ANSÆTTELSE I KONFLIKT- OG KRIGSOMRÅDER SOM DEL AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANSÆTTELSE I KONFLIKT- OG KRIGSOMRÅDER SOM DEL AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN"

Transkript

1 ANSÆTTELSE I KONFLIKT- OG KRIGSOMRÅDER SOM DEL AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2010 Sundhedsstyrelsens enhed for Uddannelse og Autorisation i samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste

2 Ansættelse i krigs- og konfliktområder som en del af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Uddannelse; læger; speciallæger; konflikt- og krigsområder Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: ovember 2010 Elektronisk ISBN Format: pdf pyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Udgivet af Sundhedsstyrelsen og orsvarets Sundhedstjeneste 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for modellen.5 2. Krav og vilkår Ansættelsessteder og specialer der kan indgå.6 4. Ansvar og pligter Dokumentation, herunder anvendelse af logbog og attestation for tidsmæssig gennemførelse Indberetning Bilag..9 3

4 Forord Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen er udarbejdet gennem et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Forsvarets Sundhedstjeneste. Udkast til denne model er kommenteret af de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i region Øst, Syd og Nord samt af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Ortopædisk Selskab. Bemærkningerne er indgået i det videre arbejde med modellen og har på væsentlige punkter kvalificeret denne. Modellen indeholder, udover en gennemgang af, hvilke ansættelsessteder og specialer, der kan indgå, også en beskrivelse af krav og vilkår, herunder krav til dokumentation og indberetning. Modellen sikrer, at læger der er interesserede i udsendelse til lægetjeneste i krigs og konfliktområder, er garanteret at udsendelsen kan erstatte 3 måneder i hoveduddannelsen, forudsat aftale om afvigelse fra dette forløb kan opnås med ansættelsessteder og videreuddannelsesregionerne. Uddannelsesprogrammer for hhv. anæstesiologi, kirurgi og ortopædkirurgi er vedlagt modellen som bilag. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Oktober

5 Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen Baggrund for modellen Sundhedsstyrelsen har fra Indenrigs og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse af ansættelser i konflikt og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen. Modellen indebærer, at uddannelsessøgende læger i gang med et hoveduddannelsesforløb på forhånd kan få deres ansættelse ved større felthospitalskontingenter eller ved tjeneste ved nationalt kirurghold, der indgår i ramme af alliancepaters felthospitaler til at tælle med som en del af deres speciallægeuddannelse. Modellen for forhåndsgodkendelse indebærer, at den individuelle meritvurdering i disse konkrete tilfælde erstattes af en aftale om, at en bestemt tjenesteperiode i Forsvaret inden for udvalgte specialer på forhånd godkendes. Formålet med modellen er dels at medvirke til at sikre den nødvendige rekruttering af læger til opgaver i forbindelse med Danmarks deltagelse i internationale operationer, dels at sikre, at der på forhånd er klarhed om, hvilke tjenesteperioder, der kan indgå som en del af speciallægeuddannelse. Modellen er baseret på en gennemgang af, hvilke kompetencer der kan tilvejebringes ved ansættelse ved større felthospitalkontingenter eller ved tjeneste ved et nationalt kirurghold. 1. Krav og vilkår Det fremgår af bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr af 25/10/2007, 14, stk. 2, at en læge kan forkorte uddannelsen i et speciale forholdsmæssigt, såfremt denne under ansættelse i udlandet opnår kompetencer, der delvist dækker kravene i et speciales målbeskrivelse. Normalt kræves der et uddannelsesforløb på mindst seks måneder, før et uddannelsesophold kan tælle som en del af speciallægeuddannelsen. Dette er dog ikke muligt i regi af forsvaret, hvor tjenesteperioden for udsendte læger er af kortere varighed. På denne baggrund dispenserer Sundhedsstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens 16 fra bekendtgørelsens krav om seks måneders ansættelse jf. 11, stk. 4. Opholdet skal minimum have en varighed på tre måneder. Det betyder, at et tremåneders ophold ved at af Forsvarets felthospitalkontingenter eller ved tjeneste ved et nationalt kirurghold, kan indgå i speciallægeuddannelsen og ækvivalere 3 måneders hospitalsansættelse i et godkendt hoveduddannelsesforløb. Forudsætningen er, at der foreligger et af Sundhedsstyrelsen på forhånd godkendt uddannelsesprogram til ansættelsen. Omfanget af den tidsmæssige forkortelse af uddannelsesforløbet er fastlagt af Sundhedsstyrelsen i samråd med Forsvarets Sundhedstjeneste på baggrund af en konkret vurdering af selve forløbet. Forløbet består af 5

6 en udsendelse af minimum tre måneders varighed samt forudgående deltagelse i en række forberedende kurser/øvelser. For nærmere gennemgang af selve forløbet henvises til de enkelte uddannelsesprogrammer. For udsendelsestidspunktet gælder det, at det skal ligge i anden halvdel af den uddannelsessøgende læges hoveduddannelse. Derudover er det intentionen i forbindelse med tjeneste ved et nationalt kirurghold at lægen forudgående skal have gennemgået en grundlæggende militærlæge uddannelse, samt have deltaget i mindst en international udsendelse. Lægen ansøger, efter indgået kontrakt med Forsvarets Sundhedstjeneste om udsendelse, sit ansættelses sted om 3 måneders tjenestefrihed uden løn under henvisning til Personalestyrelsens vejledning om Anden tjenestefrihed i medfør af Finansministeriets Bek. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed og med hjemmel i gældende overenskomst. Det gælder dog for overenskomstansatte, at ansættelsesstedet kan modsætte sig tjenestefrihed, hvis dette strider mod arbejdsstedets interesser, som f. eks. hvis lægen udfører særlige funktioner, der ikke lader sig erstatte. Hvis aftale om tjenestefrihed opnås, meddeler lægen dette til Sekretariatet for den lægelige videreuddannelse i regionen, som drager omsorg for, at udsendelsesforløbet indføjes i beskrivelsen af lægens hoveduddannelse. 2. Ansættelsessteder og specialer der kan indgå Beskrivelse af felthospital: Forsvaret har gennem tiderne samarbejdet med flere felthospitalet. Aktuelt udsender Forsvaret til felthospitalet i Camp Bastion, Afghanistan. I tilfælde af internationale operationer andre steder i verden kan også andre felthospitaler forhåndsgodkendes til at kunne indgå som en del af uddannelsen til speciallæge. Det er en forudsætning for forhåndsgodkendelsen, at der foreligger et af forsvaret udarbejdet uddannelsesprogram inden for det konkrete speciale, som kan godkendes af Sundhedsstyrelsen. Hospitalet i Camp Bastion er løbende udbygget og moderniseret, således at det i dag står som et moderne hospital i faste bygninger. Hospitalet er udstyret med moderne udstyr og består af følgende afdelinger: Skadestue/modtagelse Operationsafdeling Laboratorium, patologi og blodbank Intensivafdelingen Sengeafdeling Hospitalet har en samlet stab er på ca. 190 personer, heraf et antal yngre læger, der primært deltager i arbejdet på skadestuen og på sengeafdelingen samt 15 speciallæger fordelt inden for Akutmedicin tre speciallæger Ortopædkirurgi tre speciallæger Kirurgi tre speciallæger Anæstesiologi inkl. intensiv terapi fem speciallæger 6

