PsykiatriNyt. Indhold. December Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 December 2013 PsykiatriNyt Indhold Leder Rejsen er begyndt...side 2 Psykoedukation i pakkeforløb Et nyt netværk - en ny begyndelse...side 3 Pårørendeinddragelse Mor til ung med anoreksi: Familieterapi er en gave...side 5 PS Kort Nyt...Side 7 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, mv. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

2 Leder Rejsen er begyndt og alle skal med! I Region Hovedstadens Psykiatri har 2013 været et år rigt på udvikling, nye tanker og nye metoder. Der er blevet arbejdet hårdt på centre, tilbud og stabe for at tilbyde patienter, beboere og pårørende den bedst mulige psykiatri. En psykiatri, der i sandhed sætter patienten i centrum - og vi er rigtigt godt på vej. Forleden talte jeg med personalet på intensivt døgnafsnit på PC Frederiksberg. De fortalte bl.a. hvordan en patient, som ikke før syntes, at hun fik særlig meget ud af behandlingen, nu i høj grad kunne se meningen og var med, fordi hun nu var med til at drøfte og planlægge sin egen behandling, fordi der blev lagt vægt på hendes mål og ressourcer, fremfor sygdommens begrænsninger og fordi hun kunne se, at hendes mening vægtede tungt i tilrettelæggelsen. Personalet fortalte også om en anden patient, som havde fået ECT-behandling for første gang. Hun var ked af, at den umiddelbare bedring forsvandt efter et par dage. Her kunne en recoverymentor fortælle, at det samme var sket for ham og at der skulle flere behandlinger til, før den positive effekt blev varig. Hans støtte og personlige historie kunne hjælpe patienten på en anden måde, end lægens information om virkning og bivirkning uanset hvor grundig den var. Direktør Martin Lund...vi skal i de kommende år behandle endnu flere patienter. Det skal vi, fordi stadigt flere banker på vores dør, og der vil komme flere til, når udrednings- og behandlingsretten træder i kraft til september. Patientdeltagelse i behandlingsplanlægning og ansættelse af recoverymentorer er blot dele af den ambitiøse strategi for brugerdeltagelse, som klinikere, patienter og pårørende sammen har udarbejdet. Vi kan være stolte af den udvikling, vi har sat i gang. Vi ved, at effekten af behandlingen øges og anvendelsen af tvang reduceres i forløb, hvor patienter og pårørende inddrages reelt hele vejen. Vi ligger ikke inde med en færdig opskrift på, hvordan brugerdeltagelse skal se ud vi skal prøve os frem, sammen. Og det er vigtigt, at alle bidrager med viden og gode ideer til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. På flere centre er man allerede godt i gang med at udvikle arbejdsgange, der skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed for at bidrage med viden og ideer og sikre løbende forbedringer. Indførelsen af forbedringskultur og lean-metoder har fyldt meget i det forgangne år og vil, i lighed med brugerdeltagelse, være et indsatsområde, der også i 2014 vil fylde meget for os alle. Det er afgørende for nuværende og kommende patienter, at behandlingen bliver så god og effektiv som muligt. For vi skal i de kommende år behandle endnu flere patienter. Det skal vi, fordi stadigt flere banker på vores dør, og der vil komme flere til, når udrednings- og behandlingsretten træder i kraft til september. Allerede nu må nogle patienter vente på at komme i behandling hos os, uden mulighed for at søge behandling andre steder. Det er for dem og deres pårørende, at vi i disse år laver forløbsbeskrivelser for patienter i ambulant behandling, tuner vores ambulante tilbud og hele tiden har fokus på at gøre vores arbejde bedre og mere effektivt så vi kan tilbyde behandling til alle dem, der har brug for den. Glædelig jul og godt nytår. Martin Lund 2

3 - Den medicinske behandling komplementerer psykoedukationen - og tilsammen udgør det et rigtigt godt behandlingstilbud, hvor man kan nå langt på forholdsvis kort tid. I gruppen kan patienterne løfte hinanden på en måde, som vi behandlere kan facilitere, men aldrig kunne gøre. - Ulla Knorr Overlæge, distriktspsykiatrisk center, PC København Psykoedukation i pakkeforløb Et nyt netværk en ny begyndelse Pakkeforløb til patienter med bipolar affektiv sindslidelse har været et tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri siden 2012 og både patienter, personale og videnskaben er enige om, at tilbuddet har stor gavnlig effekt. Af Ulf Joel Jensen, journalist - Well jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at lave en thanksgiving-middag i år, for jeg kunne ikke finde noget at være taknemmelig for, indleder Millie, som oprindelig kommer fra New York, men nu bor i København. Hun ryster på hovedet og forklarer, at hun er inde i en dårlig periode lige nu men lyser så alligevel op i et smil: - Men så mindede min mand mig om min BIP er-gruppe, og den er virkelig en gave, så nu holder jeg thanksgiving for resten af tosserne, fortsætter hun med et skævt smil og slår ud mod gruppen rundt om bordet. Millie er ligesom resten af gruppen diagnosticeret med bipolar lidelse. Gruppen, som i alt tæller syv personer, har vidt forskellige baggrunde og indbyrdes forskellige sygdomsforløb, inden trådene blev samlet i dette forår, hvor de blev visiteret til Region Hovedstadens Psykiatris bipolare pakkeforløb. Og som en del af dette forløb får de psykoedukation to timer ugentligt i et tre måneders forløb. Tovholdere i løbet af forløbet er en læge, en psykolog og en socialrådgiver, ergoterapeut eller sygeplejerske, som bl.a. giver deltagerne en række værktøjer til at mestre deres sygdom og dens symptomer. - Korrekt medicinering af patienterne står helt centralt i pakkeforløbet. Ofte er vi nødt til at trappe dem ud af antidepressiv behandling, som de oftest ingen gavn har af og i stedet give dem stemningsstabiliserende medicin. Den medicinske behandling komplementerer psykoedukationen og tilsammen udgør det et rigtigt godt behandlingstilbud, hvor man kan nå langt på forholdsvis kort tid. I gruppen kan patienterne løfte hinanden på en måde, som vi behandlere kan facilitere, men aldrig kunne gøre, fortæller overlæge Ulla Knorr fra distriktspsykiatrisk center, Psykiatrisk Center Købehavn. Lavere risiko for genindlæggelse Selve psykoedukationen følger et fastlagt forløb, hvor Ulla Knorr og teamets to øvrige fagpersoner taler med patienterne om diagnoser, årsager, behandlingsmuligheder, risikosituationer og redskaber til at forebygge de store stemningsudsving. Gruppen mødes en gang ugentligt i to gange 45 minutter 14 gange i alt. Patienterne laver daglig stemningsregistrering, laver hjemmearbejde og sammen med det faglige personale lægger de detaljerede handlingsplaner for, hvad de skal gøre, hvis de fx mærker en lurende depression. Og pakkeforløbet virker: Professor og overlæge Lars Vedel Kessing fra Psykiatrisk Center København offentliggjorde tidligere i år en videnskabelig artikel i British Psychiatric Journal, som bl.a. påviser, at patienter, der modtager en lidt udvidet version af pakkeforløbet, bl.a. har en langt lavere risiko for at blive genindlagt selv to år efter behandlingsstart. Et nyt netværk - Der bliver ofte knyttet nogle stærke bånd i løbet af et gruppeforløb. I mange tilfælde giver gruppeundervisningen deltagerne et netværk, som de ellers ikke har. Bipolar lidelse er en sygdom, som kan have store personlige omkostninger for den enkelte og for de pårørende. Derfor er der mange, som ender med helt eller delvist at miste kontakt til deres familie og venner og derfor er den sociale dimension i behandlingen meget vigtigt, siger Ulla Knorr. 3

4 - Jeg plejer at sige, at den biologiske familie er stærkt overvurderet. Men samtidig er det vigtigt at have et godt bagland for at komme igennem de mørke perioder. Den her gruppe er blevet en væsentlig del af mit bagland, fordi man mødes med folk, som slås med de samme problemer som en selv. Vi kan spejle os i hinanden og hjælpe hinanden, lyder det fra Torben, som er en del af Millies gruppe. - I selve psykoedukationsforløbet blev vi undervist i forskellige ting omkring vores sygdom og dens symptomer. Det var rigtigt godt og et væsentligt skridt fremad, men det er alligevel den sociale dimension, der har vist sig som den største genvist. - Tanja gruppedeltager Det sociale er den største gevinst Selv samme gruppe burde egentlig allerede være et overstået kapitel: Det egentlige behandlingstilbud sluttede før sommerferien, men det stod med det samme klart, at gruppens medlemmer ikke var færdige med hinanden. Derfor mødes de nu privat en gang ugentligt på skift hos hinanden. Sådan har gruppen opretholdt sit eget liv i snart et halvt år, og til langt de fleste møder dukker alle syv stadigvæk op. - I selve psykoedukations-forløbet blev vi undervist i forskellige ting omkring vores sygdom og dens symptomer. Det var rigtigt godt og et væsentligt skridt fremad, men det er alligevel den sociale dimension, der har vist sig som den største gevinst: I dag har jeg det sådan, at onsdag aften, hvor vi mødes, er ugens absolutte højdepunkt, lyder det fra Tanja og Anders supplerer: - Det ville alligevel være fint, hvis vi som gruppe stadig kunne trække på personalet fra psykiatrien: Vi har holdt to opfølgningsmøde med Ulla Knorr og de andre fra vores psykoedukation, og det gør altså en forskel. Så hvis fx Ulla Knorr eller en anden fra psykiatrien kunne sidde med i vores gruppe på nogle af møderne måske en gang om måneden, så ville det være et stort løft, slutter han. Læs mere om behandling af biplar sygdom På kan du under Undersøgelse og behandling patientinformation læse mere om bipolar sygdom og hvordan den behandles i Region Hovedstadens Psykiatri. 4

5 Pårørendeinddragelse Mor til ung med anoreksi: Familieterapi er en gave Anoreksi er en uhyggelig sygdom, der som forældre er svær at håndtere, med mindre man er blevet trænet i det. I Porten på Bispebjerg Bakke, som hører under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden, ruster man hele familien til at kunne takle spiseforstyrrelsen i hverdagen. Eva Elle Dueholm, pårørende Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent I Porten, et ambulant tilbud til unge med spiseforstyrrelser, behandler man ikke børn og unge for deres spiseforstyrrelser hver for sig. Man inddrager hele familien. Mor, far, søster, bror bliver rustet til at kunne tage hånd om den syge igennem løbende undervisning og terapi. Den metode fungerer ikke bare i teorien, men også i praksis. Det er den 13-årige Ida Elle, der blev ramt af anoreksi for omkring to år siden, et levende bevis på. Hun og hendes forældre har fået så meget ud af behandlingen, at de gerne vil dele deres historie i håbet om at kunne hjælpe andre i samme situation. Droppede det sociale liv Da Eva Elle Dueholm opdagede sin datter Idas anoreksi i den spæde opstartsfase, var hun som forælder på bar bund. Hun var bekymret, fordi hun ikke vidste, hvad det var for kræfter, hendes familie var oppe i mod. Hun manglede sygdomsindsigt. Ida var ikke længere en livsglad ung pige med venner og masser af interesser hun blev mere og mere ked af det, isolerede sig, motionerede mere og mere, spiste mindre og mindre. Datterens adfærd smittede af på hele familien, der også trak sig fra omverdenen. Besøg og fester blev sat på stand by. Familiens måltider blev en kamp. Ida, som nu var faretruende undervægtig, blev af en psykiater beordret til at være under konstant opsyn 24 timer i døgnet. Forældrene var skilt, faderen boede på daværende tidspunkt i Tyskland og Ida boede hos sin mor. Men til sidst kunne Eva ikke længere tage ansvar for Ida, der blev indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center afd. Bispebjerg. Her blev der arbejdet målrettet på at få Ida op i vægt. Under indlæggelsen hjalp Eva Elle Dueholm til med måltiderne på hospitalet, og hun fik oplysninger om, hvordan det gik i behandlingen. Men hun syntes ikke, hun blev ikke klædt ordentligt på til selv at hjælpe Ida i dagligdagen. Porten tog hånd om hele familien Verden ændrede sig, da Ida efter endt døgnbehandling startede i det ambulante tilbud Porten. Her var det ikke det enkelte barn, der var i fokus her var det hele familien, der modtog behandling. De blev opfattet som brugere af psykiatrien og blev opfordret til at deltage. - Man kunne ikke gå i Porten uden at deltage som forælder. Det var helt afgørende, at både min eks-mand og jeg deltog rigtigt meget i vores barns behandlingsplan. Familier er selvfølgelig forskellige, men for os var brugerdeltagelse den rette strategi, siger Eva Elle Dueholm. Under behandlingsforløbet tjekkede Ida og de andre sygdomsramte unge ind i Porten klokken halv tolv hver dag. Forældrene mødte op mandag og torsdag for at deltage i aftensmåltidet, samt onsdag middag. Dels for at spise frokost 5

6 sammen med de unge, dels for at blive undervist i deres børns sygdomme af personalet. Forældre blev klædt på til at støtte Måltiderne gik ikke altid stille for sig. Der var hændelser, hvor de unge råbte og skreg, hvor der var mad, der blev smidt rundt eller gemt væk. Mens nogle var opfarende, sad andre apatiske hen og var ude af stand til at løfte armene nok til at kunne tage deres bestik. Da forældrene var blevet undervist og trænet i værktøjer til at kunne bekæmpe sygdommens mange psykologiske mekanismer, lærte familierne med tiden at få styr på måltiderne og gøre dem til en god oplevelse. De sygdomsramte unge blev også gode til at bruge hinanden. Dem, der havde været i behandling i nogle måneder var kommet sig så meget, at de havde overskud til at støtte op om de nytilkomne. De unge drog kærlig omsorg for hinanden. - I starten af Idas sygdomsforløb trak vi os fra omverdenen og holdt vores problemer for os selv. Vi var blevet overmandet af sygdommens stærke kræfter, og følte os fuldstændigt magtesløse. Det ændrede sig, da vi begyndte i Porten, hvor vi kunne spejle os i andre familier. Når man er sammen med andre i samme situation, kan man lige så godt fortælle det hele. Det er den eneste måde hvorpå man kan hjælpe sig selv og andre, siger Idas mor. Angsten lægges på hylden Eva Dueholm og hendes datter Ida begyndte at tro på, at de kunne komme videre. Troen, håbet og fællesskabet gav dem mod på at kæmpe. Til sidst var familien så selvkørende, at Ida kunne klare sig uden Porten. I dag er Ida næsten helt rask, går i skole, er sammen med sine venner og spiser sin mad. Og der går længere og længere tid mellem de rutinemæssige vægtkontroller på ambulatoriet. - Jeg er blevet så stærk nu, at jeg kan styre min egen sygdom. Når anoreksien kravler op på mine skuldre og siger, at jeg skal lade være med at spise, ved jeg, hvad jeg skal sige for at få monsteret til at holde mund eller skrubbe af, siger Ida Elle. Familien kender ikke fremtidsudsigterne for Ida endnu. Men det vigtigste lige nu er, at familien ved, hvad de skal gøre, hvis sygdommen blusser op igen. - I dag, hvor min datter er tæt på at være rask, kan jeg lægge angsten og frygten fra mig. Hvis min datter får et tilbagefald, er jeg langt bedre forberedt. Jeg ville kunne se alle faresignalerne meget tidligere, ville vide præcis, hvad jeg skulle gøre det takket være den fantastiske sparring familierne imellem og den undervisning og støtte, Portens personale har givet os, pointerer Eva Dueholm. Porten Porten er et ambulatorium, som varetager højt specialiseret behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 7-17 år. En typisk dag i Porten: Børnene/de unge møder i Porten kl. 12. Der serveres varm mad, som spises under vejledning af personalet, uden forældrene. Efter frokosten samles gruppen med psykologen, sygeplejersken og fysioterapeuten. Bagefter er der et fælles mellemmåltid, som spises under vejledning af personalet. Kl er der familieterapi og samtaler hver familie har dette en gang om ugen. Når man ikke har familiesamtaler, bruges tiden til samvær med de andre unge i Porten, lektier eller andet. Kl kommer de forældre, der ikke har været til samtale, og der gøres klar til at spise det aftensmåltid, forældrene har medbragt. Der sluttes af med at evaluere måltidet. 6

7 PS Kort Nyt Besøg fra Region Hovedstadens surveyorkorps Den december havde PC Ballerup, PC Hvidovre, PC Frederiksberg, PC Glostup og BUC s afdeling i Glostrup besøg af repræsentanter fra Region Hovedstadens surveyorkorps. Besøget var en del af den løbende kvalitetsudvikling, der skal ske i perioden mod april 2015, hvor RHP igen får besøg af DDKM, når hospitalet for anden gang søger akkreditering. Surveyerne så på, hvordan der arbejdes med kvalitetsforbedringer. Der blev taget udgangspunkt i de patientsikkerhedskritiske standarder samt udvalgte nye standarder i DDKM. Indholdet i besøgene var traditionelle afdelingsbesøg kombineret med tracers. Surveyteamet havde overordnet et positiv fornemmelse af, at der bliver arbejdet bevidst med patientfokusering omsorg og indlevelse, og med mange spændende lokale initiativer. Teamet gav også udtryk for, at der er plads til forbedringer. Eksempelvis var flere CAVE ikke opdaterede og flere afsnit havde ikke kendskab til egne data og indsatsområder. Alt i alt var der indsatser, vi kan være stolte af, men også områder, hvor vi fortsat skal være opmærksomme på at arbejde med løbende forbedringer i vores arbejde for at skabe en god og sikker psykiatri. 1-årig kognitiv grunduddannelse for tværfagligt voksenpsykiatrisk personale (start til februar 2014!) Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi starter nu igen en 1-årig kognitiv uddannelse for tværfagligt, klinisk personale i voksenpsykiatrien med start til februar På uddannelsen vil du lære at arbejde målorienteret med de kognitive adfærdsterapeutiske grundprincipper, bl.a.: gennemføre adfærdsobservation indsamle og analysere data lægge behandlingsplaner samarbejde omkring behandlingsprogrammer gennemføre ændringer af tanker, følelser og adfærd Prisen er kr. ( for eksterne deltagere). Startdato: d. 03. februar Uddannelsen løber frem til december Mere information og tilmelding via plan2learn (søg efter 2014 ). Når du køber it og telefoner Alt it-, medico- og telefoniindkøb er nu organisatorisk samlet i Sektionen for Indkøb & Aftaler i IMT. Samlingen sker for at sikre en mere effektiv indkøbsproces. Har du spørgsmål vedrørende indkøb, brug for rådgivning eller en status på indkøb, skal du kontakte IMTs indkøber, på den mailadresse, der oplyses på Region Hovedstadens Psykiatris bestillingsside på Regi. Andre mailadresser besvares ikke. Før skulle man kontakte forskellige enkeltpersoner i IMT ved at samle henvendelserne på én adresse, vil IMT sikre, at bestillinger besvares hurtigere. Selv om indkøbsfunktionen er samlet, vil indkøberen som hidtil kunne træffes i den lokale on-site support 3-4 dage om ugen. Det vil stadig være det samme kendte ansigt som før, og du skal stadig bruge de samme bestillingsformularer og systemer. På bestillingssiderne på Regi kan du altid finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål, katalog over standardvarer og anden vejledning om indkøb m.m. Christine Padesky: to-dages workshop om depression og angst - med fokus på socialangst En af verdens mest populære undervisere inden for kognitiv adfærdsterapi gæster 7

8 igen Danmark, denne gang for at skærpe deltagernes arbejde med mennesker med angst og depression. Depressionsbehandling og behandling af de vigtigste angstlidelser gennemgås. Der vil særligt være fokus på socialangst, hvor Padesky har udviklet et effektivt terapeutisk redskab: Assertive Defense of the Self. Workshoppen er godkendt af Dansk Psykolog Forening under tværgående modul (Angst og depression). Pga. DPs regler for godkendelse skal 75 % af deltagerne være psykologer og psykiatere, samt andre akademikere, som arbejder psykoterapeutisk. Andre faggrupper er velkomne på de øvrige pladser, og kan også komme på venteliste kontakt admira.ibrahimovic.maartensson@regionh. dk Dato: 5. og 6. maj 2014 Få mere information om workshoppen, inkl. fuldt program via plan2learn (søg efter padesky ). Ny CITRIX bliver mere stabil og hurtigere Du vil snart opleve større driftsstabilitet og hurtigere svartider, når du arbejder via CITRIX. Ca af regionens it-brugere logger dagligt på deres pc og programmer via Citrix, heraf mange fra Region Hovedstadens Psykiatri. Flere har gennem lang tid oplevet, at de har haft forskellige vanskeligheder med bl.a. langsommelig opstart af programmer, ustabil afvikling af programmet og nogle helt konkrete problemer med at logge på systemerne. Det vil ændre sig i foråret 14. Der er lagt en omfattende plan for at forbedre brugernes oplevelser. Det betyder bl.a., at vi får nye servere med meget mere motorkraft samt en systemmæssig opgradering. IMT forventer, at dette alt i alt vil betyde en markant forbedret stabilitet og bedre svartider på Citrix-systemet i Region Hovedstaden. Forbedringen sker som en del af Driftshandlingsplanen og forventes at være gennemført omkring d. 1. maj Åben Dialog - årsmøde 2014 Den februar 2014 er der årsmøde om Åben Dialog. Årsmødet er relevant for alle inden for psykiatrien, der interesserer sig for åben dialog som metode og tilgang til direkte inddragelse af patienter og deres netværk i behandlingsarbejdet. Årsmødet afholdes på LO-skolens Konferencecenter i Helsingør. Årsmødet er det 6. af sin slags, og det er medarbejdere fra Orion og Distriktspsykiatrisk afsnit i Helsingør, der står for at planlægge og afholde årsmødet. Begge steder er man begyndt at arbejde med Åben Dialog. Tid: februar 2014 Sted: Konventum, LO-skolens Konferencecenter, Gl. Hellebækvej 70, Helsingør Målgruppe: Alle, som er nysgerrige på og gerne vil arbejde med (eller som allerede arbejder med) Åben Dialog, dvs. psykiatere, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og andre inden for psykiatrien, der varetager behandling af patienterne. Pris: Kr pr. person, kr pr. person for selvbetalere (brugere og pårørende - der er kun 25 pladser til denne pris.) Tilmelding: Undgå at miste data, hvis din computer skal geninstalleres, eller hvis den går i stykker - gem dine arbejdsfiler det rigtige sted Husk altid at gemme dine arbejdsfiler og dokumenter på H-drevet eller din afdelings P-drev ikke på Skrivebordet eller C-drevet. Er uheldet ude, og din computer skal geninstalleres eller udskiftes, mister du alle data, der ikke ligger på regionens servere (H- og P-drev). Hvis du skal fejlmelde eller aflevere din computer til reparation, er det altid en god ide at fjerne alt, du har liggende lokalt på pc en dvs. på C-drev/Skrivebord. Hvis reparatøren har måttet geninstallere alt for at få maskinen til at køre igen, risikerer du, at alle dine data er væk. 8

9 Mette Lolk vinder 1. præmien i posterkonkurrencen Den 4. december 2013 blev Region Hovedstaden Psykiatris store forskningsdag afholdt på Rigshospitalet. Formålet med forskningsdagen er at udbrede kendskabet til de allernyeste forskningsresultater og give et indblik i fremtidige forskningsprojekter. Der var stor interesse for at deltage i forskningsdagen og mere end 80 posters var tilmeldt. Posterkomiteen kårede de tre bedste posters. Vinderen af 1. præmien blev reservelæge Mette Lolk fra Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri på Psykiatrisk Center Ballerup. Mette Lolks poster omhandler hendes prægraduate forskningprojekt om forekomsten af somatisk komorbiditet hos traumatiserede flygtninge med PTSD og depression. Projektet er lavet i samarbejde med MESU. Kursusportalen Det fællesregionale kursus- og kompetencesystem, der udrulles i 2014, får navnet Kursusportalen. Navnet er valgt blandt 462 indsendte forslag. Kursusportalen kommer til at rumme mere end et kursuskatalog. Der bliver også mulighed for e-læring, videndeling, kursusevaluering samt dokumentation af uddannelse, kurser og certificeringer. Når Kursusportalen skal udrulles i Psykiatrien, vil der blive informeret nærmere. Har du fået et andet navn i Outlook? Navnet i den digitale medarbejdersignatur skal stemme overens med ejerens navn i CPR-registret. Hvis du pludselig har fået et nyt navn i Outlook, er det fordi det første fornavn og sidste efternavn på en ansat med en digital medarbejdersignatur af sikkerhedshensyn skal matche det navn, som står i CPR-registret. Det betyder, at sidste navn i den digitale medarbejdersignatur kan være et navn, som du almindeligvis ikke bruger. For at navnene i Outlooks adressekartotek og i den digitale medarbejdersignatur stemmer overens, er det fremover sådan, at Outlook-navnet retter sig ind efter medarbejdersignaturen. Dette sker både i selve mailadressen og i Outlooks adressekartotek i takt med tildeling af digitale medarbejdersignaturer. Hvis du vil have fjernet et mellem navn i Outlooks adressekartotek, så skriv til IMT ServicedeskPortal eller kontakt din CBAS-administrator. Bedre adgang til tv-klip i medieovervågningen Fremover vil du få vist tv-klip med både billede, søgeord og link, som leder dig direkte ind til indslaget i udsendelsen. Eksemplet her viser en række søgeord, som har optrådt i TV Avisen den 25. november klokken 21:30: I eksemplet er søgeordene valg, kommune, penge, krise og borgmester vist under billedstrimlen med hver sin farve. Fremover vil du kunne klikke på et af søgeordene og få vist, hvor i udsendelsen, søgeordet optræder. Du kan også klikke på Klik her for at afspille for at komme direkte til indslaget eller udsendelsen. Der kræves dog abonnement for at se indslag fra TV2s udsendelser. 9

10 Modtager du ikke presseklippene i din inbox kan du tilmelde dig på Regi > Kommunikation. Microsoft Office 2010 på ESA den 12. december En særlig kliniker-officepakke afløser LibreOffice på ESA et trin på vejen til, at alle brugere i Region Hovedstaden anvender de samme officesystemer. Kliniker- Officepakken er nu på ESA i alle afdelinger af RHP. HR & Uddannelse udbyder kurser i Microsoft Office 2010-systemerne, både på grundlæggende og avanceret niveau, se kursuskataloget på kursusportalen Plan2learn. Vejledninger, film og selvinstruktioner er klar på Regi, og i begyndelsen af 2014 vil der blive oprettet et særligt telefonnummer, hvor brugere mandag fredag kan få telefonisk support i dagtimerne i anvendelse af systemerne. Om kliniker-pakken: Indeholder systemerne Microsoft Office Outlook, Word, Excel og en PowerPoint-viewer i version De regionale skabeloner er en del af pakken. Eksisterende dokumenter, som er udarbejdet i LibreOffice, kan åbnes i Microsoft Office 2010 med forbehold for eventuelt tab af formatering. Tid til oprydning på dit personlige H-drev De personlige H-drev, som alle medarbejdere i Region Hovedstaden har adgang til, har alt for mange data, der enten er for gamle, unødvendige eller ligger forkert placeret. Og det kan give problemer. Både for den enkelte bruger, men også for den samlede skare af brugere, fordi H-drevene ligger fysisk samlet på én disk. IMT Servicedesk opfordrer derfor alle ansatte i Region Hovedstaden til at gøre rent på deres personlige H-drev og skille sig af med alt indhold, de godt kan undvære eller eventuelt kan flytte over i andre mapper. Eksisterer der store mængder af data på H-drevet, som man ikke ønsker at fjerne, har man mulighed for enten at flytte det over til en mappe under sin afdelings fællesdrev eller bede IMT Servicedesk om at oprette en lukket mappe, som kun kan ses af udvalgte brugere. Husk at H-drevet nok er privat, men reserveret til arbejdsmæssige relevante data. Der bør ikke ligge film, musik, backup af systemdata (de skal ligge på afdelingens fællesdrev) eller store datamængder i det hele taget. 10