Tabelnavn Sidehenvisning
|
|
- Aage Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Appendiks B Tabeloversigt Nedenfor følger en alfabetisk liste over samtlige oversigtstabeller i Det sunde menneske, bind I-II samt Det syge menneske bind I-II. Tabellerne egner sig især til repetition. Tabelnavn Akut kredsløbsinsufficiens (shock) en oversigt DSYM II s. 729 Akut nyreinsufficiens en oversigt DSYM II s. 745 Akut respirationsinsufficiens en oversigt DSYM II s. 737 Akutte betændelser i huden en oversigt DSYM II s. 359 Aldersforandringer i forskellige organsystemer DSUM II s. 348 Analgetika, kvalmestillende midler og anæstesipræparater DSYM I s. 240 en oversigt Antibiotika oversigt over lægemidler mod bakterier DSYM I s. 218 Antibiotika oversigt over lægemidler mod virus, svampe og parasitter DSYM I s. 221 Antistofklasser en oversigt DSUM II s. 213 Anæmi en opsummering DSYM I s. 286 Arteriosklerose en opsummering DSYM I s. 310 Arv en opsummering DSUM I s. 125 Arvelige sygdomme en oversigt DSYM I s. 53 Arytmier en oversigt DSYM I s. 349 Autoimmune leversygdomme en oversigt DSYM I s. 551 Autoimmune nervesygdomme en oversigt DSYM II s. 153 Autoimmune reaktioner en oversigt DSYM I s. 125 Bakterier en oversigt over de vigtigste arter DSYM I s. 108 Barnealderen oversigt over generelle symptomer og tegn DSYM II s. 667 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra abdomen og DSYM II s. 635 fordøjelsesorganer Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra bevægeapparatet DSYM II s. 646 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra huden DSYM II s. 643 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra forplantningsorganerne DSYM II s. 647 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra nervesystem og sanseorganer DSYM II s. 656 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra nyrer og urinveje DSYM II s. 638 Barnealderen oversigt over symptomer og tegn fra respirations- og DSYM II s. 629 kredsløbsorganerne Barselsperioden sygdomme og afvigelser en oversigt DSYM II s. 583 Betændelse vigtige forskelle mellem akut og kronisk type DSYM I s. 136 Betændelsesdæmpende lægemidler en oversigt DSYM I s. 228 Betændelsesreaktionen en oversigt DSUM II s. 224 Bevidsthedsforstyrrelser en oversigt DSYM II s. 88 Binyrehormoner en oversigt DSUM I s. 350 Binyresygdomme en oversigt DSYM II s. 39 Biokemiske analyser en oversigt DSYM I s. 160 Blodets opbygning en opsummering DSUM I s. 146 Brint- og bikarbonattransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 315 Brydningsfejl og sygdomme i linse og glaslegeme en oversigt DSYM II s. 200 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark en oversigt DSYM I s. 268 Calcium- og fosfattransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 312 Cellens forskellige dele en oversigt DSUM I s. 37 APPENDIKS B 369
2 Cerebral parese og mental retardering en oversigt DSYM II s. 105 Cytostatika og hormonpræparater til behandling af cancer en oversigt DSYM I s. 232 De kvindelige kønsorganer en oversigt DSUM II s. 261 De mandlige kønsorganer en oversigt DSUM II s. 245 Degenerative nervesygdomme en oversigt DSYM II s. 160 Dehydrering og blødning en opsummering af behandling DSYM I s. 204 Demens og delirium en oversigt DSYM II s. 102 Det autonome nervesystem en oversigt over den udøvende del DSUM II s. 68 Det autonome nervesystem en oversigt over virkninger af nerveaktivitet DSUM II s. 68 Diabetes mellitus en oversigt DSYM II s. 64 Elektrolyt- og syre-base-forstyrrelser en opsummering af behandling DSYM I s. 208 Endokrine kirtler en oversigt DSUM I s. 107 Energiregnskab for en dag eksempel med en ung kvinde DSUM I s. 281 Epileptiske anfald en oversigt DSYM II s. 97 Ernæringsforstyrrelser en opsummering af behandling DSYM I s. 212 Farmakodynamik og farmakokinetik en opsummering DSYM I s. 196 Farmakologisk hjerteinsufficiensbehandling en oversigt DSYM I s. 372 For tidligt fødte børn oversigt over symptomer og tegn DSYM II s. 603 Forbindelsen mellem perifere neuroner og medulla spinalis en oversigt DSUM II s. 27 Fordøjelse og absorption af udvalgte næringsstoffer en oversigt DSUM I s. 