STU IBOS. og andre tilbud til unge med et synshandicap. STU.indd 1 14/08/11 21:06:52

Transkript

1 STU IBOS og andre tilbud til unge med et synshandicap STU.indd 1 14/08/11 21:06:52

2 UDDANNELSE FOR LIVET Der skal både personlige, sociale og faglige kompetencer til at træde ind i et voksenliv med eller uden et job, og Instituttet har øje for alle sider 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015 lyder en politisk ambition, som halter, selvom den nærmer sig sin skæringsdato. Hver femte unge kommer nemlig ikke længere end ud af folkeskolen og typisk med en følelse af nederlag. Et synshandicap kan være en del af forklaringen. For nok behøver dårligt syn langt fra at give problemer, men hos nogen efterlader ti års skolegang store huller i de faglige kundskaber, også selvom de fik hjælp undervejs. For andre er det vanskeligt at være med i et socialt fællesskab og få venner, og endnu sværere kan det være at acceptere, at et synshandicap er en del af ens vilkår og identitet. Resultatet kan være ringe tillid til sig selv og fremtiden, og så kan Instituttets mange tilbud til unge gøre en forskel. Ikke bare som smukke ord, men som en konkret gevinst vi kan konstatere. Nogle kommer videre efter et par timers vejledning og afklaring, nogle bruger et år på ungekurset, mens andre har gavn af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU en. I alle tilfælde fokuserer Instituttet på, at man skal kunne gå på tre ben for at have et godt liv. Livsduelighed handler om både personlige, sociale og faglige kompetencer, og vi tager altid bestik af, om der skal støtte til på alle eller få fronter. Vores vurdering hviler på mere end 150 års erfaring og en højt specialiseret personalegruppe samlet på et sted, så derfor tør jeg godt at sige, at det nytter og betaler sig. Klaus Høm Leder af Instituttet for Blinde og Svagsynede STU.indd 2 14/08/11 21:06:52

3 DET ANDRE BARE GØR Fællesskab og faglig ekspertise ruster unge til at stå på egne ben At gå på restaurant, sætte sit hår, begå sig i trafikken, dividere, stave til demokrati eller vide, hvad de laver på Christiansborg. Det er i princippet færdigheder, alle skal lære - for nogle tager det bare længere tid og kræver et miljø, der ved, hvad det indebærer at være ung med et synshandicap. Det gør teamet bag STU IBOS. Forskellige fag En ungdomsuddannelse på Instituttet bliver altid sammensat, så den dækker den enkeltes behov. Man kan vælge almindelige fag som dansk, matematik og engelsk, men også syns specifikke fag. Her lærer man eksempelvis at bruge IT, talesyntese, forstørrelse, punkt skrift eller særlige systemer i praktiske opgaver så som at lave mad, købe ind eller gøre rent. Derudover har mange gavn af at lære at færdes udendørs eller gå med den hvide stok. Sansetræning, svømning og andre idrætsformer er også en del af skemaet, fordi det er typisk grænseoverskridende og uvant at udfordre kroppen, når øjnene ikke fungerer optimalt. Og så kan Instituttet tilbyde et professionelt musikmiljø med eget orgelhus, musiklokaler, lydstudie og musikuddannede undervisere. Projekter Ungeuddannelserne rummer også projektarbejde, som både har et konkret indhold og handler om at lære almene færdigheder. Det første år fokuserer eleverne primært på nære, personlige emner som venskab og livshistorie, året efter arbejder de med samfunds spørgsmål, og på STU ens sidste år handler det om arbejdsmarked, erhverv og bolig for at forberede sig på fremtiden. Undervejs er eleverne blandt andet i praktik, på udflugter og udlandsrejser, og en gang om året laver de en teaterforestilling. Samvær og identitet Som noget helt unikt kan Instituttet samle unge fra hele landet. Det giver mulighed for at de kan spejle sig i hinandens måde at håndtere deres handicap og samtidig være i et fællesskab, hvor synsproblemer ikke altid er i centrum. Det trygge miljø gør det for eksempel legalt at lære at gå ud at spise eller få styr på typiske ungdomsspørgsmål som, hvordan ser jer ud, hvordan tackler jeg andres reaktion, finder venner og en kæreste. Målet er, at synshandicappet bliver en del af de unges identitet - bare ikke den vigtigste. STU.indd 3 14/08/11 21:06:52

4 ET NYT BLIK De gamle venner så normalt, de nye er blinde eller svagsynede. Et sted midt imellem leder Luna efter, hvem hun er Luna Egeskov Malthe Olsen er lige fyldt 18 år, og hendes syn er det samme som altid, men det er synet på det ikke.»nogle gange ligger jeg i min seng og tænker, at jeg kun ser på det ene øje. Det er først ved at gå op for mig nu, at jeg er svagtseende.«i folkeskolen havde Lunas venner og klassekammerater ingen synsproblemer, og hun talte sjældent om sine egne, men hun havde indlæringsvanskeligheder og derfor begyndte Luna på Instituttets ungdomsuddannelse, STU IBOS. Det har givet et nyt blik på både det faglige og synet. Irriterende tanker Bandet Green Day og musik i det hele taget fylder meget i Lunas liv. Og så vennerne. Sådan har det altid været, nu har hun bare fået nye på godt og ondt.»det er rart at tale med nogen, der fejler det samme - eller fejler og fejler. Jeg har aldrig snakket med folk sådan i detaljer om, hvordan jeg ser. Jeg plejer bare at sige, at jeg ser ikke så godt, og så spørger de ikke mere.«derfor var det et stort skridt, da Luna gik direkte fra 9. klasse til Instituttet for Blinde og Svagsynede, hvor synsbrøker, den hvide mobilitystok og hjælpemidler er en del af hverdagen. STU.indd 4 14/08/11 21:06:56

5 »Det kan godt være irriterende hele tiden at blive mindet om mit blinde øje, for tidligere tænkte jeg ikke så meget over det. Det savner jeg lidt.«til gengæld er Luna begyndt at spille guitar og har fået smag for det faglige.»jeg er blevet rigtig glad for matematik, det har jeg aldrig været før. Min lærer er god, for hvis jeg ikke forstår det, hun siger, så viser hun det. Jeg vil gerne have det i hænderne.«drømmer om job og bolig Luna synes også selv, hun har forandret sig på andre måder.»jeg er begyndt at tænke over, hvad jeg godt kan lide. Jeg er måske blevet mere moden og modig til at gøre ting.«i dag kører Lunas far hende ikke fra hjemmet i Nivå til Instituttet i Hellerup, hun rejser selv. Hun er også begyndt at lave mad og tænker på, om hun en dag måske kan klare at bo alene. Og få et job.»min tanke er, at jeg bliver massør. Jeg har lige været i praktik på massøruddannelsen, hvor vi masserede hinanden og havde det der med kroppens muskler og sådan. Og gymnastik. Der var meget at lave, og det kan jeg godt lide. Jeg vil gerne gå videre med massøruddannelsen.«stu.indd 5 14/08/11 21:07:00

6 STUIBOS Specialtilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse med sigte på at få et meningsfuldt og selvstændigt liv og eventuel uddannelse og job ALMENDANNENDE UNDERVISNING tager fat på emner som at blive voksen, kærlighed, venskab, seksualitet, fritid og at erkende sit eget handicap. SPECIFIKKE FAG er f.eks. dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, idræt og musik. Derudover er det synskompenserende undervisning i bl.a. ADL, mobility, punkt, talesyntese, notatteknik, IT og aflæsning af taktile figurer og sanseintegration. UNDERVISNINGENS PRAKTISKE DEL indeholder interne og eksterne praktikophold og bl.a. viden om offentlige tilbud og myndighedernes forskellige ansvar. STU IBOS arbejder også på Instituttets værksteder med tekstil, træ, keramik og havebrug. PROJEKTERNE indeholder både den årlige teaterforestilling, studieture og fællesspisning for alle og så det årgangsopdelte arbejde med forskellige temaer. ÅRGANGSOPDELT UNDERVISNING, hvor 1. år fokuserer på det nære og personlige, 2. år på samfundet og 3. år på arbejdsmarkedet og overvejelser om udflytning til egen eller fælles bolig. For årige der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med eller uden støtte. Alle elever har tilknyttet en fast kontaktlærer. STU.indd 6 14/08/11 21:07:01

7 ANDRE TILBUD UNGEKURSUS Få afklaret fremtidsmulighederne - det er det overordnede formål for alle på Instituttets ungekursus. Nogle kan fortsætte på en almindelig ungdomsuddannelse, når de får indhentet den faglighed, som ikke kom på plads i folkeskolen. Enkelte har gavn af at lære at acceptere og håndtere deres handicap, før de kommer videre, og andre skal tage en STU. For alle foregår undervisningen både individuelt og i grupper og spænder fra traditionelle skolefag til synskompenserende fag og vejledning om uddannelse og erhverv. Derudover er der plads til oplevelser, socialt samvær og træning af de praktiske opgaver, som hører med til at flytte hjemmefra. Ungekurset kan kombineres med undervisning på for eksempel AVU eller Hf. VEJLEDNING Uanset om du stiler efter en boglig eller praktisk fremtid, kan Instituttets studie- og ungdomsvejledere hjælpe dig med at afklare valg af uddannelse og job, give gode råd om studieteknik og trivsel i undervisningen og med dine studiekammerater. Al vejledning er individuel og retter sig mod elever i folkeskolens afgangsklasser, på gymnasiet og på videregående uddannelser, men også unge der ikke er i gang med en uddannelse. Vejledningen foregår enten på Instituttet, i hjemmet eller på uddannelsesinstitutionen og kan for eksempel handle om at undersøge syns-og læseevner, behov for kompenserende hjælpemidler, studieteknikker eller SPS. Derudover kan du via Instituttets netværk møde andre unge og høre om deres erfaringer eller deltage i et kursus om overgangen fra folkeskole til anden uddannelse. Tid og sted fremgår af hjemmesiden. PRAKTIK To uger om året kan man følge undervisningen for unge på Instituttet som et praktik-ophold og undersøge, om det er noget for en. Tidspunkter annonceres på SÆRLIG EKSPERTISE Psykiater, psykolog og neuropsykolog med speciale i synshandicap er nogle af de mange ekspert-kolleger, som Instituttets ungeteam samarbejder med. Derudover har Instituttet blandt andet ansat speciallærere, socialpædagoger, ergoterapeuter, vejledere, IT-instruktører og socialrådgivere. Kennedy Centrets øjenafdeling har også adresse på Instituttet og kan foretage optiske- og øjenfaglige undersøgelser og udredning. PAS-VURDERING Instituttet foretager PAS-vurdering af mennesker med et synshandicap. PAS er en forkortelse af Pædagogisk Afklarings System og kobler pædagogisk teori og praksis med neuropsykologi og giver et billede af, hvilke kompetencer, potentialer og læringsstil, man har. STU.indd 7 14/08/11 21:07:02

8 FRA VIRVAR TIL FOKUS Problemer og hashmisbrug er en del af den bagage, som Jonas kæmpede med tidligere, men IBOS STU og en ADHD-diagnose giver nu håb for fremtiden Nok flyder gulvet på hans værelse med t-shirts, bukser og sammenkrøllede sokker ovenpå et tæppe af spredte papirer. Men indeni hovedet er der mere orden end nogensinde. 23-årige Jonas Neistfeldt har fået styr på en del i de år, han har boet på Instituttet. Tankerne, temperamentet og troen på sig selv.»i dag kan jeg bedre fokusere på de vigtige ting frem for, at min hjerne bare kører rundt i et stort virvar. Jeg føler mig mere velafbalanceret og er blevet bedre til at se mig selv i andres perspektiv. Jeg har fået mere selvtillid.«en lidt skidt knægt Skoleskift, uvenskaber, mobning og opgivende voksne var en del af det, Jonas kendte til, da han kom til Instituttet for tre år siden.»jeg var typen, der gav op. Jeg gjorde ikke noget, bare fordi folk ville have mig til det, og jeg var vel en lidt skidt knægt, som kastede med stole i en del af min barndom. Folk har som regel bare irettesat mig uden at forklare eller give en grund, jeg kunne forstå eller acceptere, og når man i lang tid får så meget skæld ud, bliver man nok følelseskold og pisser på andre.«samtidig har Jonas et medfødt syndrom, der misdanner knoglerne i ansigt og kranie og har gjort ham blind på det ene øje og stærkt svagsynet på det andet. Men en af Jonas lærere på Instituttet troede, at der lå mere bag de dårlige erfaringer end voldsomt temperament og svære odds. En test hos Instituttets neuropsykolog og samtaler med en psykiater satte dem på sporet af ADHD, og Jonas fik medicin. Det blev et vendepunkt.»det er lidt underligt at gå og tage piller, STU.indd 8 14/08/11 21:07:05

9 men det giver ro på kroppen, så jeg kan koncentrere mig i længere tid.«lyd på skemaet Samtidig insisterede Jonas lærer på, at der skulle hold på hverdagen.»det der har gjort forskellen er nok, at vi begyndte at snakke om mit store fravær og finde ud af, hvordan jeg kunne gøre noget andet end at ryge hash.«i dag er Jonas tæt på at være glad for det faglige.»selv skolefagene er begyndt at blive interessante, fordi jeg kan koncentrere mig i længere tid. Nu handler det om at få et nogenlunde normalt liv med et job, der kan begejstre mig, så jeg kommer op om morgenen.«engang drømte han om at arbejde med IT, men der er mere teknisk engelsk terperi på supporter-uddannelsen, end han mener, han kan overkomme, så nu forsøger Jonas at være realistisk om sin interesse for musik, lyd og teknik.»det bedste ved STU er, at jeg kan bestemme noget selv, og vi kan kombinere tingene. Lige nu kan jeg bedst lide de timer, hvor jeg er i lydstudiet, og jeg vil godt arbejde med lydredigering, men hvis det ikke lykkes, så bliver det måske et ufaglært job, og så kan jeg lave lyd i fritiden.«stu.indd 9 14/08/11 21:07:06

10 EN BRED MÅLGRUPPE Synshandicap er fællesnævneren for alle unge på Instituttet. Nogle slås også med andre begrænsninger som bl.a. hørenedsættelse, autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder eller en udenlandsk baggrund, som kan tabuisere handicappet. Instituttet har erfaring med alle grupper og er vant til at arbejde med både boglige og praktisk orienterede unge. BO PÅ INSTITUTTET Nogle har adresse på Instituttet, imens de tager en uddannelse her. De har eget værelse med trådløst netværk, fælles opholdsstue med tv og pc, køkken og vaskemaskiner. Boafdelingen har plads til 30 personer og er bemandet døgnet rundt af pædagogisk personale. Om aftenen er der fælles hygge i stuens sofaer, eller man kan slappe af bag sin egen dør eller sammen med andre. Indimellem tager man på fælles udflugter, biografture, bowler, holder fest eller går en tur i Dyrehaven. Det sociale samvær og mødet med andre med nedsat syn er ofte ligeså givtigt som det faglige udbytte, og mange knytter venskaber, der rækker ud over tiden på Instituttet. ÅBENT HUS En gang om året kan unge og deres forældre besøge Instituttet og høre om mulighederne efter folkeskolen. Man får en rundvisning på Instituttet og møder både andre unge og Instituttets lærere, vejledere og socialrådgivere. Dagen er gratis og annonceres på hjemmesiden. SOMMERTRÆF Fem dage i juli kan unge med et synshandicap fra hele Danmark få et frirum og holde mini-ferie på Instituttet. Det årlige sommertræf er populært og byder som regel på videoaften, musik og ture med ledsagere til Bakken og butikker på Strøget, men der er altid plads til andre forslag. Sommertræf er for alle mellem 16 og 22 år og er en god måde at finde ud af, om Instituttets uddannelser og øvrige tilbud kunne være interessante. Sommertræf koster et mindre beløb, der dækker kost, logi og transport. Tilmelding sker via Instituttets hjemmeside. STU.indd 10 14/08/11 21:07:07

11 GODE FACILITETER Svømmehal, gymnastiksal med klatrevæg, lydstudie, kor, kantine, festsal med scene, eget orgelhus og lukket gårdhave. Alt sammen tæt på København og med gode transportmuligheder, strand og grønne områder. Det er de faciliteter, som Instituttet tilbyder i en bygning i Hellerup, der blev tegnet i 1968 særligt til personer med synsnedsættelse. Arkitekturen er prisbelønnet og tidstypisk for perioden. Huset er indrettet til at give bedst mulig tilgængelighed med ledelinjer, vinkelrette gangarealer, en voliere som lydkilde i forhallen og flere steder er der følbare informationsskilte i kontrastfarver, taktile symboler og et kunstfærdigt trægelænder, der markerer hvor på Instituttet, man er. STU.indd 11 14/08/11 21:07:08

12 Instituttet for Blinde og Svagsynede Rymarksvej Hellerup ibos@ibos.dk Redaktion: Annette Haugaard Foto: Anders Clausen Layout: Vildeolsen Udgivet august 2011 STU.indd 12 14/08/11 21:07:08