7 Internmedicin/almenmedicin en speciallæge Der arbejdes alle ugens 7 dage i tre traume/operations teams, der hver består af en ortopædkirurg, en kirurg og en anæstesiolog. I perioden medio juli til medio oktober 2009 blev 2000 patienter set på skadestuen. 800 patienter blev indlagt. 650 operationer, nogle af dem med flere procedurer, herunder: 450 ortopædkirurgiske operationer 200 kirurgiske abdomen og/eller thorax 1800 røntgenundersøgelser 1400 CT scanninger Forhåndsgodkendelse af ophold ved større felthospital/kontingenter kan kun ske inden for specialerne: anæstesiologi, kirurgi og ortopædkirurgi. Beskrivelse af kirurghold udsendt til felthospitaler i internationale operationer. Dansk forsvar har i en årrække udsendt kirurghold, der har indgået i andre nationers felthospitaler. Indtil videre har der været tale om et felthospital ledet af en vesteuropæisk eller nordamerikansk koalitionspartner og der forudses ikke ændringer i den praksis. Disse felthospitalers opgaver og belastning kan sammenlignes med Camp Bastion, jf. ovenfor. Et dansk kirurghold har hidtil bestået af tre speciallæger inden for anæstesiologi, ortopædisk kirurgi og blød kirurgi, der hovedsageligt har haft deres daglige virke på danske hospitalsafdelinger. Disse speciallæger har været støttet af vekslende sammensatte hold af sygeplejersker, typisk operationsassistance og anæstesisygeplejerske. Der har ikke tidligere været udsendt læger uden speciale med disse kirurghold. Dette har medført en ganske hård belastning af især kirurgerne, og givet problemer med en hensigtsmæssig udnyttelse af speciallægeressourcen. Forsvarets Sundhedstjeneste har derfor arbejdet med en model, hvor kirurgholdet suppleres med uddannelsessøgende læger i den sidste del af hoveduddannelsen inden for de tre specialeområder. Forhåndsgodkendelse af ophold ved et nationalt kirurghold, der indgår i ramme af alliancepaters felthospitaler kan kun ske inden for specialerne: anæstesiologi, kirurgi og ortopædkirurgi 3. Ansvar og pligter Under udsendelsen er den uddannelsessøgende læge tilknyttet en dansk speciallæge i specialet. Speciallægen fungerer samtidig som vejleder under hele ansættelsesforløbet. Vejleder og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab inden for rammerne af uddannelsesprogrammet udarbejde en individuel uddannelsesplan. Vejleder og uddannelsessøgende gennemgår uddannelsesplanen inden udsendelsen eller umiddelbart efter tiltrædelsen således, at der skabes sikkerhed for, at planen er realistisk i forhold til antal og typer af patienter og indgreb, der forventes på felthospitalet i den pågældende periode. 7

8 Vejlederen superviserer den uddannelsessøgende læge og afholder løbende vejledersamtaler, herunder forestår evalueringsprocessen. Vejlederen attesterer for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement samt for opnåede kompetencer i logbog, jf. afsnit 4. For så vidt angår tjeneste ved dansk kirurghold vil vejledning og supervision af den uddannelsessøgende læge primært være forankret hos de tre danske speciallæger. Samarbejde med og vejledning af andre indgående nationers speciallæger vil kunne forekomme. 4. Dokumentation, herunder anvendelse af logbog og attestation for tidsmæssig gennemførelse Alle opnåede kompetencer, der er knyttet til det enkelte uddannelse element, jf. uddannelsesprogrammet, skal attesteres af den uddannelsesansvarlige læge (vejleder) i logbogen med dato og læselig underskrift ud for hver enkelt kompetence. Der skal afsluttes med stempel/afdelingens stempel og den uddannelsesansvarlige overlæges, alternativt den ledende overlæges, læselige underskrift, jf. vejledning nr af 14. juli 2008 om Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. Stempel og læselig underskrift kan evt. sættes nederst på siden. Logbogen, der skal anvendes skal være den samme logbog som anvendes i hele hoveduddannelsen og indsendes til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse. Det må forventes, da udsendelse sker i sidste halvdel af hoveduddannelsen, at visse mål, der fremgår af uddannelsesprogrammerne for udsendelsen, allerede er opfyldt og attesteret i logbogen. Dette vil kunne inddrages i den individuelle uddannelsesplan. Desuden kan det tænkes, at enkelte mål, der skulle have været opfyldt under udsendelsen, ikke kan opnås på grund af lokale forhold der ikke kan forudsiges, ændret patienttilgang o. l. Manglende mål må kunne opnås ved efterfølgende ansættelse i hoveduddannelsen, men ændrer ikke på at udsendelsen tæller 3 måneder i den samlede hoveduddannelse. For at sikre, at højt specialiserede mål i hoveduddannelsesforløbet ikke mistes, kan det være en fordel, at udsendelsen sker under ansættelse ved basisafdeling i specialet. Det må desuden anbefales, uden at dette er et autorisationsmæssigt krav, at den uddannelsessøgende fører operationsliste og lignende registrering af arbejdsfunktioner og får dette underskrevet af vejleder. 5. Indberetning Forsvarets Sundhedstjeneste indberetter ved årets udgang antallet af igangsatte forløb, ved hhv. større felthospitalkontingenter eller ved tjeneste ved et nationalt kirurghold, der indgår i ramme af alliancepaters felthospitaler til Sundhedsstyrelsen. 8

9 Bilag 9

10 Forsvarets Sundhedstjeneste Uddannelsesprogram for ansættelse i Forsvarets Sundhedstjeneste under hoveduddannelsen i anæstesiologi Forsvarets Sundhedstjeneste De regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Sundhedsstyrelsen Oktober

11 Forord Dette uddannelsesprogram for læger i anæstesiologisk hoveduddannelse som gennemfører kontraktligt ansættelsesforløb ved et felthospital eller tilsvarende mission arrangeret af FSU, indeholder de anæstesiologiske mål, der kan forventes at kunne opnås under ansættelsen. Målene er uddraget fra den gældende anæstesiologiske målbeskrivelse og kompetencekortene herfra. Det er sandsynligt, at en del af disse mål allerede er opnået i hoveduddannelsesforløbet, og i så fald kan fokus rettes mod resterende mål eller specielle interesseområder. På samme måde kan det ikke udelukkes, at der er mål, der ved ansættelsens afslutning ikke er opnået. Disse mål må efterfølgende søges opnået i det resterende hoveduddannelsesforløb, enten ved en justering af dette eller ved at have særligt fokus på dette ved udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner i senere dele af hoveduddannelsen. Selvom ansættelsesforløbet således efterfølgende gøres til genstand for meritvurdering i uddannelsesregionen, har det af hensyn til et overordnet ønske om sikring af lægelige opgaver i FSU, været af værdi at præcisere de mål der må forventes at kunne opnås og dermed fastholde, at ansættelsesperioden i FSU kan erstatte 3 måneder af hoveduddannelsen i specialet. 11