270 Fordøjelsesorganerne en oversigt over funktionen i de forskellige dele DSUM I s. 260 Fordøjelsesorganerne en oversigt over inddeling og opbygning DSUM I s. 247 Forgiftninger en oversigt DSYM I s. 82 Fosterudviklingen en opsummering DSUM II s. 281 Fysiologiske graviditetsforandringer hos moderen en oversigt DSUM II s. 286 Fysiologiske omstillinger hos moderen i barselsperioden en oversigt DSUM II s. 299 Fødsel en opsummering DSUM II s. 296 Fødsel sygdomme og afvigelser en oversigt DSYM II s. 578 Førstehjælp en oversigt DSYM I s. 37 Galdestenssygdomme en oversigt DSYM I s. 487 Gamle en oversigt over generelle sygdomme og tegn DSYM II s. 709 Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra abdomen og DSYM II s. 684 fordøjelsesorganer Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra bevægeapparatet DSYM II s. 692 Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra forplantningsorganerne DSYM II s. 694 Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra nervesystem og sanseorganer DSYM II s. 704 Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra nyrer og urinveje DSYM II s. 687 Gamle en oversigt over symptomer og tegn fra respirations- og DSYM II s. 681 kredsløbsorganer Generelle knoglesygdomme en oversigt DSYM II s. 253 Generelle ledsygdomme en oversigt DSYM II s. 271 Generelle muskelsygdomme en oversigt DSYM II s. 280 Glomerulussygdomme en oversigt DSYM I s. 588 Glomerulær filtrationsrate (GFR) en oversigt over reguleringsmekanismer DSUM I s. 303 Graviditetskomplikationer specifikke graviditetssygdomme en oversigt DSYM II s. 562 Graviditetskomplikationer sygdomme og afvigelser hos fosteret en oversigt DSYM II s. 544 Graviditetskomplikationer sygdomme og afvigelser, der primært rammer DSYM II s. 553 moderen en oversigt Hjertets pumpefunktion en opsummering DSUM I s. 196 Hormoner fra de langerhanske øer en oversigt DSUM I s. 360 Hovedpine en oversigt DSYM II s APPENDIKS B
3 Hudinfektioner en oversigt DSYM II s. 373 Hudskader en oversigt DSYM II s. 387 Hudtumorer en oversigt DSYM II s. 381 Hydrocephalus, øget intrakranielt tryk, herniering, hjernetamponade og DSYM II s. 113 global hjerneskade en oversigt Hygiejne en oversigt over almindelige tiltag DSYM I s. 269 Hypertensionsbehandling en oversigt over aktuelle lægemidler DSYM I s. 620 Hypofysehormoner en oversigt DSUM I s. 341 Hypofysesygdomme en oversigt DSYM II s. 33 Hypoksi en oversigt DSYM I s. 59 Højere hjernefunktioner en opsummering DSUM II s. 78 Immunreaktionen en oversigt DSUM II s. 232 Immunreaktionen - ligheder og forskelle mellem humoral og cellulær type DSUM II s. 226 Immunsystemet en oversigt over inddeling efter funktion DSUM II s. 204 Immunsystemet en oversigt over inddeling efter opbygning DSUM II s. 202 Infektioner i nervesystemet en oversigt DSYM II s. 132 Infektionssygdomme i de nedre luftveje, lunger og pleurahule en oversigt DSYM I s. 406 Infektiøse leversygdomme en oversigt DSYM I s. 542 Infektiøse systemsygdomme, der skyldes bakterier en oversigt DSYM II s. 412 Infektiøse systemsygdomme, der skyldes parasitter - en oversigt DSYM II s. 425 Infektiøse systemsygdomme, der skyldes virus en oversigt DSYM II s. 420 Intravenøse infusionsvæsker en oversigt over DSYM I s. 212 almindelige præparater Ionsammensætning i ekstracellulær- og intracellulærvæsken DSUM I s. 70 en oversigt Iskæmiske hjertesygdomme en oversigt DSYM I s. 338 Iskæmiske nyresygdomme en oversigt DSYM I s. 583 Kaliumtransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 311 Karbamid- og urinsyretransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 316 Karsystemets opbygning en opsummering DSUM I s. 168 Kirurgisk behandling en oversigt over forskellige faser DSYM I s. 250 Klapsygdomme en oversigt DSYM I s. 356 Klinisk undersøgelse en oversigt DSYM I s. 153 Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet en oversigt DSYM II s. 121 Kromosomer og celledeling en opsummering DSUM I s. 55 Kroniske betændelser i huden en oversigt DSYM II s. 354 Kroniske hudsår en oversigt DSYM II s. 392 Kønshormonforstyrrelser og sygdomme i ovarierne en oversigt DSYM II s. 490 Leukocytter en oversigt DSUM II s. 209 Leverens funktion en oversigt over syntese og udskillelse DSUM I s. 276 Leverinsufficiens en opsummering af konsekvenser og komplikationer DSYM I s. 566 Lipoproteiner en oversigt DSUM I s. 287 Lymfatiske organer en oversigt DSUM II s. 220 Lysets vej til øjet og signalvejen i hjernen en opsummering DSUM II s. 89 Medulla spinalis en opsummering DSUM II s. 33 Mekanisk lydoverførsel til sneglen og signalvejen til hjernen en opsummering DSUM II s. 106 Mekaniske traumer i nervesystemet en oversigt DSYM II s. 148 Metaboliske forstyrrelser en oversigt DSYM I s. 72 Metaboliske og toksiske nervesygdomme en oversigt DSYM II s. 166 Mikroorganismer en oversigt over hovedgrupper DSUM II s. 201 Motoriske funktionsforstyrrelser en oversigt DSYM II s. 79 APPENDIKS B 371
4 Muskler i abdomen og bækkenområde en opsummering DSUM II s. 143 Muskler i albuen en opsummering DSUM II s. 152 Muskler i ankel og fod en opsummering DSUM II s. 173 Muskler i hoften en opsummering DSUM II s. 163 Muskler i hovedet en opsummering DSUM II s. 132 Muskler i hånd og fingre en opsummering DSUM II s. 156 Muskler i knæet en opsummering DSUM II s. 168 Muskler i ryggen en opsummering DSUM II s. 137 Muskler i skulderen - en opsummering DSUM II s. 148 Muskler i bryst og hals en opsummering DSUM II s. 140 Natriumtransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 309 Nerver en oversigt over de vigtigste DSUM II s. 30 Nervesystemet en funktionel inddeling DSUM I s. 104 Neuroner i det perifere nervesystem en oversigt DSUM II s. 22 Neuropati en oversigt DSYM II s. 92 Nyfødte oversigt over generelle symptomer og tegn DSYM II s. 625 Nyfødte oversigt over symptomer og tegn fra hud og fordøjelsesorganer DSYM II s. 615 Nyfødte oversigt over symptomer og tegn fra kredsløbs- og DSYM II s. 611 respirationsorganerne Nyfødte oversigt over symptomer og tegn fra nervesystem og DSYM II s. 619 bevægeapparat Nyreinsufficiens en opsummering af konsekvenser og komplikationer DSYM I s. 636 Nyrernes endokrine funktion en oversigt DSUM I s. 322 Nyretumorer en oversigt DSYM I s. 599 Obstruktive lungesygdomme en oversigt DSYM I s. 417 Omsætning af energigivende næringsstoffer - en opsummering DSUM I s. 290 Orbitasygdomme og sygdomme i øjets nerver en oversigt DSYM II s. 212 Organer og organsystemer en oversigt DSUM I s. 94 Parasitter en oversigt over de vigtigste arter DSYM I s. 119 Penissygdomme en oversigt DSYM II s. 469 Prostatasygdomme en oversigt DSYM II s. 466 Proteinsyntesen en opsummering DSUM I s. 51 Præventionsmetoder en oversigt DSYM II s. 535 Psykiske sygdomme en oversigt DSYM II s. 181 Receptorer en oversigt DSUM II s. 20 Reumatiske systemsygdomme en oversigt DSYM II s. 435 Seksuelle funktionsforstyrrelser og seksuelt overførte sygdomme hos mænd DSYM II s. 475 en oversigt Seksuelt overførte sygdomme hos kvinder en oversigt DSYM II s. 516 Sensoriske funktionsforstyrrelser en oversigt DSYM II s. 81 Signalstoffer i infektionsforsvaret en oversigt DSUM II s. 215 Sygdomme i glandula thyroidea en oversigt DSYM II s. 48 Smerter en opsummering DSYM I s. 139 Specialsanserne en opsummering DSUM II s. 53 Sporstoffer en oversigt DSUM I s. 268 Svampe en oversigt over de vigtigste arter DSYM I s. 116 Svigtende infektionsforsvar en oversigt DSYM II s. 448 Sygdomme i pancreas en oversigt DSYM I s. 492 Sygdomme i bugvæg og peritonealhule en oversigt DSYM I s. 459 Sygdomme i albue og underarm en oversigt DSYM II s. 304 Sygdomme i analkanalen og omkring anus en oversigt DSYM I s. 530 Sygdomme i ankel og fod en oversigt DSYM II s. 334 Sygdomme i cervix uteri og vagina - en oversigt DSYM II s APPENDIKS B
5 Sygdomme i cornea og øjets omgivelser en oversigt DSYM II s. 193 Sygdomme i det indre øre en oversigt DSYM II s. 233 Sygdomme i det ydre øre en oversigt DSYM II s. 220 Sygdomme i hofte og lår en oversigt DSYM II s. 318 Sygdomme i hoved og thorax en oversigt DSYM II s. 292 Sygdomme i hånd og fingre en oversigt DSYM II s. 309 Sygdomme i knæ og underben en oversigt DSYM II s. 328 Sygdomme i larynx en oversigt DSYM I s. 393 Sygdomme i mellemøret en oversigt DSYM II s. 226 Sygdomme i cavum nasi, sinus og pharynx en oversigt DSYM I s. 388 Sygdomme i retina og glaukom oversigt DSYM II s. 208 Sygdomme i ryggen en oversigt DSYM II s. 289 Sygdomme i skulder og overarm en oversigt DSYM II s. 299 Sygdomme i testikler, epididymis og scrotum en oversigt DSYM II s. 462 Sygdomme i mammae en oversigt DSYM II s. 522 Sygdomme i tynd- og tyktarmen en oversigt over cancer og funktionelle DSYM I s. 524 tarmlidelser Sygdomme i tynd- og tyktarmen en oversigt over ileus og infektioner DSYM I s. 503 Sygdomme i tynd- og tyktarmen en oversigt over iskæmi og DSYM I s. 516 betændelsestilstande Sygdomme i tynd- og tyktarmen en oversigt over malabsorption og DSYM I s. 507 fødemiddelintolerance Sygdomme i urinblæren en oversigt DSYM I s. 615 Sygdomme i ventriklen en oversigt DSYM I s. 481 Sygdomme i vulva en oversigt DSYM II s. 510 Sygdomme i øsofagus en oversigt DSYM I s. 473 Sygdomme i øvre urinveje en oversigt DSYM I s. 603 Sygdomme knyttet til æggeledere og corpus uteri en oversigt DSYM II s. 498 Sygdomme, som påvirker lungeperfusionen en oversigt DSYM I s. 426 Sygdomme, som rammer leukocytter en opsummering DSYM I s. 294 Sygdomme, som rammer trombocytter og koagulationssystemet en DSYM I s. 300 opsummering Syre-base-reguleringen en oversigt DSUM I s. 333 Temperaturregulering en opsummering DSUM II s. 193 Toksiske leversygdomme en oversigt DSYM I s. 547 Transport gennem cellemembranen en opsummering DSUM I s. 68 Transporten af næringsstoffer i tubuli en oversigt DSUM I s. 315 Traumer en oversigt DSYM I s. 89 Tubulusfunktionen en samlet oversigt DSUM I s. 317 Tubulussygdomme en oversigt DSYM I s. 595 Tumorer en opsummering DSYM I s. 131 Svulster i nervesystemet en oversigt DSYM II s. 138 Udvikling i barnealderen en oversigt DSUM II s. 331 Udvikling i perioden lige efter fødslen en oversigt DSUM II s. 324 Udvikling i puberteten en oversigt DSUM II s. 336 Vandtransporten i tubuli en oversigt DSUM I s. 310 Venesygdomme en opsummering DSYM I s. 321 Ventilation en opsummering DSUM I s. 222 Viljestyret bevægelse en opsummering DSUM II s. 62 Virus en oversigt over de vigtigste arter DSYM I s. 114 Vitaminer en oversigt DSUM I s. 267 Vævene i kroppen en oversigt DSUM I s. 92 APPENDIKS B 373
Progressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereKodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>
Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2010
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2019-2020 NB: ret til ændringer forbeholdes specielt i foråret! Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Nana Byriel og Jens Steen Nielsen Anatomi: Sune Hansen
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2008
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereDødårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2013 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives
Læs mereDødsårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereForhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2
Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereKATALOG OVER REFERENCETAKSTER 2014
KATALOG OVER REFERENCETAKSTER 1. Baggrund Kataloget indeholder en oversigt over referencetakster på behandlinger, der udføres under det udvidede frie sygehusvalg. Udmeldingen af kataloget har baggrund
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereDødårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: Sygepleje sundhed
Læs mereDødsårsagsregisteret 2009
Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk
Læs mereRadiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh
Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske
Læs mereYdelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: E-mail konsultation 0105 62,94 69,30
Takstkort 40A Reguleringsprocent: Overenskomstens specielle del, kapitel 5 12,3% København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner -, Sikringsgruppe 1 + 2 E-mail konsultation 0105 62,94 69,30 Røntgenundersøgelser
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10
DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereUdfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.
At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereKapitel 9. DØDSÅRSAGER
Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereDødsårsagsregisteret 2016
RAPPORT 2017 Dødsårsagsregisteret 2016 Tal og analyse Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2017-2018 NB: ret til ændringer forbeholdes specielt i foråret! Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Nana Byriel og Jens Steen Nielsen Anatomi: Sune Hansen
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2019-2020 NB: ret til ændringer forbeholdes Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Klaus Rasmussen og Alexander Teddy Stachurska Anatomi: Klaus Rasmussen og
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereStudiespørgsmål til kønsorganer
Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs merePensum Medicin, semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU
Pensum Medicin, 1.-2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU Formålet med medicin semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den medicinstuderende
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereDødsårsagsregisteret 2017
RAPPORT 2018 Dødsårsagsregisteret 2017 Tal og analyse Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2018-2019 NB: ret til ændringer forbeholdes specielt i foråret! Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Nana Byriel og Jens Steen Nielsen Anatomi: Sune Hansen
Læs mereYdelse: Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: konsultation. Ydelse: Note 2) Ydelsesnummer: Grundhonorar: Honorar: Hånd / håndled
Takstkort 40A Reguleringsprocent: Overenskomstens specielle del, kapitel 5 15,9% København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner -, Sikringsgruppe 1 + 2 E-mail konsultation 0105 62,94 71,12 Røntgenundersøgelser
Læs mereAnmeldelser, afgørelser og erstatning Lægemiddelskader Landstal
Anmeldelser, afgørelser og erstatning 01-01-2014-31-12-2018 Lægemiddelskader Landstal Denne automatiserede rapport er dannet på grundlag af registrerede data 08-07-2019. Vi reviderer løbende vores data
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereDødsårsagsregisteret. Tal og analyse
Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2015 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereDØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser
DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:
Læs mereAt forberede sig på at se en fertilitetsspecialist. Spørgsmål til den kvindelige partner. Tag endnu et skridt fremad
At forberede sig på at se en fertilitetsspecialist Tag endnu et skridt fremad Det kræver stor dygtighed at identificere kilden til fertilitetsproblemer og anbefale den rette behandling. En fertilitetsklinik
Læs mereSKS-kodestruktur. antal kar.
SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 2
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Foråret 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 10.02.10 HENG
Læs mereSTANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst
STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereNotat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget
Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.
Læs mereÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereAugmented Reality app med anatomi og sygdomme - Til undervisningsbrug
Augmented Reality app med anatomi og sygdomme - Til undervisningsbrug Kort beskrivelse App en skal i princippet være bygget op efter den app, der hedder Anatomy 4D og fungere til ipad og iphone, (hvis
Læs mereUDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:
UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 1 Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 2 Klip ordene ud. Sæt dem på de rigtige linjer Ordene bruges til forsiden af kroppen hår arm
Læs mereUddannelsesplan. Weekend 1:
Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.
Læs mereDansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet
Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Biologi 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Formål for faget biologi
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs mereLÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014
Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides
Læs mereINDHOLD. Kort om 1. halvår 2
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning
Læs mereDet korte sygefravær årsagerne bag
Det korte sygefravær årsagerne bag Ved Nikolaj Sejling og Rikke Gade Februar 2018 Det korte sygefravær årsagerne bag Februar 2018 MEDHELP A/S Etableret i 2008 (2000 i Sverige) En del af nordens største
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere!! " # $ "! % "!&' '
Benchmarkanalyser Somatiske hospitaler Primær Sundhed Psykiatrien D et præhospitale område Administrationen !! " # $ "! % "!&' ' Indhold i benchmarkanalysen fase 1 M idtjylland sammenholdt med landsgennemsnit/andre
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 26.06.12) Side
Læs mereINDHOLD. Kort om 1. halvår 2
LÆGEMIDDELSKADER INDHOLD Kort om 1. halvår 2 Anmeldte sager 3 Anerkendelser 4 Typer af afgørelser 7 Erstatninger fordelt på lægemidler 8 Fordeling efter erstatningsposter 9 Gennemsnitlig og typisk erstatning
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mere27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.
Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele
Læs mereUddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.
Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.
Læs mereDødsårsagsregisteret 1998
Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mere