Undervisnings Jiu Jitsu

Transkript

1 En pixibog i undervisningsteknikker Undervisnings Jiu Jitsu Praktiske undervisningsteknikker Klasseledelse og inklusion Inklusiv 14 gyldne Jiu Jitsu tricks sidst i bogen - Sådan får du succes med din praktiske undervisning

2 Undervisnings Jiu Jitsu Praktiske undervisningsteknikker Klasseledelse og inklusion -Sådan får du succes med din praktiske undervisning V: M: W: Bang Akademi John-Erik Bang

3 Forord Hvorfor? Bogen Undervisnings Jiu Jitsu er en bog om klasseledelse, inklusion, relation, konflikthåndtering og en mængde mere. Jeg har samlet nogle af redskaberne og tankerne i pixibogen her, til inspiration og for at give dig et indtryk af hvad Undervisnings Jiu Jitsu også er. Det handler om praktisk undervisning og ikke om kampsport. Jiu Jitsu er en japansk betegnelse for en kampdisciplin, der kan oversættes med den milde kunst. Yderligere kan Jiu Jitsu også tolkes som mestring af en teknik. Hermed præsenteres, for første gang i verden, Undervisnings Jiu Jitsu i pixiudgave. Det handler om redskaber til og mestring af din undervisning. Som underviser er man altid klædt på i forhold til det faglige indhold, men ikke alle tænker over, hvordan man skal levere sin undervisning rent praktisk. Undervisnings Jiu Jitsu handler mest om den praktiske tilgang til din undervisning. Du kan finde nye redskaber og du kan lade dig inspirere af de forskellige tilgange som du finder i Undervisnings Jiu Jitsu. Jeg er selv en trænet underviser, workshop- og kursusholder og jeg har gennem årene undervist på alle niveauer fra børnehaveklasse, grundskole, gymnasier, universiteter, for arkitekter, sygeplejersker, professorer, direktører m.fl. Min tanke med Undervisnings Jiu Jitsu er, at formidle flest mulige redskaber til dig på en lidt anden måde, end du måske normalt er vant til. Derfor vil både sproget og layoutet være lidt anderledes. Fælles for teknikkerne er, at de er understøttet af undersøgelser, og de er praktisk orienteret. De er sjove at bruge, de giver ny energi og ikke mindst, de virker! Denne pixibog er til dig som underviser.

4 Hvis du tænker Ja, det er jo indlysende og logisk, er det fint. Men ofte oplever jeg undervisere, på alle niveauer, der ikke tænker over disse indlysende ting. Jeg bruger/ anvender i pixibogen begrebet studerende for dem, der skal modtage din undervisning. Men det kunne ligeså vel have været begrebet elever. Venlig hilsen John-Erik Bang Lærer Facilitator Coach

5 Indhold side 06 side 08 side 10 side 11 side 13 side 14 side 15 side 17 side 18 side 19 side 20 side 21 side 22 side Vær forberedt 200 % 2. Lad være med at undskylde - vær professionel 3. Stil skarpt og fokusér 4. SMS dine studerende 5. SMS dine studerende 6. SMS dine studerende 7. Dine studernede er ikke som dig 8. LOOPING 9. Scenen er din 10. Din mentale og fysiske tilstand 11. Vær i kontakt med dine studerende 12. Det bedste læringsmiljø 13. Inklusion ting du altid skal huske

6 1. Vær forberedt 200 % Forberedte undervisere signalerer minimum fire ting: Jeg er professionel Jeg er forberedt Jeg tager mine studerende seriøst Jeg er vægter min undervisning og mine studerende som værende vigtig At være forberedt betyder, at du både har tjek på det fagfaglige og det pædagogisk-faglige. Det der tilsammen giver undervisning. Fagfaglige + pædagogisk faglige = undervisning Det fagfaglige er dit fag, det du ved alt om. Det pædagogisk-faglige er, hvordan du styrer energien i klassen, hvilken mental tilstand du vil være i, hvilke studerende der kan være udfordrende, hvordan undervisningslokalet er sat op og indrettet, og hvordan du vælger at begynde timen, fx ved at være der før dine elever. 06

7 Det lyder indlysende, men jeg oplever gentagne gange undervisere der: Ikke er forberedte Ikke har tænkt over, hvad de skal nå Ikke har tænkt over, hvordan de studerende lærer Ikke har tænkt over, hvordan de tjekker, at de studerende rent faktisk har lært det, der blev undervist i Ikke er i lokalet før de studerende ankommer. Faktisk har jeg ofte oplevet, at undervisere kommer for sent ind i lokalet med en kop kaffe i hånden. " Du må aldrig undervurdere dine studerende. De vil gerne undervises og modtage din viden. " De vil gerne tage dig alvorligt, så hvis du tager dem alvorligt og er 200% forberedt, både fagfagligt og pædagogisk fagligt, får du den bedste mulighed for at levere din undervisning. Så tænk over det: Vær forberedt Tag dine studerende seriøst Vær professionel 07

8 2. Lad være med undskylde - vær professionel Vær klar når du møder dine studerende. Lad ikke uvedkommende ting få indflydelse på din undervisning. Jeg oplever af og til undervisere der: Undskylder sig med, at de har haft meget travlt, og de derfor ikke er 100% forberedte Starter med at sige, at de har haft en ualmindelig dårlig dag og derfor er i dårligt humør Siger, at i dag er de virkelig kede af det, fordi der er sket noget tragisk i deres liv. " Start din undervisning op med at sætte rammen for, hvad der kommer til at ske og ikke med hvad der er sket. Vær fremadrettet. " Jeg oplever undervisere, der gør det modsatte som optakt til deres undervisning. Fortæller hvilken dårlig dag de har haft etc. Hvilken energi sætter dette, og hvordan skal man som modtager af undervisningen forholde sig til det? Man kan sige, at gassen går af ballonen før den bliver pustet op hos modtagerne af din undervisning. 08

9 " Vær professionel. Hvis du ikke er klar til at undervise og yde sublim professionalisme så meld dig syg. " Hvis du virkelig har misset nogle ting på grund af travlhed så sig undskyld og fortæl, at det ikke vil ske igen. Dine studerende forventer at du er klar, og at du leverer din viden til dem på en professionel måde. De er ligeglade med dine dagligdags udfordringer, og hvis du mere end én gang undskylder dig med forskellige ting, vil de huske det og blive mindre engageret i din undervisning. 09

10 3. Stil skarpt og fokusér Når du tilrettelægger din undervisnings indhold, forløb og opsamling, er det yderst vigtigt, at du har fokus på dine studerende som mennesker. Hvordan er klassen eller gruppen? Hvilke personer i gruppen kan tænkes at genere din undervisning og hvordan? " Da jeg dukkede op med mit crew viste det sig, at jeg ikke havde undersøgt lige præcis dette studiesteds sammensætning af studerende godt nok, men blot taget en del for givet. De studerende var et helt andet sted end forventet, fordi jeg ikke havde undersøgt dette, og de var som sådan slet ikke klar til at modtage al den information jeg havde med. Så jeg måtte justere indholdet og lave om på en række ting. Hvordan vil du proagere fremfor reagere, hvis denne eller disse elever spiller op? " Dine klasser er forskellige, med forskellige elever, der har hver deres måder at være på. Så fokuser på hver eneste session i forhold til, hvilken klasse eller hold du skal undervise. Hvis jeg blot havde spurgt mere ind til min målgruppe, og vidst mere om denne, havde dette forløb været ganske anderledes og mere optimalt. Jeg prøvede engang at komme ud på et studiested, hvor jeg havde forberedt et to dages forløb. 10

11 4. SMS dine studerende 1 Klasseledelse SMS dine studerende bunder i hjerneforskning og hvordan hjernen arbejder optimalt i forhold til læring. SMS står for: S Start M Midte S Slutning SMS dine studerende 1 Start opstart af dine lektioner. Brug ca. 10% af din tid på at starte undervisningen op. Serotonin smører den enkelte hjernecelles ender og forstærker cellens evne til at kommunikerer med andre celler. Dette kan du blandt andet få til at ske, hvis du starter dine lektioner ud med at skabe tillid, tryghed, motivation og glæde. Alle disse ting er med til at starte produktionen af både dopamin og serotonin. Det er vigtigt for hjernen, at man ikke bare går i gang med at undervise. Hjernen arbejder bedst, hvis den får mulighed for at udskille dopamin og serotonin. Dopamin er hjernens belønningsstof og er også et vigtigt stof i forbindelse med læring og hukommelse. 11

12 Hvordan skabe tillid, tryghed og glæde? Start lektionen med at fortælle historier varm hjernen op Skab og udbyg relationer Arbejd bevidst med inklusion Fortæl gerne metaforer i forhold til det I skal arbejde med Fortæl meget gerne anekdoter med humør og mening Få de studerende ind i kampen via involverende spørgsmål Skab mening med emnet LOOP til meningen med emnet Afstem med dine studerende, hvordan og hvorledes det hele skal foregå. Denne afstemning er yderst vigtig. 12 1:Læs om LOOPING, Inklusion og relation senere i pixibogen.

13 5. SMS dine studerende 2 Klasseledelse SMS dine studerende 2 Midte Det er her, hvor de studerende arbejder. Brug ca. 80% af tiden her. Sørg for at du har planlagt din tid i forhold til, hvad du skal levere. Hav altid lidt udfordrende ekstra materiale klart, hvis nogen skulle blive færdig før forventet. Hav øje for energien i klassen. Hvis der bliver for meget uro så brug elementer fra BEEM-modellen. BEEM modellen giver dig mulighed for at have 100% kontrol med energitilstanden i din klasse. Læs mere om denne model i bogen Undervisnings Jiu Jitsu. Når dine elever arbejder giv dem plads til og brug: Fordybelse LOOP frem og tilbage Brug BEEM Styr arbejdstiden benhårdt Hvis du skifter emne, så sørg for at de studerende også skifter tilstand. Lav varieret undervisning sørg for at de arbejder alene, parvis og i grupper. Husk at proagere fremfor reagere. 13

14 6. SMS dine studerende 3 Klasseledelse SMS dine studerende 3 Slutning Det er her du begynder at runde emnet eller din lektion af og sørger for at samle op på det I arbejdede med. Lav et læringstjek lærte de studerende, det jeg forventede. Hvis ikke hvorfor og hvordan kan jeg sørger for dette næste gang. Hvis ja, hvordan bliver jeg endnu skarpere næste gang. LOOP frem og tilbage i jeres emner. Evaluer sammen med dine studerende hvordan var jeg som underviser? Hvordan var I? Hvad skal vi gøre bedre næste gang? Dette er reel medindragelse og inklusion, og det virker, eftersom de studerende føler de bliver taget alvorligt. Anerkend hvad dine studerende har lavet, og hvis det ikke har været godt nok så få dem til at reflekterer til næste lektion, hvordan de vil gøre det endnu bedre. 14

15 7. Dine studerende er ikke som dig Klasseledelse Mange tror, at vi alle er på samme måde og lærer på samme måde. Derfor er der også nogle undervisere der, så at sige, underviser på den måde som de selv lærer på. Derfor: respektér at vi lærer forskelligt, at der er forskellige persontyper, at der er forskellige grupper og sørg for at undervise, så du rammer de forskellige måder at lære på. Men vi lærer forskelligt. Nogle lærer enormt hurtigt, og andre har brug for tid til at absorbere det, der er blevet undervist i. Nogle lærer ved at se ting, andre ved at høre ting og andre igen ved at føle og mærke ting. Forskning viser at 70% af alle undervisere, underviser så 70% af alle studerende er nødt til at lave en indre oversættelse for at forstå, hvad der bliver formidlet, medmindre underviserne tilpasser deres undervisning. Ganske kort og meget forenklet er der følgende måder, hvorpå vi modtager læring i forhold til vores hjerne: Højre hjernehalvdel modtager undervisning på én måde, gerne serveret med helheder, mening, humor og glæde Venstre hjernehalvdel modtager gerne læring struktureret, skridt for skridt og har som sådan ikke brug for mening og humor 15

16 Visuelle modtager gerne undervisning i farver, rene linjer, billeder, power point, film mm. Auditive modtager gerne undervisning via fortællinger, ord og tekster, ordspil, pod casts samt har mulighed for at tale om det underviste mm. Kinæstetikere modtager gerne undervisning, hvor der er mulighed for hands on undervisning undervisning, små lege, bevægelse og har brug for mening og godt humør mm. 16 Så hermed fire vigtige trin i din formidling: Dan mening så hurtigt så muligt for dine studerende, med det du vil undervise i. Gentag formidlingen med: Visuelt sprog : se, billeder, overblik, gennemskue overskue,skinner igennem, ser, pænt, iagttage,billeder og andre grafisk/ visuelle udtryk Auditiv sprog : høre, lyde, tale, genklang, fortælle, klang, citerer, lytter, sætter ord på, hører, tonation med videre Kinæstetisk sprog : røre, gøre, føle, fornemme, mærke, sanse med videre

17 8. LOOPING Klasseledelse LOOPING er et redskab til at binde undervisningen sammen, både de helt store linjer, men også de små detaljer. Du kan bruge LOOPING til at skabe mening i din undervisning, og du kan bruge det til at trække linjer til, hvor I kom fra og, hvor det skal bære hen. Du skal være meget bevidst, hvis du vælger at bruge LOOPS for dine studerende. De lytter til det du siger, og hvis du har sagt at Vi arbejder med dette her nu, for at skulle bruge det på det og det tidspunkt kan de huske dette og forventer at du gør som du har sagt og ikke mindst følger op på det. Når du begynder at være bevidst om LOOPS kan du LOOPE i et LOOP. Du kan lave åbne LOOPS og lukkede LOOPS men lad mig kort give et helt generelt eksempel på hvordan man kan LOOPE: Vi skal i dag arbejde med det her emne. Det er et fundament for at kunne arbejde med det emne som ligger om tre uger og derfor er det vigtigt at vi har en forståelse for dette. Men kan I huske for en måned siden vi arbejdede med det andet emne, det hænger sammen med det her emne på denne måde. Osv Så lukkede LOOPS er når henviser til noget I skal arbejde med på sigt eller har arbejdet med tidligere. Det binder blot tingene sammen. Et åbent LOOP er sjovt når man begynder at bruge dette og de studerende vil have max fokus på dig og det du siger. Et åbent LOOP er for eksempel: Kan I huske vi arbejdede med specifikke emne for et par uger siden. Jeg har noget vigtigt og sjovt jeg skal fortælle jer omkring dette Men I får først svaret i pausen... 17

18 9. Scenen er din Klasseledelse Dine studerende vil holde af, hvis du indleder alle dine lektioner med at fortælle hvad der skal ske og hvorfor. Det skaber sikkerhed, tillid og tryghed. Så sæt rammen for hvordan og hvad der skal ske. Understående dots kan du vælge lidt i. Brug af dem og det er klart at jo oftere du ser dine studerende, jo mere kender de til jeres klassekultur Fortæl Hvem du er om end det nok er lidt indlysende så lav lidt sjov med dette og gør det igen og igen Hvad skal der ske i dagens lektioner og hvorfor Hvilke emner kommer du rundt om Hvor mange pauser er der og hvornår Bliver der mulighed for at indtage en snack Hvornår kan og må dine studerende stille spørgsmål Hvornår er vi færdige Så scenen er din sæt rammen inden du går i gang. Hvis du vælger, eller kommer til, at være impulsiv og lade noget andet ske, så lad det ske og hus i din SMS (Start Midte - Slutning) at komme rundt om dette også. I særdeleshed hvis der var andet I ikke nåede. Hvor lang tid vil du tale og hvor lang tid skal de arbejde 18

19 10. Din mentale og fysiske tilstand Klasseledelse Den tilstand som du er i, når du møder dine studerende er dit valg. Med tilstand menes både din fysiologi og den måde du præsenterer dig på, men også dit psykiske velvære. Din mentale tilstand smitter langt mere end du regner med. Du kan læse meget mere om det i bogen Undervisnings Jiu Jitsu, hvad mental tilstand egentlig er og hvorfor det smitter. Måden hvorpå du holder og bevæger din krop på, påvirker dit sind, dit humør og din selvtillid Så vær bevidst om en positiv kropsholdning. Udstrål energi, glæde, professionalitet. Hav fokus på dine studerende og luk dine personlige udfordringer ude. Hvis dine personlige udfordringer spiller for meget ind på, hvordan du har det, så meld dig syg. Alt andet er uprofessionelt. Så vær professionel og levér varen din undervisning. 19

20 11. Vær i kontakt med dine studerende Vær glad for dine studerende. De er der for at modtage dine kompetencer i forhold til den viden du har om dit fag. Vær opmærksom på hvordan de modtager dine budskaber. Forstår de dem eller sidder de helt tomme i øjnene. Den måde hvorpå dine studerende reagerer på, er resultatet af din undervisning. Så hvis det ikke spiller, så er det ikke de studerende, der skal ændre sig, det er dig og din undervisning. Tænk over at alle altid har en positiv hensigt med det de siger og gør. Det kan ikke være anderledes i forhold til den måde hvorpå vores hjerne er skruet sammen Hvis der er meget modstand på hos en elev, så inviter vedkommende til at være med i dialogen via spørgsmål til ham eller hende. - Go to the heat of the fire - Vær opmærksom på de signaler de sender, og hvis der er brug for at ændre energitilstanden så vælg et energiskift. 20 Hvis der er en person eller en gruppe, der larmer mere end hvad godt er, så gå hen og stil dig i blandt dem i stedet for at råbe en korrigerende ordre fra tavle-området. Hvis de fortsætter med at forstyrre undervisningen, sig selv eller andre så læg blidt din hånd på vedkommendes skulder, og de vil reagere positivt og tie.

21 12. Det bedste læringsmiljø Klasseledelse Det er dig, der har størst indflydelse på stemningen i dit undervisningsmiljø. Sørg for at der er: en positiv stemning et rum hvor tryghed og tillid er det bærende Hvis du er i tvivl om, eller har brug for inspiration til, hvordan du kan påvirke dit undervisningsmiljø, kan det være en ide at købe bogen Undervisnings Jiu Jitsu, da den går i dybden og indeholder redskaber og teknikker til hvordan. en forståelse for og mening med det du underviser i for dine studerende relationer mellem dig og dine studerende 21

22 13. Inklusion Klasseledelse Inklusion 1 I Undervisnings Jiu Jitsu siger vi, at al inklusion starter med relation. Alt andet er umuligt. Du kan ikke inkludere elever eller studerende, medmindre du har en relation til dem, og de har en relation til dig. Første gang du møder dine studerende kan det være rigtig svært at danne relationer til stykker på én gang. Hvem er de, hvad hedder de, hvordan var det nu den enkelte ser ud? Derfor har jeg vendt det hele lidt om. Så i stedet for at de studerende skal give noget af dem selv til dig, giver du noget af dig til dem den eller de første gange du møder disse. Så de får en relation til dig til at starte med. På vores uddannelser i Undervisnings Jiu Jitsu træner vi de første skridt til inklusion. Vi kalder det Signaturhistorien. Din personlige fortælling og introduktion til dig selv. Når deltagerne på vores uddannelser får dette redskab, udvikler de ganske ofte selv andre Signaturhistorier til brug forskellige steder i deres undervisning. Så al inklusion starter med relation. Den første relation kan være at danne det fælles tredje, som du giver via en personlig fortælling om dig selv. Din Signaturhistorie! Du giver noget af dig selv som menneske, et menneske de kan relatere til som personer. Når du har gjort dette, har I et fælles tredje, og i denne situation noget af dig. 22

23 14. Inklusion Klasseledelse Inklusion 2 Inklusion er gensidigt og forpligtigende både for den enkelte og for klassen. Denne gensidighed skal rammesættes og der skal laves forventningsafstemninger så alle er enige om hvilke regler der er gældende. Og reglerne kan og skal tilpasses i forhold til den enkelte. En simpel måde at starte med at danne relationer, eller udvide og fastholde disse, er at give hånd på den helt gammeldags måde. Hvad er det lige det betyder det der inklusion? Dansk evaluerings institut definerer inklusion således: Alle har lige ret til at definere og præge fællesskabet Alle har lige ret til at være aktive deltagere i fællesskabet Inklusion er gensidigt og forpligtigende både for den enkelte og for klassen. Fuldstændig uafhængig af alder vil dine studerende modtage et håndtryk som et signal om at udvide relationen. 23

24 14 ting du skal huske 1. Vær 200% for beredt 2. Vær altid ærlig 3. Kend din målgruppe kend den godt 4. Dine studerende er forskellige 5. Sæt rammen scenen er din 6. Vær positiv i din måde at kommunikere på 7. Vær opmærksom på reaktionerne på din undervisning 8. Vær en autoritet frem for autoritær 9. Vær voksen og ikke ung med de unge (de unge hader det!) 12. Vær bevidst om din mentale tilstand 13. Husk at LOOPE. Det sjovt og binder tingene sammen 14. SMS dine studerende Her har du fået en række rigtig gode undervisningstricks, som kan bringes i spil på mange forskellige måder. Jeg synes, det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på egen praksis og hele tiden stræber efter at forbedre den. Undervisning er en af de mest komplekse ting at udføre, så du har min største respekt for dig som underviser. 10. Vær fleksibel 11. Inkluder alle og husk at inklusion er gensidigt 24

25 Gå ud og træn din undervisning, bliv dygtigere, fyr den af og sørg for hele tiden at reflektere over din undervisning. Tag kurser, læs bøger og efterlign folk der er gode til at undervise. Kort og godt Slib kniven hele tiden. Og så er det et koncept, som forbeholder sig retten til: Ikke at være dogmatisk At være dynamisk Ydmygt at levere mange forskellige praktiske redskaber til dig som underviser Hele tiden være på udkig efter nye redskaber Hvem er jeg: John-Erik Bang, uddannet lærer, tidligere skoleleder og højskoleforstander. Nu arbejder jeg med undervisning af undervisere. Jeg har udviklet konceptet Undervisnings Jiu Jitsu. Undervisnings Jiu Jitsu er en lang række redskaber i forhold til praktisk undervisning. Men det er mere end det. Det er principperne for, hvorfor og hvordan de fungerer. At respektere undervisere på et meget højt niveau Det hele er samlet i Bang Akademi. Her har vi en uddannelse og en række kurser, der leverer konkrete, brugbare og sjove redskaber til dig som underviser. Du kan følge mig og Bang Akademi på vores hjemmeside, på linkedin.com og på facebook. 25

26 Undervisnings Jiu Jitsu Praktiske undervisningsteknikker Klasseledelse og inklusion -Sådan får du succes med din praktiske undervisning V: M: W: Bang Akademi john-erik bang