BEREDSKAB TIL STØTTE AF SÅRBARE ELEVER PÅ KTS Frederiksberg

Transkript

1 BEREDSKAB TIL STØTTE AF SÅRBARE ELEVER PÅ KTS Frederiksberg

2 1.6 Beredskab 5. Interne tiltag sættes i værk ** Mistanke om mistrivsel kan opstå når en elevs adfærd er påfaldende. Mistanken kan også komme i forbindelse med, at en elev har meget fravær, eller har vanskeligheder ved at følge med i undervisningen, og der ikke umiddelbart er nogen synlig årsag hertil. Beredskabet skal iværksættes, når bekymringen for en ung opstår. Det er den enkelte lærers ansvar at handle på mistanke om mistrivsel hos en elev. Den ansatte skal tage udgangspunkt i nedenstående beredskabsplan, hvis vedkommende er bekymret for en elevs trivsel. Modellen viser den ansattes handlemuligheder. 2. Læreren vælger selv at have den første samtale med eleven 3. Afdækning og vurdering ift. videre tiltag 4. Den unge hjælpes videre til studievejleder 4. Sagen drøftes med lærerteamet (orientering og vurdering) 5. Brobygning til andre tilbud 1. Bekymring for elev 2. Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærerteamet * 3. Orientering og vurdering i samarbejde med lærerteamet 4. Læreren har en samtale med eleven (afdækning og vurdering) 5. Den unge hjælpes videre til studievejleder 4. Kontaktlæreren har en samtale med eleven (afdækning og vurdering) 5. Interne tiltag sættes i værk 2. Læreren overdrager sin bekymring til kontaktlæreren, der har den første samtale med eleven 3. Afdækning og vurdering i ft. videre tiltag 4. Sagen drøftes med lærerteam (orientering og vurdering) 4. Den unge hjælpes videre til studievejleder 5. Interne tiltag sættes i værk *Orientering og vurdering foregår i lærernes fælles forberedelsestid **Interne tiltag kan f.eks. være at sætte eleven i kontakt med en mentor, intern psykolog eller at lave en særaftale med eleven i forhold til undervisningen (se mere om særaftaler under punkt 1.5.6) 5. Brobygning til eksterne tilbud

3 Indhold 1 Baggrund Formål Grundlæggende holdninger til arbejdet med sårbare elever Ramme for lærernes arbejde med sårbare elever Ansvarsområder Beredskab Henvisningskatalog Interne tilbud på KTS Frederiksberg (Julius Thomsens Gade) Externe tilbud. Henvisningsmuligheder i forhold til elever med misbrugsproblematikker Henvisningsmuligheder i forhold til elever med psykiske problemer Henvisningsmuligheder i forhold til elever med sociale problemer Foreninger Beredskabsplanen, til støtte af sårbare elever på KTS Frederiksberg. Er resultatet af et samarbejde i 2011 mellem KTS og Psykiatrifonden Forfattere: Skolens ansatte, repræsenteret af en skrivegruppe Layout: KTS Mediegrafiker SKP Omslag: Ole Gisselbæk Grafisk design: Kamilla Klausen og Marlene Egerup Første oplag 2012: 400 eksemplarer Printet og færdiggjort på KTS, af Grafisk teknikerelever, på skolens udstyr Ordrenr.: Baggrund På KTS Frederiksberg oplever vi elever, som er ramt af psykiske problemer, sociale problemer eller misbrugsproblemer eller en blanding heraf. Disse udfordringer gør det svært for nogle elever at gennemføre uddannelsen tilfredsstillende, da de ofte oplever følelsesmæssige belastninger, problemer med koncentration, tristhed, manglende overskud m.m. De står med andre ord i en situation, hvor de er særligt sårbare, og derfor har brug for støtte. Det vil vi som skole forholde os aktivt til. Vi ønsker en rummelig skole: En skole som ikke stigmatiserer eller marginaliserer mennesker pga. psykisk sårbarhed og social status. Derfor er det elevens faglighed, motivation og evne til at deltage på uddannelsen der er afgørende for, at eleven kan gå på skolen. Vi løser en vigtig opgave for den enkelte og samfundet. Støtte til sårbare elever er en del af den opgave. Vi ser anerkendelse som en vigtig forudsætning for engagement og initiativtagen. Vi gør derfor en indsats for at have en anerkendende tilgang til eleverne på skolen, også dem der har det svært. På den baggrund har vi i samarbejde med PsykiatriFonden udarbejdet dette beredskab, som skal sikre en kvalitet og ordentlighed i vores arbejde med sårbare elever under hensyntagen til fællesskabet. 1.1 Formål Det overordnede formål med beredskabet er at yde tidlig indsats og kvalificeret støtte til de elever på KTS Frederiksberg, som er ramt af psykisk sårbarhed, sociale problemer eller har misbrugsproblemer. Beredskabet skal være med til at sikre: At vi som skole bliver endnu bedre til at rumme og støtte sårbare unge igennem uddannelsen. At færre elever falder fra uddannelsen, fordi vi bliver bedre til at se deres signaler på mistrivsel. At vores støtte bliver så kvalificeret som muligt, så eleven oplever anerkendelse og kontinuitet i den støtte vi kan tilbyde eleven. At elever, som har brug for behandling, hjælpes videre til de relevante tilbud. At vi som ansatte har et fælles sprog, forståelse og fodslag i arbejdet med at støtte sårbare elever. At vi som ansatte føler os klædt på og er trygge ved procedurer, forpligtelser og beføjelser i forbindelse med støttearbejdet. At vi sender et tydeligt signal til elever, fremtidige kolleger og samarbejdspartnere om, at vi er en skole som prioriterer trivsel, forebyggelse og inklusion. 1

4 1.2 Grundlæggende holdninger til arbejdet med sårbare elever På KTS Frederiksberg prioriterer vi trivsel både blandt elever og ansatte. Derfor har vi udarbejdet dette beredskab, som skal kvalificere vores arbejde med at støtte sårbare elever i uddannelse. Vi har holdninger til, hvordan man som uddannelsesinstitution forholder sig til denne elevgruppe. Og vi ønsker tydelighed og gennemsigtighed omkring disse holdninger Psykisk sårbare unge Psykisk sårbare elever udgør en bred gruppe: Ambitionen er, at vi på KTS Frederiksberg kan rumme elever som kæmper med alt fra forbigående mistrivsel til psykiatriske problemstillinger. Det afgørende er ikke elevens diagnose, men derimod elevens tilgang, motivation og evne til at deltage i undervisningen. Vi vil være en skole, hvor de elever som oplever psykiske problemer føler sig set og forstået. Derfor går vi i dialog med eleven om de udfordringer eleven oplever, og sammen vurderer vi, hvad elevens udfordringer betyder for skolegangen. Rummelighed betyder, at vi er fleksible, når det handler om f.eks. afleveringer og deltagelse i belastede perioder. Men vi vil have en kontinuerlig dialog og gensidig evaluering elev og lærer, mentor og studievejleder imellem, således at støtten tilpasses elevens behov og situation i øvrigt. Som ansatte på KTS Frederiksberg har vi en forpligtigelse til at reagere, når vi bliver opmærksomme på elever, som mistrives Socialt udsatte elever Nogle af de elever, som går på vores skole, kæmper med sociale problemer i en sådan grad, at det påvirker deres mulighed for at indgå i uddannelsen på lige vilkår med andre elever. Dette kan være elever med massive problemer såsom det at være uden bopæl, mangle økonomisk grundlag i form af indtægt eller massive gældsproblematikker. Som skole kan vi ikke løse disse elevers konkrete problemer det er en opgave som kræver socialforvaltningens involvering. Som ansatte på KTS Frederiksberg har vi dog en forpligtigelse til at gå i dialog med de unge som kæmper med sociale problemer og vejlede dem ift., hvor de kan få den hjælp, som de har behov for Elever med misbrugsproblemer Risikoforbrug og misbrug af stoffer og alkohol er både en trussel mod elevens psykiske og fysiske helbred, samt en potentiel stor barriere for at gennemføre en uddannelse. Derfor har vi en aktiv og synlig rusmiddelpolitik på vores skole. Vi tolererer ikke indtagelse af euforiserende stoffer på skolens område. Salg af euforiserende stoffer vil medføre politianmeldelse og bortvisning. Alkohol må kun indtages ved særlige lejligheder (f.eks. fester) med skoleledelsens godkendelse. Brud på disse regler medfører en advarsel. Et gentaget brud vil medføre udskrivning af uddannelsen. Vi ønsker en rusmiddelpolitik som fordrer dialog mellem ledelse, ansatte og elever. Denne dialog er vigtig at kunne opretholde både ift. den brede elevgruppe og ift. de elever som kæmper med misbrugsproblemer. Derfor har vi en rummelig og konsekvent rusmiddelpolitik på KTS Frederiksberg vi vil hjælpe de elever som er udfordret på dette område ikke støde dem fra uddannelsen. Vi skal reagere, når vi som ansatte ser tegn på misbrug eller risikoforbrug. Det betyder, evt. at elever som f.eks. er synligt påvirkede skal konfronteres og sendes hjem for resten af dagen. Alle elever som udviser tegn på misbrugsproblemer, tilbydes en afdækkende samtale med lærer, mentor el. studievejleder. Eleven gøres opmærksom på forskellige tilbud om misbrugsbehandling. Elever, som vurderes at have misbrugsproblemer i sådan en grad, at deres mulighed for at deltage i undervisningen og gennemføre uddannelsen er stærk begrænset, skal påbegynde behandling for at kunne fortsætte på uddannelsen. Som ansatte på KTS Frederiksberg har vi en forpligtelse til at reagere på tegn på misbrugsproblemer hos eleverne. Som skole har vi en forpligtelse til at have en synlig og tydelig rusmiddelpolitik, således at både ansatte og elever er bekendte med og trygge ved skolens regler og muligheder for hjælp. 1.3 Ramme for lærernes arbejde med sårbare elever Følgende punkter, danner rammen for arbejdet med sårbare elever på KTS Frederiksberg Kommunikation og vidensdeling i lærerteamet For at kunne yde den bedste støtte i forhold til sårbare elever, skal der være en kontinuerlig vidensdeling både internt i lærerteamet men også mellem lærerteams, studievejledere og ledelse. Det er væsentligt, at den enkelte lærer ikke føler sig alene om opgaven med at hjælpe en sårbar elev. Såfremt den enkelte lærer har en bekymring vedrørende en sårbar elev, skal der være afsat tid på teammødet, hvor læreren kan orientere resten af teamet omkring bekymringen og det videre handleforløb kan drøftes. Det er i disse situationer teamets opgave at give tilbagemeldinger i forhold til deres oplevelser og/eller vurdering omkring den unge. Såfremt den pågældende lærer har brug for det, drøftes det videre handlingsforløb med teamet. Eksempelvis, hvad er næste skridt? Hvem påtager sig opgaven med at tale med den unge? Hvem har tovholderfunktionen mm.? Teamet beslutter, om der er andre ud over teamet, der bør have kendskab til bekymringen, og som skal inddrages i forløbet (se forhold, hvor ledelsen skal inddrages under punkt 1.5.1). 2 3

5 1.3.2 Kollegial sparring Da arbejdet omkring sårbare elever periodevis kan fylde meget, er det vigtigt med et formaliseret rum, hvor der kan finde kollegial sparring sted. Den kollegiale sparring skal hjælpe med at mindske stress blandt lærerne. Det er et sted, hvor man kan drøfte vanskelige problemstillinger vedrørende sårbare unge og udvikle praksis på området. På KTS Frederiksberg arbejder vi med kollegial sparing på følgende måde: Den enkelte lærer har mulighed for at modtage sparring omkring arbejdet med sårbare elever. I den kollegiale sparring er der mulighed for at drøfte egen praksis og handlemuligheder. Den kollegiale sparring finder sted i lærerteams.teamet aftaler indbyrdes, hvordan man vil arbejde i gruppen. Man kan f.eks. arbejde med reflekterende teams som metode. Der skal være mulighed for at indkalde ekstraordinært til kollegial sparring, hvis der har været en alvorlig hændelse på skolen. Ledelsen informeres i disse tilfælde herom. 1.4 Ansvarsområder På KTS Frederiksberg har vi et fælles ønske om at støtte sårbare elever og et fælles ansvar for at løse denne opgave. Men det er vigtigt, at vi hver især tager et ansvar for arbejdet med sårbare elever. Det mindsker risikoen for at elever, som har brug for støtte, bliver tabt i processen. Nedenfor er beskrevet, hvordan den enkelte ansatte og elev på KTS Frederiksberg tager ansvar for arbejdet med sårbare elever Læreren Det er lærerens ansvar at handle på mistanke om mistrivsel hos en elev. Det kan være ved selv at tage en afdækkende samtale med eleven, ved at tage sin bekymring op i lærerteamet eller ved at gå videre med sin bekymring til kontaktlæreren med henblik på, at denne tager en samtale med den unge (1.6). Hvis læreren får bekræftet en mistanke om mistrivsel hos en elev, er det lærerens ansvar at dele sin viden om eleven med lærerteamet. Det er lærerens ansvar at underrette ledelsen, hvis læreren får kendskab til et af følgende forhold: Trusler Selvmordsrisiko Indtagelse og/eller salg af rusmidler på skolen Vold/voldsom adfærd Forhold som kræver underretninger til kommunen vedrørende unge under 18 år. Det er kontaktlærerens ansvar at spørge ind til elevernes trivsel under kontaktlærersamtalerne, og at tage notater ved disse samtaler, som kan bruges ift. vidensdeling Lærerteamet Det er lærerteamets ansvar at elevsager gøres til et fast punkt på møderne, og at der skrives referat (når det vurderes relevant), som sendes til lærerteamet, mentorer, studievejledere og ledelse. På den måde sikrer vi vidensdeling lærerne imellem og der skabes grobund for en fælles forståelse for de sårbare elevers situation. Det er lærerteamets ansvar at organisere kollegial sparring Studievejlederen Det er studievejlederens ansvar at reagere på viden om mistrivsel hos en elev. Det kan være ved at have samtaler med eleven i studievejledningen, eller det kan være ved at henvise eleven videre til anden professionel hjælp, hvis det vurderes nødvendigt. Hvis studievejlederen har henvist en elev videre til et tilbud, der ligger uden for KTS Frederiksberg, skal studievejlederen og elev aftale en opfølgende samtale. Det er studievejlederens ansvar sammen med de implicerede lærerteams og uddannelseslederen at der indgås en aftale og skrives et notat til administrationen, hvis en elev i en periode skal have særlige uddannelsesbetingelser (mødetider, nedsat tid etc.) Mentoren Det er mentors ansvar gennem støtte, rådgivning og vejledning at medvirke til at sikre, at eleven får et uddannelsesforløb, der for den enkelte er præget af kvalitet, tryghed og nærvær. Mentoren noterer, i samarbejde med studievejlederen, hvilken støtte, der gives den enkelte elev Ledelsen Det er ledelsens ansvar at støtte op om lærernes arbejde med sårbare elever. Ledelsen støtter op om kompetenceudvikling hos lærerne med opkvalificerende kurser i forhold til arbejdet med elevernes trivsel. Det er ledelsens ansvar, at der bliver fulgt op på nærværende beredskab. Ledelsen indhenter løbende information fra lærerne om deres arbejde med beredskabsplanen (blandt andet på personalemøder), og ledelsen sørger for, at denne bliver evalueret efter behov. Ledelsen har ansvar for, at der er lokaler og tid til rådighed til kollegial sparring for lærerne i deres arbejde med sårbare elever. Det er ledelsens ansvar at tage stilling til elever, der pga. deres opførsel ikke kan være i klassen indtil et nyt tilbud tager over. Ledelsen forhører sig hos de involverede, inden der tages en beslutning. Det er ledelsens ansvar at reagere på henvendelser angående de i stk nævnte forhold. 4 5

6 1.4.6 Eleven Det er elevens ansvar at møde op til undervisningen og at give skolen besked ved sygdom. Eleven har ligeledes ansvar for, at egne kontaktoplysninger er opdaterede således, at en lærer altid har mulighed for at få fat i en elev også hvis eleven er fraværende. Hvis man som elev oplever at mistrives i en sådan grad, at det påvirker studiet, har eleven ansvar for at fortælle det til én på skolen eller en anden eleven føler sig tryg ved, som videreformidler det til skolen. Som elev har man et uformelt medansvar for at reagere, hvis man oplever, at en medstuderende mistrives. Man kan i en sådan situation vælge selv at spørge ind til den medstuderende og tilbyde at lytte. Man kan også vælge at gå til en lærer eller en anden på skolen og fortælle om sin bekymring. Hvis en elev, som resultat af mistrivsel, ikke er i stand til at have et normalt fremmøde, skal der laves en plan for, hvordan eleven kan nå undervisningens mål. Planen indgås mellem elev, kontaktlærer og uddannelsesleder. Det er vigtigt at eleven samarbejder med kontaktlæreren og uddannelseslederen om at finde løsninger, og at eleven er indstillet på, at en aftale skal laves på en måde, så den påvirker den daglige undervisning så lidt som muligt. Under forudsætning af elevens accept orienteres elevens hold om, at der er indgået en særaftale med eleven. Aftalen skrives ned og lærerteamet orienteres om aftalen og dens konsekvenser for elevens videre uddannelsesforløb. Eleven skal ved indgåelse af en særaftale tilbage på almindelige vilkår så snart det er muligt. Eleven har et ansvar for at overholde aftaler der indgås med skolen på baggrund af skolens beredskab. Hvis eleven ikke overholder de indgåede aftaler, forbeholder skolen sig retten til at afslutte elevens uddannelsesforløb. 1.5 Beredskab Mistanke om mistrivsel kan opstå når en elevs adfærd er påfaldende. Mistanken kan også komme i forbindelse med, at en elev har meget fravær, eller har vanskeligheder ved at følge med i undervisningen, og der ikke umiddelbart er nogen synlig årsag hertil. Beredskabet skal iværksættes, når bekymringen for en ung opstår. Det er den enkelte ansattes ansvar at handle på mistanke om mistrivsel hos en elev. (Se model 1.6 i omslaget) Den ansatte skal tage udgangspunkt i nedenstående beredskabsplan, hvis vedkommende er bekymret for en elevs trivsel. Modellen viser den ansattes handlemuligheder Tovholderfunktion Tovholderfunktionen varetages som udgangspunkt af den person, som i beredskabsplanen har den primære kontakt til eleven på det givne tidspunkt. Når den første kontakt er etableret, er det således læreren eller kontaktlæreren, der er tovholder i forhold til at handle i overensstemmelse med beredskabsplanen, orientere eleven og lærerteamet og følge op på eleven. I det øjeblik eleven er overdraget til studievejledningen, vurderes det, hvem der er den mest hensigtsmæssige som tovholder. Tovholder forpligter sig til at orientere alle relevante parter i sagen Fastholdelse frem til et nyt tilbud Såfremt beredskabet er sat i værk omkring en sårbar elev, og det vurderes, at eleven ikke kan varetage sin skolegang, bestræber vi os på, at støtte og fastholde eleven i perioden frem til at et nyt tilbud kan tage over. Den konkrete planlægning af dette foretages i et samarbejde mellem lærerteamet, tovholderen og ledelsen Overholdelse af aftaler Såfremt eleven ikke overholder de aftaler, der er lavet på baggrund af det beredskab der er sat i værk, kan KTS Frederiksberg forbeholde sig retten til at afslutte elevens skoleforløb. 2. Henvisningskatalog Følgende er et katalog over de interne og eksterne tilbud, KTS Frederiksberg har mulighed for at aktivere og bygge bro til i situationer, hvor elever mistrives. Hvert afsnit indeholder en visuel fremstilling af henvisningsmuligheder, samt en efterfølgende beskrivelse af de enkelte tilbuds indhold og referencer til relevante fagpersoner. Henvisningskataloget afsluttes med en oversigt over foreninger der har forskellige tilbud til mennesker, som er ramt af psykisk sygdom og til deres pårørende. På deres hjemmesider kan der indhentes nyttig information om relevante emner. 6 7

7 INTERNE TILBUD 2.1 Interne tilbud på KTS Frederiksberg (Julius Thomsens Gade) STUDIEVEJLEDNING kan tale uforstyrret sammen. Vejlederen har tavshedspligt, og aftaler med eleven hvad andre instanser (kontaktlærer, lærere, psykologer) skal orienteres om. Studievejlederne arbejder tæt sammen med kontaktlærere og mentorer. Det er studievejlederne, der visiterer elever videre til skolens psykologordning, afdelingens mentorer og psykiatrifondens tilbud. KONTAKTLÆRER MENTOR Mentor Formålet med mentorordningen er at støtte sårbare elever, der gerne vil gennemføre deres uddannelse, men har brug for særlig bevågenhed for at gennemføre. Vi har valgt en voksenmentorordning, da vi mener at den bedst udfylder behovet. Vores mentorordning består først og fremmest af en tæt voksenkontakt. PSYKOLOG Mentoren fungerer som elevens rådgiver som hjælp til gennemførelse af uddannelsen. Sammen lægger mentoren og eleven et program om det der kunne være brug for. Det kan eksempelvis være: Studievejleder Der er tilknyttet 2 vejledere til afdelingen KTS Frederiksberg. Vejledningen har åbent fra kl mandag til torsdag og fredag fra kl Eleverne har både mulighed for at kigge forbi til en uformel samtale, eller bestille tid til en længere samtale. Vi har et samtalerum, hvor elev og vejleder Hjælp til overblik over skole og praktik forløb Hjælp til sproglige eller kulturelle problematikker Hjælp og støtte ved sociale eller psykiske problemer Hjælp og støtte på baggrund af diagnoser eller mistrivsel 8 9

8 Mentoren og elevens forhold bygger på gensidig tillid, og udfoldes i fortrolige samtaler. Som udgangspunkt kan man mødes 1-2 gange om ugen efter skoletid i minutter og telefonisk ved akut behov for en samtale. Elever visiteres til mentor af en studievejleder. Ved ønske om mentor skal der oplyses om hvorfor, og på hvilken måde, eleven mener, at en mentorordning kan være til gavn. Mentorordningen bruges ikke ved almindelige adfærds- eller disciplinære problemer. Sådanne elevproblemer løses fortsat i klasserne af kontaktlærer, lærer og uddannelsesleder Psykologtilbud På KTS Frederiksberg er vi tilknyttet den psykologordning, der er fælles for Københavns Tekniske Skole. Den blev etableret i 2007, og har med stor succes kunne yde hjælp til eleverne, udover den støtte som vejleder og mentor kan tilbyde. Det kan dreje sig om hændelser i elevens liv, mismod, depression eller andre problemer, der kan have betydning for elevens trivsel og mulighed for at gennemføre sit uddannelsesforløb. Vi har 2 psykologer, som har deres konsultationer skiftende på vores mange adresser. Det er studievejledningen der henviser til psykologordningen. Psykologordningen er en service til eleverne og er frivillig. Ingen elev får tid hos vore psykologer, uden selv at bede om det. Psykologerne har som vejlederne tavshedspligt, men i mange tilfælde samarbejder elev, vejleder og psykolog efterfølgende, om at lette elevens situation. Har en elev brug for at tale med en psykolog sker det via vores studievejledning. Eleven kan selv henvende sig eller kontaktlærer/ lærer kan henvende sig på elevens vegne Kontaktlærer Kontaktlæreren spørger ind til elevens trivsel under kontaktlærersamtalerne. Kontaktlærerordningen er organiseret forskelligt på de 3 områder på afdelingen (WEB-integrator, Grafisk tekniker, Mediegrafiker). Kontaktlæreren kan altid kontaktes af sine kontaktelever, hvis der er behov for dette. Eleven kontakter sin kontaktlærer enten ved at henvende sig til vedkommende direkte på skolen eller pr. mail. Kontaktlæreren udveksler mailadresser med sine kontaktelever ved start. Ved ændring eller forlængelse af uddannelsesplan på grundforløbet, forårsaget af elevens problemer, inddrages uddannelseslederen for området. Der laves en plan for det videre forløb. Hvis eleven ønsker at tage et nyt grundforløb i et andet område, efter at have afsluttet sit 1. grundforløb, er det kontaktlæreren der vurderer, om det giver mening. Kontaktlæreren skriver et OK, samt underskrift på tilmeldingen. Det nye grundforløb og formålet herfor, skrives ind i elevens uddannelsesplan

9 2.1.5 Special Pædagogisk Støtte / SPS Alt SPS støtte søges gennem studievejledningen. Ordblinde Skolen kan søge en IT-pakke for ordblinde elever. Pakken består af en bærbar PC hvor der er installeret hjælpeprogrammer for ordblinde, en scannerpen, en fladscanner, hovedtelefoner og en rygsæk til at ha det i. Med pakken følger også 10 støttetimer. Timerne bruges til at hjælpe eleven i gang med pc en. Man kan supplere IT- pakken med en diktafon, hvis der er behov for dette. For at kunne hjælpe eleven med IT pakken, er det en fordel at man har deltaget i et kursus som SU afholder med jævne mellemrum. Snak med Mette i studievejledningen hvis du er interesseret. Foreløbig har P.H., Birgitte, Jens K. og Rasmus været på kurset. Skolen har indkøbt en IT pakke, til brug for lærere, der vil øve sig. Pakken står i studievejledningen, og indeholder det samme som eleven får udleveret (på nær diktafon). En sådan haves på uddannelsesledernes kontor. Eleven skal være dokumenteret ordblind for at få glæde af en sådan IT pakke. Hvis eleven ikke har dokumentation, kan Mette i studievejledningen testwe dem, og testen bruges så som dokumentation. Da ekstra danskundervisning for ordblinde i Folkeskolen, ofte finder sted i engelsktimerne, har ordblinde tit svært ved det engelske. Engelsklærer Rasmus kan evt. give eleverne ekstra engelskundervisning. Vi kan også henvise til VUC (Voksen Uddannelses Center), som tilbyder engelsk for ordblinde som er forberedende til engelsk på 9. klasses niveau. Henvis eleven til studievejledningen, så ringer vi til VUC. VUC tilbyder ligeledes engelsk og matematik for ikke ordblinde, som også er forberedende til 9. klasse. VUC centrene har ofte tilbud om undervisning i dansk, specielt for ordblinde, men der er desværre ofte ventetid. ADHD og andre psykiske sygdomme Gennem studievejledningen, kan der søges SPS støttetimer til elever med en diagnose (evt. ADHD). Som med alt andet, der søges støtte til, skal der gerne ligge dokumentation på en diagnose. Støttetimerne gives til en eller flere lærere, der skal hjælpe eleven med at få struktureret sit undervisningsforløb. Støttetimerne læreren bruger, skrives på en seddel, med teksten: SPS timer brugt på elevxxx. Påfør desuden elevens CPR nummer. Handicaphjælp Tolk og hjælpemidler til fysisk handicappede søges også gennem SPS via studievejledningen

10 EXTERNE TILBUD 2.2 Henvisningsmuligheder i forhold til elever med misbrugsproblemer EGEN LÆGE FREDERIKSBERG KOMMUNES RÅDGIVNINGS- CENTER U-turn MARIJUANA ANONYMOUS U-TURN STUDIEVEJLEDNING STOF- RÅDGIVNINGEN SOCIAL- FORVALTNINGEN TUBA U-turn er Københavns Kommunes gratis tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. U-turn tilbyder en række forskellige forløb, som matcher forskellige unges behov. Den første kontakt med U-turn foregår gennem deres åbne, anonyme rådgivning. Den unge har også mulighed for at komme forbi i rådgivningens åbningstid. Men det er bedst, at den unge ringer til U-turn og aftaler et møde, så en medarbejder i U-turn kan afsætte den nødvendige tid og forberede det første møde med trygge rammer. U-turn tilbyder også vejledning og oplæg til lærere og ledelse på ungdomsuddannelser i Københavns Kommune. Se mere på: Studiestræde 47, 1455 København K Tlf (anonym rådgivning tirsdag og torsdag kl og onsdag kl ) Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter tilbyder rådgivning angående problemer med hash, kokain, ecstasy eller amfetamin. Rådgivningscentret tilbyder behandling for borgere i Frederiksberg Kommune samt støtte til pårørende. De unge har mulighed for at blive tilknyttet anonymt. Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter tilbyder ligeledes sparring, erfaringsudveksling og samarbejde om unge, rusmidler og stofproblemer til uddannelsessteder, ungdomspensioner og andre, som arbejder med børn og unge i Frederiksberg Kommune. Det kan være i form af samarbejdsmøder, temadage eller kurser for grupper af medarbejdere. Sdr. Fasanvej 2B, 2000 Frederiksberg Tlf (mandag til onsdag kl , torsdag kl , fredag kl )

11 2.2.3 Stofrådgivningen i København Stofrådgivningen er et behandlingstilbud for unge op til 25 år, der har et skadeligt forbrug af rusmidler. Man kan ringe direkte til Stofrådgivningen, men som udgangspunkt vil betaling og visitation til et forløb ske gennem den unges hjemstedskommune (socialforvaltningen). Nørre Voldgade 11, 4.sal, 1358 København K Tlf Egen Læge Den unges egen læge har mulighed for afklarende samtaler og visitation til behandling for alkohol og/eller stofmisbrug Socialforvaltningen Alle borgere i Danmark har behandlingsgaranti, hvis de ønsker behandling (fra motiverende samtaler til døgnbehandling), i forhold til en misbrugsproblematik. Det er en kommunal opgave og den enkelte kommune forpligter sig, ifølge behandlingsgarantien ( 101), til at igangsætte en behandlingsplan senest 14 dage efter første henvendelse. Kontakt den unges hjemstedskommune og spørg efter fagpersoner på misbrugs eller ungeområdet. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig eller hvem, du skal tale med, så ring til Københavns Kommune Borgerservice eller Frederiksberg Kommune Borgerservice. Københavns Kommune Borgerservice Tlf Frederiksberg Kommune Borgerservice Tlf Marijuana Anonymous MA Marijuana Anonymous er et fællesskab af mænd og kvinder, som deler erfaring, styrke og håb med hinanden, så de kan løse deres fælles problem og hjælpe andre væk fra aktiv afhængighed af hash. Den eneste betingelse for medlemskab er et ønske om at holde op med at bruge hash der er intet indmeldelsesgebyr eller kontingent. Den unge kan møde op direkte fra gaden. Tilbuddet kan være særligt egnet til unge, som ønsker inspiration og motivation til at ophøre med aktuelt hashmisbrug, eller til unge som ønsker at fastholde ophør med hashmisbrug. Tilbuddet kan ligeledes være med til at styrke unge med storforbrug af hash i at få et netværk af ikke-hashrygere. MA er baseret på frivillighedsprincipper og er ikke tilknyttet nogen religiøs eller verdslig institution/organisation. Nykommermøde Tirsdag kl Dybbølsgade 41, 2. sal, København V Den Fede Frihed Torsdag kl Valdemarsgade 47, København V Søndagsmødet Søndag kl Oehlenschlægers gade 17, København V TUBA TUBA er et tilbud om gratis terapi og rådgivning af årige, med fokus på at være barn af alkoholikere. Vesterbrogade 69, 3.th, 1620 København V Tlf Hjemmesider Nedenstående er links til hjemmesider, som henvender sig særligt til unge med misbrugsproblemer og professionelle, der arbejder med unge, som har et problematisk forbrug/misbrug af rusmidler

12 SIND DISTRIKT- PSYKIATRIEN PFs PSYKOLOGTILBUD PSYKISKE PROBLEMER SOCIAL- FORVALTNINGEN EGEN LÆGE 2.3 Henvisningsmuligheder i forhold til elever med psykiske problemer PsykiatriFondens Ungdomsprojekt Individuel psykologisk rådgivning Ungdomsprojektets psykologrådgivning er et gratis tilbud til unge mellem år, som går på en erhvervsuddannelse i København og Frederiksberg kommuner, samt deres satellitafdelinger. Tilbuddet er rettet mod unge, som oplever psykologiske og sociale udfordringer, som har en direkte eller indirekte indvirkning på deres trivsel og studie. Ungdomsprojektets psykologrådgivning arbejder med mange forskellige problemstillinger, f.eks. selvværdsproblemer, ensomhed, mobning, tristhed, angst, stress, tab og sorg, koncentrationsbesvær og familie- og kæresteproblemer. Støttende og rådgivende samtaler med en psykolog kan være med til at forebygge, at elever falder fra deres ungdomsuddannelse pga. problemer. Visitation til projektets tilbud sker gennem studievejledningen på KTS Frederiksberg. Grupper Ungdomsprojektet har ligeledes en række løbende gruppetilbud til unge, som tager udgangspunkt i forskellige temaer og udfordringer unge kan opleve. Der var i efteråret 2011 blandt andet følgende grupper: Gruppen for unge der er grebet af tristhed Gruppen for unge mænd Gruppen for unge der oplever præstations- og eksamensangst Ungegruppen hvor vi taler om det der fylder Har du spørgsmål vedrørende den psykologiske rådgivning eller grupperne, så kontakt os via mail på henvisning@tabu. dk eller ring til psykologfaglig koordinator Mette Haaning på tlf Du kan få mere information om PsykiatriFondens Ungdomsprojekt på hvor du også kan læse om projektets øvrige tilbud, herunder elev og læreroplæg Egen læge Lægen har mulighed for at henvise den unge til psykiater, enten i psykiatrien eller hos en privat praktiserende. I andre tilfælde kan lægen henvise den unge til psykolog med tilskud gennem sygesikringen, f.eks. hvis den unge er ramt af let til moderat depression. Tilskuddet medfører, at den unge selv skal betale en tredjedel af psykologens honorar. Se mere om i hvilke situationer man kan få tilskud på: Socialforvaltningen I tilfælde hvor en elev ikke har mulighed for at benytte gratis tilbud, og hvor det ikke er muligt at finansiere egenbetaling, er det muligt at søge om økonomisk tilskud (engangsydelse) eller fuld betaling af et psykologforløb i den unges hjemstedskommune. Københavns Kommune Borgerservice Tlf Frederiksberg Kommune Borgerservice Tlf Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig eller hvem, du skal tale med, så ring til Københavns Kommune Borgerservice eller Frederiksberg Kommune Borgerservice

13 2.3.4 Tilbud på hospitaler centre og psykiatriske skadestuer Behandling af psykiske sygdomme er forankret i distriktspsykiatrien, ambulatorier eller i forbindelse med indlæggelse på psykiatriske hospitaler. Der eksisterer desuden opsøgende teams for særlige grupper, samt misbrugs, forsorgs og krisetilbud. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Amager Digevej København S Tlf Skadestue: Tlf Nattelukket kl Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard Ballerup Tlf Skadestue: Tlf Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65, opgang Gentofte Tlf Skadestue: Tlf Nattelukket kl Psykiatrisk Center Glostrup Ndr. Ringvej Glostrup Tlf Skadestue: Tlf Psykiatrisk Afdeling Hvidovre Brøndbyøstervej Brøndby Tlf Skadestue: Tlf Psykiatrisk Center København Tuborgvej 235, bygning Kbh. NV Tlf Skadestue: Tlf SIND SIND Ungdomstilbud for psykisk sårbare unge. Sind Ungdom tilbyder samtalegrupper til psykisk sårbare unge mellem år. Her kan unge sammen med andre unge og en psykolog få talt om de ting, der kan gøre livet svært. Gruppeforløbene holdes i hyggelige omgivelser i lokalerne i Sølvgade 34, og den unge har sammen med de andre deltagere selv indflydelse på, hvad de vil tale om. Sind Ungdomspsykolog er med til at guide samtalen, så de unge får vendt de problemer, der er vigtige for dem. Mail: unggruppe@sind.dk eller kontakt psykolog Diana Kjøller på tlf Slotsgade 2, 2. sal, 2200 Kbh. N Tlf (tirsdag og torsdag kl telefonisk/ personlig henvendelse) 2.4 Henvisningsmuligheder i forhold til elever med sociale problemer Socialforvaltningen tuelt rådgivning om kommunalt anviste boliger. Kontakt den unges hjemstedskommune og spørg efter en socialrådgiver inden for det sociale område. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig eller hvem, du skal tale med, så ring til Københavns Kommune Borgerservice eller Frederiksberg Kommune Borgerservice. Københavns Kommune Borgerservice Tlf Frederiksberg Kommune Borgerservice Tlf Den Sociale Døgnvagt: Hos Den Sociale Døgnvagt kan Københavns Kommunes borgere i alle aldre få råd og støtte til at klare øjeblikkelige vanskeligheder og eventuelt blive henvist til yderligere hjælp. Bernstorffsgade 15, 1577 Kbh. V Tlf (døgnåbent) Transmogriffen Værested for unge mellem 15 og 30 år, som har personlige og sociale problemer. I Transmogriffen arbejdes der ud fra ung til ung princippet og hjælp til selvhjælp. Medarbejderne arbejder alle på frivillig basis og er desuden kendetegnet ved, selv at være unge mellem år. Psykiatrisk Center Frederiksberg Nordre Fasanvej 57, hovedvejen, indgang Frederiksberg Tlf Skadestue: Tlf Psykoterapeutisk Center Stolpegård (Region Hovedstaden) Centret tilbyder samtalebehandling (psykoterapi) af psykiske lidelser. Tlf (mandag-torsdag kl , fredag kl ) De kommunale socialforvaltninger har ansvar og mulighed for at iværksætte sociale støttetilbud som f.eks. en støttekontaktpersonsordning, hvor den unge har mulighed for at få socialpædagogisk støtte uden for skolens rammer. I forbindelse med manglende bolig eller hjemløshed er der mulighed for at søge om økonomisk ydelse eller lån til indskud og even

14 Griffenfeldsgade 50, stuen, 22 København N Tlf (søndag til torsdag kl ) Ventilen Mødesteder for stille og ensomme unge mellem 15 og 25 år. Ventilen har 14 mødesteder rundt om i Danmark, hvor der arbejdes ud fra ung til ung princippet og hjælp til selvhjælp. Der er i de lokale afdelinger masser af sociale arrangementer og aktiviteter i løbet af året. Medarbejderne arbejder alle på frivillig basis. Læssøesgade 14, baghuset, 2200 København N Tlf (onsdag kl og søndag kl ) Ungerådgivningen Et åbent, anonymt tilbud, som giver råd og vejledning til unge op til 18 år i Københavns Kommune. Der ligger 12 afdelinger som geografisk dækker det meste af København. Den unge kan møde op uden at bestille tid og har mulighed for at få rådgivende samtaler af uddannede og erfarne fagpersoner. Se de forskellige afdelinger og læs mere på: Foreninger Nedenstående foreninger har forskellige tilbud til mennesker, som er ramt af psykisk sygdom og til deres pårørende. Hjemmesiderne indeholder desuden viden om de psykiske sygdomme og anbefalinger i forhold til relevant støtte og behandling. ADHD-foreningen: Foreningen tilbyder rådgivning og vejledning til børn og voksne med ADHD og deres pårørende. Rugårdsvej 101, 5000 Odense C Tlf (hverdage kl , undtagen onsdag) Angstforeningen: Patientforening med selvhjælpsgrupper. Tlf (mandag, tirsdag, torsdag , onsdag kl , fredag kl ) Borderlineforeningen: Landsdækkende forening for personer med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline og impulsiv type, pårørende og andre interesserede. Depressionsforeningen: Landsdækkende patientforening som oplyser om depression og muligheder for behandling.depressionsforeningen har bl.a. et tilbud om lokalgrupper for patienter og pårørende. Vendersgade 22, kld, 1363 København K Tlf (hverdage og søndag kl ) OCD-foreningen: Patientforening for OCD-ramte og deres pårørende. Julius Bloms Gade 17, kld.tv, 2200 København N Tlf Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS: Dronningens Tværgade 46, 1302 København K Tlf (mandag-torsdag kl ) Anonym personlig rådgivning mandag og onsdag kl Tilbud om mailrådgivning PsykiatriFonden: PsykiatriFonden Børn og Unge har en mailrådgivning for børn og unge om psykisk sygdom og psykisk sundhed. Livslinien: Humanitær organisation, der arbejder på at forebygge selvmord og fremme trivsel. Ungonline: Ungdommens Røde Kors tilbyder chatrådgivning om f.eks. ensomhed, kærlighed, sex, mobning og forældre. (hverdage kl ) 22 23

15 2.5.2 Tilbud om telefonrådgivning PsykiatriFondens Telefonrådgivning: Anonym telefonrådgivning for personer med psykiske problemer, pårørende og professionelle. Tlf (hverdage kl , lørdag/søndag/helligdage kl ) Angstforeningens TelefonRådgivning: Tilbyder personlige samtaler med én, der selv har prøvet at have angst inde på livet. Tlf (mandag, onsdag og torsdag kl , søndag kl ) Børnetelefonen: Anonym rådgivning fra Børns Vilkår til alle børn og unge. Rådgiverne er voksne. Tlf (mandag-torsdag kl , fredag kl ) Sexlinien for Unge: Råd og vejledning om seksuelle spørgsmål. Tlf (hverdage kl ) Ungdomstelefonen: Telefonisk rådgivning for årige under Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Rådgivning omkring seksualitet, homoseksualitet, følelser, sex, venner og familie. Tlf (tirsdag kl ) Ung på Linie: Projekt under Ungdommens Røde Kors. Tilbyder anonyme samtaler om f.eks. ensomhed, kærlighed, ubehagelige oplevelser, sex, mobning, forældre. Tlf (hverdage kl , søndag kl ) Linien: Anonym rådgivning, når sindet gør ondt. Tlf (alle dage kl ) Livslinien: Humanitær organisation, der arbejder på at forebygge selvmord og fremme trivsel. Tlf.: (alle dage kl ) 24

16 I efteråret 2011 indgik KTS Frederiksberg og Psykiatrifonden et tæt samarbejde, om hvordan vi som skole, kan støtte sårbare elever gennem deres uddannelsesforløb. Samarbejdsprocessen udmøntede sig i denne Beredskabsplan til brug for alle ansatte på afdelingen. Kim Larsen Inspektør 02866