TERRESTRISK NAVIGATION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TERRESTRISK NAVIGATION"

Transkript

1 TS Navigation Taarbæk Sejlklubs navigationskursus Jørgen ing, oktober Navigation er, at finde vej på havet, at kende til søvejsregler at udvise sikkerhed til søs. Her studeres søkort over Lillebælt på sommertur i Yngling Her har Y DEN 5 glemt at se på søkort. Dette materiale til navigationsundervisning er lavet med det formål, at du skal læse så lidt, som muligt, og forstå så meget som muligt ved hjælp af tegninger, og ved at tegne og løse opgaver selv Du skal lære navigationen, ved at arbejde med skriftlige opgaver, som jeg kan rette for derved at se, hvor meget du har forstået af pensummet. Derefter kan jeg hjælpe dig med det, du ikke har forstået. Yngling sømandskab med Knob og splejsninger indgår også i pensummet, for at bestå en duelighedsprøve, især vedrørende den praktiske del. TEESTISK NAVIATION er den form for navigation du skal lære, - det er navigation på jordoverfladen kun med hjælpemidler på jorden, (terra betyder jord på latin). Modsat terrestrisk navigation er f. eks stjernenavigation eller solnavigation, hvor du navigerer ved hjælp af himmellegemerne, men det skal det skal du ikke lære i år. INDHOLD AF DENNE MAPPE 1. del. Navigation side Matematik, vinkler og grader. 3 Jordens gradnet 4 Kompas og misvisning 7 Opmåling af kurs 9 Fart og distance 10 Pejling, 11 Stedbestemmelse 12 Søkort, Fyr. 14 Afmærkning 18 Lod og Navigator 22 Deviation 26 Afdrift og strøm 32 Trappen 35 Materialet er udarbejdet af Jørgen ing 2. del. Søvejsregler m.m. Søvejsregler Vigeregler 36 Skibslys 43 Lydsignaler del. Sikkerhed og sømandskab 54 Brandteori 55 Motorlære 56 Havmiljø og vagthold 59 Stikordsregister del. Opgaver OPAVE til hver gang 2-12 Navigationsprøver fra eksamener Brugte ikke søkort og skubber nu båden af grunden Søsportens sikkerhedsråds foldere. A-F Navigationskurset strækker sig over 17 aftener en spørgetime, og afsluttes af en prøve over 2 dage, en skriftlig 2 timers prøve og en mundtlig. Pensummet er det, som kræves til Duelighedsprøve i sejlads, teoretisk del. Hver aften deles op i 3 lektioner: Den 1. med søvejsregler, den 2. med navigation og den 3. med opgaver. Opgaverne er tilpasset således, at hvis du laver dem, har du stort set været pensummet igennem til næste gang. Leder af kurset: Jørgen ing, Lorentzensvej 7, 2930 Klampenborg. Telefon Mail: Følgende undervisningsmidler vil blive anvendt: 1. Denne mappe udarbejdet af J. ing 2. Søkort 102U og Trekant-transportør. 3. Lineal 30 cm, Passer med stålstifter. Lommeregner. 4. Blok med A4 papir, blyant, viskelæder, rød, gul og grøn farveblyant. Der er udarbejdet en undervisningsplan, som fortæller, hvad du skal lave til hver gang. Du skal til hver gang udføre en opgave, så jeg kan se, hvad du har forstået. Opgaven skal afleveres dagen før kl 15 i TS-postkassen, eller sendes til Jørgen ing.

2 Denne bog omhandler teoretisk del af duelighedsprøven. Desuden indgår en praktisk del af duelighedsprøven. Du kommer op i at sejle Yngling, men duelighedsprøverne kan tages både i sejlbåd og i motorbåd. Dit førerbevis vil gælde for alle skibe op til ca 15 meters længde, også motorbåde. Yngling sømandskab med Knob og splejsninger indgår også i pensummet, for at bestå en duelighedsprøve, især vedrørende den praktiske del. Desuden er dit duelighedsbevis også speedbådskørekort, som først er gældende når du er fyldt 16 år. Undervisningsplan OKTOBE udgave Planen angiver, hvad du skal læse eller lave til den pågældende aften Aften Dato Opg. nr. Navigation side Søvejsregler side 1 20-okt Mød op med blyant og lommeregner 2 27-okt Opg. 2 grader, jorden s. 1-5 Side 36-37½ (Sejlskibe) 3 03-nov Opg. 3 Kompas, kurs side 6-10 Side 37½-38½(Maskin) 4 10-nov Opg. 4 Log, Pejling stedlinie 10½-13 Side 38½-39 (Skibstyper) 5 17-nov Opg. 5 Fyrkarakterer Side 40-41(Undgå s.) 6 24-nov Opg. 6 epetion 1-17 Alt: Side Prøve dec Opg. 7 Side og ko. afmærkning Side dec Opg. 8 Øvrig, lod mm Side JUL-Nytår 9 05-jan Opg. 9 PS og Misvisning Side jan Opg. 10 Deviation VHF radio side jan Opg. 11 Pejlinger Side Lydsignaler jan Opg. 12 Afdrift og strøm Trappe Side 53 - nød feb Eks. A epetition Side 56-57, Motorlærem.m feb Eks. B Førstehjælp Side 54 førstehjælp Prøve feb Eks. C epetition Side Brand -Miljø mar Eks. D epetition Søsp. sikkerhed. Himm mar Eks. E epetition mar Eks. F epetition 23-mar Skriftlig Eksamen 25-mar Mundtlig Eksamen Formålet med denne oversigt er, at du altid skal vide, hvad du har for til den pågældende aften. Opgaver skal afleveres senest søndag kl til J. ing privat, eller i postkassen på klubhus

3 Matematik. Tid med timer og minutter Tidsregning: Tiden inddeles som bekendt i timer, som består af 60 minutter,.som igen består af 60 sekunder. Minutter skrives med et enkeltmærke ' (Sekunder skrives med dobbeltmærke " Vi bruger ikke sekunder i navigationen.) Eksempel 1. Hvis to tider lægges sammen Klokken er nu 14:50, hvad er klokken om 5 timer 35 minutter: 14h 50' +5h 35' h 85' men det må du ikke skrive +1h -60' læg 1time til og træk 60 fra h 25' ================= Eksempel 2. Trække fra hinanden Klokken er nu 20h 23' Hvad var klokken for 4h 51' siden? Der lånes en time og lægges 60 minutter til 20h 23' 60' h 83' - 4h 51' h 32' =========== Klokken var: 15h 32' Omregning til Decimaltid, vi tænker os, at vi havde 100 småminutter på en time Ved fartudregning kommer du ofte til at omregne tid til decimaltal og omvendt. Skriv tid som vist her 4 33 Fordi det så er underforstået, at der kan stå 60 under stregen, og så er udregningen næsten lavet. 3 timer og 30 minuttet omregnest il decimaltid 3 timer = 3,00 timer 30 minutter = 30/60 = 0,50 timer 3,50 timer Omregn 2 timer 44 minutter = 2 44 til decimaltid. 2 timer = 2,00 timer 44 minutter = 44/60 = 0,73 timer 2,73 timer TS Navigation side 3 Vinkel system 360ºsystem Vi måler alle vinkler i 360 s systemet. Vi måler vinkler samme vej rundt som urvisere bevæger sig. rader skrives º = lille bolle Vinkel-grader og tid regnes begge i 60 tals system, 1 grad deles i 60 minutter (1 deles i 60') rader skrives med en lille bolle. Minutter kaldes også bueminutter, og skrives med et enkelt mærke '. 1 bue-minut deles op som decimaltal, hvis det er nødvendigt. Eks. en vinkel er på 55 45'23 kommaet for neden skrives ikke Som regel bruger vi kun én decimal 55 45'2 læses: "fem og halvtreds grader, fem og fyre komma to minutter" (Minuttet kan også deles i 60 sekunder, men det anvendes kun i gammeldags navigation) egn selv opgave: 130 Sammenlæg disse tider 12h 34' + 7h 56' =?? Træk disse vinkler fra hinanden 23 16' ' =?? Omregn 1 time og 27 minutter til decimaltid Omregn 8,77 timer til timer og minutter Omregn Decimaltid: 4,55 timer til timer og minutter. 4,00 = 4 timer 0 minutter 0,55 = 0,55 x 60 = 33 minutter 4 timer 33 minutter Skrives også: 4 h 33' eller 4 33

