PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. August - december 2011

Transkript

1 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet August - december 2011

2 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Byrådsindstilling...6 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet...9 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungemiljøer Oversigt over område Horsensvej Workshop 1: Workshop 1: Workshop 1: Elevinddragelsesproces Forældreinddragelsesproces Fællesfunktionsdiagram for Frederiksbjergbyggeriet Forklaring af fællesfunktionsdiagram Børnehave Børnehavens vision Børnehavens stærke input Den pædagogiske læreplan Kategorier for læringsmiljøets udformning Funktionsdiagram for funktionsopdelt børnehave Forklaring af funktionsdiagram, børnehave Beskrivelse af børnehavens faciliteter Opsummering Skolen, generelt Skolens stærke input - den pædagogiske vision Læringsrummets organisering Børn med særlige behov It Bæredygtighed Indskolingen - KRAI KRAI s stærke input - den pædagogiske vision KRAI s organisering KRAI s funktionsdiagram Forklaring af funktionsdiagrammet Læringsrummets organisering og rumprincipper, KRAI / SFO Beskrivelse af KRAI s faciliteter Skolen, mellemtrin Mellemtrinnets stærke input - den pædagogiske vision Funktionsdiagram, mellemtrin og SFO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, mellemtrin Beskrivelse af mellemtrinnets faciliteter SFO, årgange SFO -den pædagogiske vision Studie- og fællesområde til skole og SFO Skolen, udskoling Udskolingens stærke input - den pædagogiske vision Udskolingens organisering Funktionsdiagram for udskolingen, FU/FO Forklaring af funktionsdiagram Læringsrummets organisering og rumprincipper, udskoling Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Beskrivelse af udskolingens faciliteter, FU/ FO ( årgang) Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub Frederiksbjerg Fritids- og ungdomsklub -den pædagogiske vision Fællesarealer mellem skole og fritids- og ungdomsklub Fællesfaciliteter Krav til byggeriet Beskrivelse af fællesfaciliteter

3 3 Indholdsfortegnelse Skolemarken Skolemarken - den pædagogiske vision Inddragelsesproces, Skolemarken Fritidsbrugere Litteraturliste Bilag Fysiske rammer Nærværende katalog er et resultat af en proces med tre workshops, der har haft som målsætning at sætte fokus på sammenhængen mellem pædagogik, organisering og fysiske rammer. Kataloget er udarbejdet af arkitekt Nanna Calmar Andersen og konsulent Lone Hauberg Toft, Børn og Unge, Aarhus Kommune i samarbejde med ledelse og medarbejdere fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus. Aarhus Kommune, Børn og Unge, Pædagogik og Integration august-december 2011 Pædagogisk praksis Læringsmiljø Organisering Foto og illustrationer: Hvor andet ikke er angivet - Colourbox og Aarhus Kommune RULL-blomsten

4 4 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Forord Baggrund Partier, der repræsenterer et flertal af byrådets medlemmer, indgik den 15. december 2010 aftale om at placere en ny skole på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag. Proces I efteråret 2011 har der været afholdt tre workshops (31. august, 21. september og 12. oktober), hvor ledelse og medarbejder fra N. J. Fjordsgade Skole, Dagtilbuddet Frederiksbjerg, Fritids- og ungdomstilbuddet, Skolemarken, borgere og interessenter på Frederiksbjerg og i Aarhus deltog. De tre workshops har dannet grundlag for udarbejdelsen af nærværende pædagogiske programkatalog. De tre workshops har beskæftiget sig med tre forskellige detaljeringsniveauer i skalaerne: 1:5000 1:500 1:50 Børne- og ungemiljøet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, behov, aktiviteter og muligheder Børne- og ungemiljøets organisering og struktur Børne- og ungemiljøets indretning Det pædagogiske programkatalog har vedhæftet bilag fra de tre workshops. Pædagogisk supportteam Det pædagogiske supportteam består af pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft og arkitekt Nanna Calmar Andersen. Formål Det pædagogiske supportteams formål er på baggrund af visionen, en favnende brugerinddragelse, samt prioriteringer i projektstyregruppen at levere et delelement til byggeprogrammet - den pædagogiske programmering. Produkt Produktet, som det pædagogiske supportteam udarbejder, indgår som delelement i det endelige byggeprogram. Produktet skal med ord og illustrationer beskrive de pædagogiske visioner for projektet, principper for organisering, samt forventede faciliteter, der skal være til rådighed for at understøtte realisering af visionen. Metode På baggrund af det allerede gennemførte visionsarbejde, der er udført decentralt og i forvaltningen, planlagdes og afholdtes tre workshops med forskellige fokusområder(skala 1:5000, 1:500, 1:50). Deltagerkredsen til disse workshops afspejlede brugerne af byggeriet. Hver workshop startede med en rammesætning fra projektleder og et oplæg fra supportteamet, der belyste de pædagogiske muligheder og udfordringer set i lyset af workshoppens fokus. Projektstyregruppen har efterfølgende ud fra de byrådsvedtagne rammer og projektets vision prioriteret de input, der er kommet fra hver workshop til den fremadrettede projektudvikling. Materialet er løbende blevet opsamlet i tekst og illustrationer og formidlet til deltagerne på Efter sidste workshop og på baggrund af projektstyregruppens prioriteringer har supportteamet udarbejdet nærværende udkast til den pædagogiske programmering. Denne vil i den fremadrettede proces blive kvalitetssikret af bygherrerådgiveren.

5 5 Forord Skala 1:5000. Relationer Formålet med workshoppen var at give et bud på, hvordan Frederiksbjergbyggeriet kan drage nytte af at samarbejde med omverdenen og ikke mindst se kendte omgivelser i et nyt perspektiv. Der var således fokus på relationer, og følgende blev undersøgt: Hvilke funktioner skal byggeriet indeholde for at imødekomme et evt. samarbejde? Hvilke relationer kan aflaste, supplere eller berige Frederiksbjergbyggeriet? Hvem kan have udbytte af at bruge byggeriets faciliteter? Produktet af workshoppen (1:5000) blev et diagram, der viser disse relationer mellem byggeri og det omgivende samfund. Diagrammet giver et billede af, hvilke funktioner byggeriet skal rumme, og hvilke funktioner man benytter sig af andre steder. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:500. Organisering og faciliteter Formålet med workshoppen og produktet heraf var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for børne- og ungemiljøet kunne se ud. hvilke funktioner og faciliteter skal byggeriet indeholde? hvilken placering skal de have i ft. hinanden? er der overlap i brug af funktioner? hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet og erhvervslivet i nabolaget, uddannelsesinstitutioner, beboerforeninger mv. Skala 1:50. Indretning Workshoppens formål var at detaljere funktionsdiagrammet fra skala 1:500 og give et bud på, hvilke funktioner den pædagogiske praksis og didaktik de overordnede enheder kalder på (skole, SFO, dagtilbud, FU mv.). Produktet af workshoppen blev en beskrivelse af hde rum og indretninger, byggeriet skal indeholde i ft. den anvendte pædagogik og didaktik. Deltagere: Repræsentanter og ledelse fra skole, dagtilbud og FU, forældrerepræsentanter, repræsentanter fra fritidslivet mv. Luftfoto af grunden

6 6 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Byrådsindstilling Uddrag af byrådsindstilling af 18. februar 2011 Byrådet har besluttet at bygge en ny folkeskole for N.J. Fjordsgades skoledistrikt med Frederiksbjerg Fritidsklub og dagtilbudsafdelinger i tilknytning der til. Børn og Unge har en vision om at skabe fremtidens skole som kernen i et sammenhængende børne- og ungemiljø i midtbyen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser og individuelle udfordringer, og der er rum og rammer til såvel formidling som fordybelse, til såvel fysisk aktivitet som eksperimenter og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Fremtidens skole udfordrer nutidens organisering af skoledagen, og derfor kræver fremtidens skole nye fysiske rammer. Fremtidens skole åbner sig mod sine omgivelser både ved at være tilgængelig de fleste af døgnets 24 timer og ved i sin opbygning at signalere åbenhed og imødekommenhed overfor nærmiljøet på Skt. Annagade. Det betyder, at skolen skal fungere som et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og være et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Fremtidens skole er samtidig fleksibel og robust overfor den fremtidige pædagogiske og teknologiske udvikling. Den pædagogiske indretning af fremtidens folkeskole skal kunne rumme og matche den store foranderlighed, der kendetegner den tid, den eksisterer i. Den nye skole vil give Aarhus Kommune mulighed for at være på forkant og gå forrest i udviklingen af fremtidens folkeskole. Skolen etableres som forbillede for bæredygtigt byggeri, bæredygtigt i forhold til pædagogik, økologi, energi, lyd og samspil med omgivelserne. Fremtidens skole er ikke kun til glæde og gavn for elever og lærere, men for hele nærmiljøet. Nybyggeri giver mulighed for mærkbare forbedringer af det pædagogiske miljø, hvilket vil skabe øget trivsel og læring hos børnene og de unge. En nybygget skole og det sammenhængende miljø forbedrer vilkårene for det pædagogiske arbejde, hvilket forventes afspejlet i børnenes og de unges resultater. Børn og unge fra 0 til 18 år, samt forenings- og fritidsbrugere vil få bedre rammer om deres aktiviteter. Endvidere vil et nyt undervisningsmiljø baseret på den nyeste viden om lyd, indeklima, støj og lys skabe optimale rammer for trivsel og læring. Nybyggeri giver mærkbart bedre muligheder for at skabe et miljø, hvor ordentligt lysindfald, optimale lydforhold og god luft er hverdag. Børne- og ungemiljøet forventes at bidrage til, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse. Indretningen af miljøet vil ske i overensstemmelse med den nuværende viden om, at børn og unge lærer forskelligt. Øgede muligheder for fleksibilitet i undervisningssituationen vil betyde, at byggeriet kan imødekomme flere forskellige behov, og det vil give bedre rammer for, at alle tilgodeses. Samlingen af skole- og FU-tilbud under samme tag vil også understøtte 0-18-års perspektivet og arbejdet med, at endnu flere vælger den rette ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Den rette ungdomsuddannelse forstået som en ungdomsuddannelse, de gennemfører. Et tættere samarbejde mellem de forskellige tilbud øger sandsynligheden for, at alle bliver guidet på rette vej. Der vil være synergieffekt mellem børne- og ungemiljø på arealet, hvor Skt. Annagades og Kroghsgades Skoler ligger i dag, og forenings- og fritidshuset i den nuværende N.J. Fjordsgades Skole. Ikke kun børn og unge, men alle borgere på Frederiksbjerg vil have et mødested. Samspillet mellem kulturelle aktiviteter og undervisning, organiserede og uorganiserede, institutioner og foreninger vil bidrage til et læringsmiljø med øget trivsel og læring. Såvel midtbyskolen, som forenings- og fritidshuset føjer sig til rækken af infrastrukturprojekter, der peger fremad og tager højde for ændrede krav til folkeskolen og til nye vaner og behov hos foreninger og fritidsbrugere. Fremtidens folkeskole og fremtidens forenings- og fritidshus vil således kunne indgå i ansøgningen om at blive

7 7 Byrådsindstilling Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på linje med planerne om etablering af fremtidens bibliotek, fremtidens kulturproduktionscenter, fremtidens kulturhistoriske bymuseum, fremtidens boligarealer osv. De er alle centrale elementer i kulturhovedstadssatsningen og skal bidrage til, at Aarhus i 2012 vælges til Europæisk Kulturhovedstad i N. J. FJORDSGADES SKOLE/ BØRNE- OG UNGEBYGGERI PÅ FREDERIKSBJERG En ny skole i et sådant miljø forventes desuden at bidrage til, at flere elever vælger distriktsskolen. Med nyt skolebyggeri og dermed bedre rammer for det pædagogiske arbejde bliver skolen et mere attraktivt valg for skoledistriktets forældre og børn. Samtidig vil det tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole gøre overgangen mere flydende, hvilket også vil bidrage til, at flere af distriktets børn vælger skolen. Opfølgningen på effekten af børne- og ungemiljøet sker ved, at der i forbindelse med den tekniske gennemgang, der foretages et år efter byggeprojekters gennemførsel, foretages en pædagogisk gennemgang af byggeriet med fokus på, om de pædagogiske mål er indfriet. Dette bliver integreret i det øvrige kvalitetsarbejde. KLUB SCT. ANNA GADE SKOLEMARKEN DAGTILBUD MARSELIS BLV SFO MARSELIS BLV Tegnforklaring: FUNKTION FLYTTER OG FYSISK ADRESSE OPHØRER FYSISK ADRESSE NY FUNKTION FLYTTER IND/UD

8 8 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Skab nye udfordringer til alle aldre! Børn og unge har forskellige behov på forskellige stadier. Det er ikke muligt at skabe rum, der kan rumme alle børn og alle aldersgrupper. Med udgangspunkt i viden om hjernens og kroppens udvikling skal vi indrette ude- og indeaktiviteter optimalt. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger, og vores rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor deres udvikling medfører behov for nye udfordringer. Uddrag fra Fremtidens Børnebyggeri, Rum til leg og læring, s. 25

9 9 Pædagogisk vision for Frederiksbjergbyggeriet Med Frederiksbjergbyggeriet er det vores klare intention at inddrage det omkring liggende lokalsamfund. Vi vil invitere til samarbejde og udnytte de mange positive synergieffekter, der er. Her tænker vi eksempelvis på alle afdelinger i Frederiksbjerg Dagtilbud, Børnehuset Sct. Annagade, den lokale billedkunstner, fodboldklubben, it-virksomheden, kirken og håndværkeren. Der er et vigtigt redskab til at arbejde med demokratisk medborgerskab og skal ligeledes ses som et aktivt redskab til at nå 95% målsætningen. I fremtidens skole får eleverne både fælles oplevelser, individuelle udfordringer og de bedste betingelser for at løfte hinandens læring i fællesskab. Der er rum og rammer til både formidling og fordybelse, til fysisk aktivitet, eksperimenter og samarbejde - og til glidende overgange mellem forskellige udviklingstrin. Skolen er et samlingssted for elever, forældre, medarbejdere og et aktiv for lokalområdet alle ugens dage. Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. I globaliseringens tidsalder er det en vigtig forudsætning for at kunne færdes i andre kulturer, at vi kan kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Frederiksbjergbyggeriet rummer børn med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger og børn med mange forskellige sprog. Alle børn og unge deltager i fællesskabet og bidrager med deres forskellighed i undervisningen. Det er vigtigt, at alle børn og unge ser sig selv som en del af en social og kulturel sammenhæng. Vi er opmærksomme på alle børn og unge, og at der er et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn, børn med særlige kompetencer, børn i vanskeligheder og den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud. At der tilmed i sidstnævnte gruppe er en meget stor overvægt af drenge, øger blot den faglige udfordring til fremtidens skole yderligere. Inspireret at den engelske community tankegang, vil vi arbejde med at nedbryde eksisterende grænser og finde nye måder, hvorpå vi kan inddrage lokalsamfundet for at skabe et levende miljø, som er i gang 24 timer i døgnet. Med andre ord vil vi gøre det muligt at udnytte den ledige kapacitet, som byggeriet har på forskellige tidspunkter, et byggeri med moderne inspirerende læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for mange andre i og udenfor den almindelige skoletid. Mulighederne ved en ny skole Den ny skole bliver opført og indrettet på baggrund af den nyeste viden om de forhold, der skaber optimale betingelser for børn og unges læring. Opførelse og indretning af en ny skole kan i langt højere grad end modernisering af en gammel bygning tage højde for: det fysiske undervisningsmiljø i form af støjdæmpning, lydforhold, lyssætning, indeklima og ergonomi bæredygtighed i forhold til energiløsninger, der både sikrer lavt forbrug af vand, varme og el og bidrager til elevernes læring om bæredygtighed børn og unges forskellige læringsstile i form af rummelig differentiering Aarhus Kommunes It-strategi skal indtænkes fra byggeriets start Ved at opføre og indrette rum og rammer varieret skaber vi mulighed for at variere undervisningen. Nybyggeriet skal gøre det muligt at etablere fleksible lokaler, steder og enheder, der er identitetsstærke og inspirerende for børn, unge og voksne. Byggeriet skal understøtte børn og unges lyst til at lære.

10 Børn og Unge UDGIVET: December 2008 Hartmann Schmidt Fotografi I perioden fra juni 2007 til februar 2008 har børn, unge og voksne i Århus Kommune snakket, diskuteret, malet og Å R H U S K O M M U N E P R Æ S E N T E R E R 10 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Fysiske rammer UDGIVET AF: Århus Kommune Hvordan børn og unge-politikken er blevet til? LAYOUT: U28 rappet sig frem i en debat om Århus Kommunes børn og unge-politik. FOTO: Læringsmiljø TRYK: Århus Kommunes Kopicenter Første oplag: Der har været nedsat en ungdomsredaktion, som har stået for debat og indhold til børn og unge på hjemmesiden Børn har lånt politikere, og unge har freestyle-rappet om det gode ungdomsliv. Børn i mange af kommunens institutioner har malet deres billeder på børn og unge-politikken, og et midlertidigt børn og unge-byråd har været med til at præge debatten. Pædagogisk praksis Organisering RuLL-blomsten Børn- og Ungepolitikken Differentiering en tilgang 95% målsætning RuLL-blomsten, Rum til Leg og Læring, viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre objektiver danner i ligelig balance tilsammen læringsmiljøet. Den pædagogiske praksis stiller krav til både de fysiske rammer og den måde institutionen organiserer sig på. De fysiske rammer skal således være med til at understøtte, at overordnede pædagogiske mål praktiseres. En optimal udnyttelse af de fysiske rammer kræver en tydelig organisering af hverdagen, så de muligheder, de fysiske rammer giver, udnyttes optimalt. Med en ændring af organiseringen følger også en kompetenceudvikling af medarbejderne Det er et grundlæggende princip i børn og unge politikken, at børn og unge skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt Aarhus Kommune vil gøre en indsats for at børn og unge udvikler sig til: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Differentiering er en overordnet tilgang til alle opgaver på alle niveauer i organisationen. Differentiering er at give børn og unge noget forskelligt og forstås ikke som individualisering, men som det at møde den enkelte i fællesskabet. At fokusere på den enkeltes muligheder, potentialer og behov skal være et stærkt bidrag til øget sammenhængskraft. Differentiering et princip for pædagogisk praksis Differentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocesser i en gruppe, hvor den enkelte tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både leg og læring, og det tidlige sproglige fundament er det, barnet bygger videre på resten af livet.

11 I kommissoriet for tænketanken hedder det blandt andet at: der er behov for at nytænke de fysiske rammer for børn og unges læring og udvikling i pasningstilbud, skoler og fritidstilbud 11 Aarhus Kommunes pædagogiske rammesætning Når vi indretter rum, skal det tænkes ind, hvordan rum påvirker mennesker, og hvordan rummets iscenesættelse spiller sammen med barnets aktuelle udviklingsniveau. Fra tænketankens drøftelser Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring Tidssvarende læringsmiljøer, der direkte er med til at udfordre børns sanser og invitere til læring og leg, savnes generelt. Der er brug for rum, der sikrer oplevelser og stimulering til både drenge og piger. Rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri Udviklingstrin Engagement i inspirerende rum Innovation og tværfaglighed Aktivitet og kropslighed Sociale fællesskaber baseret på anerkendelse af individualitet Integration af informationsteknologi (IKT) Rum og indretning skal tage højde for, at børn udvikler sig fra 0-18 år, og at forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer. Vi skal indrette sådan, at børn løbende møder nye udfordringer og tilbydes et miljøskifte, når deres udvikling kræver det. Rum skal skabe mulighed for, at børn kan engagere sig helhjertet. Rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet og give mulighed for indflydelse på egen aktivitet. Rum og indretning skal stimulere til innovation og tværfaglig udforskning og udvikling af ideer gennem eksperimenter. Rummene skal give plads og mulighed for kontinuitet i længerevarende projektarbejde. Omgivelserne skal være fleksible, så de kan indrettes til forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Mulighederne for kropslig udfoldelse, motorisk træning og aktivitet skal tænkes ind, når vi indretter fremtidens læringsrum. De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer. Miljøer skal være designet til, at vi både kan tage hensyn til individuelle forskelligheder og interagere socialt dvs. man skal kunne bevæge sig sammen uden at være tvunget til det. Rummenes indretning skal danne ramme om og stimulere til fællesskabsdannelse, uden at det bliver for meget. Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle papirbårne medier. Trådløst Internet og mobilnettet vil være ligeså central en del af infrastrukturen som strøm og vand. Der skal være adgang til relevante IKT redskaber i alle typer af rum og ikke kun i specielle computerrum. IKT har potentialer i forhold til mange forskellige læringsstile og udendørs projektarbejde.

12 12 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Områdevision Horsensvej. Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Bæredygtige børne- og ungdomsmiljøer Visionen er skrevet til alle de mange mennesker, der dagligt kommer, arbejder, leger og lærer i vores seks skoler, fem dagtilbud, dagpleje, fritids- og ungdomscenter og alle de andre tilbud, som udgør en vigtig ramme for børn og unge i Område Horsensvej. Hvorfor en vision? - om gode og betydningsfulde læringsmiljøer, der giver lyst til at lære Når vi skaber læringsmiljøer er det ikke kun mursten, vi sætter oven på hinanden. Vi skaber miljøer, hvor mennesker mødes, hvor muligheder opstår og hvor meninger brydes. Sådan er det også i Børn og Unge. Læringsmiljøet og det, der skal foregå i det, skal inspirere børnene og de unge til at ville udforske og lære om verden og sig selv. Læringsmiljøet skal skabe rum for begejstring og for, at det er sjovt at lære. Derfor har Aarhus Byråd vedtaget en plan for fremtidens byggeri for børn og unge. Visionen hedder Rum til Leg og Læring - forkortet RULL - og giver en række konkrete bud på, hvad man kan tænke ind, når man bygger nyt, om eller til. Visionen skal give inspiration og danne rammen for udvikling af nye pædagogiske læringsrum i dagtilbud, skoler og klubber i område Horsensvej. Vi er et område med stor mangfoldighed og foranderlighed. Hvad, der er et ønske eller behov i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Bæredygtighed forstår vi ved det at underlægge vores idealer, udvikling, aktiviteter og handlinger et kritisk blik og en fælles diskussion med mange perspektiver: Sociale, kulturelle, ressourcemæssige, økonomiske, miljømæssige mv. Bæredygtighed hviler således på et fælles grundlag dét videns, erfarings- og holdningsgrundlag, der til forskellige tider er aktuelle, og som forpligter. På den måde er bæredygtigheden en solid, men foranderlig, grundpille for vores pædagogiske arbejde. Vejen til at nå visionen For at realisere vores vision tager vi udgangspunkt i fire strategiske områder: Faglighed, medborgerskab, organisering og fysiske rammer. Faglighed - Vores mål er, at alle børn og unge tilgodeses ud fra deres individuelle måde at lære på - Børn og unge lærer i samspil med andre mennesker. Læringsmiljøet skal skabe mulighed for forskellige og vekslende fællesskaber, med plads til den enkelte - Den enkelte pædagog og lærer kompetenceudvikles gennem tilrettelæggelse af differentierede lærings- og udviklingsprocesser - Medarbejdere og ledere har en særlig forpligtelse som rollemodeller i forhold til at opsøge viden, skabe begejstring, motivation og understøtte læring, trivsel og udvikling Medborgerskab - Vi tilrettelægger hverdagen sådan, at børn og unge opnår indsigt i deres muligheder for indflydelse og ansvar - Vi går i dialog med forældrene som forudsætning for et berigende og gensidigt forpligtigende ansvar og samarbejde omkring børnene og de unge - Vi understøtter udviklingen af social og kulturel bagage hos børn, unge, forældre og medarbejdere, der hviler på demokratiske traditioner, ordentlighed og medborgerskab - Vi er bevidste om kulturelle forskelle og vil målrettet arbejde for, at forskellene ses og opleves som en ressource i vores institutioner, lokalt og globalt Organisering - Vi vil have medarbejdere, der bruger det faktiske pædagogiske råderum ved at sikre kompetenceudvikling og medansvar - Vi vil udnytte de muligheder, der ligger i det tværinstitutionelle samarbejde ved at skabe en forpligtende organisering af 0-18 års området Fysiske rammer - Vi vil skabe læringsrum, der ikke er begrænset af bygningsmæssige rammer ved at udnytte ressourcer og muligheder i lokalområdet - Vi vil skabe mangfoldige fysiske rammer, der tager udgangspunkt i børns behov og kan GRÆNSELØSE favne både store og MULIGHEDER små fællesskaber - der udfordrer vores vante forestillinger Område 10 s vision for fremtidens læringsmiljø og byggeri til børn og unge

13 13 Oversigt over område Horsensvej Områdekortet til venstre illustrerer de otte områder i Aarhus Kommune, hvor dette projekt er placeret i område Horsensvej Horsensvej Skole Daginstitution Fritidstilbud SFO Andet

14 14 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshop 1:5000 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS

15 15

16 16 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops -de tydelige spor 1:5000 Udsagn fra workshoppen I inddragelsesprocessens første workshop blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted. Med udgangspunkt i eksempelvis Frederiksbjerg Beboerforenings perspektiv, - se på hvilke behov og muligheder kan beboerforeningen have til byggeriet, og hvordan kan disse ønsker indfries? Formålet med opgaven var at holde fokus på de vigtigste interessenter i projektet. Organisering: Attraktive og tilgængelige mødesteder både ude og inde Tanken om distribuerede læringsrum skal forfølges (skov, vand, strand, havn, Aros, erhvervsliv, udannelsesinstitutioner mv.) Øge fokus på it-anvendelse - fjernundervisning (virtuel tid), sprogundervisning, kontakt til virksomheder og skoler i andre lande Blandt de mange idéer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: Fysiske rammer: Byggeriet skal være et bydækkende tilbud, der peger udover lokalsamfundet, og er en ressource for børn og unge i hele Aarhus Byggeriet er landsbyens mødested, der understøtter medborgerskab og inddragelse Skabe variation i legepladsernes/ udearealernes indretning, med blik for aldersgrupperne 0-99 år. Legepladserne skal være kodet til hver aldersgruppe Gode sammenhænge mellem ude og inde har stor betydning Parkeringsarealer ved skolen, så torvearealet kan bruges til noget kreativt / byrum Kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for områdets beboere Opbevaringsmuligheder / depoter til alle enheder Arkitektur, der passer til området det skal være et smukt og rart sted at være Pædagogisk praksis: Respekt for børn og unges behov for variation mellem skole og fritid Børn og unge skal have tilhørssteder og miljøer, der modsvarer deres udviklingsbehov Der skal være plads til både fritidspædagogikken og undervisningen FU skal ses som et supplement til undervisningen Små børn skal have genkendelighed og overskuelighed Byggeriet med skole, dagtilbud og FU skal sikre gode overgange og naturlige sammenhænge i børns og unges liv Skole og SFO skal have et særligt særkende 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Den lokale dilettantgruppe skal kunne opføre teaterstykker på en lokal scene 2) Frederiksbjergbyggeriet skal have scenefaciliteter, der kan bruges både i dag og aftentimer 1) 2) 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Vi vil gerne kunne deltage i børnenes projektarbejde 2) Frederiksbjergbyggeriet værksteder, laboratorier og udstillingsfaciliteter skal være åbent i weekenden, så forældre og børn kan samarbejde om projekter. 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det?? INTERESSENTER

17 17 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Workshoppens anden opgave Målet med aftenens anden opgave var at få idéer til relationer, der enten kan aflaste eller supplere byggeriets egne faciliteter. Ved hjælp af inputkort brainstormede gruppernes deltagere idéer til, hvilke relationer byggeriet kan have til sine omgivelser. Hvert kort repræsenterede en relation til et sted eller en organisation og blev placeret på en spilleplade. Brainstormen skulle åbne op for de mange relationer i de nære og fjerne omgivelser. Prioriteringsbarometer Aftenens sidste opgave var at prioritere de input, som var kommet i opgave 1 og 2. Prioriteringen skulle give styregruppen et grundlag at vælge ud fra. Hvilke idéer skulle forfølges og hvilke kunne vi allerede nu se bort fra? Deltagerne fik hver tildelt ti klistermærker. Fem klistermærker som skulle bruges til at prioritere de mest nytænkende idéer, mens sidste fem skulle bruges til at prioritere de idéer, der retter sig særligt mod behovsperspektiverne for børnene, de unge, forældrene, medarbejderne eller interessenterne fra den første opgave. Prioriteringsbarometeret viser, hvordan idéerne til relationer blev prioriteret i forhold til lokalområdet og Frederiksbjergbyggeriet og i forhold til nytænkning og perspektivering. Tættest på midten i prioriteringsbarometeret - i det mørkegrå felt - er relationerne med højest prioritering. Nogle inputkort fik ingen prioritering, men var gode idéer til byggeriet. Alle inputkort ligger som bilag til opsamlingsdokumentet. N =Nytænkning Lokalområdet Atletikhal 1 Fjordsgade Skole (foreningshus) 1 Marselisborg Havn 1 Markedet, Ingeslevs Boulevard 2 Skov og strand 2 Aros 2 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. 2 Svømmehal, havet, Spanien mv. 1 CAVI 3 Aarhus Cykelbane 3 Hørhaven 3 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 4 Erhvervslivet 5 Saboroes Minde 6 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Multimediehus 9 Kirken 10 Inst. for Idræt 15 Ungdomsuddannelserne 22 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 18 Inst. for Idræt 18 Multimediehus 13 Studie til prod. af musik mv. 10 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. (ASA) 8 Kirken 8 Svømmehal, havet, Spanien mv. 7 Ungdomsuddannelserne 6 Hørhaven 5 Aros 5 DGI/ atletion/ 4 VIA, Museer 4 Skaterbane 4 Sabroes Minde 3 Børnegården Skt. Anna 3 CAVI 3 Erhvervslivet 3 Fjordsgade Skole (foreningshus) 2 Motorikhal 2 Skov og strand 1 Atletikhal 1 P =Perspektiv N =Nytænkning Frederiksbjergbyggeriet Legeplads 1 Mødefaciliteter 1 Musikskole år forb. m. skole 2 Folkeoplysning 2 Idræt 3 Børnegården Skt. Anna 3 Æstetik /kreativitet 3 Kunstgræsbane 4 Unge-lounge 5 Motorikhal 5 Skolehaver / skolemarken 5 Bus 6 Kreative butikker/ kunstnere 6 Dyrehotel / dyrehold 7 Læringscenter/ lokal bib. 8 Foreningshus 10 Musikrum 12 Udeskole/værksteder 12 Stor samlingssal 16 Café/ kantine/ restaurant 20 Café/ kantine/ restaurant 22 Udeskole/værksteder 14 Bus 13 Foreningshus 10 Læringscenter/ lokal bib. 9 Stor samlingssal 9 Idræt 9 Skolehaver / skolemarken 13 Folkeoplysning 9 Musikrum 6 Unge-lounge 6 Kreative butikker/ kunstnere år forb. m. skole 5 Mødefaciliteter 3 Scene ift. kreative fag 3 Æstetik /kreativitet 2 Legeplads 2 Motorikhal 2 Dyrehotel / dyrehold 2 Musikskole 2 Kunstgræsbane 1 P =Perspektiv

18 18 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:5000 Stærke input Fra prioriteringsbarometet er der for overskuelighedens skyld udvalgt nogle særlig stærke input, der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingerslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: Synergieffekten mellem Frederiksbjergbyggeriet og de fremtidige forenings- og fritidsaktiviteter på N. J. Fjordsgade Skole støtter Aarhus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisk læringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum

19 19 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500

20 Børnene skal sikres trygge overgange og 20 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshops 1:500 Udsagn fra workshoppen I den første opgave på workshoppen 1:500 blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugeres og interessenters sted og beskrive et optimalt dagsforløb i det nye byggeri. Med udgangspunktet i dagsforløbet blev der derefter formuleret pædagogiske principper for, hvordan dagen skulle forme sig. Blandt de mange ideer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: KRAI, kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart, skal ses i sammenhæng med dagtilbuddet og omvendt Sammenhængende skoledag kl Børnene møder ind mellem 7.00 og 8.30, fælles morgenåbning mellem dagtilbud, sfo og skole Lærere og pædagoger arbejder side om side - alle møder er indlagt i dagen mellem kl Egentid for børn og medarbejdere indlagt mellem kl Frederiksbjergbyggeriet skal have en stærk forankring i lokalsamfundet PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Pauser: Se på tavle, hvor eleven befinder sig Morgenbånd, elever i stamgrupper Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. Vi adskiller spisested / pause Møde, konference og forberedelse indenfor den alm. arbejdstid AFTEN MIDDAG Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Ude-fagmoduler Min-tid for alle Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG Ledelse, TAP Lene Vestervang Olsen Det store fællesskab / samling. Det lille fællesskab (møder, konference) Medarbejdere møder ind i god tid før brugere Personale MORGEN arbejder side om side/ Stram struktur som fleksibelt forudsætning for fleksibilitet EFTERMIDDAG PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Mulighed for at bruge SFO s områder Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Eget legeområde til 3-6 år MORGEN PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MORGEN Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. MIDDAG Sammenhæng ml. dagtilbudsaktiviteter, KRAI og SFO gennem hele dagen AFTEN MIDDAG Forudsigelighed Fleksibilitet ift. arbejdstider Samhørighed og tillid Sammenhæng i hverdagen Spisning: Opdeling i mindre grupper Mulighed for udvidet åbningstid for børnehaven FU -understøttelse af unge -fritidstilbud -suppl. til skolen -lektiecafé Heldagstilbud FU-lokaler anvendes af skolen i dagtimerne Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. EFTERMIDDAG FU+ Frede Søbjerg Café/ ungdomsmiljø Musikskolen Aftenskoleaktiviteter EFTERMIDDAG Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne.

21 Børnene skal sikres trygge overgange og Børnene skal sikres trygge overgange og Børnene skal sikres trygge overgange og 21 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500 PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER Organiseringen skal indtænke, at frivillige kræfter indgår i mange sammenhænge som for eksempel foredrag, ekskursioner, sport, virksomhedsbesøg, lektiecafé Byggeriet skal fremme børns sundhed ved at skabe sunde rammer i skole og dagtilbud. Sund kost og bevægelse skal sikre gode og varige vaner resten af livet og skabe en sund og naturlig forudsætning for læring Som et højt prioriteret ønske fra første workshop skal Frederiksbjergbyggeriet indeholde kantine, der kan fungere som restaurant og give mulighed for fællesspisning for byggeriets brugere og områdets beboere TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE De største elever skal flytte sig længst. Modtagelse centralt i bygningen Sammenkøring af aflevering ml. børnehave, skole og SFO MORGEN Arbejde i værksteder MIDDAG Mellemtrin Niels Schmidt Fysisk aktivitet Løfte i flok - lærere og pædagoger Glidende, sammenhængende hverdag Helhedstænkning -de voksne spiser sammen med EFTERMIDDAG børnene TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MIDDAG Arbejdsblok: Undervisning, studieog projekttid Værerum / blød start på dagen Mødetid ml MORGEN Udskoling Torben Kirkegaard Bevægelsesbånd De tre linier -international -musisk -natur Mulighed for andre udtryksformer - eks. teater EFTERMIDDAG Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. PERSPEKTIVER OG PRINCIPPER TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE MORGEN Fagbånd Differentiering i tilbuddene MIDDAG Faciliteterne afspejler børnenes motoriske behov Mulighed for lange dage med ture Indskoling Tine Jacobsen Bevægelse i skolens fysiske rammer Base til rekreation og fordybelse Skærme de særlige børn Ikke skarpt skel ml. skole og SFO EFTERMIDDAG TEGN ELLER SKRIV HVORDAN ET FREM- TIDIGT DAGSFORLØB SER UD FOR INSTI- TUTIONENS BRUGERE Vigtigt at lokalerne understøtter KRAI Tydelig struktur Permanent legepatrulje MORGEN MIDDAG Pause + SFO og onsdagsmarked slåes sammen Indskoling Helle Gammelgaard Fleksible rum der rummer undervisning og SFO Trivsel for medarbejdere Samarbejde på tværs af årgangene EFTERMIDDAG Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne. Børn skal lære af hinanden -føle ansvar og anerkendelse -børn skal indgå i fællesskaber. Børnene skal sikres trygge overgange og sammenhænge. AFTEN Børn skal være så selvhjulpne som mulige som forudsætning for styrkelse af eget selvværd. Børns selvhjulpenhed frigører overskud til medarbejderne.

22 22 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500 Formålet med workshoppens anden opgave var at få deltagernes bud på, hvordan man i børnehave, skolefritidsordning, fritidstilbud og undervisning kan organisere sig i forhold til hinanden. Fælles funktionsdiagram På spillepladen skulle deltagerne tegne eller beskrive principper for, hvordan en organisering af byggeriet kunne se ud. Som for eksempel: Hvordan tænker børnehaven sig i sammenhæng og / eller adskillelse fra det øvrige hus? Hvordan tilgodeser vi både nærhedsprincipper og principper for sammenhænge mellem 0-18 år? Skov, strand, havnen Aros, N. J. Fjordsgade Skole Naturfag FU / FO Fælles: (18) år Ud af gruppernes forskellige optegnede funktionsdiagrammer blev der udarbejdet et fælles funktionsdiagram, der indfangede flere af gruppernes fællesprioriteter. Funktionslokaler Aula Kantine 9-12 år Ud Fælles Læringscenter Værksted Musik 3-6 år KRAI Principper for én årgang: Årgangssamarbejde / aldersgrupper Nærhedsprincippet: Basismiljø Fælleslokaler -fritid / undervisning Fleksible rum / forskellige funktioner Forskellige funktioner i rummene -særlige fagfaciliteter, køkken, it, toiletter, depot Fælles funktioner til brug for fritidsbrugere (musikskole, aftenskole)

23 Organisering af faciliteterne Ved dagens tredie opgave skulle deltagerne få øje på så mange faciliteter som muligt, der kan bidrage til byggeriet ude som inde. På de udleverede inputkort beskrev deltagerne faciliteterne. Efterfølgende placerede de kortene på en spilleplade, der gav overblik over hvilke faciliteter, der skulle ligge inde, i uopvarmede rum, i uderummet eller andetsteds. På pladen er der her vist et samlet billede af faciliteternes placering. Overblikket viser nogle spor til videre bearbejdning: hovedsageligt er det ønsket at dele flest mulige rumtypologier der er stor fokus på at placere rigtig mange funktioner i uderummet og i uopvarmede rum. Det udfordrer sammenhængen mellem organisering, pædagogisk praksis og fysiske rum Hvilke effekter kan man forvente sig af et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i at være organiseret i uderum? alle alle 30 lave mad ude og inde Inputkort SFO alle Relationer på tværs dyrke grøntsager 23 Principper udarbejdet fra workshops - de tydelige spor 1:500 -Tryghed i børnehave -Fælles samling, derefter i grupper -Kreativt rum -Madproduktion, fryserum -Garderobe/locker til hver elev -Personalerum med tagterasse -Kreative aktiviteter med kammerater -Mødes i mindre rum/mindre grupper -Udeværksted/ -Flytte undervisning -HUB kreativitetsrum udenfor -Anvende naturen -Kreative svine rum og -Passe dyr som -Sikker legeplads i -Tilgå internettet opbevaring af redskaber pædagogisk aktivitet dagtilbuddet -Hotspot -Hænge ud/ lounge, gruppe -Idræts rampla -Legearealer -Synge i kor arbejde - Læse ude trods regn -Bålplads/hytte -Hoppe/springe/klatre -Check-in for daginst. og -Laboratorium -Dyrke grønt -Bruge og udforske indskoling -Bruge og udforske -Lege, samvær, udvikle naturen -Små rum til studiegrupper/ naturen -Personalerum med lektier/samtaler/fordybelse tagterasse -Undervisningsrum med stor -Ude aktiviteter fleksibilitet -Kreativt overdækket -Arbejde og eksperimentere rum udenfor -Rullende værksteder -Udendørs -Bruge og udforske naturen undervisningsrum -Møde/forberedelses lokale -Bruge og udforske som kan ændre str. naturen -Teknisk services -Kontorlokaler tæt ved -Bæredygtighed -Bæredygtighed -Bæredygtighed børnehaven solvarme -Solvarme -Solvarme -Aflukkede lokaler til -Rum til at lave mad -Uderum til konferencer/møder -Projektrummet/ eksperiementer -Arbejde i mindre grupper værkstedsaktiviteter -Rum til at lave mad -Lounge/mødested -Drivhus -Projektrummet -Opbevaring til naturfaglig -Rum, der kan bruges værkstedsaktiviteter materialer til noget forskelligt -Rum til eksperimenter -Overdækket uderum -Eget faglokale -Underjordisk idrætsal -Kreative aktiviteter der sviner -Motoriske redskaber indendørs -Rum til at lave mad -Kreativt rum/design -Lære fremmedsprog -Spise mad i rare omgivelser / morgenmad -Læsearealer til fordybelse -Se film/koncerter/foredrag -Spille musik sammen -Inde aktivitetetsrum -Inde/ude værksteder -Interaktiv med digitale medier/spil -Værkstedsaktiviteter -Eksperimentere, naturfaglige arbejdsmetoder -Fælles administration -Multiarena -Samle og spise/adskille arbejde og pause -Læringscenter Samlet spilleplade for alle gruppers faciliteter -Fleksibel scene -Auditorium -Rum til pause og møde -Dyrke idræt -Rene toiletter -Ude undervisning -Dyrke grønt/passe dyr/ samarb. med torvet/skolemarken -Multiarena -Samle og spise/ adskille arbejde og pause -Lege ude/indenfor -Udeskole ved engen -Forskellige aktive udefaciliteter -Udendørs amfiteater -Bålsted med udekøkken -Bevægelse udenfor -Teater -Krydderihave -Kreativ legeplads, motorisk udfordrende -Eksperimentere, naturfaglige arbejdsmetode -Multiarena -Multibane på taget -Auditorium -Ro til at sove -Pause/spiserum -Grønt areal med udeundervisning -Inddrage idrætsfaciliteter -Bevægelse udenfor -Bus/transport af børn/ grupper -Kropstræning -Digital sportsplads -Kunst/AROS -Løbe/udendørs spil -Klatre/springe/DGI -Aflevere børn udenfor skolen -Bruge idrætsfaciliteter -Læringscenter

24 24 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Workshop 1:50 Skala 1:50, Indretning Workshoppens formål var at detaljere funktionsdiagrammet fra skala 1:500 og give et bud på, hvilke funktioner og kodninger den pædagogiske praksis og didaktik de overordnede enheder kalder på (skole, SFO, dagtilbud, FU mv.). Produktet af workshoppen var en beskrivelse af, hvilke rum og indretninger byggeriet skal indeholde i ft. den anvendte pædagogik og didaktik. Opsamlingen fra workshoppen fremgår af materialet i nærværende pædagogiske programkatalog.

25 25 Workshop 1:50 1:50 PÆDAGOGIK OG FUNKTIONER - PÆDAGOGIK DER KAN SES Hovedvision Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med naturen og kulturen. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som en medspiller. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af, samt forståelse for andre lande og andre kulturer. Vision 1:5000 Hjemmet, skolen SFO`en, frtidsklubben, dagtilbuddet, foreningeslivet og lokalområdet hænger sammen. Frederikbjergbyggeriet fremmer et øget samarbejde med det omgivende samfunds tilbud. Andre faggrupper og virksomheder med særlige kompetencer og viden er med til at styrke arbejdet med kerneopgaverne. Et samarbejde, der bidrager til at åbne op og gøre de traditionelle rammer til et dynamisk læringsmiljø, hvor det er muligt at blive udfordret på nye måder. Der knyttes tætte og forpligtigende bånd til en bred pallet af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vision 1:500 Alle møder ind om morgenen, og der er åben i kantinen / cafeen, mulighed for at spise morgenmad sammen med de forældre, der afleverer, eller kammeraten, som man fulgtes med. Der er åben i lokalerne fra kl. 8, og lærere og pædagoger er i gang med at gøre klar til dagen. Forældrene har mulighed for at få en kort snak - børn og unge har mulighed for at sludre med læreren / pædagogen. Lærere og pædagoger arbejder side om side og dagen består af faglige input, eksperimenter, leg, fordybelse og præsentationer. Der er fysisk aktivitet, pauser og min egen tid i løbet af dagen før mellem og efter aktivitet. Dagen tilpasses børn og unges udviklingstrin. Vision 1:50 De kreative fagområder har en egen værdi og skal i højere grad end i dag tænkes sammen med de formelle fagområder. Ingen fag på skolen skal leve i afgrænsede reservater. Eleverne skal i de boglige fag have mulighed for at arbejde med kunstneriske og kreative processer. Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor de udendørsaktiviter integreres i de indendørs. Aktiviteter i naturen har en positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysisk aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. Mad, måltider, sundhed og bevægelse, natur og bæredygtighed, kreativitet og æstetetik og kommunikation er centrale temaer i vores skole. Vi ønsker at give elevernes oplevelse og forståelse af sproget, litteraturen og andre udtryksformer, som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Vi påbegynder engelskundervisningen allerede ved skolestart og tilbyder tysk og fransk fra 7. klasse. Vi arbejder på at oprette linjer i udskolingen, hvoraf den ene skal være en international linje med engelsk som undervisningssprog. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Fællesarealer for undervisning og fritid fra kl.: Fælles funktioner mellem indskoling, mellemtrin og SFO undervisning og fritid 0.-3./4. kl. Fællesfunktioner i hele byggeriet mellemtrin Struktur, der skaber brobygning og kontakt mellem aldersgrupperne Skole / institution: Gruppe: Facilitator: Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende fælles funktioner for undervisning og fritid fra kl.: Værksteder Hvad er den pædagogiske - og didaktiske praksis - Det vil vi sammen, fordi... Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber, at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Hvilke funktioner kalder den pædagogiske praksis på? Uddyb med, hvad funktionerne skal tilgodese. Eks.: Det pædagogiske læringsmiljø indeholder funktioner, hvor det er muligt at arbejde med differentiering, som et pædagogisk princip. Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning - er det visuelt tydeligt for børnene, hvilke muligeheder funktionen indeholder? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks. Der skal være læsehjørner, som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, afskærmede steder, hvor man kan arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv. Uderum / udearealer Fælles morgenåbning Fællesrum Faglokaler i rullende vogne Spisested / samlingssted Deltagerne på workshoppen fik til opgave at begrunde udvalgte funktionerne i relation til pædagogik og didaktik og den overordnede vision. Skemaet er et eksempel på den valgte arbejdsmetode.

26 26 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Elevinddragelsesproces Hvorfor børneinddragelse? Medinddragelse af børn og unge skal sikre, at børn og unges perspektiver og idéer reelt inddrages, som vigtige inspirationskilder i processen, som danner grundlag for de endelige beslutninger, der skal tages i forbindelse med Frederiksbjergbyggeriet. For at sikre, at børn og unges medinddragelse tages seriøst, indebærer det naturligt, at lærere og pædagoger, som i det daglige arbejder med børn og unge, gør sig overvejelser over målet for inddragelse, så det sikres, at de metodiske tilgange, som bringes i anvendelse, både understøtter målet og tager hensyn til udvikling og kompetencer. Fremtidens børnebyggeri skal udvikles med og af børn. Alle børn og unge kan spille en vedvarende værdifuld rolle i planlægning og design af rum og indretning; men deres deltagelse skal tages seriøst og planlægges ud fra viden om deres udviklingsmæssige styrker. Aldersgruppe 6-10 år: Denne aldersgruppe kendetegnes ved overgangen fra børnehave til skole og SFO. Gruppen er deltagere i flere forskellige offentlige arenaer, som både er adskilte fra hinanden, men ofte også har forskellige overlap i kraft af det lokale samarbejde mellem skole og SFO og ikke mindst i kraft af de steder, hvor der er direkte lokalefællesskab mellem skoledelen og fritidsdelen. Aldersgruppen år Denne aldersgruppe oplever en institutionel overgang fra SFO til Fritids- og Ungdomsskoletilbuddene (FU), der fungerer, som frivillige tilbud ved siden af deres skolegang. FU-tilbuddenes friere rammer gør det muligt at arbejde med mere omfattende grader af ungeinvolvering i samspil med skolen. For denne aldersgruppe er det vigtigt at anvende differentierede metoder til inddragelse under hensyntagen til, at der kan herske stor spredning i modenhed og evne til at udtrykke sig om egne erfaringer, drømme og egen situation. Da FU-tilbuddet er et frivilligt tilbud og dermed et aktivt tilvalg for barnet/den unge, kan det danne ramme om et særligt engagement og en særlig rettethed for barnet/den unge. Det kan således fungere, som en demokratisk øvebane, hvor børn og unge i trygge rammer kan få mulighed for at træne deres evner til selvbestemmelse og medbestemmelse gennem deltagelse og inddragelsesprocesser. Aldersgruppen år For denne aldersgruppe sker der et markant institutionelt skifte mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse eller andet. Da FU-tilbuddets målgruppe er 5. årgang til og med 17 år, vil unge fortsat have mulighed for at benytte sig af FU-tilbuddet også efter, de har forladt folkeskolen. Idet unge forlader folkeskolen, vil deres erfaringer inddrages retrospektivt i forhold til etableringen af fremtidens skoler og øvrige læringsrum. De vil kunne yde et værdifuldt bidrag til nytænkning af læringsrum, da de kan se folkeskolen på afstand og sætte deres erfaring fra tiden i folkeskolen i relation til de nye uddannelsesarenaer, de typisk vil indgå i efterfølgende. Vi skal være nysgerrige og undersøgende på: hvad børnene opfatter som gode legesteder? hvad børn og unge opfatter som inspirerende læringsmiljøer? hvad skaber tryghed, eks. det gode frikvarter, den gode aflevering? hvad skaber overskuelighed? hvad skaber den gode start på dagen? hvor er der særligt godt at være for drenge/ piger? hvor er der gode steder at lave nye opfindelser og eksperimentere? hvor er der gode steder til rollespil og musik? hvor er der gode steder til mange børn og fællesskaber? hvor kan man trække sig tilbage og være sig selv? hvor er der gode steder at være fysisk aktiv i skolen / fritiden? hvilke rum ude/ inde giver børn og unge mulighed for indflydelse på egen aktivitet eks. kan børn og unge selv vælge, hvor de vil læse, arbejde med opgaver mv. er der steder uden voksne? hvor er det sjovt at lære? hvor er det godt at være, når man har særlige behov?

27 27 Elevinddragelsesproces I uge afholdte N. J. Fjordsgade Skole en temauge med fokus på fremtidens skole. Skolen faciliterede selv processen. På siderne ses et udpluk af processen. Citaterne stammer fra interview med Thomas Ushus, lavet af: Nina, Sofie og Ronja 8. klasse Vi skal passe på vores natur, og derfor kan det være smart at have solceller, solvarme og drivhuse på taget på den nye skole, grundet den ligger så centralt i Aarhus. Slå klasseværelserne sammen to og to med en flytbar skillevæg imellem, da det vil give både mere plads, fællesskab og arbejde på tværs af klasserne. Derudover vil det være smart med små grupperum, nicher og hemse, hvor små grupper af elever kan sidde uforstyrret og arbejde. På fremtidsskoler, skal det være nemt og hurtigt at skifte teknologien ud, da det er en af de ting, der udvikler sig hurtigst. Derfor skal der være nemt at hænge nye smartboards op, trække nye stik, og hvis pædagogikken pludselig ændrer sig, skal det også være nemt at flytte væggene.

28 28 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Elevinddragelsesproces Vi har også besøgt Lisbjergskolen, hvor alle detaljer var holdt i en lys, limegrøn farve, og der stod poetiske linjer på væggene. Det gjorde skolen hyggelig, smuk og interessant, og selvom det ikke var noget, som eleverne på skolen tænkte særligt meget over, var det en sjov og sej måde at udsmykke skolen på, i stedet for i grå og brune farver. Det skal se sjovt og interessant ud at gå i skole, både udenfor og indeni, og derfor kan vinduerne, på den nye skole se ud, som de gør på mange andre nyere bygninger. Skole på vej til læringsrummet i nærmiljøet Forslag til skoleborde og fleksible opstillinger

29 29 Elevinddragelsesproces Mindre børn kan gå direkte ud til legepladsen i stedet for at skulle igennem hele gangsystemet. Udearealet på den nye skole skal også være sjovt og interessant Rum til mange forskellige typer bevægelser Skole med mulighed for diskoteksfester

30 30 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Forældreinddragelsesproces Som et led i den brede inddragelsesproces vedrørende Frederiksbjergbyggeriet blev forældrene på Frederiksbjerg med tilknytning til dagtilbud, skole og fritidsliv indbudt til en workshop den 10. oktober På workshoppen blev forældrene præsenteret for den overordnede rammesætning og proces for byggeriet. Produktet for de afholdte workshops for medarbejdere og øvrige interessenter blev gennemgået. Forældrene fik til opgave at forholde sig til produktet fra de to afholdte workshops for medarbejdere og øvrige interessenter og bidrage med det stærke forældreperspektiv i tre skalaer: 1: 5000 Relationer der kan supplere og aflaste byggeriet 1: 500 Funktioner og faciliteter 1: 50 Dagsforløb Hvordan ser den gode hverdag i det nye byggeri ud for dit barn? Skemaet på modsatte side er en opsamling på workshoppens output.

31 31 Forældreinddragelseproces 1:5000 1:500 1:50 Pædagogik Miljøer, der inddrager alle aldersgrupper, kobler det trygge, nære til de yngste med det åbne mere urbane til de ældre. Skolemarken bibeholdes og er et vigtigt tilbud for store og små børn- dyrehold- et børneunivers-beskyttet miljø, kig mod skoven - stranden Indtænke den digitale samtid, forskellige miljøer til forskellige aldre, vi skal skabe vigtige fællesskaber for børnene, fokus på trygge rammer- men ikke nødvendigvis den klassiske stamklasse relationer mellem store & små børn differentierede læringssituationer Større fleksibiliet mellem skole og fritid - skaber mulighed for færdiggørelse af projekter, selvom klokken har ringet, mulighed for at møde hinanden på tværs af alder, skoledagen rummer alle opgaver incl. hjemmearbejde, perioder med et fag, projektarbejde, ingen klokke, værkstedsfag, krop og bevægelse, sansning, musik, plads til grin og leg, fysisk aktivitet flere gange om dagen, udeskole, teater og billedkunst Organisering Tæt kobling ml. ny og gammel skole, inddrage fritidstilbud i SFO, f.eks. Laura- musikskole så børnene kan deltage uafhængigt af, at forældrene er på arbejde, Århus billede & medieskole, godsbanen, Skanseparken, flydende overgange ml. undervisning og fritid, vigtigt at sammentænke de omkringliggende inst. med ny skole, samarbejde med andre læreanstalter, Godt med fælles mødetid i KRAI, lad de større børn møde senere, lad skemaerne være flydende hver uge, inddrage frivillige hjælpere, forældre med i skolen frem for skole-hjem samtaler, skolen er åben og tilgængelig 24/7, Fysiske rammer Udnytte tagflader / parcourbane- grillarealer, integrere højdeforskelle, bymiljø-landsbyen i byen, naturvidenskab værksteder og laboratorier, bilerne ned i jorden, sløjd og hjemkundskab ikke store faglokaler små nicher tænkt sammen med SFO, en åben skole, hvor man kan se hvad der foregår i skole og fritid. Energi producerende bygninger, rum i forskellige størrelser ikke bare fleksible rum, stor samlingssal amfi-aula, indrette efter læringsstile bevægelse ind i arkitekturen, rum til stilhed og ro-pause fra stimuli og aktivitet, skole uden sko, rummene skal programmeres i højere grad end her & nu, tilgængelighed på skolen for andre brugere, rummene skal kunne det relevante, uderummet skal kodes efter den pædagogiske dagsorden Forskellige indgange differentieret i ft.alder og afdeling. Åbne klasselokaler, så børnene kan bruge dem uafhængigt af klokke og voksne

32 32 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Fællesfunktionsdiagram for Frederiksbjergbyggeriet Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige behov og sammenhænge og angiver således ikke nogen præcis placering og størrelse af funktionerne. Udeundervisning / udeliv Praktiskmusiske fag: Overlappet mellem funktionerne angiver kun sammenhængen mellem funktionerne og ikke størrelsen på arealet. Udeundervisning / udeliv årgange Specialklasser SFO / FU Design Hjemkundskab Scene Musik, studie Multisal / idræt Science- og naturfag Produktionskøkken Hovedindgang Kantine / café / fællesrum Børnehaven placeres på grunden i fysisk nærhed til områdets institutioner (Ole Rømers Gade, Sct. Anna Gade) Sproghus Auditorium Børnehave Udeundervisning / udeliv årgange Specialklasser FU / FO Pædagogisk læringscenter Udeliv Udeundervisning / udeliv Ledelse / administration / personale årgange Specialklasser SFO Udeundervisning / udeliv Central indgang for alle

33 33 Forklaring af fælles funktionsdiagram Forklaring af funktionsdiagram Funktionsdiagrammet viser principperne for fordelingen af funktioner i hele Frederiksbjergbyggeriet. Diagrammet afspejler ønsket om den lille skole i den store skole. Princippet om den lille og store skole underbygges af, at hver enhed har sine egne faciliteter. Byggeriet er således opdelt i fire aldersopdelte enheder: Børnehave, KRAI-indskoling, mellemtrin og udskoling. Enhederne kobler sig internt på et mindre fællesskab - enhedernes indhold er uddybet under de detaljerede funktionsdiagrammer for hver enhed. Alle enheder kobler sig direkte og inddirekte på det store fællesskabs faciliteter, som kantine/ café, pædagogisk læringscenter, auditorium, idræts- og scenefaciliteter, de praktiskmusiske fag, science og naturfagene og administrationen. Udearealet på og i Frederiksbjergbyggeriet skal gøres til aktive udearealer til skole, fritid, fritidsbrugere, for områdets brugere og beboere mv.

34 34 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG BØRNEHAVEN

35 35 Børnehavens vision Børnehaveliv / den funktionsopdelte børnehave Vores vision er at skabe et pædagogisk lærings miljø, hvor det enkelte barn får medindflydelse på sin egen hverdag. Vi vil udfordre børnenes nysgerrighed og udvikle intellektuelle, kreative og sociale kompetencer hos barnet og inddrage dem som aktive medspillere i deres eget liv. I den funktionsopdelte børnehave har alle voksne ansvaret for en bestemt gruppe børn, og de voksne er i løbet af dagen på forskellige værksteder og derfor i kontakt med mange børn i løbet af en dag. Børn skal opnå erfaringer med at håndtere følelser, som omsorg, vrede, konkurrence, frustration, glæde og begejstring. De skal opleve, at de selv gør en forskel ved at få ideer og tage initiativer, som sætter spor i andres liv. Ethvert barn er unikt. Børnehave og pædagogik Børnehaven må være sådan indrettet, at både et barn på 2 år og 11 måneder og et barn på 6 år, kan eksperimentere, være i aktivitet og have mulighed for rolige omgivelser. Børnehaven danner ramme om børn i udvikling, et sted hvor barnet i trygge rammer kan eksperimentere, fordybe sig, udvikle og lære. Pædagogikken i børnehaven er kendetegnet ved en differentieret tilgang, idet børn er forskellige i alder og udvikling. Vi arbejder med at skabe tydelige sammenhænge i barnets hverdag. Det betyder, at vi prioriterer samarbejdet med forældre, men også at vi har fokus på sammenhæng mellem vuggestue / børnehave og børnehave/ skole. Det afspejler sig i valg af aktiviteter og i medarbejdernes samarbejde med afgivende og modtagende institutioner. Med børnehavens placering optimeres vores muligheder for sammenhæng til indskolingen. Børnehaven er et sted, hvor alle børn skal trives. De skal, i et trygt og omsorgsfuldt miljø, lære at udfolde sig selv og deres potentialer, samt have gode relationer med andre børn og voksne. Børnene skal opleve, at de selv gør en forskel ved at få ideer og tage initiativer, som sætter spor i andres liv. Børnehaven skal invitere til en hverdag med fokus på samvær, fællesskab og muligheder for passende udfordringer. Social kompetence handler om at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og om at kunne knytte sig til andre. Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre i venskaber, grupper og i den kultur, vi er en del af. Børnehaven er et af de steder, hvor børn skal lære sig vigtige sociale færdigheder. Gennem leg foregår meget af børnenes læring. I børnehaven lægger vi vægt på, at børnene får de rette rammer til at udvikle sig sammen med andre børn. Små rum eller kroge store rum til at udfolde sig fysisk, alene eller sammen med andre. Gennem introduktion til digitale medier, ønsker vi at supplere de velkendte legemuligheder med medieleg. Gennem legen udvikler børn sig motorisk og mentalt de tør møde nye udfordringer, de udvikler sig socialt, sprogligt og intellektuelt. Kroppen er central for det enkelte barns læring og forståelse af sig selv. Kroppen er det værktøj, vi bevæger os med, og samtidig er den et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, kommunikation samt de følelsesmæssige og sociale processer vi indgår i. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, udvikles børnenes færdigheder, og grundlaget for fysisk og psykisk sundhed bliver lagt. Sproget er et vigtigt fokus i børnehavebarnets udvikling sprog er forudsætningen for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi træner dialogen, men også kropssprog, billedsprog, tegnsprog og skriftsprog er anvendt og i fokus. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Dialogen er vigtig - børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter.

36 36 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Pædagogisk vision Sammenhæng mellem børnehave og skole Børnehaven skal i samarbejde med skolen skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Børnehaven arbejder for, at børnene bliver parate til at begynde i skole og at samarbejde med forældrene herom. Børnehaven har en pædagogisk læreplan, hvori de beskriver målene for børnenes læring inden for seks forskellige læringstemaer. Læreplanen skal bl.a. beskrive de pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det er formålet, at forældresamarbejdet styrkes på skolen og i de institutioner, som der modtages børn fra. Forældresamarbejde Børnehaven prioriterer forældresamarbejdet, det være sig samarbejdet mellem forældre og medarbejdere, men også samarbejdet / relationen forældrene imellem. Vi tilstræber et forældresamarbejde bygget på tillid, åbenhed og samarbejde. Den daglige kommunikation med forældrene vægtes højt. Forældrenes oplevelser /indblik i institutionen foregår ved den daglige aflevering/ afhentning, ved møder, sociale arrangementer og arrangementer af faglig karakter. Institutionens indretning skal understøtte disse møder. Vi prioriterer et højt informationsniveau. Børnehavens indretning skal understøtte gode muligheder for dokumentation og formidling, også visuelt. Kommunikation til og med forældre foregår både webbaseret og i mødet i instititutionen. Børnehaven og forældrerådet er vært ved forskellige arrangementer i løbet af året, og derfor skal indretningen give mulighed for, at forældre og børn kan samles til udstillinger af børnekunst, teater, fællesspisning, bedsteforældrekaffe, julefester mm.

37 37 Børnehavens stærke input Respekt Alle børn skal opleve: Rummelighed og anerkendelse At blive set, hørt og forstået Egne ideer, som betydningsfulde, der følges Alle forældre skal opleve: Dialog omkring eget barns trivsel Anerkendelse af ønske om eget barns bedste At vi møder forældre, hvor de er Alle medarbejdere skal opleve: Plads til forskellighed Åbenhed, dialog og inddragelse i væsentlige beslutninger At blive mødt med tillid og forventning om ansvarsfuldhed Engagement Alle børn skal opleve: Vi vil noget med dem Vi tager del i deres oplevelser og følelsesliv Nye aktiviteter og oplevelser i fællesskab med andre børn Alle forældre skal opleve: Vi ser og oplever barnet Vi fortæller om barnets hverdag og udvikling Alle medarbejder skal opleve: Anerkendelse fra kollegaer, forældre og ledelse At give og modtage konstruktiv faglig kritik Fællesskab omkring aktiviteter og værdier Troværdighed Alle børn skal opleve: At vi er tydelige rollemodeller At vi sætter ord på tanker og handlinger At vi udviser tillid Alle forældre skal opleve: Bevidste medarbejdere, der formår at adskille fag - og privat person Tydelighed og klare forventninger At vi tør vende tilbage med svar Alle medarbejder skal opleve: Overensstemmelse mellem ord og handling. (Walk the talk) Ærlighed og tillid som fundament

38 38 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på det hele barn, alle dets potentialer og kompetencer og ruster det enkelte barn til at begå sig videre i livet. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring - en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i. (Fra Vejledning om dagtilbud 2008, Velfærdsministeriet) Læringsforståelse I Frederiksbjerg Dagtilbud opfatter vi læring som en dynamisk proces, der danner og udvikler det enkelte individ: gennem leg med andre børn gennem reflekteret og aktivt samspil med voksne hele tiden og hele livet Gennem leg med andre børn: hjælper vi med at sætte ord på tanker, ideer og følelser hjælper vi med at give og tage plads og vente på tur sammensætter vi mindre og aldersblandede grupper af børn Gennem samspil med voksne: reagerer vi på og giver plads til børnenes initiativer viser vi nye lege nye muligheder sætter vi ord på det, vi laver sammen med børnene Hele tiden: anskuer vi samme emne fra flere vinkler inddrager vi barnet i dagens opgaver give rum og plads til barnets eget tempo Biblioteket Rentemestervej, Kbh. NV

39 39 Den pædagogiske læreplan Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Børnehaven er et udviklingssted, hvor alle børn skal trives. De skal lære at turde udfolde sig selv og deres potentialer samt have gode relationer med andre børn og voksne. Børn skal for eksempel lære at sige til og fra, at takle konflikter og samtidig være en del af et fællesskab. De skal få erfaringer med at håndtere følelser som omsorg, kærlighed, konkurrence, vrede, frustration, glæde og begejstring. De skal finde ud af, at de selv gør en forskel ved at få ideer og tage initiativer, som sætter spor i andres liv. Ethvert barn er unikt. Mennesker er sociale væsner og afhængige af hinanden for at kunne udvikle sig optimalt. Social kompetence handler om at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker, og om at kunne knytte sig til andre. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og relationer til andre i venskaber, grupper og kulturer. Børn i dag tilbringer en stor del af deres barndom i institutioner eller dagpleje, og det er blandt andet der, de skal lære sig vigtige sociale færdigheder. Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter. Kroppen er udgangspunkt for det enkelte barns læring og forståelse af sig selv i verden. Kroppen er det værktøj, vi bevæger os med, og samtidig er den et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, kommunikation samt de følelsesmæssige og sociale processer, vi indgår i. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser udvikles børnenes færdigheder, og grundlaget for fysisk og psykisk sundhed bliver lagt. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børnene får også bedre indsigt i sig selv og andre mennesker.

40 40 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Den pædagogiske læreplan Natur og naturfænomener Naturen er kilde til al liv. Børnene skal have en forestilling om dyr og planters opståen. Da mennesker og natur er afhængige af hinanden, er det vigtigt, at børn lærer at værne om naturen. Børn får mangeartede naturoplevelser, lige fra de er helt små. Naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv på både det følelsesmæssige, det mentale og det kropslige plan. Ved at færdes i naturen får børnene på hver deres måde viden om og erfaringer med, hvem de selv er i forhold til deres omverden. Kulturelle udtryk og værdier Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov til at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som de voksne brug for inspiration udover, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med de andre menneskers udtryk og ikke mindst med de voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelse af kunst får børn inspiration til selv at lege, omforme samt eksperimentere med de udtryk, de møder.

41 41 Katagorier for læringsmiljøets udformning Et bredt udvalg af forskelligartede steder og rum skaber oplevelser, der udfordrer børnene, stimulerer deres sanser, giver afveksling i hverdagen. Mulighederne skal understøtte barnets alsidige udvikling og den enkelte medarbejders arbejdsmetode og opgave. Det er centralt, at børnene løbende præsenteres for nye påvirkninger og vuggestuens rum og indretning skal være med til at stimulere et miljøskifte i perioder, hvor børnenes udvikling medfører behov for nye udfordringer. Som supplement og uddybelse af funktionerne er der udvalgt forskellige kategorier, der har betydning for læringsmiljøets udformning. Kategorierne skal afspejle den mangfoldighed som de fysiske rammer skal understøtte. Alder I indretningen af rummene, er det vigtigt at tage højde for, at rummene understøtter børnenes forskellige udviklingstrin. Småbørn har brug for at udforske deres verden gennem sanseindtryk. Tænk i gulvflader, forskellige materialer: Kolde, varme, ru, bløde, hårde og glatte. Mulighed for små aflukker, hvor man kan gemme sig og blive fundet igen. Tre-årige har brug for konstruktionsmaterialer. Tænk i markerede/ forhøjede områder på gulvet til byggeområder. Tilgængelige kasser med klodser, duplo mv. Zoner til dukkekroge og rollelege, hyggesteder til fortælling og højtlæsning. Plads til huler og aflukker, som børnene selv kan konstruere f.eks. med tæpper og bordbukke. Køn Indretningen bør tage højde for, at pige og drenge i nogle typer lege leger forskelligt. Rummene kan indrettes, så de er specielt kodet til pige- og drengeleg, eller så fleksibelt at de kan bruges på forskellig vis. Bevægelsesrummet kan således både bruges til dans og sang og til større motoriske udfoldelser. I små kroge kan der indrettes tydeligt til dukkeleg, billeg mv. Små og store fællesskaber Børnehaven skal skabe mulighed for at give plads til at samles mange i det store fællesskab - til fødselsdag, højtider/ traditioner og spisning I de små fællesskaber kan man sørge for særlige områder til konstruktionsleg, rolleleg, bevægelse. Små og store armbevægelser Fordybelse, dæmpet lyd og belysning, afgrænset krog, ro til oplæsning, sprogtræning Plads til motoriske udfordringer og udfoldelser, høje lyde og høj musik. Rum der støtter børn med særlige behov Ofte er det vigtigt for børn med særlige behov at kunne trække sig tilbage til rolige områder, hvor aktivitetsmulighederne er overskuelige og meget tydelige - langt de fleste børn har i virkeligheden brug for det samme! Børne- og voksenstyrede aktiviteter Aktiviteterne skal indrettes, så de i de børnestyrede områder er sikre, så både forældre og medarbejdere er trygge ved at lade børnene få lov at lege frit. Undgå for mange medarbejderstyrede aktiviteter, da de ikke kan bruges i samme omfang, som de faciliteter hvor børnene selv kan gå til og fra.

42 42 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Funktionsdiagram for funktionsopdelt børnehave Funktionsdiagrammet skal aflæses som principper for rumlige behov og sammenhænge og angiver således ikke en præcis placering og størrelse af funktionerne. Overlappet mellem funktionerne angiver kun sammenhængen mellem funktionerne og ikke størrelsen på arealet. Fællesareal (kantine / café, hovedindgang) Funktionsrum / værksted A Funktionsrum / værksted C Toilet og vandaktivitet Toilet Funktionsrum / værksted B Areal til flere fordybelsessteder Fællesrum for børnehaven og KRAI Børnehaven placeres på grunden i fysisk nærhed til områdets institutioner (Ole Rømers Gade, Skt. Anna Gade) Børnehaven placeres så den ligger optimalt i ft. solforhold på legepladsen. STUEPLAN Garderobe Personalefaciliteter Pædagogisk køkken Uopvarmet rum KRAI Udeliv Udeliv, KRAI

43 43 Forklaring af funktionsdiagram, børnehaven Forklaring af funktionsdiagram Funktionsdiagrammet viser principperne for fordelingen af funktioner i børnehaven. Institutionen ønsker at skabe en pædagogisk, organisatorisk og fysisk sammenhæng mellem funktionerne, garderoben, toiletterne og udearealerne, samt mellem børn, voksne og forældre. Det er ønsket, at institutionen er funktionsopdelt. Institutionen bygges op omkring fællesrum, hvor særlige funktionsrum / værksteder kobler sig. Rummene indrettes til forskellige formål. Her skal være plads til både fordybelse omkring kreative processer, sang, musik og teater, samt sanse og bevægelsesrum. Fra alle rum bør der være direkte adgang til legepladsen/ udeareal. Udearealet skal tilbyde udeværksted, udekøkken / køkkenhaver, samt dyrehold i samarbejde med KRAI. Udearealet skal sektioneres med et særligt afgrænset område til børnehaven, men i direkte forbindelse til de øvrige udearealer. Fra legepladsen skal der være direkte adgang til toilet. For at skabe sammenhæng mellem alle børn og voksne i Frederiksbjergbyggeriet benytter alle byggeriets brugere den samme hovedindgang. Den fælles hovedindgang skaber fælles identitet og er vigtig i oplevelsen af at tilhøre det store fællesskab. Fra hovedindgangen fordeler man sig ud i mindre afdelinger i huset. Fællesfunktionen ønskes placeret centralt mellem børnehaven og skolens indskoling, KRAI. Hertil kobles et pædagogisk køkken, som børnehaven og KRAI deler. Børnehavens del af fællesrummet kobler sig direkte til fællesfunktionen. Fællesrummets indretning bør tage højde for, at ganglinier ikke forstyrrer aktiviteterne i rummet. For at understøtte brugen af fællesrummet indrettes det med nicher og muligheder for afskærmning af legezoner. I forbindelse med fællesrummet etableres der et uopvarmet rum med adgang til legepladsen. Rummet kan eks. bruges til grovværksted, konstruktionslege, tumlerum mv. Børnehaven skal indeholde små rumligheder til fordybelse, hvor pædagoger og en lille gruppe børn kan opholde sig uforstyrret. Vand- og aktivitetsrum placeres i forbindelse med et af toiletterne. Personalefaciliteter placeres med adgang til ugenert udeareal. Faciliteterne er fælles mellem pædagoger og lærere i børnehaven og KRAI. I arealet er indeholdt plads til pause, møde og forberedelse samt garderobe og toilet. Depotplads indtænkes generelt til børnehavens funktioner. Fra byggeriets fælles hovedindgang er der adgang til børnehavens egen fællesgarderobe. Det skal være muligt at komme direkte fra garderoben til legepladsen. Garderobens placering skal skabe mindst mulig forstyrrelse, ganglinier og skidt i børnehavens areal.

44 44 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Funktionsrum / værkstedsrum I den funktionsopdelte børnehave har alle voksne ansvaret for en bestemt gruppe børn, og de voksne er i løbet af dagen på forskellige værksteder og derfor i kontakt med mange børn i løbet af en dag. I funktionsrummene / værkstederne er det muligt at fordybe sig i leg, kreative processer, musik, sang og teater samt motoriske udfoldelser. Værkstederne kan rumme en børnegruppe på ca. 20. Rummene skal tydeligt vise i deres kodning, hvad de bruges til her og nu og skal derfor betragtes som konstant værende under forandring og udvikling med udgangspunkt i børnegruppen, aktuelle projekter og temaer samt ny viden og erfaringer. Ved at give et område en bestemt funktion, kan man give gode signaler om, hvilket aktivitetsniveau /adfærd man forventer. Det kan være muligt at kombinere forskellige aktiviteter, men det vil være lettere for barnet at aflæse forventninger til brugen, hvis området er klart defineret. Der er altså tale om klart definerede rum, hvori det er muligt at skabe sig sit eget rum. Rummene må gerne i deres geometri have forskellig udformning, så det indbyder til forskellige måder at bruge og indrette rummet på. Indretningen af rummene skal tage højde for børns muligheder for at være selvhjulpne. Legesager og materialer skal være tilgængelige og visuelt opstillet, så det inspirerer til aktivitet. Samtidig bliver oprydning nemt og noget alle børn deltager i som en selvfølge. Funktionsrummene skal kunne indfri plads til både børne- og voksenstyrede aktivíteter. Sang, musik- og teaterrum: Teater giver mulighed for at børnene kan lege deres egne små rollespil og bearbejde føleleser. Teater gør børnene fortrolige med sammenhængen mellem kropssprog, mimik og det talte sprog. Det at eksperimentere med forskellige udtryksformer, det at efterligne, lave grimasser, klæde sig ud og lege rollelege er en vigtig del af en god barndom. Musik og sang er en naturlig og veletableret del af dagligdagen i samspillet mellem børn og voksne i børnehaven. Både små og store børn oplever stor glæde og samhørighed med hinanden og de voksne, når de deler en musikalsk oplevelse, og sammen synger og spiller på instrumenter. Sanse- og bevægelsesrum, Sanseslottet, Kolding Sang- og musikrum Flytbar scene med repos, Kroghs Gades Vuggestue, Aarhus Tilgængelige materialer, Sanseslottet, Kolding

45 45 Beskrivelse af børnehavens faciliteter Funktionsrum / værkstedsrum Rum til kreative processer og eksperimenteren: Børnene skal inviteres til at udvikle ideer gennem eksperimenter og få en fornemmelse af, at noget kan ændres, verden kan være anderledes, og at man selv kan være med til at forme den. Institutionens rammer skal lægge op til, at børnene afprøver muligheder og hypoteser i en legende, kreativ og fantasifuldt form. Børnenes naturlige lyst til at undersøge, udforske og lære skal understøttes. Der skal være spændende materialer i børnehøjde, så børnene selv kan tage initiativer til leg og aktivitet. Der skal være plads og mulighed for at fortsætte projekter over tid. Sanse- og bevægelsesrum: Der skal være rum og steder til bevægelse. Rummene skal give mulighed og plads til den fysiske aktivitet, som er medvirkende til mere energi, livsglæde, livslyst og et overskud til forsat læring. Børnene skal have mulighed for at bruge hele kroppen og bevare og udvikle glæden ved at bevæge sig. Bevægelse i institutionen skal tænkes tredimensionelt og skal understøttes af de fysiske rammer og indretningen. Børnene skal præsenteres for spændende og udfordrende måder og miljøer til at bevæge sig på og i. Det er vigtigt at det fysiske rum inspirerer til udvikling og nytænkning i forhold til bevægelse, at børnene gennem udfordrende bevægelses aktiviteter formår at blive udfordret i deres kropslige formåen. At børnene gennem fysiske aktiviteter mærker suset. De fysiske rum skal indrettes således, at der altid er mulighed for at forandre rummene, så de bliver til en udfordring for børnene og voksnes bevægelser. Ideer og inspiration: balanceredskaber mulighed for at dreje rundt noget at hoppe ud fra og falde ned på noget at klatre op og hen ad (klatrevæg på tværs, kravle op i en ribbe eller et indendørs træ) noget at rutsje, trille ned ad gynge højt (en trapez, et tov, en gynge, tov i loftet) muligheder for at lugte, smage, røre noget at krybe og kravle under gemmesteder klatrevæg computerspil/leg lære stunt tricks hulahop tricks lære forskellige danse hip/hop, breakdance Atelie, Sanseslottet, Kolding Nikolaj Gården, Kolding

46 46 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Fordybelsesrum Børnehaven skal indeholde små rum til fordybelse, hvor pædagoger og en lille gruppe børn (4-5) kan opholde sig uforstyrret. Børns venskaber og relationer skal støttes ved at give mulighed for at lege uforstyrret i mindre grupper, også på tværs af alder og køn. Rummene skal i institutionen tage hensyn til individuelle forskelle -et barn, der grundlæggende føler sig anerkendt som individ, har langt større chancer i livet end børn uden dette privilegium. Børnehaven skal have rum, som børnene selv definerer, rum, hvor børn selv finder på og arrangerer sig i, som børnene selv indtager og definerer brugen af, og som skabes samtidig med, at legen udvikles. Rummenes kodning opfordrer via lys, farver og inventar til fordybelse og stilleleg. Bibliotek, Hårup Børnegård Hjørring Bibliotek

47 47 Beskrivelse af børnehavens faciliteter Fællesrum Fællesrummet indbyder til fællesskab, til kommunikation mellem børnene og til etablering af relationer. Her udvikles børnenes sprog og deres evne til opmærksomhed og til at indgå i relationer. Rummet etablerer lærings- og legemiljøer, der udfordrer børns sanser og inviterer til leg og læring. Fællesrummet er et centralt legeområde. Det skal være let for børn at gå i gang med leg og aktivitet. I fællesrummet møder børnene hinanden i fællesaktiviteter på tværs af grupperne i huset. Indretningen af fællesrummet skal give plads til både store og små bevægelser og angive bevægelsesmønstre om hvordan man bevæger sig rundt. Fællesrummet indeholder samlingsmuligheder for hele børnehaven. Sang- og musikrummets scene kan med fordel ved særlige lejligheder flyttes til fællesrummet til fremvisning / optræden. Der skal være fokus på rumlig variation, overskuelighed og foranderlighed. Afgrænsede områder fordeler børnene til mange gode legesteder og skaber mulighed for fordybelse. Gode legesteder kan skabes ved at give mulighed for afgrænsninger via nicher, podier, rum, kroge og med tæpper, møbler, reoler, lys, ophængning på vægge mv. Fællesrummet kan danne ramme om diverse traditioner, som f.eks. julefest, fastelavn, løvfaldsfest, fødselsdag osv. Det skal kunne rumme dagens forskellige rytmer. Børnenes arbejder skal kunne udstilles på vægarealer, i glasnicher (mobile). Udstillingerne skal være der, hvor folk naturligt kommer forbi. Sanse- og bevægelsesrum, Sanseslottet, Kolding Mobil scene, Skovhuset, Østbirk

48 48 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Garderobe- og toiletforhold For børnene skal garderoben være nem og overskuelig at orientere sig i. Det betyder, at garderoben skal være opdelt i flere zoner. Hver garderobe eller eventuelt hvert garderobeområde skal afspejle individualitet, så det enkelte barn og dets forældre nemt kan finde egen garderobe. Der skal etableres god plads ved den enkelte garderobe, således at flere børn og deres forældre samtidigt kan betjene garderoberne. I indretningen af garderoben skal det indtænkes, hvordan daglige rutiner tager hensyn til medarbejdernes arbejdstillinger. Podier hvor børnene selv kan kravle op på kan være med til at lette hjælpen til påklædning. Det er ønsket at adskille grovgarderober og alm. garderober. Der skal disponeres således, at forældrenes fodtøj ikke gør den øvrige institution våd og beskidt. de mindre. Samtidig er garderoben bindeleddet til det udendørs lege- og læringsrum. Ligesom ankomsten skal signalere åbenhed, skal afskedssituationen mellem børn og forældre kunne foregå på en måde, der skaber tryghed for børn og forældre. En situation hvor pædagogerne tit hjælper aktivt til. Garderoben er forældrenes første møde med institutionen. Her er det muligt at kommunikere direkte med forældrene og inddrage dem i deres barns læring og udvikling. I garderoben møder forældrene hinanden, så garderoben bliver et centralt mødested for uformel snak mellem forældre. Centralt placerede garderober understøtter byggeriet indendørs, som skofrit område. Garderoben har en vigtig pædagogisk funktion i ft. at være et læringsmiljø, hvor børnene får understøttet og udviklet deres selvhjulpethed, og lærer at store børn hjælper Fællesgarderobe sektioneret med bl.a skift i gulvbelægningen og flytbare moduler, Sanseslottet, Kolding Sanseslottet, Kolding

49 49 Beskrivelse af børnehavens faciliteter Sammenhæng mellem børnehave og KRAI KRAI er kompetencebaseret rullende aldersintegreret indskoling, så det er naturligt at tænke i, hvordan byggeriet tilgodeser naturlige mødesteder og sammenhænge mellem børnehave og indskoling. Som forudsætning for at give de tidligt afleverede børn en god start på dagen, ønsker børnehaven og KRAI at etablere en fælles afleverings- og spisezone. Fællesområdet skal også fungere, som spisested til frokost og eftermiddagsmad for børnehaven. KRAI spiser i kantinen KRAI anvender området, som supplement til deres lokaliteter. I morgenmadssituationen skal området være afgrænset og intimt, så der indbydes til en overskuelig og rolig start på dagen. Der skal kunne skabes en hyggelig stemning med lys, lyd, farver og møbler. Der skal i umiddelbar nærhed være mulighed for at trække en lille gruppe børn væk til leg, da der er forskellige behov om morgenen. Nogle har spist hjemmefra og skal i gang med dagens leg; mens andre har brug for en stille og rolig morgenmadsstund og opvågning. Fællesrummet, Sanseslottet, Kolding Spisesituation, Skovhuset, Østbirk

50 50 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Vandaktivitetsrum Som et særligt sanseaktivitetsrum er det ønsket, at der etableres et baderum - børn skal stifte bekendtskab med et vigtigt element: vand. Rummet skal være i forbindelse med toilet og puslefaciliteter. I baderummet er det muligt at være krops- og sanselig med andre børn. Baderummet skal give plads til, at flere børn samtidig kan få en oplevelse, tryghed og tilvænning med vand. Etik: Vandaktivitetsrum og toiletter skal være rum, der tager hensyn til barnets naturlige blufærdighed, og samtidig skal der ikke kunne opstå utrygge situationer for børn og voksne. Vandaktivitetsrum i forbindelse med toiletrum, Sanseslottet, Kolding

51 51 Beskrivelse af børnehavens faciliteter Gangarealer Gangarealerne er også læringsmiljøer - et mødested - hvor det skal være muligt for børnene at stoppe op, udforske og lege. I gangarealerne kan børnene være iagttagenede over for de aktiviteter, der foregår på værksteder og fællesrum, - eksempelvis via vinduer i børnehøjde. Små nicher koblet på gangarealerne kan være med til at skabe ekstra rum i rummet. Ganginstallation, Skovhuset, Østbirk Sanse-udsmykning, Skovbrynet, Højbjerg Læserør, Mårslet Skole

52 52 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Pædagogisk køkken Det pædagogiske køkken indrettes, så det er let tilgængeligt og sikkert for børnene - der skal være mulighed for, at børnene sidder på en trip trap stol i køkkenlederens område og hjælper til med bollebagningen. Køkkenet kan have sammenhæng med udekøkken, drivhus, højbede, kompost og regnvandsopsamling. Pædagogiskøkken, Sanseslottet, Kolding Pædagogisk køkken, Sanseslottet, Kolding

53 53 Legeplads / vandleg / Udearealer Beskrivelse af børnehavens faciliteter Børnehavens legeplads er en del af skolen og Skolemarkens samlede legeplads. Børnene i institutionen skal have mulighed for at skabe og bruge deres egne steder og påvirke deres eget miljø. Det vil stimulere og udvikle deres medfødte nysgerrighed. Derfor skal omgivelserne, også i uderummet, være dynamiske og variable. Udearealerne skal være udfordrende og stimulerende for børns lyst til bevægelse. Det skal være designet således, at det rummer mange forskellige muligheder for kropslig udfoldelse og virke stimulerende for børns kreativitet. De mindste vil have brug for at indtage verden udenfor i mindre enheder og trygge rammer, og de store skal have mulighed for at udfordres og kunne udforske naturen og verden omkring dem oppe i højden, under jorden, længere væk fra de voksne. De små skal kunne gå på opdagelse i det nære og i små niveauer med mange sansemuligheder. De store har brug for at kunne trække sig længere væk, løbe, hoppe, klatre og cykle uden at skulle tage meget hensyn til de små. Institutionen har brug for at spise udenfor i al slags vejr, da det er ønsket at give børnene oplevelsen af, at naturen er tæt på, og at den kan bruges hele dagen. Der skal være mulighed for at lave mad på bål - året rundt, hvilket kræver overdækning og sammentænkning med udekøkken. Der skal være mulighed for at komme i læ for regn og rusk. Der skal være åbne områder til sol og sne. Som en del af udelivets faciliteter skal der være adgang til vand til vandleg og håndvask. Toiletforhold skal kunne benyttes direkte fra legeplads. Der skal med andre ord skabes mange mindre rum i det store uderum. Der skal være plads til hjørner, kroge og pladser i forskellige størrelser og i flere niveauer. Sandkasserne skal ikke nødvendigvis være firkantede sandkasser, evt. med bord i midten - gerne med krydderurtebede omkring med gode dufte, som mynthe m.m. Der skal være mulighed for at lukke områder af med låger så legepladsen kan blive mindre alt efter antal børn. Legepladsen skal inddeles i forskellige niveauer med bakke, tunnel i rør. Der skal anlægges fliser til cykelbane, så de kan cykle rundt og ikke kun frem og tilbage. Organisk formet sandkasse, Sanseslottet, Kolding

54 54 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Beskrivelse af børnehavens faciliteter Personalefaciliteter Børnehavens og KRAI s personalefaciliteter med pædagogiske ledere (forberedelse, pauserum, garderobe og toiletter) placeres samlet og deles med hinanden. Personalefaciliteterne understøtter samarbejdet mellem de to personalegrupper, og skal skabe sammenhæng mellem de to børnegrupper. I forbindelse med personalefaciliteterne skal der være adgang til udeareal. Der skal i garderoben være plads til vintertøj / regntøj, omklædning / brusebad og skabe med plads til tasker, cykeltøj, sko og hjelm. Administration og ledelse Der etableres fælles administration og kontorfaciliteter for lederne af skolen, FU og dagtilbuddet. Skolens administration og ledelse skal ligge centralt i byggeriet og være tilgængelig for både de interne brugere, som for gæster. Det er vigtigt, at alle, der henvender sig, elever, ansatte, forældre, samarbejdspartnere og andre, har let og ubesværet adgang til administrationen og kan få den service, de søger. Der skal tænkes i et sted at vente og et sted, hvor man kan orientere sig og få vigtig information. Faciliteter til f.eks. forældresamarbejde, talepædagoger, psykologer mv. deles med hele byggeriet. Designbørnehuset Sanseslottet, Kolding Personalefaciliteter, Hellerup Skole

55 55 Beskrivelse af børnehavens faciliteter Forældresamarbejde Udgangspunktet er, at forældre oplever forskellige situationer, hvor indblik i institutionens liv og oplevelsen af institutionen og relationer til medarbejderne og de andre forældre grundlægges. Forældrenes oplevelse af institutionen bæres af en række forskellige møder: Samtaler med medarbejderne, forældremøder, hente / bringe-situationer, forskellige former for information, oplevelser, som teaterforestillinger og sociale arrangementer, telefonisk kontakt og webkontakt til institutionen. Alle møder giver forældrene et mentalt billede af institutionen og medarbejderne. Institutionen skal indrettes, så der skabes rammer for både tilfældige og planlagte møder, og dermed understøtte relationsopbygningen mellem institutionen og forældrene. Typiske udfordringer og opmarksomhedspunkter for forældresamarbejdet At det forventes, at relationer opstår af sig selv At der kan være uklarhed om, hvem har det juridiske ansvar for børnene, når forældrene er til stede i institutionen At skabe rammer der understøtter en god relation til forældrene At sikre indblik i institutionens liv på en måde, hvor forældre får en god fornemmelse af institutionen At medarbejdere føler sig respekteret i relationen til forældrene At forældre gives indblik i institutionens værdier At der er kontrol med hvem der kommer og går At kommunikationen med forældrene er tilstrækkelig og præcis At institutionen er et organ for forældreindflydelse At kunne vise, hvornår der er tid til en snak, og hvornår medarbejderen er optaget. Hentesnak Et sted til forældrene ved hente og bringesituationen, som giver forældrene lyst til at blive hængende lidt længere end nødvendigt. Mødested ved p-pladsen Hvor forældrene møder hinanden mellem p- plads og daginstitution er der indrettet et lille mødested, som lægger op til en uformel snak. Samlingssted legeplads Et sted for pædagoger og forældre på legepladsen. Udstillinger af børnekonstruerede projekter Børnenes egne projekter udstilles. Det kan både være i institutionen eller andre steder, hvor forældre kommer. Skitser fra Modelprogrammet til daginstitutioner

56 56 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsummering Lys, transparens, materialer og farver Lys og transparens Der skal generelt sikres gode lysforhold i lokalerne. Herudover er det meget vigtigt at tænke ude og inde meget sammenhængende, således at lys, luft og udsyn er med til at give rummene karakter. Der skal være velbelyste rum og der må gerne tænkes i transparens i bygningens indre. Transparens mellem funktionerne skal udformes med respekt for de enkelte funktioner. Materialer og farver Der skal anvendes materialer i god kvalitet. De anvendte materialer skal være med lave vedligeholdelsesudgifter og med en lang levetid. IKT Børn skal kunne læse og skrive digitale medier lige så godt som de traditionelle af papir. Der skal derfor være adgang til relevante IKT redskaber flere steder i institutionen og ikke i særlige computerrum. Ideer og inspiration til udformningen af børnehaven: At tydeliggøre, hvor der er rolige vilde aktiviteter. Skab plads til magien. Husk rummet under trappen Legemiljøer børn og pædagoger selv kan indtage og fortolke Tydeligt afgrænsede legeområder De enkelte læringsmiljøers placering i forhold til hinanden har stor betydning Enkle forandringer kan ændre og have stor betydning At skabe små rum i det store Plateauer, flytbare inde og ude, så børn står op og leger Små enheder i den store institution Designbørnehuset Sanseslottet, Kolding (alle fotos på siden)

57 57 Opsummering Inddragelse af børnene i indretningen Fleksibilitet: Legearealer må ikke brydes af gangarealer Spar på borde og stole - flytbare Give plads til leg over tid mulighed for at lege videre gemme At legeområder ved siden af hinanden passer sammen Indretning, som stimulerer barnets lyst og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal. Kropssprog, billedsprog, talesprog, tegnsprog og skriftsprog At skriftsproget er en naturlig del af hverdagen Opslagstavler, udstillingsområder, podier, glasskabe, tavler mv. Man kan se, hvem der bor her, hvad børnene er optaget af lige nu dokumentation Børnenes arbejder udstilles smukt og understøtter legeområder Tydeliggørelse af pædagogikken at skabe sammenhæng mellem pædagogik og rum Udfordre børnene til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange måder: Designbørnehuset Sanseslottet, Kolding (alle fotos på siden)