PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. August - december 2011

Transkript

1 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet August - december 2011

2 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Byrådsindstilling...6 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet...9 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungemiljøer Oversigt over område Horsensvej Workshop 1: Workshop 1: Workshop 1: Elevinddragelsesproces Forældreinddragelsesproces Fællesfunktionsdiagram for Frederiksbjergbyggeriet Forklaring af fællesfunktionsdiagram Børnehave Børnehavens vision Børnehavens stærke input Den pædagogiske læreplan Kategorier for læringsmiljøets udformning Funktionsdiagram for funktionsopdelt børnehave Forklaring af funktionsdiagram, børnehave Beskrivelse af børnehavens faciliteter Opsummering Skolen, generelt Skolens stærke input - den pædagogiske vision Læringsrummets organisering Børn med særlige behov It Bæredygtighed Indskolingen - KRAI KRAI s stærke input - den pædagogiske vision KRAI s organisering KRAI s funktionsdiagram Forklaring af funktionsdiagrammet Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Beskrivelse af KRAI s faciliteter Skolen, mellemtrin Mellemtrinnets stærke input - den pædagogiske vision Funktionsdiagram, mellemtrin og SFO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, mellemtrin Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter SFO, årgange SFO -den pædagogiske vision Studie- og fællesområde til skole og SFO Skolen, udskoling Udskolingens stærke input - den pædagogiske vision Udskolingens organisering Funktionsdiagram for udskolingen, FU/FO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, udskoling Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub -den pædagogiske vision Fællesarealer mellem skole og fritids- og ungdomsklub Fællesfaciliteter Krav til byggeriet Beskrivelse af fællesfaciliteter

3 3 Indholdsfortegnelse Skolemarken Skolemarken - den pædagogiske vision Inddragelsesproces, Skolemarken Fritidsbrugere Litteraturliste Bilag Fysiske rammer Nærværende katalog er et resultat af en proces med tre workshops, der har haft som målsætning at sætte fokus på sammenhængen mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer. Kataloget er udarbejdet af arkitekt Nanna Calmar Andersen og konsulent Lone Hauberg Toft, Børn og Unge, Aarhus Kommune i samarbejde med ledelse og medarbejdere fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus. Aarhus Kommune, Børn og Unge, Pædagogik og Integration august-december 2011 Pædagogisk praksis Læringsmiljø Organisering Foto og illustrationer: Hvor andet ikke er angivet - Colourbox og Aarhus Kommune RULL-blomsten

4 4 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Forord Baggrund Partier, der repræsenterer et flertal af byrådets medlemmer, indgik den 15. december 2010 aftale om at placere en ny skole på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Proces I efteråret 2011 har der været afholdt tre workshops (31. august, 21. september og 12. oktober), hvor ledelse og medarbejder fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus deltog. De tre workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende pædagogiske programkatalog. De tre workshops har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1:5000 1:500 1:50 Børne- og ungemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Børne- og ungemiljøets organisering og struktur Børne- og ungemiljøets indretning Det pædagogiske programkatalog har vedhæftet bilag fra de tre workshops. Pædagogisk supportteam Det pædagogiske supportteam består af pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft og arkitekt Nanna Calmar Andersen. Formål Det pædagogiske supportteams formål er på baggrund af visionen, en favnende brugerinddragelse, samt prioriteringer i projektstyregruppen at levere et delelement til byggeprogrammet - den pædagogiske programmering. Produkt Produktet, som det pædagogiske supportteam udarbejder, indgår som delelement i det endelige byggeprogram. Produktet skal med ord og illustrationer beskrive de pædagogiske visioner for projektet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realisering af visionen. Metode På baggrund af det allerede gennemførte visionsarbejde, der er udført decentralt og i forvaltningen, planlagdes og afholdtes tre workshops med forskellige fokusområder(skala 1:5000, 1:500, 1:50). Deltagerkredsen til disse workshops afspejlede brugerne af byggeriet. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektleder og et oplæg fra supportteamet, der belyste de pædagogiske muligheder og udfordringer set i lyset af workshoppens fokus. Projektstyregruppen har efterfølgende ud fra de byrådsvedtagne rammer og projektets vision prioriteret de input, der er kommet fra hver workshop til den fremadrettede projektudvikling. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne på Efter sidste workshop og på baggrund af projektstyregruppens prioriteringer har supportteamet udarbejdet nærværende udkast til den pædagogiske programmering. Denne vil i den fremadrettede proces blive kvalitetssikret af bygherrerådgiveren.

5 5 Forord Skala 1:5000. Relationer Formålet med workshoppen var at give et bud på, hvordan Frederiksbjergbyggeriet kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Frederiksbjergbyggeriet? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen (1:5000) blev et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:500. Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for børne- og ungemiljøet kunne se ud. hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? hvilken placering skal de have i ft. hinanden? er der overlap i brug af funktioner? hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:50. Indretning Workshoppens formål var at detaljere funktionsdiagrammet fra skala 1:500 og give et bud på, hvilke funktioner den pædagogiske praksis og didaktik de overordnede enheder kalder på (skole, SFO, dagtilbud, FU mv.). Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hde rum og indretninger, byggeriet skal indeholde i ft. den anvendte pædagogik og didaktik. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet mv. Luftfoto af grunden

6 6 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Byrådsindstilling Uddrag af byrådsindstilling af 18. februar 2011 Byrådet har besluttet at bygge en ny folkeskole for N.J. Fjordsgades skoledistrikt med Frederiksbjerg Fritidsklub og dagtilbudsafdelinger i tilknytning der til. Børn og Unge har en vision om at skabe fremtidens skole som kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i midtbyen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser og individuelle udfordringer, og der er rum og rammer til såvel formidling som fordybelse, til såvel fysisk aktivitet som eksperimenter og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Fremtidens skole udfordrer nutidens organisering af skoledagen, og derfor kræver fremtidens skole nye fysiske rammer. Fremtidens skole åbner sig mod sine omgivelser både ved at være tilgængelig de fleste af døgnets 24 timer og ved i sin opbygning at signalere åbenhed og imødekommenhed overfor nærmiljøet på Skt. Annagade. Det betyder, at skolen skal fungere som et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og være et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Fremtidens skole er samtidig fleksibel og robust overfor den fremtidige pædagogiske og teknologiske udvikling. Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal kunne rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksisterer i. Den nye skole vil give Aarhus Kommune mulighed for at være på forkant og gå forrest i udviklingen af fremtidens folkeskole. Skolen etableres som forbillede for bæredygtigt byggeri, bæredygtigt i forhold til pædagogik, økologi, energi, lyd og samspil med omgivelserne. Fremtidens skole er ikke kun til glæde og gavn for elever og lærere, men for hele nærmiljøet. Nybyggeri giver mulighed for mærkbare forbedringer af det pædagogiske miljø, hvilket vil skabe øget trivsel og læring hos børnene og de unge. En nybygget skole og det sammenhængende miljø forbedrer vilkårene for det pædagogiske arbejde, hvilket forventes afspejlet i børnenes og de unges resultater. Børn og unge fra 0 til 18 år, samt forenings- og fritidsbrugere vil få bedre rammer om deres aktiviteter. Endvidere vil et nyt undervisningsmiljø baseret på den nyeste viden om lyd, indeklima, støj og lys skabe optimale rammer for trivsel og læring. Nybyggeri giver mærkbart bedre muligheder for at skabe et miljø, hvor ordentligt lysindfald, optimale lydforhold og god luft er hverdag. Børne- og ungemiljøet forventes at bidrage til, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Indretningen af miljøet vil ske i overensstemmelse med den nuværende viden om, at børn og unge lærer forskelligt. Øgede muligheder for fleksibilitet i undervisningssituationen vil betyde, at byggeriet kan imødekomme flere forskellige behov, og det vil give bedre rammer for, at alle tilgodeses. Samlingen af skole- og FU-tilbud under samme tag vil også understøtte 0-18-års perspektivet og arbejdet med, at endnu flere vælger den rette ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Den rette ungdomsuddannelse forstået som en ungdomsuddannelse, de gennemfører. Et tættere samarbejde mellem de forskellige tilbud øger sandsynligheden for, at alle bliver guidet på rette vej. Der vil være synergieffekt mellem børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades og Kroghsgades Skoler ligger i dag, og forenings- og fritidshuset i den nuværende N.J. Fjordsgades Skole. Ikke kun børn og unge, men alle borgere på Frederiksbjerg vil have et mødested. Samspillet mellem kulturelle aktiviteter og undervisning, organiserede og uorganiserede, institutioner og foreninger vil bidrage til et læringsmiljø med øget trivsel og læring. Såvel midtbyskolen, som forenings- og fritidshuset føjer sig til rækken af infrastrukturprojekter, der peger fremad og tager højde for ændrede krav til folkeskolen og til nye vaner og behov hos foreninger og fritidsbrugere. Fremtidens folkeskole og fremtidens forenings- og fritidshus vil således kunne indgå i ansøgningen om at blive

7 7 Byrådsindstilling Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på linje med planerne om etablering af fremtidens bibliotek, fremtidens kulturproduktionscenter, fremtidens kulturhistoriske bymuseum, fremtidens boligarealer osv. De er alle centrale elementer i kulturhovedstadssatsningen og skal bidrage til, at Aarhus i 2012 vælges til Europæisk Kulturhovedstad i N. J. FJORDSGADES SKOLE/ BØRNE- OG UNGEBYGGERI PÅ FREDERIKSBJERG En ny skole i et sådant miljø forventes desuden at bidrage til, at flere elever vælger distriktsskolen. Med nyt skolebyggeri og dermed bedre rammer for det pædagogiske arbejde bliver skolen et mere attraktivt valg for skoledistriktets forældre og børn. Samtidig vil det tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole gøre overgangen mere flydende, hvilket også vil bidrage til, at flere af distriktets børn vælger skolen. Opfølgningen på effekten af børne- og ungemiljøet sker ved, at der i forbindelse med den tekniske gennemgang, der foretages et år efter byggeprojekters gennemførsel, foretages en pædagogisk gennemgang af byggeriet med fokus på, om de pædagogiske mål er indfriet. Dette bliver integreret i det øvrige kvalitetsarbejde. KLUB SCT. ANNA GADE SKOLEMARKEN DAGTILBUD MARSELIS BLV SFO MARSELIS BLV Tegnforklaring: FUNKTION FLYTTER OG FYSISK ADRESSE OPHØRER FYSISK ADRESSE NY FUNKTION FLYTTER IND/UD

8 8 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Skab nye udfordringer til alle aldre! Børn og unge har forskellige behov på forskellige stadier. Det er ikke muligt at skabe rum, der kan rumme alle børn og alle aldersgrupper. Med udgangspunkt i viden om hjernens og kroppens udvikling skal vi indrette ude- og indeaktiviteter optimalt. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger, og vores rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor deres udvikling medfører behov for nye udfordringer. Uddrag fra Fremtidens Børnebyggeri, Rum til leg og læring, s. 25

9 9 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet Med Frederiksbjergbyggeriet er det vores klare intention at inddrage det omkring liggende lokalsamfund. Vi vil invitere til samarbejde og udnytte de mange positive synergieffekter, der er. Her tænker vi eksempelvis på alle afdelinger i Frederiksbjerg Dagtilbud, Børnehuset Sct. Annagade, den lokale billedkunstner, fodboldklubben, it-virksomheden, kirken og håndværkeren. Der er et vigtigt redskab til at arbejde med demokratisk medborgerskab og skal ligeledes ses som et aktivt redskab til at nå 95% målsætningen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser, individuelle udfordringer og de bedste betingelser for at løfte hinandens læring i fællesskab. Der er rum og rammer til både formidling og fordybelse, til fysisk aktivitet, eksperimenter og samarbejde - og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Skolen er et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. I globaliseringens tidsalder er det en vigtig forudsætning for at kunne færdes i andre kulturer, at vi kan kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Frederiksbjergbyggeriet rummer børn med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger og børn med mange forskellige sprog. Alle børn og unge deltager i fællesskabet og bidrager med deres forskellighed i undervisningen. Det er vigtigt, at alle børn og unge ser sig selv som en del af en social og kulturel sammenhæng. Vi er opmærksomme på alle børn og unge, og at der er et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn, børn med særlige kompetencer, børn i vanskeligheder og den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud. At der tilmed i sidstnævnte gruppe er en meget stor overvægt af drenge, øger blot den faglige udfordring til fremtidens skole yderligere. Inspireret at den engelske community tankegang, vil vi arbejde med at nedbryde eksisterende grænser og finde nye måder, hvorpå vi kan inddrage lokalsamfundet for at skabe et levende miljø, som er i gang 24 timer i døgnet. Med andre ord vil vi gøre det muligt at udnytte den ledige kapacitet, som byggeriet har på forskellige tidspunkter, et byggeri med moderne inspirerende læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for mange andre i og udenfor den almindelige skoletid. Mulighederne ved en ny skole Den ny skole bliver opført og indrettet på baggrund af den nyeste viden om de forhold, der skaber optimale betingelser for børn og unges læring. Opførelse og indretning af en ny skole kan i langt højere grad end modernisering af en gammel bygning tage højde for: det fysiske undervisningsmiljø i form af støjdæmpning, lydforhold, lyssætning, indeklima og ergonomi bæredygtighed i forhold til energiløsninger, der både sikrer lavt forbrug af vand, varme og el og bidrager til elevernes læring om bæredygtighed børn og unges forskellige læringsstile i form af rummelig differentiering Aarhus Kommunes It-strategi skal indtænkes fra byggeriets start Ved at opføre og indrette rum og rammer varieret skaber vi mulighed for at variere undervisningen. Nybyggeriet skal gøre det muligt at etablere fleksible lokaler, steder og enheder, der er identitetsstærke og inspirerende for børn, unge og voksne. Byggeriet skal understøtte børn og unges lyst til at lære.

10 Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hartmann Schmidt Fotografi I perioden fra juni 2007 til februar 2008 har børn, unge og voksne i Århus Kommune snakket, diskuteret, malet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R 10 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Fysiske rammer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordan børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rappet sig frem i en debat om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplag: Der har været nedsat en ungdomsredaktion, som har stået for debat og indhold til børn og unge på hjemmesiden Børn har lånt politikere, og unge har freestyle-rappet om det gode ungdomsliv. Børn i mange af kommunens institutioner har malet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd har været med til at præge debatten. Pædagogisk praksis Organisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgang 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre objektiver danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Med en ændring af organiseringen følger også en kompetenceudvikling af medarbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt Aarhus Kommune vil gøre en indsats for at børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.

11 I kommissoriet for tænketanken hedder det blandt andet at: der er behov for at nytænke de fysiske rammer for børn og unges læring og udvikling i pasningstilbud, skoler og fritidstilbud 11 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Tidssvarende læringsmiljøer, der direkte er med til at udfordre børns sanser og invitere til læring og leg, savnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi (IKT) Rum og indretning skal tage højde for, at børn udvikler sig fra 0-18 år, og at forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skal indrette sådan, at børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skal skabe mulighed for, at børn kan engagere sig helhjertet. Rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet og give mulighed for indflydelse på egen aktivitet. Rum og indretning skal stimulere til innovation og tværfaglig udforskning og udvikling af ideer gennem eksperimenter. Rummene skal give plads og mulighed for kontinuitet i længerevarende projektarbejde. Omgivelserne skal være fleksible, så de kan indrettes til forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og aktivitet skal tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skal være designet til, at vi både kan tage hensyn til individuelle forskelligheder og interagere socialt dvs. man skal kunne bevæge sig sammen uden at være tvunget til det. Rummenes indretning skal danne ramme om og stimulere til fællesskabsdannelse, uden at det bliver for meget. Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle papirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså central en del af infrastrukturen som strøm og vand. Der skal være adgang til relevante IKT redskaber i alle typer af rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT har potentialer i forhold til mange forskellige læringsstile og udendørs projektarbejde.

12 12 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Visionen er skrevet til alle de mange mennesker, der dagligt kommer, arbejder, leger og lærer i vores seks skoler, fem dagtilbud, dagpleje, fritids- og ungdomscenter og alle de andre tilbud, som udgør en vigtig ramme for børn og unge i Område Horsensvej. Hvorfor en vision? - om gode og betydningsfulde læringsmiljøer, der giver lyst til at lære Når vi skaber læringsmiljøer er det ikke kun mursten, vi sætter oven på hinanden. Vi skaber miljøer, hvor mennesker mødes, hvor muligheder opstår og hvor meninger brydes. Sådan er det også i Børn og Unge. Læringsmiljøet og det, der skal foregå i det, skal inspirere børnene og de unge til at ville udforske og lære om verden og sig selv. Læringsmiljøet skal skabe rum for begejstring og for, at det er sjovt at lære. Derfor har Aarhus Byråd vedtaget en plan for fremtidens byggeri for børn og unge. Visionen hedder Rum til Leg og Læring - forkortet RULL - og giver en række konkrete bud på, hvad man kan tænke ind, når man bygger nyt, om eller til. Visionen skal give inspiration og danne rammen for udvikling af nye pædagogiske læringsrum i dagtilbud, skoler og klubber i område Horsensvej. Vi er et område med stor mangfoldighed og foranderlighed. Hvad, der er et ønske eller behov i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Bæredygtighed forstår vi ved det at underlægge vores idealer, udvikling, aktiviteter og handlinger et kritisk blik og en fælles diskussion med mange perspektiver: Sociale, kulturelle, ressourcemæssige, økonomiske, miljømæssige mv. Bæredygtighed hviler således på et fælles grundlag dét videns, erfarings- og holdningsgrundlag, der til forskellige tider er aktuelle, og som forpligter. På den måde er bæredygtigheden en solid, men foranderlig, grundpille for vores pædagogiske arbejde. Vejen til at nå visionen For at realisere vores vision tager vi udgangspunkt i fire strategiske områder: Faglighed, medborgerskab, organisering og fysiske rammer. Faglighed - Vores mål er, at alle børn og unge tilgodeses ud fra deres individuelle måde at lære på - Børn og unge lærer i samspil med andre mennesker. Læringsmiljøet skal skabe mulighed for forskellige og vekslende fællesskaber, med plads til den enkelte - Den enkelte pædagog og lærer kompetenceudvikles gennem tilrettelæggelse af differentierede lærings- og udviklingsprocesser - Medarbejdere og ledere har en særlig forpligtelse som rollemodeller i forhold til at opsøge viden, skabe begejstring, motivation og understøtte læring, trivsel og udvikling Medborgerskab - Vi tilrettelægger hverdagen sådan, at børn og unge opnår indsigt i deres muligheder for indflydelse og ansvar - Vi går i dialog med forældrene som forudsætning for et berigende og gensidigt forpligtigende ansvar og samarbejde omkring børnene og de unge - Vi understøtter udviklingen af social og kulturel bagage hos børn, unge, forældre og medarbejdere, der hviler på demokratiske traditioner, ordentlighed og medborgerskab - Vi er bevidste om kulturelle forskelle og vil målrettet arbejde for, at forskellene ses og opleves som en ressource i vores institutioner, lokalt og globalt Organisering - Vi vil have medarbejdere, der bruger det faktiske pædagogiske råderum ved at sikre kompetenceudvikling og medansvar - Vi vil udnytte de muligheder, der ligger i det tværinstitutionelle samarbejde ved at skabe en forpligtende organisering af 0-18 års området Fysiske rammer - Vi vil skabe læringsrum, der ikke er begrænset af bygningsmæssige rammer ved at udnytte ressourcer og muligheder i lokalområdet - Vi vil skabe mangfoldige fysiske rammer, der tager udgangspunkt i børns behov og kan GRÆNSELØSE favne både store og MULIGHEDER små fællesskaber - der udfordrer vores vante forestillinger Område 10 s vision for fremtidens læringsmiljø og byggeri til børn og unge

13 13 Oversigt over område Horsensvej Områdekortet til venstre illustrerer de otte områder i Aarhus Kommune, hvor dette projekt er placeret i område Horsensvej Horsensvej Skole Daginstitution Fritidstilbud SFO Andet

14 14 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshop 1:5000 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS

15 15

16 16 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops -de tydelige spor 1:5000 Udsagn fra workshoppen I inddragelsesprocessens første workshop blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted. Med udgangspunkt i eksempelvis Frederiksbjerg Beboerforenings perspektiv, - se på hvilke behov og muligheder kan beboerforeningen have til byggeriet, og hvordan kan disse ønsker indfries? Formålet med opgaven var at holde fokus på de vigtigste interessenter i projektet. Organisering: Attraktive og tilgængelige mødesteder både ude og inde Tanken om distribuerede læringsrum skal forfølges (skov, vand, strand, havn, Aros, erhvervsliv, udannelsesinstitutioner mv.) Øge fokus på it-anvendelse - fjernundervisning (virtuel tid), sprogundervisning, kontakt til virksomheder og skoler i andre lande Blandt de mange idéer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: Fysiske rammer: Byggeriet skal være et bydækkende tilbud, der peger udover lokalsamfundet, og er en ressource for børn og unge i hele Aarhus Byggeriet er landsbyens mødested, der understøtter medborgerskab og inddragelse Skabe variation i legepladsernes/ udearealernes indretning, med blik for aldersgrupperne 0-99 år. Legepladserne skal være kodet til hver aldersgruppe Gode sammenhænge mellem ude og inde har stor betydning Parkeringsarealer ved skolen, så torvearealet kan bruges til noget kreativt / byrum Kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for områdets beboere Opbevaringsmuligheder / depoter til alle enheder Arkitektur, der passer til området det skal være et smukt og rart sted at være Pædagogisk praksis: Respekt for børn og unges behov for variation mellem skole og fritid Børn og unge skal have tilhørssteder og miljøer, der modsvarer deres udviklingsbehov Der skal være plads til både fritidspædagogikken og undervisningen FU skal ses som et supplement til undervisningen Små børn skal have genkendelighed og overskuelighed Byggeriet med skole, dagtilbud og FU skal sikre gode overgange og naturlige sammenhænge i børns og unges liv Skole og SFO skal have et særligt særkende 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Den lokale dilettantgruppe skal kunne opføre teaterstykker på en lokal scene 2) Frederiksbjergbyggeriet skal have scenefaciliteter, der kan bruges både i dag og aftentimer 1) 2) 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Vi vil gerne kunne deltage i børnenes projektarbejde 2) Frederiksbjergbyggeriet værksteder, laboratorier og udstillingsfaciliteter skal være åbent i weekenden, så forældre og børn kan samarbejde om projekter. 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det?? INTERESSENTER

17 17 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Workshoppens anden opgave Målet med aftenens anden opgave var at få idéer til relationer, der enten kan aflaste eller supplere byggeriets egne faciliteter. Ved hjælp af inputkort brainstormede gruppernes deltagere idéer til, hvilke relationer byggeriet kan have til sine omgivelser. Hvert kort repræsenterede en relation til et sted eller en organisation og blev placeret på en spilleplade. Brainstormen skulle åbne op for de mange relationer i de nære og fjerne omgivelser. Prioriteringsbarometer Aftenens sidste opgave var at prioritere de input, som var kommet i opgave 1 og 2. Prioriteringen skulle give styregruppen et grundlag at vælge ud fra. Hvilke idéer skulle forfølges og hvilke kunne vi allerede nu se bort fra? Deltagerne fik hver tildelt ti klistermærker. Fem klistermærker som skulle bruges til at prioritere de mest nytænkende idéer, mens sidste fem skulle bruges til at prioritere de idéer, der retter sig særligt mod behovsperspektiverne for børnene, de unge, forældrene, medarbejderne eller interessenterne fra den første opgave. Prioriteringsbarometeret viser, hvordan idéerne til relationer blev prioriteret i forhold til lokalområdet og Frederiksbjergbyggeriet og i forhold til nytænkning og perspektivering. Tættest på midten i prioriteringsbarometeret - i det mørkegrå felt - er relationerne med højest prioritering. Nogle inputkort fik ingen prioritering, men var gode idéer til byggeriet. Alle inputkort ligger som bilag til opsamlingsdokumentet. N =Nytænkning Lokalområdet Atletikhal 1 Fjordsgade Skole (foreningshus) 1 Marselisborg Havn 1 Markedet, Ingeslevs Boulevard 2 Skov og strand 2 Aros 2 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. 2 Svømmehal, havet, Spanien mv. 1 CAVI 3 Aarhus Cykelbane 3 Hørhaven 3 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 4 Erhvervslivet 5 Saboroes Minde 6 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Multimediehus 9 Kirken 10 Inst. for Idræt 15 Ungdomsuddannelserne 22 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 18 Inst. for Idræt 18 Multimediehus 13 Studie til prod. af musik mv. 10 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. (ASA) 8 Kirken 8 Svømmehal, havet, Spanien mv. 7 Ungdomsuddannelserne 6 Hørhaven 5 Aros 5 DGI/ atletion/ 4 VIA, Museer 4 Skaterbane 4 Sabroes Minde 3 Børnegården Skt. Anna 3 CAVI 3 Erhvervslivet 3 Fjordsgade Skole (foreningshus) 2 Motorikhal 2 Skov og strand 1 Atletikhal 1 P =Perspektiv N =Nytænkning Frederiksbjergbyggeriet Legeplads 1 Mødefaciliteter 1 Musikskole år forb. m. skole 2 Folkeoplysning 2 Idræt 3 Børnegården Skt. Anna 3 Æstetik /kreativitet 3 Kunstgræsbane 4 Unge-lounge 5 Motorikhal 5 Skolehaver / skolemarken 5 Bus 6 Kreative butikker/ kunstnere 6 Dyrehotel / dyrehold 7 Læringscenter/ lokal bib. 8 Foreningshus 10 Musikrum 12 Udeskole/værksteder 12 Stor samlingssal 16 Café/ kantine/ restaurant 20 Café/ kantine/ restaurant 22 Udeskole/værksteder 14 Bus 13 Foreningshus 10 Læringscenter/ lokal bib. 9 Stor samlingssal 9 Idræt 9 Skolehaver / skolemarken 13 Folkeoplysning 9 Musikrum 6 Unge-lounge 6 Kreative butikker/ kunstnere år forb. m. skole 5 Mødefaciliteter 3 Scene ift. kreative fag 3 Æstetik /kreativitet 2 Legeplads 2 Motorikhal 2 Dyrehotel / dyrehold 2 Musikskole 2 Kunstgræsbane 1 P =Perspektiv

18 18 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Stærke input Fra prioriteringsbarometet er der for overskuelighedens skyld udvalgt nogle særlig stærke input, der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingerslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: Synergieffekten mellem Frederiksbjergbyggeriet og de fremtidige forenings- og fritidsaktiviteter på N. J. Fjordsgade Skole støtter Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisk læringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum

19 19 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500

20 Børnene skal sikres trygge overgange og 20 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshops 1:500 Udsagn fra workshoppen I den første opgave på workshoppen 1:500 blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted og beskrive et optimalt dagsforløb i det nye byggeri. Med udgangspunktet i dagsforløbet blev der derefter formuleret pædagogiske principper for, hvordan dagen skulle forme sig. Blandt de mange ideer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: KRAI, kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart, skal ses i sammenhæng med dagtilbuddet og omvendt Sammenhængende skoledag kl Børnene møder ind mellem 7.00 og 8.30, fælles morgenåbning mellem dagtilbud, sfo og skole Lærere og pædagoger arbejder side om side - alle møder er indlagt i dagen mellem kl Egentid for børn og medarbejdere indlagt mellem kl Frederiksbjergbyggeriet skal have en stærk forankring i lokalsamfundet PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Pauser: Se på tavle, hvor eleven befinder sig Morgenbånd, elever i stamgrupper Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. Vi adskiller spisested / pause Møde, konference og forberedelse indenfor den alm. arbejdstid AFTEN MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Ude-fagmoduler Min-tid for alle Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG Ledelse, TAP Lene Vestervang Olsen Det store fællesskab / samling. Det lille fællesskab (møder, konference) Medarbejdere møder ind i god tid før brugere Personale MORGEN arbejder side om side/ Stram struktur som fleksibelt forudsætning for fleksibilitet EFTERMIDDAG PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Mulighed for at bruge SFO s områder Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Eget legeområde til 3-6 år MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MORGEN Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. MIDDAG Sammenhæng ml. dagtilbudsaktiviteter, KRAI og SFO gennem hele dagen AFTEN MIDDAG Forudsigelighed Fleksibilitet ift. arbejdstider Samhørighed og tillid Sammenhæng i hverdagen Spisning: Opdeling i mindre grupper Mulighed for udvidet åbningstid for børnehaven FU -understøttelse af unge -fritidstilbud -suppl. til skolen -lektiecafé Heldagstilbud FU-lokaler anvendes af skolen i dagtimerne Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG FU+ Frede Søbjerg Café/ ungdomsmiljø Musikskolen Aftenskoleaktiviteter EFTERMIDDAG Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne.