Kliniske retningslinjer for biologisk behandling af bipolare affektive sindslidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinjer for biologisk behandling af bipolare affektive sindslidelser"

Transkript

1 Kliniske retningslinjer for biologisk behandling af bipolare affektive sindslidelser De Affektive Teams Psykiatrien i Region Syddanmark Almenpsykiatrisk afdeling Odense, Universitetsfunktion & Almenpsykiatrisk Afdeling Esbjerg 2010

2 Redaktion Speciallæge i psykiatri, overlæge, Ph.d. Connie Thurøe Nielsen Speciallæge i klinisk farmakologi, overlæge, Ph.d. Per Damkier Speciallæge i psykiatri, overlæge Claus Havregaard Sørensen Speciallæge i psykiatri, overlæge, Ph.d. Kurt Bjerregaard Stage Forskningssekretær Susanne Gravergaard takkes for bistand i forbindelse med opsætning. Den kliniske retningslinje er baseret på omfattende litteraturstudier og faglig høring blandt kollegaer. De væsentligste kilder omhandler følgende: Referencer Alberti, K.G., Zimmet, P, Shaw, J. Metabolic syndrome. Diabet Med. 2006;23(5): Cochrane Oversigt omhandlende de enkelte stemningsstabiliserende og antipsykotiske præparater Dansk Cardiologisk Selskab. Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark, 2004 Grunze H, Vieta E, Goodwin GM et al. The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for the biological treatment of bipolar disorders; update 2009 on the treatment of acute mania. World J Biol Psychiatry. 2009;1: Grunze H, Vieta E, Goodwin GM et al. The World Federation of Societies of Biological Psykiatry (WFSBP) Guidelines for the Biological Treatment of Bipolar Disorders; Update 2010 on the treatment of acute bipolar depression, World J Biol Psychiatry. 2010;11: (definition af metabolisk syndrom) Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen, 2007 Sundhedsstyrelsen. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Forebyggende behandling ved svær affektiv lidelse (mani og depression). En medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, 2006 Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. Sundhedsstyrelsen, 2007 Sundhedsstyrelsen. Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen, 2008 Yatham LN, Kennedy SH, Schaffer A et al. Canadian Network for Mood and Anxiety Treatments (CANMAT) and International Society for Bipolar Disorders (ISBD) collaborative update of CANMAT guidelines for the management of patients with bipolar disorders: Update Bipolar Disord May;11:

3 Indhold 1. Forord 4 2. Informeret samtykke 4 3. Biologisk behandling ved bipolar affektiv lidelse Lithium Stemningsstabiliserende præparater Antipsykotiske præparater Antidepressiva SSRI-præparater Dual-action-præparater TCA-præparater ECT Benzodiazepiner 6 4. Bivirkninger Ekstrapyramidale (EPS) Metabolisk syndrom Hjerte kar-sygdomme Nyresygdomme Hukommelsespåvirkning Afhængighed Øvrige bivirkninger 7 5. Behandlingsstrategi Hypomani og mani Bipolar depression Blandingstilstand Rapid cycling Forebyggende behandling Præparatskift Serummonitorering Compliance Afgrænsning og vurdering Faktorer der kan medføre compliance Compliancefremmende tiltag Interaktioner Antikonception Graviditet og amning Graviditet Stemningsstabiliserende midler Lamotrigen Lithium Valproat Carbamazepin Antipsykotika Antidepressiva Amning 15 2

4 9.2.1 Stemingsstabiliserende lægemidler Lamotrigen Andre stemningsstabiliserende lægemidler Antipsykotika Antidepressiva Rådgivning af patienten Før iværksættelse af behandlingen Kost Motion Overvægt Små skridt til vægttab Rygning Rusmidler Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Screeningsskema Sundhedskort Algoritmer 12.1 Algoritme for håndtering af metabolisk syndrom Algoritme for medikamentel behandling af akut hypomani/mani Algoritme for medikamentel behandling af akut bipolar depression Algoritme for medikamentel forebyggende behandling af bipolar affektiv lidelse 21 3

