Bermuda. Tema: God presseskik? Bermuda dækker. Journalistik og medier: panikdagen. panorama:

Transkript

1 Bermuda Nr.20 Maj 2007 Journalistik på RUC Avisen om journalistik og medier Bermuda dækker K r avl ng 2007 Journalistik og medier: panikdagen panorama: KVINDERNE I DArFUR Tema: God presseskik? bermuda20_forside.indd 1 06/05/07 21:53:14

2 Leder I samfundets eller i seerens interesse? Vi ser det igen og igen: Journalister, der med skjult kamera afslører, hvad der sker bag lukkede døre: Billeder af magtmisbrug, dyremishandling og omsorgssvigt. Og hver gang forfærdes vi, når vi får et indblik i den virkelige verden. Men hvornår er det i orden, at journalister bruger det skjulte kamera såvel som den skjulte identitet? Diskussionen bølger frem og tilbage, og der er ingen tvivl om, at der stadig ikke findes en fælles konsensus om, hvor grænsen går. Tv-stationerne forsøger fortsat at overgå hinanden i kreativitet i et forsøg på at sætte den nye dagsorden. Det seneste eksempel er Ekstra Bladets program, Velkommen på Forsiden, på TV3, hvor der flittigt bliver brugt skjult kamera til at afsløre dobbeltmoral og snyd. Sådan beskriver det det i hvert fald selv. Pressenævnets holdning er imidlertid meget klar: Offentliggørelse af skjulte optagelser ER i strid med god presseskik. Fremgangsmåden må KUN bruges, hvis oplysningerne ikke kunne være skaffet på anden vis. Skjult kamera må KUN bruges, hvis offentliggørelsen tjener en samfundsmæssig interesse, der klart overstiger hensynet til den eller de personer, der er optaget med skjult kamera. Men hvem er det så, der bestemmer, hvornår noget er af samfundsmæssig interesse? Igen mangler der fælles konsensus i medieverdenen. Der er for eksempel forbrugerprogrammer, der mener, at det er i orden at sende journalister ud med skjult kamera for at afsløre dårlig hygiejne på fastfood restauranter. Men kan man virkelig sige, at det er af stor samfundsmæssig relevans at finde ud af, om de ansatte på Sunset Boulevard bruger handsker hver eller hver anden gang? Jeg er skeptisk, for i det tilfælde er der tale om skjult kamera som en form i stedet for indhold. Vi journalister må aldrig bruge det skjulte kamera som redskab til udelukkende at underholde eller forarge. Det er ekstremt vigtigt, at vi holder gang i diskussionen om brugen af det skjulte kamera, når grænserne for, hvornår det er i orden, er så flydende. Og når vi jagter den gode historie, skal vi passe på, at grænserne ikke bliver FOR flydende. Vi bør huske at mærke efter i maven, om vi bruger det skjulte kamera for samfundets eller for seerens skyld. I dette nummer af Bermuda har vi i temaet taget hul på forskellige presseetiske diskussioner. Ikke kun diskussionen om skjult kamera men også om journalister, der begår lovbrud for at få den gode historie, om skjult reklame og om den nye AFRfilm. Naturligvis er der også masser af lækkert stof om Kravling og Panikdagen. Så god fornøjelse med Bermuda Marie Bergmann ansvarshavende redaktør Indhold Journalistik og Medier Kravling Side 3 Stress hos studerende på Journalistik og i branchen Side 5-6 Panikdagen Side 8-11 Guide til freelance med succes Side 12 Tema: God presseskik? Journalister bryder loven: Vagthund i fodlænke Side 16 Skjult kamera: Når journalisten har en hemmelighed Side 18 Fogh - bøsse og visionær politiker Side 19 Panorama Fra Darfur: Når kvinderne græder, græder man med dem Side 23 redaktion Philip Sune Dam psd@ruc.dk Ass. redaktør Annoncer Ea Ørum Evelina Gold egold@ruc.dk Kristina Villadsen Tobias Moe tmoe@ruc.dk Gurli M. H. Kløvedal BERMUDA bliver lavet af journaliststuderende.bermuda bliver distribueret til journalistuddannelserne og de danske medier. Bermuda er også tilgængeligt på forskellige uddannelser og caféer i København og Roskilde. Vi opfordrer vores læsere til at udtrykke deres meninger gennem debatindlæg. Debatindlæg sendes til den assisterende redaktør. emop@ruc.dk Layout kgv@ruc.dk gmhk@ruc.dk Layout Bermuda Roskilde Universitetscenter Hus 40.3, Journalistik Universitetsvej Roskilde Peter Voergaard Rasmussen pvr@ruc. Anne Andersen anneand@ruc.dk Layout Katrine K. Kirkegaard kirch@ruc.dk Layout Tryk Mediefabrikken Oplag 2000 Forside, idé og layout Tina Engberg Christiansen tinaengberg@gmail.com

3 Journalistik og Medier Den festlige Kravling Hvis det passer, at fredag den 13. er en uheldsvanger dag, havde uheldet i hvert fald holdt sig væk ved årets Kravling-uddeling. RUC, DJH og SDU mødtes på et eksplosivt dansegulv. Af Evelina Gold kolleger og voksende fyldekrav ikke nødvendigvis forhindrer god journalistik, når bare den bliver udført af journalister med næse, engagement og flid, lyder roserne fra Politikens erhvervsredaktør, Lotte Hansen, på dommerkomitéens vegne. KRAVLING Hvor er den røde løber? spørger blomsten af Danmarks journalistiske ungdom, der i aftenens anledning er iført jakkesæt, slips og journalistrigtige briller med sort stel. Fremtidens Paula Larain er og Ulla T er har gavmilde udskæringer, kjoler, de ikke kan sidde ned i, og stiletter, der kræver en kvindelig smertetærskel. En sagte lyd af mingling smyger sig op ad Pressens betonsøjler i Politikens Hus denne fredag aften. På et podium, højt hævet over pøblen, som senere på aftenen vil plage om Vågner i natten og ABBA, troner dj en. Amazonas og svømmehal Da jeg var ung journalist, fulgte jeg med i alle medier. Jeg var sådan en forpulet nyhedsfreak, og jeg vidste alt. Men pludselig gad jeg ikke se alt det lort mere. Jeg holdt op med at se tv og læse aviser, og jeg har aldrig været klogere, indleder Fotokravlingkomiteens Henrik Saxgreen fra scenen. Fra en storskærm strømmer billeder fra Horsens Statsfængsel, fra Hollywood og portrætterne af 101 mænd fra 0 til 100 år. Vinderen Feel the power Der var gang i dansegulvet efter prisuddelingerne til Kravlingarrangementet, der blev holdt i Politikens Hus. Foto: Philip Sune Dam af den første Fotokravling bliver kåret for sin skildring af hverdagen i Amazonas. Æren, statuetten og de kr. går til den nyuddannede fotojournalist, Mads Nissen. Det varmer vores hjerter, at de ting, vi har set ud over at være meget dygtig journalistik også er historier, der har gjort ondt på nogen. De taler både til maven og til hovedet, siger Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, der præsenterer de nominerede til Kravlingen. Det er Martin Hoffmann Kønig, der med sin historie fra Holbæk Amts Venstreblad, løber af med sejren. Han har fundet ud af, at ingen har ansvaret for, om svømmehallernes livreddere passer deres job. Eller kan svømme. Og han er et godt eksempel på, at der kan laves god journalistik alle vegne. Og at undskyldninger om tidsmangel, uambitiøse chefer, dovne Klokken elleve eksploderer dansegulvet. En lind strøm af Tiger, Miller og Bacardi Breezer flyder over bardisken. Og da Politikens Kim Faber slutter sig til en lille forsamling af feststemte RUC ere, bliver han budt på champagne. Feel the power, opfordrer et begejstret klistermærke på toilettets håndtørrer, der blæser luft ud med en infernalsk kraft. I krogene bliver der hvisket: Se! Han kysser med en blondine i meget lyserød trøje! Hvis der nogensinde har været en klar forskel på RUC ere, SDU ere og DJH ere, har det utrættelige dansegulv, der bare bliver ved og ved, udvisket alle skel. Først ved halv femtiden toner musikken ud. Det journalistiske talent og journalisternes fest-tørst holder i hånd, mens de slingrer op ad den imaginære røde løber og ud i den københavnske nat. egold@ruc.dk KORT OM KRAVLING-UDDELINGEN Vinder af Kravling-prisen: Martin Hoffmann Kønig fra Holbæk Amts Venstreblad for sin historie om livreddere i svømmehaller. Dommere: Nyhedschef i DR, Ulrik Haagerup, tidligere Cavling-vinder, Christian Andersen, Deadline-vært på DR2, Nynne Bjerre Christensen, redaktør på Journalisten, Jacob Elkjær, Kommunkationsrådgiver i Advice, Lotte Hansen, Journalist på Politiken, Kim Faber. Begrundelse: Stillede det vigtige og sjældne HVORFORspørgsmål: Hvorfor kunne en lille dreng være ved at drukne, når der var livreddere til stede? Historien afdækkede, at livreddere hverken behøver at holde øje med bassinet eller at kunne svømme. En sag, som skabte store overskrifter og ikke mindst debat på Christiansborg. Vinder af Foto Kravling: Mads Nissen, DJH Hovedopgave om Amazonas regnskov Dommere: Fotograf på Politiken, Miriam Dalsgaard, fotograf/ medejer af Das Büro, fotograf/ forfatter, Henrik Saxgren Begrundelse: En direkte billet til Amazonas beboere, der på ærlig vis, med indlevelse og værdighed, skildrer de stinkende slumkvarterer langs floden. Baggrund for Kravlingprisen Initiativet til Kravling-prisen blev taget i 1994 af KaJ (Kredsen af Journaliststuderende). Indtil i år blev prisen kun uddelt til studerende fra DJH. Men fra i år er både RUC og SDU med. Baggrunden er, at studenterforbundene på de tre uddannelser, KaJ, KaJO (Kredsen af Journaliststuderende Odense) og JR (Journaliststuderende Det blev Martin Hoffmann Kønig fra Holbæk Amts Venstreblad, der løb med den første kravling-pris. Foto: Philip Sune Dam på RUC) indgik et formelt samarbejde i det fælles forbund, Djstud. Et samarbejde, som også skulle omfatte Kravling-prisen. Den skarpe læser bemærker ordspillet mellem Cavling og ordet kravle. Da Kravling-prisen er for de små, altså de studerende, forestiller prisstatuetten Henrik Cavling som 6-årig i en alt for stor og voksen frakke, lavet i bronze. Den har billedkunstneren Jens Galschiøtt stået for. Læs mere på psd@ruc.dk

4 Journalistik og Medier Årsseminar og prisuddeling i FUJ Af Gurli Kløvedal FUj s ÅRSSEMINAR Forening for Undersøgende Journalistik (FUJ) holdt i april sit årlige seminar. Det blev til en tætpakket weekend med besøg fra ind- og udland. Weekenden bød på masser af inspiration og gode idéer til, hvordan det journalistiske arbejde kan forbedres. FUJ har løbende foredrag og seminarer, og prisen for et års medlemskab er 125 kr. for studerende. Læs mere om foreningen og de kommende arrangementer på: FUJ Ny pris til den dybdeborende journalistik FUJ har stiftet en ny pris, Graverprisen, der skal hædre den dybdeborende journalistik. Dermed får Cavlingprisen Graverprisen. Foto: Thomas Breinstrup Modtagere af FUJ s Graverpris belønnes først og fremmest for at grave grundigere, mere konsekvent, mere kreativt og for at lægge ny og væsentlig viden frem for offentligheden. For at kunne modtage prisen har FUJ opstillet ni journalistiske kriterier, som de nominerede vil blive bedømt efter. Alle nominerede skal indsende en fyldestgørende metoderapport for det journalistiske arbejde til juryen. Alle metoderapporterne kan læses på FUJ s hjemmeside. Dette år uddeles Graverprisen kun i kategorierne avis og tv, men planen er, at Graverprisen fremover også skal uddeles til journalister indenfor kategorierne radio og magasin. Juryen dette år bestod af: Lisbeth Knudsen (Berlingske Tidende), Nils Mulvad (Kaas & Mulvad), Pernille Tranberg (Tænk), Per Knudsen (Politikens forlag), Hanne Dam (RUC), Jakob Elkjær (Journalisten), Suzanne Moll (Radio2) og Nils Hansson (SVT) Vinderne af årets graverpris Niels Sandøe og Thomas Svaneborg fra Jyllandsposten vandt Graverprisen i aviskategorien for serien om nepotisme i Codan og Lærerstandens Brandforsikring. Tom Heinemann fra Heinemann Media vandt Graverprisen i tv-kategorien for dokumentaren Når tilbud dræber. Læs mere om prisen og årets vindere på: gmhk@ruc.dk Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende, overrækker Tom Heinemann Graverprisen. Foto: Thomas Breinstrup Bermuda var med til prisuddeling og har spurgt Tom Heinemann, en af årets graverprisvindere, om, hvordan man laver god journalistik. Hvad betyder prisen for dig? Ordner hænger man på idioter, siges det. Men den her pris er ikke nogen idiotpris. Den er det fornemmeste skulderklap, jeg nogensinde har fået. For jeg har fået den af dem, som jeg identificerer mig med, nemlig undersøgende journalister. Så jeg synes, at det er en meget, meget stor ære at være den første, der modtager tv-prisen. Cavlingprisen har godt af at få en fræk tvillingesøster i FUJ s Graverpris. Den kan fokusere på det, jeg elsker - den undersøgende journalistik. Hvad mener du om de kriterier, som juryen stiller for at modtage prisen? Da Lisbeth Knudsen stod og læste kriterierne op, begyndte folk at småklukke lidt. For efterhånden som alle kriterierne blev lagt oven på hinanden, så blev det næsten den utopiske og ideelle journalistverden, som man kun yderst, yderst sjældent kan leve op til. Og da hun sagde, at der kun er ét program, der lever op til de her betingelser, og så nævnte mit navn - da var jeg selvfølgelig bragende stolt! Har du nogen gode råd til de studerende om, hvordan man kommer i gang med arbejdet?det er altid godt at være to eller flere om en opgave, når man starter. Så man har nogen, der gider lytte til en, og som man kan spille ping-pong med. Det er dog vigtigt, at man beder dem om at optræde som djævlens advokat, så man kan få kvalificeret modspil. Jeg gør også en dyd ud af at have et netværk, som jeg kan spørge til råds. Det betyder også, at jeg har meget lettere ved at sælge mine historier. Det er vigtigt at alliere sig med andre journalister, så man kan få sin historie ud over rampen og skabe den opmærksomhed om historien, som den fortjener. Hvordan bliver man en god undersøgende journalist? Det er hårdt at være undersøgende journalist, og det har nogle omkostninger. Det vil jeg gerne understrege. Til gengæld sover jeg godt om natten. Men du er nødt til at investere noget af dig selv i det her, og smide de historier væk, der ikke interesserer dig en pløk. Til gengæld har du mulighed for at arbejde med det, du virkelig brænder for. Og så vil jeg gerne, én gang for alle, punktere myten om, at en god journalist er en objektiv journalist, for han findes ikke. En god journalist er, efter min mening, en fair journalist. Hvis du er fair, så konfronterer du dem, du generer, og du giver dem lejlighed til at svare for sig. Det er fair journalistik. FAKTA OM TOM HEINEMANN gmhk@ruc.dk Tom Heinemann er født i Han er udlært murer, har arbejdet med socialt udsatte, og blev i 1991 journalist fra DJH. Tom Heinemann blev, sammen med journalist Morten Hansen, nomineret til Cavlingprisen i 2005 for en artikelserie om danske svinebaroner i Polen. I 2006 blev han atter nomineret, denne gang for dokumentaren Når tilbud dræber. Læs mere om Tom Heinemann og Når tilbud dræber på:

5 Journalistik og Medier En rundspørge blandt Journalistiks cirka 90 studerende, hvor omkring 30 har svaret, viser, at enkelte er stressede. STRESS...i branchen og på studiet Derfor skal journaliststuderende stresses Underviserne på Journalistik er bevidste om stress. De studerende skal kunne håndtere stress, for mediebranchen er ubarmhjertig. Vejen til stress: Kaffe, pressede kalendere og skiftende mødetider Foto Ea Ørum DET STRESS DÉR Af Ea Ørum Undervisningen på Journalistik bliver nødt til at matche medieverdenen, så de studerende skal stresses. Vi har ingen interesse i at have studerende, der ikke kan klare sig ude i den deadlinefikserede virkelighed, så det gør ikke noget, hvis de sarteste falder fra. De får ikke et godt liv i Journalistik, siger Hanne Dam, der er underviser på Journalistik på RUC. Studieleder Mette Terkelsen er enig i, at jobbet som journalist kræver, at man kan håndtere et højt arbejdspres: Det er en ubarmhjertig medieverden det er hårdt, men de studerende kan godt. De skal bare være klar til chokket i den virkelige verden. Derfor bliver de trænet til deadlines. Så de ikke bryder totalt sammen, forklarer Mette Terkelsen, der alligevel ville ønske, at uddannelsen var længere, så der var mere tid. Men nogle studerende kan faktisk lide stressen, siger Hanne Dam. Hun opfordrer de studerende til at finde ud af, hvilken type arbejdspres der passer dem bedst: Det er forskelligt, hvad der stresser folk. Nogle bliver stressede af lange deadlines, for så bliver du nødt til at aflevere noget virkelig godt. Men vi lærere skal samtidig også blive bedre til at undervise ud fra den kendsgerning, at samtlige studerende ikke ender som hardcore nyhedsjournalister, siger hun. Drømme stresser Mette Terkelsen og Hanne Dam er enige om, at det ikke kun er selve studiet, der stresser de studerende. Det er også de studerende selv, der på grund af et højt ambitionsniveau og lavt selvværd bliver stressede, fordi de tilstræber det umulige perfekte liv. Perfektionisme kan altså være stressende, og det er noget, Studenterrådgivningen på RUC kan hjælpe med. Tit er det unge kvinder, som falder i perfektionismefælden. Det har Hanne Dam også bemærket. Men om det er stress, der knækker dem, er svært at konkludere. Ambitionsniveauet kan endda blive så højt, at Mette Terkelsen synes, de studerende bliver kræsne op til panikdagen, hvor stress- og Dansk Journalistforbund: Mediebranchen må stresse af Journalister stresser, for der er ikke tid til at lave journalistik. Dansk Journalistforbund vil gøre noget ved det. Men Pia Funder fra DJ er skeptisk overfor om tiltaget virker - for mediebranchen har altid været krævende. SÅ STRESS DOG NED Af Ea Ørum ambitionsniveauet er højt. Men underviserne er også ambitiøse på de studerendes vegne: Vi undervisere har selv haft en god karriere, og vi er pisseambitiøse på de studerendes vegne. Det er omsorg, når vi ikke skærer ned på kurserne, for så ved vi godt, at I ikke bliver lige så gode, siger Hanne Dam. Godt mod stress: - Motion - Sex - Meditation -Bedre prioritering af tid Tegn på Stress: emop@ruc.dk - Søvnløshed - Fornemmelse af sitren i - kroppen - Hovedpine - Ikke at kunne holde fri - Irritation Journalister er stressede, for mail og nyhederne skal hele tiden tjekkes, og når fotograferne bliver sparet væk, skal journalister også begå sig i flere typer medier. Der bliver mindre tid til at lave egentlig journalistik i mediebranchen. Når journalister kommer på arbejde, så tror de, at de skal én ting, men så skal de noget end det sådan hu hej og vilde dyr, siger Pia Funder, som er fagkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ). Hun vil fra 1. marts arbejde med stress i et nyt initiativ ved Dansk Journalistforbunds Arbejdsmiljø (DJAM). De skal rådgive sikkerhedsrepræsentanter og prøve at skabe forståelse hos arbejdsgiverne, så de stressende arbejdsforhold kan blive ændret. En undersøgelse fra Dansk Magister Forening viser nemlig, at der er penge at spare, hvis stressen nedsættes. Pia Funder håber, at tallene vil tale til arbejdsgiverne, men hun er alligevel skeptisk: Det er svært med arbejdsgiverne, for de vil have, at de ansatte laver mest muligt for færrest penge. Journalister vil gerne lave noget smukt og godt, og det giver en interessekonflikt overfor arbejdsgiveren, for der er ikke tid til fx at tjekke kilderne en ekstra gang, forklarer Pia Funder, som mener, at dårlig ledelse medfører stress. Mediebranchen stresser I Dansk Journalistforbund ved man, at det særligt er på dagblade, små redaktioner og netredaktioner, at stressniveauet når op i det røde felt. Og det er steget gennem de seneste år. Line Nielsen, der er forskningsmedarbejder på Statens Institut for Folkesundhed, bekræfter, at stressniveauet i Danmark er stigende. Blandt andet på grund af det fænomen, som hun kalder det grænseløse arbejde. Flere journalister er stået offentligt frem de seneste par måneder og har sagt, at de vil tage et pusterum fra mediebranchen på grund af stress. Hanne Dam, som tidligere har været journalist på Information og nu er underviser på Journalistik på RUC, genkender de stressende arbejdsforhold i mediebranchen: Jeg er nogle gange glad for, at jeg ikke er ude i det praktiske liv lige nu, for jeg synes, man kræver voldsomt meget, siger Hanne Dam. emop@ruc.dk

6 Journalistik og Medier

7 Journalistik og Medier... Svært at definere stress HVAD ER STRESS? Af Ea Ørum Stress kan være positivt og få kroppen til at presse sig til det yderste, men hver tiende dansker er plaget af negativ stress. Ugebrevet A4 anslår, at ca danskere hver dag ligger syge på grund af stress. Der er ikke lavet stressundersøgelser blandt journalister de seneste to år, men DJ ved fra deres medlemmer, at stress er et stort problem på redaktionerne. Det vil DJ gøre noget ved gennem et nyt initiativ, DJAM, der er målrettet mod stress. Gamle undersøgelser blandt journalister viser, at selvmord og stress er op til dobbelt så højt her som i andre faggrupper. Når man er stresset, ryger man ofte et par ekstra smøger og tager et par ekstra kopper kaffe og får ikke dyrket den motion, som man gerne vil. Det giver livsstilssygdomme, og det gør stress ekstra farligt, forklarer Line Nielsen, som er forskningsmedarbejder på Statens Institut for Folkesundhed. Det er svært at fastsætte det egentlige stressniveau i Danmark, da undersøgelserne bliver baseret på spørgeskemaer, hvor folk selv skal vurdere, om de er stressede. Men alle statstikker viser, at flere giver stress skylden, når de vælger plaid og sofa frem for at gå på arbejde. Det grænseløse arbejde roder fritid og arbejdstid sammen, så folk føler, de aldrig har fri, og det miskmask af fritid og arbejde er tit et problem for journalister: Folk bliver stressede, når de ikke kan leve op til de forventninger, som de føler, de skal og bør leve op til, og så bliver det en overbelastning, siger Line Nielsen. emop@ruc.dk Flere drømmer om journalistikken Rikke Hartmann 22 år HumBas Søger ind på Journalistik til efteråret 2007 Jeg vil gerne læse journalistik, fordi jeg godt kan lide at skrive. Det t iltrækker mig, fordi der er meget afveksling. Men jeg tror også, det er hårdt! Jeg drømmer om at komme til at skrive for enten et dame- eller et kulturmagasin. Flere og flere vil være journalister. Det kan tydeligt ses på søgningen til journalistuddannelserne både på DJH, SDU og RUC. Men det er også verdens mest spændende fag, mener studieleder Mette Terkelsen. DRØMMESTUDIET? Af Katrine Kirch Kirkegaard Journalistik bliver ved med at stige i popularitet. Det kan man hurtigt konkludere ved en rundspørge blandt lederne på de tre journalistuddannelser. På DJH melder man om en stigning i ansøgningen på ca. 15 pct. om året de sidste to år. Jens Otto Kjær Hansen, som er rektor på DJH, vurderer, at interessen fortsat vil stige, men tilføjer: Jeg forventer nok en smule mindre vækst end de sidste to år. Der har jo været nogle år med jobfest, men de betydelige reduk- tioner i både DR og det Berlingske Hus vil nok svække søgningen et års tid. På RUC er Journalistik så populært, at den interne venteliste vokser og vokser. Det betyder bl.a., at der er lukket for eksterne ansøgere til efterårssemestret i år. Men faget har altid været meget eftertragtet på RUC, siger studieleder Mette Terkelsen. Mange søger på RUC kun for at læse Journalistik. Sådan har det været, lige siden journalistuddannelsen på RUC blev oprettet for snart 10 år siden, fortæller hun. På SDU er Journalistik også Justine Rodian 22 år HumBas øger ind på Journalistik til efteråret 2007 Jeg har altid været vild med at skrive, derfor vil jeg gerne være journalist. Jeg synes, at de afvekslende arbejdstider er et stort plus. Jeg vil gerne arbejde med nyhedsjournalistik på en tv-station. Mit drømmejob er som udenrigskorrespondent for TV2. drømmestudiet for mange. Her er søgningen ligeledes steget med pct. i forhold til sidste år. Studieleder på Journalistik på SDU, Troels Mylenberg, er meget tilfreds med udviklingen: Jo flere ansøgere, jo bedre!, siger han og uddyber: Det er enormt glædeligt, hvis der er flere, der vil være journalister. Vi har jo med vores optagelsesprøver muligheden for at sortere i de mange, mange ansøgere, og så får vi de allerbedste ind. Det højner jo i sidste ende kvaliteten generelt, siger Troels Mylenberg. Ikke for de selvfede Men hvorfor er Journalistik så populært? Det er der her et par bud på: Det er verdens mest spændende fag! Der er næsten ingen grænser for, hvor det kan føre dig hen. Men jeg er også klar over, at journalistik er blevet et modefag, på godt og ondt, vurderer Mette Terkelsen. Jens Otto Kjær Hansen er enig. Han siger: Alt, hvad der har med kommunikation at gøre er jo i kraftig udvikling, og mediesektorens betydning for samfundet er både større og tydeligere for enhver end nogensinde. Journalistik og medier er simpelthen hype. Troels Mylenberg tror ikke på, at de unge søger ind på Journalistik, bare fordi de vil være kendte. Undersøgelser viser, at de, der søger ind på Journalistik, gerne vil gøre en forskel. De vil gerne være med til at påvirke samfundet og debatten, vurderer han. Mette Terkelsen tilføjer: Vi gør meget ud af at understrege, at når man læser Journalistik på RUC, skal man have lyst til at være journalist. Hvis man drømmer om at få sit eget selvfede tv-show, skal man måske være stand up komiker. kirch@ruc.dk

8 RO S TORV, ROSKILDE RO'S TORV MASSER AF SHOPPINGOPLEVELSER SAMLET UNDER ÉT TAG - I DANMARKS FLOTTESTE SHOPPINGCENTER MAN-FRE 10-19, LØR 10-16, SØN FØTEX MAN-FRE 9-20, LØR 8-17, SØN CAPELLA PLAY MAN-FRE 10-19, LØR-SØN KINO, FITNESS DK OG RESTAURANTERNE HAR LÆNGERE ÅBENT RO S TORV. Københavnsvej. Roskilde. Tlf

9 Journalistik og Medier 9 RUC s praktik-taktik sejrede igen i år Koldsved og galoperende hjerter blev igen i år vendt til smil og jubel på panikdagen i Århus. Det RUC ske sammenhold sikrede mange en praktikplads. PRAKTIKSEJR Af Julie Hjerl Hansen Sveden pibler frem, skjorter skjolder under armene, og maver vender sig. Kuverter bliver flået op, ansøgninger bliver skimmet, telefoner kimer. Det er panikdag, og det kan mærkes. Klokken er to minutter over otte, og den første telefon ringer. Jeg kunne se, at der ikke var noget net på min telefon. Så begyndte jeg at blive nervøs, siger Anne Andersen. Anne Andersens nervøsitet blev dog hurtigt erstattet af et lettelsens suk, da Børsen, drømmepraktikstedet, ringede klokken tre minutter over otte. Det er bare så dejligt, sukker hun. Jeg har slet ikke sovet i nat. Mange andre er ikke så heldige endnu, og den knugende følelse i maven ligger som et tungt tæppe i lokalet. Klokken bliver ni, og den bliver ti minutter over ni, og Christina Praktikkoordinator Hanne Praktikkoordinator Hanne Dam noterer, at endnu en studerende har fået en praktikplads i hus. Foto: Julie Hjerl Hansen Mortensens telefon har stadig ikke ringet. Kvart over ringer Berlingeren. Endelig!, udbryder hun og sætter i løb. Nu gælder det bare om at sælge sig selv. Foran Berlingske Tidendes lokale sidder en pige og læser avis. Christina Mortensen tripper lidt rundt. Hun bevarer fatningen og det store smil. Også selvom der langsomt siver flere og flere til, som også er blevet kaldt til samtale. En pige har fået tilbud fra Børsen. Hun kommer løbende ildrød i hovedet. Hun vil hellere på Berlingeren. YES, YES, YES!, brøler en fyr inde fra glasburet. Han har fået en af de eftertragtede pladser. Tre unge mænd bliver kaldt ind inden Christina Mortensen. Nu er der tomt på gangen. Kun hun venter. En kvinde stikker hovedet ud: Janus? Ingen svarer. Christina? Endelig. Inde i rummet tager en mand og en kvinde imod. Bagerst sidder to mænd og fortsætter med at flå kuverter op og ringe ud til flere potentielle praktikanter. Hvorfor vil du gerne arbejde hos os?, spørger kvinden. Christina Mortensen tøver. Selvom hun gerne vil skrive om erhvervsstof, får hun sagt noget om, at hun vil dække det sociale område. Manden folder demonstrativt en avis ud og giver sig til at kigge ned i den i stedet for at møde hendes blik. Det bliver desværre ikke på Berlingske Tidende, siger kvinden. Ud på gangen igen. Ud og få luft, og så videre til næste sted. Tilbage i kantinen bliver der spist madpakker og grinet. Mange har allerede fået en praktikplads. På RUC er der ikke nogen, der drikker øl, før alle har fået en stilling. Og der er ikke nogen, der går, før vi er enige om, at nu har alle gjort, hvad de kan, siger praktikkoordinator, Hanne Dam. Hun mener, at RUC erne klarer sig så godt til panikdagene på grund af sammenholdet: Vi går ud med folk og doorcrasher, når de ikke har fået det, de har søgt. Vi tager dem simpelthen i hånden og går ud og banker på hos steder, de ikke har søgt. Det er ikke sjovt at gøre alene. Man er jo ikke i verdens bedste humør, når man lige har været til samtale to steder, hvor man ikke har fået stillingen, siger hun. Da det sidste hjerte igen banker i normalt tempo, og sveden er tørret af alle pander, er Hanne Dam godt tilfreds med årets panikdag, og især med den RUC ske indsats: Der har været lavet rigtigt meget effektivt benarbejde. Vi har haft stor glæde af, at vi har haft fire hjælpere med fra sidste års hold. Vi streger løbende ud, hvem der har fået stillinger, så vi kan danne os et overblik over, hvem vi skal anbefale, når nogen, der allerede har fået en stilling, bliver ringet op. Det er en god og effektiv metode, som vi kan se virker. hjerl@ruc.dk PRAKTIK PR. 1. AUGUST ud af 56 praktikansøgere fra RUC fik en praktikplads. Bermuda stillede en række spørgsmål t praktikanter. Vi fik svar fra 35 personer ud af de 54. Se resultaterne af svarene på modsa e 24timer Altinget Altinget B.T. Bastard Film Børsen Børsen CARE Dagens Medicin Dagens Medicin Danske Kommuner DR Aktualitet og Videnskab, P1 Morgen DR Fyn Julie Lorentzen Kasper Pihl Kristine Bertelsen Niels Pedersen Amalie Therkelsen Kaldan Anne Andersen Kathrine Rossau Andreas Antoni Lund Nina Bro Sanne-Maria Bjerno Nielsen Rasmus Onslev Kremmer Kaare Svejstrup Pia Duus Jensen DR P4 København DR Sporten DR TV-avisen DR TV-avisen DR Undervisning Ekstra Bladet Ekstra Bladet Ekstra Bladet Finansforbundet Folkeskolen Forsvarets Mediecenter Frederiksborg Amts Avis Frederiksborg Amts Avis, Helsingør Tobias Moe Rikke Rye Darfelt Shervan Tamac Stefan Le Quellec Knudsen Jeppe Lund Anna Diaz Korsaa Maja Skov Vang Mark Uhre Esdahl Mads Due Anker Malene Romme-Mølby Rasmus Voss Martha Madsen Michael Thønnings

10 Journalistik og Medier 9 Politikens praktikanter skal have is i maven Politiken læser alle ansøgningerne igennem, inden de kalder praktikanter til ansættelsessamtale. Det betyder, at mange allerede er afsat, når Politiken ringer. PRAKTIKSEJR Af Julie Hjerl Hansen Politiken skulle i år grave sig igennem over 70 ansøgninger, og det tager tid. Der gik derfor også lang tid, inden de kunne ringe ud til mange af praktikanterne og invitere dem til samtale. Mange havde derfor allerede sagt ja til et andet tilbud, da drømmesamtalen hos Politiken blev tilbudt. Rasmus Thirup Beck er journal- ist på Politiken og var en af dem, der holdt ansættelsessamtaler med mulige Politiken-praktikanter i år. Han ærgrer sig over, at praktikanterne ikke har tålmodighed til at vente på, at Politiken ringer: Folk skal virkelig lære at have mere is i maven. Vi ringede til en klokken 9.30, som havde sagt ja til en praktikplads hos 3F. Han blev jo lidt ærgerlig, siger Rasmus Thirup Beck. Politiken skal være hurtigere Shida Chayesteh Zodjadji var den første, der fik en af de eftertragtede praktikpladser hos Politiken, fordi hun selv tog initiativ. Foto: Julie Hjerl Hansen Det spørger de dig om: Nanna Balslev var en af dem, der måtte takke nej til en samtale med Politiken, fordi hun allerede havde skrevet under på en kontrakt med Nyhedsavisen. Politiken ringede til hende klokken 8.30, og der var hendes eneste kommentar: Så må I aaltså være noget hurtigere til at ringe. Jeg har allerede en kontrakt. Rasmus Thirup Beck mener ikke, at Politiken kan ringe hurtigere ud. Han understreger, at dagbladet prioriterer at læse alle ansøgninger igennem, inden de går i gang med at ringe praktikanterne op. Praktikkoordinator Hanne Dam synes på den ene side, at det er godt, at Politiken gør deres arbejde grundigt. På den anden side synes hun ikke, man kan forlange, at de journaliststuderende skal gå og vente hele dagen på Politiken, og at de skal takke nej til andre stillinger: Jeg synes, det er svært at sige, at de studerende bare skal have is i maven og vente på, at Politiken ringer. Der er jo også nogle af dem, som Politiken har til samtale lige før de lukker, som får et nej, fordi de ikke lige passer til de ledige stillinger, der er tilbage, siger Hanne Dam. På Politiken - Hvorfor vil du gerne arbejde på Politiken? - Hvad får Politiken, hvis de får dig som praktikant? - Hvad får Politiken ikke, hvis de får dig som praktikant? På Berlingske Tidende - Hvorfor vil du gerne arbejde på Berlingske Tidende? - Hvorfor vil du gerne være journalist? Hun anbefaler studerende at afveje grundigt, om de tør satse på Politiken: Hvis man ved med sig selv, at det bare er drømmestedet, ja så må man jo satse, siger hun. I år var der kun to RUC ere, der fik praktikplads hos Politiken. Hanne Dam ærgrer sig over, at så mange RUC ere må takke nej til ansættelsessamtaler med Politiken, fordi de allerede er ansat, når dagbladet ringer: Det er ikke gået, som det plejer. Vi er vant til, at det går rimeligt nemt med at få folk på Berlingske og Politiken. Det har det ikke været i samme grad i år, siger Hanne Dam. En af de få, der har fået praktikplads på Politiken i år, er Shida Chayesteh Zodjadji. Hun kunne ikke vente på, at Politiken havde tygget sig igennem bunken af ansøgninger, så hun tog selv initiativ og ringede Politiken op klokken ti minutter i otte. Det gav pote, og Shida blev den første praktikant, der i år skrev kontrakt med Politiken.. hjerl@ruc.dk 63 procent fik deres 1. prioritet (22 af de 35) 11 procent fik en plads, som ikke var blandt deres 5 ønsker 78 procent af kvinderne fik deres første prioritet (18 ud af 23), 33 procent af mændene (4 ud af 12) 40 procent har ud over ansøgningerne i nogen eller højeste grad taget kontakt til praktikstederne (Bemærk at Åbent Hus arrangementet forklarer en del af de 40 procent) 14 procent tilkendegav, at de havde en aftale med et medie på før Panikdagen (5 af de 35). Heraf fornemmede 2 personer, at det i højeste grad ville føre til en praktikplads; 2 personer i nogen grad. 1 ubesvaret Gennemsnitligt modtog ansøgerne 2,5 opkald. 0 opkald: 5 procent. 1 opkald: 20 procent. 2 opkald: 11 procent. 3 opkald: 46 procent. 4 til 5 opkald: 17 procent psd@ruc.dk Fyens Stiftstidende Fyens Stiftstidende Fyens Stiftstidende Fyens Stiftstidende Holbæk Amts Venstreblad Information Information Information Journalisten Jyllands-Posten Jyllands-Posten Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad Nordjyske Medier Bjarke Løgstrup Mette Stender Pedersen Pelle Fischer Tobias Bro Larsen Christian Schou Hans Henrik Rasmussen Jonas Ancher Nyeng Nina Trige Andersen Andreas Relster Gitte Korsgaard Clausen Jacob Petersen Thomas Wisborg Camilla Kragh Marie Bergmann Nyhedsavisen Nyhedsavisen Nyhedsavisen Nyhedsavisen - Århus Politiken Politiken Scand-Media, Bangkok Sjællandske Medier Sjællandske Medier Sjællandske Medier Sygeplejersken TV2 Bornholm Villabyerne Kristina Gjelstrup Villadsen Nanna Balslev Stinne Kaasgaard Poulsen Dilan Tamac Louise Skov Andersen Shida Chayesteh Signe Hauerberg Damkjær Carl Philip Hagman June Risum Scheibel Rikke Louise Mandorf Sine Madsen Marie de Fine Skibsted Marie Varming

11 Sektion X 11

12 10 Journalistik og Medier Opskriften på dine drømmes praktik Hvem vil ikke gerne i praktik på DR Nyhederne? Fx kan det være, at du gerne vil flirte med Deadline, eller at du bare må arbejde så tæt som muligt på Lene Johansen eller Reimer Bo Christensen. Eller også tænder du bare på at arbejde under politisk pression fra regeringen? Men hvordan gør du din drøm til virkelighed? Opskriften er enkel: Gør ligesom den kommende praktikant Stefan Le Quellec Knudsen. PRAKTIKDRØMME Tekst og fotos: Af Philip Dam Panikdag. Inde i kantinen på Danmarks Journalisthøjskole venter Stefan. Ventetiden synes lang, mens praktikstederne i al hast læser de kommende praktikanters ansøgninger igennem, som de fik udleveret kl. 8. Klokken nærmer sig nu 8:15. Hvordan ser det ud? Tja, min telefon er tavs som graven, så jeg venter bare, siger Stefan. Han har ikke nogen aftale med et af medierne på forhånd, som en mindre del af de andre praktikansøgere ellers har. Kort efter sker der alligevel noget. DR Nyhederne, som er Stefans absolutte førsteprioritet, er i den anden ende af røret og vil gerne have ham til samtale så snart som muligt. Og så er det bare om at komme af sted. DR Nyhederne og TV2 sidder ikke ligesom alle de andre medier på selve DJH. Vi skal lige krydse vejen og sørge for, at nervøsiteten ikke får kørt os ned. Hvordan har du det? Jeg er selvfølgelig lige nervøs de første to minutter, når jeg kommer ind. Men det skal nok lægge sig. Situationen er ideel, når DR, som jeg helst vil på, ringer først. Så skal jeg ikke tage stilling til, om jeg skal sige ja. Inde i DR-bygningen venter Judith Skriver i hallen. Hun fungerer som praktikantansvarlig. Ansættelsessamtalen kan nu begynde ved et af hallens små caféborde. Starten af Stefans samtale. Derfor fik han jobbet 2 minutter inde i samtalen Ansættelsessamtale med DR Ja, du har jo lavet noget relevant journalistisk arbejde før... Hvad er du bedst til? spørger hun, mens folk bagved bakser med papirer og stole. Hvad jeg er bedst til? Det ved jeg såmænd ikke. Jeg plejer at sige, at den bedste journalistik er politisk journalistik. Hvad er politisk tv for dig? Det er selvfølgelig historier om politik. Jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til politik. Jeg synes, at der mangler noget, vover Stefan. Hvad vil du gøre anderledes, end det vi gør i dag? spørger hun spidst. Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er svært at sige, at man vil gøre noget fundamentalt anderledes. Men det handler om at gøre tv vedkommende, så folk ved, hvad de kan bruge den politiske historie til, så man ikke laver endnu en historie, som folk ikke forstår, siger Stefan, som først og fremmest brænder for de hårde nyheder. Stefan har et stærkt kort på hånden. Han har nemlig lavet en hel del tv for Kanal København, fx et politisk debatprogram op til kommunalvalget i 2005 med kendte gæster som Louise Frevert fra Dansk Folkeparti og Klaus Bondam fra De Radikale. OKAY!! udbryder Judith, da hun hører navnene på toppolitikerne - tydeligvis imponeret - men alligevel er hun hurtigt klar med næste spørgsmål. Hun vil vide, hvad han synes om at være på. I samme øjeblik sætter praktikantansvarlig Eva Schulsinger sig ved bordet for at ly e med Hvad gør det ved dig? spørger Judith og griner lidt over sit eget spørgsmål. Stefan mener, at det selvfølgelig giver et lille kick, men toner den del af det lidt ned. Når man er i situationen, koncentrerer man sig mere om at præstere det, som situationen kræver, siger han. Jeg tror, jeg får det, siger Stefan selvsikkerte erdenkun minu erlangesamtale For allerede forinden havde Judith Skriver været på nippet til at hive kontrakten frem med det samme. Og ganske rigtigt: Vi vil gerne have dig, siger Judith Skriver og viser en kontrakt til en glad Stefan, der nu kan se frem til et år i selskab med DR Kontant, Deadline og TVAvisen. Stefan har relevant erfaring fra lokal-tv, siger praktikantansvarlig Eva Schulsinger, men understreger, at det hele gik meget hurtigt, og at hun ikke var med til hele samtalen. Judith Skriver hæ er sig mere ved den person, som hun mødte til samtalen, men naturligvis også hans interesser. Hvis jeg skal nævne to ting, vil jeg sige hans udstråling og hans humor. De to ting tæller for én, fordi de hænger sammen, siger hun og tilføjer: Og så hans interesse for politik. psd@ruc.dk Se video fra Stefans ansættelsessamtale: Efter 6 minutters samtale tilhører jobbet Stefan : DR Kontant, Søndagsmagasinet eller...?, spørger Judith Opskrift på praktikplads på DR - 1 pose med erfaringer fra universitetstv på Kanal København - 1 god portion udstråling tilsat humor - 1 spand selvsikkerhed - 6 minutters ledig plads i kalenderen Så mangler kun signaturen. Judith og Stefan er enige om ikke at skrive et bestemt DR-program på kontrakten. For hvorfor udelukke Deadline? Tag indgredienserne og rør rundt. Så har du Stefan fra Journalistik på Roskilde Universitetscenter, der søgte praktikplads på DR Nyhederne - og fik den.

13 Sektion X 11

14 Den, som læser på den ene uddannelse, er bange for den anden Når journaliststuderende fra landets tre uddannelser står midt i praktiksøgningen, begynder den indre vagthund at gø med fornyet kraft. De andre uddannelser har nemlig helt sikkert forspring og uretfærdige fordele, som stiller dem meget bedre, når slaget om praktikdrømmene skal stå. Bermuda ser angsten i øjnene og forsøger at afdække, hvem der er fortørnet over hvad. Af Evelina Gold KLYNKERI SDU erne synes, det er unfair, at...ruc'erne tager på det, de kalder for-praktik, altså de 14 dages medieprojekt....djh erne laver konkurrenceforvridning ved ret konsekvent Om ikke at komme i praktik Hvert semester går der mund-til-mund fortællinger efter panikdagen om RUC ere, der blev ringet op kl af Politiken og Information, men som havde sagt ja til DR kl Her kommer historien om, hvordan det føles ikke at få en praktikplads. Men læs kun videre, hvis du har stærke nerver. For det er intet eventyr. PRAKTIK Af Christina Mortenen Jeg havde den samme drøm i tre uger. Jeg drømte, at jeg blev ringet op af Berlingske Tidende lidt over 8. At jeg kom til samtale, men at de ikke ville have mig. Da jeg vågnede af min drøm sidste gang, stod jeg i en grå virkelighed i en bunker i Århus. Og klokken var alt, alt for mange. Hvad gør man, når alle ens drømmepraktiksteder allerede har ansat dem, de skal bruge? Når man har stået med fortvivlede øjne uden for Politikens dør og set den ene grønskolling efter den anden blive kaldt ind til samtale, mens den spændte kildren har forvandlet sig til rystende ben, og man har tryglet sit hjerte om kun at slå hver anden gang? Man tager sig sammen og finder ud af, hvad helvede man så gør. Vil du gå på kompromis? Det vigtigste at gøre op med sig selv er, om man kan holde til kammeraternes medlidende blikke. Ikke kun i toget hjem, men resten af semesteret. Glade samtaler om alle dem, der havde ringet kl. 8.05, går pludselig i stå, når du går forbi. Og det er kun dine omgivelser. Dit eget hoved er den værste bøddel. Forliste ansættelsessamtaler dukker op, så snart din hjerne at tage cv'er med til Åbent Hus arrangementerne. RUC erne synes, det er unfair, at SDU erne, og til dels også DJH erne, er bedre forberedt på en praktiktid på radio og tv, fordi de bliver målrettet undervist i håndtering af elektroniske teknikker og medier. har et ledigt øjeblik. Når du er på toilettet, lægger dig til at sove, når der er reklamer før Desperate Housewives. Men hvorfor skal man så udsætte sig selv for den pinsel? Det behøver man heller ikke. Man skal beslutte, hvad man gør, når alle de muligheder, man på forhånd havde udset sig, er udtømte. Har du en backupplan? Kan du læse et semester på dit andet fag? Vil du arbejde i et halvt år og samle mere erfaring? Eller vil du tage stillingen på Helsingør Dagblad, som vil være så glad for at få dig? Jeg valgte at vente et halvt år og fastholde troen på, at jeg er en stjerne, som den dag bare var alt for langt væk til at blive set. Jeg kunne ikke gå på kompromis med mit hjerte. Men helt ærligt: nu er der gået en lille uge, jeg stirrer stadig tomt ud i luften, og jeg har stadig lyst til at begynde at ryge menthol-cigaretter igen. Eller også drømmer jeg mig tilbage i den grå bunker for at fortælle Berlingske Tidende, hvorfor jeg i virkeligheden vil være journalist, i stedet for at fortælle dem det, jeg troede, de ville høre. Tilfældighed er en skrøne Alle taler om, hvor tilfældig praktikdagen er. Men det passer ikke. Det er ikke spor tilfældigt, at de fleste Bermuda-medarbejdere DJH erne og SDU erne kan finde ud af at lave hjemmesider og deler smarte visitkort ud til Åbent Hus-arrangementerne, hvor de henviser til deres hjemmesider. DJH erne synes, det er unfair, at...ruc'erne læser for mange bøger, har akademiske titler og kommer i bliver ringet op af Politiken, eller hvor de nu drømmer om at komme i praktik. Eller at Ekstra Bladet har ansat fem praktikanter kl Sandheden er, at der er nogen, som har knoklet som heste og summet som bier for at skabe sig et navn, der bliver hvisket praktikantansætterne imellem. De taler bare ikke om det før bagefter. En anden sandhed er, at du kan være helt fantastisk og have masser på dit CV, men det er meget muligt, at din ansøgning stadig ligger i en lukket konvolut kl.9.00, når de fleste medier har ansat deres praktikanter. Hvis jeg fik tre ønsker Så ville jeg ønske, jeg havde været ærlig og sagt til Berlingske Tidende, at jeg ikke gider skrive om sport. At jeg havde skrevet en bedre ansøgning til Politiken. At jeg havde gjort noget mere reklame for mig selv inden panikdagen. De to sidste ønsker kan jeg prøve at få opfyldt om et halvt år. For værre er det altså heller ikke. Jeg har prøvet det, der er langt værre. This too shall pass. Jeg skal bare lige have ondt af mig selv i et par måneder endnu. Og så ville det hjælpe gevaldigt, hvis jeg blev Europamester i bridge. ucm@ruc.dk 10 gode råd til panikturen 1. Bestil hovedret på restaurant Italia! 2. Husk ørepropper det larmer på City Sleep In! 3. Læs de aviser, du har søgt! 4. Hold dig gode venner med alle de kan redde din røv! 5. Husk rigeligt med sprut til toget på vej hjem. Enten skal der festes eller sorgen skal druknes. 6. Drik meget moderat, men dog lidt dagen før det dulmer nerverne. 7. Husk at DSB-togene er røgfrie! 8. Husk oplader til din mobiltelefon, og husk at have fuldt batteri! 9. Anskaf dig en anden ringetone end den fra Nokia, som alle har! 10. Reducer alt for gavmilde kavalergange (også kaldet bryster på fad). bjlo, egold, kgv, pefini dages praktik før alle andre. SDU'erne har egne busser til at køre rundt i landet med - og har fri hver fredag hele året til at søge praktik. egold@ruc.dk

15 12 Journalistik og Medier Guide til freelance med succes Opdyrk en god idé: Start med at udvikle en god idé. Jeg vil skrive noget om holder ikke. Formulér din idé konkret og lav allerede nu en fængende rubrik. Målret idéen til det medie, du vil sælge den til. Research og skriv: 3 Så er det bare om at komme i gang med researchen og til tasterne for at skrive. 2 Hej, hej... Hør lige her... bla bla bla bla Lav en skriftlig aftale: Sørg for allerede nu at have overblik over opgavens omfang og få en skriftlig aftale om, hvad du vil have for den, og hvornår du har deadline. Aftal både pris og ophavsrettigheder skriftligt. Så Sælg din idé, før du for alvor går i gang: Kontakt et par medier. Send en mail med din konkrete idé til redaktøren. Det er bedre at skrive end at ringe. Skriv gerne flere idéer, så redaktøren har lidt at vælge imellem. Men husk, at de alle skal være konkrete. Hvis du tidligere har leveret artikler til andre medier så skriv det i mailen. Vedhæft eventuelt et par artikler, du har skrevet. Ring redaktøren op, hvis du ikke får svar. Det behøver ikke at være din idé, der er noget galt med. Redaktører har travlt og får mange mails fra freelancere. Sig at du sender din hamrende gode idé til andre. Det kan hjælpe. sikrer d e n du dig, at du får betaling, du er berettiget til, hvis mediet vælger at genbruge dit arbejde. Vær opmærksom på at der er stor forskel på, hvad de f o r s k e l l i g e medier betaler. Du finder vejledende priser og standardformular til aftalekontrakt på www. journalistforbundet. Aflevering: Af Anne Andersen & Mads Anthon anneand@ruc.dk Send din færdige artikel til redaktøren sammen med en faktura med prisen på dit Du finder standardfaktura på Fordel at være selvstændig Det er ikke et must men absolut en fordel at være selvstændig. Du kan spare penge ved det, fx kan du få erhvervs-abonnement på din telefon. Når du er momsregistreret kan du trække alle omkostninger, der er relateret til dit arbejde, fra i skat. Alt fra diktafon, computer og kontormaterialer til rejseudgifter. Derudover kan det virke mere professionelt overfor kunderne at være selvstændig, og betalingen går ofte hurtigere ind på kontoen. Opdyrk din egen niche Rigtig mange journalister freelancer til de store dagblade og magasiner. Derfor er det en god idé at opdyrke sin egen niche. Vær ikke snobbet, men skriv til alle slags medier. Du lærer meget af at kunne målrette dine tekster til flere forskellige målgrupper. Når du først har succes med at sælge til et medie så send dem flere idéer. Det er lettere at afsætte artikler til medier, du tidligere har leveret til. Husk at overholde bijobreglerne 1. Du skal underrette tillidsmanden og tage ham med på råd 2. Du må som studerende ikke indgå i et fast vagtskema på mediet 3. Du skal som studerende have samme lønvilkår som andre freelancere og fastansatte 4. Du må som studerende kun arbejde i begrænset omfang Kilde: JR s bestyrelse På journalistforbundet.dk finder du flere gode råd til, hvordan du freelancer med succes Kilder: Freelancer, Nanna Balslev, og Dansk Journalistforbund

16 Journalistik og Medier 13 Pressen skal lytte til folket Chefredaktør Marcus Stoianovici kæmper for den frie presse i Rumænien. To gange har han startet en ny avis op i protest mod ejernes politiske propaganda. PRESSEFRIHED Af Ida Knudsen Pressens frihed er en gammel ret i Danmark. Men i Rumænien er den en nyvunden frihed. Marius Stoianovici er chefredaktør for den rumænske avis Monitorul Expres. I marts 2007 deltog han i EU-projektet Young Journalists på Askov Højskole. Her lærte han 32 journalister og studerende fra Europa om mediernes rolle i et nyt demokratisk system. Selv kommer Stoianovici fra en verden, hvor pressens frihed fortsat er til forhandling. Men han forhandler ikke. To gange har han sagt op som chefredaktør, pga. politisk pres og censur. Fri tale er eneste vej fremad for Rumænien, mener han: Det er pressens opgave at høre, hvad folk frygter, kritiserer og drømmer om. Chefredaktør, Marius Stoianovici, foran Jellingestenen. Foto: Ida Knudsen Under lup Demokrati og pressefrihed er på dagsordenen i Rumænien, der den 1. januar 2007 kom med i EU. Medlemskabet forpligter til en demokratisk udvikling i landet. Men her er stadig en kamp, der skal kæmpes. Det mener Stoianovici, der har sin egen måde at holde magthaverne fast: På min avis kører vi ud til landsbyer med højtalere på bilen: Monitorul Expres er i byen. Kom og fortæl om dine problemer, råber vi. Og så fortæller folk om slidte sygehuse, veje med huller og korrupte politikere. Det er en effektiv måde at starte en debat på, siger han. Bagefter samler chefredaktøren de klager, der er hold i, låner lokaler i landsbyen og inviterer politi, dommere og lokale politikere til møde. Her spørger Stoianovici, hvad de vil gøre ved problemerne: Og så skriver vi, hvad de lover. Senere følger vi op. Pressen og revolutionen Stoianovici drømte som barn om at blive journalist. Han ville skrive frit og med lige vægt på alle parter i en sag. Men det lod sig ikke gøre. Under den kommunistiske leder Nicolae Ceauşescu var en uddannelse til journalist lig en uddannelse til propagandist, siger Stoianovici, der i stedet blev ingeniør. I 1989 kom revolutionen, og billederne af Ceauşescus henrettelse gik verden rundt. Nu var tiden kommet for Stoianovici som journalist. Endelig startede det hele. Diktaturet var slut og den frie presse født, fortæller han begejstret. Men han tilføjer, at den frie presse endnu var en baby. Som et eksempel nævner Stoianovici, at han i 1990 blev arresteret, kom i forhør og fik en bøde for sin første artikel: Jeg havde afsløret en magtfuld mand fra lokalområdet i en fortid med stærke bånd til Ceauşescu. Jeg skrev, at det stadig påvirkede hans arbejde, og det kostede mig en ubehagelig tur på politigården. Stoianovici fortæller, at det på den måde har været hårdt arbejde for journalister at kæmpe for demokrati og ytringsfrihed. Men der er ifølge chefredaktøren stadig langt igen, før den rumænske presse kan kalde sig fri. Det er ikke kun det politiske system, der skal udvikle sig. Det er mentaliteten hos et helt folk, der i årevis har tiet, når de ønskede at tale. For rumænerne er det nu vigtigt, at de hver morgen kan åbne avisen og se, at det er okay at kritisere magthaverne, at deres læserbreve er trykt, og den korrupte politiker er hængt ud på forsiden. idkn@ruc.dk Kommentar fra Lolland-Falsters Folketidende I sidste nummer af Bermuda bragte vi en kommentar skrevet af Bjarke Løgstrup, modul 2 på Journalistik, som var utilfreds med sit ophold på Lolland-Falsters Folketidende. Her kommer redaktionschef, Lars Hovgaards, svar: MEDIEPROJEKT Af Lars Hovgaard En gang imellem går man fejl af hinanden. Og det var vist det, som skete, da Lolland-Falsters Folketidende for et par måneder siden havde besøg af Bjarke Løgstrup og Shervan Tamac fra Journalistik på Roskilde Universitetscenter. Vi har på Folketidende et par gange tidligere haft besøg af journalist-studerende fra RUC, der med avisen som base har tilbragt 14 dage med at lave journalistisk på Lolland-Falster - hvilket der er kommet mange gode historier ud af. Tidligere har de studerende været selvkørende enheder, hvor bladet har stillet maskiner, telefoner og et langt stykke af vejen coaching til rådighed, men de studerende har ikke indgået i det daglige journalistiske arbejde. De har været frie fugle, men med en overordnet defineret opgave. Og sådan havde jeg også opfattelsen af, at det skulle være med Bjarke og Shervan. Men journalister er forskellige - heldigvis for det - og de havde nogle andre forventninger til deres ophold og et ønske om en tættere tilknytning til redaktionen. Tilbage stod vi med en klassisk situation, hvor forventninger og virkelig ikke var helt afstemt. Og hvor der ikke i tide blev rettet op på forholdet. Drønærgerligt for Bjarke og Shervan - og ærgerligt for Folketidende. Men en lærerig erfaring i, hvor vigtig dialog er. Derfor bliver det meget bedre næste gang. Så velkommen til Folketidende.

17 Sektion X Af Mr. X EMNETITEL Kvinder i de danske medier - Søndag den 25. februar bragte Politiken et læserbrev underskrevet af 61 af avisens journalister, tegnere, fotografer og layoutere, som klagede over for få kvindelige ledere i Politikens Hus. - Kun 8 kvinder har modtaget Cavlingprisen, som er blevet uddelt til i alt 81 journalister siden Kilder: Politiken og

18 14 Journalistik og Medier Fredelig kamp i Nyborg DELEGERETMØDE Af Katrine Kirch Kirkegaard Det var ikke den store gyser, der udspillede sig, da Dansk Journalistforbunds 368 delegerede stimlede sammen på Hotel Nyborg Strand på Fyn. Men der var mange vigtige punkter på dagsordnen. Blandt andet skulle der afholdes valg til hovedbestyrelsen. Derudover var de store fyringsplaner i både DR og Det Berlingske Officin blandt kernepunkterne på mødet. Der skulle samles penge ind til IFJ s Safety Fund, og Carsten Nielsen Legatet skulle uddeles. DJ s delegeretmøde foregik tirsdag den 17. og onsdag den 18. april i sol og hyggelig atmosfære. Unge kvinder røg til tops De delegerede skulle blandt andet vælge den nye hovedbestyrelse, som skal sidde de næste to år. Blandt kandidaterne var det de unge kvinder, der scorede nogle af de flotteste stemmetal. Fire yngre kvinder stillede op til DJ s hovedbestyrelse, og de blev alle stemt ind på fornem vis. Signe Terkelsen fik med sine 212 stemmer det næsthøjeste antal. Kun overgået at valgets topscorer, Lars Lindskov. Sisse Sejr-Nørgaard fra DJH fik 191 stemmer og er nu med sine 24 år det yngste medlem af hovedbestyrelsen. Hun vil ligesom de tre andre yngre kvinder kæmpe for mere ligestilling, både kønsmæssig og etnisk, og for mere fokus på uddannelse og praktik. Både formand Mogens Blicher Bjerregård og næstformand Fred Jakobsen blev genvalgt uden modkandidater. Hæder, solidaritet og fordømmelse Igen i år skulle Carsten Nielsen Legatet uddeles. Modtageren blev Søren Wormslev, samfundsredaktør på Nordjyske Medier. Han modtog prisen for sit mangeårige arbejde som 1. vicepræsident for IFJ, det internationale journalistforbund. Søren Wormslev har i 27 år kæmpet for at forbedre arbejdsvilkårene for journalister i både ind- og udland. Carsten Nielsen Legatet består af en statuette af Jørgen Haugen Sørensen samt kr. Delegeretmødet skulle traditionen tro også samle penge ind til IFJ s Safety Fund, der indsamler penge til journalister, som eksempelvis er kommet i problemer under krig eller lignende og til efterladte af dræbte journalister. Solidariteten var i år rekordstor, og der blev i alt indsamlet kr. JR, KaJO og KaJ donerede tilsammen kr. Det var dog ikke kun fryd og gammen og glade udtalelser, der kom fra talerstolen i løbet af de to dages delegeretmøde. Blandt andet blev Mecom skarpt opfordret til at genoverveje beslutningen om at fyre 350 medarbejdere i Det Berlinske Officin. De delegerede bad ligeledes i en udtalelse Folketinget om at tage medansvar for DR s økonomiske krise. Udtalelsen kritiserede planen om, at DR vil fyre 300 medarbejdere og fastslog, at 75 af de 300 millioner kr., der skal spares, skyldes DR s public service-kontrakt. TV2 s ansattes ønske om at trække sig ud af DJ s obligatoriske gruppelivsordning og melde sig ind i en billigere ordning gennem TV2 fik også sindene i kog. Efter lang diskussion og skarp kritik fra talerstolen valgte TV2 at trække forslaget tilbage. Debatten resulterede i en lovning fra hovedbestyrelsen om at kigge på alternative og billigere løsninger indenfor DJ. kirch@ruc.dk Hvis du vil læse mere om delegeretmødet, så klik ind på eller

19 God Presseskik? 15 TEMA: GOD PRESSESKIK? Tegning: Christian Schou Skjult reklame er ikke kun dårlig presseskik SKJULT REKLAME Af Rasmus Wind Et rejsetillæg med lokkende beskrivelser af det ene attraktive rejsemål efter det andet, godt pakket ind i annoncer. En talsmand fra en slikproducent får meget taletid og får kritiske spørgsmål i et debatprogram, mens firmaet reklamerer massivt i tv-stationens reklameblokke. Eksemplerne er fiktive, men i kampen om annoncekronerne er det fristende for medierne at blande lidt reklame ind i det redaktionelle stof. Det blev dokumenteret af Forbrugerstyrelsen i en bastant rapport allerede i Men hvad gør en læser eller seer, som oplever reklamer skjult i det redaktionelle stof? Normalt kan der klages over brud på de presseetiske regler hos Pressenævnet, men der vil en forarget læser gå forgæves. Vi ville ikke kunne behandle sagen. Den, der klager skal være part i sagen, hvis vi skal behandle den, siger Lene Sarup, journalist og medlem af Pressenævnet. Hvis det er en konkurrent til det firma, der har fået den skjulte reklame, så kunne det efter min mening godt give vedkommende mulighed for at klage til nævnet. Et andet sted at klage I stedet for at klage til Pressenævnet, kan klagen gå til Forbrugerombudsmanden, men her er behandlingen af en klage anderledes. Klager til Forbrugerombudsmanden bliver behandlet efter markedsføringsloven, og klagen skal kunne bevises, på samme måde som i en retssal. Birgitte Wested er jurist hos Forbrugerombudsmanden og arbejder med sager om skjult reklame: Vi har løbende en del sager på området, men de kan være vanskelige at bevise, siger hun. Det kan være underhåndsaftaler mellem medierne og de virksomheder, der ønsker reklame, og det fortæller de nødigt om til os. Sanktionsmulighederne over for dem, der bryder reglerne er også anderledes end i Pressenævnet. Når vi har en sag, skriver vi til mediet og får en redegørelse fra dem, siger Birgitte Wested. Når sagen er færdigbehandlet, vil man som regel kunne læse den på vores hjemmeside, fortæller hun og fortsætter: Men Forbrugerombudsmanden tager sagerne meget alvorligt og vil utvivlsomt tage flere til domstolene i fremtiden. rwind@ruc.dk God presseskik og Markedsføringsloven Vejledende regler for god presseskik, punkt B 4: Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse. Markedsføringsloven 4: En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form, og uanset i hvilket medium den bringes.

20 16 God Presseskik? Vagthunde i fodlænker Fire journalister ville vise, at det var muligt at smugle knive ombord på fly i Kastrup. Det lykkedes, men Østre Landsret dømte dem for ulovlig våbenbesiddelse. LOVBRUD Af Peter V. Rasmussen Journalister risikerer at skulle betale bøder eller afsone på Hotel Gitterly, hvis de Problemstillingen er gammel: Helliger målet midlet? Tirsdag den. 13. januar 2004 bestemmer Lars Wikborg sammen med tre andre Urban-journalister sig for at vise, at sikkerhedsstandarden i Kastrup Lufthavn er lav nok til, at terrorister kan smugle en kniv ombord på et af passagerflyene. De tilgængelige knive ligger på restauranterne i det lufthavnsområde, som man kommer ind i efter sikkerhedstjekket. Det lykkes. Da Lars Wikborg afleverer knivene igen, bliver han sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Det er jo fuldstændig absurd. Terroristerne fra 11. september havde jo kun hobbyknive. Vi står jo med grillknive, fortæller Lars Wikborg, Vi gør jo samfundet og lufthavnen en tjeneste. I tiden før episoden havde Lars Wikborg sammen med nogle af sine kolleger lagt mærke til, at knivene var let tilgængelige i lufthavnsrestauranterne, hvilket de fandt meget underligt. Knive i avispapir Vi var godt klar over, at hele affæren kunne blive et problem, siger Lars Wikborg. Idéen om at smugle en kniv ombord blev diskuteret med chefredaktøren: Vi gjorde os mange overvejelser. Vi ville jo helst undgå postyr, og vi ønskede jo ikke at gøre folk i lufthavnen nervøse. Jeg skulle jo ikke rende rundt i lufthavnen med en kniv frit fremme, så de rejsende blev nervøse, så vi pakkede kniven ind i en avis, fortæller Lars Wikborg. Kniven kom dog aldrig om bord. Lars Wikborg stoppede ved gaten, for da han var nået så langt, kunne han have vadet ombord på flyet med kniven indpakket i avisen. Han forklarer, at de allerede hjemmefra havde bestemt sig for, at de ikke ville gå ombord med kniven. Kendt skyldig Retten fandt, at Lars Wikborg kunne have påvist den lave flysikkerhed på en mindre radikal måde. Det er han selv dog meget uenig i: Jeg mener faktisk ikke, vi kunne gøre det anderledes. Vi vidste jo ikke om restauranten ville fjerne knivene, hvis vi lige gav dem et kald om deres knivtøj, pointerer Lars Wikborg.. Og han fortryder ikke sine hand-linger men understreger med et selvfølgelig, at han ville være parat til at gøre noget lignende en anden gang. Historien skal selvfølgelig holde. Man skal ikke bryde loven uden, at der er substans i historien, men det var der i det her tilfælde! Konsekvenserne Efter episoden har Kastrup Lufthavn bestemt, at alle journalister skal have en guide med rundt. Konsekvenser er, at alle journalisterne ikke længere har den samme frihed til at færdes frit. I starten var det kun Lars Wikborg, der blev forbudt færden i lufthavnen uden guide, men af principielle grunde blev det lavet om til at gælde alle journalister. Lars Wikborg mener dog, at det har været det værd. Vi gør dem (lufthavnen, red.) jo en tjeneste. De burde komme med en flaske vin. Det var jo åbenbart en meget god historie, siden de i lufthavnen nu har fjernet knivene. Det beviser, at det har været det værd, pointerer Lars Wikborg. Østre Landsret mente, at de fire journalisters handling ikke var proportionel med lovbruddet. Hensynet til pressefriheden betyder, at en handling, der formelt overskrider lovens grænser, er berettiget. Dommerne vurdere overtrædelsens grovhed, formålet med overtrædelsen, den samfundsmæssige interesse, kvaliteten i den journalistiske research og andre presseetiske hensyn. Lars Wikborg blev idømt en bøde på 3000 kr. Om målet helliger midlet er relevant i journalistik. Og spørgsmålet, om man ustraffet kan forbedre samfundet ved at bryde samfundets love, hænger stadig i luften. pvr@ruc.dk Art. 10 er journalistens bedste ven Journalister risikerer at skulle betale bøder eller afsone på Hotel Gitterly, hvis de begår lovbrud - til samfundets bedste. LOVBRUD Af Peter V. Rasmussen Problemstillingen er gammel: Helliger målet midlet? Journalister forsvarer sig ofte med artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Artikel 10 sikrer presse- og ytringsfrihed samt borgernes ret til at modtage informationer. Spørgsmålet, om man ustraffet kan forbedre samfundet ved at bryde samfundets love, hænger stadig i luften. Dog har domstolene ofte ment, at journalister har taget for drastiske midler i brug, da de brød loven for at bevise deres pointe. Det slipper man ikke ustraffet fra. Og hvad enten man bryder sig om dommernes afgørelse, så har de stadig det sidste ord. pvr@ruc.dk JOURNALISTER, DER HAR brudt loven for en historie: Maria Evald og Anne Nordenhof blev begge anklaget for valgfusk, fordi de ville vise, hvor let der var. De blev begge kendt skyldige 30.september, Straffen lød på samfundstjeneste. MCØN blev anklaget for dokumentfalsk under en undersøgelse af et forsikringsselskabs salgsmetoder: Han blev kendt skyldig i dokumentfalsk selvom sagen, ifølge dommeren, havde samfundsmæssig interesse straffen blev 20 dagsbøder á 100 kr. Michael Bjerre Rasmussen og Jesper Larsen blev anklaget for at offentliggøre af fortrolige forsvarspapirer (Grevil-sagen). De blev begge frikendt den 4.dec Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10 Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlighed, myndighed og uden hensyn til landegrænser.

21 EKSTRA BLÆR EKSTRA BLADET BLIVER LÆST AF FLEST Netavis, daglige læsere Papiravis, daglige læsere Daglige læsere i alt * EKSTRA BLADET JYLLANDS-POSTEN B.T POLITIKEN BERLINGSKE TIDENDE *) Nettodækning: Læsere af både papir- og netavis medregnes kun én gang. Kilde: IDG, 2. halvår HER, DER OG ALLE VEGNE Ekstra Bladet er avisen med flest kontakter i Danmark. Papiravisen og netavisen læses af mere end forskellige danskere. Hver dag. Det kan være meget godt at vide, hvis man vil ses.

22 18 God Presseskik? Når journalisten har en hemmelighed Skjult kamera er det stærkeste redskab, en journalist har. Det er gang på gang det skjulte kamera, der bliver brugt til at afsløre store skandaler. Men det skal bruges med omtanke, for det kan undergrave journalistikkens troværdighed, advarer medieforsker Michael Bruun Andersen. SKJULT KAMERA Af Marie Bergmann Forklædt som en af de ansatte bevæger Bolette sig ned af sygehusets snørklede gange. Hjertet banker, men igen i dag er der ingen, som lægger mærke til, at der på hendes trøje er klistret et lille kamera fast. Ingen ved, at hun ikke bare er den sommerferievikar, som hun udgiver sig for at være. Og ingen har nogen anelse om, at hun faktisk er journalist. Bolette Kay Spengler, journaliststuderende på Roskilde Universitetscenter, ved, hvad det vil sige at skulle tage stilling til at bruge skjult kamera. Hun kender til de mange etiske overvejelser, til hemmelighedskræmmeriet og den dårlige samvittighed. I sin praktiktid på Bastard Film arbejdede hun undercover på et sygehus i to måneder. I den tid lod hun som om, at hun var sommerferievikar, men i virkeligheden bar hun rundt på et skjult kamera i et forsøg på at afsløre, at der var noget helt galt. Og det var ikke altid helt let at arbejde undercover: Det var en personlig overskridelse at lade som om, at jeg var noget andet, end det jeg var, siger Bolette om sin oplevelse. Historien om sygehusvæsenet er ikke afsluttet endnu, og på grund af Bolettes tavshedspligt kan hun ikke fortælle detaljeret om sagen. Men Bolette kan kun nikke genkendende til, at man som journalist nøje skal overveje, om det er i orden at bruge skjult kamera til en bestemt historie. Troværdighed i fare Der er ikke langt imellem udsendelser, hvor journalister, iført skjult kamera, afslører magtmisbrug, vanrøgt og omsorgssvigt. Skjulte optagelser kan afsløre det, vi ellers ikke ser, men der er mange overvejelser, man skal huske at gøre sig som journalist. Michael Bruun Andersen, som er medieforsker ved Roskilde Universitetscenter, mener, at skjult kamera er noget, som man skal være meget varsom med at bruge. Han mener, at hvis journalister bruger det skjulte kamera, hvor det ikke er nødvendigt, kan det i værste fald resultere i, at læsere og seere mister tillid til dem: Skjult kamera er med til at skubbe de presseetiske regler i retningen af, at journalister kan gøre hvad som helst. Det kan undergrave journalistikkens troværdighed på langt sigt, hvis man ikke kun bruger skjult kamera, hvor det er nødvendigt, påpeger han. For eksempel mener han, at forbrugerprogrammer ofte går over stregen for, hvad man kan kalde kvalitetsjournalistik, fordi de ofte bruger skjult kamera til at bevise noget, der ikke har decideret samfundsmæssig relevans. Michael Bruun Andersen mener, at de skjulte optagelser ofte er udtryk for dovenskab og overfladisk research: Det, at journalisten ikke kæmper med åben pande, er en uskik, og det er på den ene side et udtryk for dovenskab, at man ikke vil eller ikke har ressourcerne til at lave det stykke dokumentationsarbejde, som klassisk research kan give, siger Michael Bruun Andersen. Han mener på den anden side, at det er i orden at bruge skjult kamera, hvis det er nødvendigt for at kunne dokumentere væsentlige og samfundsrelevante problemer. Skjult kamera forkert Pressenævnet mener ligesom Michael Bruun Andersen, at journalister skal være meget påpasselige med at bruge skjult kamera. Faktisk mener de, at man helt bør undgå at bruge skjult kamera: Udgangspunktet for Pressenævnet er, at det er forkert overhovedet at bruge skjult kamera, siger Axel Kierkegaard, der er næstformand i Pressenævnet og til dagligt arbejder som advokat. Dog mener Pressenævnet, at der kan være omstændigheder, hvor det er i orden at bruge de skjulte optagelser: En af de ting, vi lægger vægt på, er, om det er et emne, som har en bred samfundsmæssig interesse. Desuden lægger vi vægt på, hvor meget det kommer til at genere et enkelt menneske, og hvor krænkende det kan være for den pågældende. Og så lægger vi vægt på, om det er muligt at få fremskaffet oplysningerne på en anden måde end ved at bruge det skjulte kamera, forklarer han. Steder vi alle kan havne Bolette Kay Spengler mener, at de tanker, som hun har om skjult kamera, stemmer godt overens med Pressenævnets: Jeg synes, at de presseetiske regler opsummerer rigtig godt, I to måneder arbejdede Bolette Kay Spengler med skjult kamera for at afsløre omsorgssvigt på et sygehus. I dag er hun i gang med at skrive sit journalistiske speciale på RUC. hvornår det er i orden at bruge skjulte optagelser. Hvis det er noget, som offentligheden bør kende til, så synes jeg, at det er i orden. Det skal for eksempel vedkomme flere mennesker og have konsekvenser for samfundet. Alle de steder, hvor Bastard Film har været på det sidste er jo offentlige steder: Hjem for handicappede, sygehuse og plejehjem. Det er jo steder, hvor vi alle sammen kan havne, siger hun. Bolette har også brugt skjult kamera til dokumentarprogrammet Velkommen på forsiden, hvor hun er med til at afsløre sort arbejde. Programmet havde premiere d. 8. maj på TV3. mariber@ruc.dk Vox-pop: Kunne du finde på at bruge skjult kamera? Dilan Tamac, modul 2: Eftersom jeg skal i praktik på en avis, så tror jeg ikke, at det bliver aktuelt med skjult kamera. Men hvis jeg skulle arbejde på tv, kunne jeg godt finde på at bruge det. Jeg ville selvfølgelig gøre mig overvejelser omkring det. Jeg ville vurdere det i forhold til, hvad det skulle bruges til, og så ville jeg tænke meget nøje over de etiske problemstillinger, der er forbundet med det. Jeg synes ikke, at det er i orden at bruge skjult kamera, hvis det er noget, som kan bevises ved at gøre det på den almindelige journalistiske måde. Mange medier er begyndt at bruge skjult kamera som en form i stedet for en metode. Og det tror jeg, at mange seere bliver trætte af. Mark Uhre Esdahl, modul 2: Jeg kunne sagtens finde på at bruge skjult kamera. Jeg synes, at det er i orden, hvis der er mennesker, som bliver misbrugt, eller hvis der er nogle, der er udsat for uretfærdigheder. Og hvis den eneste måde, det kan komme frem på, er ved at bruge skjult kamera. Så synes jeg, at det er fint. For at man skal bruge skjult kamera, synes jeg, at resultatet skal have samfundsmæssig relevans. Det skal bruges for at kunne afsløre, at der er noget, som går ud over almindelige mennesker. Mennesker, som ikke har en chance for at vide det. Det er ikke i orden at bruge, hvis der ikke er en målsætning med det, og man ikke først har prøvet at afsløre det på en anden måde. Men ellers synes jeg, at skjult kamera er helt i orden. mariber@ruc.dk Foto: Marie Bergmann

23 God Presseskik? 19 Fogh bøsse og visionær politiker Er grænsen mellem fiktion og fakta nået, når filminstruktøren Morten Hartz Kaplers gør Anders Fogh Rasmussen til homoseksuel og lader ham myrde på det store lærred? AFR-filmen Af Kristina Gjelstrup Villadsen Kameraet følger en kiste fra rustvogn til krematorium. En bil drejer i regnen ud fra en herskabsvilla et sted på Strandvejen. Der lyder et brag. Værten på Nyhederne toner frem på skærmen med breaking news. Filmen AFR, der havde premiere den 20. april, indledes med mordet på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hovedmistænkte er hans unge elsker, Emil. Statsledere og politikere som George W. Bush, Kofi Annan og Pia Kjærsgaard kondolerer og udtaler sig om det store tab, som verden har At vende på en tallerken Kommentar! Af Kristina Gjelstrup Villadsen Når rulleteksterne til AFR glider over skærmen, og man forlader biografens mørke, er det med en fornemmelse af at have fået et indblik i, hvordan Anders Fogh eller en anden politiker kunne se ud bag facaden. Mennesket bag. Og selvom det ikke er virkeligheden, så er man stadig lidt ked af, at en så visionær og fremsynet politiker dør, før han får ført sine visioner ud i livet. Det er selvfølgeligt diskutabelt, om det er i orden at klippe politikere ud og klistre dem ind i en anden sammenhæng. Men i AFR fremstilles de medvirkende i et rosenrødt lys, så det er ikke en sammenhæng, der skader nogen. Nærmere tværtimod. Mit håb er bare, at budskabet går klart igennem det er fiktion, og Anders Fogh Rasmussen takker sandsynligt ikke nej til sit bagland og vender på en tallerken. Han donorer nok ikke fem procent af Danmarks bruttonationalprodukt til Afrika og fjerner toldbarriererne, så det glemte kontinent kan komme på fode igen men gid han måske bare vendte en lille smule. kgv@ruc.dk Foto: lidt. Fogh kaldes for vor tids Gandhi. AFR handler om demokrati, om retten til at ytre sine meninger. Den handler om en verden med nuancer, hvor alt ikke er inddelt i gode og onde mennesker og handlinger. Den handler om to skrøbelige mennesker, statsministeren og den unge aktivist, der trods politiske uenigheder ikke er så langt fra hinanden. Og så maler den et billede af et Danmark, der ikke er styret af politikere med stålfaste holdninger, men af et Danmark styret af rigtige mennesker, der er ligeså skrøbelige som alle andre. Fiktion og fakta Filmen har skabt et sjældent røre i den danske andedam. Ikke på grund af det kunstneriske indhold, men fordi den bruger dokumentariske udtalelser, der er taget fra andre sammenhænge, om andre personer og sætter dem ind i en fiktiv handling om en nulevende person, statsministeren. AFR blander fiktion og virkelighed i en genre, der kaldes mockumentary. Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgård er en af dem, der er manipuleret ind i en ny sammenhæng. Dagen før premieren sagde hun i Aftensshowet: Jeg vil ikke finde mig i, at man misbruger mig på den måde at man manipulerer mig ind i en helt anden sammenhæng. Jeg er bange for, at folk ikke kan skelne mellem fiktion og fakta. Især klippet, hvor Pia Kjærsgård smiler skævt og siger Han var jo bøsse det var jo kendt for enhver, er blevet symbol på debatten om, hvad man kan tillade sig i kunstens navn. Kunst eller journalistik Selv siger instruktør Morten Hartz Kaplers: Denne film skal betragtes som et kunstnerisk udtryk og skal som sådan ikke leve op til journalistik eller almen borger-etik. Og det er ALTID provokerende, når ting stilles på hovedet. Det er altså udelukkende fiktion, hvilket filmen også indledningsvis gør opmærksom på. Og så er instruktøren træt af, at det hele skal handle om statsministerens seksuelle præferencer. For det er ikke det, AFR handler om. AFR er ikke en historie om den Anders Fogh Rasmussen, vi kender fra gangene på Christiansborg. kgv@ruc.dk