Overvågning af smitsomme kvægsygdomme i Danmark

Transkript

1 Overvågning af smitsomme kvægsygdomme i Danmark Dyrlæge Mariann Chriél, Dansk Kvæg TEMA 10 Danmarks høje veterinære stade skrøne eller virkelighed? Dansk landbrug har en stor forståelse for betydningen af frihed for en lang række af smitsomme husdyrsygdomme, der volder store økonomiske tab i andre lande. De tab, der opstår som følge af sygdommene, kan være direkte tab ved udbrud eller forårsaget af medicinering og/eller vaccination af produktionsdyrene. I Danmark er der 20 sygdomme, der er relevante for kvægproduktionen, som er omfattet af lovgivningen. Overvågningen af de enkelte sygdomme varierer på baggrund af sygdommenes karakter. De sygdomme, der har meget karakteristiske og akutte symptomer for eksempel Mund- og klovesyge - bliver i første række overvåget af landmanden selv, men også af den praktiserende dyrlæge, der kommer i besætningen (passiv klinisk overvågning). Det betyder også, at landmanden skal have så godt et tilsyn med dyrene, at unormale kliniske symptomer opdages, og dyrlægen bliver kontaktet. Man kan derfor sige, at omkostningerne ved overvågningen at disse sygdomme bliver pålagt landmanden direkte, da den kliniske overvågning kan aflæses direkte på dyrlægeregningen. Andre sygdomme (for eksempel tuberkulose) har man ikke mulighed for at opdage i besætningen, da de kliniske symptomer er meget svage eller helt fraværende - med mindre, at sygdommen er meget fremskreden. De bliver derfor overvåget passivt som en del af kødkontrollen på slagterierne (passiv kødkontrol). Det betyder, at de kontrolomkostninger, der er på slagterierne, faktisk også anvendes til at kunne dokumentere, at Danmark er fri for en lang række eksotiske sygdomme. Her er det ikke en direkte omkostning for den enkelte landmand, men en del af omkostningen ved slagtning af et kreatur. Endelig har vi 5 kvægsygdomme, der overvåges aktivt. Denne overvågning kan være direkte foranlediget af kvægbruget selv på grund af produktionstab ved udbrud af sygdommen for eksempel IBR, enzootisk leukose og BVD - eller være foranstaltet som følge af risiko for overførsel af en zoonose for eksempel salmonella og BSE. Omkostningerne ved overvågningen påhviler det samlede kvægbrug. IBR Overvågningen af IBR består af 4 årlige undersøgelser af tankmælksprøver - dog med månedlig undersøgelse af mælkeleverende besætninger i Sønderjylland - samt af undersøgelse af hvert 6. slagtedyr ældre end 8 måneder, der bliver slagtet på et eksportautoriseret slagteri. Alle dyr, der slagtes på et mindre slagtehus, skal undersøges for IBR. Denne aktive overvågning koster årligt ca. 2,5 mio. kr. Dertil kommer eventuelle omkostninger ved reinfektion af besætninger med deraf følgende slagtning af smittede kreaturer. I 2002 androg dette ca. 5 mio. kr. EBL - enzootisk leukose Overvågningen af enzootisk leukose er ikke så intens som IBR-overvågningen. Der undersøges én tankmælksprøve fra alle mælkeleverende besætninger hvert 3. år, og kun hvert 6. slagtekreatur ældre end 20 måneder skal blodprøveundersøges for antistoffer mod enzootisk leukose. Omkostningerne ved overvågningen beløber sig til ca. 1,4 mio. kr. Der har ikke været fundet smittede dyr siden Danmark blev erklæret fri for sygdommen i BVD Det igangværende program for udryddelse af BVD betyder afsætning af store ressourcer til både undersøgelse og administration. Endvidere medfører programmet også omkostninger for den enkelte landmand ved årlige kontrolundersøgelser. Når sygdommen er udryddet, vil man kunne forvente en betydelig reduktion i denne økonomiske byrde for kvægbruget. Omkostningen i 2002 var på ca. 3 mio. kr., og kun meget få midler anvendes til erstatning for sygdommen. BSE og Salmonella Anderledes betydelige omkostninger er der forbundet med overvågningen af de zoonotiske sygdomme BSE og Salmonella. BSE koster årligt ca. 50 mio. kr. til analyser af slagtedyr og nedslagning af smittede besætninger, mens overvågningen af Salmonella dublin koster ca. 2,5 mio. kr. Selv om omkostningerne ved de igangværende overvågningsprogrammer er betydelige, kan man dog konstatere, at hovedparten af de lovomfattede sygdomme bliver overvåget gratis i forbindelse med enten dyrlægebesøg eller ved kødkontrollen. Størstedelen af de direkte omkostninger skyldes hensynet til fødevaresikkerheden, mens kun en mindre del er relateret til kvægspecifikke sygdomme. 104

2 Anmeldepligtig husdyrsygdom Seneste forekomst Overvågning Bluetongue Aldrig konstateret Passiv klinisk Bovin spongiform encephalopati (BSE) November 2002 Aktiv Bovin Virus Diarré (BVD) Forekommer Aktiv Brucellose 1964 Passiv - klinisk Cysticerkose Forekommer Passiv - kødkontrol Enzootisk leukose 1990 Aktiv Hydatidose 1996 Passiv - kødkontrol Infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR) November 2002 Aktiv Kvægpest 1792 Passiv klinisk Lumpy skin disease Aldrig konstateret Passiv klinisk Miltbrand 1988 Passiv klinisk Mund- og klovesyge 1983 Passiv - klinisk Oksebremselarve-invasion - Passiv klinisk Oksens ondartede lungesyge 1886 Passiv klinisk Parafilaria bovicola-invasion - Passiv kødkontrol Rabies (flagermus) 2001 Passiv klinisk Rift valley fever Aldrig konstateret Passiv klinisk Salmonellose Forekommer Aktiv Tuberkulose 1988 Passiv kødkontrol Vesikulær stomatitis Aldrig konstateret Passiv - klinisk 105

3 Betydning af det veterinære niveau ved eksport af mejeriprodukter Divisionsdirektør Frede Juulsen, Arla Foods TEMA 10 Danmarks høje veterinære stade skrøne eller virkelighed? Når jeg på så kort tid skal forsøge at anskueliggøre vigtigheden af det veterinære niveau, vil jeg fokusere på de forhold, som ikke har de store overskrifter, men som er det lange seje og meget vigtige træk for fortsat at fastholde og udbygge det gode ry, som danske mejeriprodukter har verden over. Ingen kan i dag være i tvivl om, at et alvorligt veterinærproblem i primærproduktionen på få minutter kan ødelægge, hvad der er bygget op af godt ry gennem generationer. Desværre fremkommer der i medierne næsten dagligt eksempler på problemer med vores fødevaresikkerhed, og disse historier kan være mere eller mindre korrekte, men hver eneste gang har det en negativ indflydelse på forbrugernes tillid til fødevarerne og de producenter, der står bag. De eksempler, der har været alvorlige brud på fødevaresikkerheden, har heldigvis ikke ramt danske fødevarer men det er nu ikke bare held, at det har været sådan, da det er min overbevisning, at det skyldes, at vi i Danmark har et højt niveau i alle led af vores fødevareproduktion. ARLA Foods mission er At tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære. Fokus på fødevarer er gældende i alle markeder, som AR- LA Foods opererer i, men den kommer til udtryk på mange forskellige måder, og følgerne af denne fokus er også forskellig for de forskellige markeder. På mange af markederne uden for Europa er det oftest myndighedernes reaktion, som vi mærker i første omgang, med en række krav til certifikater om mejeriprodukternes oprindelse og garanti for oprindelsesland. Dette er også typisk de markeder, som er meget hurtige til at lukke for importen fra Danmark, hvis der forekommer et veterinærproblem som for eksempel BSE eller Mund- og klovesyge. Derfor er håndteringen af de enkeltstående sager, som forekommer, af altafgørende betydning for vores eksport til disse markeder. På de nære markeder og de for ARLA Foods vigtigste markeder er det dog reaktion og image hos vores kunder og hos forbrugerne, som er vigtigst for vores evne til at afsætte vores højtforædlede mejeriprodukter og dermed vores evne til at sikre en så høj indtjening som muligt. For 12 år siden satte ARLA Foods (daværende MD Foods) ekstra fokus på de store detailhandelskunder - blandt andet i UK, hvor vi blev en aktiv leverandør af mejeriprodukter under detailhandelskundernes egne mærker som Tesco, Marks & Spencer m.fl. På daværende tidspunkt havde disse kunder store krav til kvalitetsstyring og kvalitetssikring på mejerierne og i distributionsleddet, men forudsatte at primærproduktionen var under kontrol af leverandørerne. I de seneste år har dette ændret sig til, at kunderne også stiller krav til primærproduktionen. Hvor tidligere et kontrolbesøg fra en stor detailhandelskunde begrænsede sig til mejerierne, ønsker mange af disse kunder nu også at besøge landbrug samt stiller krav til kvalitetssikring, dyrevelfærd, driftsledelse m.m. for primærproduktionen. Kunderne ønsker således at se dokumentation for, at deres krav til primærproduktionen er opfyldt. De vigtigste signaler og dommere er dog forbrugerne, hvorfor ARLA Foods mission først og fremmest er bredt rettet mod forbrugerne. Hvor tryghed ved vores produkter er en forudsætning for at skabe inspiration og velvære hos forbrugerne. Tryghed som forudsætning sikres ved, at råvaren mælken er produceret under forhold, som er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger, og dækker meget bredt fra mælkens sammensætning, og fødevaresikkerhed til miljø og dyrevelfærd. I de seneste år har vi i Arla Foods arbejdet med et kvalitetsprogram for Arlagården, som skal sikre, at disse krav er opfyldt i fremtiden. Når disse forudsætninger er på plads, kan vi lykkes med at videreudvikle afsætningen af mejeriprodukter via produktudvikling, markedsføring, service osv. med mulighed for at sikre, at ARLA Foods derved forsat kan skabe en relativ høj indtjening til vores ejere. Det veterinære niveau for mælkeproduktion er godt og er med til at sikre et meget højt og positivt image for vores mejeriprodukter på eksportmarkederne, men det er samtidig vigtigt, at dette niveau videreudvikles, blandt andet ved at nye zoonoser observeres, og at der sikres fortsat sammenhæng mellem forbrugernes forventning og realiteter i det veterinære niveau for mælkeproduktionen. ARLA Foods ønsker at udnytte ejer- og leverandørtilknytningen til 106

4 virksomheden til at sikre denne udvikling, hvilket skal bygges på en styrket kvalitetspolitik for mælkeproduktionen med udgangspunkt i 4 hjørnesten: Mælkesammensætning Fødevaresikkerhed Dyrevelfærd Miljøhensyn. Kvalitetsprogrammet Arlagården fastlægger forholdene for Arla s medlemmer og skaber mulighed for, at forbrugerne endnu bedre kan forstå en sammenhæng mellem mælken, osten eller smørret i deres køleskab og den produktion, som har ført frem til disse produkter. Det høje veterinærniveau er en forudsætning for eksport af mejeriprodukter, hvor det veterinære niveau konstant skal udvikles og styrkes, og der skal skabes bedre sammenhæng og forståelse mellem primærproduktion, produkterne, afsætning og kunder samt forbrugerne. 107

5 Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed Veterinærdirektør Preben Willeberg, Fødevaredirektoratet TEMA 10 Danmarks høje veterinære stade skrøne eller virkelighed? Ethvert land, som ønsker at handle internationalt med dyr og animalske produkter, skal etablere en kompetent veterinæradministration, som kan påtage sig det faglige og administrative ansvar for de nødvendige garantier og dokumentation for produkternes status med hensyn til smitterisiko for såvel husdyrsygdomme som zoonotiske infektionsstoffer mv. De generelle retningslinier for denne såkaldte zoo-sanitære virksomhed og de detaljerede forskrifter i forbindelse med hver enkelt sygdom fremgår af OIE s International Animal Health Code, der revideres og opdateres årligt. OIE s retningslinier er anerkendt som WTO (World Trade Organisation) standarder på disse områder. Husdyrsygdomsorganisationen OIE (Office International des Epizooties) er en uafhængig international organisation, som blev etableret i Paris i 1924, og som nu har over 160 medlemslande. EU-reglerne og de danske lovregler vedrørende husdyrsygdomme vil typisk efterleve OIE s retningslinier eller være endnu strengere (for eksempel vedrørende BSE, Salmonella, BVD). I Danmark udfører Fødevaredirektoratet blandt andet opgaverne som kompetent veterinæradministration. Specifikt er de internationale zoosanitære ansvarsopgaver delegeret til veterinærdirektøren med direkte ansvar overfor ministeren. I henhold til dansk lovgivning skal veterinærdirektøren være dyrlæge af uddannelse. Aktiviteterne, som den danske veterinæradministration har ansvaret for, omfatter blandt andet: Passiv løbende overvågning via anmeldepligt for de vigtigste smitsomme husdyrsygdomme Aktiv løbende overvågning via strategisk placerede prøveindsamlinger og tilsyn Løbende overvågning af husdyrsygdomssituationen ude i verden Beredskabsplaner, der udarbejdes og opdateres løbende Overvågning og/eller gennemførelse af bekæmpelsesprogrammer Sikring af fuld sporbarhed af dyr og produkter og dokumentation heraf Kvalitetskontrol og referencevirksomhed på laboratorieområdet Opdatering af lovgivning og regelsæt Myndighedskontrol med kritiske processer og virksomheder Certificering af oprindelse og status som basis for eksport af dyr og produkter. Vigtige elementer i denne liste varetages af Danmarks Veterinærinstitut, der primært har ansvaret for den laboratoriemæssige ekspertise og kapacitet. Danmarks Veterinærinstitut har imidlertid også ansvaret for den forskningsmæssige basis for såvel den løbende risikovurdering som for nyudvikling af diagnostik og bekæmpelsesmetoder. Danmarks særlige position som et internationalt foregangsland med hensyn til fravær af husdyrsygdomme og den løbende dokumentation heraf er en integreret del af nationens indsats for vedblivende at være et af verdens vigtigste eksportlande for levende dyr og animalske produkter. Den historiske udvikling bag det aktuelle høje veterinære stade har været påvirket af mange elementer. Blandt de væsentligste er: Danmarks gunstige geografiske situation Producenternes gode uddannelsesniveau og høje grad af organisering Et veludbygget samarbejde imellem brancherne og det offentlige på alle niveauer Bred politisk accept og opbakning med hensyn til målsætning og fremgangsmåde. På denne baggrund har der igennem tiderne udviklet sig en dansk tradition for udryddelse af de organismer, der forårsager smitsomme husdyrsygdomme, det vil sige en radikal metode til at begrænse sygdommenes økonomiske, velfærdsmæssige og handelsmæssige konsekvenser. Fødevaredirektoratet søger bevidst at fremme den internationale tillid til vores virke og til det høje veterinære stade blandt andet ved prioritering af følgende målsætninger: Faglighed i højsædet ved alle afgørelser og indstillinger Hurtig og kompetent indgriben i krisesituationer Åbenhed og aktiv information om fravær af sygdom og om mistanker og udbrud Aktiv deltagelse i internationale møder og samarbejde Deltagelse i bilaterale udvekslinger og inspektioner 108

6 Oparbejdelse af gode relationer til eksportmarkedernes veterinærmyndigheder i fredstid. Der foreligger såvel national som international dokumentation for, at de faglige og administrative aktiviteter under ansvar af Fødevaredirektoratet og Danmarks Veterinærinstitut planlægges og gennemføres på det forventede høje niveau, både kvalitativt og kvantitativt. Dokumentationen omfatter blandt andet: Internet-dokumentation af løbende opdateret situation på: Pressemeddelelser i særlige tilfælde Information til statskonsulenter og ambassader i udlandet Revisions- og inspektionsrapporter blandt andet fra EU Interne rapporter, arbejdsprogrammer og virksomhedsregnskaber Publikation af videnskabelige resultater i internationale tidsskrifter med referee-ordning og formidling på dansk til brugere og interessenter. Der må forventes til stadighed at findes store aktuelle udfordringer til det opnåede høje veterinære stade. De forhold, der påvirker situationen, omfatter mangfoldige faglige, samfundsmæssige, administrative, økonomiske og politiske faktorer som blandt andet: Øget samhandel og persontrafik mellem landene Nye sygdomme og infektioner Nye diagnostiske metoder og forskningsmæssige fremskridt Øgede forventninger til beredskabets omfang og effekt Forhold omkring EU, WTO, m.fl. Øget offentlig og politisk interesse i fødevaresikkerhed, husdyrvelfærd, etik, mv. Privatisering af offentlige aktiviteter Brancheorganisationernes og Fødevaredirektoratets fremtidige forhold. 109

7 Politisk holdning til et højt veterinært stade i Danmark Formand for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti TEMA 10 Danmarks høje veterinære stade skrøne eller virkelighed? Landbruget er stadig et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. De milliarder, der hvert år tjenes her er afgørende for Danmarks økonomi og dermed også borgernes velfærd. Men denne succes var aldrig blevet til, hvis det ikke havde været for det slid, generationer af landmænd har lagt for dagen. Det er landbrugets store arbejde inden for forædling af produkter på et højt internationalt niveau, der har været med til at placere Danmark i den økonomiske top. Et Danmark, der er fattigt på råstoffer, men rigt på foretagsomme og opfindsomme mennesker. Men landbruget er ikke kommet sovende til denne succes, og ikke kun kvantiteten men også kvaliteten har været en afgørende faktor. Modtagere af danske landbrugsprodukter har altid kunnet vide sig sikre på, at kvaliteten af de danske fødevarer er i top. Og hvorfor nu det? Jo, det skyldes, at vi i Danmark har en lang og solid tradition for kvalitetsovervågning i fødevaresektoren. Det er til uvurderlig gavn for eksporten, men så sandelig også til gavn for de hjemlige forbrugere, der trygt kan lægge, kødog mælkeprodukter i kurven. Et højt veterinært niveau er vigtigt for alle led i forarbejdningsprocessen. Både ude hos primærproducenterne, landmændene og fiskerne. I fødevareindustrien, på slagterier og andre forarbejdningsvirksomheder. Men også i butikkerne og supermarkederne, hvor de færdige produkter møder den kritiske forbruger af i dag. I alle disse led er løbende kontroller på et højt niveau en afgørende nødvendighed for fortsat succes. Lad os starte hos landmanden, det første led i kæden. Hos landmanden skal det kontrolleres, at alt er som det skal være. De løbende dyrlægekontroller skal sikre hensynet til både dyrene og kvaliteten. Her er det alfa og omega, at dyrene har det godt og trives. Ellers bliver produkterne derefter. Dette betyder, at dyrlægerne faktisk har to opgaver. For det første skal de sikre, at dyrene ikke lider unødig overlast under de meget rationaliserede og moderne driftsformer. For det andet skal dyrlægerne drage omsorg for, at kvaliteten og hygiejnen er i top. Men dyrlægen må ikke være en blind repræsentant for profitten. Dyrlægen skal derfor ikke ukritisk optimere produktionen med unødigt store mængder medicin, og han skal heller ikke se gennem fingre i de tilfælde, hvor dyrene f.eks. lider på grund af mangel på plads eller lys. Dyrlægen bør her fungere som forbrugerens forlængede arm. Det er ham, der har pligt til at gribe ind som en slags repræsentant for både dyrene og forbrugeren. Men den veterinære kontrol rækker endnu videre. Den er helt afgørende for de danske produkters omdømme i udlandet. Da kogalskaben hærgede i Europa, så vi de kraftige reaktioner. Vi oplevede, hvordan Storbritannien blev udelukket af det gode selskab, fordi landets veterinære kontrol havde svigtet på en række punkter. Men i Danmark reagerede vi lynhurtigt med de skrappest tænkelige foranstaltninger. Hvor der var blot den ringeste mistanke, blev kvæget prompte slået ned. Det var tragisk, men desværre nødvendigt. Og det betød, at de danske eksportører af oksekød slap med skrækken, mens man ikke i alle lande var ligeså heldige med håndteringen af krisen. Men Danmark er ikke en ø i verden. Med den stigende internationalisering er fælles internationale regler og standarder afgørende for en fri handel med fødevarer. Det gælder f.eks. i forhold til EU-beslutninger, hvor der må sikres samme høje standard for produktionsvilkår i alle EUlande. Det gælder også lige vilkår i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Men EU- beslutninger må ikke medføre en forringelse af de høje danske standarder og krav om kvalitet. Danmark må aldrig gå på kompromis med ideen om, at vi altid kan gøre det bedre. Enhver slækkelse af fødevaresikkerheden med økonomi som argument ville være ensbetydende med et eksportmæssigt selvmord. Samtidig ville forbrugerne omgående miste tilliden til danske fødevareproducenter og måske foretrække udenlandske - og billigere - produkter. Så ville generationers slid have været forgæves. Dansk Folkeparti vil aktivt arbejde for, at det veterinære niveau i Danmark fortsat nyder international anerkendelse. Vi vil arbejde for, at dyrene sikres ordentlige vilkår og ikke glemmes, når alt synes at gå op i økonomi. Vi vil arbejde for, at den danske forbruger også i fremtiden kan lægge danske fødevarer i kurven i tryg forvisning om, at kvaliteten er i orden, og at dyrene ikke har lidt overlast. Men vi vil også arbejde på at skabe en holdningsændring hos den enkelte forbruger. Folk må til at forstå, at kvalitet koster ekstra. Og forbrugerne må forstå, at det i sidste instans er dem, der har afgørende indflydelse på kvaliteten. Udbud og efterspørgsel vil i sig selv være en udmærket mekanisme til at skabe forbedringer. 110

8 111