5 1. Forord De foreliggende kliniske retningslinjer omhandler akut og forebyggende biologisk behandling af patienter med bipolar lidelse. Biologisk behandling ved bipolar lidelse omfatter både medicinsk behandling og ECT. Den medicinske behandling omfatter: antipsykotika, lithium og andre stemningsstabiliserende præparater, antidepressiva og benzodiazepiner, mens biologisk behandling i form af ECT overvejende gives i forbindelse med akutte episoder/tilstande. Til de akutte episoder/tilstande henregnes depression, mani, hypomani og blandingstilstand. Den biologiske behandling er beskrevet og præsenteret i form af algoritmer for hver af de enkelte akutte tilstande. Retningslinjerne for den forebyggende behandling af den bipolare lidelse er beskrevet under hensyn til, om der er overvejende maniske eller depressive episoder eller om der er lige mange depressive som maniske episoder. Dernæst om der er tilstrækkelig effekt af den iværksatte forebyggende behandling. Forud for aktuelle kliniske retningslinje forelå Kliniske retningslinjer for behandling med antipsykotisk behandling, som er udgivet af Skizofrenisektoren ved Psykiatrien i Region Syddanmark, Almenpsykiatrisk Afdeling Odense. Enkelte afsnit vil derfor være næsten identiske, hvilket er sket med tilladelse fra forfatterne. Ligeledes er MTV-rapporten om forebyggende behandling ved svær affektiv lidelse (mani og depression) inddraget. Retningslinjerne skal ikke opfattes som en udtømmende beskrivelse af alle de forhold ved samtlige præparater, som kan ordineres ved bipolar lidelse. Der er således ikke redegjort for de enkelte præparaters virkninger og bivirkninger, idet denne viden forventes at være tilegnet på anden vis. Retningslinjerne har til formål at hjælpe lægen til at træffe beslutning om passende og korrekt medicinsk behandling af patienterne i forbindelse med den akutte og senere forebyggende fase, og indeholder kun de informationer der er relevante for at løse typiske kliniske problemstillinger ved medicinering. Der kan ske afvigelser fra retningslinjerne på baggrund af lægens samlede viden og erfaring ved vurdering af den enkelte patient. Afvigelserne skal dog begrundes og dokumenteres i patientens journal. Retningslinjerne sætter en standard for god klinisk praksis og efterlevelse af dem er udtryk for acceptabel kvalitet af den akutte eller forebyggende behandling baseret på den bedst videnskabeligt dokumenterede viden. Ved anbefaling af førstevalgs-præparater er der i mindre omfang taget hensyn til disses bivirkningsprofil, men overvejende deres effekt på patientens affektive symptomer. Det er vores opfattelse, at effekten som kan opnås ved enten et præparat eller ECT, skal prioriteres højest ved valg af behandling. Effekten har afgørende betydning for, om patienten kan få en så optimal behandling af den akutte episode som muligt, og om patienten fremover vil kunne undgå at få nye episoder (forebyggende behandling). Retningslinjerne er udarbejdet af en redaktionsgruppe bestående af psykiatere og kliniske farmakologer, og de er efterfølgende tilrettet efter en høring blandt læger ved de psykiatriske afdelinger, Psykiatrien i Region Syddanmark ved henholdsvis Almenpsykiatrisk Afdeling Odense (Universitetsfunktion) og i Esbjerg/Ribe samt Lægemiddelkomitéen for Region Syddanmark. 2. Informeret samtykke Sundhedsloven af 24. juni 2005 omhandler i kapitel 5 patienters retsstilling, herunder deres medinddragelse i beslutninger og informeret samtykke. Formålet er at sikre, at patientbehandlingen sker i respekt for patienters ret til selvbestemmelse. Det fremgår af loven at behandling, herunder medicinering, kræver et samtykke fra patienten. Samtykket skal være et såkaldt informeret samtykke hvilket indebærer, at patienten forud for en medicinsk behandling skal have modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information, der gør ham/hende i stand til at overskue samtykkets konsekvenser ud fra informationen. Informationen skal som minimum indeholde elementerne angivet i boks 2.1. Boks 2.1. Indholdet af information forud for biologisk behandling mod bipolar affektiv lidelse Alle, for patienten, relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelser, prognose, og bivirkninger, herunder senfølger Andre eventuelt fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder Konsekvenser, såfremt der ikke iværksættes behandling Informationen skal gives på en hensynsfuld måde, og være tilpasset patientens forudsætninger med hensyn til psykiske tilstand, alder, modenhed, erfaringer m.v. Informationen skal gives mundtligt og kan suppleres med skriftlig information, der dog aldrig kan stå alene. Ønsker patienten ikke information, skal behandleren respektere dette. Patienten skal give sit samtykke mundtligt, skriftligt eller efter omstændighederne stiltiende. Et stiltiende samtykke indebærer, at patientens signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger samtykke på baggrund af de givne oplysninger. Almindeligvis er et mundtligt samtykke tilstrækkeligt. Patienten kan til enhver tid tilbagekalde samtykket. Hvis patienten er under 15 år gives samtykket af forældreindehaver(ne). For patienter, der mangler evnen til at give informeret samtykke (varigt eller midlertidigt inhabil) gælder der særlige regler. Der henvises til Sundhedslovens kapitel

6 Der gælder særlige forhold ved tvangsbehandling, og der henvises til Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Det er den behandlende læges ansvar, at patientjournalen indeholder dokumentation for information og samtykke, og det er ikke tilstrækkeligt, at lægen skriver patienten er informeret. Som minimum skal noteres de i boks 2.2 nævnte forhold. Boks 2.2. Patientjournalens indhold vedrørende dokumentation og samtykke Indikationen for den iværksatte behandling mod bipolar affektiv lidelse Hvilken information der er givet til patienten Patientens tilkendegivelser om den iværksatte behandling Informeret samtykke givet Navnet på den, der har givet informationen, og den der har indhentet samtykke Dato for given information og givet samtykke 3. Biologisk behandling ved bipolar lidelse 3.1 Lithium Lithium er et grundstof som forekommer som salt i jorden og udvindes til medicinsk behandling. Lithium passere let cellemembraner og udskilles udelukkende gennem nyrerne og gennem huden. Lithium virker på Na/K-pumpen, og hermed også dæmpende på de elektriske impulser i hjernen. Derudover virker lithium på den postsynaptiske side i form af en blokering af GSK3, og er dermed også neuron prolifirativt. Dets virkemåde er kompleks og endnu ikke helt klarlagt. Den kliniske effekt af præparatet er markant og veldokumenteret, både i forhold til den akutte behandling af mani og forebyggende behandling af både mani og depression. 3.2 Stemningsstabiliserende præparater Valproats virkemåde i hjernen er ikke endeligt afklaret, men hænger muligvis sammen med ændringer i koncentrationen af den inhibitoriske transmitter GABA. Der er imidlertid nogen dokumentation for, at valproat også kan forebygge maniske episoder, mens der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at præparatet kan forebygge depressive episoder. Lamotrigen blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler, og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj spændingsaktiverende calciumkanaler. Dette har betydning i forhold til brydning af kindling og særligt i forbindelse med forebyggende behandling af bipolar lidelse, hvor de første undersøgelser har vist effekt i forhold til depressive episoder, mens nyere undersøgelser viser, at også hypomane og maniske episoder sandsynligvis også mindskes. 3.3 Antipsykotiske præparater Gennem det seneste årti er der tilkommet evidens som viser at antipsykotika, særligt i form af atypiske antipsykotika, har effekt ved både akut og for enkelte præparaters vedkommende også ved forebyggende behandling. Alle kendte antipsykotiske lægemidler er dopamin-d2 receptor antagonister, og antipsykotikas potens korrelerer med affiniteten til D2-receptorer i CNS. Hyppigt anvendte antipsykotika ved bipolar lidelse fremgår af boks 3.1. Antagonisme af D2-receptorer i det limbiske system antages at være den centrale antimaniske og antipsykotiske mekanisme. Antagonisme af D2-receptorer i striatum og hypofyse giver anledning til henholdsvis EPS og hyperprolaktinæmi. De fleste atypiske præparater har større affinitet til serotonin 5HT2A-receptorer end til D2-receptorer, hvorfor der ved behandling med disse sker en øget frigivelse af dopamin i striatum, som kompenserer for D2-antagonismen. Herved reduceres forekomsten af EPS netop ved en række af de atypiske antipsykotika. Særskilt for quetiapin gælder, at dets nedbrydningsprodukt har høj affinitet for den noradrenerge transporter, hvilket kan være en af de centrale begrundelser for, at dette præparat også kan have en antidepressiv effekt, herunder også ved bipolar sygdom. Derudover kan der ses reduktion af anxiøse symptomer ved samtidig antipsykotika, hvilket kan være begrundet i, at antipsykotika medfører en reduceret aktivitet i det limbiske system, herunder også amygdala. Boks 3.1. Inddeling af antipsykotika med dokumenteret effekt ved bipolar affektiv lidelse Typiske Lavdosis Haloperiodol (Serenase) Middeldosis Zuclopenthixol (Cisordinol) Atypiske antipsykotika Aripiprazol (Abilify) Clozapin (Leponex) Olanzapin (Zyprexa) Quetiapin (Seroquel) Risperidon (Risperdal) Ziprasidon (Zeldox) 3.4 Antidepressiva SSRI-præparater Er primært udviklet til behandling af unipolar depression. Præparaterne virker på den præsynaptiske endeplade i form af en hæmning af serotonintransporteren. 5

7 Derudover virker SSRI- præparater neuroprolifirativt via stimulering af 5HT2Areceptoren, og hermed regulerende og sænkende på cortisolniveauet. Antidepressiva viser ingen overbevisende videnskabelig evidens ved bipolar depression, omvendt kan ophør af antidepressiv behandling ved bipolar lidelse medføre depressive tilbagefald. Ofte er der stor co-morbiditet ved bipolar lidelse i form af angst, hvilket kan begrunde tillæg af SSRI-behandling for en periode. SSRI-behandling bør ikke gives uden samtidig stemningsstabiliserende behandling Dual-action-præparater Virker på den præsynaptiske endeplade og hæmmer både den serotonerge og noradrenerge transporter. Ligesom SSRI-præparaterne nedregulerer cortisolniveauet via en neuroprolifirativ virkning. Risikoen for udvikling af maniske symptomer er højere end for SSRIpræparater, muligvis pga. påvirkningen af den noradrenerge transporter. Dual-action-præparater bør ikke gives uden stemningsstabiliserende behandling TCA-præparater Har andre farmakodynamiske profiler, særligt nortriptylin virker som noradrenerge genoptagelseshæmmere, mens clomipramin og amitriptylin overvejende har serotonerg virkning. Ved den indirekte stimulering af de noradrenerge receptorer, vil der muligvis være en større risiko for skift til manisk fase. Ved melankolske symptomer kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at behandle med TCA-præparater i form af nortriptylin, selvom evidensen herfor er svag. TCA-præparater bør, som andre antidepressiva, ikke ordineres alene uden samtidig stemningsstabiliserende behandling. 3.5 ECT Giver anledning til akut Ca+ udladninger og har neuroproliferativ effekt. ECT-behandling virker hurtigt og effektivt ved både bipolar depression og maniske tilstande. Især er behandlingen indiceret, når der ved den bipolare depression optræder risiko for suicidium eller psykotiske symptomer. Ligeledes er behandlingen effektiv ved delir. ECT har en kortvarig effekt, og skal derfor efterfølges af forebyggende medicinsk behandling Benzodiazepiner Benzodiazepiner binder sig med stor affinitet til specifikke receptorer i hjernen, såkaldte GABA-Areceptorer, som er lokaliseret til kloridkanalkomplekset. GABA-receptorkomplekset formidler effekten af en lang række medikamenter, der anvendes i behandlingen af angst, søvnløshed og kramper. GABA, der er den primære transmitter i dette receptorkompleks, åbner kloridkanalen og fremkalder den terapeutiske effekt. Benzodiazepiner er fedtopløselige, de hurtigst absorbérbare har en større risiko for at fremkalde sus. Da benzodiazepiner samtidig er vanedannende, er det tilrådeligt, at behandling med disse præparater primært sker i forbindelse med akutte faser af lidelsen. Yderligere er receptudstedelsen af benzodiazepiner reguleret af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 38 af 18. juni 2008, og brug af benzodiazepiner med lang halveringstid er ikke foreneligt med at føre motoriserede køretøjer. 4. Bivirkninger 4.1 Ekstrapyramidale (EPS) Patienter med bipolar lidelse er mere følsomme overfor antipsykotika og får hyppigere EPS. Ved EPS forstås en række neurologiske tilstande, der formentlig forårsages af D2-blokade i de basale ganglier (striatum), og særligt optræder under behandling med potente FGA. Akutte dystonier er længerevarende muskelkontraktioner i f.eks. øjeneller halsmuskulatur med resulterende øjendrejning eller torticollis. Parkinsonisme er karakteriseret ved tremor, bradykinesi og rigiditet. Akatisi er en ubehagelig rastløshed og trang til bevægelse, der hos mange patienter er forbundet med dysfori. Denne bivirkning kan, udover ved antipsykotika, ses ved høje doser af lamotrigen. Tardive dyskinesier er sent indsættende, ufrivillige og ofte irreversible bevægeforstyrrelser, f.eks. det bukkolingvomasti-katoriske (BLM) syndrom med dets vedvarende gumlebevægelser og tungeprotrusion. 4.2 Metabolisk syndrom Visse antipsykotika og valproat virker appetitstimulerende (Histamin H1- og serotonin 5HT2C-antagonisme), giver anledning til vægtøgning, og øger derved risikoen for metabolisk syndrom, type-2 diabetes mellitus og kardiovaskulær sygdom. Lithium kan medføre øget tørst og ved valg af energitætte drikke ligeledes give anledning til vægtøgning. Screening for metabolisk syndrom bør indgå i behandlingen af bipolar lidelse. Risikoprofilen for udvalgte præparater fremgår af boks Hjerte-kar sygdomme Ved bipolar lidelse er der en markant øget kardiovaskulær morbiditet og mortalitet. Såvel genetiske, miljømæssige og farmakologiske forhold bidrager til dette. Der kan ses ortostatisk hypotension, der optræder ved opstart og dosisøgning, og som er en almindelig bivirkning (noradrenerg alfa-1 antagonisme) ved flere antipsykotika og TCA-behandlinger. Takykardi kan være sekundær til ortostatisk hypotension, men kan også være betinget af antikolinergisk effekt, som ligeledes kan forekomme ved antipsykotika og TCA-behandling. Mange patienter i behandling med clozapin vil præsentere sinus takykardi, men med tiden vil takykardien som regel remittere spontant. QTc-forlængelse, der i sjældne tilfælde er forbundet med fatal arytmier (Torsade des pointes) 6

8 Boks 4.1. Metabolisk risikoprofil (vægtøgning og forstyrrelser i lipid- og glukoseomsætningen) for udvalgte antipsykotika, stemningsstabiliserende og antidepressiva Højrisiko Middelrisiko Lavrisiko clozapin (Leponex) quetiapin (Seroquel) aripiprazol (Abilify) levomepromazin (Nozinan) risperidon (Risperidal) haloperidol (Serenase) olanzapin (Zyprexa) ziprasidion (Zeldox) valproat (Deprakine) lithium lamotrigen (Lamictal) mirtazepin venlafaxin (Efexor) citalopram (Cipramil) duoxetine (Cymbalta) paroxitin (Seroxat) nortriptylin (Noritren) fluoxetin (Fontex) sertralin (Zoloft) escitalopram (Cipralex) optræder især ved visse antipsykotika. Ved lithium kan der ses affladning eller inversion af T-takker, uden at dette er tegn på myokardieskade Nyresygdom Lithium kan medføre polyuri, som følge af hæmning af de distale nyretubulis respons på det antidiuretiske hormon, og dermed nedsat evne til at opkoncentrere urinen. Ved mange års brug kan der ses fibrosering af nyreparenkymet, og dermed dialysekrævende nefropati hos op til 5% af patienterne. Dette betyder at der, udover de nævnte parakliniske undersøgelser ved metabolisk syndrom, også skal foretages kontrol af s-lithium og kreatinin hvert kvartal samt TSH to gange årligt. 4.5 Hukommelsespåvirkning Ved ECT kan der optræder amnesi for den aktuelle sygdomsperiode, og i sjældne tilfælde også konfusion, som følge af påvirkning af kortidshukommelsen. Imidlertid vil kortidshukommelsen atter blive normaliseret efter 3-6 måneder. Der har aldrig været vist blivende skader ved ECTbehandling, ej heller i form af vedvarende hukommelsesproblemer Afhængighed Benzodiazepiner er det eneste af de præparater som anvendes ved bipolar lidelse, der kan give anledning til afhængighed, hvis det anvendes over en længere periode. Behandlingen skal derfor, under hensyn til den øvrige medicinering og tilstand, nedtrappes hurtigst muligt, og kan genoptages kortvarigt i perioder med tilbagefald. Ligeledes henledes opmærksomheden på, at bilkørsel frarådes, når døgndosis overskrider en given dosis (præparatspecifik). 4.7 Øvrige bivirkninger D2-antagonisme i hypofysen øger frisætning af prolaktin. Hyperprokatinæmi ses særligt under behandling med haloperidol og risperidon. Tilstanden er kendetegnet ved seksuel dysfunktion, menstruationsforstyrrelser, gynækomasti, galaktoré og brystspænding. På længere sigt er der formentlig øget risiko for osteoporose. Agranulocytose er en livstruende, idiopatisk bivirkning, der særligt knytter sig til clozapin. Risikoen for agranulocytose er størst i de første 6 behandlingsmåneder, men er altid til stede, hvorfor vedvarende monitorering af leukocyttal er påkrævet. Forbigående neutropeni optræder også, især under behandling med clozapin. Mundtørhed er en almindelig bivirkning ved behandling med antipsykotika, der besidder antikolinergisk effekt, f.eks. quetiapin. Spytflåd optræder i varierende grad hos stort set alle patienter i behandling med clozapin. Mekanismen er endnu uafklaret. Spytflåd vil ofte vedvare under behandlingen, men med tendens til bedring. Obstipation er endnu en antikolinergisk betinget bivirkning ved antipsykotiske og TCA-præparater. Tilstanden kan i sjældne tilfælde progrediere til paralytisk ileus. Diaré kan forekomme ved lithium- og lamotrigenbehandling Sedation kan være en ønsket bivirkning ved behandling af maniske, men også depressive tilstande. Denne bivirkning er forårsaget af særligt antipsykotiske præparater med antihistaminerg og/eller antiadrenerg effekt (olanzapin, quetiapin og clozapin). Sedationen aftager i reglen over de første 4-6 ugers behandling. Tremor og kramper kan forekomme ved lithium, antidepressiva og alle former for antipsykotisk behandling, herunder især haloperidol og clozapin. Polyfarmaci, med netop anførte præparater, udgør en øget risiko for tremor og kramper. Quetiapin (og muligvis risperidon) synes derimod mindre tilbøjelige til at sænke krampetærsklen. Lithium kan medføre hypotyrodisme som følge af hæmning af thyroxinfrigivelsen fra glandula thyroideae. Struma eller myksødem behandles med levotyroxin under fortsat lithiumindgift. 7

9 Hudproblemer, især forværring af akne og psoriasis kan ses under langvarig behandling med lithium. I meget sjældne tilfælde <1 promille forekommer Stevens-Johnson syndrom ved behandling med lamotrigen. Denne bivirkningsrisiko betyder, at præparatet skal optrappes langsomt 5. Behandlingsstrategi Behandlingsstrategien afhænger af hvilken fase af den bipolare lidelse patienten befinder sig i. Dog vil det samtidig være vigtigt at have patientens samlede kliniske billede in mente. Nedenfor er de enkelte faser beskrevet. Først er de akutte faser (hypomani/mani, blandingstilstand og rapid cycling, bipolar depression) beskrevet, herefter følger den forebyggende behandling. Behandlingsalgoritmer for hypomani/mani, bipolar depression og forebyggende behandling er præsenteret i algoritme , mens blandingstilstand og rapid cycling udelukkende er præsenteret som tekstafsnit. 5.1 Hypomani og mani Behandlingen i manisk fase har som sit primære formål at dæmpe og afkorte de mest alvorlige symptomer, herunder motorisk uro, manglende søvn, fjendtlighed, i nogle tilfælde også psykotiske symptomer, udover de megalomane og homocidale impulser. Ved initiering af antimanisk behandling i den akutte fase, bør man have den langsigtede behandlingsstrategi for øje. Hvis patienten oplever behandlingseffekt med få bivirkninger, er vejen banet for god compliance i senere behandlingsfaser. Klinisk effekt vurderes bedst ved anvendelse af rating scales, som f.eks. YMRS eller som minimum daglig registrering af søvn, BT og puls. Ved hypomanier vil det være tilstrækkeligt at foretage stemnings- og søvnregistrering. Der bør derfor være en nøje monitorering af mulige bivirkninger, og såfremt sådanne optræder, bør præparatskift overvejes. Vægtøgning på mere end 5% efter initiering af antipsykotika eller valproat bør således almindeligvis medføre præparatskift. Den kompliante patient (se algoritme 12.2) Der kan anvendes monoterapi i form af både lithium, valproat eller atypiske antipsykotika. Dette behandlingstilbud bør gives til hypomanier eller ikke-indlæggelseskrævende manier. Imidlertid er der evidens for en bedre effekt ved anvendelse af polyfarmaci i form af litum + antipsykotika eller valproat + antipsykotika, hvilket bør tilbydes under indlæggelseskrævende maniske episoder. S-lithium skal monitoreres fra henholdsvis 3. og 7. dag og valproat fra 7. dag. Anvendelsen af massive antipsykotiske startdoser fremskynder ikke behandlingseffekten og bør, så vidt muligt, undgås pga. risiko for bivirkninger. Benzodiazepiner anvendes som supplement ved angst og uro. Ved manglende respons efter 14 dage, eller hvis patienten tidligere har vist effekt heraf, bør man tilbyde ECT-behandling. Recidiv under profylaktisk behandling (se algoritme 12.2). Tilbagefald vil ofte være forudgået af enten utilstrækkelig forebyggende behandling eller overspringelse af enkelte døgndoser (adhærens). Den allerede iværksatte behandling kan derfor i det sidste tilfælde primært fortsættes - dog også forøges givet der er tale om utilstrækkelig dosering. Ved manglende effekt heraf foretages tillæg med præparat fra anden gruppe. Benzodiazepiner kan kortvarigt tillægges ved behov. Den ikke-kompliante patient (se algoritme 12.2) Behandlingsretningslinjerne, som ved den kompliante patient, skal såvidt muligt overholdes. Er dette ikke muligt kan det være nødvendigt at anvende akut beroligende intramuskulær behandling. Olanzapin og ziprasidon kan med fordel anvendes. I meget sjældne tilfælde, hvor ovenstående behandling ikke er tilstrækkelig, kan der ved voldsom udadreagerende adfærd være behov for at give præparat med protraheret virkning (1-3 døgn). Zuclopenthixolacetat (Cisordinol-Acutard) mg i.m. kan anvendes. Brugen af dette præparat fordrer dog, at patienten tidligere har tålt zuclopenthixol. Effekten af præparatet sætter ind over de første 2-6 timer, og er maksimal i det 2. døgn. Tvangsbehandling med ECT er muligt, såfremt der opstår en livstruende tilstand, såsom delir. Her vil væsketal og cirkulationsparametre være påvirkede. Målet med den akutte behandling er, at patienten kan acceptere behandlingen, og dermed også påbegynde den forebyggende behandling, som er anført for den kompliante patient. 5.2 Bipolar depression Varigheden af disse episoder er ofte lang og dominerende i de akutte faser, og patienten vil ofte have suicidale overvejelser. Ved risiko for suicidium indlægges patienten. For patienter, der ikke er i profylaktisk behandling, initieres lithium eller lamotrigen (se algoritme 12.3). Er patienten i forebyggende behandling er det vigtigt at vurdere compliance, og dernæst tilbyde dosisøgning af en af de valgte præparater. Når lamotrigen vælges som akut behandling, kan det være nødvendigt at vælge kombinations-behandling allerede fra starten af behandlingen, idet lamotrigen kræver langsom optrapning. Kombinationsbehandlingen vil typisk omfatte quetiapin, idet nye undersøgelser har vist, at dette atypiske antipsykotikum har en antidepressiv effekt ved bipolar lidelse. Sekundært kan overvejes tillæg med antidepressiva, selvom der ikke er betydelig dokumentation herfor, men særligt, hvor patienten tidligere har profiteret heraf, kan dette overvejes. Ved alvorlige tilstande, og hvor der er suicidalrisiko, bør ECT tilbydes kort tid efter indlæggelse, idet denne behandling hurtigt bryder patientens forpinthed. 5.3 Blandingstilstand Blandingstilstand eller mixed state, som det hedder i DSM-IV, er en tilstand, hvor både depressive og maniske symptomer forefindes. 8

10 Det kan bredt defineres som samtidig tilstedeværelse af depressive og maniske symptomer. Tilstanden kan opfattes som skift fra en fase til en anden fase. Omvendt kan det også opfattes som en uafhængig fase, hvor der er skift i stemningsleje, tankegang og psykomotorisk tempo. De diagnostiske kriterier for blandingstilstand er både i ICD-10 og DSM-IV utilstrækkeligt beskrevne, og der er derfor ofte underdiagnosticering af tilstanden. Hyppigheden af blandingstilstand varierer meget i forskellige studier afhængig af, hvordan tilstanden defineres, f.eks. tilstedeværelse af et symptom fra modsat fase til en mere kompleks blanding af stemningsleje, tankegang og adfærd. Det er dog beskrevet, at op mod 28% af patienterne i en fase samtidigt vil være i en blandingstilstand. Blandingstilstand er, som anført, defineret karakteriseret ved variabilitet og labilitet i stemningsleje, irritabilitet, let afledelig tankegang og depressive vrangforestillinger, øget psykomotorisk tempo, taletrang og nedsat søvn. En væsentlig del af patienterne kan have auditoriske hallucinationer. Blandingstilstand synes at optræde i senforløbet af den bipolare sygdom. Endvidere synes kvinder og personer med misbrug oftere at komme i tilstanden. Blandingstilstand er forbundet med øget selvmordsrisiko som følge af de ovennævnte symptomer. Lithium har ringere effekt ved blandingstilstand end ved ren mani, mens valproat vurderes mere effektivt. Generelt synes atypiske antipsykotika at reducere risiko for udvikling af blandingstilstand, hvis patienten initialt har præsenteret sig med mani, idet de synes at beskytte mod depression, mens behandling med typiske antipsykotika kan være forbundet med udvikling af blandingstilstand. 5.4 Rapid cycling Rapid cycling indgår kun i DSM-IV kriterier for bipolar lidelse, og således ikke i ICD-10 definition. Grænsen på fire episoder indenfor 12 måneder er arbitræt valgt, og således ingen sikker definition. Rapid cycling defineres i DSM-IV som at have mindst fire episoder indenfor 12 måneder. Man skal have været rask, det vil sige mindst to måneder uden symptomer mellem to episoder med samme polaritet. Tilstanden er fortsat meget uafklaret. Hyppigheden er uafhængig af om patienten overvejende har manier eller depressioner. Rapid cycling synes at udvikle sig i den bipolare lidelses senere forløb, og kan dermed være et udtryk for sensitisation til udvikling af episoder. Rapid cycling er et forbigående fænomen i forløbet af den bipolare lidelse, og er således kun tilstede i en kort årrække. Rapid cycling synes at repræsentere en mere behandlingsfraktær tilstand i forhold til ikkerapid cycling. Det diskuteres i litteraturen, at denne gruppe af patienter generelt er lithium non-responders, og at de ligeledes synes at respondere dårligt på antiepileptika. Endvidere anføres det, at gruppen generelt ikke bør behandles med antidepressiva grundet øget risiko for at switche. Umiddelbart synes rapid cyclers bedst at have gavn af andre typer af stemningsstabiliserende midler, herunder atypiske antipsykotika Forebyggende behandling Lithium-behandling er den forebyggende medicinske behandling der er bedst dokumentation for (se algoritme 12.4). Lithium er fundet samlet at at kunne nedsætte risikoen for nye sygdomsepisoder. Virkningen er størst i forhold til mani, hvor risikoen nedsættes med cirka 40% og mindre i forhold til depression, hvor risikoen nedsættes med cirka 25%. Imidlertid er andelen af patienter med bipolar affektiv lidelse, der stopper med lithiumbehandling indenfor det første år ikke ubetydelig, og vurderes at ligge på omkring 40%. Opnåelse af bedre compliance er beskrevet under punkt 6. Lithium er førstevalgspræparat ved forebyggende behandling ved bipolar lidelse, uanset om patienten tidligere har haft overvejende depressive eller maniske episoder. Ved overvejende depressive episoder eller cirka lige mange af hver, kan lamotrigen eller quetiapin vælges som monoterapi. Ved overvejende maniske perioder er det muligt også at vælge valproat eller et atypisk antipsykotium (aripiprazol, olanzapin eller quetiapin). Ved utilstrækkelig effekt vurderes compliance, herunder foretage løbende S- monitorering. Benzodiazepiner kan gives kortvarigt. Er det ikke muligt at genvinde stemningsstabilitet, kan det være nødvendigt at kombinere med præparater fra andre medikamentgrupper. Hvis der trods optimal compliance og kombinationsbehandling kommer tilbagefald af især manier, tilbydes clozapinbehandling. Mens der ved tilbagefald af overvejende depressioner tilbydes vedligeholdelses-ect 5.6. Præparatskift Der hersker usikkerhed om den rette strategi ved medicinskift. Der har hidtil ikke kunnet påvises signifikante forskelle i udfaldet ved forskellige skiftestrategier. Såfremt medicinskift gennemføres ambulant må det dog anbefales, at det sker ved overkrydsning, hvilket teoretisk set må formodes at være mest skånsomt for patienten. Hastigheden, hvormed overkrydsning skal foregå, afhænger særligt af receptorprofilen af præparaterne, der skiftes mellem. Længerevarende behandling med lægemidler med antikolinerg og/eller antihistaminerg virkning medfører kompensatorisk opregulering af disse receptorer. Der kan derfor opstå hyperstimulationssymptomer ved ophør eller skift til præparater, der ikke har samme receptorprofil. Symptomerne på hyperstimulation omfatter angst, agitation, alment ubehag, søvnløshed, og dermed risiko for tilbagefald af hypomane symptomer. Præparater med klinisk signifikant antikolinerg og/eller antihistaminerg virkning omfatter olanzapin, quetiapin, clozapin og chlorprotixen. Ved ophør med disse præparater skal man, hvis der ikke erstattes med et andet præparat blandt de nævnte, udtrappe langsomt, f.eks. med 25% om ugen. 9

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

antipsykotika Temanummer Noget om psykofarmaka Virkning Antipsykotika August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om psykofarmaka Psykofarmaka er den fælles betegnelse for lægemidler, der hører til ATC-gruppe N05. Gruppen omfatter: Antipsykotika Litium

Læs mere

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014 Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR

VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR VEJLEDNING OM BEHANDLING MED ANTIPSYKOTISKE LÆGEMIDLER TIL PATIENTER OVER 18 ÅR 2007 Vejledning Behandling med antipsykotiske lægemidler Redaktion Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Page 1 of 8 VEJ nr 10332 af 10/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-02-2008 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Accession C20071033260 Entydig dokumentidentifikation BK000030 Dato for førstegangsindlæggelse

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus

Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention. Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Unge med skizofreni vigtigheden af tidlig intervention Charlotte Emborg Overlæge Klinik for unge med skizofreni (OPUS) Psykiatrisk Hospital i Århus Hvad siger patienter og pårørende? To fokusgruppeinterviews

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

T002.01 Procedureblad.doc KBL, ÅUH Risskov PROCEDUREBLAD

T002.01 Procedureblad.doc KBL, ÅUH Risskov PROCEDUREBLAD PROCEDUREBLAD Dokumentnr.: T002.01 Version: 011 Antal kopier: 1 Dato for ikrafttrædelse: 22-04-2010 Bilag 0 Placering: Dokumentansvarlig : Aase Sejr Gothelf Arkivskab, læsekopi, hjemmesiden Dato Signatur

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

23/03/15. Poul Videbech Professor, dr.med.

23/03/15. Poul Videbech Professor, dr.med. Poul Videbech Professor, dr.med. 1 Virker antidepressiv medicin overhovedet? Hvad med brug af antipsykotisk medicin til deprimerede? Behandling af gamle? Behandling af gravide? 2 Jeg har ingen aktier i

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN ABILIFY 5 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 5 mg aripiprazol. Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÈ

BILAG I PRODUKTRESUMÈ BILAG I PRODUKTRESUMÈ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN INVEGA 1,5 mg depottabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver depottablet indeholder 1,5 mg paliperidon. Alle hjælpestoffer er anført under pkt.

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Risperdal, oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Risperdal, oral opløsning 15. juli 2014 PRODUKTRESUMÉ for Risperdal, oral opløsning 0. D.SP.NR. 08841 1. LÆGEMIDLETS NAVN Risperdal 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml oral opløsning indeholder 1 mg risperidon. Alle

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Kapselformede lyserøde tabletter, der består af tre lag og er 11 mm lange og 5 mm i diameter, med teksten PAL 9

Kapselformede lyserøde tabletter, der består af tre lag og er 11 mm lange og 5 mm i diameter, med teksten PAL 9 1. LÆGEMIDLETS NAVN 9 mg depottabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver depottablet indeholder 9 mg paliperidon. Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1. 3. LÆGEMIDDELFORM Depottabletter

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere