Referat Integrationsrådet"Uformelt brainstormingmøde" Onsdag d. 14. april 2010 Ballerup Rådhus, Udvalgsværelse 7, kl

Transkript

1 Referat Integrationsrådet"Uformelt brainstormingmøde" Onsdag d. 14. april 2010 Ballerup Rådhus, Udvalgsværelse 7, kl Tilstedeværende Medlemmer: Bilal Titrek (indtil kl ), Faizan Akbar, Kadrije Heidi Rasmussen Hunt, Miasser Hawwa, Sandra Marjanovic, Senay Karacan (indtil kl ), Yasemin Göncü, Jan Møller, Lolan Ottesen (indtil kl ). Tilforordnede: Lisbeth Jørgensen, Jakob Søgaard Jakobsen (ref.) 1. Integrationsrådets årlige weekendseminar Der var enighed om at afholde weekendseminaret som et døgnophold fra en fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Gerne på et tidspunkt i løbet af september eller oktober, men uden for efterårsferien. Konferencecenteret Toruplund kunne være en mulighed, idet kommunen har en samarbejdsaftale med stedet, og det dermed formentlig vil kunne gennemføres til en rimelig pris. LO-skolen (Konventum) blev nævnt som et alternativ. Jakob undersøger mulige datoer på Toruplund og præsenterer disse på næste rådsmøde, hvor der også nedsættes en arbejdsgruppe bestående af formandskabet plus interesserede til at forberede programmet for seminaret. Rådet ønsker i lighed med tidligere weekendseminarer, at der hyres en udefrakommende proceskonsulent til at styre seminaret. 2. Integrationsrådets arbejde i de kommende måneder Det er målet, at der på weekendseminaret bliver udarbejdet en vision, en mission og nogle konkrete resultatmål på udvalgte områder for rådets arbejde i hele valgperioden. Det hele kan selvfølgelig ændres og tilpasses undervejs, men dermed får rådet et holdepunkt for dets arbejde, og det bliver dermed også tydeligere, hvilke resultater der kommer ud af rådets arbejde. I tiden frem til weekendseminaret ønsker rådet at opbygge et vidensgrundlag om enkelte udvalgte temaer og integration i kommunen generelt, således at det på weekendseminaret er muligt at komme med mere kvalificerede bud på retningen for rådets fremtidige virke. 3. Integrationsrådets arbejdsform i øvrigt Rådets medlemmer spurgte til, i hvilket omfang rådet kan gøre brug af den kommunale administration. Jakob svarede, at alle i administrationen som udgangspunkt er særdeles åbne for samarbejde med og betjening af Integrationsrådet, men at det naturligvis må afhænge af en konkret vurdering af tid og indsats, hvis rådet henvender sig med ønsker om undersøgelser, medarbejderes deltagelse i arbejdsgrupper e.l. Samtidig blev det understreget, at det er rådets medlemmer selv, der skal være de bærende kræfter i de projekter eller initiativer, som rådet igangsætter. Sekretæren er selvfølgelig behjælpelig i størst mulig omfang, men en arbejdsopgave kan ikke bare overlades til sekretæren eller andre ansatte alene.

2 Det blev diskuteret, hvorvidt rådet skulle brede sig over mange eller få emner og arbejdsopgaver. Der findes nok ikke et præcist svar på, hvor meget rådet skal brede sig over, men der var fra alle tilstedeværende opbakning til, at rådet må prioritere, så der er tid til at behandle nogle sager i dybden. Først når rådet har opbygget en grundlæggende viden om fakta og igangværende handlinger inden for et givent område, vil rådet være i stand til at give kvalificerede bud på, hvordan indsatsen kan forbedres, og hvordan nye tiltag bedst muligt kan supplere de igangværende. Dermed blev det erkendt, at Integrationsrådet ikke kan beskæftige sig med samtlige dele af den kommunale forvaltning. Der skal prioriteres og arbejdes efter at opfylde de målsætninger, som rådet udarbejder på weekendseminaret. Det blev også nævnt, at det var en mulighed at splitte et større emne i mindre dele, og dermed arbejde med et overordnet tema flere møder i træk, men med forskellige vinkler. Der var enighed blandt de tilstedeværende om at forlænge de ordinære møder med en halv time, således de nu er fra kl Mødedatoerne er uændrede. 4. Integrationsrådets fokusområder Rådets medlemmer fremsatte en lang række ideer til fokusområder og emner, som Integrationsrådet kan arbejde med fremover. Sidst i dette dokument er indsat en oversigt over de emner, der undervejs blev skrevet op på tavlen. Nedenfor er ideerne for overskuelighedens skyld - opsummeret og samlet under en række overordnede temaer. Hvert tema er opdelt i henholdsvis Mål og fokusområder og Konkrete forslag. Sidstnævnte dækker over egentlige handlinger, som rådet kan sætte i værk alene eller sammen med andre. Desuden oplistes mulige oplægsholdere, der allerede har henvendt sig til rådet med tilbud om at holde et Oplæg om et givent emne. Kommunikation - Behov for øget kendskab til tilbud, som borgere med anden etnisk baggrund kan gøre brug af. - Forældres manglende kendskab til det danske samfund går ud over børnene. - Behov for information til både danskere og nydanskere om hinanden. - Formidling af succesoplevelser. Nødvendigt for at understøtte en fortsat udvikling for den enkelte borger. Konkrete forslag: - Udarbejdelse af katalog (i en papirudgave), der giver overblik over aktivitets- og fritidstilbud, som borgere med anden etnisk baggrund kan benytte.

3 - Stiftelse af en Integrationspris, som Integrationsrådet kan uddele (ligesom Handicaprådet også hvert år uddeler en handicappris) for at skabe synlighed på de gode integrationshistorier. - Synliggørelse af rollemodeller. Lave et katalog over etniske borgere i Ballerup, der har vist vejen og opnået succes på forskellige områder. - En interviewrække i Ballerup Bladet, der portrætterer lokale borgere med anden etnisk baggrund, der har succes i tilværelsen. Fx én artikel om måneden, hvor det er rådet, der har fundet frem til borgeren. Det kan både være små succeser, som ældre etniske borgere, der har fundet frem til et IT-kursus, og unge, der er i gang med en spændende uddannelse osv. - En lokal Ballerup-udgave af Integrationsministeriets kampagne Brug for alle unge. - Kvalificering af kommunens kommunikation til borgere, der ikke benytter nettet og ikke forstår dansk. Både via traditionelle formidlingsformer som pjecer, men også levende lyd og billeder. F.eks. via sundhedsplejerskerne, der kommer i alle hjem. - Udnyttelse af dialogbænkene. Skole og Fritid (6 15 år) - Modtageklasser. Problem med manglende kontakt til danskere, da børnene ikke nødvendigvis bor i lokalområdet. - Fordelingen af børn med anden etnisk baggrund på skolerne i Ballerup. Facts, årsager og konsekvenser bør kortlægges, og redskaber til at gøre op med en dårlig udvikling bør diskuteres. Hvad er myter, og hvad er fakta? Hvordan håndteres det, at nogle skoler stemples i offentligheden som dårlige, fordi de har mange tosprogede elever? Der kan hentes inspiration til eventuelle løsninger fra andre kommuner. Rådet kan opstille politiske mål, eksempelvis for andelen af tosprogede pr. skole. - Børn med anden etnisk baggrund udmeldes i stigende grad af BFO erne. Integrationsrådet bør skabe fokus på problemet og medvirke til at anvise løsninger. Forældrene skal have et oplyst valg. - Holdningen blandt de ansatte til tosprogede. Er grænser og regler ens for alle? - Forskelle mellem piger og drenge. Hvilke mekanismer er i spil, når nogle drenge samler sig i grupper og får en negativ attitude?

4 - Hvordan kan flere nydanske piger lokkes til at deltage i idrætsforeninger m.v.? Fokus på bearbejdning af forældrenes kendskab til mulighederne, samt oplysninger om hvor det er muligt at få tilskud til kontingenter m.v. Konkrete forslag: - Samarbejde med lektiecafeerne og børn- og ungemedarbejderne i boligområderne (særligt at fortsætte samarbejdet i Hede- Magleparken). Vigtigt at rådet holder sig opdateret over udviklingen og formidler denne viden videre til andre. - Udarbejdelse af ansøgning til Trygfonden vedr. projekt for unge med anden etnisk baggrund. Ansøgningen kan tage udgangspunkt i den ansøgning, der allerede sidste år blev indsendt til Integrationsministeriet. Fristen er 1. september Inklusion af forældre med anden etnisk baggrund på skoleområdet (v. tosprogskonsulent Rikke Storgaard Gyldmark, Skole & Unge). - Chancen for succes i uddannelsessystemet for elever med anden etnisk baggrund (v. tosprogskonsulent Rikke Storgaard Gyldmark, Skole & Unge). 50 % af børnene af de etniske minoriteter forlader Folkeskolen uden funktionelle læsefærdigheder. - Klubtilbud for børn og unge (f.eks. med oplæg fra lederne af klubtilbuddene eller ved en børn- og ungemedarbejder fra boligområderne). Brugen af tilbuddene og kontakten til familierne om hvorvidt det er ok at deres børn får lov til at deltage i klubberne. Borgmesteren nævnte på Intromødet i januar 2010, at han gerne deltager, hvis der laves et godt program til et stormøde. Sundhed - Sundhedsfremme og forebyggelse Manglende oplysning om relevante tilbud - Sundhedspolitikken og dens udmøntning (v. Sundhed & Forebyggelse).

5 Orientering til Integrationsrådet om Sundhedspolitikken og dens udmøntning med fokus på den sundhedsfremmende indsats, herunder samarbejdet med boligområderne og foreningslivet samt initiativer målrettet borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Den anden vej rundt kunne Sundhed & Forebyggelse godt tænke sig indsigt i målgruppens behov og idéer til, hvordan kommunen kan nå målgruppen med dens sundhedsfremmeindsats, herunder hvordan Sundhed & Forebyggelse kan samarbejde med fx. rådet, frivillige og/eller andre aktører herom. Ovenstående særligt i relation til det kommunale Sundhedscenter, der åbner i 2011 ved siden af Rådhuset (på Parkskolen ). Ungdom (efter folkeskole) - Frafald fra ungdomsuddannelserne Ved vi, om nydanske elever skiller sig ud? Ikke behov for nye undersøgelser, men en systematisk opsamling af allerede kendte facts. Er racisme i spil? Hvordan kan det i givet fald håndteres af uddannelsesinstitutionerne? Hvordan kan elever og forældre klædes på til at reagere på eventuel forkert behandling? F.eks. via formidling om mulighederne for at klage, som gammeldanskere generelt set er bedre til. Konkrete forslag: - Karrieredag i Ballerup, hvor unge studerende med etnisk baggrund fra forskellige skoler, studier og uddannelsesinstitutioner fortæller om deres vej gennem uddannelsessystemet. Lokale unge skal mobiliseres. - Besøg på Unge2-projektet / Sprogcentret Leder af Unge2projektet, Jette Luna, har tilbudt rådet at afholde et almindeligt møde i Unge2-projektets lokaler på Ballerup Sprogcenter. Dermed kan rådet ved samme lejlighed også få en rundvisning på stedet og en orientering om skolen. Beskæftigelse - Ledighed især blandt unge - Diskrimination på arbejdsmarkedet - Mangel på praktikpladser

6 - Arbejdsløshed blandt etniske minoriteter (v. Jobcenterchef, René Ansbøl) Præsentation af tal, tendenser og indsatser. Evt. med særligt fokus på de unge. Andet - Løbende håndtering af oplysninger, der kommer til rådet. Rådet skal reagere og bede administrationen undersøge det, når der høres om problemer. - Få de kommunalt ansatte til at forpligte sig på at fokusere på integration. - Fokus på unge kriminelle, der gerne vil tilbage på rette spor. Ballerup Kommunes projekt GenKrim kan eventuelt involveres. - Hashmisbrug blandt etniske minoriteter. Også piger. Behov for oplysning om, hvor man kan søge hjælp. Konkrete forslag: - Tilbyde IT-kurser til indvandrere og derigennem lære om internet og læse aviser m.v. - Samarbejde med andre kommuners integrationsråd. Ishøj Kommunes Integrationsråd vil gerne udveksle erfaringer. - NyDansk Ungdomsråd under Dansk Ungdoms Fællesråd afholder blandt andet grundlovsdag målrettet nydanskere. Der kunne afholdes arrangementer sammen med dem, eller Ballerup Multikulturelle Forening kunne opfordres til at lave et arrangement sammen med dem. - Synlighed ved rådets arbejde. Forslag om at invitere en fotograf fra Ballerup Bladet til næste møde. Ved weekendseminaret kan der laves en længere artikel om rådets visioner m.v. Der kan også afholdes møde med eller hos lokale foreninger. - Servicestrategien og budgettet (Økonomidirektør Ole Nielsen) Økonomien behandles dog også på det ekstraordinære møde om de kommende besparelser på det kommunale budget fra Hvervning af plejefamilier med anden etnisk baggrund (Servicestyrelsen)

7 Alle de nævnte fokusområder og konkrete forslag kan selvfølgelig kombineres på tværs af de overordnede temaer. Det vil sandsynligvis også være muligt at indkalde oplægsholdere til alle de dele, som kommunen arbejder med. Integrationsrådets prioritering Skoleområdet blev af alle fremhævet som et emne, der er særdeles vigtigt, og som derfor kan behandles som det primære punkt på dagsordenen ved rådets kommende møde d. 29. april. På det næstfølgende (formelle) møde i juni behandles handleplanerne til integrationspolitikken. Handleplanerne beskriver, hvilke nye tiltag som de forskellige dele af kommunen arbejder med at sætte i værk i de kommende år. Derudover er der et enkelt møde i august inden weekendseminaret i efteråret. Det kunne være med fokus på nogle af de mange ideer under temaet Kommunikation. Ved weekendseminaret skulle rådets medlemmer dermed gerne have opnået et basalt kendskab til kommunens virke på integrationsområdet og en særlig viden inden for udvalgte temaer. Dermed vil rådet på weekendseminaret være i stand til at opstille vision, mission og mål for rådets arbejde i den efterfølgende periode. Det blev foreslået at medbringe listen over temaer som bilag til hvert møde. Bilag: Forslag fra rådets medlemmer til fokusområder: Modtageklasser Unges ledighed Synlige aktivitetstilbud Katalog over integrationstilbud (papirspjece) Samarbejde med projektet i Hede-Magleparken Lektiehjælp Børn med anden etnisk baggrund udmeldes af BFO erne Læring og uddannelse 0 18 år Diskrimination på arbejdsmarkedet Udmeldelser/frafald på erhvervsskolerne Formidling af succeshistorier Integrationspris i Ballerup Kommune Vigtigt at introducere den individuelle tankegang til kollektivt tænkende Trygpulje, ansøgning Katalog over rollemodeller Kampagne i Ballerup benyt Ballerup Bladet Børn/unge, deltagelse i sport, idræt og fritidsaktiviteter Formidling og information til borgere med anden etnisk baggrund generelt IT-kurser Samarbejde med andre Integrationsråd Dialogmøder v. dialogbænke

8 Hvordan hjælper vi unge kriminelle tilbage på sporet Ud af hashmisbrug