Festuge, folk og fadøl det er svært at fatte nu, men for kun en måneds tid siden var det vejr til at nyde Festugens mange forskellige udendørs

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n o k t o b e r

2 Festuge, folk og fadøl det er svært at fatte nu, men for kun en måneds tid siden var det vejr til at nyde Festugens mange forskellige udendørs tilbud. Også på Lokalcenter Møllestien i Grønnegade, hvor der traditionen tro var festuge i gårdhaven med solskin, musik og sang, kaffe og kage og måske en lille fadøl. Det mest traditionsrige var orkestret Basseralle, der underholdt med schlagere, gårdsange, revyviser, Kim Larsen, John Mogensen og andre gode, gamle kendinge. Foto: Allan Witte

3 Kolofon indhold side 4 Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Tema: Velfærdsteknologi Beboeren Velfærdsteknologichefen Personalet Implementeringskonsulenten Ny i MSO Kærlig Kommune side 10 Ingrid Terkelsen Helle Erenbjerg iot@aarhus.dk heer@aarhus.dk Pernille Bonne Rasmussen Claus Rasmussen pebor@aarhus.dk cras@aarhus.dk Allan Witte alw@aarhus.dk Adresse: Ansvarshavende: Rådhuset 8100 HR-chef Aarhus C. Thune Korsager VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Klyngesamarbejde Sascha sexrådgiver sosu'erne Appetit på maden giver appetit på livet Arbejdsmiljø: Stikskader og ulykker Område Syds Dagcenter Innovation: Kaffe, æblekage og information Ny app: Aarhus Life Sundhedspolitikken i kort udgave side 16 side 21 side 30 Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Chef for HR-Kommunikation Bjarke Østergaard, , bjonie@aarhus.dk Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard, Lokalcenter Sabro, co@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette Samuelsen Område Vejlby-Risskov , asa@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk 34 DHL-stafet 2013 Næste nr. udkommer i november Deadline 7. oktober Nye kostråd gør dit valg mere enkelt I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 tema:velfærdsteknologi Om vi vil det eller ej, er velfærdsteknologien ikke til at komme uden om. VORES sætter spot på - fra forskellige vinkler. Beboeren: Ud med lykkepiller, ind med teknologi 66 år og plejehjemsbeboer. Ikke just et drømmescenarium. Men med et arsenal af teknologier til rådighed går det an, og takket være dem har Svend Erik Christensen kunnet vinke farvel til antidepressiverne. tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen jeg har da sådan en robotstøvsuger Svend Erik Jo, Christensen, 66, tænker sig om, men kan ikke lige komme i tanke om andre velfærdsteknologier i sin plejebolig i Sabro. Hukommelsen fejler ellers ikke noget, men de øvrige teknologier, som en hurtig rundvisning i boligen afslører; skylle-tørre-toilettet, de fjernstyrede vinduer, døråbner og gardinholdere, den automatiserede plejeseng, det personlige nødkald og loftliften, der kan hjælpe ham fra sengen direkte ud på toilettet, tænker han slet ikke på som velfærdsteknologier. For ham indgår de lige så naturligt i møblementet som fjernsyn og opvaskemaskine gør det i de fleste hjem. På den måde er Svend Erik Christensen et meget godt billede på den kommende generation af kunder i ældreplejen: Teknologi er ikke noget nyt og farligt, det er noget helt selvfølgeligt. Hvad, ingen wifi?! Helt selvfølgeligt er også trådløst internet for de fleste, unge som ældre, i dag. Jeg troede da bare, det var noget man havde, steder som her, fortæller Svend Erik Christensen, der som den eneste i plejeboligerne i Sabro selv har købt sig en opkobling, så han kan holde den daglige kontakt med familie og venner via , Facebook og Skype. Internettet bruger han i det hele taget flittigt, og har blandt andet ad den vej anskaffet sig en el-scooter, som i modsætning til den, han kunne få bevilget af kommunen, lever op til hans forventninger til en sådan. Hellere klare sig selv Også på den måde lever Svend Erik Christensen op til både kommunens og livstilseksperternes forventninger til de nye ældre: De stiller krav, og de tager gerne sagen i egen hånd. For to år, to blodpropper og en halvsides lammelse siden, boede Svend Erik Christensen i eget hjem i Viborg, men efter 12 måneder med meget lidt genoptræning og en hel del stirren op i loftet på forskellige plejetilbud, flyttede han til Aarhus for at have lidt kortere afstand til sønnen i Hou og datteren i København. Han har indstillet sig på at bo i plejebolig resten af sit liv, men har alligevel høje ambitioner. 4 vores magasin oktober 2013

5 Svend Erik Christensen ville ikke undvære en eneste af sine mange velfærdsteknologier. Ganske vist kommer robotstøvsugeren ikke helt ud i krogene, men den giver ham mulighed for selv at bestemme og hjørnerne klarer han selv. Wifi til alle I løbet af efteråret får alle kommunens plejeboliger installeret trådløst netværk - læs mere i næste nummer af VORES. Jeg blev godt nok overrasket første gang støvsugeren gik i gang! Gå fra seng til toilet, med stok, ca. 20 skridt, lyder et af syv træningsmål, der står på et printet A4- ark på køleskabet. Et af de mere langsigtede mål er at kunne gå med rollator. Det var ikke en ambition, han flyttede ind med, men en kombination af træning og teknologi har givet ham glæden ved livet tilbage - og dermed blod på tanden. Værdighed med skyl og føn I starten var jeg på lykkepiller, men det stoppede, da jeg kom til Sabro. Jeg fik mine egne møbler igen og kom i gang med genoptræning - og så betyder det rigtig meget, at jeg f.eks. selv kan lufte ud om morgenen, og at der ikke er nogen, der skal tørre mig efter et besøg på wc et! Jo mere, jeg kan selv, jo bedre er mit humør også blevet, siger Svend Erik Christensen med henvisning til henholdsvis de fjernstyrede vinduer og skylle-tørretoilettet, der ved et tryk på knappen både vasker og føner bagdelen. Hjælp til selvhjælp På et andet ark har han printet en liste med overskriften Kan selv, der oplister mål, han allerede har nået. Rengøring, havearbejde, handle ind og selv klare barbering og tandbørstning, står der bl.a. og viser, at han er nået langt. I starten var de to til at flytte mig med loftliften, men nu kan jeg selv hjælpe så meget til, at der kun behøver være én hjælper, fortæller han med slet skjult stolthed i stemmen. Hvordan virker det? Svend Erik Christensen ville ikke undvære et eneste af sine hjælpemidler, til gengæld har han måtte bruge lidt tid på at lære dem at kende. Jeg blev godt nok overrasket første gang støvsugeren gik i gang! siger han og tænder for ufo en under skrivebordet, der giver godt med lyd fra sig, da den starter op og ruller ud på gulvet. Programmeringen af den har Svend Erik Christensen bedre styr på end personalet, og også skylle-tørretoilettet har han efterhånden lært at indstille, så det passer til ham. Jeg har savnet bedre instruktioner i de forskellige ting, siger han, men undskylder personalet med, at de måske ikke er vant til, at beboerne er så interesserede i at forstå teknikken. Jeg er jo trods alt noget yngre end gennemsnittet herude, siger han. n vores magasin oktober

6 tema:velfærdsteknologi Silbot Velfærdsteknologichefen Som amen Loftlift i kirken tekst pernille Bonne Rasmussen Foto Pernille Bonne Rasmussen/Ole Hartmann Schmidt Engang var også opvaskemaskiner noget nymodens pjank. Modstanden mod ny teknologi bliver mindre, når de nuværende seniorer bliver gamle, og det er heldigt, for uanset hvordan vi vender og drejer det, er velfærdsteknologien kommet for at blive. ældre i dag er ikke så vilde med at få automatiserede installationer ind Mange i hjemmet, og direkte adspurgt vil mange helst have personlig hjælp til det hele. Omvendt ved vi, at de, der får og bruger teknologierne, under ingen omstændigheder vil af med dem igen, fortæller Ivan Kjær Lauridsen, der er chef for Aarhus Kommunes Velfærdsteknologiske Enhed. Hans påstand bakkes op af kommunens brugerundersøgelse 2012, der viser, at hvor kun ca. ni procent af ældre i kommunen decideret ønsker sig hjælp fra teknologierne, er de, der allerede bruger dem, overordentligt godt tilfredse. For velfærden og for mennesket Men om man vil teknologien eller ej, er det den vej, udviklingen går. Aarhus Kommune satser stort på implementering af velfærdsteknologi i alle plejeboliger og i ældres eget hjem og er den kommune i hele landet, der har mest velfærdsteknologi installeret. Samtidig står Danmark, som andre vestlige lande, over for den såkaldte dobbeltdemografiske udfordring: Der bliver flere ældre og færre yngre til at forsørge dem. Bl.a. derfor lyder anbefalinger fra regeringens velfærdskommission, i en rapport fra juli 2013, at ældre skal hjælpes til i stigende grad at kunne klare sig selv, blandt andet ved hjælp af velfærdsteknologi. Mere teknologi, mindre sygdom Og velfærdsteknologichefen har fuld tillid til, at implementeringen bliver en succes. Bl.a. fordi teknologien i hans øjne er ren win-win. Der er så mange fordele ved teknologierne, at de langt overskygger de tekniske udfordringer, der selvfølgelig følger med. F.eks. har vi set, at skylle-tørre-toiletterne har betydet en kraftig reduktion i bl.a. blærebetændelser hos kvinder, ligesom de har vist sig at have en positiv indflydelse på genoptræning og dermed muligheden for at klare sig selv, siger Ivan Kjær Lauridsen og peger på en anden medvirkende faktor: De kommende generationer af ældre har et helt andet forhold til teknologi generelt de er vant til både computere og smartphones og kommer helt sikkert til at navigere hjemmevante rundt i de teknologier, vi tilbyder Ordet velfærdsteknologi får nogle gange en lidt negativ og kold klang, men tænk på, at der var engang, hvor også opvaskemaskiner var noget nymodens pjank! n 6 vores magasin oktober 2013

7 Personalet Løbske robotstøvsugere tekst pernille bonne rasmussen Men også bedre arbejdsmiljø og mere tid sammen med borgerne gange har robotstøvsugeren forvildet sig ud i gården eller kørt rundt på gan- Nogle gene hele natten, fordi en beboer har fjernet sensoren, der skulle stoppe den, smiler Karina Jelling Nielsen, SOSU-hjælper på Sabro Lokalcenter; selvfølgelig er der startvanskeligheder, men vi finder løsninger på problemerne hen ad vejen også på vildfarne støvsugere. Sabro Lokalcenter blev i 2011 udbygget med 20 nye plejeboliger, der alle blev fuldt udstyret med velfærdsteknologi. Karina Jelling Nielsen er varm fortaler for teknologierne, som hun mener, bør implementeres i alle kommunens plejeboliger. Det er jo en kæmpe fordel for både personalet og for borgerne. Teknologierne er med til at bevare borgernes værdighed, f.eks. ved at de ikke skal vente med toiletbesøg til vi har tid, siger Karina Jelling Nielsen og fortsætter: Og loftliftene giver et bedre arbejdsmiljø for os og er samtidig tidsbesparende, fordi vi kun behøver være én hjælper i stedet for to. Det betyder, at vi har bedre tid til at hygge om og spille spil med borgerne. I det hele taget har hun svært ved at få øje på ulemper ved de nye teknologier. Det kræver en anden måde at tænke pleje på, men borgerne er glade for teknologien, når de først har oplevet, hvad den kan. I virkeligheden handler implementering mest om den måde, vi som personale taler om teknologien på og instruerer på, siger hun og tilføjer: Det er vigtigt at gå positivt ind i det og tænke, at det er en god idé! Og så skal ledelsen bakke op og være med. n Tørre tal 9 lokalområder, 37 lokalcentre, 2400 plejeboliger, 500 ældreboliger Teknologi man i Aarhus kommune kan få bevilget i egen bolig Toiletsæder med skylle- og tørrefunktion Kompressionsstrømpepåtager og andre små hjælpemidler Loftlifte Elektronisk nøgleløsning (PS. Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske programerklæring frem mod 2016: 1000 flere ældre/borgere med handicap om året skal være mere selvhjulpne i egen bolig ved brug af velfærdsteknologi) og i plejebolig Elektronisk dørlås Døråbner Gardinautomatik Vinduesautomatik Elektriske markiser/ solafskærmning Højdeindstilling af køkkenbord Højdeindstilling af håndvask PIR-styring af lys på badeværelse Robotstøvsuger Toilet med skylle-, tørre-, liftog kipfunktion Vaskemaskine og tørretumbler i den enkelte bolig Kaldeanlæg med tovejskommunikation Loftlift (gennemgående mellem soveværelse og toilet) Plejeboliger i alt: 2400 Plejeboliger med velfærdsteknologi: 316 (211 er under vejs) Robotstøvsuger vores magasin oktober

8 tema:velfærdsteknologi Implementeringsassistenten Hvad er det værste, der kan ske? Drilske skyl og manglende viden giver knapforskrækkelse. Tekst Pernille Bonne Rasmussen Illustration Nikolaj Lauritzen Kender du alle knapperne på din telefon, fjernbetjening eller computer og ved du, hvad der sker, hvis du trykker på dem? Lader du være, fordi du er bange for, hvad der sker, hvis du gør? Så lider du måske af knapforskrækkelse. Ordet er Louise Kofoed Koppels. Hun er implementeringsassistent i Velfærdsteknologisk Enhed, hvorfra hun understøtter og vejleder, når nye teknologier skal tages i brug i plejeboligerne. Af samme årsag bliver hun ofte hidkaldt, når teknologien ikke virker efter hensigten, og hun har derfor indgående indblik i undskyldningerne for at lade teknologien samle støv i krogene. Nogle opgiver hurtigt, hvis de ikke lige kan få det til at virke, og andre er lidt bange for at bruge teknologien, for hvad nu hvis de trykker på en forkert knap og kommer til at ødelægge noget? Jeg plejer at spørge; hvad er det værste, der kan ske? siger Louise Kofoed Koppel, der dog også lytter til indvendingerne. Fjernbetjeningerne til nogle af skylle-tørre-toiletterne har forskellige knapper, og jeg kan godt forstå, det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke lige kender alle funktionerne. Derfor har vi også fået installeret 0/1-kontakter for at forenkle betjeningen, siger Louise Kofoed Koppel, der på den måde er med til at bekæmpe knapforskrækkelsen. n Wellnessbadekar Skylle-tørretoilet 8 vores magasin oktober 2013

9 Ny i MSO Tekst Pernille Bonne Rasmussen Op i helikopteren Jobbet Vi er meget langt i Aarhus Kommune Erland Winterberg er ansat til at skaffe penge udefra til udvikling af det velfærdsteknologiske område. Pengene skal bruges både til at føre eksisterende projekter videre og til at starte nye projekter op. Gennem arbejdet skal han samtidig profilere Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske kompetencer i EU-regi. Det handler om at netværke og på den måde gøre os synlige; f.eks. ved møde op i Bruxelles og fortælle, hvad vi kan i Aarhus, og høre om de ikke har lyst til at samarbejde, siger Erland Winterberg, der har et stort netværk fra tidligere jobs. Aarhus Kommune har lavet rigtig meget i praksis og er meget langt i forhold til andre steder i Europa, forklarer han om årsagen til, at han har sagt ja til et job, hvor han skal pendle helt fra København; jeg har altid syntes, at det Aarhus lavede, var interessant. Kolleger Erland Winterberg er ansat i Velfærdsteknologisk Enhed. Her har han fået 10 nye kolleger, der lige som han selv er vilde med teknologi og arbejder målrettet på at hjælpe så mange mennesker som muligt til et bedre liv ved hjælp af netop teknologi. Chefen for Velfærdsteknologisk Enhed hedder Ivan Kjær Lauridsen og både han og de øvrige medarbejdere har en stor og praksisnær kontaktflade i Sundhed og Omsorg. Erland Winterberg er velbevandret i velfærdsteknologi. Gennem sine hidtidige ansættelser har han fået både overblik og kontakter, der rækker langt uden for kommunens såvel som landets grænser. Det kommer ham til gode i hans nye opgave med at skaffe millioner til udvikling af velfærden i Aarhus Kommune. Visioner videncenter og test-site Aarhus er langt fremme, og det vi kan, skal vi have udbredt: Hvorfor ikke samle vores viden lokalt med VIA UC, Handelshøjskolen, Aarhus Sygehus, arkitektskolen osv. kombinere vores viden og få bygget en fælles vidensinstitution; et nationalt center? Kommunen kan være test-site for andre samarbejdspartnere, som vi allerede er det på vores velfærdsteknologiske eks-perimentarium Vikærgården, mener Erland Winterberg, der allerede er i gang med at ekspor-tere viden til Aarhus Kommunes venskabsby Bergen i Norge. CV Jeg har det for sjovt til at gå på pension Alder: 68 Bopæl: København Udpluk af tidligere ansættelser: Projektleder, Nordens Välfärdscenter i Stockholm Seniorkonsulent, Zealand Care Inc. Direktør, Hjælpemiddelinstituttet Projektleder, Muskelsvindfonden Repræsentant for flere ministerier i adskillige komiteer i relation til ældre- og handicap-området samt i forskellige forsknings- og udviklingsprogrammer i EU-regi. vores magasin oktober

10 10 vores magasin oktober 2013

11 tekst helle erenbjerg foto Kaare Viemose Kærlighed og frihed til borgerne Er Farmor ensom og dement? Jamen det må kommunen da tage sig af! Sådan siger vi til hinanden, når snakken går om vores gamle, ensomme og måske syge pårørende. For hvad skal vi pårørende dog stille op? Den debat sætter rådmand Dorthe Laustsen og borgmester Jakob Bundsgaard nu fuldt blus under i debatoplægget Kærlig Kommune. I oplægget går rådmand Dorthe Laustsen i kødet på de ømme punkter og store spørgsmål, som vi alle skal forholde os til når det handler om hvordan vi udvikler fremtidens velfærdssamfund. I Kærlig Kommune finder du blandt andet en række artikler, portrætter og interviews, hvor borgere, medarbejdere, direktør og rådmand giver deres bud på hvordan vi løser udfordringerne i fremtidens velfærdssamfund. Men hvad synes DU egentlig? Efter hver artikel er der en række spørgsmål som lægger op til debat, som du kan tage med kollegerne i teamet, med naboen over hækken og med borgerne. For ifølge Kærlig Kommune er der ingen tvivl om at vi alle sammen har et ansvar for at løfte og udvikle den fælles velfærd. Kan du dine ledetråde? Og egentlig er det et arbejde vi allerede er godt i gang med i Sundhed og Omsorg. Det er nemlig den vision og de mål der ligger i vores fem ledetråde, som vi har arbejdet efter de sidste 5 år: Vi holder borgerne væk, Al magt til borgerne, Slip medarbejderne fri, Ledelse med vilje og Vi er sammen med borgerne. Det er de grundlæggende retningsliner og mål, der er udgangspunktet for alt hvad vi laver i Sundhed og Omsorg. Metoderne til at give borgerne mere magt og dermed mere frihed i eget liv er rehabilitering, velfærdsteknologi, uddannelse til at klare sig selv og besjæling. Det er vores opgave at hjælpe borgerne til selv at kunne vaske hår, lave mad, gør rent og leve et liv på egne præmisser. Det er det, der ligger i vores strategi, og det er den, som alle medarbejdere skal forholde sig til, siger direktør Hosea Dutschke blandt andet i oplægget. Debatten, som Kærlig Kommune lægger op til, kommer til at køre henover efteråret i medierne og på vores egen hjemmeside, hvor du kan give dit besyv med på: n Sagt om strategien Jeg har da tænkt at det hele også bare kunne være lige meget, når jeg har ligget tre uger i sengen uden at kunne noget som helst. Men så er der kommet forskellige opture. Jeg kunne selv spise. Jeg kunne selv komme i seng. Selv klare toilettet. Pludselig kunne jeg selv gå med krykker. Og jeg har bevaret intelligensen. Min drøm er at kunne klare mig selv 100 procent og vende til bage til min lejlighed. Begynde at bowle igen, genoptage dansen, køre bil og tage på rejser med min bror. Det både håber og regner jeg med vil ske. Leif Sørensen, 76 år efter ophold på Vikærgården. Jeg synes godt borgerne forstår den nye strategi, når vi forklarer dem hvorfor vi gør som vi gør. Det kan måske være svært, hvis de har haft en hjemmehjælper i 15 år, der har hjulpet dem med at få strømper på. Men når de så forstår at de ikke længere skal være afhængige af hjælp til det, så forstår de det også. Carol Kristensen, borgerkonsulent. Ældrerådet støtter i høj grad omlægningen fra den kompenserende til den rehabiliterende indsats, så folk via træning bliver i stand til at klare sig selv bedst muligt. For det virker jo. Carl Aksel Kragh Sørensen formand for Ældrerådet. Alle citater er fra artiklen: Aarhus giver borgerne kærlighed og mere magt af Torben K. Andersen, Mandag Morgen. Du kan se hele debatoplægget på vores magasin oktober

12 Klyngesamarbejde Klyngesamarbejde x uddannelse Erfaringer + udvikling Klyngesamarbejde på uddannelsesområdet er med til at: sikre de studerende høj kvalitet i uddannelsen gøre Sundhed og Omsorg til et attraktivt praktiksted og ditto arbejdsplads give Sundhed og Omsorg mulighed for at præge uddannelserne styrke relationen til uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst sikre bedst mulig pleje og omsorg for borgerne Gitte Odderup Tekst Pernille Bonne Rasmussen Vi kommer hos borgerne i deres eget hjem. Dét indblik er nyttig viden for en læge, der skal arbejde tæt sammen med hjemmesygeplejerskerne. Derfor får vi i løbet af efteråret 200 ellevte-semesters medicinstuderende i praktik i hjemmeplejen. Marianne Resbo, områdechef for Viby-Højbjerg og - ikke mindst - klyngeansvarlig for samarbejdet omkring uddannelse af studerende i praktikforløb i Sundhed og Omsorg, giver et eksempel på, hvorfor det er smart at have samlet uddannelsesansvaret i en klynge og under én ansvarskasket: I stedet for som tidligere at have mange kontaktveje ind i den brede organisation, som Sundhed og Omsorg er, så har uddannelsesinstitutionerne i princippet nu kun én kommunikationsvej, nemlig klyngefunktionen, som tager sig af alle henvendelser om uddannelsesspørgsmål for studerende, siger Marianne Resbo. Klyngeledelsen har altså det samlede overblik og kan derfor være med til at udvikle uddannelsesområdet, deltage i udviklingsprojekter på tværs af fag og sektorer og få øje på nye muligheder som f.eks. et samarbejde med lægeuddannelsen. Gennem klyngen får vi indblik i behov, udfordringer og udviklingspotentialer på pleje-, rehabiliterings- og behandlingsområdet. Den viden bruger vi både i driften og til at præge uddannelserne, så de studerende bliver klædt bedst muligt på til nutidens opgaveløsning, siger hun. Fra netværk til klynge Med i klyngen, og ligeledes placeret på Kongsgården i Viby, sidder Gitte Odderup, Bente Rubow og Lene Buur Meyer. De er uddannelsesansvarlige og har delt ansvaret for de ni områder mellem sig. Gitte Odderup er f.eks. uddannelsesansvarlig for Midtbyen, Christiansbjerg og Marselisborg, hvilket betyder, at hun er kontaktperson for de i alt 15 kliniske vejledere, der sidder fordelt på tre områder, og som er dem, der tilrettelægger de individuelle praktikforløb og fører de studerende til eksamen. Tidligere sad vejlederne meget alene med deres arbejde. De mødtes i lokale netværk en gang imellem, men der var ikke det store samarbejde mellem vejlederne på tværs af områderne, siger Gitte Odderup. Less is more Ud over at samle de uddannelsesansvarlige ét sted, blev der i forbindelse med klyngedannelsen nedlagt fem tilsvarende stillinger. Med klyngesamarbejdet har vi samlet kompetencerne og ansvaret ét sted. Der er færre, der løfter opgaven på hele Sundhed og Omsorgs vegne, til gengæld løfter de den mere kvalificeret og sikrer de studerende en endnu bedre uddannelse forklarer Marianne Resbo, mens Gitte Odderup runder af: Regnestykket skal altid slutte med bedre kvalitet hos borgerne. n 12 vores magasin oktober 2013

13 Status på klyngesamarbejdet = Bedre uddannelse Siden 1. januar 2012 har vi I Sundhed og Omsorg samarbejdet i klyngestrukturer. Det gør vi, fordi vi ved at arbejde tæt sammen omkring praksis opnår en innovationskraft, som man ikke ville kunne opnå alene. De erfaringer vi indtil nu har gjort os, skal være med til at understøtte og videreudvikle klyngesamarbejdet. Vi skal også på et strategisk niveau åbne for klyngesamarbejde med specialiserede samarbejdspartnere, såsom hospice, sygehuse, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder, private leverandører etc. bedre kvalitet => hos borgerne Uddannelsesansvarlig Øjenåbner Attraktiv jobmulighed Ensretning af niveau og kvalitet Uddannelsesansvarlig Klynge Udvikling Uddannelsesansvarlig Sikre prioritering af uddannelse vores magasin oktober

14 Klyngesamarbejde I klynger står vi stærkere! Verdens største klynge er Silicon Valley i Californien. Her har tusindvis af it-virksomheder hovedsæde bl.a. Google og Apple og samarbejder på kryds og tværs om forretningsudvikling og innovation. Klyngesamarbejde for begyndere Grundideen i klyngesamarbejdet er helt enkelt den samme som dengang handelsbyernes gader og kvarterer var bygget op om forskellige håndværkerlaug. Skomagerne samledes i én gade, guldsmedene i en anden, osv., og styrkede, berigede og støttede hinanden. Et mere nutidigt eksempel er Aarhus Å: Hvis der, da åen i 1990 erne blev fritlagt fra Europaplads til Immervad, kun var åbnet en enkelt café, var der næppe opstået det natteliv og leben langs åen, som vi kender i dag. Men ved at lægge en hel stribe cafeer, restauranter og udskænkningssteder i tæt nærhed af hinanden skabte man en fælles enhed, der styrkede hinanden og hele området. Klyngesamarbejde i kommunens ældrepleje er måske knapt så festligt som fadøl, friske fyre og farverige drinks ved åen, men tanken bag de eksisterende otte klynger er i bund og grund den samme: Ved at samles om opgaven på tværs af områderne, løfter og udvikler vi hinanden. På Portalen kan du fra oktober finde en tegn-og-fortæl-video, der præsenterer, hvad der er essentielt, når vi taler klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg, men her får du et par bud fra nogle af de klyngeansvarlige: Forskellen på klyngesamarbejde og et netværk er, at I et klyngesamarbejde er der én, der er hovedansvarlig for udviklingen. Anker Thuesen, Ren Rengøring Ved at der er én, der går i dybden med et område og kvalitetsløfter det på alles vegne, kan vi andre fokusere på noget andet og samtidig være trygge ved at området får et løft. Grethe Kvist, Akut natsygepleje De klyngeansvarlige er også driftsansvarlige. Dvs. de er helt tæt på praksis; det er en kæmpe fordel, i forhold til hvis man havde en konsulent siddende centralt i forvaltningen. Marianne Resbo, Uddannelse af studerende. n Marianne Resbo Anker Thuesen 14 vores magasin oktober 2013

15 Klyngesamarbejde stiller også nye krav til forvaltningen, vi skal se på, hvordan vi i et strategisk partnerskab kan støtte og koordinere klyngeudviklingen. Det er et must i Sundhed om Omsorg at alle på direktionsniveau skal kunne tage et klyngeansvar, på vegne af fællesskabet, for en fagligt afgrænset opgave. sundhedschef Kirstine Markvorsen Klyngesamarbejde kan ikke sættes på formel -Og ikke alle opgaver kan løses i klynger. Selv om vi her på siderne leger med tanken, findes der ikke en formel for, hvordan et klyngesamarbejde kan eller skal se ud. Hver klynge finder sin egen struktur ud fra den opgave, de løser i fællesskab, fortæller udviklingskonsulent i Personaleudvikling Trine Krogh Pedersen, der er tovholder på klyngeudviklingen i Sundhed og Omsorg. Trine Krogh Pedersen Hun understreger, at selv om klyngesamarbejde i kommuner og regioner synes at være det nye sort, er det ikke alle opgaver, det giver mening af løse i klynger. Det er vigtigt med dialog, inddragelse og en afsøgning af, hvordan klyngesamarbejde vil kunne skabe en merværdi, hver gang et nyt forslag til klyngesamarbejde opstår, siger hun. n Otte klynger i Sundhed og Omsorg (og flere på vej) 1. Uddannelse af studerende 2. Ren Rengøring 3. Smilets Mad 4. Forebyggende hjemmebesøg 5. Flyverkorps 6. Ernæring 7. Demens 8. Akut natsygepleje vores magasin oktober

16 Sascha sexrådgiver sosu erne Omtale i VORES af sexkrænkelser satte fokus på et ømtåleligt emne. Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop 2. september fik HR Personaleudvikling en ny medarbejder. Sascha Munch Petersen startede i sit nye job som sexologisk konsulent. Hvis Saschas navn eller billede forekommer nogen bekendt, skyldes det sikkert at hun var forsidemodel og blandt de interviewede medarbejdere, da vi i VORES martsnummer fortalte om nogle af de seksuelle situationer, som medarbejdere i Sundhed og Omsorg har oplevet. Nogle på en måde, så de følte sig krænket. Et klap bagi, et seksuelt ordvalg eller ønsker om hjælp til at kontakte prostituerede var blandt de episoder, medarbejderne fortalte om. Artiklerne gav anledning til omtale i andre medier, f.eks. TV 2 Østjylland samt Danmarks Radio. Også i Sundheds- og Omsorgsudvalget har emnet været drøftet. 7 procent har oplevet uønsket seksuel kontakt på jobbet Cirka 7 procent eller knap 300 ansatte har til Trivselsundersøgelsen i 2012 oplyst, at de har været udsat for uønsket seksuel kontakt fra borgere, pårørende eller kolleger. Ledelsen har besluttet at arbejde mere systematisk med emnet i Sundhed og Omsorg. En del af indsatsen består i at ansætte en sexologisk konsulent i en periode. Udviklingschef Vibeke Sjøgren siger: De næste 6 måneder sætter vi intensivt fokus på seksualitet i plejeboligerne. Derfor har vi ansat Sascha Munch Petersen som sexologisk konsulent. Sascha er uddannet sosusassistent og har en efteruddannelse som sexolog. Sascha vil de næste 6 måneder sætte spot på seksualitet i plejeboligerne, som en naturlig del på lige fod med andre basale behov. Hun skal udvikle redskaber og formidle viden om området. Det er Styregruppen for Sundhed, Sygefravær og Trivsel, der som opfølgning på trivselsundersøgelsen har besluttet at iværksætte en indsats med fokus på seksualitet i plejeboligerne. Glæder sig rigtig meget Den nyansatte sexolog Sascha Munch Petersen siger: Jeg glæder mig rigtig meget til at starte og forventer at komme ud til rigtig mange plejeboliger. Jeg kan her få sparring med personalet og få sat spot på intimitet og seksualitet. Og jeg kan give den basale indsigt til medarbejderne i plejeboligerne, der er nødvendig for at handle fagligt professionelt også i forhold til borgernes seksualitet. n Sexologen skal arbejde med: Igangsætning af debat om seksualitet i plejeboligerne Konkret vejledning af teams i forhold til konkrete borgeres behov Udarbejde materiale til borgerne i plejeboligerne fx som en del af indflytningssamtalen Udvikling af koncept og materialer til udvikling af medarbejdernes viden og kompetencer Uddanne medarbejdere til at kunne kommunikere respektfuldt med borger-ne om seksualitet Udvikle redskaber til medarbejdernes egen grænsesætning Udarbejde vejledninger til ledere og medarbejdere i forhold til håndtering af seksuelle krænkelser Sparring til ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 16 vores magasin oktober 2013

17 Sascha Munch Petersen skal bl.a. andet uddanne medarbejderne til at kunne kommunikere respektfuldt med borgerne om seksualitet. "Jeg kan sparre med personalet og få sat spot på intimitet og seksualitet" vores magasin oktober

18 Appetit på maden tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen opgave er at omsætte min viden om ernæring - til mad. Min Ernæringsassistenterne er rigtig gode til maden, og jeg kan bidrage med min faglige viden om ernæring og om hvad der sker med kroppen når den mangler proteiner eller kalorier. I fællesskab sørger vi for at der bliver lavet god, velsmagende og nærende mad, som beboerne har lyst til at spise. Janne Danielsen er en af i alt 10 kliniske diætister, som Sundhed og Omsorg ansatte i Hun har base i Område Christiansbjerg, hvor hun samarbejder med køkkenpersonale og plejepersonale om ernæringsindsatsen over for beboerne i plejeboligerne og hjemmeplejen. 60 procent undervægtige Omkring 60 procent af de ældre er undervægtige, når de flytter i en plejebolig, og dårlig ernæring kan godt være grunden til at en borger ikke fungerer. Appetitten bliver mindre med alderen, og kroppen fungerer dårligere, så mange ældre får ikke den mad og drikke, som deres krop "Vi spørger ind til, hvad de godt kan lide og gerne vil have, og kan det overhovedet lade sig gøre, så får de det." 18 vores magasin oktober 2013

19 giver appetitpå livet! Til ære for fotograf Brian Rasmussen blev der jongleret livligt med maden, da de kliniske diætister var samlet i Diætistforum på Lokalcenter Frederiksbjerg. Fra venstre mod højre står og sidder på bordet: Janne Danielsen, Område Christiansbjerg, Camilla Pi Kirkegaard Larsen, Område Vejlby-Risskov, viceområdechef Tina Porsmose Jensen, Område Marselisborg (hvor diætisterne er forankret), Rikke Gade, Område Marselisborg, Rebecca Hjelm Madsen, Område Syd, Pia Lundstrøm Rath, Område Midtbyen, Tina Østergaard Troelsen, Område Viby-Højbjerg, Anne Severinsen, Område Nord, Mette Rørby, Område Hasle-Åbyhøj (p.t. på barsel), Anette Moestrup, Vikærgården og Kirsten Færgeman, ernæringsfaglig konsulent, Faglig stab. På stolene forrest sidder fra venstre Runa Gisladottir, Område Vest, og Mette Bruun Simonsen, Område Hasle-Åbyhøj. og hjerne har brug for. Behovet er der stadigvæk, men lysten til at spise er mindre. Den ældre risikerer at blive småtspisende og underernæret. Vi skal prøve at motivere dem til at spise og drikke nok og rigtigt. For appetit på maden giver også appetit på livet! siger Janne Danielsen. Vejning og vurdering Alle beboerne i plejeboligerne bliver vejet en gang om måneden, og samtidig udfylder de om nødvendigt hjulpet af deres kontaktpersoner et ernæringsvurderingsskema, hvor de svarer på nogle spørgsmål om hvor meget og hvad de har spist og drukket. Ud fra vægten og skemaet kan personalet så holde øje med hvordan det går, rent ernæringsmæssigt. Vi gør meget for at vække de småtspisende beboeres lyst til mad, forklarer Janne Danielsen. Vi spørger ind til, hvad de godt kan lide og gerne vil have, og kan det overhovedet lade sig gøre, så får de det. Man kan gøre rigtig meget for at gøre maden mere tillokkende. Det vigtigste er selvfølgelig at det smager godt. Men det betyder også me- Fakta Sundhed og Omsorg har ansat 10 kliniske diætister, en i hvert af de 9 områder, den tiende på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården. Deres hovedopgave er at holde fokus på borgernes ernæring, i første omgang i plejeboligerne. De 10 samarbejder på tværs af områderne i et fælles Diætistforum. Med i gruppen er også ernæringsfaglig konsulent fra den faglige stab Kirsten Færgeman. En klinisk diætist har en 3½-årig uddannelse fra en professionshøjskole, afsluttet med en bachelorgrad i ernæring. vores magasin oktober

20 Fakta En gammel mand, der flyttede ind i en plejebolig, var i terminalfasen og meget lidt interesseret i mad. Han var tysker, og Janne Danielsen fandt ud af at han havde sådan en lyst til Bratwurst mit Sauerkraut. Det kunne køkkenet ikke uden videre klare, men så kørte man i Føtex og fandt begge dele og så spiste han. Omkring 60 procent af ældre i plejeboliger er undervægtige. Det øger deres risiko for sygdom, indlæggelse, plejebehov og tidlig død. Fald og infektioner er højere hos underernærede ældre, sårhelingen tager længere tid, og udbyttet af træningen er ringere. En dag i en småtspisendes liv get at maden bliver tilberedt der hvor den skal spises, så der dufter af mad. Og så er det vigtigt at man kan spise sammen med andre, hvis man gerne vil det. Mængden af mad skal man også tænke på. En stor portion frikadeller med masser af kartofler og sovs kan virke uoverkommelig, og seks små måltider om dagen er bedre end tre store hovedmåltider, når man er småtspisende. Fløde, smør og olie Når man ikke spiser så meget, skal der være masser af næring i maden. Fløde, smør og olie giver mange gode kalorier, og æg, kød og mælkeprodukter giver de vigtige proteiner. Vi laver hjemmelavede protein- og energirige drikke, og små mellemmåltider og desserter serverer vi mange af. Berigelsespulver og ernæringsdrikke, som man køber, bruger vi, hvis det er nødvendigt. Det handler om at få alle de gode ting presset sammen i små portioner, siger Janne Danielsen. Maden er én ting drikkevarerne noget andet og mindst lige så vigtigt. Mange ældre føler ikke tørst og har meget svært ved at få nok at drikke i løbet af en dag. De risikerer dehydrering, som øger risikoen for bl.a. fald og forvirring. Ligesom dårlig ernæring og vitaminmangel kan give symptomer, der kan forveksles med alvorlige sygdomme, kan dehydrering forveksles med demenssymptomer. Og de ældre skal ikke kun have væske i form af vand sat på spidsen kan man sige, at vand er spild af gode kræfter, hvis man er underernæret. Der skal være energi i, så mælk, juice og andre kalorierige drikke er langt at foretrække, siger Janne Danielsen. Detektivarbejde For Janne Danielsen er noget af det mest spændende ved jobbet er at finde ud af, hvorfor en beboer ikke vil spise. Er det fordi hun ikke kan lide maden? Er det fordi hun er ensom, ked af det, deprimeret? Eller har hun svært ved at spise? Mange ældre har synkebesvær, og de kan hjælpes, fx med gelé-mad og blød mad i det hele taget. Der kan være alle mulige grunde til at folk ikke vil eller kan spise, og det kan være et helt detektivarbejde at finde frem til det. Hjælp til overvægtige hvis det er et problem Diætisterne er ikke kun optaget af undervægtige, småtspisende ældre. Også overvægtige kan få hjælp. Men kun hvis overvægten er et problem for dem, og den fx begrænser deres bevægelsesfrihed og aktiviteter, understreger Janne Danielsen. n Morgenmad: 2 dl ymer med 2 tsk sukker og rugbrødsdrys En kvart skive franskbrød med smør En skive 45+ ost 1 tsk marmelade Frokost: 3 kvarte skiver rugbrød med smør 1/2 kogt æg 30 g marineret sild 1 skive rullepølse 1 dl sødmælk Mellemmåltid: 1½ dl hjemmelavet proteindrik, lavet af: 2 dl kærnemælk, 1 dl ymer, 3/4 dl piskefløde, 1 1/4 del kvark, 3 spsk sukker, 3 pasteuriserede æggeblommer Mellemmåltid 1 dl jordbærgrød med 1/4 dl piskefløde Aftensmad 1 frikadelle 1/2 dl stuvede ærter og gulerødder 1 dl kartoffelmos med smør, fløde og æggeblomme Mellemmåltid 1 honningsnitte 1 1/2 dl hjemmelavet proteindrik Efterret 2 dl ymer med 2 tsk sukker og evt. rugbrødsdrys 20 vores magasin oktober 2013

21 arbejdsmiljø DE 11 HUSKERÅD ved forebyggelse af stikskader 1. Brug boksen ingen kanylehåndtering uden kanyleboks ved siden af placeret på stabilt underlag 2. Skift boksen Fyld kun til maks. Skift den fyldte boks ud men en ny med det samme. 3. Hav altid en reserveboks i nærheden fx den flade taskemodel. Så er du sikret i hjem uden boks. 4. Hav en reserveboks med til borgers hjem som du kan skifte ud med evt. fyldt boks eller efterlade i hjem uden boks. 5. Opbevar boksen med låget lukket. Slutter låget ikke til skal du skifte boksen ud med en ny med det samme 6. Opbevar boksen i et skab el. hvor den ikke er udsat for at blive væltet. 7. Vælter boksen samles kanyler op med pincet (hav altid pincet i tasken). 8. Hold fokus på opgaven koncentration, lad dig ikke distrahere af andet. 9. Få hjælp af en kollega hos urolige borgere. 10. Sæt aldrig hætten på kanylen igen brug boks eller kanyleaftager til at fjerne nålen 11. Brug engangs fingerprikker ved blodsukkermåling. vores magasin oktober

22 arbejdsmiljø Fordeling af ulykker i 2012 Færre arbejdsulykker Indsats over en bred front virker på ulykker, arbejdsskader og arbejdsmiljøet generelt Tekst Ingrid Terkelsen Efter en omfattende indsats falder antallet af arbejdsulykker i Sundhed og Omsorg. I 2012 blev der anmeldt i alt 633 arbejdsulykker til Forsikringsservice i Aarhus Kommune. Det er 40 færre end i 2011 og 136 færre end i Initiativerne for at forebygge og forhindre såvel akutte arbejdsulykker som arbejdsskader spænder vidt fra hjemmeplejebiler med automatgear, over brug af teknologiske hjælpemidler som loftlifte og elbadestole, til, at en medarbejder i Område Vest har undervist kollegerne i korrekt brug af kanyler og kanylebokse, hvilket har ført til færre stikskader. Ledelsesfokus giver pote En væsentlig årsag til faldet i arbejdsulykker er også det fokus, ledelsen på Sundhed og Omsorgs arbejdspladser har haft på arbejdsmiljøet. Ikke mindst har certificeringsarbejdet, hvor samtlige arbejdspladser løbende har dialog om styrker og udfordringer inden for arbejdsmiljøet med DS Certificering, betydet at såvel ledelse som medarbejdere er blevet mere bevidste om arbejdsmiljøets betydning. DS Certificering har over de seneste tre år fulgt udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet og resultaterne af indsatsen i Sundhed og omsorg. Det er tydeligt at Sundhed og Omsorgs systematik og indsats i denne periode er blevet langt mere koordineret, fokuseret og effektiv, siger ledende auditor Karsten Borg Høj fra DS Certificering. En forenkling i metoder og en ny risikobaseret tilgang vurderes at være væsentlige bidrag til opnåelsen af de flotte resultater vedr. reduktion af ulykker og sygefravær. Og det er åbenbart det der virker i dagligdagen at ledere og medarbejdere lærer hvordan de kan forebygge ulykker og skader og værne om et godt arbejdsmiljø. n Fakta 769 ulykker 673 ulykker 633 ulykker Arbejdsmiljøarbejdet i Sundhed og Omsorg er en del af MEDstrukturen, med et fælles arbejdsmiljøudvalg FAMU der er sidestillet med HovedMED-Udvalget HMU. FAMU koncentrerer sig om generelle, strategiske arbejdsmiljøopgaver. De enkelte arbejdspladser har deres egne, lokale arbejdsmiljøudvalg AMU, bestående af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter for medarbejderne. Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges for tre år ad gangen. Næste valg er i Øverste ansvarlige for arbejdsmiljøet i Sundhed og Omsorg er rådmanden og direktøren. 22 vores magasin oktober 2013

23 20 % Fysisk og psykisk vold 18 % Forflytning eller personhåndtering 6 % Andet 12 % Uhensigtsmæssig arbejdsstilling/ bevægelse eller afværgelse af fald 2 % Maskiner, hjælpemidler og kemiske stoffer 13 % Uheld med risiko for smitte 16 % Færdsel gående, cyklende og i bil 13 % Uheld fysisk vores magasin oktober

24 Område Syds dagcenter: Et åndehul i dagligdagen Oplevelser, samvær, træning, aktiviteter, nogle timers pusterum - det er omdrejningspunktet for Område Syds dagcenters indsats for at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem. tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen Mandag morgen kl. 9 samles medarbejderne i Dagcentret på Lokalcenter Koltgården til møde. Med daglig leder Jens Jul Jørgensen for bordenden diskuterer man forskellige problemstillinger omkring nogle af de ældre borgere, der kommer i dagcentret. Hvordan forbereder man for eksempel en mand på at hans hustru gennem en menneskealder er ved at være tjenlig til en plejebolig? De har ingen børn, ingen familie og intet netværk, der kan hjælpe og støtte så medarbejderne lægger en plan for, hvordan man skal gribe den vanskelige samtale an. Folk vil jo helst blive boende sammen, og de vil også helst blive boende hjemme, siger Jens Jul Jørgensen. Det er også målet for vores indsats al magt til borgerne og længst muligt i eget hjem ; men nogle gange går det bare ikke længere. Tre kvarter i bus hver vej Koltgården på Kunnerupvej i Kolt modtager hver dag hjemmeboende borgere fra hele det vidtstrakte Område Syd: Kolt, Tranbjerg, det sydlige Viby, Solbjerg, Mårslet og Beder-Malling. I alt 38 ældre er visiteret til tilbuddet og kommer en eller flere dage om ugen til nogle timers samvær og aktiviteter med andre ældre. De hentes og køres hjem igen i bus - for de fjernest boende tager det tre kvarter hver vej. Det i sig selv en udfordring for mange, men heldigvis har vi nogle fantastiske chauffører fra Malling Turistbusser, der er gode til at hjælpe og tackle borgerne, så turen bliver en god oplevelse, siger Jens Jul Jørgensen. Tilbage omkring mødebordet går snakken om den næste borger, en nyvisiteret, som man skal have sluset ind i gruppen på en god måde. Man enes om at begynde med én dag om ugen og at skærme ham af i starten: Vi har tre forskellige lokaler, og det mindste af dem er godt til folk, der har brug for at sidde i fred og ro sammen med en enkelt medarbejder. 85 procent af vores brugere er demente, og nogle af dem har brug for at have en af os omkring sig hele tiden. Vi er ret gode til at tage individuelle hensyn, alt efter hvad den enkelte kan rumme, og vi gør meget ud af at sammensætte grupperne, så de fungerer så godt og gnidningsløst som overhovedet muligt. For eksempel skal to dominerende personligheder ikke 24 vores magasin oktober 2013

25 Tiden i dagcentret går med mange forskellige gøremål: kaffe og kage, fællessang, avislæsning, madlavning, gåture... dagcentret gør at familien får et pusterum, og de demente får noget struktur på hverdagen. sidde lige ved siden af hinanden. Derfor bruger vi bordkort, så folk kan finde sig selv, fortæller sosu-assistent Liselot Thomsen. Samvær gør underværker Tiden i dagcentret går med mange forskellige gøremål: kaffe og kage, fællessang, avislæsning, madlavning, gåture i de smukke omgivelser, andre former for motion, mulighederne er mange. Vi har nogle fine udendørs arealer, så der bliver gået rigtig mange ture og frisk luft og motion gør jo underværker! siger Jens Jul Jørgensen. Dagcenterfunktionen på lokalcentrene har eksisteret i mange år, men sidste år blev tilbuddet opgraderet, og på Koltgården har man valgt at give den fuld skrue. Direktionen satte kr. af til udvikling af tilbuddet. I dag har Koltgården et af de største dagcentre i kommunen. Der er stor forskel på indsatsen i de forskellige områder, men personalet holder temadage på tværs og tager på studiebesøg hos hinanden. Planen er at alle ni områder skal have et dagcenter på højt niveau med meningsfulde aktiviteter. De fleste af dagcentrets brugere kommer der fordi deres familie har brug for nogle timers aflastning. De vanskelige samtaler Familien får et pusterum, og de demente får noget struktur på hverdagen. Det betyder at ægtefæller kan blive boende sammen derhjemme i længere tid. Men før eller siden er famlien vi bruger ikke ordet pårørende nødt til at se i øjnene at en plejebolig for den ene af ægtefællerne er nødvendig. Det er selvsagt svært, når man måske har boet sammen i 50 år eller mere. Men her gør de to kontaktpersoner, der er koblet på hver familie, at det hele glider lidt mere gelinde og mindre traumatisk. Tidligere har det været en varm kartoffel for personalet, men nu tager vi de vanskelige samtaler, og vi er blevet gode til at afværge de dramatiske situationer, siger Jens Jul Jørgensen. Lige nu er man ved at finde ud af hvordan man kan imødekomme behovet for aflastning om aftenen og i weekenderne. Hvad gør man fx, hvis en ægtefælle gerne vil tre dage til København for at deltage i et bryllup i familien? Her skal vi tænke nyt og anderledes. Og jeg tror nok vi finder ud af noget, for vi har et meget engageret og fleksibelt personale, der aldrig er syge. Det er dem der står for det hele; jeg holder mig i baggrunden, siger Jens Jul Jørgensen. n vores magasin oktober

26 tekst ingrid terkelsen foto Niels Åge Skovbo Sved på panden og pulsen op i arbejdstiden VORES besøgte et hold deltagere i projektet Sundt arbejdsliv i Ældreplejen til den ugentlige træning på Lokalcenter Viby. Fakta om projektet Omkring 600 sosu-hjælpere, sosuassistenter, rengørings- og ernæringsassistenter samt pedeller fra områderne Midt, Viby-Højbjerg, Vest og Marselisborg har meldt sig frivilligt som deltagere i projekt Sundt arbejdsliv i ældreplejen. Her lærer de bl.a. at styre stress og håndtere smerter og får fysisk træning. De 600 deltagere lægger hver især 20 timer i projektet over en periode på 12 uger. De 20 gratis timer bruges dels på øvelser, der er tilpasset den enkeltes behov, dels på undervisning i tanke-til-handling, hvor man lærer at arbejde bevidst med sine tanker i pressede situationer samt at tackle smerter. Formålet med projektet er at forebygge fysisk nedslidning. For at kunne måle resultaterne får deltagerne lavet et sundhedstjek både før de starter og når hele runden er færdig i foråret Undervejs skal deltagerne også besvare spørgsmål via sms om fx smerter, arbejdsevne, helbred, fysisk anstrengelse og svarer de ikke på sms en, får de én til og én til, indtil de går til tasterne. Erfaringerne fra projektet vil blive brugt til at kvalificere det videre arbejde med motion i arbejdstiden i MSO. Projektet er forankret i Det Fælles Arbejdsmiljøudvalg. Områdechef Ulla Reintoft Henriksen er formand for den styregruppe der følger projektet. Lise Eeg Guldvang fra HR er projektleder. Undervisningsdelen er forankret hos Folkesundhed Aarhus. Forebyggelsesfonden har bevilget 6,8 mio. kr. til projektet. Pengene bruges bl.a. til vikardækning. Projektet gennemføres sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 26 vores magasin oktober 2013

27 Det kræver koncentration at koordinere arme og ben på kryds og tværs. Fra venstre Karina Helman Andreasen, Anne Marie Sørensen, Siri Gjærde og Tine Maja Højberg Ovesen. Måske ser det afslappet og sjovt ud, men Siri Gjærde og de øvrige deltagere når at få sved panden og pulsen i vejret i løbet af en times træning. Og så tilmed lige efter frokost! En balleøvelse der kan mærkes i baglårene! Ergoterapeut Anja Dissing Henckel (stående) instruerer fra oven og nedefter Felix Angel Gomez, Tine Maja Højberg Ovesen, Siri Gjærde, Anne Marie Sørensen og benene af Karina Helman Andreasen. Det ligner nærmest yoga det som holdets to mænd, Felix Angel Gomez (bagest) og Michel Lilleboe er i gang med. Felix er i øvrigt mexicaner, tidligere olympisk deltager i kapgang og træner løberne i Aarhus 1900 i den såkaldte Felix-træning. vores magasin oktober

28 Så danser og hopper hele holdet! Fra venstre mod højre Michel Lillebo, Karina Helman Andreasen, Anne Marie Sørensen, Siri Gjærde, Tine Maja Højberg Ovesen og Felix Angel Gomez. Mette Skovgaard er koordinator for deltagerne, som er delt i to hold på 8-10 personer hver. Det er et rigtig fint tilbud at vi kan træne i arbejdstiden, og det er også helt fint at vi kan få gode råd om de helt konkrete problemer, vi står med, fx omkring arbejdsstillinger. Men først og fremmest er det skønt at få brugt sin krop. Hen over sommeren har vi mest trænet udendørs, og både træningen, den friske luft og samværet med kollegerne giver bare så meget energi! Fakta Deltagerne i Område Viby-Højbjerg er delt i to hold på hver 8-10 medarbejdere. De træner en time om ugen i 12 uger, det ene hold tirsdag, det andet torsdag. Når de 12 uger er gået, fortsætter holdene med en fælles halv times gåtur en gang om ugen foreløbig i 3 måneder. I august havde teamet for første gang et løbehold på 5 deltagere med ved DHLstafetten, som løb de 5 X 5 km på en flot tid. Resten af teamet var med på DHL Walk. 28 vores magasin oktober 2013