Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: mobil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: 8942 4855 mobil 2639 7839"

Transkript

1 Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn, sukkervand, modermælk, stiksmerter, smertelindring. Ragna Holste, specialeansvarlig sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A8, Århus Universitetshospital, Skejby Kontaktperson e mail: tlf Edel Landkildehus, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A7, Århus Universitetshospital, Skejby. Pia Bonde Nielsen, SD, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A-amb. Århus Universitetshospital, Skejby. Deltaget i en tidligere afgrænset tidsperiode fra : Karen Møller, projektsygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A4, Århus Universitetshospital, Skejby. Kirsten Petersen, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A8, Århus Universitetshospital, Skejby Godkendelse Vejleder: Hanne Aagaard, Adjunkt, ph.d./ Assist. Professor. Børneafdelingen/Department of Pediatrics Aarhus University Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( er) 1

2 Dato Bedømt af Målgruppe Resumé Resumé Baggrund Resumé Formål Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Den kliniske retningslinje henvender sig til sundhedspersonale i obstetriske og pædiatriske hospitalsafdelinger (jordemødre, læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og bioanalytikere) samt i primærsektoren (praktiserende læger og sundhedsplejersker). Her følger et resume af den kliniske retningslinje. Se desuden bilag 1 for resumé. Nyfødte hospitaliserede børn udsættes dagligt for invasive procedurer, der er forbundet med smerte. Undersøgelser viser, at børn har en større følsomhed for smerter end voksne, hvilket især gælder nyfødte og præmature børn (1;15). Der er manglende kendskab til børns smerteopfattelse om, hvordan og hvorfor sukkervand og modermælk virker smertestillende. Der er en manglende kendskab til nye forskningsresultater og dermed en undervurdering af, hvilke følger det har for børn senere i deres opvækst at have været udsat for gentagne smertevoldende procedurer. (4);(11);(13). Målgruppen i denne retningslinje er nyfødte børn, der i denne sammenhæng defineres som værende: Mature/præmature børn, fra fødselstidspunkt til og med 28 dage efter 40 fulde gestationsuger (11). At forebygge og reducere nyfødte børns smerter ved stikprocedurer ved hjælp af sukkervand/modermælk. 2

3 Resumé Anbefalinger Modermælk eller sukkervand bør gives før hver stikprocedure. Modermælk i form af amning er det naturlige førstevalg, men situationen omkring barnet afgør, hvilken metode af følgende der anvendes. Amning som smerteprofylakse kan dog kun anbefales til nyfødte med en gestationsalder på mere end gestationsuger og hvis barnet er villigt til at sutte koncentreret(24)(d)(iv). Barnet bør lægges til mors bryst før stikprocedure og ammes under hele proceduren (21)(A)(1a). Eller Sukkervand bør dryppes på tungespidsen over sec. 2 min. før procedure, hvor barnet sutter SV i sig ved hjælp af narresut (11)(A)(1a). Dosis: Præmature: 0,05 0,25 ml sukkervand 25 % + narresut (afhængig af alder, vægt og modenhed) (11)(A)(1a). Mature: 2 ml sukkervand 25 % + narresut (11) (A)(1a). Resumé Indikatorer Indikatorer (standard angivet i %): 1. Andele af nyfødte børn, der får 25 % sukkervand eller ammes 2 min. før og under stikprocedure (95 %). 2. Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under plejeplan 'smerter' efter hver stikprocedure. 3

4 Plan for auditering: Ad (1): Hver 12. måned laves journalaudit på 40 (10 på hvert afsnit) tilfældigt udvalgte nyfødte børn (jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel)(14). Ad (2): Hver 12. måned foretages kontinuerlig dataindsamling til opgørelse af indikator 2 via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer på 10 tilfældigt udvalgte nyansatte personaler. Resultatet opgøres hver 12. måned med henblik på evaluering og eventuel justering af standard. Den ansvarlige er afsnittets specialeansvarlige. Auditpanelet sammensættes af 2-4 sygeplejersker. Baggrund Indledning: De seneste årtier har der været meget fokus på smertebehandling, herunder også børns opfattelse af smerter og følelsesmæssige reaktioner herpå. Imidlertid antog man helt op i 1970erne, at spædbørn ikke evnede at opleve smerter. Man vidste ikke, at nerveimpulser kunne ledes til hjernebarken på børn under 1 år, således at de kunne opfatte smerte eller ubehag. I slutningen af 1980erne blev der gennem neonatal smerteforskning vist, at børn herunder også præmature børn reagerer med hormonel og metabolisk stressrespons på kirurgi. Sammenlignet med voksne er nyfødte børns mængde af smertereceptorer højere og endorphinsekretionen mindre og viser dermed, at nyfødte og præmature børn har en større følsomhed for smerter end voksne (1-3). Nyfødte børn, der påføres og oplever smerte er ligeledes helt afhængige af omgivelsernes observationer, vurderinger og pleje/behandling (1-5). Nyfødte børn udviser svagere adfærdsmæssige reaktioner på stimuli og derfor bliver deres smerter ofte bagatelliseret eller mistolket samt deres behov for smertelindring negligeret (6-9). Smertevurdering af nyfødte bør være multidimensionelt (6-10). I relation til kortvarig invasiv smerte er det relevant at observere barnets 4

5 adfærd og fysiologiske reaktion. Til dette har man udarbejdet redskaber i form af smertescoringsskemaer/-skalaer eksempelvis PIPP, NFCS, DAN og NIPS som kan bruges til smertevurdering af præmature og fuldbårne børn (6-12). Problemstilling Smertevurdering samt -behandling udføres og administreres individuelt og forskelligt i sundhedssektoren og er utilstrækkelig (13). Sundhedspersonalet har forskelligt kendskab til brugen af smertelindrende midler, hvordan og hvornår det skal gives til barnet (13). Konsekvenser: Det er verificeret i litteraturen, at nyfødte børn der udsættes for gentagne stikprocedurer senere i livet er disponeret for senfølger i varierende grad (1,4-5). Hospitaliserede nyfødte børn udsættes ofte for gentagne stikprocedurer. Begrundelsen for at smertelindre nyfødte børn før en smertefuld stikprocedure fordrer nogle etiske overvejelser, fordi nyfødte børn er sårbare og ganske overladt til sundhedspersonalets overvejelser, beslutninger og handlinger. Børnene har af udviklingsmæssige årsager intet verbalt sprog og kan kun vise deres smerte gennem fysiologiske og adfærdsmæssige forandringer. Ved at undlade at give smerteprofylakse/smertelindring ved smertefulde procedurer, er der en risiko for at det nyfødte barn bliver hæmodynamisk ustabilt med faldende iltsaturation og forhøjet intrakranielt tryk. Desuden er det påvist at ganske korte smerteoplevelser kan give langvarige skader (11). Forekomst Den årlige fødselsrate i Danmark er ca børn (Fødselsregistret, hvoraf det skønnes, at ca. 10 % af alle nyfødte indlægges efterfølgende i kortere eller længere tid på en 5

6 neonatal- eller pædiatrisk afdeling. Alle nyfødte børn får mellem timer efter fødslen taget en hælprøve mhp at screene for medfødte metaboliske sygdomme ( Syge nyfødte børn oplever til gengæld i varierende grad (i perioder op til flere gange dagligt) at blive påført invasive stikprocedurer som en del af monitorering og behandling af deres tilstand/sygdom. Den Danske Kvalitetsmodel påpeger, at der inden for neonatalogien og pædiatrien udarbejdes en struktureret og evidensbaseret vejledning vedr. 'smertevurdering og -behandling' (14), og dermed en ensartet smerteprofylakse/ smertelindring for alle nyfødte børn. Man har i årtier anvendt sukkervand/modermælk som trøst og smertelindring i forbindelse med ubehagelige interventioner på nyfødte børn, dog er den konkrete virkningsmekanisme for disse endnu ikke afklaret. Vi vil undersøge om der er evidens for at anvende sukkervand/modermælk som smertelindring/ profylakse i forbindelse med den akutte stiksmerte. Svøbning og vugning anser vi som implicit i omsorgen for barnet og vil ikke blive belyst særskilt i denne retningslinje. Sukkervands virkningsmekanisme Den konkrete virkningsmekanisme af sukkervand som smerteprofylakse og smertelindring hos nyfødte er ikke fuldt afdækket, dog er det en almindelig antagelse, at den søde smag aktiverer det endogene opioide system via receptorer på tungen (11-23). Virkningsmekanisme med modermælk Modermælks smertelindrende virkningsmekanisme er endnu ikke afklaret. Man arbejder med hypoteser om, at forskellige komponenter i modermælken, såsom lactose, melatonin samt at nærvær af en omsorgsperson (mor) har smertelindrende effekt(11). 6

7 Patientgruppe Patientgruppen i denne retningslinje er nyfødte børn. og defineres i denne sammenhæng som værende: 'Mature eller præmature børn, fra fødselstidspunkt til og med 28 dage efter 40 fulde gestationsuger' (11). Dog skal tilføjes, at evnen til at koordinere suttesynke bevægelser først er fuldt udviklet hos det for tidlige fødte børn efter gestationsuge (24). Definitioner Stikprocedurer identificeres som hælpunkturer, venepunkturer, og injektioner, og er henhørende til mindre invasive procedurer. Smerte International Association for the Study of Pain (IASP) har formuleret en overordnet definition på smerte: 'An unplesaseant sensory and emotional experience associated with actual or potential tissue damage, or described in terms of such damage'. Smerte er et subjektivt symptom, men er svær at definere, da smerteoplevelsen er forskellig fra individ til individ. Smerteklassifikationen inddeles i akutte, kroniske og maligne smerter. I denne sammenhæng fokuseres på forebyggelse og lindring af akutte stiksmerter hos børn (6,11). Den akutte smerte er sammensat af selve vævsskaden, angsten og smerteoplevelsen, dvs. smerten er sammensat af stimulation af smertereceptorer, smerteoplevelsen og smerteadfærden/reaktionen (16). Modermælk Modermælk er i denne retningslinje defineret som amning. Modermælk består af 7 % kulhydrat, hvoraf 80-90% 7

8 overvejende er laktose. Laktoseindholdet i moden mælk er ret konstant ca. 70 g/l i hele laktationsperioden (17). Sukkertyper Sukker er en kemisk forbindelse bestående af kulstof, ilt og brint. Sukker findes i forskellige former og inddeles efter deres molekylestørrelse i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. I daglig tale omtales de: Bordsukker = melis = sukrose = disakkarid. Mælkesukker = laktose = disaccharid og findes i mælk (18). Sukkervand Sukkervand 25 % = 25g melis opløst i 100 ml kogende vand. Bordsukker, melis eller blot sukker findes let tilgængeligt, derfor foretrækker man det til fremstilling af sukkervand som smertelindring. Barneperspektivet Det er ikke muligt at finde studier omhandlende nyfødte børns oplevelser af den smerteprofylakse og smertelindring der tilbydes i Sundhedsvæsenet. Børnene er ganske afhængige af sundhedspersonalets viden og anvendelse af samme i relation til forebyggelse eller lindring af oplevelse af smerte. Forældreperspektivet Undladelse af smerteprofylakse/smertelindring hos nyfødte børn der udsættes for stikprocedurer opleves af forældrene som en konsekvens af manglende viden hos sundhedspersonalet samt manglende forståelse og respekt for det nyfødte barns integritet(13). Formål At forebygge og reducere nyfødte børns smerter ved stikprocedurer ved hjælp af sukkervand/modermælk. 8

9 Metode Fokuserede spørgsmål Er der evidens for, at sukkervand eller modermælk sammenlignet med ingen smertelindrende interventioner, reducerer smerteintensiteten hos nyfødte børn ved smertegivende stikprocedurer? Er der evidens for på hvilket tidspunkt og i hvilken dosis og styrke sukkervand og modermælk bør tilbydes som smertelindrende intervention til børn i forbindelse med stikprocedurer? Søgehistorie: Der er blevet foretaget systematisk søgning i følgende databaser: Cochrane Library, PubMed, SveMed, TRIP, EMBASE, SCOPUS og CINAHL afsluttet i november Desuden er der anvendt søgning i referencelister og associeret søgning. De anvendte Mesh- søgeord: Infant premature, infant newborn, sucrose, glucose, pain, breast feeding og fritekst søgeordene: Venipuncture, pain decrease, pain relief og heel prick, kombineres i søgningen med AND og OR. Afgrænsning: Skandinaviske og engelsksprogede artikler publiceret efter Søgningen resulterede i alt 483 hits. Ekskluderede studier: 328 studier blev frasorteret pga. dubletter uden for emne, dubletter inden for emne samt artikler uden for emne 130 studier blev ekskluderet pga ufuldstændige studiedesigns og studier der var relateret til andre diagnoser/tilstande fx: Circumcisio, cancer, retinopati; behandling af postoperative og kroniske smerter, fx opoider; sammenligning med andre smertelindrende 9

10 behandlinger, fx lidocain og prilocaincreme. Inkluderede studier: Relaterede sig til nyfødte børn, hvor sukkervand eller modermælk vurderedes som smerteprofylakse/- lindring i forbindelse med stikprocedurer. Retningslinjen er blevet bygget op på baggrund af litteratur med højeste evidensniveau dvs. systematiske reviews, metaanalyser og randomiserede kontrollerede studier. Vurderingen af litteraturen blev gennemført ud fra tabel angivet med evidensniveauer med udvalgte Publikationstyper (19). De resterende 33 abstracts blev delt mellem gruppens medlemmer. Vurderingerne blev diskuteret af hele gruppen. De udvalgte artikler blev læst og vurderet ud fra SfR tjeklister af alle gruppens medlemmer. Den anvendte litteratur blev vurderet efter Evidensgraduerings tabel med evidensniveau. Formulering af anbefalinger og udvælgelse af indikatorer og standarder blev opnået ved konsensus i gruppen på baggrund af litteraturen. Litteraturgennem gang I alt 4 studier vurderedes egnet til retningslinjen, og danner grundlag for anbefalingen. De resterende artikler blev forkastet grundet metodiske svagheder. Er der evidens for, at sukkervand eller modermælk sammenlignet med ingen smertelindrende interventioner, reducerer smerteintensiteten hos nyfødte børn ved smertegivende stikprocedurer? Sukkervand som smertelindrende intervention: I 2009 finder Stevens et al, at profylaktisk anvendelse af sukkervand i forbindelse med venepunktur og hælstik generelt påvirker barnet således, at fysiologiske reaktioner som stigende hjerteaktion reduceres, og adfærdsmæssige reaktioner som 10

11 omfanget og varigheden af gråd samt grimaseren reduceres (20)(Ia). Stevens et al 2010 bygger på 44 studier med forskellige designs. 34 af disse studier matcher aktuelle retningslinjes inklusions- og eksklusionskriterier(11)(ia). Trods anvendelse af forskellig dosis, styrke og mængde af sukkervand vurderer vi i arbejdsgruppen, at sukkervand er en effektiv non-pharmakologiske måde at forebygge og lindre nyfødte børns smerteoplevelse på ved stikprocedurer. Det skal dog understreges, at anvendelse af sukkervand som profylakse og lindring af smerteoplevelsen ikke bringer barnet i en smertefri situation. Stevens et al (2010) finder at ved indgift af sukkervand versus placebo ved hælstik, venepunktur og subcutane injektioner, reducerer sukkervand signifikant varigheden af barnets gennemsnitlige grådperiode med 39 sekunder. Vurderes barnets smertescore med PIPP er smertescoren gennemsnitlig 1,6 gange lavere efter 30 sekunder - og 0,6 gange lavere efter 60 sekunder når barnet får tilbudt sukkervand (11)(Ia). Modermælk som smertelindrende intervention: Tilgængelige studier viser, at modermælk (amning) er effektiv og er en risikofri måde at anvende som smerteprofylakse/-lindring. Cochrane systematiske review (2009) inkluderer 11 studier (21)(Ia). 6 af disse omhandler amning og modermælk givet med sprøjte - sammenholdt med hvor barnet enten svøbes eller gives vand eller tilbydes andre sukkerholdige opløsninger. I de øvrige 5 studier sammenlignes effekten af amning og forskellige sukkervandsopløsninger i relation til smerteprofylakse og - lindring. Dette systematiske review har to formål. For det første at evaluere den smertereducerende effekt af amning sammenlignet med udmalket modermælk ved smertefulde procedurer. For det andet at udføre subgruppe 11

12 analyser af smertefulde procedurer i relation til barnets alder, type af intervention, type af procedure og mængden af den indgivne modermælk. I 10 af studierne er inkluderet mature børn, I et enkelt studie er der inkluderet 120 børn, hvoraf 54 er præmature (30-37 GA)(21)(Ia). Kun ganske få studier sammenligner effekten af amning, udmalket modermælk og sukkervand. I Cochrane review (21)(Ia) viser Carbajal, at amning effektivt reducerer smerter i forbindelse med venepunktur, og er mindst lige så effektfuld som kombinationen af sukkervand og sut. I studiet indgår 179 mature børn, der ammes under hele stikproceduren og sammenlignes med børn, der: Enten holdes i favn, eller gives sukkervand eller gives vand (placebo) (21)(Ia). I Stevens et al s Review sammenligner Codipietro (2008) effekten af amning og sukkervand, hvor der gives 1 ml 20 % sukkervand relation til smerte ved hælstik. Studiet konkluderer, at amning er mere effektfuld end sukkervand. Endvidere sammenligner Mathai et al (2006) effekten af indgift af 2ml 20 % sukkervand med indgift af modermælk. Der påvises ingen signifikant forskel på den smertelindrende effekt (11)(Ia). Er der evidens for på hvilket tidspunkt og i hvilken dosis og styrke sukkervand og modermælk bør tilbydes som smertelindrende intervention til børn i forbindelse med stikprocedurer? Litteraturgennemgangen viser, at sukkervand er effektiv og en sikker måde at anvende som smerteprofylakse og lindring til nyfødte børn. Der er en række af artikler omhandlende dette emne, men en klar identificering og dermed evidens for en eksakt styrke af sukkervand, der kan anbefales, er stadig uklar. Anbefalingen af koncentration af sukkervand i studierne spænder fra % og ligeledes er 12

13 anbefalingen af den anvendte volumen tvetydig, idet den veksler mellem 1-2 ml for mature børn og 0,05-0,25 ml for præmature børn (11)(Ia). Ligeledes er der forskel på den måde, man i studierne beregner dosis, idet 2 studier doserer sukkervand efter barnets vægt. I begge disse studier opereres med 25 % sukkervand (11)(Ia). Stevens et al (2010) finder ialt 26 studier signifikant smerteprofylaktisk og smertelindrende effekt ved anvendelse af 24 eller 25 % sukkervand (11)(Ia). Et nyt RCT studie finder ligeledes signifikant smertelindrende effekt ved anvendelse af 25 % sukkervand før venepunktur (23)(Ia). I disse 27 studier anvendes forskellig mængde sukkervand og de smertevoldende procedurer er forskellige, men den overvejende del er stikprocedurer. Stevens et al konkluderer en anbefaling af anvendelse af sukkervand i koncentrationen % (11)(Ia). På baggrund af overvægten af studier der omhandler 24 eller 25 %, vælger vi i denne kliniske retningslinje at anbefale 25 % sukkervand som smerteprofylakse og smertelindring før stikprocedurer hos nyfødte børn, indtil yderligere forskning finder eksakt anbefaling af sukkervandskoncentration og volumen. Begrundelsen er et hensyn til den praktiske fremstilling af sukkervand. Synergieffekt af sukkervand og narresut I Stevens et al's Review fremgår det, at børn der tilbydes narresut/narresut dyppet i sukkeropløsning opnår en synergieffekt (11)(Ia). I Danmark opereres efter anbefalinger fra 'Det Børnevenlige Initiativ', hvor der bl.a. frarådes brug af narresut før amningen er veletableret. Begrundelsen er, at børn som bruger sut, bliver tilbudt brystet for sjældent og for kort tid ad gangen 13

14 til at stimulere mælkeproduktionen tilstrækkeligt. Enten fordi der er længere pauser imellem barnet beder om brystet, eller fordi moderen ikke lægger det ofte nok til og begrænser varigheden af amningen (17)(IV). Overstående medfører derfor, at vi kun kan anbefale anvendelse af sut, når amning er veletableret Evnen til at koordinere sutte-synke bevægelser er først fuldt udviklet hos det for tidlige fødte børn efter gestationsuge (24)(IV). Anvendelsen af sukkervand Sukkervand dryppes langsomt på spidsen af tungen. over sekunder (11)(Ia). Den optimale virkning af sukkervand er efter 2, min efter indgift og virker op til 4 minutter (11)(Ia). Bivirkninger ved brugen af modermælk I et enkelt studie - inkluderet i Shah review (2009) har Carbajal et al (2003) undersøgt på 179 mature børn om amning som smerteprofylakse/-lindring kan have en negativ effekt på det videre ammeforløb. Studiet konkluderer, at amning ikke har en negativ effekt på det videre ammeforløb (21)(Ia). Bivirkninger ved anvendelse af sukkervand Der er i litteraturen beskrevet få og hurtigt eliminerede bivirkninger, som ikke krævede nogen form for intervention. I et studie bliver det desuden påvist, at sukkervand kan gives som profylakse/smertelindrende til nyfødte børn uafhængigt af om mødrene har diabetes. I et andet studie påvises det, at der er en sammenhæng mellem indgift af sukkervand og udvikling af nekrotiserende enterocolitis (specielt præmature). Denne sammenhæng har ikke senere kunnet påvises (11)(Ia). 14

15 Økonomiske aspekter Der er tale om kostprisen på anvendelse af sukkervand, der er billig og nem at producere lokalt, hvilket er det samme som gør sig gældende for modermælk. Der er økonomiske og menneskelige aspekter ved anvendelsen af smerteprofylakse og smertelindring ved stiksmerter. Senfølger i form af hæmmet social tilpasning, hæmmet følelsesmæssig udvikling og uhensigtsmæssig adfærd senere i barndommen er nogle af de beskrevne konsekvenser. Disse dysfunktionelle tilstande kan blive en udfordring for de offentlige ressourcer og kan medføre store menneskelige omkostninger for det enkelte barn og dets familie. Det konkluderes derfor, at sukkervand virker smerteprofylaktisk og smertelindrende ved stikprocedurer hos nyfødte (11)(Ia). Amning virker smerteprofylaktisk og smertelindrende ved stikprocedurer hos nyfødte (21)(Ia). Anbefalinger Modermælk eller sukkervand bør gives før hver stikprocedure. Modermælk i form af amning er det naturlige førstevalg, men situationen omkring barnet afgør, hvilken metode af følgende der anvendes. Amning som smerteprofylakse kan dog kun anbefales til nyfødte med en gestationsalder på mere end gestationsuger og hvis barnet er villigt til at sutte koncentreret (24)(D)(IV). Barnet bør lægges til mors bryst før stikprocedure og ammes under hele proceduren (21)(A)(1a). Eller 15

16 Sukkervand bør dryppes på tungespidsen over sec. 2 min. før procedure, hvor barnet sutter SV i sig ved hjælp af narresut (11)(A)(1a). Dosis: Præmature: 0,05 0,25 ml sukkervand 25 % + narresut (afhængig af alder, vægt og modenhed) (11)(A)(1a). Mature: 2 ml sukkervand 25 % + narresut (11) (A)(1a). Opbevaring af sukkervand Opbevares i køleskab. Holdbarhed 24 timer. Monitorering Indikatorer (standard angivet i %): 1: Andele af nyfødte børn, der får 25 % sukkervand eller ammes 2 min. før og under stikprocedure (95 %). 2: Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under plejeplan 'smerter' efter hver stikprocedure. Plan for auditering: Ad (1): Hver 12. måned laves journalaudit på 40 (10 på hvert afsnit) tilfældigt udvalgte nyfødte børn (jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel)(14). Ad (2): Hver 12. måned foretages kontinuerlig dataindsamling til opgørelse af indikator 2 via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer på 10 tilfældigt udvalgte nyansatte personaler. Resultatet opgøres hver 12. måned med henblik på 16

17 evaluering og eventuel justering af standard. Den ansvarlige er afsnittets specialeansvarlige. Auditpanelet sammensættes af 2-4 sygeplejersker. Referencer (1) Rønneberg M, Tjølsen A. Smerter hos nyfødte. Tidsskr Nor Lægeforen 1998; 118: (2) Lindh V. Smärtbehandling. In: Wallin L, editor. Omvårdnad av det nyfödda barnet. Lund: Studenterlitteratur, 2001: (3) Efe E, Savaser S. The effect of two different methods used during peripheral venous blood collection on pain reduction in neonates. Experimental and Clinical Studies 2007; 19(2): (4) Gradin M, Finnström O, Schöllin J. Feeding and oral glucose - addetiv effects on pain reduction in newborns. Early Human Development 2004; 77(1-2): (5) Leef K. Evidence-based review of Oral Sucrose Administration to Decrease the Pain Respons in Newborn Infants. Neonatal Network 2006; 25(4): (6) Gibbens S, Stevens B, Hodnett E, Pinelli J, Ohlsson A. Efficacy and safety of sucrose for procedural pain releif in preterm and term neonates. Nursing Research 2002; 51: (7) Carter B. Observing neonates: 'real world' difficulties and dimemas. Journal of Neonatal Nursing 1995; 1: (8) Nielsen J. Smerter hos børn. In: Fasting U, Lunddorf L, editors. Smerter og smertebehandling i klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard, 2001: (9) Pasero C. Pain assessment in infants ang young children: Premature Infant Pain Profile. Am J Nurs 2002; 102:

18 (10) Ballantyne M, Stevens B, McAllister M, Dionne K, Jack A. Validation of the Premature Infant Pain Profile in the Clinical setting. The Clinical Journal of Pain 1999; 15(4): (11) Stevens B, Yamada J, Ohlsson A. Sucrose for analgesia in newborn infants undergoing painful procedures. Cochrane Database Syst Review 2010; 1. (12) Carbajal R, Veerapen S, Coudere S, Jugie M, Ville Y. Analgesic effect of breastfeeding in term neonates: randomised controlled trial. BMJ 2003; 326:1-5. (13) Salanterä S. Finnish nusrses' attitudes to pain in children. Journal of Advanced Nursing 1999; 29: (14) DDCM. Den Danske Kvalitetsmodel: Sygehusene Ref Type: Report (15) Hertel S. Forebyggelse og behandling af smerter hos nyfødte børn. Ugeskrift for læger 2002; 48: (16) Anand K, Hickey P. Pain and its effects in human neonate and fetus. The New England Journal of Medicine 1987; 317: (17) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen Amning en håndbog til sundhedspersonale. Second Kbh. Ref Type: Pamphlet (18) Falkenberg H, Gasbjerg P, Nielsen L. Fysiologi - fra molekyle til individ. 1. udgave ed. Systime, (19) Madsen J, Andersen I. At skelne skidt fra kanel - kritisk udvælgelse og læsning af evidens. In: Andersen I, Matzen P, editors. Evidensbaseret medicin. Kbh: Gads Forlag, 2007: (20) Stevens B, Yamada J, Ohlsson A. Sucrose for analgesia in newborn infants undergoing painful 18

19 procedures. Cochrane Database Syst Review 2009;(4):1-62. (21) Shah P, Aliwales L, Shah V. Breastfeeding or breastmilk for procedural pain in neonates. Cochrane Database Syst Review 2009;(1):1-43. (22) Carbajal R, Chauvet X, Coudere S, Oliver-Martin M. Randomised trail of analgesic effects of sucrose, glucose and pacifers in term of neonates. BMJ 1999; 319: (23) Mei-Fang L, Kuan-Chia L, Yi-Hung C & Tzu-Ying L. Using non-nutritive sucking and oral glucose solution with neonates to relieve pain: a randomised controlled trial. Journal of Clinical Nursing 2010; 19: (24) Bauer MA, Prade LS, Keske-Soares M, Haëffner LSB, Weinmann ARM. The oral motor capacity and feedin performance of preterm newborns at the time of transition to oral feeding. Brazilian Journal of Medical and Biological Research 2008; 41: Bilag Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Resumé Bilag 2: Evidenstabel Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. 19

20 SKABELON TIL RESUME Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Bilag 1 Arbejdsgruppe Århus Universitetshospital, Skejby. Edel Landkildehus, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A7, Pia Bonde, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A-amb, Århus Universitetshospital, Skejby. Ragna Holste, specialeansvarlig sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A8, Århus Universitetshospital, Skejby Kontantperson tlf: Godkendt af Baggrund Formål Anbefalinger Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Nyfødte hospitaliserede børn udsættes dagligt for invasive procedurer, der er forbundet med smerte. Undersøgelser viser, at børn har en større følsomhed for smerter end voksne, hvilket især gælder nyfødte og præmature børn (1, 15). Der er manglende kendskab til børns smerteopfattelse om, hvordan og hvorfor sukkervand og modermælk virker smertestillende. Der er en manglende kendskab til nye forskningsresultater og dermed en undervurdering af, hvilke følger det har for børn senere i deres opvækst at have været udsat for gentagne smertevoldende procedurer. (4)(11)(13). Målgruppen i denne retningslinje er nyfødte børn, der i denne sammenhæng defineres som værende: Mature/præmature børn, fra fødselstidspunkt til og med 28 dage efter 40 fulde gestationsuger (11). At forebygge og reducere nyfødte børns smerteoplevelse ved stikprocedurer Modermælk eller sukkervand bør gives før hver stikprocedure. Modermælk i form af amning er det naturlige førstevalg, men situationen omkring barnet afgør, hvilken metode af følgende der anvendes. 20

21 Amning som smerteprofylakse kan dog kun anbefales til nyfødte med en gestationsalder på mere end gestationsuger og hvis barnet er villigt til at sutte koncentreret (24)(D)(IV). Barnet bør lægges til mors bryst før stikprocedure og ammes under hele proceduren (21)(A). Eller Sukkervand bør dryppes på tungespidsen over sec. 2 min. før procedure, hvor barnet sutter SV i sig ved hjælp af narresut (11)(A). Dosis: Præmature: 0,05 0,25 ml sukkervand 25 % + narresut (afhængig af alder, vægt og modenhed) (11)(A). Mature: 2 ml sukkervand 25 % + narresut (11)(A); Sukkervand opbevares i køleskab. Holdbarhed 24 timer. Monitorering Indikatorer (standard angivet i %): 1. Andele af nyfødte børn, der får 25 % sukkervand eller ammes 2 min. før stikprocedurer fra fødslen til udskrivelse (95%). 2. Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter hos nyfødte børn (98 %). Dokumentation: Sker i sygeplejejournalen under plejeplan 'smerter' efter hver stikprocedure. Plan for auditering: Ad (1): Hver 12. måned laves journalaudit på 40 (10 på hvert afsnit) tilfældigt udvalgte nyfødte børn (jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel)(14). Ad (2): Hver 12. måned foretages kontinuerlig dataindsamling 21

22 til opgørelse af indikator 2 via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer på 10 tilfældigt udvalgte nyansatte personaler. Resultatet opgøres hver 12. måned med henblik på evaluering og eventuel justering af standard. Den ansvarlige er afsnittets specialeansvarlige. Auditpanelet sammensættes af 2-4 sygeplejersker. Referencer (11) Stevens B, Yamada J, Ohlsson A. Sucrose for analgesia in newborn infants undergoing painful procedures. Cochrane Database Syst Review 2010; 1. (21) Shah P, Aliwales L, Shah V. Breastfeeding or breastmilk for procedural pain in neonates. Cochrane Database Syst Review 2009; (1):1-43. (23) Mei-Fang L, Kuan-Chia L, Yi-Hung C & Tzu-Ying L. Using nonnutritive sucking and oral glucose solution with neonates to relieve pain: a randomised controlled trial. Journal of Clinical Nursing 2010; 19: (24) Bauer MA, Prade LS, Keske-Soares M, Haëffner LSB, Weinmann ARM. The oral motor capacity and feedin performance of preterm newborns at the time of transition to oral feeding. Brazilian Journal of Medical and Biological Research 2008; 41: Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje 22

23 Evidenstabel på anbefalinger af sukkervand/brystmælk Bilag 2 Forfatter År Stevens B, Yamada J, Ohlsson A. Studietype Studiets kvalitet 2010 Cochrane Database Syst. Review Befolkningstype studies were included enrolling infants Intervention Resultater (outcome) To determine the efficacy, effect of dose and safety of oral sucrose for relieving procedural pain in neonates Sucrose is safe and effective for reducing procedural pain from single events. An optimal dose could not be identified because of inconsistency in effective sucrose dosage among studies. Kommentarer I alt 26 studier finder signifikant smertelindrende effekt ved anvendelse af 24% eller 25% sukkervand. Reviewet konkluderer anvendelse af sukkervand i koncentrationen %. Ud fra ovenstående vælger vi at anbefale 25% sukkervand som smerteprofylakse i denne kliniske retningslinje Shah P, Aliwalas L, Shah V Cochrane Database Syst. Review studies were included. 5 studies evaluated breastfeeding. 6 studies evaluated supplemental breastmilk To evaluate the effect of breastfeeding or supplemental breastmilk on procedural pain in neonates Breastfeeding or breastmilk should be used to alleviate procedural pain in neonates undergoing single painful procedures compared to placebo, positioning or no intervention Kun få studier sammenligner effekten af amning, udmalket modermælk og sukkervand Mei-Fang L, Kuan- Chia L, Yi- HungCTzu- Ying L RCT study neonates underwent venipuncture ( screeningtest) assigned into 3 groups. To compare the efficacies of non-nutritive sucking and glucose as painrelief interventions for neonates undergoing a venipuncture The nonnutritive sucking and glucose solution groups had significantly lower pain scores than the control Studiet viser at anvendelse af narresut eller sukkervand (2ml 25 %) i forbindelse med stikprocedurer giver en effektiv smertelindring dog ikke smertefrihed. Andre studier viser, at 23

24 Bauer MA, Prade LS, Keske- Soares M, Haëffner LSB, Weinmann ARM Observational and prospective study + 43 preterm newborns (gestational age of weeks) admitted to Neonatal Intensiv Care Unit. procedure To determine the oral motor capacity and the feeding performance of preterm newborn infants when they were permitted to start oral feeding group during venipuncture and recovery phases. 33 % of the newborns presented weak sucking, 23 % slow rhythm, 30 % absence of at least one adaptive oral reflex and 14 % with no coordination between sucking, swallowing and respiration. der ved samtidig anvendelse af sukkervand og narresut opnås en synergieffekt På baggrund af dette studie kan der i retningslinjen ikke anbefales anvendelse af modermælk i forbindelse med stikprocedurer, før det nyfødte barn har en gestationsalder på mere end uger og kan sutte koncentreret 24

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 22.06.11 Revisions dato:

Læs mere

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe

Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og brystmælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,

Læs mere

Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet

Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet Skejby Sygehus, Børneafdeling B A Ragna Holste Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter.

Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn, børn, stiksmerter,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns J Brok, G Greisen, T Jacobsen, LL Gluud, and C Gluud Cochrane Hepato-Biliary Group, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Cochrane Library Vejledning

Cochrane Library Vejledning Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 20.3.12 Revisions dato: 20.9.14

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet.

Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken. Mette Andersen, oversygeplejerske, MEVO, Neonatalklinikken Rigshospitalet. Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Arbejdsgruppe Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 13 Titel Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Procesbeskrivelse Sted Københavns Universitetshospital Rigshospitalet, Neonatalklinikken Arbejdsgruppe Mette Andersen, oversygeplejerske,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

VAS SÅ! Har du scoret i dag?

VAS SÅ! Har du scoret i dag? VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn

Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Titel Søgeord Arbejds-gruppe Klinisk retningslinje for smertevurdering af neonatale børn Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Andre søgeord: Smertescoring, neonatale børn, præmature børn, mature børn,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere