PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. August - december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. August - december 2011"

Transkript

1 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet August - december 2011

2 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Byrådsindstilling...6 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet...9 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungemiljøer Oversigt over område Horsensvej Workshop 1: Workshop 1: Workshop 1: Elevinddragelsesproces Forældreinddragelsesproces Fællesfunktionsdiagram for Frederiksbjergbyggeriet Forklaring af fællesfunktionsdiagram Børnehave Børnehavens vision Børnehavens stærke input Den pædagogiske læreplan Kategorier for læringsmiljøets udformning Funktionsdiagram for funktionsopdelt børnehave Forklaring af funktionsdiagram, børnehave Beskrivelse af børnehavens faciliteter Opsummering Skolen, generelt Skolens stærke input - den pædagogiske vision Læringsrummets organisering Børn med særlige behov It Bæredygtighed Indskolingen - KRAI KRAI s stærke input - den pædagogiske vision KRAI s organisering KRAI s funktionsdiagram Forklaring af funktionsdiagrammet Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Beskrivelse af KRAI s faciliteter Skolen, mellemtrin Mellemtrinnets stærke input - den pædagogiske vision Funktionsdiagram, mellemtrin og SFO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, mellemtrin Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter SFO, årgange SFO -den pædagogiske vision Studie- og fællesområde til skole og SFO Skolen, udskoling Udskolingens stærke input - den pædagogiske vision Udskolingens organisering Funktionsdiagram for udskolingen, FU/FO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, udskoling Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub -den pædagogiske vision Fællesarealer mellem skole og fritids- og ungdomsklub Fællesfaciliteter Krav til byggeriet Beskrivelse af fællesfaciliteter

3 3 Indholdsfortegnelse Skolemarken Skolemarken - den pædagogiske vision Inddragelsesproces, Skolemarken Fritidsbrugere Litteraturliste Bilag Fysiske rammer Nærværende katalog er et resultat af en proces med tre workshops, der har haft som målsætning at sætte fokus på sammenhængen mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer. Kataloget er udarbejdet af arkitekt Nanna Calmar Andersen og konsulent Lone Hauberg Toft, Børn og Unge, Aarhus Kommune i samarbejde med ledelse og medarbejdere fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus. Aarhus Kommune, Børn og Unge, Pædagogik og Integration august-december 2011 Pædagogisk praksis Læringsmiljø Organisering Foto og illustrationer: Hvor andet ikke er angivet - Colourbox og Aarhus Kommune RULL-blomsten

4 4 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Forord Baggrund Partier, der repræsenterer et flertal af byrådets medlemmer, indgik den 15. december 2010 aftale om at placere en ny skole på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Proces I efteråret 2011 har der været afholdt tre workshops (31. august, 21. september og 12. oktober), hvor ledelse og medarbejder fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus deltog. De tre workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende pædagogiske programkatalog. De tre workshops har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1:5000 1:500 1:50 Børne- og ungemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Børne- og ungemiljøets organisering og struktur Børne- og ungemiljøets indretning Det pædagogiske programkatalog har vedhæftet bilag fra de tre workshops. Pædagogisk supportteam Det pædagogiske supportteam består af pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft og arkitekt Nanna Calmar Andersen. Formål Det pædagogiske supportteams formål er på baggrund af visionen, en favnende brugerinddragelse, samt prioriteringer i projektstyregruppen at levere et delelement til byggeprogrammet - den pædagogiske programmering. Produkt Produktet, som det pædagogiske supportteam udarbejder, indgår som delelement i det endelige byggeprogram. Produktet skal med ord og illustrationer beskrive de pædagogiske visioner for projektet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realisering af visionen. Metode På baggrund af det allerede gennemførte visionsarbejde, der er udført decentralt og i forvaltningen, planlagdes og afholdtes tre workshops med forskellige fokusområder(skala 1:5000, 1:500, 1:50). Deltagerkredsen til disse workshops afspejlede brugerne af byggeriet. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektleder og et oplæg fra supportteamet, der belyste de pædagogiske muligheder og udfordringer set i lyset af workshoppens fokus. Projektstyregruppen har efterfølgende ud fra de byrådsvedtagne rammer og projektets vision prioriteret de input, der er kommet fra hver workshop til den fremadrettede projektudvikling. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne på Efter sidste workshop og på baggrund af projektstyregruppens prioriteringer har supportteamet udarbejdet nærværende udkast til den pædagogiske programmering. Denne vil i den fremadrettede proces blive kvalitetssikret af bygherrerådgiveren.

