Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver"

Transkript

1 Seks års Motion på Recept i Danmark - historisk rids og fremtidige perspektiver Arne Gårn, cand. scient. i Idræt og Sundhed Konsulent i Region Syddanmark, tidligere koordinator for projekt Motion som Medicin i Fyns Amt Kontaktoplysninger Konsulent Arne Gårn Afdelingen for Kommunesamarbejde Region Syddanmark Damhaven Vejle Mobiltlf Resumé Artiklen opsummerer udviklingen af Motion på Recept (MPR) i Danmark gennem de sidste seks år fra udskrivelse af den første recept til den ny opgavedeling på forebyggelsesområdet efter strukturreformen. Målgrupperne og indholdet i MPR beskrives, ligesom forskellige modeller for organisering af MPR præsenteres kort. Endelig gennemgås væsentlige resultater og erfaringer fra MPR med overvejelser om en fremtidig retning for konceptet. Historisk rids Den første recept til et træningsforløb i Danmark blev udskrevet af en praktiserende læge i Ribe Amt i november Mindre end tre år senere kunne borgere i ti af landets daværende 14 amter samt i Københavns og Frederiksberg Kommune modtage en recept på motion. Hvorfor fik konceptet Motion på Recept (MPR) så kraftig medvind? For det første blev der op gennem 1990 erne oparbejdet overbevisende evidens for, at fysisk aktivitet er et virksomt middel i forebyggelse og behandling af en række sygdomme. MPR blev da et forsøg på at omsætte denne viden til et konkret tilbud, der kunne hjælpe fysisk inaktive borgere til et aktivt liv. MPR tilfredsstillede på den måde et fagligt behov for at udvikle organisatoriske modeller, der kunne fremme adfærdsændring for at forebygge sygdom. For det andet fik MPR i Ribe Amt generelt så stor og positiv omtale, at det i høj grad stimulerede den politiske interesse for konceptet i øvrige amter. Følgen var, at der på basis af MPR i Ribe Amt opstod en række nye MPR-projekter i de øvrige amter. Man kan tale om en fælles grundlæggende MPR-model, men med forskellige lokale variationer. Med til historien hører, at MPR i langt de fleste amter blev iværksat på projektbasis og ikke som driftsindsatser, ligesom at indsatsen ikke alle steder dækkede hele amtet geografisk. Formålet med MPR-projekterne var at få erfaring med, hvordan tilbuddet kunne tilrettelægges. MPR i amternes tid skal altså forstås som organisatoriske udviklingsprojekter. Projekterne er evalueret i forskellig grad fra en enkelt kontrolleret, randomiseret undersøgelse, over eksterne, videnskabeligt baserede evalueringer til mindre, interne evalueringer. Motion på Recept efter strukturreformen Mange af de amtslige MPR-projekter blev afsluttet op til strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar Strukturreformen markerede dermed afslutningen på den første udviklingsfase af MPR. Med den ny sundhedslov blev det et kommunalt ansvar at varetage den del af forebyggelsesopgaven, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling på sygehusene og i almen praksis. Der foregår ikke nogen central styring af forebyggelsesindsatserne, hvorfor det er op til de enkelte kommuner, hvilke indsatser de prioriterer. MPR står i nogen grad standby i øjeblikket på grund af disse strukturelle forandringer, og idet flere evalueringer af MPR først er offentliggjort inden for det sidste års tid. Nogle kommuner har valgt at fortsætte de tidligere amtslige MPR-tilbud, hvor MPR var udbredt i forvejen, mens der er enkelte eksempler på kommuner, der har iværksat MPR, hvor der ikke var amtslige projekter at bygge videre på. Således har i dag ca. 30 af landets 98 kommuner et tilbud om MPR eller et lignende tilbud under et andet navn

2 Målgruppe for Motion på Recept Målgruppen for MPR i de afprøvede modeller var fysisk inaktive voksne med livsstilsrelaterede diagnoser. Diagnoserne varierede lidt mellem de forskellige MPR-projekter og omfattede eksempelvis metabolisk syndrom (insulinresistens, dyslipidæmi, hypertension), diabetes type II samt hjertelidelser som iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og claudicatio intermittens. Nogle projekter inkluderede desuden deltagere med let til moderat depression. Generelt var adipositas ikke en henvisningsberettiget diagnose. Det er således en vigtig pointe i MPR, at der ikke er tale om et slankeprojekt, men en indsats, der skal lede til øget fysisk aktivitet. Dette er en følge af, at fysisk aktivitet medfører positive helbredsmæssige i sig selv, og at effekterne af fysisk aktivitet ikke medieres gennem vægttab. Der er dog afprøvet særlige forløb, Motion på Recept XL, for svært overvægtige i Københavns og Frederiksberg Kommune. En række MPR-projekter havde et øvre loft i Body Mass Index på 35 kg/m 2 og stillede krav om, at deltagerne havde et tilpas højt funktionsniveau til at deltage i alsidig, holdbaseret træning. Billedet af en typisk MPRdeltager er således ikke personen med større skavanker i bevægeapparatet eller svært overvægtige, men eksempelvis en familiefar sidst i fyrrerne, der har dyrket lidt sport i sine unge dage og siden har prioriteret familie og arbejde højt. Han er med årene blevet lidt overvægtig, har en begyndende hypertension og er nu motiveret for at komme i gang med motionen igen. Der var en delvis deltagerbetaling på typisk kroner ud fra en tanke om at sikre en basal motivation hos deltagerne. Den resterende del af udgiften til MPR-forløbet blev dækket direkte via projektmidler eller via Sygesikringen. Motion på Recept-modellerne Et MPR-forløb bestod typisk af tre-fire måneders træning én til to gange om ugen. Desuden blev der udarbejdet personlige sundhedsprofiler med blandt andet konditionstestning i forbindelse med forløbet og som opfølgning nogle måneder efter træningsforløbet. I forbindelse med sundhedsprofilerne blev der afholdt motiverende samtaler, hvor deltagerne reflekterede over egne barrierer og motivation for fysisk aktivitet, ligesom der blev udarbejdet handlingsplaner for deltagerens motion. Formålet med MPR var primært en langsigtet ændring af motionsvaner og sekundært en kortsigtet behandlingseffekt på henvisningsdiagnosen. I nogle MPR-projekter foregik træningen på fysioterapiklinikker, mens andre projekter benyttede fitnesscentre eller begge dele. Træningen foregik på særligt oprettede hold med MPR-deltagere og indeholdt primært kredsløbs- og styrketræning i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for diagnosegrupperne. Der var særligt fokus på legende og sociale elementer i træningstimerne for at motivere deltagerne. Nogle MPR-projekter tilrettelagde mange aktiviteter uden for træningssalen, dels i form af udendørs træning i nærområdet, dels ved afprøvning af forskellige træningsaktiviteter hos lokale motionsudbydere som idrætsforeninger og fitnesscentre. I nogle MPR-projekter blev der afprøvet organisatoriske tiltag, der adskilte sig væsentligt fra de øvrige. Storstrøms Amt lagde op til, at såkaldte motionskonsortier samarbejdede om træningsforløbet. Eksempelvis kunne en fysioterapiklinik samarbejde med en idrætsforening om at udbyde træningen. Tanken er spændende, idet fysioterapeutens faglighed blev koblet med træning i idrætsforeningens rammer, hvor deltagerne kunne fortsætte deres træning efter MPR-forløbet. Erfaringerne viste dog store organisatoriske udfordringer ved at etablere velfungerende samarbejdsrelationer. Fyns Amt og Frederiksberg Kommune tilknyttede særlige motionsvejledere, der fungerede som motiverende støttepersoner før, under og efter deltagernes træningsforløb. Denne vejledningsfunktion var en ressourcekrævende udvidelse af tilbuddet, men imødekom samtidig mange deltageres behov for øget støtte i overgangen fra det strukturerede træningsforløb til motion på egen hånd. Samtidig var motionsvejlederen en oplagt ressourceperson, der kunne etablere samarbejde med eksterne aktører om udvikling af motionstilbud målrettet målgruppen. Endelig tilbød Fyns Amt, Frederiksberg Kommune og senere Københavns Kommune motionsvejledning for borgere, der kunne komme lige ind fra gaden uden henvisning fra egen læge. Dette er kendt som Motion i Håndkøb, Motionsrådgivningen eller MOVE (motionsvejledning). Dette koncept har dannet baggrund for etablering af tilbud om motionsvejledning i en række kommuner landet over. Århus Amt afprøvede uden succes Motion på opfordring, hvor bl.a. alment praktiserende læger kunne opfordre patienter til motion hos samarbejdende idrætsforeninger. Evalueringen foreslår, at der har manglet et professionelt mellemled mellem lægerne og foreningerne til at rådgive deltagerne

3 Effekten af Motion på Recept Det ligger uden for denne artikels formål at give en detaljeret redegørelse for evalueringsresultaterne af MPR. Imidlertid kan der drages nogle overordnede konklusioner på baggrund af de foreliggende evalueringsrapporter. Deltagerne var fordelt på ca. 2 / 3 kvinder og 1 / 3 mænd og havde en gennemsnitsalder på år. Cirka tre ud af fire deltagere gennemførte selve træningsforløbet. Tilfredshedsundersøgelser viser, at stort set alle deltagere var tilfredse eller endog meget tilfredse med tilbuddet. Det er en helt entydig erfaring fra projekterne, at det selvvurderede helbred steg markant i løbet af træningsperioden. I løbet af træningsforløbet steg deltagernes kondition med ca %. Enkelte evalueringer peger på, at deltagerne havde et øget fysisk aktivitetsniveau efter træningsperioden, og at dette var fastholdt et år efter starten af træningsperioden. Der er dog metodiske svagheder ved disse gennemsnitstal, ligesom der ikke er viden om den mere langsigtede fastholdelse i fysisk aktivitet. I Københavns Kommune blev der påvist positive og klinisk relevante effekter på de deltagere, der gennemførte forløbet. Således sås en reduktion i vægt, systolisk og diastolisk blodtryk samt totalcholesterol i størrelsesordenen 3-6 % samt et reduceret medicinforbrug hos 15 % af deltagerne. Effekten var også her fastholdt ét år efter starten af forløbet. Der er yderst begrænsede data om de sundhedsøkonomiske konsekvenser af MPR. Data fra Københavns Kommune antyder, at der er tale om et omkostningseffektivt tilbud, hvis de deltagere, der er aktive ét år efter starten af forløbet, fastholder deres fysiske aktivitetsniveau i seks-syv år. Det skal understreges, at disse resultater er fremkommet i evalueringer, der bygger på et ikke-kontrolleret design, ligesom der ikke foreligger data for de deltagere, der udgår af træningsforløbet. Et kontrolleret, randomiseret studium af MPR i Ribe og Vejle Amt sår tvivl om effekterne af MPR (beskrevet andetsteds i dette nummer af Dansk Sportsmedicin). Imidlertid har studiet metodiske begrænsninger, der svækker konklusionerne. Interessant i studiet er, at kontrolgruppen, der modtog vejledning, har haft en vis fremgang. Dette antyder, at der kan være potentiale i at arbejde videre med modeller for motionsvejledning. Min konklusion er på baggrund af ovenstående, at MPR tilsyneladende har gavnlige effekter for de deltagere, der fastholdes i forløbene, og at der generelt er et moderat positivt potentiale i MPR, men at der samtidig mangler væsentlig viden om effekterne. Særligt mangler viden om, i hvilken grad deltagerne fastholdes på langt sigt i et fysisk aktivt liv. Endelig savnes sundhedsøkonomiske vurderinger af konceptet. Udfordringer i organiseringen af Motion på Recept Den helt centrale udfordring i MPR er deltagerens håndtering af overgangen fra MPR-træningen til fysisk aktivitet på egen hånd efterfølgende. Kunsten er ikke at fastholde deltagerne i MPR-træningsforløbet. Det er imidlertid vanskeligere for deltagerne at fastholde aktivitetsniveauet, når rammerne for træning ikke er tilrettelagt, og kravene til deltagernes selvstændighed udfordres i højere grad. Netop på dette punkt ligger et indbygget dilemma i den grundlæggende tankegang i MPR. De særligt tilrettelagte MPR-træningsforløb tilfredsstiller ønsket om at kickstarte en livsstilsændring og om at opnå en kortsigtet behandlingseffekt på deltagerens henvisningsdiagnose. Den tilrettelagte træning imødegår imidlertid generelt ikke deltagernes barrierer for at påbegynde nye, varige motionsvaner. I relation til dette har debattører kritiseret MPR-konceptet for dets indbyggede sygeliggørelse og medikalisering af livsstilsspørgsmål. Tanken bag denne kritik er en klassisk skelnen mellem forebyggelse og sundhedsfremme, hvor MPR anses som et behandlings- og sygdomsforebyggende tilbud og deltagernes fysisk aktivitet som en rationelt motiveret adfærd. For mig er dette imidlertid en uinteressant teoretisk skelnen. Når jeg ser et hold af glade MPR-deltagere helt opslugt af improviseret hockey med hjemmelavede avisstave (!), flyder forebyggelse og sundhedsfremme for mig sammen. Og når jeg ser en deltager gå fra en motiverende samtale med rank ryg og mod på nye udfordringer, tolker jeg det som sundhedsfremme og empowerment lige så meget som forebyggelse, uagtet at navnet på tilbuddet indeholder ordet recept, og at deltagerens oprindelige motivation var at få bugt med et forhøjet blodtryk. Når dette er sagt, er det naturligvis vigtigt, at organiseringen af MPR-tilbuddet bedst muligt understøtter deltagernes handlekompetencer og den langsigtede livsstilsforandring. Det store fokus i de hidtidige MPRprojekter har været, hvordan udslusningen fra den tilrettelagte træning til motion på egen hånd fremmes. Min anbefaling er, at fremtidige MPR-indsatser bør søge at udvikle en organisering, der ikke kræver udslusning. Jeg forestiller mig, at træningen i MPR kan foregå på hold, der er drevet på forenings- eller kommercielle vilkår, dvs. er åbne for alle og med opkrævning af deltagerbetaling. Den helt store fordel er, at deltageren kan fortsætte på holdet uafhængigt af en eventuel recept-periode, hvor træningen eventuelt sker med delvis - 3 -

4 kommunal støtte. Samtidig kan et sådant tilbud ramme en bredere målgruppe af fysisk inaktive voksne end diagnosegrupperne i traditionel MPR. Denne type af træningshold udvikles nok bedst i gråzonen og i samarbejde mellem det offentlige og det frivillige eller kommercielle marked. Ulempen ved denne organisering er blandt andet, at der gås på kompromis med styringen af træningen, herunder af fagligheden hos instruktører, og dermed den umiddelbare behandlingseffekt. Dette kan dog forsvares i perspektivet af den langsigtede fastholdelse. Der kan i den videre udvikling trækkes på norske og svenske erfaringer med MPR-træning i frivilligt regi, ligesom der er enkeltstående relaterede danske projekterfaringer fra blandt andet Motion i Håndkøb. Endelig er det min holdning, at vejlednings- og samtaleelementet i MPR-tilbuddet skal opprioriteres på bekostning af træningselementet. Dette vil understøtte deltagernes egne handlekompetencer. Samtidig kan også en motionsvejlederfunktion målrettes bredere grupper end de snævre diagnosekriterier i de hidtidige MPR-modeller. En antropologisk evaluering af motionsvejlederfunktionen i Fyns Amt har vist et potentiale i denne funktion. Almen praksis i Motion på Recept Alment praktiserende læger efterspørger generelt gode henvisningstilbud. Det er min erfaring, at læger generelt tager positivt imod tilbud som MPR. Det styrker muligheden for samarbejde med almen praksis, hvis tilbuddene tilrettelægges på bedst mulige evidensgrundlag og bidrager til at skabe ny viden, hvis der er tale om langvarige indsatser og ikke døgnfluer, og hvis henvisningsprocedurer og -kriterier gøres enkle og passer ind i de eksisterende arbejdsgange i almen praksis. Endelig letter det kommunikationen med lægerne, hvis der skabes enighed om ensartede tilbud på tværs af kommunegrænser. Almen praksis bør fortsat spille en væsentlig rolle i indgangen til fremtidige MPR-tilbud. Dels opfattes almen praksis som en vigtig aktør i motivering af personer til livsstilsforandring, dels vil almen praksis rolle som tovholder i deltagernes forløb passe godt ind i strategier for fremtidens indsatser for kronisk syge. I enkelte tidligere MPR-projekter sikrede særlige 2-aftaler alment praktiserende læger et honorar i forbindelse med henvisning til MPR-forløbet. Fra april 2006 kunne honorering af læger oplagt kobles til anvendelse af aftalte forebyggelseskonsultationer (ydelse nr i landsoverenskomsten for praktiserende læger), der har givet lægerne en ny overenskomstmæssig ramme for livsstilssamtaler. Et udviklingspotentiale for organisationsudvikling i almen praksis kan være øget involvering af praksispersonale i arbejdet med motivering og henvisning af patienter til MPR. Således kan de aftalte forebyggelseskonsultationer afholdes af praksispersonale. En række praksis har gode erfaringer med dette. I kommunalt regi kan det give mening at etablere en henvisningsstruktur, der giver flere indgange til MPR end almen praksis. Jeg tænker her eksempelvis på brug af MPR på sygedagpengeområdet og evt. genoptræningsområdet. En fremtid for Motion på Recept? MPR er på standby mange steder, idet evalueringsresultater har været undervejs, og idet strukturreformen har givet nye strukturelle vilkår for forebyggelsesområdet. Evalueringer af blandet kvalitet fra de afprøvede MPR-projekter har vist et potentiale i konceptet, men der mangler fortsat viden om effekter og særligt om den langsigtede fastholdelse af deltagernes adfærdsforandring. Kommuners valg om at etablere eller videreføre Motion på Recept kan ikke pt. bygge på sikker videnskabelig evidens for konceptets effekt, men må bygges på et ønske om fortsat at bidrage til metodeudvikling og generering af ny viden om konceptet. Her vil jeg specielt anbefale, at der planlægges langsigtede evalueringer, hvor deltagernes motionsadfærd følges over en årrække, og hvor der foretages modelbaserede sundhedsøkonomiske analyser. Der kan foreslås mulige, nye organiseringsformer for MPR med bl.a. etablering af åbne træningshold i gråzonen mellem det offentlige og frivillige/kommercielle, hvilket kan imødekomme et behov for tilbud målrettet en bredere målgruppe af fysisk inaktive voksne. Tilbud om motionsvejledning kan understøtte dette. Der kan udnyttes både danske og øvrige nordiske erfaringer i videreudvikling af MPR-konceptet. Endelig kan MPR udviklet i samspil med almen praksis i fremtiden være en væsentlig og integreret del af tilbuddene til kronisk syge

5 Udvalgte evalueringer og andre dokumenter om Motion på Recept i Danmark 1. P Andreassen: Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin organisering og motionsformidling. Syddansk Universitet 2007 (kort og lang version). 2. U Balle og BK Lassen: Motion på opfordring. Evalueringsrapport af pilotprojektet Århus Amt TG Bredahl: Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed. Syddansk Universitet 2007 (kort og lang version). 4. TG Bredahl: Ekstern evaluering af Motion på Recept i Frederiksberg Kommune. Syddansk Universitet TG Bredahl: Evaluering af Motion på Recept i Nordjylland. Syddansk Universitet Frederiksberg Kommune: Intern evaluering af Motion på recept i Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune E Ipsen: Afslutningsrapport. Pilot-projektet motion på recept. Bornholms Regionskommune, H Jensen, M-L Kjærgård og M Mohr: Statusrapport. Motion på Recept. Frederiksborg Amt H Jensen, R Jakobsen, L Puggaard og JB Sørensen: Statusrapport. Motion på Recept i Ribe Amt 2004 og Ribe Amt og Syddansk Universitet HB Müller, A Gårn og A Rosell Holt: Motion på Recept. Erfaringer og anbefalinger. Sund By Netværket KK Roessler, B Ibsen, B Saltin og J Sørensen: Fysisk aktivitet som behandling. Motion og Kost på Recept i Københavns Kommune. Syddansk Universitetsforlag K Roessler, PV Rasmussen, R Lindsø og LM Thomsen: Slidgigt, fysisk aktivitet og fastholdelse. Evalueringen af Motion på Recept. Gigtforeningen og Vestsjællands Amt JB Sørensen, J Kragstrup, T Skovgaard og L Puggaard: Exercise on prescription: a randomized study on the effect of counselling vs counselling and supervised exercise. Scand J Med Sci Sports 2008: 18,

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SPORTSMEDICIN EVALUERING AF MOTION PÅ RECEPT NEUROMUSKULÆR AKTIVITET OG KORSBÅNDSSKADE DANSK DANSK. NR. 3, 12. årgang, NOVEMBER 2008 ISSN 1397-4211

SPORTSMEDICIN EVALUERING AF MOTION PÅ RECEPT NEUROMUSKULÆR AKTIVITET OG KORSBÅNDSSKADE DANSK DANSK. NR. 3, 12. årgang, NOVEMBER 2008 ISSN 1397-4211 DANSK DANSK SPORTSMEDICIN ISSN 1397-4211 NR. 3, 12. årgang, NOVEMBER 2008 EVALUERING AF MOTION PÅ RECEPT NEUROMUSKULÆR AKTIVITET OG KORSBÅNDSSKADE fagforum for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt The times

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Kort Version Af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger Motion på recept Erfaringer og anbefalinger Kolofon Udarbejdelse af dette dokument er sket med udgangspunkt i et arbejdsseminar afholdt den 12.-13. juni 2007. På seminaret deltog 15 fagpersoner, der har

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Projekt Motion som Medicin

Projekt Motion som Medicin Trænger du til at røre dig mere... Projekt Motion som Medicin Formål At indhente erfaringer med, hvordan kan organisere tilbud om hjælp til øget fysisk aktivitet hos inaktive voksne, såde overholder sstyrelsens

Læs mere

resultatopsamling af motion på recept i Danmark

resultatopsamling af motion på recept i Danmark resultatopsamling af motion på recept i Danmark 2010 Resultatopsamling af Motion på Recept i Danmark Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Motion på recept: syddanske erfaringer

Motion på recept: syddanske erfaringer 723 Motion på recept: syddanske erfaringer Thomas Skovgaard, Jes Bak Sørensen, Jan Sørensen, Thomas Bredahl & Lis Puggaard Motion på recept (MPR) er et af de konkrete tiltag, hvor fysisk aktivitet anvendes

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger Bilag Motion på recept Erfaringer og anbefalinger Indhold Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner. Side 1 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt. Side 3 Bilag 3. Eksempel

Læs mere

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007

Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 Forfatter: Anne Rosell Holt, projektleder, september 2007 Redigeret af Majken Fuglsang, Sundhedsfaglig udviklingskonsulent, december 2007 2 Resume Der er evidens for, at fysisk aktivitet kan forebygge

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005

Statusrapport. Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Statusrapport Motion På Recept i Ribe Amt 2004 og 2005 Henry Jensen 1, Rolf Jakobsen 1, Lis Puggaard 2 og Jes Bak Sørensen 2 Ribe Amt 1 & Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab 2, Institut for

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger

Bilag Motion på recept. Erfaringer og anbefalinger Bilag Motion på recept Erfaringer og anbefalinger Indhold Bilag 1. Oversigt over MPR-projekter og kontaktpersoner. Side 1 Bilag 2. Udvælgelseskriterier for træningssteder i Fyns Amt. Side 3 Bilag 3. Eksempel

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune

ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune syddansk universitet institut for idræt og biomekanik ekstern evaluering af Motion på recept i frederiksberg kommune Thomas Gjelstrup Bredahl 2008:6 Ekstern evaluering af Motion på Recept i Frederiksberg

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Projektleder Kaya Roessler Syddansk Universitet kroessler@health.sdu.dk Projektmedarbejder Thomas Gjelstrup Bredahl, Birgitte Bredahl, SDU Finn

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014

Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014 Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere