndigheden har retligt og administrativt brug for meddelelsen. Det vil sige indtil meddelelsen kan kasseres eller overgives til et historisk arkiv. Perioden kan variere meget fra meddelelse til meddelelse. Ved valg af lagringsform skal man være opmærksom på, at man er bedre stillet, jo længere bevisværdien holder. Det tidligere IT-sikkerhedsråd har anbefalet, at myndigheder ikke anvender digital signatur, hvis der er behov for at anvende meddelelser bevismæssigt længere end en 5-6 år. Det skyldes flere forhold: Meddelelser med digital signatur kan ikke konverteres til et andet format, uden at signeringen går tabt Certificeringscentrene gemmer ikke informationer om certifikater længere end 5 år ved kvalificerede certifikater, mens de ved OCES-certifikater slet ikke behøver at gemme dem Algoritmerne, som signaturen er baseret på, må formodes at være blevet brudt Digital signatur Side 10 af 12
11 Disse forhold taler for at anvende model 2 systembeviset fordi det vil det være lettere at opbevare en log og en meddelelse i for eksempel TIFF-format i en længere periode end 5 år. Samtidig undgår organisationen at skulle sortere indkomne meddelelser, efter hvilke der skal gemmes på papir, fordi de skal bevares længere end 5 år til retlig og administrativ brug, og hvilke der kan gemmes elektronisk, fordi de ikke skal bevares så længe. Og anvendes der OCES-certifikater, vil organisationen under alle omstændigheder skulle logge resultatet af en signaturkontrol, da certifikaternes historik ikke opbevares i certificeringscenteret De teknologiske muligheder Som myndighed vil man ofte ønske at kunne anvende den lagringsteknologi, man allerede har til rådighed. Digital signatur er kun implementeret sporadisk, og derfor har der ikke været en særlig stærk økonomisk tilskyndelse til at tilpasse ESDH-systemerne. Resultatet er, at nogle systemer er klar til at kunne gemme meddelelser med digital signatur, mens andre ikke er. For myndigheder, der har investeret i et ESDH-system, der ikke kan håndtere digital signatur, vil der være en økonomisk tilskyndelse til at gemme meddelelser uden signatur og alene basere sig på systembeviser. Problemet må dog formodes at være midlertidigt, da evnen til at håndtere digital signatur i fremtiden vil være et af de uomgængelige krav til ESDH-systemer. Bestyrelsen for Projekt digital forvaltning har i efteråret 2002 igangsat et projekt til etablering af en fælles ESDH-løsning, der tager hensyn til digital signatur. Styregruppen for projektet har repræsentanter fra statslige institutioner, Amtsrådsforeningen og KL, og 12 særligt udvalgte institutioner er i gang med at udarbejde en kravspecifikation, som derefter skal i udbud og implementeres i organisationerne Forberedelse til aflevering til offentligt arkiv Aflevering til offentligt arkiv udgør et yderligere hensyn. Myndigheder, der skal aflevere elektroniske arkivalier til Statens Arkiver skal gøre dette i systemuafhængige arkiveringsversioner, og i de arkiveringsformater som Statens Arkiver kræver. For skriftlige dokumenter (modsat lyd og billede) er afleveringsformatet TIFF. Al information skal være dekrypteret i arkiveringsversionen. Da digital signatur er systemafhængigt og i sin oprindelige form er uløseligt bundet til det anvendte dokumentformat på underskrifttidspunktet, kan denne ikke medtages i sin oprindelige form, men indholdet af signaturen skal afleveres systemuafhængigt efter Statens Arkivers anvisninger. Det vil derfor være naturligt at overveje, hvordan denne konvertering kan ske så let og ubesværet så muligt. For myndigheder, der anvender model 2, kan det være en yderligere fordel, at de ikke blot gemmer meddelelser uden signatur men også i et format, som Statens Arkiver vil modtage. I så fald vil en senere aflevering blive væsentligt lettere. Digital signatur Side 11 af 12
12 To myndigheder valgte hver sin model I Nordjyllands Amt overvejer man at gemme meddelelser i et TIFF-format sammen med loggen fra et statustjek af den modtagne signatur. Altså en variant af model 2. For os har det været afgørende at have en bevisværdi, der strækker sig ud over de 5 år, Sikkerhedsrådet angiver. Vi ønsker ikke at skulle sortere alle meddelelser, efter hvor lang tid de skal gemmes, og så gemme alle langtidsmeddelelserne i papirformat. Og vi tror på, at de procedurer, vi har bygget op omkring vores dokumenthåndteringssystem, er så gode, at vi vil kunne overbevise en dommer om, at autenticitet og integritet er i orden. Også selv om der ikke er en digital signatur på selve meddelelsen, forklarer projektleder Kristian Alstrup Baden fra amtets IT-afdeling I din åbne kommune (samarbejde mellem Skørping, Frederikshavn og Skagen Kommune og Dafolo) i Nordjylland har de valgt en anden strategi, der ligger tæt op ad model 1. Vi har valgt at gemme data og signatur flere steder i portal og fagsystem. Data gemmes i XML og som et dokument der indeholder signaturen. Vi er opmærksomme på, at der stadig ingen standard er for formatet, der gemmes i. Modtagne signaturer kan åbnes og verificeres. Derudover logges transaktioner, ligesom data sendes gennem dobbelt krypterede linier. Det har været vigtigt for os at vise, at det kan lade sig gøre at lave en sikkerhedsløsning, der overholder dansk lovgivning, og som ikke er baseret på dispensationer fra disse. udtaler tidligere projektchef Helle Foldager, Dafolo. Digital signatur Side 12 af 12
Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard
Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard
Læs mereDigital Signatur Infrastrukturen til digital signatur
Digital Signatur Infrastrukturen til digital signatur IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé: I fremtiden vil borgere og myndigheder ofte have brug for at kunne kommunikere nemt og sikkert med hinanden
Læs mereDigital Signatur Sikker brug af digital signatur
Digital Signatur IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Myndigheder, der ønsker at indføre digital signatur, må ikke overse de vigtige interne sikkerhedsspørgsmål, som teknologien rejser. Det er vigtigt,
Læs mereWorkshop om digital signatur til studerende Syddansk Universitet Odense, 15. februar 2005
Workshop om digital signatur til studerende Syddansk Universitet Odense, 15. februar 2005 Specialkonsulent, cand. jur. Anders Christian Boisen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Web: www.vtu.dk
Læs mereDigital Signatur Forudsætninger og fordele
Digital Signatur IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Udbredelsen af en fælles standard for digital signatur styrker offentlige myndigheders muligheder for at udvikle nye og mere avancerede nettjenester,
Læs mereAutomatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse
Automatisk og obligatorisk tilslutning 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk og obligatorisk tilslutning for
Læs mereAflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder
Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Version 3, juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereRetnings. for arkivering
Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?
Læs mereIT-sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af e-post
Bilag 8 IT-sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af e-post Formålet med sikkerhedsbestemmelserne er at beskrive, hvordan medarbejdere i Randers Kommune, som anvender e-post via kommunens udstyr og e-postadresser,
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk
Læs mereBekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed
Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.
Læs mereDigital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet
Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 33 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del på Spørgsmål 33 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240
Læs mereUdkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer
Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed
Læs mereSletteregler. v/rami Chr. Sørensen
Sletteregler v/rami Chr. Sørensen 1 Generelt om retten til berigtigelse og sletning efter artikel 16-17 Efter begæring (artikel 5, stk. 1, litra d) Skal angå den registrerede selv Ingen formkrav Den dataansvarlige
Læs mereTimengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo
Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål
Læs mereLovgivning, arkivet som myndighed
Lovgivning, arkivet som myndighed Oplæg på NORDIG 3. juni 2014 Indhold Hvad er målet? Hvilke udfordringer er der? Hvordan kan udfordringerne imødegås? Hvad gør vi i Danmark? Spørgsmål? Oplæg til diskussion
Læs mereKATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID
KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige
Læs mereVejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)
Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE
Læs mereAnsøgning om Medarbejdercertifikat (Nem ID)
Sendes til: KMDSupport@guldborgsund.dk Navn: CPR.nr.: Ansøgning om Medarbejdercertifikat (Nem ID) E-mail adresse: @guldborgsund.dk Afdeling/gruppe: Arbejdsstedets adr. Fagsystem/Fagregister: Internetbaserede
Læs mereRegler for NemID til netbank og offentlig digital signatur v5, 1. marts 2017
Regler for NemID til netbank og offentlig digital signatur v5, 1. marts 2017 1 Indledning NemID er en sikkerhedsløsning, du kan bruge til din netbank, offentlige og private hjemmesider. Du kan også bruge
Læs mereKommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23
Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik
Læs mereKATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK
KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE
Læs mereTitel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler
2016-49433 Titel: Ikke ret til dataudtræk fra logoplysninger vedrørende opslag i elektroniske patientjournaler På foranledning af en henvendelse fra en borger har Statsforvaltningen udtalt: Henvendelse
Læs mereFinanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til indsendelse af xml-filer via sikker e- mail (signeret og krypteret e-mail)
Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til indsendelse af xml-filer via sikker e- mail (signeret og krypteret e-mail) Finanstilsynet - 8. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION...
Læs mereIt-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes
FOB 05.409 It-løsninger i forbindelse med kommunalreformen. Sikring af at grundlæggende forvaltningsretlige krav overholdes Ombudsmanden konstaterede i flere sager at grundlæggende forvaltningsretlige
Læs mereIndhold. Digital post. Digital Post
Indhold Digital Post Hvad modtager jeg i min digitale postkasse? Hvem er det, der står bag den digitale postkasse? Hvilke oplysninger registrerer vi om dig? Kan jeg sende digital post til det offentlige?
Læs mereHåndtering af fortrolige og følsomme personoplysninger ved Center for Misbrugsbehandling og Pleje, jf. forvaltningens sagsnummer
Borgerrådgiveren Socialforvaltningen Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. 16-11-2012 Sagsnr. 2012-98616 Dokumentnr. 2012-900691 Håndtering af fortrolige og følsomme personoplysninger ved Center for Misbrugsbehandling
Læs mereDanID A/S Lautrupbjerg 10 Postboks 500 2750 Ballerup
DanID A/S Lautrupbjerg 10 Postboks 500 2750 Ballerup 24. september 2010 Vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne omkring udstedelse af NemID Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29
Læs mere!!" # $ +!* #(, !"! +0 1(
" # $%&'() * $ +* #(, (- #("(&"(. /(" " #"'& +0 1( #"" "'2(34#&& #"'2* 4(&1* #"&('* 1"'"* $5&'((" * $* 6&'(* #(, "'"67 '81% )1828& 9& : 9&'"'('1&8&	"1 '5'8&&"2" '' ' &2"3;1 &2&(: 1 (&8" '"'"67 '8": 8'
Læs mereDigitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration
Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST4
It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger
Læs mereSpørg om bevaring, kassation og aflevering
Spørg om bevaring, kassation og aflevering Ved arkivar Christian Larsen og arkivar Birgitte Vedel-Troelsen Netværksmøde 12. marts 2018 for kommuner og regioner der afleverer til Rigsarkivet 1 Summeopgave
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereInternationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark
Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark Jan Dalsten Sørensen Digital Bevaring og Oparbejdning 29. November 2016 1 Agenda Generelt om udfordringer ved digital bevaring Strategivalg
Læs mereKOMBIT Videncenter. Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven. Version 1.0 (april 2017)
KOMBIT Videncenter Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven Version 1.0 (april 2017) KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR. 19 43 50 75 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereHøring i forbindelse med revision af certifikatpolitik for OCESpersoncertifikater (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) 27.
Høringsparter vedr. certifikatpolitikker Se vedlagte liste Høring i forbindelse med revision af certifikatpolitik for OCESpersoncertifikater (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) 27. februar
Læs mereDigital forvaltning: alle systemer koblet sammen i et net. Digital Forvaltning 8. kursusgang 22.10.03. Risiko 2: internt misbrug
Digital Forvaltning 8. kursusgang 22.10.03 Risici vedr. personoplysninger i digital forvaltning Digital forvaltning: alle systemer koblet sammen i et net Næsten alle systemer i den digitale forvaltning
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereStrategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier
Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret
Læs mereHvad er KRYPTERING? Metoder Der findes to forskellige krypteringsmetoder: Symmetrisk og asymmetrisk (offentlig-nøgle) kryptering.
Hvad er KRYPTERING? Kryptering er en matematisk teknik. Hvis et dokument er blevet krypteret, vil dokumentet fremstå som en uforståelig blanding af bogstaver og tegn og uvedkommende kan således ikke læses
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereDansk Kvalitetssikringsgruppe Arkiv. - IT-advokatens syn på PDF/PDF-A med fokus på retsgyldighed
Advokat Per Mejer ActaAdvokater Dansk Kvalitetssikringsgruppe Arkiv - IT-advokatens syn på PDF/PDF-A med fokus på retsgyldighed 30. september 2013 NovoNordisk Bagsværd IT-Advokat Per Mejer pme@mejer.net
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST2
It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mereRetningslinjer for foreningens forvaltningsretlige Sagsbehandling af godkendelser, tilladelser mv.
Side 1 af 5 Opgavefordeling KZ & V står for den daglige sagsbehandling på området. Sagsbehandlingen omfatter alle relevante sagsskridt, der relaterer sig til myndighedsbehandling af det sagsområde, der
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereIT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø. jahs@itst.dk
IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Sendt til: hvs@itst.dk og jahs@itst.dk 17. marts 2011 Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring
Læs mereHÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE
HÅNDBOG FOR GULDBORGSUND KOMMUNE ACADRE Indledning 3 Brug af Acadre 4 Formål 4 Overordnede mål: 4 Konkrete mål: 4 Udviklingsmål (fremtidigt mål) 5 Hvem har adgang til hvad? 5 Adgang og misbrug 5 Postmodtagelse
Læs mereCirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt?
Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Ved specialkonsulent Mette Hall-Andersen Overordnede ændringer i cirkulæret Et samlet regelsæt for alle typer af itsystemer
Læs mereB 103 - Bilag 6 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereForsvarets Materieltjeneste
Forsvarets Materieltjeneste B E T I N G E L S E R for annoncering af Feltkompas INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED...3 2. INTRODUKTION OM ANNONCERINGEN...3 3. DET SAMLEDE ANNONCERINGSMATERIALE...4
Læs mereElektronisk aftaleindgåelse
Elektronisk aftaleindgåelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IBC Euroforum, Kommercielle Aftaler, 30 September 2003 Indledende bemærkninger Internetjuraens 1. læresætning DL 5-1-1 Papiret rolle
Læs mereArtikel om... Digital signatur. OpenOffice.org
Artikel om... Digital signatur OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne, som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan distribuere og/eller ændre det
Læs mereFebruar Vejledning til Danske Vandværkers Sikker mail-løsning
Februar 2019 Vejledning til Danske Vandværkers Sikker mail-løsning 0 Indhold Formål med denne vejledning 2 Generelt om Sikker mail-løsningen og hvordan den fungerer 2 Tilgå Sikker mail-løsningen via webmail
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereHØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN
Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER
Læs mereHøringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.
Miljøudvalget 2013-14 L 62 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00102 Ref. metbr Den 5. november 2013 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige
Læs mereIndledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed
Indledning Energistyrelsen indbyder hermed alle interesserede og kvalificerede leverandører til at ansøge om prækvalifikation til at afgive tilbud på kommunikationsydelser til Energistyrelsen. Baggrund
Læs mereMELLEM. 2300 København S. (herefter SKI )
BRUGERTILSLUTNINGSAFTALE SKI. dk MELLEM Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen, Islands Brygge 55 2300 København S CVR 17472437, EAN 57900002758477 (herefter SKI ) og (Herefter Kunden
Læs mereBekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen
BEK nr 1644 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2013-0015364 Senere ændringer
Læs merePublikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: Signatur- og systembevis Høringsnotat. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen
Høringsnotat Signatur- og systembevis Høringsnotat Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 Publikationen udleveres gratis
Læs mereHANDELSBETINGELSER. køb over internettet. NSH NORDIC A/S CVR-nr. 25472861 Virkefeltet 4, 8740 Brædstrup tlf.nr.: 75754270 e-mail: post@nshnordic.
HANDELSBETINGELSER køb over internettet Følgende betingelser gælder for alle aftaler indgået med NSH NORDIC A/S CVR-nr. 25472861 Virkefeltet 4, 8740 Brædstrup tlf.nr.: 75754270 e-mail: post@nshnordic.com,
Læs mereNotat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune
Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,
Læs mereIndledende bemærkninger
Elektronisk aftaleindgåelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IBC Euroforum, Kommercielle aftaler, 23. marts 2004 Indledende bemærkninger Internetjuraens 1. læresætning Funktionel ækvivalens og
Læs merehos statslige myndigheder
IT-Universitetet i København Rued Langgaards Vej 7 2300 København S Sendt til: itu@itu.dk 25. juni 2015 Udtalelse til anmeldelsen Videnskabelige og statistiske undersøgelser hos statslige myndigheder Datatilsynet
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 916 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 31. august 2018 Kontor: Sagsbeh: Databeskyttelseskontoret Christian
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mere[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]
!"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne
Læs mere- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT
DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Udarbejdet af: Mentor IT Aftalen Denne databehandleraftale (Aftalen) er er et tillæg til den indgåede kontrakt mellem kunden (Dataansvarlig)
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs merePersondatapolitik. Persondatapolitik
Persondatapolitik Persondatapolitik I denne persondatapolitik beskrives, hvordan Volstrup Rullegræs indsamler og bruger de personoplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger vores
Læs mereForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.
Læs mereE-mail politik for FOA Nordsjælland
E-mail politik for FOA Nordsjælland Da det er FOA Nordsjællands holdning, at vi i størst mulig omfang skal anvende elektronisk kommunikation, har vi udformet en e-mail politik med henblik på at sikre såvel
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereBILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE
BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav
Læs mereAnmodning om fritagelse fra Digital Post for borgere jf. lov om Offentlig Digital Post
Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf: 9945 4545 Service Borgerservice Anmodningen skal afleveres personligt i kommunen Fritagelsesanmoders kommune Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads
Læs mereVedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv
Byrådssekretariatet Sagsbehandler: Gitte Hedemark Sagsnr. 85.08.00-A26-1-15 Dato:21.10.2015 Forslag til Vedtægter for Horsens Kommunes Stadsarkiv 1 Formål Horsens Kommunes Stadsarkiv har til formål 1.
Læs mereJeg skrev blandt andet følgende til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen:
Borgerrådgiveren Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse Fremsendt dags dato med e-mail til: bif@bif.kk.dk og cduklagesager@bif.kk.dk 12-10-2012 Sagsnr. 2012-91002
Læs mereForslag. Lov om ændring af arkivloven
2008/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-211800 Fremsat den 8. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)
Læs mereKontraktbilag 3. Databehandleraftale
Kontraktbilag 3 Databehandleraftale 1. DATABEHANDLERAFTALENS OMFANG OG FORMÅL Formålet med behandlingen af personoplysninger er overordnet set at drive en iværksætterpilotordning som nærmere fastlagt i
Læs mereAnmodning om fritagelse fra Digital Post for borgere jf. lov om Offentlig Digital Post
Fritagelsesanmoders kommune Kultur & Service Borgerservice - Sikringsydelser Prinsens Alle 5, stuen 8800 Viborg 87 87 87 87 Ansøgningen skal afleveres personligt i kommunen Forbeholdt kommunen Modtaget
Læs mere1. Har jeres organisation kendskab til den nye databeskyttelsesforordning?
Her finder I 12 spørgsmål, som I, der er dataansvarlige, med fordel kan forholde jer til allerede nu for at forberede jer på den nye databeskyttelsesforordning, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereBilag 10 Kvalitetsstyring
Bilag 10 Kvalitetsstyring Side 1 af 6 Bilag 10 Kvalitetsstyring Leverandøren skal anvende og dokumentere sit kvalitetssikringssystem. Hvis kvalitetssikringen ikke indeholder de nedenfor beskrevne opgaver,
Læs mereDet skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.
KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller
Læs mereKURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK
KURSUSKATALOG 2017 RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK INDHOLD SIDE 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER STATSLIGE MYNDIGHEDER Få styr på regler og praksis for digital
Læs mereDette dokument er oprettet ved hjælp af en skabelon fra SEQ Legal (seqlegal.com)
I overensstemmelse med EUs Generelle Data Beskyttelses Forordning (GDPR) er vores virksomhed ISODAN ApS ejer af Cool Machine Europe forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger i henhold til
Læs mereDATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1
DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1 Udarbejdet af: Jansson Gruppen A/S på vegne af: Jansson EL A/S, CVR nr.: 73 28 93 19 Jansson Alarm A/S, CVR nr.: 74 78
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs merePraktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA
Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereEndelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge
Endelig redegørelse vedrørende kassation af akterne i A s sag om sygedagpenge 30. maj 2008 Jeg har nu afsluttet min behandling af sagen. Det er min opfattelse at det er kritisabelt at nævnet har kasseret
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg
Læs mereHar du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.
ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner
Læs mereSikkerhedsregler for Kalundborg Kommune
Bilag 19 Sikkerhedsregler for Kalundborg Kommune Sikkerhedsregler for Kalundborg Kommune i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af den 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
Læs merePERSONDATAPOLITIK EO-SERVICE
PERSONDATAPOLITIK EO-SERVICE EO-Service, ejet af Erling Outzen tilbyder forskellige ydelser via vores hjemmeside, eller via personlig henvendelse. Brugen af disse ydelser kræver, at der afgives personoplysninger.
Læs mere