Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
|
|
- Line Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
2 Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression er 3 gange så hyppig hos hjertepatienter, - sammenlignet med resten af befolkningen Milani & Lavie, 2007, Khawaja et al, 2009
3 Ingen sikker evidens for at psykosocial intervention bedrer overlevelse
4 Depression er en medvirkende faktor til at patienterne ikke gennemfører deres hjerterehabilitering Gennemført hjerterehabilitering: - bedre overlevelse og livskvalitet - mindsker antallet af genindlæggelser et al 2006 Casey et al, 2008, Zwisler
5 DCS (NBV) DHRD NKR ESC/AHA
6 Hvad betyder HADS? Hospital Anxiety and Depression Scale Hvorfor bruge HADS? - Valideret - Fundet egnet til hjertepatienter
7 Hvordan ser det ud?
8 1) Jeg føler mig anspændt: Næsten hele tiden 3 Meget af tiden 2 Engang imellem 1 Slet ikke 0 2) Jeg nyder stadig de ting, som jeg tidligere har nydt: Helt, som jeg plejer 0 Ikke helt så meget 1 Kun lidt 2 Næsten ikke 3 3) Jeg er bange for, at der skal ske noget frygteligt: Helt bestemt og meget voldsomt 3 Ja, men det er ikke så slemt 2 Lidt, men det bekymrer mig ikke 1 Slet ikke 0 4) Jeg kan le og se det morsomme i en situation: Lige så meget, som jeg plejer 0 Ikke helt så meget nu 1 Helt klart ikke så meget nu 2 Slet ikke 3 5) Jeg gør mig bekymringer: En stor del af tiden 3 Meget af tiden 2 Engang imellem, men ikke så tit 1 Kun lejlighedsvis 0 6) Jeg føler mig glad: Slet ikke 3 Ikke så tit 2 Nogle gange 1 Det meste af tiden 0 7) Jeg kan sidde roligt og føle mig afslappet: Helt bestemt 0 Som regel 1 Ikke så tit 2 Slet ikke 3 8) Jeg føler det som om jeg fungerer langsommere: Næsten hele tiden 3 Meget ofte 2 Nogle gange 1 Slet ikke 0 9) Jeg føler mig bange, som om jeg har "sommerfugle i maven": Slet ikke 0 Lejlighedsvis 1 Temmelig tit 2 Meget ofte 3 10) Jeg har mistet interessen for mit udseende: Fuldstændig 3 Jeg er ikke så omhyggelig, som jeg burde være 2 Måske er jeg knap så omhyggelig som før 1 Jeg er lige så omhyggelig, som jeg altid har været 0 11) Jeg føler mig rastløs, som om jeg hele tiden skal være i bevægelse: Virkelig meget 3 Temmelig meget 2 Ikke særlig meget 1 Slet ikke 0 12) Jeg glæder mig til ting, som skal ske: Lige så meget som før 0 Noget mindre, end jeg plejer 1 Helt klart mindre end tidligere 2 Næsten ikke 3 13) Jeg får en pludselig fornemmelse af panik: Særdeles tit 3 Temmelig ofte 2 Ikke særlig ofte 1 Slet ikke 0 14) Jeg kan nyde en god bog eller et radio/tv-program: Ofte 0 Nogle gange 1 Ikke særlig tit 2 Meget sjældent 3
9 HADS scorer for risikoen for at udvikle angst og depression 0-7 point: Lav risiko 8-10 point: Mulig risiko point: Høj risiko
10 Ptt med kognitive problemer Ptt med sprogbarrierer Ptt med demens Ptt med psykiatriske diagnoser
11 Indskrevet som et punkt i Region Sjællands Forløbsprogram for Kronisk Hjertesygdom Implementeret i hjerterehabiliteringen på Roskilde Sygehus fra december 2011
12 Barrierer (Smolderen et al 2011) Anbefalinger (Smolderen et al 2011) Indsatser i Roskilde Manglende viden Mere undervisning/viden Målrettet og struktureret undervisningsprogram Mange andre gøremål Gøres obligatorisk ift ptforløb/dokumentation Indskrevet i standardtekst Uklarhed i arbejdsgange Manglende ejerskab på arbejdsgange Usikkerhed omkring pt s reaktioner Klar og tydelig arbejdsgange Automatisk arbejdsgang for viderehenvisning Feedback Udarbejdelse af detaljeret instruks Enkel procedure for viderehenvisning Regelmæssig diskussion/feedback Database
13 HADS udleveres ved spl-konsultation 6 uger efter udskrivelse dokumenteres i journal vha standardtekst Pt udfylder HADS hjemme og returnerer i frankeret svarkuvert indenfor 1 uge HADS tastes i database - dokumenteres i journal med scorer + evt intervention (standardtekst) Såfremt pt er i højrisiko kontaktes denne via afdelingens psykolog og der lægges plan udfra denne samtale Ellers gives svar via samtale med rehab-læge
14 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Antal ikke besvaret Antal besvaret 30% 20% 10% 0% Dec11- Febr12 Mar-Maj Juni-August Sept-Nov Dec12- Febr13
15 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Antal ikke udleveret Antal ikke besvaret Antal besvaret 30% 20% 10% 0% Dec11- Febr12 Mar-Maj Juni-August Sept-Nov Dec12- Febr13
16
17 Alle (n=629) Lav risiko (n=544) Mulig risiko (n=50) Høj risiko (n=35)
18 Alle (n= 629) Lav risiko (n=494) Mulig risiko (n=76) Høj risiko (n= 59)
19 Depression (n=35) Angst (n=59) Kvinder 43% 51% Alder > 80 år 11% 3% I arbejde 20% 20% Pensionister 57% 56% Mellemlang videre udd 20% 15% Fysisk aktiv 45% 41%
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereOKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør. man?
OKonteksten OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? OKontekstsen OAngst OKognitiv Teori OFilm/Eventyr OHvad gør man? KOL i Danmark O320,000 personer har KOL, heraf 50.000 i svær grad OMere
Læs mereHjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression
Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs meresundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema
sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema Navn Fødselsdato Sådan udfyldes skemaet Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om blandt andet kost, fysisk aktivitet, kontakt med andre mennesker,
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereLivet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats
Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 53. Har økonomien i
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereBeck Depression Inventory (BDI)
Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereRisikerer jeg at brænde ud TEST
Risikerer jeg at brænde ud TEST Alfa- kvinder Lergravsvej 52, 4. tv. 2300 København S 2 Er du i risikogruppen for at brænde ud? Tag selvtesten og find ud af, om du bare har travlt eller om du faktisk l
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereNetværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen
Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
X - COBASIS Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Spørgeskema regionmidtjylland Basis HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereScreeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre
Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,
Læs mereHVORDAN DU VINDER OVER
HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU VINDER OVER ANGSTEN Der er tidspunkter, hvor vi alle føler os bekymrede, angste, nervøse eller stressede. Der er tit en grund til det.
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereVelkommen til konference for kontaktsygeplejersker
Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereInddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereKorttidskontakter i Sundhedsvæsenet
Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546
Læs mereAPN Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen. om helbredsrelateret livskvalitet
APN-1019 Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereIntroduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen
Introduktion til Anbefalinger om kommunal mobilisering og genoptræning til borgere med hoftenært benbrud v. medlemmer fra arbejdsgruppen Karin L. Kappel, udviklingsterapeut, Nordfyns Kommune Christine
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereWHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.
WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereRådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013
Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede
Læs mereIndhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015
Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015 Følgende vejledning indeholder en beskrivelse af de funktionsmæssige ændringer, der implementeres i PAS og WebPAS pr. 10. juni 2015. Vejledningen sendes
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSocialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune
Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune Bilag. EQ-D skema. Angiv, ved at sætte kryds i én af
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBeck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?
Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereSPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE
SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE 2 (VEJLEDNING - WEB VERSION) VELKOMMEN TIL BRUGERUNDERSØGELSEN AF HJEMMEPLEJEN I HØRSHOLM KOMMUNE VEJLEDNING Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereIUniversitätsklinikum I
IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereWebsite til reducering af selvmordstanker
Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation
Læs mere