5 5 Forord Skala 1:5000. Relationer Formålet med workshoppen var at give et bud på, hvordan Frederiksbjergbyggeriet kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Frederiksbjergbyggeriet? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen (1:5000) blev et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:500. Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for børne- og ungemiljøet kunne se ud. hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? hvilken placering skal de have i ft. hinanden? er der overlap i brug af funktioner? hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:50. Indretning Workshoppens formål var at detaljere funktionsdiagrammet fra skala 1:500 og give et bud på, hvilke funktioner den pædagogiske praksis og didaktik de overordnede enheder kalder på (skole, SFO, dagtilbud, FU mv.). Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hde rum og indretninger, byggeriet skal indeholde i ft. den anvendte pædagogik og didaktik. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet mv. Luftfoto af grunden

6 6 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Byrådsindstilling Uddrag af byrådsindstilling af 18. februar 2011 Byrådet har besluttet at bygge en ny folkeskole for N.J. Fjordsgades skoledistrikt med Frederiksbjerg Fritidsklub og dagtilbudsafdelinger i tilknytning der til. Børn og Unge har en vision om at skabe fremtidens skole som kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i midtbyen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser og individuelle udfordringer, og der er rum og rammer til såvel formidling som fordybelse, til såvel fysisk aktivitet som eksperimenter og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Fremtidens skole udfordrer nutidens organisering af skoledagen, og derfor kræver fremtidens skole nye fysiske rammer. Fremtidens skole åbner sig mod sine omgivelser både ved at være tilgængelig de fleste af døgnets 24 timer og ved i sin opbygning at signalere åbenhed og imødekommenhed overfor nærmiljøet på Skt. Annagade. Det betyder, at skolen skal fungere som et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og være et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Fremtidens skole er samtidig fleksibel og robust overfor den fremtidige pædagogiske og teknologiske udvikling. Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal kunne rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksisterer i. Den nye skole vil give Aarhus Kommune mulighed for at være på forkant og gå forrest i udviklingen af fremtidens folkeskole. Skolen etableres som forbillede for bæredygtigt byggeri, bæredygtigt i forhold til pædagogik, økologi, energi, lyd og samspil med omgivelserne. Fremtidens skole er ikke kun til glæde og gavn for elever og lærere, men for hele nærmiljøet. Nybyggeri giver mulighed for mærkbare forbedringer af det pædagogiske miljø, hvilket vil skabe øget trivsel og læring hos børnene og de unge. En nybygget skole og det sammenhængende miljø forbedrer vilkårene for det pædagogiske arbejde, hvilket forventes afspejlet i børnenes og de unges resultater. Børn og unge fra 0 til 18 år, samt forenings- og fritidsbrugere vil få bedre rammer om deres aktiviteter. Endvidere vil et nyt undervisningsmiljø baseret på den nyeste viden om lyd, indeklima, støj og lys skabe optimale rammer for trivsel og læring. Nybyggeri giver mærkbart bedre muligheder for at skabe et miljø, hvor ordentligt lysindfald, optimale lydforhold og god luft er hverdag. Børne- og ungemiljøet forventes at bidrage til, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Indretningen af miljøet vil ske i overensstemmelse med den nuværende viden om, at børn og unge lærer forskelligt. Øgede muligheder for fleksibilitet i undervisningssituationen vil betyde, at byggeriet kan imødekomme flere forskellige behov, og det vil give bedre rammer for, at alle tilgodeses. Samlingen af skole- og FU-tilbud under samme tag vil også understøtte 0-18-års perspektivet og arbejdet med, at endnu flere vælger den rette ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Den rette ungdomsuddannelse forstået som en ungdomsuddannelse, de gennemfører. Et tættere samarbejde mellem de forskellige tilbud øger sandsynligheden for, at alle bliver guidet på rette vej. Der vil være synergieffekt mellem børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades og Kroghsgades Skoler ligger i dag, og forenings- og fritidshuset i den nuværende N.J. Fjordsgades Skole. Ikke kun børn og unge, men alle borgere på Frederiksbjerg vil have et mødested. Samspillet mellem kulturelle aktiviteter og undervisning, organiserede og uorganiserede, institutioner og foreninger vil bidrage til et læringsmiljø med øget trivsel og læring. Såvel midtbyskolen, som forenings- og fritidshuset føjer sig til rækken af infrastrukturprojekter, der peger fremad og tager højde for ændrede krav til folkeskolen og til nye vaner og behov hos foreninger og fritidsbrugere. Fremtidens folkeskole og fremtidens forenings- og fritidshus vil således kunne indgå i ansøgningen om at blive

7 7 Byrådsindstilling Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på linje med planerne om etablering af fremtidens bibliotek, fremtidens kulturproduktionscenter, fremtidens kulturhistoriske bymuseum, fremtidens boligarealer osv. De er alle centrale elementer i kulturhovedstadssatsningen og skal bidrage til, at Aarhus i 2012 vælges til Europæisk Kulturhovedstad i N. J. FJORDSGADES SKOLE/ BØRNE- OG UNGEBYGGERI PÅ FREDERIKSBJERG En ny skole i et sådant miljø forventes desuden at bidrage til, at flere elever vælger distriktsskolen. Med nyt skolebyggeri og dermed bedre rammer for det pædagogiske arbejde bliver skolen et mere attraktivt valg for skoledistriktets forældre og børn. Samtidig vil det tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole gøre overgangen mere flydende, hvilket også vil bidrage til, at flere af distriktets børn vælger skolen. Opfølgningen på effekten af børne- og ungemiljøet sker ved, at der i forbindelse med den tekniske gennemgang, der foretages et år efter byggeprojekters gennemførsel, foretages en pædagogisk gennemgang af byggeriet med fokus på, om de pædagogiske mål er indfriet. Dette bliver integreret i det øvrige kvalitetsarbejde. KLUB SCT. ANNA GADE SKOLEMARKEN DAGTILBUD MARSELIS BLV SFO MARSELIS BLV Tegnforklaring: FUNKTION FLYTTER OG FYSISK ADRESSE OPHØRER FYSISK ADRESSE NY FUNKTION FLYTTER IND/UD

8 8 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Skab nye udfordringer til alle aldre! Børn og unge har forskellige behov på forskellige stadier. Det er ikke muligt at skabe rum, der kan rumme alle børn og alle aldersgrupper. Med udgangspunkt i viden om hjernens og kroppens udvikling skal vi indrette ude- og indeaktiviteter optimalt. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger, og vores rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor deres udvikling medfører behov for nye udfordringer. Uddrag fra Fremtidens Børnebyggeri, Rum til leg og læring, s. 25

9 9 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet Med Frederiksbjergbyggeriet er det vores klare intention at inddrage det omkring liggende lokalsamfund. Vi vil invitere til samarbejde og udnytte de mange positive synergieffekter, der er. Her tænker vi eksempelvis på alle afdelinger i Frederiksbjerg Dagtilbud, Børnehuset Sct. Annagade, den lokale billedkunstner, fodboldklubben, it-virksomheden, kirken og håndværkeren. Der er et vigtigt redskab til at arbejde med demokratisk medborgerskab og skal ligeledes ses som et aktivt redskab til at nå 95% målsætningen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser, individuelle udfordringer og de bedste betingelser for at løfte hinandens læring i fællesskab. Der er rum og rammer til både formidling og fordybelse, til fysisk aktivitet, eksperimenter og samarbejde - og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Skolen er et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. I globaliseringens tidsalder er det en vigtig forudsætning for at kunne færdes i andre kulturer, at vi kan kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Frederiksbjergbyggeriet rummer børn med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger og børn med mange forskellige sprog. Alle børn og unge deltager i fællesskabet og bidrager med deres forskellighed i undervisningen. Det er vigtigt, at alle børn og unge ser sig selv som en del af en social og kulturel sammenhæng. Vi er opmærksomme på alle børn og unge, og at der er et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn, børn med særlige kompetencer, børn i vanskeligheder og den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud. At der tilmed i sidstnævnte gruppe er en meget stor overvægt af drenge, øger blot den faglige udfordring til fremtidens skole yderligere. Inspireret at den engelske community tankegang, vil vi arbejde med at nedbryde eksisterende grænser og finde nye måder, hvorpå vi kan inddrage lokalsamfundet for at skabe et levende miljø, som er i gang 24 timer i døgnet. Med andre ord vil vi gøre det muligt at udnytte den ledige kapacitet, som byggeriet har på forskellige tidspunkter, et byggeri med moderne inspirerende læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for mange andre i og udenfor den almindelige skoletid. Mulighederne ved en ny skole Den ny skole bliver opført og indrettet på baggrund af den nyeste viden om de forhold, der skaber optimale betingelser for børn og unges læring. Opførelse og indretning af en ny skole kan i langt højere grad end modernisering af en gammel bygning tage højde for: det fysiske undervisningsmiljø i form af støjdæmpning, lydforhold, lyssætning, indeklima og ergonomi bæredygtighed i forhold til energiløsninger, der både sikrer lavt forbrug af vand, varme og el og bidrager til elevernes læring om bæredygtighed børn og unges forskellige læringsstile i form af rummelig differentiering Aarhus Kommunes It-strategi skal indtænkes fra byggeriets start Ved at opføre og indrette rum og rammer varieret skaber vi mulighed for at variere undervisningen. Nybyggeriet skal gøre det muligt at etablere fleksible lokaler, steder og enheder, der er identitetsstærke og inspirerende for børn, unge og voksne. Byggeriet skal understøtte børn og unges lyst til at lære.

10 Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hartmann Schmidt Fotografi I perioden fra juni 2007 til februar 2008 har børn, unge og voksne i Århus Kommune snakket, diskuteret, malet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R 10 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Fysiske rammer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordan børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rappet sig frem i en debat om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplag: Der har været nedsat en ungdomsredaktion, som har stået for debat og indhold til børn og unge på hjemmesiden Børn har lånt politikere, og unge har freestyle-rappet om det gode ungdomsliv. Børn i mange af kommunens institutioner har malet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd har været med til at præge debatten. Pædagogisk praksis Organisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgang 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre objektiver danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Med en ændring af organiseringen følger også en kompetenceudvikling af medarbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt Aarhus Kommune vil gøre en indsats for at børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.

11 I kommissoriet for tænketanken hedder det blandt andet at: der er behov for at nytænke de fysiske rammer for børn og unges læring og udvikling i pasningstilbud, skoler og fritidstilbud 11 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Tidssvarende læringsmiljøer, der direkte er med til at udfordre børns sanser og invitere til læring og leg, savnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi (IKT) Rum og indretning skal tage højde for, at børn udvikler sig fra 0-18 år, og at forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skal indrette sådan, at børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skal skabe mulighed for, at børn kan engagere sig helhjertet. Rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet og give mulighed for indflydelse på egen aktivitet. Rum og indretning skal stimulere til innovation og tværfaglig udforskning og udvikling af ideer gennem eksperimenter. Rummene skal give plads og mulighed for kontinuitet i længerevarende projektarbejde. Omgivelserne skal være fleksible, så de kan indrettes til forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og aktivitet skal tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skal være designet til, at vi både kan tage hensyn til individuelle forskelligheder og interagere socialt dvs. man skal kunne bevæge sig sammen uden at være tvunget til det. Rummenes indretning skal danne ramme om og stimulere til fællesskabsdannelse, uden at det bliver for meget. Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle papirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså central en del af infrastrukturen som strøm og vand. Der skal være adgang til relevante IKT redskaber i alle typer af rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT har potentialer i forhold til mange forskellige læringsstile og udendørs projektarbejde.

12 12 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Visionen er skrevet til alle de mange mennesker, der dagligt kommer, arbejder, leger og lærer i vores seks skoler, fem dagtilbud, dagpleje, fritids- og ungdomscenter og alle de andre tilbud, som udgør en vigtig ramme for børn og unge i Område Horsensvej. Hvorfor en vision? - om gode og betydningsfulde læringsmiljøer, der giver lyst til at lære Når vi skaber læringsmiljøer er det ikke kun mursten, vi sætter oven på hinanden. Vi skaber miljøer, hvor mennesker mødes, hvor muligheder opstår og hvor meninger brydes. Sådan er det også i Børn og Unge. Læringsmiljøet og det, der skal foregå i det, skal inspirere børnene og de unge til at ville udforske og lære om verden og sig selv. Læringsmiljøet skal skabe rum for begejstring og for, at det er sjovt at lære. Derfor har Aarhus Byråd vedtaget en plan for fremtidens byggeri for børn og unge. Visionen hedder Rum til Leg og Læring - forkortet RULL - og giver en række konkrete bud på, hvad man kan tænke ind, når man bygger nyt, om eller til. Visionen skal give inspiration og danne rammen for udvikling af nye pædagogiske læringsrum i dagtilbud, skoler og klubber i område Horsensvej. Vi er et område med stor mangfoldighed og foranderlighed. Hvad, der er et ønske eller behov i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Bæredygtighed forstår vi ved det at underlægge vores idealer, udvikling, aktiviteter og handlinger et kritisk blik og en fælles diskussion med mange perspektiver: Sociale, kulturelle, ressourcemæssige, økonomiske, miljømæssige mv. Bæredygtighed hviler således på et fælles grundlag dét videns, erfarings- og holdningsgrundlag, der til forskellige tider er aktuelle, og som forpligter. På den måde er bæredygtigheden en solid, men foranderlig, grundpille for vores pædagogiske arbejde. Vejen til at nå visionen For at realisere vores vision tager vi udgangspunkt i fire strategiske områder: Faglighed, medborgerskab, organisering og fysiske rammer. Faglighed - Vores mål er, at alle børn og unge tilgodeses ud fra deres individuelle måde at lære på - Børn og unge lærer i samspil med andre mennesker. Læringsmiljøet skal skabe mulighed for forskellige og vekslende fællesskaber, med plads til den enkelte - Den enkelte pædagog og lærer kompetenceudvikles gennem tilrettelæggelse af differentierede lærings- og udviklingsprocesser - Medarbejdere og ledere har en særlig forpligtelse som rollemodeller i forhold til at opsøge viden, skabe begejstring, motivation og understøtte læring, trivsel og udvikling Medborgerskab - Vi tilrettelægger hverdagen sådan, at børn og unge opnår indsigt i deres muligheder for indflydelse og ansvar - Vi går i dialog med forældrene som forudsætning for et berigende og gensidigt forpligtigende ansvar og samarbejde omkring børnene og de unge - Vi understøtter udviklingen af social og kulturel bagage hos børn, unge, forældre og medarbejdere, der hviler på demokratiske traditioner, ordentlighed og medborgerskab - Vi er bevidste om kulturelle forskelle og vil målrettet arbejde for, at forskellene ses og opleves som en ressource i vores institutioner, lokalt og globalt Organisering - Vi vil have medarbejdere, der bruger det faktiske pædagogiske råderum ved at sikre kompetenceudvikling og medansvar - Vi vil udnytte de muligheder, der ligger i det tværinstitutionelle samarbejde ved at skabe en forpligtende organisering af 0-18 års området Fysiske rammer - Vi vil skabe læringsrum, der ikke er begrænset af bygningsmæssige rammer ved at udnytte ressourcer og muligheder i lokalområdet - Vi vil skabe mangfoldige fysiske rammer, der tager udgangspunkt i børns behov og kan GRÆNSELØSE favne både store og MULIGHEDER små fællesskaber - der udfordrer vores vante forestillinger Område 10 s vision for fremtidens læringsmiljø og byggeri til børn og unge

13 13 Oversigt over område Horsensvej Områdekortet til venstre illustrerer de otte områder i Aarhus Kommune, hvor dette projekt er placeret i område Horsensvej Horsensvej Skole Daginstitution Fritidstilbud SFO Andet

14 14 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshop 1:5000 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS

15 15

16 16 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops -de tydelige spor 1:5000 Udsagn fra workshoppen I inddragelsesprocessens første workshop blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted. Med udgangspunkt i eksempelvis Frederiksbjerg Beboerforenings perspektiv, - se på hvilke behov og muligheder kan beboerforeningen have til byggeriet, og hvordan kan disse ønsker indfries? Formålet med opgaven var at holde fokus på de vigtigste interessenter i projektet. Organisering: Attraktive og tilgængelige mødesteder både ude og inde Tanken om distribuerede læringsrum skal forfølges (skov, vand, strand, havn, Aros, erhvervsliv, udannelsesinstitutioner mv.) Øge fokus på it-anvendelse - fjernundervisning (virtuel tid), sprogundervisning, kontakt til virksomheder og skoler i andre lande Blandt de mange idéer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: Fysiske rammer: Byggeriet skal være et bydækkende tilbud, der peger udover lokalsamfundet, og er en ressource for børn og unge i hele Aarhus Byggeriet er landsbyens mødested, der understøtter medborgerskab og inddragelse Skabe variation i legepladsernes/ udearealernes indretning, med blik for aldersgrupperne 0-99 år. Legepladserne skal være kodet til hver aldersgruppe Gode sammenhænge mellem ude og inde har stor betydning Parkeringsarealer ved skolen, så torvearealet kan bruges til noget kreativt / byrum Kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for områdets beboere Opbevaringsmuligheder / depoter til alle enheder Arkitektur, der passer til området det skal være et smukt og rart sted at være Pædagogisk praksis: Respekt for børn og unges behov for variation mellem skole og fritid Børn og unge skal have tilhørssteder og miljøer, der modsvarer deres udviklingsbehov Der skal være plads til både fritidspædagogikken og undervisningen FU skal ses som et supplement til undervisningen Små børn skal have genkendelighed og overskuelighed Byggeriet med skole, dagtilbud og FU skal sikre gode overgange og naturlige sammenhænge i børns og unges liv Skole og SFO skal have et særligt særkende 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Den lokale dilettantgruppe skal kunne opføre teaterstykker på en lokal scene 2) Frederiksbjergbyggeriet skal have scenefaciliteter, der kan bruges både i dag og aftentimer 1) 2) 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Vi vil gerne kunne deltage i børnenes projektarbejde 2) Frederiksbjergbyggeriet værksteder, laboratorier og udstillingsfaciliteter skal være åbent i weekenden, så forældre og børn kan samarbejde om projekter. 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det?? INTERESSENTER

17 17 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Workshoppens anden opgave Målet med aftenens anden opgave var at få idéer til relationer, der enten kan aflaste eller supplere byggeriets egne faciliteter. Ved hjælp af inputkort brainstormede gruppernes deltagere idéer til, hvilke relationer byggeriet kan have til sine omgivelser. Hvert kort repræsenterede en relation til et sted eller en organisation og blev placeret på en spilleplade. Brainstormen skulle åbne op for de mange relationer i de nære og fjerne omgivelser. Prioriteringsbarometer Aftenens sidste opgave var at prioritere de input, som var kommet i opgave 1 og 2. Prioriteringen skulle give styregruppen et grundlag at vælge ud fra. Hvilke idéer skulle forfølges og hvilke kunne vi allerede nu se bort fra? Deltagerne fik hver tildelt ti klistermærker. Fem klistermærker som skulle bruges til at prioritere de mest nytænkende idéer, mens sidste fem skulle bruges til at prioritere de idéer, der retter sig særligt mod behovsperspektiverne for børnene, de unge, forældrene, medarbejderne eller interessenterne fra den første opgave. Prioriteringsbarometeret viser, hvordan idéerne til relationer blev prioriteret i forhold til lokalområdet og Frederiksbjergbyggeriet og i forhold til nytænkning og perspektivering. Tættest på midten i prioriteringsbarometeret - i det mørkegrå felt - er relationerne med højest prioritering. Nogle inputkort fik ingen prioritering, men var gode idéer til byggeriet. Alle inputkort ligger som bilag til opsamlingsdokumentet. N =Nytænkning Lokalområdet Atletikhal 1 Fjordsgade Skole (foreningshus) 1 Marselisborg Havn 1 Markedet, Ingeslevs Boulevard 2 Skov og strand 2 Aros 2 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. 2 Svømmehal, havet, Spanien mv. 1 CAVI 3 Aarhus Cykelbane 3 Hørhaven 3 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 4 Erhvervslivet 5 Saboroes Minde 6 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Multimediehus 9 Kirken 10 Inst. for Idræt 15 Ungdomsuddannelserne 22 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 18 Inst. for Idræt 18 Multimediehus 13 Studie til prod. af musik mv. 10 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. (ASA) 8 Kirken 8 Svømmehal, havet, Spanien mv. 7 Ungdomsuddannelserne 6 Hørhaven 5 Aros 5 DGI/ atletion/ 4 VIA, Museer 4 Skaterbane 4 Sabroes Minde 3 Børnegården Skt. Anna 3 CAVI 3 Erhvervslivet 3 Fjordsgade Skole (foreningshus) 2 Motorikhal 2 Skov og strand 1 Atletikhal 1 P =Perspektiv N =Nytænkning Frederiksbjergbyggeriet Legeplads 1 Mødefaciliteter 1 Musikskole år forb. m. skole 2 Folkeoplysning 2 Idræt 3 Børnegården Skt. Anna 3 Æstetik /kreativitet 3 Kunstgræsbane 4 Unge-lounge 5 Motorikhal 5 Skolehaver / skolemarken 5 Bus 6 Kreative butikker/ kunstnere 6 Dyrehotel / dyrehold 7 Læringscenter/ lokal bib. 8 Foreningshus 10 Musikrum 12 Udeskole/værksteder 12 Stor samlingssal 16 Café/ kantine/ restaurant 20 Café/ kantine/ restaurant 22 Udeskole/værksteder 14 Bus 13 Foreningshus 10 Læringscenter/ lokal bib. 9 Stor samlingssal 9 Idræt 9 Skolehaver / skolemarken 13 Folkeoplysning 9 Musikrum 6 Unge-lounge 6 Kreative butikker/ kunstnere år forb. m. skole 5 Mødefaciliteter 3 Scene ift. kreative fag 3 Æstetik /kreativitet 2 Legeplads 2 Motorikhal 2 Dyrehotel / dyrehold 2 Musikskole 2 Kunstgræsbane 1 P =Perspektiv

18 18 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Stærke input Fra prioriteringsbarometet er der for overskuelighedens skyld udvalgt nogle særlig stærke input, der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingerslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: Synergieffekten mellem Frederiksbjergbyggeriet og de fremtidige forenings- og fritidsaktiviteter på N. J. Fjordsgade Skole støtter Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisk læringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum

19 19 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500

20 Børnene skal sikres trygge overgange og 20 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshops 1:500 Udsagn fra workshoppen I den første opgave på workshoppen 1:500 blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted og beskrive et optimalt dagsforløb i det nye byggeri. Med udgangspunktet i dagsforløbet blev der derefter formuleret pædagogiske principper for, hvordan dagen skulle forme sig. Blandt de mange ideer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: KRAI, kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart, skal ses i sammenhæng med dagtilbuddet og omvendt Sammenhængende skoledag kl Børnene møder ind mellem 7.00 og 8.30, fælles morgenåbning mellem dagtilbud, sfo og skole Lærere og pædagoger arbejder side om side - alle møder er indlagt i dagen mellem kl Egentid for børn og medarbejdere indlagt mellem kl Frederiksbjergbyggeriet skal have en stærk forankring i lokalsamfundet PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Pauser: Se på tavle, hvor eleven befinder sig Morgenbånd, elever i stamgrupper Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. Vi adskiller spisested / pause Møde, konference og forberedelse indenfor den alm. arbejdstid AFTEN MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Ude-fagmoduler Min-tid for alle Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG Ledelse, TAP Lene Vestervang Olsen Det store fællesskab / samling. Det lille fællesskab (møder, konference) Medarbejdere møder ind i god tid før brugere Personale MORGEN arbejder side om side/ Stram struktur som fleksibelt forudsætning for fleksibilitet EFTERMIDDAG PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Mulighed for at bruge SFO s områder Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Eget legeområde til 3-6 år MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MORGEN Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. MIDDAG Sammenhæng ml. dagtilbudsaktiviteter, KRAI og SFO gennem hele dagen AFTEN MIDDAG Forudsigelighed Fleksibilitet ift. arbejdstider Samhørighed og tillid Sammenhæng i hverdagen Spisning: Opdeling i mindre grupper Mulighed for udvidet åbningstid for børnehaven FU -understøttelse af unge -fritidstilbud -suppl. til skolen -lektiecafé Heldagstilbud FU-lokaler anvendes af skolen i dagtimerne Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG FU+ Frede Søbjerg Café/ ungdomsmiljø Musikskolen Aftenskoleaktiviteter EFTERMIDDAG Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne.

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Workshop 3, 1:50. 12. oktober 2011

WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Workshop 3, 1:50. 12. oktober 2011 WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG Frederiksbjergbyggeriet Workshop 3, 1:50 12. oktober 2011 Program for workshoppen 08.00-08.15 Kaffe og brød 08.15-08.20 Velkomst ved områdechef Kurt Kristensen /

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

OPSAMLING RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Opsamling på workshops 1:5000 og 1:500

OPSAMLING RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Opsamling på workshops 1:5000 og 1:500 OPSAMLING RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet Opsamling på workshops 1:5000 og 1:500 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Introduktion... 3 Pædagogiske visioner... 4 Udsagn fra workshoppen...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG FREDERIKSBJERGBYGGERIET BILAG

154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG FREDERIKSBJERGBYGGERIET BILAG 154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG BILAG 155 Bilag FAKTA KOMMUNAL / SELVEJENDE SKOLE (6-17 ÅR) INDSKREVNE EGENSKOLEANDEL N.J.Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgade 2 745 62,2% DAGTILBUD (0-5 ÅR) INDSKREVNE NORMERING

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Notat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010

Notat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010 Notat Emne Til Kopi til Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades Skoles distrikt Børn og Unge-udvalget Den 11. juni 2010 Århus Kommune Børn og Unge Byrådet besluttede den 28. april 2010

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Bilag 8. Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt. Den 4. februar 2011

Bilag 8. Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt. Den 4. februar 2011 Bilag 8 Emne Høringssvar vedr. Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt Den 4. februar 2011 Byrådsindstillingen Ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades skoledistrikt har været i høring i perioden 22.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere