Infrastruktur under en grøn omstilling - to danske eksempler. Jakob Karlshøj, kontorchef Center for Veje og Broer

Transkript

1 Infrastruktur under en grøn omstilling - to danske eksempler Jakob Karlshøj, kontorchef Center for Veje og Broer

2 Udfordringer på transportområdet DK (og Europa generelt) står over for en række udfordringer på transportområdet fremtidens løsninger skal: Imødekomme en stigende efterspørgsel på mobilitet Men samtidig tage højde for: Omstilling til grønnere transport Pressede budgetter på transportområdet Side 2

3 To danske eksempler på løsninger Bygge nyt: - Femern-forbindelsen Bruge eksisterende infrastruktur mere effektivt: - Forsøg med modulvogntog Side 3

4 Femern Bælt-forbindelsen DK i det internationale transportsystem 2012 Side 4

5 Femern Bælt-forbindelsen DK i det internationale transportsystem 2021 Øresundsbanen, VVM Ny bane København Ringsted, DKK 10 mia. Femern Bælt-landanlæg, DKK 9 mia. kr. Femern Bælt-forbindelsen, DKK 41 mia. Side 5

6 Perspektiver for Femern Bælt-forbindelsen Overordnet mål: Styrke transportforbindelserne mellem Skandinavien og kontinentet Rejsetiden forkortes med omkring en time Økonomiske fordele: Finansieres af brugerne Forbedrede konkurrencevilkår I dag Miljøgevinst: Styrkelse af jernbanen lukker hul i EU s jernbanenet Jernbanegodstransporten sparer ca. 160 km omvejskørsel I 2021 Side 6

7 Femern Bælt-projektet Kombineret vej- og jernbane-forbindelse To elektrificerede jernbanespor Firesporet motorvej Opgradering af danske og tyske landanlæg Samlet dansk investering fra Øresund til Tyskland: ca. 60 mia. kr. Side 7

8 Danske landanlæg Elektrificering af 119 km lang jernbanestrækning RingstedRødby Udbygning af 50 km lang jernbanestrækning Vordingborg Rødby til dobbeltspor Undersøger muligheder omkring Storstrømsbroen Mindre opgraderinger på motorvejen mellem Sakskøbing og Rødby Side 8

9 Teknisk løsning De politiske partier bag Femern Bælt-forbindelsen har besluttet, at en sænketunnel er den foretrukne tekniske løsning i den videre VVM-proces. Den endelige beslutning tages, når Folketinget vedtager en anlægslov (forventeligt i 2014) Side 9

10 Status for Femern Bælt-forbindelsen 1991 Dansk-svensk regeringsaftale om Øresundsforbindelsen => Arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen starter 2008 Dansk-tysk traktat underskrives Projektering, miljøundersøgelser (EIA), myndighedsgodkendelse, borgerinddragelse, udbud mv Forslag til anlægslov forventes fremsat i Folketinget Byggefase 2021 Forventet åbning af Femern Bælt-forbindelsen Side 10

11 Det danske forsøg med modulvogntog Forsøg med modulvogntog med inspiration fra Sverige og Finland Startede 24. november 2008 Oprindelig treårig periode nu forlænget til ultimo 2016 Baggrund: Mulighed for bedre og mere effektiv udnyttelse af eksisterende infrastruktur Potentielt lavere omkostninger for trængt transporterhverv Målet med forsøget: Undersøge fordele og ulemper ved modulvogntog Bl.a. økonomi, miljø, sikkerhed, vejslid Side 11

12 Et dansk modulvogntog 4 typer modulvogntog tilladt Max. længde: 25,25 m Max. total vægt: 60 t Max. akseltryk: 10 t Type 1 (dolly) og 3 (link-trailer) er de mest udbredte Ca. 500 danske modulvogntog antallet stiger løbende Side 12

13 Forsøgsvejnettet gradvis statslig udvidelse Side 13

14 Forsøgsvejnettet 1700 km vej Ca. 100 fragt destinationer (havne, transportcentre, virksomheder) Vejnettet åbent for alle godsoperatører Statslig investering for ca. 130 mio. kr. Virksomhedsordning sikrer kommunalt og privat engagement både politisk og finansielt Finansiering deles mellem nationalt og lokalt niveau Nye ruter hvor der er behov Side 14

15 Virksomhedsordningen udvides løbende... 1) Aalborg Portland A/S, Rørdalsvej 44, Aalborg (Bilag 3.16). 29) K. Hansen A/S, Park Allé 18, Vejen (Bilag 3.14). 2) Alex Andersen Ølund A/S, Holkebjergvej 54, Odense (Bilag 3.29). 30) Klaus Kousted Pedersen, Emballagevej 6, Grenaa (Bilag 3.27). 3) Andreas Andresen A/S, Fælledvej 27, Struer (Bilag 3.28 ). 31) Knauf Danogips A/S, Hegedalsvej 79, Hobro (Bilag 3.13). 4) ARLA Foods a.m.b.a., Danbovej 2, Fredericia (Bilag 3.1). 32) Knauf Danogips A/S, Kløvermarksvej 4-6, Hobro (Bilag 3.13). 5) ARLA Foods a.m.b.a., Dofovej 2B, Vejle (Bilag 3.5). 33) Kohberg Brød A/S, Gamma 8, Søften (Bilag 3.12). 6) A/S Spanvall, Tissøvej 41, Jorløse, Jerslev (Bilag 3.15). 34) Lantmännen Unibake Danmark A/S, Oensvej 28-30, Hatting, Horsens (Bilag 3.21). 7) BHJ A/S, Kornvej 1, Hobro (Bilag 3.13). 35) Lantmännen Unibake Danmark A/S, Hjermvej 9/Lundholmvej 8/Lundholmvej 14, Holstebro (Bilag 3.25). 8) Blue Water Shipping A/S, Gamma 3, Søften (Bilag 3.12). 9) Carlsberg Danmark A/S, Vestre Ringvej 111, Fredericia (Bilag 3.2). 10) Claus Sørensen A/S, Kristian Skous Vej 1, Vejle (Bilag 3.5). 11) Coldstar ApS, Kristian Skous Vej 6, Vejle (Bilag 3.5). 12) ContainerCare A/S, Beta 5, Søften (Bilag 3.12). 13) COOP Logistik, Arnfredsvej 6, Vejen (Bilag 3.14). 14) Danske Fragtmænd A/S, Engelsholmvej 39, Randers (Bilag 3.6). 15) Danske Fragtmænd A/S, Havrevænget 10, Hobro (Bilag 3.13). 36) LF Miljøcenter/Marius Pedersen A/S, Nykøbingvej 76, Saxkøbing (Bilag 3.24). 37) Liller Trans A/S, Handelsvej 28, Odense (Bilag 3.19). 38) Nopa A/S, Havrevænget 9-11, Hobro (Bilag 3.13). 39) Novo Nordisk A/S, Hallas Allé, Kalundborg (Bilag 3.8). 40) Novozymes A/S, Hallas Allé, Kalundborg (Bilag 3.8). 41) Nyscan A/S, Industrivej 11, Saxkøbing (Bilag 3.24). 42) Odense Staalskibsværft A/S, Lindøværftet, Kystvejen 100, Munkebo (Bilag 3.4). 43) Point-S A/S, Hegedalsvej 82, Hobro (Bilag 3.13). 16) Danske Fragtmænd A/S, Storstrømsvej 30, Esbjerg (Bilag 3.3). 44) Reitan Distribution A/S, Marsallé 32, Horsens (Bilag 3.21). 17) Dansk Supermarked A/S, Englandsvej 2, Vejle (Bilag 3.5). 45) Rockwool A/S, Rockwoolvej 2, Øster Doense, Hobro (Bilag 3.20). 18) Dansk Supermarked A/S, Industribuen 2-4, Ishøj (Bilag 3.10). 46) Rynkeby Food A/S, Vestergade 30, Ringe (Bilag 3.11). 19) Dantra A/S, Vejlevej 7, Hjøllund (Bilag 3.26). 47) Sax-Trans A/S, Kroggårdsvej 34-36, Saxkøbing (Bilag 3.24). 20) DKI Logistics A/S, Egeskovvej 21, Horsens (Bilag 3.22). 48) Scania Biler A/S, Industribuen 19, Ishøj (Bilag 3.10). 21) DSV Road A/S, Kystvejen 100, Nørresundby (Bilag 3.17). 49) Scania Biler A/S, Kløvermarksvej 8, Hobro (Bilag 3.13). 22) Esbjerg Gods A/S, Alssundvej 2, Esbjerg (Bilag 3.3). 50) Solar A/S, Industrivej Vest 43, Vejen (Bilag 3.14). 23) Freja Transport & Logistik A/S, Ørstedsvej 11, Stilling, Skanderborg (Bilag 3.7). 51) SuperGros A/S, Knud Højgaards Vej 19, Vejle (Bilag 3.5). 24) Frode Laursen A/S, Emballagevej 3, Grenaa (Bilag 3.27). 52) Thurah Transport A/S, Baldershøj 16-18, Ishøj (Bilag 3.10). 25) GM-ITM A/S, Orionvej 18, Horsens (Bilag 3.21). 53) Transportgruppen A/S, Dronningens Kvarter 24, Fredericia (Bilag 3.1). 26) GM-ITM A/S, Marsallé , Horsens (Bilag 3.21). 54) Tri Trail Trucking ApS, Rørdalsvej 203, Aalborg (Bilag 3.18). 27) Jørgen Jensen Distribution A/S, Uhregårds Allé 2, Ikast (Bilag 3.23). 55) Tvis Vognmands Forretning A/S, Kronborgvej 11, Aulum (Bilag 3.9). 28) Johs. Rasmussen Svebølle A/S, Øresøvej 2, Svebølle (Bilag 3.15). 56) XL-BYG Hobro Ny Trælast A/S, Lucernevej 2, Hobro (Bilag 3.13). Side 15

16 Udviklingen i modulvogntog over Storebælt Modulvogntog over Storebælt halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2012 Side 16

17 Resultater i Vejdirektoratets evaluering Generelt: Modulvogntog kører primært de lange distancer mellem landsdelene 2 modulvogntog erstatter 3 traditionelle lastvogntog også i praktisk drift Modulvogntogene har bedre udnyttelse af kapacitet især målt på volumen Reducerer antallet af ture med tunge køretøjer Det medfører en række positive effekter... Side 17

18 Resultater i Vejdirektoratets evaluering Økonomi og miljø: Besparelser på transportomkostningerne på 3 kr. per køretøjskilomter ift. traditionelle lastvogntog (når de udfører samme transportarbejde i ton-km) 15 % reduktion af CO2-udledninger Dette giver samfundsøkonomiske gevinster på 2,60 kr. per investeret krone (prognose for 2016) Vejslid: Modulvogntog transporterer primært volumengods dvs. relativt let gods(fx blomster) Totalvægt på gennemsnitligt 40 t (60 t er tilladt) og akseltryk svarende til andre tunge køretøjer Ingen bemærkelsesværdig effekt på vejslid Side 18

19 Resultater i Vejdirektoratets evaluering Sikkerhed: Modulvogntog kører primært på det overordnede vejnet Andre trafikanter opfatter ikke modulvogntog som farligere end andre køretøjer Modulvogntog er blevet registreret i 4 uheld i 2009 og 2010 (evalueringsperioden) Antallet af ulykker med modulvogntog er væsentligt lavere per kilometer end for andre tunge køretøjer Der har været en mindre reduktion af uheld på de 150 ombyggede lokaliteter (fx rundkørsler) end på tilsvarende lokaliteter på det generelle vejnet Vejdirektoratet er ved at se nærmere på disse tal Side 19

20 Derfor fremmer Danmark modulvogntog i Europa Side 20

21 Infrastruktur under en grøn omstilling Tak for opmærksomheden! Side 21