Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Transkript

1 Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning, som tilgodeser både elevernes behov og lærernes krav til professionalitet og sikkerhed Fortæl dine kolleger, når noget virker godt Tænk mange forskellige funktioner ind i klasserummet lav forskellige læringsmiljøer hvor indholdet kan skifte. Indret klassen med min. 5 forskellige læringsmiljøer. Indret jer med mobile værksteder/værkstedsvogne i kreative fag. På denne måde kan det praktiske/kreative hurtigt inddrages i undervisningen i alle fag. Undgå rod gennemtænk opbevaringssystemer for legetøj, undervisningsmaterialer m.m. Lav systemer som eleverne kan navigere i så de bliver selvhjulpne i de forskellige læringsmiljøer. Brug nudging til at understøtte den gode adfærd på skolen. Betragt læringsrum som en total læringsoplevelse for børnene og arbejd på at tilgodese alle børnenes læringsindgange/stile. Brug fritids - og ungdomsklubbernes lokaler og lokalkendskab, til at skabe de bedst mulige rammer for læring, som understøtter de enkelte børns udvikling og behov. Skab helhed i barnets forståelse og verdensopfattelse, ved at samarbejde med så mange eksterne samarbejdspartnere som muligt. Det er tanken, at de forbedrede fysiske rammer skal pirre børnenes nysgerrighed og stimulere til aktiv brug af krop og sanser med henblik på at styrke børnenes læring og udvikling fagligt, motorisk, personligt, kulturelt og socialt. Det fysiske arbejdsmiljø i klassen: Instruktionspladsen skal kunne rumme alle børn og voksne, Gulvplads eller torvet, fordybelsespladsen (børnenes faste arbejdsplads), gerne mulighed for bevægelse, Faste værkstedscentre Skolens fællesområder ude og inde. Legeplads, fællesrum, biblioteket, boldbane, skolegård, faglokaler SFO integreres i de samme lokaler som indskolingen. Det betyder, at de fysiske rammer skal understøtte aktiviteter i både skole og fritid. Klasserum, fællesrum og grupperum indrettes derfor ofte som multifunktionelle rum blandt andet med mulighed for forskellige værkstedsaktiviteter, fysisk udfoldelse og med uformelle lege-lære-være-steder.

2 Rummene skal kunne være åbne og fleksible - borde opad væggen, stole skal kunne stables og reoler være på hjul. Begræns mængden af legetøj. Legetøj og rekvisitter skal være målrettet til de pædagogiske processer, som der arbejdes med. Indretningen af lokaler/miljøet bør være aktivt og indbydende for lære/pædagoger og elever. Rummet taler til os og stimulerer læreprocessen. Æstetik, Ja tak! Vigtigt er det at tænke elevernes udviklingstrin ind i indretningen så der er forskellige udfordringer og mulighed for miljøskift. Aktivt og indbydende miljø - kropslig udfoldelse og motorisk træning må tænkes ind i alle aktiviteter og indretningen af læringsrummene. IT-læringsrum - væk fra de særlige computerrum og derhen hvor børnene er med laptops, mobiltelefoner og Ipads - trådløst netværk i klasseværelser, grupperum, faglokaler og fællesområder ude og inde. Byrum, naturen, skoletjenesten, virtuelle rum udgør ofte som spændende læringsrum. inddrag og medtænk det fysiske læringsmiljø i al planlægning af læringsprocesser; i hvilket læringsmiljø (inde/ude) vil læringen bedst opnås? arbejd bevidst den med "den ikke bevidste kropsligt- bundne viden" i din forberedelse af læreprocesser (jvf. T. S. S. Schildhab) samarbejd i teamet om at se og udnytte muligheder på og omkring jeres skole. Sørg for at en i jeres team, som brænder mest herfor, har dét fysiske læringsmiljø som fokusområde Indret læringsmiljøer med elevernes behov i centrum undgå at trække egne værdier ned over læringsmiljøerne. Pædagoger i fritidsklubber: Tænk i læringsrum når du kigger på din klub. Tænk over i hvilke sammenhænge de enkelte lokaler kan bringes i spil i et læringsrumsperspektiv. Lav et katalog over de faciliteter din klub råder over, og brug det til at inspirere ledelsen og medarbejderne på din lokale skole til samarbejde. Betragt dig selv som brobygger mellem skole, klub og lokalområde. Brug din viden og dit lokalkendskab til at skabe nye spændende læringsrum i nærmiljøet. Integrere klub i skolens bygninger. Klubben placering ift. skolen kan være oplagt at dele faciliteter med mellemtrinnet (de samme brugere) Studierum til projektarbejde, hvor eleverne især i grupper fordyber sig i, afprøver og udvikler viden. Man har muligvis forskellige former for værksteder og projektrum. Lav indretning for de store, som fordrer et medansvar for egen situation! Klubbernes lokaler bør udnyttes i skoletiden. Opfordring til et tættere samarbejde i mellem klub, skole og SFO'er der lokalemæssigt ligger tæt på hinanden.

3 Ledelserne Inddrag lærere, pædagoger, servicepersonale og elever i indretningen af læringsrum jo flere synsvinkler jo bedre De fysiske rammer skal imødekomme forskellige interesser og behov for udfordringer Der skal være mulighed for kropslig udfoldelse og motorisk træning Invester i æstetikken på skolerne. Inddrag servicepersonalet. Opbyg et omfattende netværk af ressource personer og lokaliteter, som du kan bruge som afsæt for dine ansatte, til at skabe spændende læringsmiljøer. Skab et godt samarbejdsmiljø med omgivende interessenter. Arbejd ud fra en tanke om, at andre har lige så stor interesse i at udvikle et godt læringsmiljø som skolen har. Vær ikke bange for at høste de lavt hængende frugter. Nogen gange er løsningen lige så let som det ser ud til. Få beskrevet rammerne for samarbejdet mellem alle de professionelle aktører, så det at skabe de optimale læringsrum, ikke bliver en arbejdsopgave som skolerne skal løse alene. Få samlet lokale polycentriske ledelsesteam, med det formål at skabe de optimale læringsrum, ud fra hvad de enkelte lokalområder kan rumme og har behov for. Tilgængelighed er et nøgleord. Morgendagens skole er ikke en afgrænset matrikel. Skab nogle interne politikker og arbejdsgange, som understøtter effektiv brug af alle kommunens lokaler som læringsrum. Er der ting som kan løses gennem en mental ombygning i tænkningen og brugen af skolens funktioner, rum eller inventar? Kan det løses gennem en omorganisering af fysiske elementer og organisatoriske tiltag? Kræver det indkøb af nyt inventar? en strategiplan for udvikling af det fysiske læringsmiljø i samarbejdet med personalet (lærer, pædagoger, servicemedarbejder) Ledere bør søge muligheden for at samarbejde og involvere fritids - og ungdomsklubberne - her er læringsrum, masser af kvadratmeter som står ubrugte hen midt på dagen, og de er velegnede til individuelle og gruppemæssige undervisningsforløb. Være tovholdere/ingangsættere og inddrage personalet for udarbejdelse og skabelse af strategier for skolernes læringsrum - hvad vil man på den enkelte skole? - dermed målsætning herfor og afsættelse af økonomi.

4 Skab rammer for og udtryk forventning om at lærere/pædagoger inddrager og medtænker det fysiske læringsmiljø i al planlægning af læringsprocesser; i hvilket læringsmiljø (inde/ude) vil læringen bedst opnås stil krav til team om at udnytte muligheder på og omkring skolen. Sørg for at en i hvert team, som brænder mest herfor, har dét fysiske læringsmiljø som fokusområde. prioriter det fysiske læringsmiljø økonomisk. informer servicepersonale om det pædagogisk sigte og læringsmæssige mål med arbejdet med det fysiske læringsmiljø. inddrag elever (og lærere/pædagoger) i vedligehold, renovering og evt. nybygning Serviceafdelingen på skolen Deltag aktivt i indretningen af læringsrum Anbefal møbler og materialer, som er arbejdsmiljømæssigt i orden og rengøringsvenligt Bidrag med din faglige og kreative viden til hvordan andre faggruppers idéer til optimale læringsrum kan føres ud i virkeligheden. Orientér dig i forhold til ny viden om indretning og udstyring af kommunens lokaler. På den måde bliver du den bedst mulige medspiller. Der skal findes nye løsninger, og det bliver med udgangspunkt i de gamle rammer. Vær tålmodig med lærere og pædagoger. Vi er ikke alle lige praktisk tænkende. Skolens servicefolk er som regel i god kontakt med alle skolens forskellige brugere med mulig indsigt i forskellige behov og ønsker. Derudover har de som regel en god udviklet rumlig forståelse for, hvad der er praktisk muligt og hvilke løsninger, der er mest operationelle Man kan lave evt. en indretningsplan. Med fordel kan teamet arbejde med en tegnet plan over lokalet / lokalerne. Møblerne laves som papfigurer, der så placeres i forhold til de trufne valg om indretning. Tænk i "flere lag". Borde opad væggen, stole skal kunne stables og skabe på hjul. Begræns mængden af legetøj. Brug skabe frem for reoler. Vigtigt er det at påskønne Servicearbejdernes arbejde, og omvendt at servicemedarbejderne har forståelsen af målgruppen af elever og dermed og de forskellige læringsmiljøer/indretninger dette medfølger. I forhold til den særlige indretning i specialundervisningen er der ofte brug for hjælp fra servicemedarbejderne til flytning af møbler/inventar og indretning af fleksible og individuelle læringsmiljøer.

5 Udfordringen er elevernes ønsker og behov for socialt fællesskab i indretning og personalets krav til arbejdsmiljøets sikkerhed og professionalitet i arbejdet. undersøg/ hold jer orienteret om det pædagogisk sigte og læringsmæssige mål med arbejdet med det fysiske læringsmiljø. inddrag elever og lærere/pædagoger i vedligehold, renovering og evt. nybygning Fjern hurtigt hærværk og udbedr skader, så et alt for slidt udseende ikke bliver standarden. Kilde: Fremtidens børnebyggeri Rum til leg og læring rapport udarbejdet af tænketank om fremtidens børnebyggeri. Århus Kommune, Børn og Unge.