12 Indledning 1.1 Specialet anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og understøttelse af livsvigtige funktioner, specielt respiration, kredsløbsfunktion, homeotase og ernæring. Anæstesiologi er et tværgående klinisk speciale, som indeholder følgende fire funktionsområder: 1. Anæstesi og perioperativ medicin 2. Intensiv medicin 3. Smertebehandling 4. Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Der er ansat ca læger i anæstesiologi Danmark, heraf omkring 700 speciallæger. Den overvejende del af anæstesiologerne er ansat på hospitaler med funktion enten bredt inden for specialet eller knyttet til specifikke operative specialer eller et af anæstesiologiens funktionsområder. Et fåtal fungerer uden for hospitalssektoren som privat praktiserende speciallæger på fuld tid. Anæstesi og perioperativ medicin Anæstesi og perioperativ medicin omfatter bedøvelse og varetagelse af patienten før, under og efter operation eller undersøgelse. Anæstesiologi er et relativt ungt speciale, som blev etableret i I specialets første mange år var fokus primært på patienten i den operative fase, men gradvis har fokus bredt sig til længere dele af patientforløbet, både før og efter operationen. Dette helhedssyn på patientforløbet afspejler sig i udvikling af metoder og teknikker specielt med henblik på forebyggelse af komplikationer og langsigtede planer for den postoperative periode. Udviklingen går i retning af tættere samarbejde og dialog med kirurgerne om såvel det enkelte patientforløb som forsknings- og udviklingsinitiativer for varetagelse af typiske patientkategorier. Intensiv medicin Intensiv medicin omfatter multidisciplinær og organrelateret observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer. Der skelnes mellem flere typer af intensive afdelinger: Multidisciplinær intensiv afdeling, som modtager patienter fra flere grundspecialer. Monodisciplinær intensiv afdeling, som er indrettet til en speciel kategori af patienter, f.eks. pædiatri, thorax- og neurokirurgi. Intensiv afsnit, som udelukkende varetager observation og behandling af et organsystem, f.eks. et coronarafsnit. Postoperativ intensiv afdeling, som varetager patienter efter større kirurgisk indgreb, hvor der er behov for mere omfattende observation og behandling, f.eks. respiratorbehandling. 12

13 Multidisciplinær intensiv medicin har i Danmark altid hørt til specialet anæstesiologi, hvorimod dette i udlandet flere steder varetages af andre specialer. Udviklingen inden for intensiv medicin går i retning af mere atraumatiske og non-invasive teknikker. Smertebehandling Smertebehandling omfatter diagnostik og behandling af patienter med akutte og langvarige/kroniske smertetilstande. Smertebehandling blev i midten af 1980 erne etableret som en specifik disciplin inden for anæstesiologien. Der skelnes mellem 3 hovedtyper af smerter: Akutte smerter Smertetilstande som led i kræftsygdom/maligne smertetilstande Langvarige/kroniske ikke-maligne smertetilstande I Danmark omfatter begrebet akutte smerter ikke de postoperative smerter, fordi de ses som en integreret del af den perioperative håndtering af patienter. De fleste anæstesiafdelinger i Danmark deltager i behandling af akutte smerter og cancersmerter. Enkelte steder findes egentlige tværfaglige smerteklinikker, som tager sig af de mere komplicerede ikke-maligne kroniske smertetilstande, ofte i et tværfagligt samarbejde med andre specialer og faggrupper. Akut-, traume- og præhospitalsmedicin Akut-, traume- og præhospitalsmedicin omfatter multidisciplinær primær varetagelse og transport af patienter med akut livstruende tilstand som følge af sygdom eller traume samt deltagelse i katastrofemedicinsk organisation. Den anæstesiologiske funktion vedr. akut-, traume- og præhospitalsmedicin findes inden for flere områder: Akut medicin i hospitalet: varetagelse af patienter med akut livstruende tilstand som følge af sygdom eller ulykkestilfælde samt hjertestop- og akut service på hospitalets afdelinger. Præhospitalsmedicin: f.eks. lægeambulancer, en del af et lægehold eller udrykningsteams ved større ulykker og katastrofer. Katastrofeberedskab: koordination, organisation og udvikling af beredskabsplaner, beredskabsøvelser, m.m. Enkelte steder i landet findes egentlige traumecentre. Udviklingen inden for akut-, traume- og præhospitalsmedicin går i retning af standardisering af behandlingsindsatsen samt tidlig præhospital intervention og forebyggelse af senfølger. 1.2 Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Missionen for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi er at sikre en kompetent varetagelse af patienter og anæstesiologiske ydelser samt at sikre en systematisk kompetenceudvikling af de uddannelsessøgende. Uddannelsen sigter mod at uddanne speciallæger, som kan håndtere de patienter, som kræver anæstesiologisk assistance i en funktionsbærende enhed. Uddannelsen indeholder en præsentation af specialets mange forskellige funktions- og ekspertområder og danner grundlag for, at speciallægen kan videreuddanne sig og udvikle sin egen faglige profil. 13

14 Det er hensigten gennem uddannelsens opbygning og aktiviteter at give den uddannelsessøgende et professionelt netværk såvel inden for anæstesiologien som på tværs af specialer og sundhedsprofessioner for derigennem at udvikle en professionel holdning og bevidsthed om anæstesiologens rolle i sundhedsorganisationen. Uddannelsens opbygning Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi består af en introduktionsuddannelse, som varer et år og en hoveduddannelse, som varer 4 år. Uddannelsen foregår ved ansættelse i yngre læge stillinger, som annonceres på og på Region Nords hjemmeside Der er i alt 90 introduktionsstillinger (2007), og der opslås hvert år 38 (2007) stillingsforløb til hoveduddannelse i anæstesiologi. Kvalifikationskravet til hoveduddannelsen er godkendt introduktionsuddannelse. Hoveduddannelsen foregår ved ansættelse i et uddannelsesforløb, som består af flere elementer. Elementerne i hoveduddannelsen er placeret på flere hospitaler og en del af uddannelsen foregår i højt specialiserede enheder. Erfaringen med de specielle områder vil med forskellige indfaldsvinkler give den uddannelsessøgende en faglig dybde og bredde i den anæstesiologiske kompetence, som er en forudsætning for en sikker og effektiv håndtering af de patienter, som man møder i en funktionsbærende enhed. Uddannelsens sammensætning og indhold Den uddannelsessøgende vil uanset uddannelsessted få erfaring med anæstesi til dagkirurgi, anæstesi til kirurgi, urologi, gynækologi, obstetrik, børnekirurgi, øre-næse-hals/øjen kirurgi, neurokirurgi, thoraxkirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi, anæstesi uden for operationsgang (f.eks. billeddiagnostik, NCE-behandling), intensiv medicin, smertebehandling samt akut-, traume- og præhospitalsbehandling. Omfanget af allokering til hvert område vil være beskrevet i detaljer i uddannelsesprogrammet for uddannelsesforløbet. Sammensætningen vil være afstemt målene for uddannelsen og tilpasset sundhedsvæsenets organisation i uddannelsesregionen (nord, syd eller øst) og regionen (politisk). Sammensætningen tilrettelægges i et samarbejde mellem de afdelinger og afsnit, som uddannelsesforløbet består af. DASAIM s anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb findes i Håndbog for uddannelsen i anæstesiologi. 1.3 Hoveduddannelsen i forbindelse med udsendelse til Felthospital Efter aftale med Sundhedsstyrelsen er der åbnet mulighed for, at du kan afbryde dit forløb i hoveduddannelsen og udsendes med Forsvaret, hvor du gør tjeneste på et felthospital. Forudsætningen for en sådan udsendelse og godkendelse kræver, at du planlægger det med den afdeling du ellers skulle have været ansat ved og der udarbejdes en uddannelsesplan, som godkendes inden du udsendes. 2. Præsentation af Felthospitalet i Camp Bastion Forsvaret har gennem tiderne samarbejdet med flere felthospitaler. I det følgende beskrives forholdene på felthospitalet i Camp Bastion, Afghanistan, som Forsvaret aktuelt udsender til. Hospitalet i Camp Bastion er udsendt af det engelske forsvar i 2001 i forbindelse med konflikten i Helmand provinsen. Det er løbende udbygget og moderniseret og udbygget, således at de i dag står som et moderne hospital i faste bygninger. Hospitalet er udstyret med moderne udstyr og består af følgende afdelinger: Skadestue/modtagelse: Består af 10 lejer, som kan udvides til 15 ved masseskader. 4 lejer er indrettet til at kunne modtage børn. 14

15 På 1 leje i skadestuen kan der i nødstilfælde foretages operation. Operationsafdeling: 3 operationslejer. Der er instrumenter og udstyr så stort set alle typer af operationer kan udføres dog kun i begrænset omfang neurokirurgi. Laboratorium, patologi og blodbank: Foretager det almindelige former for analyse af blodprøver. Kan undersøge for infektionssygdomme. Blodbank og foretager tapning af bloddonorkorps. Intensivafdelingen: Har plads til 10 intensivpatienter i respirator og fuld monitorering. Råder ikke over dialyse. Har udstyr til respiratorbehandling af indtil 6 børn. Sengeafdeling: Plads til 30 patienter, der kan udvides til ca. 50 patienter i nødstilfælde. Der er tilknyttet genoptræningsafdeling med fysioterapi. Normering: Hospitalet er samlet stab er på ca 190 personer. Der er en normering på følgende speciallæger: Speciale Antal Emergency Medicine (findes ikke i DK) 3 Ortopædkirurgi 3 Kirurgi 3 Anæstesiologi inkl. intensiv terapi 5 Internmedicin/almenmedicin 1 Der er tilknyttet et antal yngre læger. De deltager primært i arbejdet på skadestuen og på sengeafdelingen. Yngre læger i et formaliseret uddannelsesprogram er tilknyttet speciallæge i det det respektive speciale. Den daglige rytme: Der arbejdes efter følgende plan alle ugens 7 dage. Mødetid for dagarbejdet er kl Stuegang på intensiv og sengeafdeling fra til Det planlagte operationsprogram stater Konference kl med gennemgang af alle indlagte patienter. Konference kl med gennemgang af problem patienter. Torsdag kl telekonference med traumecenter i Birmingham, England. Vagtforhold og arbejdstilrettelæggelse: Der arbejdes principielt i 3 traume/operations teams. Der hver består af en ortopædkirurg, en kirurg og en anæstesiolog. Der arbejdes i en tre-turnus: 1. dag akutvagt. 2. dag planlagt dagarbejde. 3. dag skåne/beredskab. Alle tre hold kan kaldes ind ved masseskader. Antal patienter og indgreb: I perioden medio juli til medio oktober 2009 i Camp Bastion: 2000 patienter blev set på skadestuen. 15

16 800 patienter blev indlagt. 650 operationer nogle af dem med flere procedure herunder: o 450 ortopædkirurgiske operationer o 200 kirurgiske abdomen og/eller thorax 1800 røntgenundersøgelser 1400 CT-scanninger 3. Hoveduddannelsen i forbindelse med udsendelse til Felthospital Som yngre læge har du mulighed for at gennemføre en del af din hoveduddannelse som udsendt med Forsvaret til et felthospital. Fortiden udsendes der yngre læger til felthospitalet i Camp Bastion. Alt efter hvor du er i din hoveduddannelse laves der en konkret uddannelsesplan for dig i forbindelse med den tid du er udsendt med Forsvaret. Aftale om orlov fra din normale stilling aftales med din uddannelsesvejleder, ligesom tilpasning af din uddannelsesplan under udsendelsen gennemgås. Typisk vil denne planlægning kunne finde sted fra 9 til 12. mdr før udsendelsen starter. Under udsendelsen er du tilknyttet en dansk speciallæge i anæstesiologi som fungerer som din vejleder under udsendelsen. Denne vejleder vil også gennemgå din uddannelsesplan inden udsendelsen, således at der skabes sikkerhed for, at planen er realistisk i forhold til antal og typer af patienter der forventes på felthospitalet i den pågældende periode. 4. Teoretiske kurser der kan tilbydes i forbindelse med forberedelse til udsendelse Forsvaret lægger vægt på at du er teoretisk bedst muligt rustet forud for din udsendelse. Du kan i den forbindelse søge om specielle teoretiske kurser, som du finder relevant. Disse kurser skal dog godkendes af Forsvaret før optagelse. Forsvaret vil, efter du er godkendt til disse kurser, sørge for løn tilmeldingsgebyr og øvrige praktiske forhold. Følgende kurser kan være relevante: ATLS Advanced Trauma Life Support Kurset vil primært være relevant for læger, der arbejder et sted hvor man modtager svært tilskadekomne, men ATLS er for alle læger uanset charge og ansættelsessted. Alle fra overlæger, til den nyuddannede reservelæge kan få udbytte af at gennemgå et ATLS kursus. Kursusvarighed Kurset varer 2,5 dag. Normalt afholdes kurset fra torsdag morgen til lørdag middag Kursusforberedelse ATLS manualen sendes til alle kursusdeltagere 6 uger før kurset. Det forudsættes at manualen er læst før kurset. På første kursusdag afleveres en multiple-choice test, der skal være udfyldt for at få adgang til kurset Eksamen Eksamen består af en praktisk test og MC-opgaver. For yderlige oplysninger: 16

17 DSTC - Definitive Surgical Trauma Care DSTC er et kursus for kirurger, designet til at imødekomme de krævende og specielle aspekter indenfor definitiv kirurgisk behandling af traumer mod hoved og krop. Kurset bygger på teoretiske oversigter, gennemgang af cases og praktiske øvelser. Kurset skal ses som en naturlig videreførelse af ATLS principperne i den akutte traumekirurgi. Deltagerne får en enestående teoretisk og praktisk indføring i den akutte håndtering af traumepatienten. Læs mere på: PHTLS - Pre-hospital Trauma Life Support PHTLS kursets formål er at styrke den viden og de færdigheder som anvendes under den præhospitale indsats, for på den måde at sikre Traumepatienter de bedste vilkår med henblik på overlevelse og førlighed. PHTLS programmet søger hele tiden for at udvikle og tilpasse sig i forhold til den udvikling og forskning der sker på Traume området og er i dag en obligatorisk del af uddannelsen til ambulancebehandler. PHTLS kursus indhold Ankomst til skadested "Scene safe". Kinematic ved traumer. Prioritering efter ABC model. Håndtering af luftveje på Traumepatienter. Den "kritiske" Traumepatient. Skånsom optagning af Traumepatienter. Chok og væskebehandling. Når børn og ældre bliver Traumepatienter. Prioritering efter Traumescore. Sikkerhed ved ulykker. Der benyttes en meget udførlig og gennemarbejdet bog med illustrationer af PHTLS' principper og fysiologi/anatomi. Det er meget vigtigt at have læst og forstået bogen før deltagelse i PHTLS kurset. Bogen er nu nået til udgave nr. 6, og der foreligger en Dansk udgave i ringbinds format, som udleveres samtidig med den engelske version. Alle AV -midler er Power Point slides med flotte billeder og grafik m.m. som understøtter tekst og grafik i bogen og er alle oversat til Dansk. Kurset strækker sig over 2 dage, typisk fredag/lørdag. Læs mere: Der kan derudover komme på tale at du skal gennemgå specielle missionsforberedende kurser, som er obligatoriske for, at du kan udsendes. 5. Mål for uddannelsen Anæstesiologisk ekspert Specifikke mål inden for anæstesi og perioperativ medicin er beskrevet i det følgende som kan varetage forskellige patientkategorier og situationer i hht. god anæstesiologisk praksis. Med god anæstesiologisk praksis menes følgende: 17

18 Baserer varetagelsen på en teoretisk forståelse af anæstesimidler og -teknikker, farmakologi, virkningsmåde og patofysiologisk virkning, indikation og kontraindikation i relation til patientens konstitution og forestående indgreb, herunder anatomi, sensorisk/motorisk nerveinnervation v. regional anæstesi og blokader. Udarbejder rationel plan for anæstesi- og perioperativt forløb, herunder monitorering og anæstesimetode(r), samt beredskab, forebyggelse og håndtering af mulige komplikationer og hændelser undervejs. Baserer planen på en integreret fortolkning af klinisk og paraklinisk information samt patofysiologisk betydning af medicinsk sygdom og evt. andre komplicerende tilstande i relation til anæstesi og operation. Informerer patienten om det perioperative forløb og evt. risici og indhenter informeret samtykke til specifikke procedurer. Sikrer sig, at patienten har forstået informationen. Gennemfører det perioperative patientforløb i henhold til planen. Anvender behørige sikkerhedsforanstaltninger, er årvågen og forudseende og integrerer information fra monitoreringsdata, de kliniske tegn og det operative indgreb i en helhedsbedømmelse af patientens tilstand. Foretager effektiv overlevering af patienten til opvågningsfasen, herunder beskrivelse af plan for monitorering og behandling samt kriterier for udskrivelse fra opvågningsafdeling, postoperativt intensiv afsnit eller til hjemmet. Baserer planer på en afvejning af anæstesiologisk vurdering, respekt for patientens ønsker, dialog med kirurgen samt de organisatoriske, teknologiske og menneskelige ressourcer. Vurderer opgavens sværhedsgrad og kompleksitet i forhold til egne ressourcer og kvalifikationer samt den lokale organisations ressourcer og kvalifikationer. Bedømmer herudfra i samarbejde med relevante parter behov for evt. ekspertbistand eller overflyttelse til højtspecialiseret enhed. Bevarer ro og overblik ved uforudsete hændelser og iværksætter rationelle tiltag til stabilisering af patientens tilstand og systematisk afdækning af årsager eller fejl. Kommunikerer adækvat med teamet, udnytter de menneskelige og teknologiske ressourcer hensigtsmæssigt og tilkalder behørig assistance ved behov. Felthospitaler modtager specielle patientgrupper. Inden for anæstesiologi vil følgende områder indenfor det anæstesiologiske ekspertområde være specielt relevant. Specifikke mål Konkretisering Læring Evaluering Anæstesi og perioperativ medicin, generel del: kirurgi, urologi, gynækologi ortopædkirurgi, alle ASAklasser og såvel mindre som middelstor og større kirurgi Kan varetage anæstesi- og perioperativt forløb samt foretage kritisk analyse og refleksion over det faktiske forløb - væske-, elektrolyt- og blodtab og erstatning - ileus, aspiration til lunger, perforation af hulorgan - laparoskopi og luftemboli - DVT-profylakse, lejring, antibiotikaprofylakse, stresshormon respons - TURP-syndrom - sedation til specielle indgreb f.eks. endoskopier - malign hypertermi, kolinesterasemangel - blodtomhed, hurtigt blodtab, Klinisk oplæring Selvstudium Observation Mdtl./skr. redegørelse Audit Tilbagemelding fra andre 18

19 Neuroanæstesi: Cranie- og columnatraumer, craniotomi, columnakirurgi, perifernervekirurgi Kan varetage anæstesi- og perioperativt forløb (craniotomi og større traumer under supervision) lejring til ortopædkirurgi - patofysiologisk reaktion v. alloplastikker, fedtemboli, sikkerhedsregler ved rtg. - midler og teknikker til diagnostik, monitorering, behandling af forhøjet intracranielt tryk - herunder indikation, dosering og bivirkning af mest anvendte hjælpestoffer - den anæstesiologiske håndtering af cranie- og columnatraumer fra skadested til intra-hospital behandlingsenhed, herunder prioritering af håndtering af cranietraume i forhold til andre traumer - grad af postoperativ observation og behandling, specielt indikation for intensiv overvågning Klinisk oplæring Selvstudium Observation Mdtl/skr. redegørelse Anæstesi uden for operationsgang Kan varetage anæstesiologisk assistance til diverse indgreb - sikkerhedsprocedurer og udstyr på stedet - sedation, postanæstetisk transport, overvågning og observation af patienter - MR-scanning, sikkerhed ved rtg. Undersøgelse - patientidentifikation, information og samtykke ved NCEbehandling, bevidstløse, m.m. - information af personale og sikring af deres kompetence i det perianæstetiske forløb Klinisk oplæring Selvstudium Kursus Observation Mdtl/skr. redegørelse 19

20 Uventet vanskelig luftvej Kan foretage kritisk analyse og refleksion over konkret forløb Akutte smerter Kan varetage patient med akutte smerter -handlingssekvens ved håndtering af uventet vanskelig luftvej, herunder overvejelser i relation til kirurgisk indgreb og andre omstændigheder. - diskutere mulige foranstaltninger til forebyggelse - bidrage til individuel og organisatorisk læring og udvikling vedr. hændelsen - kategorisering af smerter - farmakologi og ekvipotens af analgetika i relation til administrationsmåder og kombinationsbehandling - lokalanalgetiske teknikker Klinisk oplæring Selvstudium Klinisk oplæring Selvstudium Observation, in vivo el. in vitro Mdtl/skr. redegørelse Observation Gennemgang af journal Mdtl/skr. redegørelse Kan varetage genoplivning af voksne, børn og nyfødte - algoritmer, teknikker, farmakologi og dosering af medikamina - særlige forhold ved hypoterme patienter Praktisk oplæring Selvstudium Observation in vivo eller in vitro Mdtl/skr. redegørelse Akut-, traume- og præhospitalsbehandling Specifikke mål inden for akut-, traume- og præhospital medicin er beskrevet i det følgende er beskrevet som kan varetage forskellige patientkategorier og situationer i hht. god anæstesiologisk praksis. Med god anæstesiologisk praksis menes følgende: Bevarer ro og overblik og iværksætter rationelle tiltag til stabilisering af patientens tilstand og systematisk afdækning af problemer og udarbejdelse af effektiv undersøgelses- og behandlingsplan. Baserer varetagelsen på et rationelt valg af procedurer i relation til, hvor man befinder sig og de teknologiske og menneskelige ressourcer, der er til rådighed. Arbejder effektivt sammen med teamet, udnytter de menneskelige og teknologiske ressourcer hensigtsmæssigt. Baserer planer på en afvejning af anæstesiologisk vurdering, respekt for patientens ønsker, dialog med samarbejdsparter samt de organisatoriske, teknologiske og menneskelige ressourcer. Vurderer opgavens sværhedsgrad og kompleksitet og bedømmer herudfra i samarbejde med relevante parter behov for tilkald af relevant ekspertbistand eller evt. overflyttelse til højtspecialiseret enhed. Foretager effektiv overlevering af patienten til varetagelse i andet regi med sikring af fyldestgørende beskrivelse af forløbet i den primære fase samt umiddelbar plan for monitorering og behandling. 20

21 Udviser forståelse for nødvendigheden af kritisk analyse og refleksion over faktiske forløb med det formål at uddrage fælles læring. Specifikke mål Hjertestop Kan varetage genoplivning af voksne, børn og nyfødte Transport af patienter Kan varetage transport af patienter Akut medicin Kan varetage akuttelivstruende tilstande som følge af sygdom ellerulykkestilfælde Konkretisering Læring Evaluering - algoritmer, teknikker, farmakologi og dosering af medikamina - særlige forhold ved hypoterme patienter - vurdering af patienters egnethed til transport og iværksættelse af adækvate foranstaltninger til stabilisering af tilstanden før transport - særlige foranstaltninger vedr. monitorering og behandling undervejs - instruktion af evt. medfølgende personale også i tilfælde, hvor man ikke selv deltager i transporten - systematisk iværksættelse af undersøgelse og behandling af livsvigtige funktioner, herunder algoritmer til vurdering af sværhedsgrad af tilstanden og handlingssekvens vedr. undersøgelse, monitorering og behandling - prioritering og organisering af situationer, hvor der er flere patienter på en gang - kritisk analyse og refleksion over det faktiske forløb - teamsamarbejde - etiske og praktiske problemstillinger vedr. information af pårørende, samarbejdsparter og andre interessenter. Praktisk oplæring Selvstudium Kurser Praktisk oplæring Selvstudium Kurser Praktisk oplæring Selvstudium Observation in vivo eller in vitro Mdtl/skr. redegørelse Observation in vivo eller in vitro Mdtl/skr. redegørelse Observation in vivo eller in vitro Mdtl/skr. redegørelse 21

22 Beredskab Kan redegøre for organisering af og forholdsregler vedr. beredskab - brand på operationsgang eller andet sted i hospitalet. - hospitalets og lokalområdets katastrofe- og beredskabsplan. - egen og afdelingens rolle mht. opgaver og ansvar i tilfælde af alarmering. - specifikke procedurer i forbindelse med giftudslip, biologisk katastrofe, stråleskader. Praktisk oplæring Selvstudium Kurser Observation Mdtl/skr.. redegørelse KOMMUNIKATION Specifikke mål Vanskelig samtale Kan varetage samtaler, hvor der er specielle adfærdsmæssige, kommunikative, etiske, emotionelle eller eksistentielle problemstillinger Interprofessionel kommunikation Kan varetage effektiv skriftlig og mundtlig kommunikation med samarbejdsparter Konkretisering Læring Evaluering - børn og deres forældre, patienter med akutte livstruende tilstande, bevidsthedspåvirkede patienter, umyndige patienter, sproglige eller kulturelle barrierer - patienter og evt. pårørende i krise samt ved forhold omkring organdonation - behov for evt. kriseterapeutisk intervention og rådgivning vedr. henvisning til dette - kommunikation med patienter og pårørende i tilfælde af uventede komplikationer, utilsigtede hændelser og evt. fejl, utilfredshed og evt. klage over behandling - korrekt, omhyggelig og overskuelig journalføring og dataregistrering - omhyggelig rapportering ved overlevering af patientvaretagelse til andre, herunder sikring af modtagerens kompetence og forståelse af planer og indikatorer for intervention eller tilkald af assistance Praktisk oplæring Selvstudium Praktisk oplæring Selvstudium Observation Mdtl/skr.. redegørelse Observation Tilbagemelding fra 22

23 ORGANISATION OG LEDELSE Generelt mål Organiserer og prioriterer arbejdet med respekt for krav om effektivitet og sikkerhed i patientvaretagelsen og hensyntagen til egne og organisationens ressourcer Specifikke mål Arbejdsledelse Kan i samarbejde med det øvrige personale organisere et effektivt arbejdsflow på operationsgang, intensivafdeling og i vagten. Mødeledelse Kan varetage funktion som mødeleder og bidrage til effektiv afvikling af arbejdskonferencer. Klinisk arbejde Selvstudium Kurser Generel vurdering Konkretisering Læring Evaluering - prioritering og fordeling af arbejdsopgaverne i relation til personaleressourcer, organisatoriske forhold og uddannelsesforpligtelse med respekt for effektivitet og sikkerhed i patientbehandling - instruktion i og supervision af andres arbejdsopgaver - konstruktiv tilbagemelding på løste opgaver - strukturering af mødet, relevant opsummering og konklusion. - lydhørhed over for mødedeltagerne og adækvat respons på deres bidrag. - effektiv disponering af tiden og fokusering af deltagernes diskussion på en ligefrem og uanstødelig måde Funktion som arbejdsleder Selvstudium Kurser Funktions som mødeleder Selvstudium Kurser Observation Tilbagemeldin g fra andre Observation Tilbagemeldin g fra andre 23

24 AKADEMISK KOMPETENCE Specifikke mål Egen læring Kan tilrettelægge og gennemføre en kontinuerlig plan for egen læring Konkretisering Læring Evaluering - konkretisering af mål samt anvendelse af forskellige læringsmetoder til opnåelse af disse og til monitorering af læringseffekt Uddannelsesplan Vejledning Mdtl/skr. redegørelse Læringsportef ølje Undervisning, oplæring af andre Kan planlægge og gennemføre undervisning, oplæring eller vejledning af andre - forståelse for forskellighed i foretrukne læringsmetoder hos sig selv og andre - anvendelse af forskellige metoder i relation til den uddannelsessøgendes forudsætninger, det aktuelle emne og målet for læring Undervisningsog evt. vejlederopgaver Observation Tilbagemeldin g fra andre Mdtl/skr. redegørelse 24

25 Forsvarets Sundhedstjeneste Uddannelsesprogram for ansættelse i Forsvarets Sundhedstjeneste under hoveduddannelsen i kirurgi Forsvarets Sundhedstjeneste De regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Sundhedsstyrelsen Oktober

26 Forord Dette uddannelsesprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelse som gennemfører kontraktligt ansættelsesforløb ved et felthospital eller tilsvarende mission arrangeret af FSU, indeholder de kirurgiske mål, der kan forventes at kunne opnås under ansættelsen. Målene er uddraget fra den gældende kirurgiske målbeskrivelse. Det er sandsynligt, at en del af disse mål allerede er opnået i hoveduddannelsesforløbet, og i så fald kan fokus rettes mod resterende mål eller specielle interesseområder. På samme måde kan det ikke udelukkes, at der er mål, der ved ansættelsens afslutning ikke er opnået. Disse mål må efterfølgende søges opnået i det resterende hoveduddannelsesforløb, enten ved en justering af dette eller ved at have særligt fokus på dette ved udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner i senere dele af hoveduddannelsen. Selvom ansættelsesforløbet således efterfølgende gøres til genstand for meritvurdering i uddannelsesregionen, har det af hensyn til et overordnet ønske om sikring af lægelige opgaver i FSU, været nødvendigt at præcisere de mål der må forventes at kunne opnås og dermed fastholde, at ansættelsesperioden i FSU kan erstatte 3 måneder af hoveduddannelsen i specialet. 26

27 Indledning 1 Beskrivelse af kirurgien og opbygningen af hoveduddannelsen kirurgi Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Specialet udøves både i speciallægepraksis og i hospitalsvæsenet. Det drejer sig overvejende om diagnostik og behandling af sygdomme i gastrointestinalkanalen, (herunder lever, galdeveje, pancreas og milt), peritoneum, bugvæg, endokrine organer og mamma. En stor del af indlæggelserne på kirurgiske afdelinger vil være akutte indlæggelser af inflammatoriske eller infektiøse tilstande, akut opståede passagehindring eller blødning i gastrointestinalkanalen. Herudover modtager de kirurgiske afdelinger akut traumatiserede patienter til observation og behandling. Det er således arbejdsopgaverne der former profilen af den kirurgiske speciallæge såvel i primærsom sekundærsektoren. Speciallægen på den kirurgiske afdeling må i dagligdagen fokusere meget på rollen som diagnostiker på stuegange og i ambulatorier og på behandlingsrum og operationsstuer som operatør, men dagligdagen, vil for at arbejdsopgaverne kan varetages optimalt, kræve tværfagligt samarbejde, kommunikation med patienter og pårørende og administrative opgaver. Herudover kræves, at der fokuseres og afgives tid til undervisning, vejledning og supervision af mange faggrupper under udførelse af det kliniske arbejde Uddannelsens opbygning Der indgår følgende elementer i uddannelsen i kirurgi: Introduktionsuddannelse 12 måneder Hoveduddannelse 60 måneder Heri indgår den kirurgiske fællesuddannelse (Common trunk) Fælles kompetencer i de kirurgiske specialer (Common trunk) Formålet med den kirurgiske fællesuddannelse (Common Trunk-delen) er, at man efter endt hoveduddannelse i ethvert af de 5 kirurgiske specialer, har tilegnet sig de nødvendige fælleskirurgiske kompetencer, så man som speciallæge er i stand til at træffe beslutninger ud fra et kirurgisk helhedssyn. Kompetencerne i målbeskrivelsen for den kirurgiske fællesuddannelse skal ses som en sum af kompetencer, som skal være opnået inden afsluttet hoveduddannelse, men som ikke nødvendigvis skal erhverves i en tidsmæssig afgrænset periode. Mange af de fælleskirurgiske kompetencer må nødvendigvis erhverves ved ansættelser eller fokuserede ophold uden for specialet kirurgi eller under teoretiske kurser eller færdighedskurser. Dette fastlægges af de regionale videreuddannelsesråd i uddannelsesprogrammet for det givne hoveduddannelsesforløb i kirurgi Overordnede rammer 27

28 De regionale videreuddannelsesråd fastlægger rammerne for hoveduddannelsesforløbenes indhold, herunder udformning af uddannelsesprogrammer for de etablerede forløb, så det sikres at den uddannelsessøgende ved de forskellige ansættelser og eventuelle fokuserede ophold, der indgår i forløbet og ved kursusdeltagelse erhverver de kompetencer, som målbeskrivelsen indeholder. Som dokumentation for gennemført uddannelse med erhvervelse af alle de i målbeskrivelsen indeholdte kompetencer føres en logbog i porteføljen, hvor den vejleder, der evaluerer den uddannelsessøgende, for hvert mål attesterer, at dette er nået. 1.3 Hoveduddannelsen i forbindelse med udsendelse til Felthospital Efter aftale med Sundhedsstyrelsen er der åbnet mulighed for, at du kan afbryde dit forløb i hoveduddannelsen og udsendes med Forsvaret, hvor du gør tjeneste på et felthospital. Forudsætningen for en sådan udsendelse og godkendelse kræver, at du planlægger det med den afdeling du ellers skulle have været ansat ved og der udarbejdes en uddannelsesplan, som godkendes inden du udsendes. 2. Præsentation af Felthospitalet i Camp Bastion Forsvaret har gennem tiderne samarbejdet med flere felthospitaler. I det følgende beskrives forholdene på felthospitalet i Camp Bastion, Afghanistan, som Forsvaret aktuelt udsender til. Hospitalet i Camp Bastion er udsendt af det engelske forsvar i 2001 i forbindelse med konflikten i Helmand provinsen. Det er løbende udbygget og moderniseret og udbygget, således at de i dag står som et moderne hospital i faste bygninger. Hospitalet er udstyret med moderne udstyr og består af følgende afdelinger: Skadestue/modtagelse: Består af 10 lejer, som kan udvides til 15 ved masseskader. 4 lejer er indrettet til at kunne modtage børn. På 1 leje i skadestuen kan der i nødstilfælde foretages operation. Operationsafdeling: 3 operationslejer. Der er instrumenter og udstyr så stort set alle typer af operationer kan udføres dog kun i begrænset omfang neurokirurgi. Laboratorium, patologi og blodbank: Foretager det almindelige former for analyse af blodprøver. Kan undersøge for infektionssygdomme. Blodbank og foretager tapning af bloddonorkorps. Intensivafdelingen: Har plads til 10 intensivpatienter i respirator og fuld monitorering. Råder ikke over dialyse. Har udstyr til respiratorbehandling af indtil 6 børn. Sengeafdeling: Plads til 30 patienter, der kan udvides til ca. 50 patienter i nødstilfælde. Der er tilknyttet genoptræningsafdeling med fysioterapi. Normering: Hospitalet er samlet stab er på ca 190 personer. Der er en normering på følgende speciallæger: Speciale Antal Emergency Medicine (findes ikke i DK) 3 Ortopædkirurgi 3 Kirurgi 3 28

29 Anæstesiologi inkl. intensiv terapi 5 Internmedicin/almenmedicin 1 Der er tilknyttet et antal yngre læger. De deltager primært i arbejdet på skadestuen og på sengeafdelingen. Yngre læger i et formaliseret uddannelsesprogram er tilknyttet speciallæge i det det respektive speciale. Den daglige rytme: Der arbejdes efter følgende plan alle ugens 7 dage. Mødetid for dagarbejdet er kl Stuegang på intensiv og sengeafdeling fra til Det planlagte operationsprogram stater Konference kl med gennemgang af alle indlagte patienter. Konference kl med gennemgang af problem patienter. Torsdag kl telekonference med traumecenter i Birmingham, England. Vagtforhold og arbejdstilrettelæggelse: Der arbejdes principielt i 3 traume/operations teams. Der hver består af en ortopædkirurg, en kirurg og en anæstesiolog. Der arbejdes i en tre-turnus: 1. dag akutvagt. 2. dag planlagt dagarbejde. 3. dag skåne/beredskab. Alle tre hold kan kaldes ind ved masseskader. Antal patienter og indgreb: I perioden medio juli til medio oktober 2009 i Camp Bastion: 2000 patienter blev set på skadestuen. 800 patienter blev indlagt. 200 kirurgiske operationer nogle af dem med flere procedure herunder: o 75 akutte operationer efter traume o 33 thorakotomier 1800 røntgenundersøgelser 1400 CT-scanninger 3. Hoveduddannelsen i forbindelse med udsendelse til Felthospital Som yngre læge har du mulighed for at gennemføre en del af din hoveduddannelse som udsendt med Forsvaret til et felthospital. Fortiden udsendes der yngre læger til felthospitalet i Camp Bastion. Alt efter hvor du er i din hoveduddannelse laves der en konkret uddannelsesplan for dig i forbindelse med den tid du er udsendt med Forsvaret. Aftale om orlov fra din normale stilling aftales med din uddannelsesvejleder, ligesom tilpasning af din uddannelsesplan under udsendelsen gennemgås. Typisk vil denne planlægning kunne finde sted fra 9 til 12. mdr før udsendelsen starter. Under udsendelsen er du tilknyttet en dansk speciallæge i kirurgi som fungerer som din vejleder under udsendelsen. Denne vejleder vil også gennemgå din uddannelsesplan inden udsendelsen, således at der skabes sikkerhed for, at planen er realistisk i forhold til antal og typer af patienter der forventes på felthospitalet i den pågældende periode. 29

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR ANÆSTESIOLOGI D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin SPECIALLÆGEUDDANNELSEN N I INTRODUKTIONSUDDANNELSE

MÅLBESKRIVELSE FOR ANÆSTESIOLOGI D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin SPECIALLÆGEUDDANNELSEN N I INTRODUKTIONSUDDANNELSE MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN N I ANÆSTESIOLOGI INTRODUKTIONSUDDANNELSE SE D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for anæstesiafdelingen Sygehus Syd Nykøbing Falster

Introduktionsprogram for anæstesiafdelingen Sygehus Syd Nykøbing Falster Introduktionsprogram for anæstesiafdelingen Sygehus Syd Nykøbing Falster Indholdsfortegnelse: Indledning Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Introduktionsprogram for Operations- og anæstesiologisk afdeling Y Glostrup Hospital

Introduktionsprogram for Operations- og anæstesiologisk afdeling Y Glostrup Hospital Introduktionsprogram for Operations- og anæstesiologisk afdeling Y Glostrup Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI INTRODUKTIONSUDDANNELSE D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen I Anæstesiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi - Hoveduddannelse Sundhedsstyrelsen DASAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Februar 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

D A S A I M. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI HOVEDUDDANNELSE D A S A I M Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Redaktion

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital. 14.april 2004 / bdp

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital. 14.april 2004 / bdp Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital 14.april 2004 / bdp Indholdsfortegnelse: Indledning Side Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse. Maj 2007

Målbeskrivelse. Maj 2007 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI Målbeskrivelse Maj 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 1. INDLEDNING 4 1.1 Specialet anæstesiologi 4 1.2 Introduktionsuddannelsen i anæstesiologi 4 2. MÅL 5 2.1

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Øre-næse-halsafdelingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi & Operations afdeling Bispebjerg Hospital. Region Hovedstaden

Introduktionsprogram for Anæstesi & Operations afdeling Bispebjerg Hospital. Region Hovedstaden Introduktionsprogram for Anæstesi & Operations afdeling Bispebjerg Hospital Region Hovedstaden 30 januar 2008 Version gældende fra: Revideres senest: Ansvarlig: Godkendelse: v.1.01 29 januar 2008 29 januar

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin Uddannelsesprogram Region Syddanmark Almen medicin H-stilling i almen medicin - LOKALT UDDANNELSESPROGRAM for Parenkym kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus (SVS) Juli 2015 Herværende lokale uddannelsesprogram

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Målbeskrivelse. Maj 2007

Målbeskrivelse. Maj 2007 HOVEDUDDANNELSEN I ANÆSTESIOLOGI Målbeskrivelse Maj 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 1. INDLEDNING 4 1.1 Specialet anæstesiologi 4 1.2 Speciallægeuddannelsen i anæstesiologi 6 2. MÅL 7 2.1 Formål 7 2.2

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi Logbog for speciallægeuddannelsen i Kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 Præ- per- og postoperative : Delkompetence Evalueringsstrategi Signatur/dato Præoperative Være kontaktlæge

Læs mere

Merit i specialet Almen Medicin

Merit i specialet Almen Medicin Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk

Læs mere

DASAIMS UDDANNELSES UDVALG. MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT

DASAIMS UDDANNELSES UDVALG. MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT DASAIMS UDDANNELSES UDVALG MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT Tilstede: Helle Thy Østergaard, Dorte Keld, Karen Skjelsager(formand), Hanne Tanghus Olsen, Kirsten Bested, Nicola G. Clausen (Referent),

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN:

MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: At den enkelte patient og pårørendes individuelle fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov tilgodeses. Udføre grundlæggende og specifik sundheds-

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi. Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i anæstesi Anæstesiologisk afdeling Herlev sygehus Indledning Anæstesiologi omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og understøttelse af

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere