overvej seponering/behandlingsvarighed
|
|
- Anna Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BUDSKABER Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed I Region Midtjylland er forbruget af antidepressiva højere end i alle andre regioner. Forbruget er uændret målt over de sidste 3 år. Du får tilsendt data på forbruget af antidepressiva i din praksis. På baggrund af data foreslås en vurdering af patienterne i din praksis, om patienterne er/skal være i langtidsbehandling, om seponeringsforsøg/-tidspunkt er planlagt. Særligt gælder dette patienter med 1. gangs depression. Kun moderate og svære depressioner bør behandles med antidepressiva 1. valg er sertralin (pga. en bedre bivirknings- og interaktionsprofil end de øvrige SSRI) Lav altid en plan for behandlingen (inkl. opfølgning, varighed og evt. seponering) 1. opfølgning bør være inden for 1 uge efter behandlingsstart med særlig opmærksomhed på selvmordsrisiko Forsøg at seponere behandlingen 6 mdr. efter remission ved første depression Patienter i langvarig behandling bør revurderes mindst én gang årligt med henblik på fortsat indikation Ved seponering skal behandlingen trappes ud gradvist Anvendelse af citalopram, escitalopram og venlafaxin kræver EKG kontrol (QT-forlængelse) Rent praktisk Ved 1. gangs depression bør behandling forsøges seponeret efter 9-12 måneder, afhængigt af den kliniske tilstand. Ved seponering er det vigtigt at trappe ud gradvist for at undgå seponeringssymptomer og forebygge tilbagefald. Seponeringssymptomer ses typisk få dage efter dosisreduktion (uspecifikke klager) og normaliseres indenfor få uger. Symptomer på tilbagefald af depressionen opstår typisk et par uger efter dosisreduktion. Aftrapning af behandlingen bør finde sted over mindst en måned. 1
2 UDDYBENDE INFORMATION Præparater og dosering Der findes en række forskellige antidepressiva, hvoraf de fleste kun i begrænset omfang anvendes i almen praksis. I det følgende behandles derfor kun første- og andetvalgspræparater, som typisk anvendes i almen praksis [1]. Præparatgruppe Præparat Dosering til voksne Dosering til ældre SSRI Sertralin (1. valg) mg mg Citalopram mg mg Escitalopram mg 5-10 (evt. 20) mg SNRI Duloxetin mg mg Venlafaxin mg mg NaSSA Mirtazapin mg mg Virkningsmekanisme SSRI-præparater virker ved at hæmme genoptag af serotonin ved synapserne i hjernen, mens SNRI-præparater hæmmer genoptag af både serotonin og noradrenalin. Mirtazapin derimod virker præsynaptisk ved at øge frisætningen af serotonin og noradrenalin [2]. Effekt Generelt er effekten bedre, jo sværere symptomerne er [1]. Der er ikke påviselig effekt af antidepressiva ved let depression, hvorfor dette ikke anbefales [1]. Ved moderat depression er der risiko for, at bivirkninger overskygger virkningen, hvilket bør indgå i overvejelserne om valg af medicinsk behandling. Der anbefales behandling med antidepressiva og/eller psykoterapi [1]. Ved svær depression skal altid tilbydes behandling med antidepressiva [1]. Det lader til, at omtrent en tredjedel af patienter i antidepressiv behandling opnår et tilfredsstillende resultat, en tredjedel et partielt resultat og en tredjedel ingen effekt. Hertil kommer, at effekten er uger til måneder om at sætte ind [3,4]. Hos patienter med svær depression er det vist, at vedligeholdelsesbehandling, i en periode efter remission af depressionen, nedsætter risikoen for recidiv med 70 % (dette svarer til at, risikoen for recidiv faldt fra 41 % til 18 %). Det anbefales derfor at fortsætte behandlingen i mindst 6 mdr. efter indtrådt remission [1]. Der er vist effekt af vedligeholdelsesbehandling i optil 2 år [1]. Bivirkninger Bivirkningerne til behandling med SSRI-præparater er mange og omfatter især symptomer udløst af høj serotoninaktivitet (bl.a. hovedpine, kvalme, svedtendens, agitation, søvnforstyrrelser og seksuel dysfunktion). Mange af disse symptomer svinder efter 2-3 ugers behandling. Dette skyldes, at serotoninreceptorerne efterhånden nedreguleres. Hertil kommer forøget risiko for gastrointestinale blødninger, især ved kombination med NSAID-præparater. Hos ældre er brug af SSRI-præparater forbundet med forøget risiko for hyponatriæmi [1,2,6]. Generelt har sertralin en bedre bivirknings- og interaktionsprofil end de øvrige SSRI, hvorfor dette lægemiddel betragtes som førstevalg [1,2]. SNRI-præparater har i nogen grad de samme bivirkninger som SSRI-præparater, men hertil kommer en tendens til blodtryksstigning [1,2]. Mirtazapin har antihistaminerge effekter og dermed bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Derimod er de serotonerge effekter ikke så fremtrædende som ved SSRIog SNRI-præparater, og lægemidlet forårsager sjældent gastrointestinale og seksuelle bivirkninger [1,2]. Både citalopram, escitalopram og venlafaxin kan forårsage dosisafhængig forlængelse af QTc-intervallet, hvorfor patienterne bør monitoreres med EKG før opstart, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % [4,7]. Unge voksne (<25 år) bør ses af en psykiater, da der især i denne gruppe ses en overhyppighed af selvmordstanker og adfærd i forbindelse med behandling [3,6]. 2
3 Farmakokinetik og interaktioner SSRI, SNRI og mirtazapin metaboliseres i leveren ved cytokrom P-450 systemet (CYP enzymer). Plasmakoncentrationen af disse lægemidler kan derfor øges ved samtidig behandling med andre lægemidler med heraf risiko for bivirkninger. Tabel 1 Eksempler på interaktioner [4-6,9,10] Præparat Kombineret med Hæmning af CYP enzym Mulig konsekvens Citalopram, escitalopram, mirtazapin Makrolider eller konazoler CYP3A4 og CYP2C19 Øget eksponering for citalopram og escitalopram. Anvend roxitromycin Citalopram Omeprazol CYP2C19 Øget eksponering for citalopram. Anvend i stedet pantoprazol Duloxetin, citalopram, escitalopram (og i mindre grad venlafaxin og sertralin) Metoprolol, visse antipsykotika eller TCA CYP2D6 Øget eksponering for metoprolol, antipsykotika, TCA Venlafaxin, duloxetin Terbinafin CYP2D6 Øget eksponering for venlafaxin, duloxetin Duloxetin Ciprofloxacin CYP1A2 Øget eksponering for duloxetin Ved samtidig brug af SSRI/SNRI og andre lægemidler med serotonerg virkning (fx TCA eller tramadol) er der øget risiko for serotonerge symptomer (hovedpine, kvalme, svedtendens, agitation, søvnforstyrrelser, seksuel dysfunktion) som kan udvikle sig til et egentligt serotonergt syndrom, som karakteriseres ved temperaturstigning, bevidsthedspåvirkning og muskeltrækninger og kan være livstruende [2]. Praktisk omkring behandlingen Efter opstart med antidepressiva bør opfølgning foregå inden for den første uge med særligt fokus på selvmordsrisiko, compliance og bivirkninger [1]. Ved manglende bedring efter tidligst 2 ugers - og senest 4 ugers behandling i optimal dosis, anbefales skift til en anden type antidepressivum. Optimal dosis er individuel og afhænger blandt andet af bivirkninger [1]. Ved fortsat manglende bedring efter yderligere 2-4 ugers behandling, bør patienten henvises til psykiater eller indlæggelse [1]. Når patienten er remitteret på den akutte behandling, fortsættes med vedligeholdelsesbehandling med samme præparat i samme dosering i mindst 6 måneder for at mindske risikoen for tilbagefald ved seponering. Ved 1. gangs depression bør behandlingen herefter, afhængigt af den kliniske tilstand, forsøges seponeret [1,2]. De fleste patienter skal forvente en behandlingstid på i alt 9-12 måneder efter første depression [1]. Hvis risikofaktorer for recidiv er til stede, f.eks. tidligere depression, tidlig debut af sygdommen, psykotisk depression, suicidaladfærd, residual symptomer, psykosociale problemer eller kronisk somatisk sygdom anbefales det at fortsætte behandlingen i minimum 2 år efter opnået remission [1]. Patienter i langvarig behandling (>2 år) bør revurderes mindst én gang årligt [1]. Ved seponering er det vigtigt at trappe ud gradvist for at undgå seponeringssymptomer og forebygge tilbagefald. Seponeringssymptomer ses typisk få dage efter dosisreduktion (bl.a. svimmelhed, myalgier og neuralgier, tremor, kvalme, opkastninger, søvnløshed, kulderystelser og flushing). Seponeringssymptomer forsvinder normalt efter få dage til 1-2 uger. Symptomer på tilbagefald af depressionen opstår typisk et par uger efter dosisreduktion [1]. Aftrapning af behandlingen bør finde sted over mindst en måned. 3
4 Et eksempel på en aftrapningsplan kunne se således ud: Lægemiddel Max dosis*/mg 3 uger 3 uger 3 uger 3 uger Citalopram Escitalopram Sertralin Duloxetin Venlafaxin ,5 Mirtazapin ,5 * Max-dosis, er den maksimalt anbefalede dosis. Reduktion startes ved den dosis, der nævnes til højre for max-dosis i skemaet. Såfremt udgangsdosis er lavere, startes reduktion med den dosis i skemaet, der er umiddelbart lavere. Fortsæt hver 3. uge mod højre til seponering. Det er vigtigt, at planen tilpasses den enkelte og justeres løbende. Især den sidste dosis kan være svær at trappe ud. Ved seponeringssymptomer vendes tilbage til den forrige dosis og derefter trappes endnu langsommere ned [1]. Forbrug og priser Ca. 90 % af alle recepter på SSRI-præparater udskrives fra almen praksis [3]. Alle SSRI (med undtagelse af fluvoxamin), SNRI og NaSSA har generelt tilskud [4,8]. REFERENCER [1] Behandling af unipolar depression. RADS behandlingsvejledning. (citeret 8/ ) [2] Brøsen K et al. Basal og klinisk farmakologi FADL s Forlag. Kap. 48 [3] Antidepressiv medicin. Rationel Farmakoterapi 9, Institut for Rationel Farmakoterapi, [4] Antidepressiva. pro.medicin.dk (citeret 8/12-16). Herudover omtale af enkeltpræparater [5] Indiana University. P450 Drug Interaction Table. (citeret 16/ ) [6] Produktresume.dk (citeret 16/ ) [7] Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. DCS & DPS vejledning [8] Medicinpriser.dk (citeret 16/ ). [9] Micromedex. micromedex2. (citeret 18/1-17) [10] Interaktionsdatabasen.dk (citeret 15/ ). Dokumentet er udarbejdet af repræsentanter fra Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH, farmaceuter fra Medicinteamet og praktiserende læger. Det faglige indhold er godkendt i de relevante specialistgrupper og Den Regionale Lægemiddelkomité. 4
5 INSPIRATION Antidepressiva ved unipolar depression overvej seponering/behandlingsvarighed Du kan få overblik over dine patienter i din praksis via journalsystemets statistikprogram (se vejledning). Når du har overblik over dine patienter i denne gruppe, kan du ved at gennemgå disse finde de patienter, hvor behandlingen skal revurderes. Mulige ideer til indkaldelse af patienter Via brev Via telefon I forbindelse med receptfornyelse I forbindelse med anden kontakt med patienten Overvejelser i forbindelse med konsultation Hvem har startet behandlingen og hvornår? Er der tale om 1. gangsdepression? Vurder effekt og fortsat indikation Vurder evt. bivirkninger. Er der taget EKG ved anvendelse af citalopram, escitalopram og venlafaxin? Læg en plan for eventuel fortsat behandling og opfølgning, herunder seponering ved aftrapning eller medicinomlægning Aftal evt. årskontrol 5
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 40 Den Nationale Rekommandationsliste Antidepressiva til unipolar depression IRF 2018 24. JULI 2018 Side 2 af 40 Indhold Antidepressiva til unipolar depression 1 Indledning 3 Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere
Læs mereSådan virker antidepressiv medicin
Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereDen Nationale Rekommandationsliste
Side 1 af 36 Den Nationale Rekommandationsliste Antidepressiva til unipolar depression IRF 2019 Side 2 af 36 Indhold Antidepressiva til unipolar depression 1 Indledning 3 Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereAntidepressiva midler mod depression
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereInhalationssteroid til KOL-patienter
BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.
Læs mereAgomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne
Vigtig information Må ikke smides ud! Agomelatin Mylan til behandling af svære depressive episoder hos voksne Ordinationsvejledning Information til læger og sundhedspersonale Anbefalinger vedrørende: Monitorering
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mereBehandling af adfærdsforstyrrelser og depression
Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereBehandling af angst og depression i almen praksis
Behandling af angst og depression i almen praksis 22. September 2017 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1 Dagens
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mere14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet
Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer
Læs mereAmendment 2 af 21. maj 2010
Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Cipralex, filmovertrukne tabletter
18. november 2010 PRODUKTRESUMÉ for Cipralex, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 21290 1. LÆGEMIDLETS NAVN Cipralex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Cipralex 5 mg: Hver tablet indeholder 5
Læs mereSSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge. Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed
SSRI og bivirkninger ved brug under graviditet og hos børn og unge Bivirkningsrådet 10. maj 2011 Doris I. Stenver, overlæge, Forbrugersikkerhed Behandling af depression hos gravide 10% af de gravide rammes
Læs mere16.00 Opfølgning på gruppearbejde: Forslag til rutiner for receptfornyelse/årskontrol. v/ praktiserende læge Jonas Meile/Jesper Lundh/Janne Unkerskov
Tidspunkt 13.30 Velkomst 13.40 Fokus på behandling med antidepressiva: indikation, kontrol, skift/seponering v/ psykiater Susanne Rosendal 14.30 Ordinationsmønster antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereSmerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin
BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner
Bilag II Videnskabelige konklusioner 14 Videnskabelige konklusioner Haldol, der indeholder det aktive stof haloperidol, er et antipsykotisk lægemiddel, der tilhører butyrophenon-gruppen. Det er en potent,
Læs mereAntipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin?
Antipsykotisk medicin Virkning, bivirkninger og muligheder for seponering - Hvad kan sættes i stedet for antipsykotisk medicin? Ledende overlæge Bodil Gramkow Andersen Ældrepsykiatrisk Afdeling Psykiatrien
Læs mereInformation om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark
Agomelatin Glenmark 25 mg Information om risikominimerende undervisningsmateriale til voksne med major depressionsperioder i behandling med Agomelatin Glenmark Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB Skeppsbron
Læs mereMedicintilskudsnævnet
3. maj 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe N06A, antidepressiva, samt visse lægemidler i ATC-gruppe N03A, N05A og N05B
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs merePsykiatri Forum for Rationel Farmakoterapi
Forum for Rationel Farmakoterapi Referat fra mødet d. 26. februar 2019. Se også uddybende referat i word-format. Referent: Line Jarvig 1 Orientering Ny repræsentant fra Medicinfunktionen for praksissektoren,
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereLR_SSRI_rev.doc. Side 1 ud af 8
Nr.: Selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI), serotonin-noradrenalin reuptake hæmmere (SNR noradrenerge og specifikt serotonerge antidepressiva (NaSSA) og selektive noradrenalin re-upta hæmmere (NaRI)
Læs mereDiagnostik og behandling af depression hos ældre
Diagnostik og behandling af depression hos ældre Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Gerontopsykiatrisk Team/Afsnit Psykiatrisk Afdeling Odense og Demensklinikken OUH 18.3.2015 Annette.lolk@rsyd.dk
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereDin patient, der er i antidepressiv behandling
Patienten med depression er en hyppig gæst i almen praksis. Dette er den anden af to artikler, opstået på baggrund af RADS anbefalinger (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin). Her beskrives kontrollen
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereSvær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014
Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste
Læs mereSundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antidepressiva. Vejledning om behandling med antipsykotika
Sundhedsstyrelsen Vejledning om behandling med antidepressiva Vejledning om behandling med antipsykotika Vejledning om behandling af børn med antipressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler December
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereTil virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E
Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr. 20160228 Reference usk T +4 4488930 E usk@dkma.dk Ændring af tilskudsklausul for duloxetin 30 og 60 mg Den 30. september 2011 afsluttede vi revurdering af tilskudsstatus
Læs mereSmertestillende medicin (håndkøbs)
Håndkøbsmedicin, anfaldsmedicin og forebyggende medicin M igræne er en sygdom, som i høj grad er arvelig, som udløses af en række triggere (nogle af dem kender vi endnu ikke), og som kan behandles med
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. depression i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereIntern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V
Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereDepression, Januar 2014
Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose
Læs mereVejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler
1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER
Læs mereEr min patient blevet afhængig af smertestillende medicin
Er min patient blevet afhængig af smertestillende medicin En patient med smerter bestiller sin medicin før tid trods aftaler eller pålæg om,at dosis skal overholdes. Eller også er det pnmedicinen, der
Læs mereAntipsykotisk medicin
Antipsykotisk medicin virkning, bivirkning og seponering 27. februar 2019 Annette Lolk Speciallæge i psykiatri ph.d. Baggrund for at drøfte antipsykotisk behandling af patienter med demens Ifølge Statusrapport
Læs mereAudit om. psykofarmaka. og årskontroller
Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereNSAID. Klyngepakke. Introduktion
Introduktion NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende og er blevet anvendt i stort omfang. NSAID anvendes ved
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereBrug af lægemidler ved demens. - informationsmateriale udarbejdet. til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre
Brug af lægemidler ved demens - informationsmateriale udarbejdet til social- og sundhedsfagligt personale på plejecentre Søren Troels Christensen Farmaceut, ph.d. Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
Læs mereBilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)
Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE
Læs mereBILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning.
BILAG III TILLÆG TIL PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Disse ændringer til produktresumé og indlægsseddel er gældende fra Kommissionens beslutning. Efter Kommissionens beslutning vil myndighederne i de enkelte
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUMÉ
BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereLægemidlerne anvendes til behandling af moderat til svær depression ( major depression ) hos voksne.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 207 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelser med betingelser for lægemidlerne
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereStressinkontinens hos kvinder [høringsversion]
Side 1 af 12 Den Nationale Rekommandationsliste Stressinkontinens hos kvinder [høringsversion] IRF 2019 18. FEBRUAR 2019 Side 2 af 12 Indhold Indledning 3 Emneafgrænsning 4 Serotonin-noradrenalingenoptagshæmmere
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mere