4 Jordens gradnet TS Navigation side 4 Definition: En STOCIKEL dannes ved at skære en kugle over på midten, så snittet går gennem centrum. En storcirkel deler en kugle i 2 ens halvdele. LILLECIKEL Alle andre cirkler på en kugle er lillecirkler. Jorden er næsten en kugle, vi regner den som en kugle. Men den er lidt fladtrykt ved polerne. JODAKSEN. Jorden drejer en gang i døgnet rundt om jordaksen. POLENE Nord og sydpolen dannes hvor jordaksen skærer jordoverfladen Vi regner med at jorden er en kugle,- den er godt nok lidt fladtrykt ved polerne. ADNET For at kunne give et hvert sted på jorden "et navn" deler man kuglen ind i et gradnet. Det består af to typer cirkler: BEDDEPAALLELLE er lillecirkler med centrum i jordens akse. ÆKVATO er en særlig breddeparallel. Den er en storcirkel, der ligger lige langt fra nord og sydpolen. Nordpolen kaldes også 90 NB (nordlig bredde), Sydpolen kaldes 90 SB (sydlig bredde). Ind i mellem polerne og ækvator er der uendelig mange lillecirkler, parallel med ækvator. Deres navn angives ved buestykket fra Ækvator til lillecirklen. F.eks. ligger Helsingør på en breddeparallel der hedder 56 grader nordlig bredde. MEIDIANE Meridianerne er halve storcirkler, de går fra pol til pol. Englænderne har bestemt systemet, og derfor går "førstemeridianen" eller nulmeridianen gennem reenwich observatoriet i London. Lige modsat på jordkloden ligger 180 meridianen. Hvis du ser jorden "oppefra" vil meridianerne gå ud som stråler fra nordpolen, meridianerne (strålerne) til højre kaldes ØL, østlig længde, og til venstre VL, vestlig længde. Position Vi navngiver et hvert sted på jorden ved hjælp af 2 tal, bredden og længden. Bredden: Nul grader er ækvator. 90º Nord er nordpolen. 90º syd er sydpolen Længden måles også i grader. Nul grader går gennem London. og den største længde er 180, som går ned gennem Stillehavet. Her vises et steds position, (byen Serov i usland) som navngives 50 NB, 60 ØL udtales: "50 graders nordlig bredde og 60 graders østlig længde". Bredde skrives altid først Elektroniske instrumenter, taler engelsk der står: 50 N, 60 E, hvor E står for det engelske East Opgave: Hvad hedder det stik modsatte punkt på jorden?

5 Opmåling af position TS Navigation side 5 Alle søkort er forsynet med en kant der viser længden og bredden som en skala. Du opmåler et steds position i søkortet ved hjælp af en passer, helst en med stålstifter. I kanten af kortet aflæses først bredden og derefter længden. Bredde og Længde angives i grader, minutter og 1/10 minut, hvor minuttegnet for oven "erstatter" kommaet for neden. I "navigatorer" anvendes 1/100 af et minut, altså med 2 decimaler. POSITION Positionen på "A" på kortet skrives 55º 44 7 NB, 10º 06 1 ØL Læg mærke til, at kommaet skrives ikke men erstattes af' Det læses : 55 grader, 44 komma 7 nordlig bredde 10 grader, 06 komma 1 østlig længde. AFFAENDE STED, er det sted, man sejler bort fra. PÅKOMMENDE STED, er det sted, man ønsker at sejle til. AFSTAND KILOMETE O SØMIL Franskmændene har opfundet metersystemet, og har bestemt, at en meter er: 1/ af afstanden fra ækvator til en af polerne. altså er der km fra ækvator til nordpolen. Kilometer bruges aldrig til søs Sømil måles ude i siden af ethvert søkort Nordpol km eller o 90 x 60' = 5400 sømil. Afstanden A til C måles med passer og føres ud til skalaen til venstre, måles til 3,2 sømil Sømil er længdemålet til søs. Den er bestemt som et bueminut af jordens storcirkel. Da der er 60 minutter på en grad, og 90º fra ækvator til nordpolen er der 60x90= 5400' fra ækvator til nordpolen eller 5400 sømil. Altså er 5400 sømil = km eller 1 sømil = 10000/5400 =...km, regn det selv ud. Ækvator Hvor lang er 1/10 sømil? Det kaldes "en kabellængde" Hvor langt er 1/100 sømil? Det er den mindste enhed en normal "navigator" regner med. sydpol Opgave: Mål hvor mange sømil der er: fra A til B. og fra C til B Opgave: Opmål positionen på C

6 KUS O SØKOT TS Navigation side 6 ET STEDS ETVISENDE NOD-SYDLINIE E MEIDIANEN ENNEM STEDET. Alle meridianerne peger mod nord og sydpolen. Alle meridianerne går fra nordpolen til sydpolen Kurslinien på et Merkatorkort Kurs = kurslinie = kompaslinie retvisende nord 318 Meridian Breddeparallel Breddeparallel Breddeparallel Breddeparallel Breddeparallel Breddeparallel Breddeparallel KUSLINIE = KOMPASLINIE er en krum linie på jordkloden, som skærer alle meridianer med samme vinkel. En kurslinie med retning mod nordpolen er en meridian med retning nul grader. En kurslinie mod Øst er en lillecirkel og kaldes 90. Mod Vest kaldes den tilsvarende 270 Alle andre kurser danner et spiralspor, en kompaslinie, på jordkloden, og ender enten på nordeller sydpolen. Alle disse kurser angives ETVISENDE, fordi meridianerne angiver retningen til den retvisende pol, (den rigtige pol). Kurs retvisende 318º forkortes ofte k.rv. 318º SØKOT er et MEKATO KOT Jorden er kugleformet, mens søkortet er fladt. Det kan man ikke. Derfor retter man jordoverfladen ud på en speciel måde. Et søkort er en flad gengivelse af den kugleformede jordoverflade. Man laver et VINKELTO KOT, hvor alle meridianer er parallelle, selvom de i virkeligheden møder hinanden på nordpolen. På denne måde slipper man for at en kurslinie bliver en spiralformet linie på kortet. Den vil vi nemlig ikke kunne tegne med en lineal, og derfor vil vi ikke kunne lægge kurser ud på søkortet. VOKSENDE KOT Merkatorkortet er et sådant søkort. Arealerne vokser sig større mod nordpolen og man siger, at det er et voksende kort. Dets konstruktion er skitseret på billedet, og det ses, at det nok er "vinkeltro", men det er ikke "arealtro". Merkatorkortet er lavet således: Tænk dig en jordklode af glas med et kraftigt lys i midten. På jordkuglen til venstre har jeg bortskåret 1/8 så du kan se ind til jordens centrum. Der er lagt et stort papirkort rundt om jorden. Et hvert punkt på kortet vises ved at trække en linie fra centrum gennem punktet på jorden og forlænge den ud til kortet. Derved fås kortet, som til højre er foldet ud. Meridianerne er lodrette linier Bredde parallellerne er vandrette linier 6

7 TS Navigation side 7 KOMPAS & MISVISNIN Misvisning Misvisning vises her som V 15º MANETISME En jernstang danner ofte en nordpol og en sydpol i hver sin ende, prøv bare med en tilfældig skruetrækker. Jordkloden danner også nordpol og sydpol. Den magnetiske sydpol ligger nord for rønland og tiltrækker nordpolen på en kompasnål. Derfor kan vi bruge en kompasnål som retningsbestemmelse. Desværre ligger de magnetiske poler ikke samme sted som de geografiske poler. Derfor peger magnetnålen ikke mod retvisende nord, men mod misvisende nord. (det er den magnetiske sydpol, der ligger ved nordpolen, men det forvirrer, og det taler vi ikke om). DEN MISVISENDE N-S LINIE E DEN ETNIN EN MANETNÅL VIL STILLE SI I, NÅ DEN KUN E PÅVIKET AF JODMANETISME. MISVISNIN E VINKLEN MELLEM ETVISENDE NOD- SYDLINIE O MISVISENDE NOD- SYDLINIE. MISVISNIN SKYLDES, AT DE EOAFISKE O DE MANETISKE POLE IKKE E SAMMENFALDENDE. Den magnetiske pol flytter sig ca 80 km/år Misvisning kan være fra 0 til 180 og kan være østlig eller vestlig. Misvisningen ændrer sig efter hvor du er; men den er den samme for alle skibe, som sejler forbi på samme sted. I Danmark er den tilfældigvis tæt på nul. Den er Øst 1½ i Øresund, og Vest ½ ved den jyske vestkyst. Omkring Bornholm er den ca Øst 2 Ved rønland er fejlen meget stor, ofte Vest 30º eller mere, men den kan blive langt større Misvisningen er forskellig på grund af jern i jorden, og den ændrer sig med tiden. For 200 år siden var misvisningen i Danmark ca 25 V. I søkortet står der, hvor stor misvisningen er, og hvor meget den ændrer sig med tiden. Der står på engelsk: E 2½º (+6 ) 2003 og det betyder, at misvisningen er Øst 2½, men at den ændrer sig 6 minutter mere mod øst hver år. År 2013 vil misvisningen således blive 3½º På billedet til venstre kan du se, hvor man tror den magnetiske pol bevæger sig hen, men videnskaben kender endnu ikke svaret. I første omgang regner vi ikke med at der er misvisning, men det kommer vi til at regne med inden eksamen. 7

8 TS Navigation side 8 KOMPAS Kompasset er det instrument vi bruger til at bestemme retningen til nord. Det består af en eller flere magneter, ophængt, så de kan dreje frit. På magneterne er der påsat en rund skive, kompasrosen. Uden om er der et hus, med en væske i, den må naturligvis ikke kunne fryse til is. De kompasser, som vi bruger er normalt kugleformede i glasset, fordi man derved, får en virkning, som et forstørrelsesglas. Kompasrosen er også skiven med N-Ø-S-V og så videre. Da et skib kan vippe er det hele ophængt i nogle beslag, så det altid hænger vandret, det kaldes Kardansk ophæng. STEE En ældre inddeling af kompasset er at dele cirklen i 32 stykker, som kaldes kompasstreger eller bare streger. Hver streg svarer til 11,25º. Hovedverdenshjørnerne, N, Ø, S, V er en del af denne gamle inddeling. Desuden skal du kende de halve og kvarte verdenshjørner, f.eks. NØ og NNØ Kompasrose Digitalt kompas Der findes også kompasser, som skriver kursen du styrer med tal. Disse er også påvirket af de to fejl, misvisning og deviation. Mobiltelefoner indeholder nu også et digitalt kompas. Disse kan være et indbygget magnetkompas, men det kan også være et kompas, som måler ved hjælp af satelit navigation.. 8

9 OPMÅLIN AF KUS TS Navigation side 9 Kurser opmåles f.eks. ved hjælp af en transportør, som er et trekantet stykke plastic. DU KAN "TANSPOTEE" EN KUS VED AT FOSKYDE TEKANTEN LANS EN AF DE KOTE SIDE MOD EN LINEAL. HOLD ALTID DEN LANE KANT OPAD. Transportøren anvendes på to måder. Enten ved at forskyde trekanten hen til en af de kompasroser, der er i søkortet. Transportørens lange kant lægges langs kursen, i billedet fra B til A. en lige lineal lægges langs den korte kant, og transportøren skubbes, så den rammer centrum i kompasrosen. Nede til højre kan måles 135 Hvis man i stedet skal sejle fra A til B måles 315 oppe til venstre i kompasrosen. Eller ved at forskyde trekanten hen til en meridian. Punktet stjernen skal nøjagtig ligge på meridianen Kursen aflæses for neden på gradskalaen: 135 på transportøren Hvis man i stedet skal sejle fra A til B aflæses 315 som står længere inde på transportøren.. Vær sikker på, at transportøren har den rigtige side opad,- du kan kontrollere, at firmanavnet, f.eks. LINEX ikke er spejlvendt. Opgave: Opmål kursen fra C til A. B 315 Stjerne esultat Trekant-tansportør Lineal Meridian A C 9

10 DISTANCE O FAT TS Navigation side 10 På side 5 læste du at en sømil = 1852m eller en sømil = 1 distanceminut. Derfor kan du aflæses den i siden på et søkort. Hvorfor ikke for oven og for neden? Du bruger helst en passer til at måle med. og fører afstanden lige ud til siden Hvorfor ikke højere oppe eller længere nede? Fart måles i Knob. en Knob = en sømil i timen. Der findes tre formler, som forbinder fart, distance og tid: sømil fart = eller timer eller timer X knob = sømil LO. sømil tid = knob En log er et instrument, der bruges til at måle fart og eller distance. I tidens løb er der opfundet mange typer af log. PATENTLO og lignende typer har et skovlhjul eller en propel, der drejer rundt, når båden sejler. Så måler man omdrejningerne ad elektrisk vej, og omsætter det til instrument, der normalt viser BÅDENS SEJLEDE FAT og BÅDENS SEJLEDE DISTANCE. Man måler bådens fart og distance gennem vandet. Men de færreste logge er nøjagtige. Som regel skal der korrigeres, ved at gange med et tal. f. eks. 0,97 eller 1,03 STOPUS LO Den eneste mulighed for at måle en hastighed i en yngling er ved at smide en papirkugle ud foran stævnen, og måle hvor mange sekunder den er om at passere båden. derefter udregner du: 2 gange bådens længde i meter divideret med passagetiden i sekunder lig med farten i knob. Denne regel er ikke helt nøjagtig, idet den regner en sømil til at være 1800 m i stedet for 1852m, men da du ikke kan måle din tid særligt godt, er formlen god nok til dit brug. På søkortet måler du med passeren den BEHOLDENDE DISTANCE. og hvis du udregner en fart fra kortet, er det en BEHOLDENDE FAT. Hvis du måler fart med en elektronisk navigator, måler du også BEHOLDENDE FAT og BEHOLDENDE DISTANCE. egn selv opgave. Sejl fra Skovshoved til Helsingør. opmål distancen på side 5. Du sejler 5 knob. Klokken er nu Hvornår er du i Helsingør? 10

11 PEJLIN TS Navigation side 11 EN PEJLIN E ETNINEN AF ET LODET PLAN ENNEM IATAEEN O DEN ENSTAND, DE SKAL PEJLES. På Billedet pejles Kullen fyr, skråt op i luften. Pejlingen er den pil der ligger i vandoverfladen under pejlingen til fyret Pejlingen måles ligesom kurser fra nord. Pejlinger måler du ved hjælp af skibets kompas. EN ELATIV PEJLIN E VINKLEN MELLEM SKIBETS KUS O PEJLINEN. elativ pejling måles i grader til styrbord eller til bagbord for skibet. KUS 057 ELATIV PEJLIN 026 (styrbord) PEJLIN 083 Styrbord relative pejlinger lægges til kursen Bagbord relative pejlinger trækkes fra kursen HÅNDPEJLEKOMPAS PEJLINE tages normalt med et håndpejlekompas. Pejlkompas kan også være inde i en kikkert Pejlekompas hvor billedet ser således Lille pejlekompas ud: 11

12 STEDBESTEMMELSE TS Navigation side 12 STEDLINIE er en linie på jordoverfladen, hvor du befinder dig. Du skal kende 3 stedlinier. Den nøjagtigste er MÆKE og den består i at du ser to genstande overet (bag hinanden). Det bageste kaldes et bagpunkt og det forreste et forpunkt. Hvis du ved hvor de to genstande står på søkortet, kan du tegne en linie i søkortet, hvorpå du befinder dig. Den almindeligste stedlinie er en PEJLIN, hvor du ved hjælp af kompas kender retningen til et punkt. Den mest unøjagtige er en AFSTAND, hvor du på en eller anden måde kender afstanden til et punkt. Stedlinien "afstand" er altså ikke en ret linie, men en cirkel rundt om punktet. Hvis du ved, at du er 1 sømil fra et fyr, er du på en cirkel, rundt om fyret. Hvis du slår et kryds på et stykke papir ser du to streger, der mødes i et punkt. Det kunne være to stedlinier, som du har tegnet på et søkort Ved hjælp af 2 stedlinier kan du bestemme din position. Du kan blande de tre typer stedlinier på vilkårlig måde, dog er 2 afstande dårlige til en stedbestemmelse. Stedlinierne skal helst stå vinkelret på hinanden. En afstandsbedømmelse er f. eks. at du ved, at du har sejlet i én time fra en havn. din fart skønnes at være 5 knob, så er du nok 5 sømil fra havnen. Denne afstandsbedømmelse kaldes gisset Stedbestemmelse kan foretages ved hjælp af to stedlinier på følgende forskellige måder: MÆKE PEJLIN AFSTAND BEDST U-NØJATIST MÆKE PEJLIN AFSTAND AT ISSE en afstand er at finde en afstand ved en tilnærmet metode. Ofte er afstanden gisset, og i så fald giver stedbestemmelsen et gisset sted. (isse = formode.) En anden gisset afstandsbedømmelse anvendes ofte. det er anvendelse af Kimingsafstand, som omtales på næste side. Opgave: Samtidig pejles: pejling retvisende 79º til Kullen Fyr pejling retvisende 169º til Nakkehoved Fyr Udsæt pejlingerne i kortet- Opmål din position. Udsæt kurs herfra til Kronborg Fyr. 12

13 TS Navigation side 13 Øjenhøjde Kimingsafstand Øjenhøjde Kimingsafstand Øjenhøjde Kimingsafstand Øjenhøjde Kimingsafstand meter sømil meter sømil meter sømil meter sømil 1 2,1 16 8, , ,9 1,5 2,5 17 8, , ,2 2 2,9 18 8, , ,5 2,5 3,3 19 9, , ,7 3 3,6 20 9, , ,2 3,5 3,9 21 9, , ,8 4 4,2 22 9, , ,3 4,5 4, , , ,8 5 4, , , ,3 5,5 4, , , ,7 6 5, , , ,2 7 5, , , ,7 8 5, , , ,1 9 6, , , ,6 10 6, , , ,4 11 6, , , ,3 12 7, , , ,1 13 7, , , ,8 14 7, , , ,6 15 8, , , ,3 KIMINAFSTAND Den almindeligste metode til en afstandsbestemmelse er en bestemmelse af kimingsafstand. Man benytter her jordens krumning til at bestemme afstanden f. eks til et fyr. Men kan også bruges til afstand fra bjerge og bakker. Vi anser vi at lysstråler går i rette linier. Ved din kimingsafstand forstås afstanden fra dit øje til det fjernæste punkt på havoverfladen, som det er muligt at se. Jo højere op du kommer desto længere væk kan du se jordoverfladen. Det har man lavet en tabel over. AFSTANDEN KAN BESTEMMES I DET ØJEBLIK, MAN FØSTE AN SE ET FY DUKKE OP OVE HAVOVEFLADEN Tabellen kan også udregnes som: 2,08* højden Eksempel. Du ser netop nu Anholt fyr dukke op over kimingen. På søkortet kan du aflæse, at det er 40 m højt. Din egen øjenhøjde over vandoverfladen er 2 m, så laver du dette regnestykke 40 m 13,2 sm. 2 m 2,9 sm. du er 16,1 sømil fra fyret. Bifyr Lysevne = kan ses 15 sømil væk Højde over havet 40 meter LYSEVNE: Lysevnen angiver, i hvor stor afstand et fyr kan ses, hvis det er klart vejr, og hvis jordens krumning ikke dækker for fyret. På søkortet står der f.eks: M. Dette betyder, at fyret har en lysevne på 15 sømil for hvidt lys og 11 sømil for rødt og grønt lys. Det røde og grønne lys laves jo ved at sætte en farvet glasplade ned foran lysgiveren, og denne glasplader ødelægger noget af lysevnen. Lysevnen er ikke direkte anvendelig som afstandsbedømmelse. 13

14 SØKOT. Symboler og forkortelser Kort 1 Bog med forkortelser Blanding af dansk og engelsk Pris 60 kr TS Navigation side 14 FOKOTELSE i søkortet kan man finde i en bog, der hedder KOT 1, du får denne bog i et kort uddrag på side 20. På gamle kort, er det lidt vanskeligt at tyde forkortelser, fordi du ikke ved, om en forkortelse er taget fra dansk eller fra engelsk, og i samme kort er forkortelser på dansk og engelsk blandet sammen. F.eks. kan farven sort både være forkortet med s.= sort og B = black. På nye kort er alle forkortelser på engelsk. Eksempel på et søkort: 14 Kort og Matrikelstyrelsen M. = mudder Land Kystlinie 4 meter dybt på denne linie 2 meter dybt Fyr på dette sted S = sand sek Lys Her er et fyr, der lyser hele tiden. = "fast fyr" Fast fyr = F Mø sek Mø Lys Periode = 5 sek Her er et fyr, der Blinker hvert 5. sek = Fl 5s sek Mø Lys Periode 10 sek ruppeblink 2, hvert tiende sek.= Fl(2) 10s sek Mø Lys Periode 10 sek ruppeformørkelse hvert tiende sek: Oc(2) 10 s DYBDENE angives ved tal, der angiver dybden på stedet angivet i meter (på danske kort). Inden for Skagen er dybderne angivet til middelvandstand, og uden for Skagen er dybden angivet i forhold til middelspringtids-lavvande. d.v.s. den normalt laveste vandstand, på grund af tidevand. LIEDYBDEKUVE, hvorved forstås en kurve gennem punkter med samme dybde. Normalt angives dybde- kurver for 2, 4, 6, 10, 20m osv. BUNDATEN angives med forkortelser som f.eks. Sd. eller S for sand og M for mudder. Bundarten oplyses som hjælp til en stedbestemmelse. FY, angives normalt med en stjerne eller en prik. SØAFMÆKNIN kommer side 21, men findes officielt i kort A og i et hæfte, "AFMÆKNIN I DANSKE FAVANDE". FYKAAKTEE. For at vise, at du forstår fyrkaraktererne tegner du en tidslinie, hvor hvert sekund er angivet ved et felt. Hvis fyret lyser er feltet hvidt, Hvis fyret er slukket feltet sort. Fast fyr lyser hele tiden, de forkortes med et F. De er almindelige som havnefyr. Hvis fyret blinker, forkortes det: Fl. = flash Et blink varet mindre end 2 sek, ofte1 sek. Fl 5 s Perioden varer 5 sekunder inden næste blink begynder. Dvs. 1 sek lys og 4 sek mørke. Fyret kan også vise gruppeblink med f.eks. 2 blink kort efter hinanden og så en længere mørk pause inden blinkene starter næste gang. Eksempel: Fl(2)10s 2 blink hvert tiende sek. Blinkene er her vist at tage 1 sek, og 1 sek mellem dem. Perioden tager 10 sek. inden de 2 blink begynder igen. Her 7 sek mørke. Fyr der lyser med formørkelser, forkortes Oc, betyder occultation de lyser det meste af tiden, men har afbrydelser ind i mellem. Eksempel: Oc(2) 10s 2 formørkelser hvert 1. sek. Formørkelsen er her vist at varer 1 sek og 1 sek mellem hver formørkelse Perioden tager 10 sek. inden de næste 2 formørkelser begynder.

15 sek Mø Lys Periode = 8 sek Lys og mørke lige langt = ISO fyr her vist som ISO 8s sek Lys Langt blink varer 2 sekunder Her vist som LFl(2)15s Mø sek Lys Q = 1 blink pr sek eller 60 gange i minuttet Mø sek Lys Mø VQ = 2 blink pr sek Her vist som VQ(6)+LFl 10s "Prøvefyr" OC(2)10s 40m 15-12M Horn (2)20s acon rønt Flamme-højde TS Navigation side 15 Fyr der lyser med ISO-fase har lige lang tid lys og tid lys og mørke, men perioden måles som en lyseperiode + en mørkeperiode. Eksempel: ISO 8 sek lyser i 4 sek og slukker i 4 sek. Perioden varer 8 sek. Fyr kan luse med lange blink på mindst 2 sek. Det kaldes Long Flash F. eks. LFl(2)15s Hurtigblink er meget korte blink og de tegnes ofte som trekanter på en tidslinie. Der anvendes 2 typer: forlænget) Q blinker 60 gange i minuttet VQ blinker 120 gange i minuttet. FYBESKIVELSE FYET beskrives af: 1. Fortæller om fyret blinker,fl, Q, ISO, Oc. osv. 2. Hvor mange blink efter hinanden det kommer med er angives i parentes. 3. Hvilken farve det lyser med, forkortet med et bogstav, der på engelsk angiver farven, eller W. W = Hvide fyr angives som regel med gul farve på danske søkort. 4. Hvor lang en periode der går inden det starter med at blinke igen. 5. Fyrets højde, d.v.s. lysgiverens højde, angives i meter over normal vandstand. For eksempel betyder 40m at fyrets flamme-højde er 40 meter. 6. Lysevnen angives i sømil. For eksempel betyder 15M-12M at det hvide lys kan ses 15 sømil væk, og det røde og grønne kan ses 12 sømil væk, in klart vejr. 7. Desuden kan der angives forkortelser for tågesignal Horn (2)20s betyder to toner hvert tyvende sekund. 8. acon = fyret ses som en stor plet på en radarskærm. ødt Hvidt = W gult på søkort FY-TYPE: ANDUVNINSFY som Kullen og Nakkehoved. Meget kraftigt lysende blinkfyr. Fyrskib VINKELFY som Kronborg og Svinbådan. Lyser i flere farver, således at sejlrenden er i hvid lysfarve. Lyser med ISO eller Oc, for at man skal kunne se fyrfarven det meste af tiden. LEDEFY som ved indsejling til Mariager Fjord. To fyr, som skal stå lige bag hinanden for at man er i sejlrenden. BIFY som Kullen Västre. Et hjælpefyr, lige ved siden af et stort fyr. FYSKIBE findes ikke mere i Danmark. De er erstattet af store lystønder. 15

16 TS Navigation side 16 Forberedelse til opg sek 1. Tegn fyrkarakteren for Fl 10s sek 2. Tegn fyrkarakteren for Oc 10s sek 3. Tegn fyrkarakteren for ISO 10s sek 4. Tegn fyrkarakteren for Oc(2) 12 s sek 5. Tegn fyrkarakteren for ISO 8 s sek 6. Tegn fyrkarakteren for Fl(3)15s sek 7. Tegn fyrkarakteren for Q sek 8. Tegn fyrkarakteren for Q(3) 10s sek 9. Tegn fyrkarakteren for Q(6)+LFl 15s sek 10. Tegn fyrkarakteren for LFl (3) 20s 16

17 TS Navigation side 16 Forberedelse til opgave 5. Opgaven løses i klassen som forberedelse, afleveres ikke. Du skal sejle fra Vingaskær på position 56º25 5 N 12º35 5 Ø Til Lysegrund på position 56º18 2 N 11º47 5 Ø 1. Opgaven går ud på, at du skal udsætte Vingaskær og Lysegrund. Udsæt din rute i kortet, dvs tegn en streg fra Vingaskær til Lysegrund med en blyant. 2. Opmål kurs retvisende fra Vingaskær til Lysegrund. 3. Hvor langt er der i sømil fra Vingaskær til Lysegrund? 4. Når du sejler 6 knob, hvor lang tid tager turen? 5. Når du starter kl 21 50, hvornår kan du forvente at være fremme? 6. Find fyret, Kullen Fl 5s Hvor højt oppe sidder lyset over vandoverfladen, og hvor stor er lysevnen. 7. Indtegn fyrkarakteren her: sek 8. Udregn i hvilken afstand du kan forvente at se lyset fra Kullen, når du har en øjenhøjde på 1½ m 9. Find fyret, Nakkehoved Hvor højt oppe sidder lyset over vandoverfladen, og hvor stor er lysevnen. 10. Indtegn fyrkarakteren her: sek 11. Udregn i hvilken afstand du kan forvente at se lyset fra Nakkehoved, når du har en øjenhøjde på 1½ m 12. Lidt senere pejler du samtidig Kullen i pejling retvisende 124º Nakkehoved i pejling retvisende 171º 13. Udsæt pejlingerne i kortet 14. Opmål positionen på dette sted 16

18 TS Navigation side 17 Signaturer på bunden rænser, kabler og ledninger på havet Fyr og sømærker TEN O FOKOTELSE Havbundens beskaffenhed Nye Betydning (på engelsk) amle kort kort S Sand Sd. M Mudder M. Cy Ler (Clay) L. Si Slik (Silt), fint sand/ler S l. St Sten St. rus. P Småsten (Pebbles) sm.st. Cb Store sten (Cobbles) st.st. Klippe (ock) K. Sh Knuste muslingeskaller Sk. (Shells) S/M To lag af f.eks. Sand og S Sh mudder Blandet bund med Sand og muslingeskaller. Wd Søgræs - Tang (Weed) T. r. Tillægsord til sand m.m. f finkornet f. m mellemkornet c grovkornet gv. so blød (soft) om bunden b. h hård om bunden h. ch kalkholdig Kr. rødt r. grønt gr.. Y W B Wk # Foul Obstn PA brunt br. lyst l. mørkt m. sort s. sorte prikker s.pr. Farver på afmærkning og fyrkarrakterer gul (yellow) rød hvid (white) sort (black) grøn Ting på bunden Vrag (Wreck) Uren bund, vragrester eller # andet affald. (foul) Skibsfartsforhindring på Urent bunden (obstruction) Om vrag på bunden Positionen er unøjagtig (approximated) Bygninger Kirke 17

19 TS Navigation side17 Forberedelse til 1 prøve. Du skal sejle fra latved på position 56º18 0 N 10º52 Ø Til niben på position 55º55 0 N 11º05 Ø 15. Opgaven går ud på, at du skal udsætte latved og niben. Udsæt din rute i kortet, dvs tegn en streg fra latved til niben med en blyant. 16. Opmål kurs retvisende fra latved til niben. 17. Hvor langt er der i sømil fra latved til niben? 18. Når du sejler 5 knob, hvor lang tid tager turen? 19. Når du starter kl 21 50, hvornår kan du forvente at være fremme? 20. Find fyret, Sjællands rev N (56 06' N, 11 12' Ø), Hvor højt oppe sidder lyset over vandoverfladen, og hvor stor er lysevnen. 21. Indtegn fyrkarakteren her: sek 22. Udregn i hvilken afstand du kan forvente at se lyset fra Sjællands rev N, når du har en øjenhøjde på 1½ m 23. Indtegn det sted på din rute, hvor du kan forvente at se Sjællands rev N første gang. 24. Hvilken farve bør du se Sjællands rev N lyse med? 25. Opmål positionen på dette sted 26. Lidt senere pejler du samtidig Yderflak i pejling retvisende 159º Sjællands rev N i pejling retvisende 116º 27. Udsæt pejlingerne i kortet 28. Opmål positionen på dette sted Ved niben ligger Sejerø Fyr. 29. Indtegn fyrkarakteren her: sek 17

20 TS Navigation side18 Side-afmærkning Kun "stang" Med topbetegnelse Når man sejler ind i et område dvs. ind mod en havn skal man have: grønne afmærkninger på sin styrbord side røde afmærkninger på sin bagbord side Afmærkninger ligner de farvelagte tegninger. De små tegninger viser, hvordan afmærkningen ser ud på et søkort. Afmærkningen ligger præcis på det sted, som cirklen på "vandlinien" viser. På kortet: øde bøjer vises med en hvid firkant rønne bøjer vises med en sort trekant. Små bøjer, der kun er en stang uden topbetegnelse, vises på kortet kun som en hvid firkant eller en sort trekant. SomLystønde Pilen angiver "indadgående" Indadgående 1. Du er for indadgående, når du sejler ind mod en havn 2. Du er for indadgående, når du sejler fra Nordsøen ind til Østersøen 3. Afmærkningen vender nogle stæder. Man kan jo ikke sejle indad hele tiden når man sejler rundt om en Ø Afmærkningen vender ved: Ål borg Sven borg Sønder borg Es bjerg Kalvehave Skillepunkt Hvis der er et Hovedløb og et mindre løb, der går ind til siden kan man bruge en sideafmærkning der i hovedløbet har den rigtige top, men i biløbet kun viser sin kulør ved et bånd på midten grøn rød grøn grøn rød grøn rød Lysreflekserne er 3 bånd på samme måde. Som Lystønder lyser Skillepunkter skiftevis med enkelt og dobbeltblink i hovedløbs farven (rød eller grøn) f. eks. Fl. (2+1) 15 s 0 5 Mø Lys 0 5 Mø Lys sek rød grøn 15 Periode 15 sek Periode 15 sek 10 rød "HAVN" 20 sek "HOVEDLØB"

21 TS Navigation side19 Side-afmærkning Lys Sideafmærkninger lyser med blink, gruppeblink eller hurtigblink i enten rødt eller grønt. Mange typer blink anvendes: 3 blink bruges ved indløbet til en fjord. 2 blink bruges ved krumning af et løb. 1 blink bruges på lige strækninger. Q blink bruges ved midlertidige hindringer. Kompasafmærkning Nord BY Lys angives på kortet med en lille flamme ved lysbøjen. Desuden angives f.eks Fl(2 )10s. Lysrefleks Alle bøjer forsynes med et lysrefleksbånd, som er rødt på en rød bøje og grønt på en grøn bøje. YBY Vest UND YB BYB Øst Syd Kompasafmærkning Blinker som et ur Kompasafmærkninger står rundt om en grund eller en Ø, der ligger for sig selv. Findes som: Stager uden topbetegnelse Bøjer med to sorte kegler på toppen. Lysbøjer Altid gul og sort. Topbetegnelser: Nord for Nordpile peger opad Syd for Sydpile peger nedad Øst for Pilene danner et Ø (Skævt) Vest for Timeglas, Solen går ned i vest. Farverne: Pilene peger på det sorte, - væk fra det gule. Det er kun den nederste del af bøjen, der er farvet gul og sort Lystønder, blinker Q blink eller VQ blink Altid hvide lys. Huskeregel, som et ur med 3, 6 eller 9 - blink. Sydafmærkningen er efterfulgt af et 2 sekunder langt blink. Perioden er 5, 10, eller 15 sekunder. rund Lysreflekser Bøjerne er forsynet med lysrefleksbånd, som er ule og blå Nord for Blå over gul Øst for Blå over blå Syd for ul over blå Vest for ul over gul Blå svarer til sort, (ikke så vigtigt, som lysblink) 19

22 TS Navigation side20 Isoleret fareafmærkning Står lige over midten af en grund, eller lige over et vrag BB UND BB Sejl uden om Selve afmærkningebøjen er sort og rød, tværstribet Altid 2 sorte kugler på toppen lige som dagsignalet for ikke under kommando. Hvis lysbøje: Hvidt gruppeblink: FL(2) Lysrefleks: blåt over rød Midtfarvandsafmærkning W Midtfarvandsafmærkning står midt i et sejlløb Passeres altid om bagbord, hvis der er modgående skibe Altid en rød kugle i toppen Hvid stang eller rød hvidstribet, lodret Lysrefleks rød over hvid W Speciel Afmærkning Fyrkarakter altid hvidt lys (vises som gul flamme på søkort) ISO ( lys og mørke lige langt) eller LFl (blink mere end 2 sek. i længden) Speciel afmærkning afmærker: Skydeområde Kloakledning Måleudstyr (ODAS) Kapsejladsbaner (eventuelt med gule flag) Kan også afmærke særlige sejlløb. Y Y Y Fyrkarakter altid gul. ul flamme på søkort Lysrefleks: gul (kan være gult over rødt, hvis den skal passeres som en rød sideafmærkning. Kan være gult over grønt hvis den skal passeres som en grøn sideafmærkning.) Y Midlertidig vragafmærkning Midlertidig vragafmærkning Farvandsvæsenet introducerede i september 2009 en ny type vragafmærkning (emergency wreck marking buoy) som IALA anbefaler. Den ny type afmærkning er blå og gul og udsender skiftevis gult og blåt lys. Denne type afmærkning er beregnet til hurtig udrykning og inddrages igen, når normal vragafmærkning (kompasafmærkning) er udlagt eller vraget er fjernet. Den nye afmærkning er af plastik og drives ved hjælp af solceller 20

23 TS Navigation side21 rød-hvid Båker Sejladsbåker Båker består af en bagbåke og en forbåke Når de er lige bag ved hinanden er man i båkelinien. Den kan afmærke forskellige ting De rød hvide trekanter er sejladsbåker, der afmærker et sejlløb, det dybe vand, hvor vi kan sejle. sort-gul Skydeområder De sort gule trekanter angiver skydeområder eller sejladsforbudsområder. rød-hvid Kabler De rød hvide kugler og firkanter afmærker et kabel. Det minder om "Kugle- Diamant-Kugle", som bruges som dagsignal på kabeludlægningsskib. Det er forbudt at opankre i en kabellinie. gul ørledninger Fredninger Hvis du ankrer op i en kabellinie, og får kablet med op eller beskadiger det, så skal du ringe til myndighederne og melde det. ule firkanter angiver, at der ligger en rørledning, vandledning, gasledning eller kloakrør i båkelinien. Ankring er forbudt. gul ule kors angiver et fredningsområde, for fugle, sæler eller lignende. ravelinier Hvide kors angiver gravelinier, f.eks. kanten af en gravet sejlrende, som eventuelt er ved at blive udgravet. 21

24 TS Navigation side 22 DYBDEMÅLIN HÅNDLOD. Håndloddet er en blyklump med en line i. Loddet er udformet aflangt og med en flad bund, med en fordybning i bunden. Det skulle være muligt, at få sandkorn op fra bunden, ved at putte noget fedt i fordybningen. På linen er der mærker for hver meter, så man kan aflæse dybden. Loddet bruges ved at svinge det fremad i bådens sejlretning, og aflæses, når linen er lodret. EKKOLOD. Et ekkolod måler dybden ned til bunden ved hjælp af lydsignaler. Man aflæser dybden på et instrument. Ekkoloddet udsender et kort lydsignal fra en lille højtaler under båden, og et øjeblik efter høres et ekko fra bunden. Tidsforskellen på lydafgivelse til ekko omregnes til dybden i meter. Det er et meget bekvemt instrument, men der er mange muligheder for fejlvisning, f.eks. kan nævnes: 1. En blød mudret bund med meget tang giver et dårligt signal. 2. Fisk og vand med anden saltholdighed kan give signal på lavere dybde end der er. Instrument med log og lod, Her har båden sejlet 623 sømil, og nu er der kun 1,2 meter under mikrofonen. PEJLESKIVE Pejlinger kan også foretages over en pejleskive, der sidder fast på skibet, med nord fremefter, og med drejelige sigtekorn, "diopter". Det er relative pejlinger du udfører med en pejleskive. elative pejlinger ændres kun til devierende pejlinger ved at lægges til skibets kurs. Derefter pejlingen for deviation og misvisning. Pejlemetoden er noget gammeldags.

25 TS Navigation side 23 ADA O ADAEFLEKTO En radar udsender radiobølger fra en parabolantenne, og en brøkdel af et sekund senere opfanger antennen et ekko fra de ting radiobølgerne rammer. adarsignalet vises på en dataskærm som et kort over området omkring skibet. Et skib vises kun som en prik. Med en radarreflektor bliver prikken lidt større. Men en bølge vises måske også som en prik! Og det er et problem, som kan give fejl- aflæsninger En kyst vises som en linie, og en bygning som en prik. En radarreflektor er nogle metalspejle, der kaster radiobølgerne tilbage i samme retning som de kommer fra, ligesom et katteøje gør med lys.

26 TS Navigation side 24 Pejling til Waypoint Lake Din beholdende kurs Typisk billede på en navigator årgang 2003: Afstand til Waypoint Lake Din beholdende fart PS NAVIATO En navigator er radiomodtager, som modtager signaler fra ca 12 satellitter samtidig Den har desuden en computer, som omdanner signalerne til: BEDDE O LÆNDE. Bredde og længde angives som vi plejer, men med 3 decimaler, svarende til ca 2 meters nøjagtighed. Skovshoved havns pos er: 55º45'700 N 12º36'100 E. Øst forkortes "E". Din forventede tid om turen D En tænkt vej Viser om du er på den lige vej C PS anvender 24 satellitter og dækker hele jordens overflade. Systemet ejes af det amerikanske forsvar, men stilles gratis til rådighed for os. Amerikanerne kan sætte støj på systemet, så vi kun kan bruge det med en nøjagtighed på ca 80m, men i 2001 blev denne støj pludselig fjernet, men den kan jo sættes på igen Et andet problem er, at alle eksisterende kort ikke er opmålt med denne nøjagtighed, og mange kort afviger måske meter fra PSens nøjagtighed. Denne fejlforskel kan delvis justeres væk, ved at det rigtige kortdatum aflæses på kortet, og PSen indkodes til at justere for fejlen. Læs brugsanvisningen for den pågældende PS navigator for at finde ud af hvordan kortdatum indstilles. A KOTPLOTTE B Navigatoren arbejder ved at den lytter til de 24 sattelitter, som samtidig giver et lille bib. Da navigatoren kender tiden utrolig nøjagtigt, og hører bib lidt forskelligt fra de 24 sattelitter, så kan den beregne afstanden til dem. Når den kender afstanden til mindst 4 sattelitter kan den beregne hvor vi er. Da navigatoren hele tiden får opdateret, hvor den er, kan den også udregne vores beholdende kurs og beholdende fart, altså kurs og fart over bunden, eller på kortet. Navigatoren anvender "Waypoint". Det er det punkt, som du ønsker at sejle til, og til hvilket du hele tiden får oplyst afstanden, og beholdende kurs retvisende. Sejladsplanlægning. Du kan inden en sejlads udlægge nogle Waypoint. A B C D. Det er nogle punkter, som du vil sejle hen til, og så ændre kurs ved waypointet til det næste. Lav et skema med punkerne og kurser og afstand mellem dem. Navigatoren gør det hele meget nemmere bagefter. Det hele bliver meget nemmere, når PSmodtateren også har et søkort indbygget i computeren, så kalder vi den en KOTPLOTTE Øverst Med Skovshoved havn Nederst med et kort over sejlads til Bornbolm med kurslinie indtegnet, mellem to Waypoint

27 Nøjagtig navigation Vi har tidligere omtalt misvisningen, og den starter vi med at korrigere for: K.rv. 45 mv. V K.mv. 55 ============= TS Navigation side 25 Desværre er der en del fejl i navigationen, 1. Kompasset viser også forkert fordi der er deviation, som skyldes at der er jern i skibet, som får kompasset til at vise forkert. 2. Kompasset viser forkert fordi der er misvisning, og den magnetiske pol ligger ikke på den rigtige nordpol 3. Båden styrer ikke den vej stævnen peger, der er afdrift 4. Vandet vi sejler på bevægersig, så kursen bliver yderligere forkert, der er strømsætning Sådan regner du: K.rv.=45, mv =V 10, Find K.mv? Den kurs du opmåler i søkortet er retvisende Den kurs kompasset bruger er misvisende. Du skal lave en lille udregning og en tegning for at omregne 1. Du tegner en lodret streg og skriver "" på toppen af stregen. Det er en retvisende N-S linie. 2. Du tegner en linie ud til højre og skriver "K" for enden af den. Vinklen fra "" til "K" er den retvisende kurs skriv "K.rv". 3. Du tegner et "M" lidt til venstre for "" fordi misvisningen er vestlig (og til højre for "" hvis misvisningen er østlig) 4. Buen fra "M" til "K" er den misvisende kurs. Skriv "K.mv". SAMTIDI MED AT DU TENE, SKIVE DU DINE UDENINE SÅLEDES: EN SELV: 1. K.rv.= 45, mv = Ø 10 find k. mv? 2. K.rv. = 301 mv = V 2 find k. mv? 3. K.rv.= 270 mv = Ø 5 find k. mv? mv. = 80 mv = 10 K.rv = 70 K. DU KAN OSÅ ENE MODSAT VEJ K.mv. = 80 mv = V 10 find k, rv? 1. DU TENE EN LODET STE O SKIVE "M" PÅ TOPPEN AF DEN, DET E EN MISVISENDE N-S LINIE. 2. DU TENE EN LINIE UD TIL HØJE O SKIVE "K" FO ENDEN AF DEN. VINKLEN FA "M" TIL "K" E DEN MISVISENDE KUS (K.mv.). 3. DU TENE ET "", SÅLEDES AT "M" LIE TIL VENSTE FO "" NÅ MISVISNINEN E VESTLI (LIE SOM FØ). 4. BUEN FA "" TIL "K" KALDES ETVISENDE KUS K.rv. 70 EN SELV: 1. K.mv.= 80 mv = Ø 6 find K.rv? 2. K.mv. = 280 mv = V 6 find K.rv? 3. K.mv. = 355 mv = V 6 find K.rv?

28 DEVIATION DEVIATION SKYLDES SKIBSMANETISME. Det ville være behageligt, hvis kompasnålen altid pegede mod den magnetiske pol. Men desværre påvirkes kompasnålen også af magnetiske materialer i dets nærhed, f. eks af en jernkrøl eller en motor. Denne lokale fejlvisning kaldes "DEVIATION" Deviation vil være afhængig af hvilken kurs, skibet stævner. Som eksempel kan nævnes en motorbåd, hvor det især vil være motoren, der er årsag til deviationen En magnetisk sydpol tiltrækker en nordpol 2 ens poler frastøder hinanden.. På båd A vil kompasset vise rigtigt, fordi magnetismen fra motoren svækker den naturlige jordmagnetisme, men virker i samme retning. På båd B vil kompasset vise for meget mod V, deviationen siges at være vestlig. På båd C viser kompasset igen rigtigt, her forstærker motoren jordmagnetismen. og på båd D viser kompasset for meget mod Ø, deviationen er Østlig. Kompasnålen vil altid pege i en retning, som vi kalder "den devierende N-S linie". Altså er: Devierende N-S linie den retning en kompasnål vil stille sig i. Fra tidligere har vi, at den misvisende N-S linie er den retning, en magnetnål vil stille sig i, hvis den kun påvirkes af jordmagnetisme. DEVIATION E VINKLEN MELLEM MISVISENDE N-S LINIE O DEVIEENDE N-S LINIE. Et hvert skib bør have udarbejdet en deviationstabel, men det er udenfor pensummet, hvordan man laver en sådan. Du skal bare kunne bruge den. Du kan finde deviationen, hvis du kender enten styrede kurs devierende eller styret kurs misvisende TS Navigation side 26 EN DEVIATIONSTABEL E KUN FO ET BESTEMT SKIB, og bør laves om mindst en gang om året.. Denne deviationstabel bruger vi i opgaver, men:. DEN KAN IKKE BUES I PAKSIS. DEVIATIONSTABEL St.k.dv Deviation St.k.mv V V V V V V V V V V V V V V V V V Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Ø Hvis din kurs ikke står i tabellen vælger du nærmeste tal eller finder en deviation, der ligger mellem de to tal, du "interpolerer". Vi bruger ikke halve grader.

29 et for Misvisning og Deviation Fra kort til kompas Kurs retvisende til kurs devierende TS Navigation side 27 SÅDAN ENE DU : Vi regner videre på eksemplet fra side 7. Eksempel: k.rv.= 45, mv.= V 10, dv.= V 7 find k.dv? 1. DU TENE EN ETVISENDE N-S LINIE. 2. DU TENE EN KUSLINIE O EN BUE I KUS VINKLEN. 3. DU TENE EN MISVISENDE N-S LINIE O ANIVE MISVISNINEN. TEN SÅLEDES: O SAMTIDI UDEN: 4. DU TENE EN BUE FA "M" TIL "K" O KALDE DEN MISVISENDE KUS. 5. Og nu begynder det nye. DU TENE ENDNU EN N-S LINIE VEST FO "M", O KALDE DEN "D". DET E DEN DEVIEENDE N-S LINIE, DEN LIE 7. TIL VENSTE FO DEN MISVISENDE. 6. BUEN FA "D" TIL "K" E DEN DEVIEENDE KUS, O SOM DET SES E DEN STØE END DEN MISVISENDE, O DU LÆE DEVIATIONEN TIL. EN SELV: k.rv.= 301 mv.= v 2 dv. fra tabellen find k. dv? k.rv.= 270 mv.= ø 5 dv. fra tabellen find k. dv? Tegn samtidig V Ø Skema, hvor du kan prøve opgaverne. Fra søkortet har du opmålt Kurs retvisende K.rv Misvisning... mv. Kurs misvisende K.mv Deviation... dv Kurs devierende. K.dv Bruges til at styre efter Fra søkortet har du opmålt Kurs retvisende K.rv Misvisning... mv. Kurs misvisende K.mv Deviation... dv Kurs devierende. K.dv Bruges til at styre efter V Ø

30 TS Navigation side 28 Fra Kompas til kort Kurs devierende til Kurs retvisende I eksemplet på forrige side tog vi en kurs ud af søkortet, og regnede ud, hvilken retning vi skulle styre efter på et kompas. Naturligvis kan vi også godt lave udregninger den modsatte vej. Vi sejler en kurs, og så skal vi indtegne en linie i søkortet, hvor vi har sejlet. Vi regner eksemplet: Kurs devierende 62, deviation = V 7, misvisning = V DU TENE EN DEVIEENDE N-S LINIE. Og skriver D på toppen af den. TEN SÅLEDES: O SAMTIDI UDEN 2. DU TENE EN KUSLINIE O EN BUE I KUS VINKLEN. 3. DU TENE EN MISVISENDE N-S LINIE SÅLEDES AT "D" LIE VEST FO "M" O ANIVE DEVIATIONEN. 4. DU TENE EN BUE FA "M" TIL "K" O KALDE DEN MISVISENDE KUS. DEN E MINDE END DEN DEVIEENDE KUS, O DU TÆKKE FA. 5. DU TENE DEN ETVISENDE N-S LINIE SÅLEDES AT "M" LIE VEST FO "", O ANIVE MISVISNINEN. 6. BUEN FA "" TIL "K" E DEN ETVISENDE KUS, O SOM DET SES E DEN MINDE END DEN MISVISENDE KUS, O DU TÆKKE MISVISNINEN FA. Forkortelser: rv = retvisende mv. = misvisende dv = devierende k. = kurs I begyndelsen vil denne lille hjælpetegning kunne hjælpe dig med at lave de rigtige tegninger til dine kursrettelser. = den etvisende, igtigste nordpil. M = den Misvisende, næst rigtigste pil D = den Devierende, "dårligste" pil. ( men den kompasset viser) Hvis du går ud fra den etvisende: Mod Øst, mod højre Mod Vest, mod venstre. Derved kan du tegne M og D nordpilen. Du bruger kun nordpilene to ad gangen, og dækker de øvrige til.

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise

1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise Mundtlig eksamen!... 2 Vigeforpligtelser... 2 7 er Rækkefølgen:... 2 Vigeregler... 2 Motor:... 2 Sejl:... 2 Navigation... 5 1. Kompas og retninger... 5 2. Gradnet og søkort... 5 3. Fyr og båker... 5 4.

Læs mere

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1. Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016

Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016 Egå sejlklub Duelighedsbevis 3. Aften Vinteren 2015/2016 3. Aften Repetition: Søvejsregler (1-3, 20-23 & 25) Søvejsregler: (4), 5, 6, 24 og 26 Navigation: Søkort med repetition og arbejde i søkort og opgave

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften Vinteren 2016/2017 4. Aften Søvejsregler: Repetition af 4, 5, 6 og nu 7, 8 Repetition af 24, 26 og nu 27 og 28 Navigation: Folder: kort repetition af farvandsafmærkning

Læs mere

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger

Navigation 4 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger 2012 Aftenens program Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, Korriger for strøm og afdrift Måling af distancer/sømil Opgave korriger strøm og afdrift. Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance,

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 5. aften Fra 3 og 4. aften: Repetition søvejsregler Søvejsregler(4), 5, 6, 24 og 26 7, 8, 27 og 28. Gennemgang opgaver 6-16. Instrumenter. Kompas (herunder

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E Aftenens program Bøger, materialer Repetere Længde, bredde Kurs i søkortet, måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Kompas, misvisning (ej diviation) Kaffe Distance, fart tid. Opgaver,

Læs mere

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:

Læs mere

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer. Yachtskippereksamen af 1. grad Y1NAV1-1/98 Foråret 1998. NAVIGATION Besvarelsestid: Hjælpemidler: 4 timer Lærebog i navigation for skippere, DNA 1992, uddrag af H.O. 249 vol. I (EPOCH 1990) og vol. III,

Læs mere

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6

Figur 1 Figur 2 Figur 3. Figur 4 Figur 5 Figur 6 NVN: Prøveopgave esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6.

Læs mere

Navigation 3. Navigation sømærker

Navigation 3. Navigation sømærker 2015 Aftenens program Repetere Udfordringer / opgaver? Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning

Læs mere

Navigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave

Navigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave 2013 Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning (ej diviation)

Læs mere

Orientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1

Orientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1 Vi ses i skoven sundt sjovt sejt - 16 Orientering sundt sjovt sejt - 1 Begynderinstruktion Indhold Indhold 2 Kortet 4 Målestok 4 Signaturer 5 Højdekurver 6 Nord er altid opad 7 Kompasset 8 Afstande 8 Skridttælling

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 6. Aften Fra 5. aften: instrumenter og Værd at vide om GPS, AIS og Radar. Kort opfølgning på Havets hovedveje Søvejsregler

Læs mere

Yachtskippereksamen af 3. grad

Yachtskippereksamen af 3. grad NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Figur 1 Figur 2 Figur 3

Figur 1 Figur 2 Figur 3 NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter. Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Gedser Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-2-2017 Gedser Havn Sidste opdateringer Tekst: 22-4-2015 - Plan 1: 13-7-2016 Beliggenhed Østersøen, Kroghage Dyb, Falster S-kyst 54 34,3'N 11 55,6'E - kort 197

Læs mere

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra

let gør fart gennem vandet under 50 m i længde set mod dets styrbords side set mod dets bagbords side set ret for fra set agter fra NVN: esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby

Introduktion. 1 Kort & Kompas. Søren P. Petersen, DVL Lyngby Introduktion Søren P. Petersen DVL Lyngby 1 Søren P. Petersen, DVL Lyngby Program 11.00 Velkommen 11.30 Verdenshjørnerne 11.45 set - introduktion 12.00 Frokost 12.30 Pejling - introduktion 12:45 Øvelse

Læs mere

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Kompasset. Kapitel 1 side 2

Kompasset. Kapitel 1 side 2 Kapitel 1 side 2 Kompasset Det magnetiske kompas Moderne skibe er spækket med elektronisk udstyr til at navigere efter. Men hvis skibets strømforsyning svigter, er der kun et instrument, der virker. Det

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S

Beregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S Beregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4 O 106 O afdrift (S) 6

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van- SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

LystSejlads. Søren Toftegaard Olsen

LystSejlads. Søren Toftegaard Olsen LystSejlads Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk LystSejlads 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-991996-1-7 Mekanisk, fotogrask, elektronisk eller anden

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3

Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6. Figur 1 Figur 2 Figur 3 NVN: Prøveopgave esvarelsestid for hele opgavesættet (5 sider): 30 minutter Marker med kryds for hver af figurerne, hvilke oplysninger de viste lys eller signalfigurer giver dig om skibet på figur 1 6.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

koordinatsystemer og skemaer

koordinatsystemer og skemaer brikkerne til regning & matematik koordinatsystemer og skemaer basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik Koordinatsystemer og skemaer, basis 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

4. Del Opgaver. Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.

4. Del Opgaver. Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v. . Del Opgaver Opgave afleveres til. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v. Navigation OPGAVE 1. Angiv størrelsen på disse vinkler: a b c. Omregn,80 timer til timer og minuttet 3 Omregn 9 timer min

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Bogense Havn og Marina

Bogense Havn og Marina Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 23-12-2016 Bogense Havn og Marina Sidste opdateringer Tekst: 7-9-2016 - Plan 1: 21-12-2016 Beliggenhed Lillebælt 55 34,0'N 10 04,7'E - kort 114 eller 151 fotograferet

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser 1 Bilag til EfS 1 2006 Oversigt over forsvarets skydepladser Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. ES D 140. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens begrænsningslinjer. Skydetider bekendtgøres

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/00 Hjælpemidler: Ingen.

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser 1 Bilag til EfS 1 2007 [J.nr. 2045-0005-04]. Oversigt over forsvarets skydepladser Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens begrænsningslinjer.

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter

GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Teodolit vejledning. Denne gradskala på teodolitten aflæses som 78( 24,5'

Teodolit vejledning. Denne gradskala på teodolitten aflæses som 78( 24,5' Teodolit vejledning En teodolit er beregnet til at måle vinkler med, både horisontalt (Hz) og vertikalt (V). Vinklerne aflæses gennem det lille mikroskop ved siden af kikkertens okular (øjelinse, oculus

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Kalkgrund til Flensburg 101 // 108 nat fyrkarakterer 2 Gråsten til Gelting Mole 101 // 108 torden brosignaler 3 Eckernförde

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

SBA Kalø-sejlads 2015

SBA Kalø-sejlads 2015 SBA Kalø-sejlads 2015 Lørdag den 3. oktober Sejladsbestemmelser Rev. 06.09.2015 1 Der sejles efter ISAF s og DS s sejladsbestemmelser samt nedenstående sejladsbestemmelser (med de modifikationer af de

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 7. januar 2011 Bilag til EfS 1 2011 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Værd at vide før du sejler

Værd at vide før du sejler Værd at vide før du sejler Forord Denne lille håndbog kan sammen med Det levende Søkort hjælpe dig med at forbedre din sikkerhed til søs. I de tre kapitler Før du sejler, Når du sejler og Hvis uheldet

Læs mere

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde

Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen

Læs mere

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016

Hvide Sande Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 3-7-2016 Hvide Sande Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-2-2016 - Plan 1: 15-6-2016 Beliggenhed Nordsøen, Ringkøbing Fjord 56 00,1'N 8 07,5'E - kort 93 og 99 Anmærkning

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Bilag til Efterretninger for Søfarende 4. januar 2013 Bilag til EfS 1 2013 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkortene i

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

INERTIMOMENT for stive legemer

INERTIMOMENT for stive legemer Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Læs selv om LANDKORT. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LANDKORT. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LANDKORT Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LANDKORT Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Landkort Mange forskellige slags kort I gamle dage var

Læs mere

Som Søvejsregler beskriver, er det vigtigt at du også tager ansvar for, at din roning om natten overholder søvejsreglerne.

Som Søvejsregler beskriver, er det vigtigt at du også tager ansvar for, at din roning om natten overholder søvejsreglerne. Natroning i kajak Vi har lys for at blive set Lys for at se Lys for at kunne se andre Nattesyn Vind vejr og bølger Navigation om natten Der er to grunde til at ro kajak om natten. Den ene er fordi du skal.

Læs mere