Stabilitet Høj ydelse Billigt foder Dygtige ansatte 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stabilitet Høj ydelse Billigt foder Dygtige ansatte 5"

Transkript

1 Stabilitet Høj ydelse Billigt foder Dygtige ansatte 5 landmænd med højeste restbeløb i august Restbeløb: Restbeløb pr. ko er altid vigtigt. På trods af, at det er et øjebliksbillede, vil det indenfor besætningen være interessant at følge over tid og på forskellige fodringsstrategier og diskutere om hvilke parametre, der skal sættes ind på for at forbedre det økonomiske resultat, køerne kommer med, når foderet er betalt. Mælkeproducenten spørger altid - er det så et godt restbeløb? Derfor er databasen oprettet. Derved får man yderligere en dimension at diskutere ud fra. På de følgende sider kan du læse om fem forskellige landmænds forskellige måder til at opnå et restbeløb på 70 kroner pr. ko pr. dag ud fra EFK en i august måned. De fem landmænd har opnået de højeste restbeløb i august måned. Forudsætningen er således sammenlignelig mælkepris og sammenlignelige priser på grovfoder hver måned. De fem landmænd er blandt andet forskellige med fodringsstrategi, malkesystem og race. / Aage Harrild Nielsen, Heden & Fjorden. Læs mere på side

2 Nørremark I/S Mælkeproduktion Esper Agger Mælkeproduktion Stougård I/S Mælkeproduktion Parameter Enhed Malkende Mælk mejeri liter/dag Mælk hjemmeforbrug liter/dag 450 Fedtprocent 3,92 Proteinprocent 3,33 Mælkepris kr. pr. Kg 3,39 Antal malkende køer 343 Parameter Enhed Malkende Mælk mejeri liter/dag Mælk hjemmeforbrug liter/dag 360 Fedtprocent 3,69 Proteinprocent 3,31 Mælkepris kr. pr. Kg 2,75 Antal malkende køer 270 Parameter Mælk mejeri Mælk hjemmeforbrug Fedtprocent Proteinprocent Mælkepris Antal malkende køer Fodermiddel Enhed Tildelt dyr/dag Havre Kg TS (kg) 2,1 Afgræsning Kg TS (kg) 5,0 Helsæd Kg TS (kg) 1,3 Første slæt 2014 Kg TS (kg) 6,2 Fjerde slæt 2013 Kg TS (kg) 3,4 Vand Kg 2,6 Komix Kg TS (kg) 0,24 Naturko Plus Majs Kg TS (kg) 3,3 Naturko Kg TS (kg) 2,0 Total Kg TS (kg) 23,5 Rationsparametre Enhed Tildelt Foderoptagelse kg TS/dag 23,5 Grovfoder kg TS/dag 15,9 Kraftfoder kg TS/dag 7,6 Energioptagelse MJ/dag 150 Energibalance pct. 102,4 PBV gram/kg TS 21 Fedtsyrer gram/kg TS 29 NDF gram/kg TS 333 Vombelastning Ingen enhed 0,36 Stivelse gram/kg TS 151 Tyggetid min./kg TS 36 Fylde i alt FV 8,8 Nøgletal Energiudnyttelse pct. 97,6 EKM produceret pr. ko kg/dag 32,8 Mælkeindtægt pr. kg EKM kr./kg EKM 3,44 Foderomkostning pr. EKM kr./kg EKM 1,28 Mælk minus foder pr. ko kr./dag 71,09 EKM pr. kg tørstof kg/kg TS 1,40 Fodermiddel Enhed Tildelt dyr/dag Sodarug Kg TS (kg) 2,6 Sojaskrå Kg TS (kg) 1,1 Grønkorn Kg TS (kg) 1,3 Majs 2013 Kg TS (kg) 7,9 Urea Kg TS (kg) 0,1 Vand Kg 1,1 Hvedehalm Kg TS (kg) 0,5 Andet slæt 2013 Kg TS (kg) 1,6 Fjerde slæt 2013 Kg TS (kg) 1,1 Første slæt 2013 Kg TS (kg) 2,2 Kvæg SL Kg TS (kg) 3,8 Komix Kg TS (kg) 0,3 Danrapskager Kg TS (kg) 1,8 Lipitec Bovi, mættet fedt Kg TS (kg) 0,2 Total Kg TS (kg) 24,7 Rationsparametre Enhed Tildelt Foderoptagelse kg TS/dag 24,7 Grovfoder kg TS/dag 14,7 Kraftfoder kg TS/dag 10,0 Energioptagelse MJ/dag 160 Energibalance pct. 99,0 PBV gram/kg TS 20 Fedtsyrer gram/kg TS 33 NDF gram/kg TS 323 Vombelastning Ingen enhed 0,47 Stivelse gram/kg TS 197 Tyggetid min./kg TS 33 Fylde i alt FV 8,9 Nøgletal Energiudnyttelse pct. 101,1 EKM produceret pr. ko kg/dag 37,4 Mælkeindtægt pr. kg EKM kr./kg EKM 2,87 Foderomkostning pr. EKM kr./kg EKM 0,98 Mælk minus foder pr. ko kr./dag 70,55 EKM pr. kg tørstof kg/kg TS 1,52 Fodermiddel Hvede Sojaskrå Rapskage 10 pct. fedt Majs 2013 Vand Hvedehalm Andet slæt 2013 HP-Pulp ensilage Vitfoss-løs Vitfoss urea EW A-6 Total Rationsparametre Foderoptagelse Grovfoder Kraftfoder Energioptagelse Energibalance PBV Fedtsyrer NDF Vombelastning Stivelse Tyggetid Fylde i alt Nøgletal Energiudnyttelse EKM produceret pr. ko Mælkeindtægt pr. kg EKM Foderomkostning pr. EKM Mælk minus foder pr. ko EKM pr. kg tørstof 12

3 Michael Bak Hansen Mælkeproduktion Flemming Pedersen Mælkeproduktion Enhed Malkende liter/dag liter/dag 130 3,50 3,35 kr. pr. Kg 2, Parameter Enhed Malkende Mælk mejeri liter/dag Mælk hjemmeforbrug liter/dag 200 Fedtprocent 5,59 Proteinprocent 4,03 Mælkepris kr. pr. Kg 3,76 Antal malkende køer 323 Parameter Enhed Malkende Mælk mejeri liter/dag Mælk hjemmeforbrug liter/dag 160 Fedtprocent 4,33 Proteinprocent 3,52 Mælkepris kr. pr. Kg 3,07 Antal malkende køer 240 Enhed Tildelt dyr/dag Kg TS (kg) 1,8 Kg TS (kg) 1,4 Kg TS (kg) 2,9 Kg TS (kg) 7,7 Kg 3,7 Kg TS (kg) 0,3 Kg TS (kg) 4,6 Kg TS (kg) 2,1 Kg TS (kg) 0,27 Kg TS (kg) 0,08 Kg TS (kg) 2,9 Kg TS (kg) 24,1 Enhed Tildelt kg TS/dag 24,1 kg TS/dag 14,7 kg TS/dag 9,4 MJ/dag 161 pct. 100,6 gram/kg TS 17 gram/kg TS 30 gram/kg TS 292 Ingen enhed 0,45 gram/kg TS 203 min./kg TS 29 FV 8,7 pct. 99,5 kg/dag 37,2 kr./kg EKM 2,82 kr./kg EKM 0,93 kr./dag 70,40 kg/kg TS 1,54 Fodermiddel Enhed Tildelt dyr/dag Majsgluten 60 pct. Kg TS (kg) 0,1 Rug, NaOH ludet, 80 % TS Kg TS (kg) 3,2 HP-Pulp, ensilage Kg TS (kg) 1,4 Majs 2013 Kg TS (kg) 3,1 Fodersalt Kg TS (kg) 0,04 Vand Kg 3,1 A-blanding Kg TS (kg) 2,9 2., 4. og 5. slæt 2013 Kg TS (kg) 5,6 *Fullmix Kg TS (kg) 5,2 AgroMin Kg TS (kg) 0,17 Total Kg TS (kg) 21,8 Rationsparametre Enhed Tildelt Foderoptagelse kg TS/dag 21,8 Grovfoder kg TS/dag 10,1 Kraftfoder kg TS/dag 11,6 Energioptagelse MJ/dag 147 Energibalance pct. 98,3 PBV gram/kg TS 25 Fedtsyrer g/kg TS 39 NDF gram/kg TS 264 Vombelastning Ingen enhed 0,57 Stivelse gram/kg TS 189 Tyggetid min./kg TS 26 Fylde i alt FV 7,3 Nøgletal Energiudnyttelse pct. 101,7 EKM produceret pr. ko kg/dag 36,5 Mælkeindtægt pr. kg EKM kr./kg EKM 3,03 Foderomkostning pr. EKM kr./kg EKM 1,11 Mælk minus foder pr. ko kr./dag 69,72 EKM pr. kg tørstof kg/kg TS 1,67 Fodermiddel Enhed Tildelt dyr/dag Vårbyg Kg TS (kg) 3,5 Sojaskrå Kg TS (kg) 1,8 Roepiller Kg TS (kg) 1,3 Majs 2013 Kg TS (kg) 6,5 Fodersalt Kg TS (kg) 0,03 Vand Kg 15,3 Hvedehalm Kg TS (kg) 0,5 Andet slæt 2014 Kg TS (kg) 6,9 Kridt Kg TS (kg) 0,1 Vilomin Kg TS (kg) 0,16 Danrapskager Kg TS (kg) 3,2 Bergafedt 100 Kg TS (kg) 0,2 Total Kg TS (kg) 24,1 Rationsparametre Enhed Tildelt Foderoptagelse kg TS/dag 24,1 Grovfoder kg TS/dag 13,8 Kraftfoder kg TS/dag 10,3 Energioptagelse MJ/dag 160 Energibalance pct. 100,8 PBV gram/kg TS 15 Fedtsyrer gram/kg TS 35 NDF gram/kg TS 296 Vombelastning Ingen enhed 0,51 Stivelse gram/kg TS 185 Tyggetid min./kg TS 30 Fylde i alt FV 8,5 Nøgletal Energiudnyttelse pct. 99,2 EKM produceret pr. ko kg/dag 35,7 Mælkeindtægt pr. kg EKM kr./kg EKM 2,92 Foderomkostning pr. EKM kr./kg EKM 0,97 Mælk minus foder pr. ko kr./dag 69,43 EKM pr. kg tørstof kg/kg TS 1,48 13

4 Fodermester og fokus giver fremgang og højt restbeløb Nørremark: Fokus på tre nøgletal, fornuftige foderindkøb, flittig brug af rådgivning og dyrlæge samt en hurtig opfølgning i dagligdagen med gode medarbejdere, giver et restbeløb på 71,10 kroner på Nørremark I/S. Af Claus Solhøj tlf »Indtil Mogens Jeppesen blev ansat, har vi ikke haft en decideret fodermester her. Det har meget at sige, dels fordi Mogens er dygtig, dels må man som ejer bare erkende, at man ikke kan have fokus på enhver detalje på en bedrift som vores. Sker der større ændringer i for eksempel foderplanen, så kan man med en fodermester få fulgt hurtigt op.«sådan lyder en væsentlig del af forklaringen fra Nikolaj Mølgaard Nielsen på Nørremark I/S på et forholdsvis stabilt restbeløb gennem 2014 på 71,10 kroner pr. ko pr. dag. Foruden et klart fokus på mælkeproduktionen med en fodermester peger Nikolaj Mølgaard Nielsen på et godt samarbejde med konsulenter og dyrlæge, en velstyret foldafgræsning med frisk græs i en ny fold hver dag til den økologiske besætning på 400 DH-årskøer samt overgang til, hvad Mogens kalder tilstræbt kompakt fuldfoder med én daglig udfodring. Konsulenten: Bent og Nikolaj tager tingene i opløbet, er ordensmennesker og sætter hele tiden nye mål op. De følger produktionen. Steen Fjordside, Lemvig Lbf. Nørremark I/S opnåede i august måned det højeste restbeløb med 71,09 kroner pr. ko pr. dag. Det har medarbejderne den primære ære for. Tre vigtige tal»reproduktion, ydelse og restbeløbet er de tre vigtigste tal. Ydelsen er selvfølgelig det nemmeste tal at holde øje med, men reproduktionen er mindst lige så vigtig, fordi det kan advare om problemer på sigt. Restbeløbet kræver tit lige et ekstra tjek, fordi det blandt andet er påvirket af foderindkøb og derfor kan svinge en del,«forklarer Nikolaj. Mælkeprisfaldet i andet halvår af 2014 er nemlig delvist opvejet af et fornuftigt indkøb af foderhavre direkte fra en økologisk planteavler i høst til en pris, som bedriften ifølge normtallene ikke selv kunne have produceret et tilsvarende foder til. Der indgår nu knap tre FEN i havre i rationen, og dermed ligger en væsentlig fodringsomkostning nu fast et år frem.. Desuden har der været en ydelsesstigning det seneste år på ca kg/ko, hvilket selvklart også trækker i den rigtige retning. Kvotetilpasningen er således sket ved at sætte de ringeste køer ud, hvilket desuden har givet sundheden et yderligere løft. Det generelt gode sundhedsniveau skyldes efter Mogens og Nikolajs vurdering for en stor dels vedkommende sandet i sengebåsene.»det giver bare en bedre kokomfort, men bestemt også nogle udfordringer i gyllehåndteringen,«siger Nikolaj. 14

5 Fodermester Mogens Jeppesen (t.h.) er garant for, at der konstant er fokus på mælkeproduktionen hos Nikolaj Mølgaard Nielsen (t.v.). Fotos: Torben Worsøe Nørremark I/S Ligger øst for Lemvig og ejes og drives af far og søn - Bent Mølgaard Nielsen og Nikolaj Mølgaard Nielsen. Økologisk siden 1998 med 400 DH-årskøer med godt kg EKM. Seks ansatte. Sengebåse med sand. Gode medarbejdere vigtige Der holdes tavlemøde hver mandag, hvor der kigges på ændringerne i nøgletallene og snakkes om, hvordan produktionen fungerer. I kombination med ugebesøg af dyrlægen, månedsbesøg af klovbeskæreren og kvartalsmøder med dyrlæge og fodringskonsulent giver det en tæt opfølgning og mulighed for at reagere meget hurtigt, hvis der er behov for det.»vi bruger rådgivningen meget, og vi synes faktisk, at vi får meget ud af det. Vi er ikke bange for at ringe til dyrlæge og fodringskonsulent, hvis køerne pludselig bliver for eksempel lidt tynde i maven,«påpeger Nikolaj.»Men det er også vigtigt at fremhæve gode medarbejdere. De er vejen til succes. Det er vigtigt, at de er involveret i processen og ved, hvorfor vi gør, som vi gør,«tilføjer han.»det er også vigtigt at have sit fokus de rigtige steder,«påpeger Mogens.»Ja, at det er for eksempel den samme person, der blander foder hver dag og har fingerspidsfornemmelsen for, hvad der skal til. At han har gået en tur over græsmarkerne og ved, om der blev ædt helt op dagen før,«supplerer Nikolaj. Umiddelbart vurderer både ejer og fodermester, at den valgte strategi er forholdsvis robust og nærmest kun vinder i styrke i takt med de aktuelle prisfald på mælken.»prisen på mælk og indkøbt foder vil svinge, men resten er forholdsvis stabilt. Det er hele tiden en balance mellem fodring og ydelse. Så det er vigtigt at få noget ydelse ud af det kraftfoder, vi putter i køerne. Man skal kende sit nulpunkt,«slutter Mogens. Restbeløb hos Nørremark Læs mere på side

6 »Optimering er noget, vi aldrig bliver færdige med«esper Agger: Med maskinstationen til at passe marken og kvierne på hotel er fokus hos Esper Agger på at realisere potentialet i besætningen, så de fire robotter kan malke en million kilo hver om året. Af Claus Solhøj tlf Ikke bare er kvierne sendt på hotel og markdriften overladt til en maskinstation. Det sidste dog fortsat med Esper Agger som driftsleder, der bestemmer hvad, hvornår og hvordan i marken.»men når jeg sammenligner vores tal med andre, så kan jeg se, at det er utroligt svært at være med over det hele og have fingeren på pulsen i stalden og i marken og måske endda også på flere ejendomme. Vores målsætning er, at vi skal være blandt de ti procent bedste i stalden og i den bedste tredjedel i marken. Kan vi ligge der, så tror jeg, at vi har en fremtid som mælkeproducent, og så må vi acceptere, at vi nok aldrig kommer blandt de bedste ti procent i marken,«lyder det kontant fra ham. Fokus i hans mælkeproduktion er endda yderligere skærpet, da de fire Lelymalkerobotter reelt er den begrænsende faktor fremover. Målet er at malke en million kg mælk om året pr. robot, og lige nu ligger hver enkelt robot på godt kg. Det giver fokus på ældre køer med god robotadfærd, Konsulenten:»Esper var blandt de første til at tage LEAN til sig. Han formår at få det bedste ud af sine medarbejdere. Mælken skal produceres billigt.«steen Fjordside, Lemvig Lbf. stabilt høje ydelser og hurtigt mælkeflow og dermed også fokus på holdbarhed, reproduktion og sundhed.»målet er mest mulig mælk pr. robot, og køerne er midlet til at nå det mål,«sammenfatter han. Medarbejdere vil gerne Det gør medarbejderne til vigtige medspillere i processen.»vi forsøger hele tiden at optimere og forsøger at skabe en kultur her, hvor optimering er noget, vi aldrig bliver færdige med. Langt de fleste medarbejdere vil jo gerne være med til at skabe gode resultater og udvikle sig fagligt, så det er en Restbeløbet hos Esper Agger nåede i august måned op på 70,55 kroner pr. ko. Espers målsætning er at være blandt de ti procent bedste i kostalden. ledelsesting at skabe rammerne, få dem med på målene og gå engageret til opgaven,«forklarer Esper Agger. Et vigtigt hjælpemiddel her er en særdeles detaljeret måltavle, der gøres op måned for måned og med rød skrift sladrer om fortsat plads til forbedring. Lige nu er der faktisk en del røde tal på tavlen som følge af sommerens varmestress i besætningen.»vi havde et aræk i et par måneder, hvor vi ellers har været vant til, at det gik opad. Men det er jo netop i modgang, at fokuseringen skal vise, hvad den er værd,«understreger han. 16

7 Medarbejderne er vigtige medspillere i processen om at opnå en effektiv produktion. Esper Agger har Klaus Birch og Jenny Nielsen ansat. Fotos: Torben Worsøe Esper Agger Ligger NV for Lemvig. 300 DH-årskøer med kg EKM. Fire Lely-robotter og sengebåse med sand. Mark passes af maskinstation, kvier passes på kviehotel. Køernes krav udvikler sig Dermed påpeger Esper Agger også et par andre aspekter af at arbejde med klare mål og fokusområder. Nemlig dels dens robusthed når en forudsætning som for eksempel mælkeprisen ændrer sig negativt som i de seneste måder:»fokus på ydelse tror jeg er den bedste strategi ni ud af ti år, så når restbeløbet pr. kilo mælk bliver mindre, må man lave nogle flere kilo.«dels, at det er en løbende proces, hvor det, der virkede i går, ikke nødvendigvis også virker i dag eller i morgen.»da vi nåede juli måned ydede køerne 42 kg i gennemsnit pr. dag. Året før var det kg, og da vi byggede ny stald i 2009, lå vi i midten rent ydelsesmæssigt. Derfor stiller køerne også nogle andre krav i dag end for et år siden eller for fem år siden. Det er en lidt mere følsom produktion, hvor det hele tiden er opgaven at spotte nye fokusområder og lære af erfaringerne og blive bedre,«forklarer han. Derved også være sagt, at fokus efter al sandsynlighed vil ligge på indtægtssiden, altså på at hæve ydelsen yderligere og realisere det fulde mælkepotentiale i besætningen.»det kan da godt være, at jeg bliver klogere og vil optimere på noget andet, men så længe, at vi oplever, at der er et potentiale her, er det den vej, vi går. Vi skal hele tiden være bevidst om, hvad aastet af indsatsen er - og så sætte de fokusområder med det ringeste aast bagerst i køen,«siger han. Derfor glæder han sig også over at læse om Gjorslev Gods årsydelse på kg pr. ko i en produktionsbesætning.»det lover godt! Nu kan vi jo se, at det kan lade sig gøre. Nu skal vi bare lære af dem,«slutter han. Esper Aggers restbeløb Læs mere på side

8 Vi serverer det samme for køerne hver dag Stabilitet: Niels og Peder Stougård hører ikke til de landmænd, som fra dag til dag ændrer på foderplanen. Også selvom mælkeydelsen pludselig kan droppe, for stabilitet lønner sig på den lange bane, mener brødrene. Af Peter W. Mogensen tlf Stabilitet er det bedst beskrivende ord for, at brødrene Niels og Peder Stougårds køer har været i en stigende ydelsesudvikling de sidste par år. Altid at gøre det samme på samme måde hver dag er også brødrenes forklaring på restbeløbet, som i august var 70,40 kroner pr. ko pr. dag.»nogle farer ud med bål og brand og ændrer foderplan og køber nyt kraftfoder, hvis køerne taber to kg mælk. Det er ikke vores stil, for vores erfaring er, at mælken nok skal komme igen,«mener Peder Stougård. At mælken er der hos de 200 køer, det beviser mælkeproduktionsopgørelsen kg EKM pr. ko er lige rundt om hjørnet.»ydelsesstigningen speede ekstra op, da vi i 2008 skiftede dybstrøelsen ud med sengebåse og fik tre nye malkerobotter,«fortæller Peder Stougård. Dybstrøelsen var godt for køernes bentøj, men med en udvidelse fra 130 til 200 køer var det efterhånden en krævende opgave at samle halm nok.»og så passer dybstrøelse og højtydende Holsteinkøer Konsulenten:»Niels og Peder er gode håndværkere, som holder fast i deres strategi og ikke handler i panik. De er gode til at praktisere rettidig omhu.«mads Nielsen, Jysk Kvæg Restbeløbet ved brødrene Stougård er steget en anelse siden august, hvor det var 70,10 kroner pr. ko pr. dag. ikke sammen, når det er varmt,«siger Peder Stougård. Mere mælk pr. robot Kvotehensyn har de senere år betydet, at en del køer har forladt besætningen ved Haarby på Fyn.»Vi har hele tiden slagtet fra den dårligtydende ende, og det har selvfølgelig øget den gennemsnitlige ydelse pr. ko,«forklarer Peder Stougård. Når kvoten gives fri, er målet mere mælk, men ikke nødvendigvis flere køer.»i øjeblikket malker hver robot 750 ton EKM på årsbasis. Vi vil gerne op på 800 ton EKM, og vi vil helst øge køernes ydelse fremfor at sætte flere køer ind. En lavere belægning pr. robot giver efter vores vurdering mindre arbejde,«forklarer Peder Stougård. Robotterne er Lely A3, som i 2008 erstattede Lely A2, som brødrene købte i 1999.»Vi har udvidet besætningen ved eget tillæg og i et tempo, hvor vi hele tiden selekterede i køerne. Det har været medvirkende til, at ydelsen er steget hvert eneste år,«vurderer Peder Stougård. Begrænset mængde græs Foderplanen ved Niels og Peder Stougård er typisk fynsk med en stor majsandel og HPaffald. Græs er dog også med.»udelukkende majsfodring 18

9 Niels og Peder Stougård foretrækker at køre en stabil fodring. Små afvigelser i ydelsen reagerer de ikke på, for køerne vil helst have stabilitet. Fotos: Torben Worsøe. Bedriften To ejere: Niels og Peder Stougård. En elev ansat. 200 Dansk Holstein-køer. Tre Lely A3-malkerobotter. 2,8-2,9 malkninger pr. ko. Ydelse: kg EKM/ko. giver dårlige ben. Græsset binder fodringen godt sammen,«siger Peder Stougård, og slår fast at brødrene ikke fodrer med fedt, gær eller lignende. To driftsledere Peder Stougård har det primære ansvar med køerne og indkøb af foder. Broderen Niels tager sig af markbruget. Derudover er der ansat en elev.»det giver mange synergier, at vi hele tiden er to driftsledere. Vi arbejder begge i mark og stald, og det giver mulighed for en god sparring,«fremhæver Peder Stougård. Brødrene laver det meste markarbejde på de 270 hektar, hvoraf 170 hektar er med salgsafgrøder. Niels blander køernes foder i en Keenan-vogn.»Vi er ikke tilhængere af kompakt foder, men vi styrer hele tiden efter et konstant tørstofindhold. Vi bruger vand til at justere, så køerne altid får den samme blanding med det samme tørstofindhold,«siger Peder Stougård. Keenan-blanderen er udstyret med det nyeste i Keenan, så blanderen kører et fast antal omgange ved hvert mix. Det giver ensartet foder, påpeger Peder Stougård. Gode råd kommer på mail Brødrene Stougård bruger Mads Nielsen fra Jysk landbrugsrådgivning til at udarbejde foderplaner med videre.»men vi klarer det meste over mail eller telefon. Mads besøger os kun to gange om året, og effektivitetskontroller laver vi fire til fem af hvert år. Vi har fravalgt at være med i KvægNøglen, for vi interesserer os mest for bundlinien på bedriften. Vi må så leve med, at vi ikke altid ved, hvor højt dækningsbidraget er på ko-niveau,«siger Peder Stougård. Stougårds restbeløb Læs mere på side

10 Vi har prøvet at fodre for billigt - det kostede mælk Indkøbt foder: Michael Bak Hansen har tidligere forsøgt at fodre billigt, men det kostede ydelse. Nu er han tilbage på en dyrere fodring, og køerne kvitterer med mere mælk hele tiden. 55 procent af køernes foder indkøbes til bedriften. Af Peter W. Mogensen tlf Græs kan gå an. De fleste år er såvel udbyttet som kvaliteten god, men majsen er for det meste et sats.»sidste år var et af de dårlige majs-år for os. Både kvalitet og udbyttet var for dårligt,«fortæller Michael Bak Hansen, Hjørring. De næste seks uger er han således nødt til at hente majs hos naboen, som heldigvis har et stort overskud. For der skal meget foder til for, at 365 jerseykøer hver kan yde, hvad der årsbasis svarer til kg EKM. Men det er kun de 45 procent af foderet, som dyrkes på ejendommen.»det er en simpel konsekvens af, at vi har svært ved at producere tilstrækkeligt grovfoder af en høj kvalitet hvert år,«siger Michael Bak Hansen. Den fatale kornbærme Mange af fodermidlerne i foderplanen hører til i den dyre kategori. Men sådan har det ikke altid været.»i 2012 fodrede vi med kornbærme i seks til otte måneder. Vi havde været skrevet op til at modtage kornbærme i Konsulenten: Besætningen har god yversundhed, styr på klove/lemmer, køer i stabilt høj huld (ca. 3,5), enkelt kælvningsbokse med problemfri opstart og høj topydelse som resultat. Udtagning af grovfoder med blokskærer! Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Michael Bak Hansen er godt tilfreds med restbeløbet på 69,72 kroner pr. ko. Det viser ham, at fodringen med dyre fodermidler betaler sig. flere år, og vi fik straks bygget et anlæg til at håndtere bærmen, da vi fik tilsagn om at kunne modtage det. Anlægget kostede kroner, og et halvt år senere lukkede spritfabrikken i Aalborg,«mindes Michael Bak Hansen. Lukningen kom dog alligevel som held i uheld.»køernes ydelse stod stille. De kunne ikke flyttes, uanset hvad vi gjorde, og det var frustrerende. Stilstand og tilbagegang er ikke motiverende,«siger Michael Bak Hansen. Redningen blev sojaskrå og rapskager på bekostning af kornbærmen. Køerne reagerede med en ydelsesstigning, som tog yderligere fart, da de begyndte at malke tre gange dagligt i september Dyrt foder betaler sig At det kan lykkes for Michael Bak Hansen at opnå et restbeløb på 69,72 kroner pr. ko pr. dag, det hænger i høj grad sammen en høj ydelse.»hvis ikke køerne gav så meget mælk, kunne det ikke hænge sammen,«siger Michael Bak Hansen, som for tiden prøver sig frem med Majsgluten 60. Det dyre fodermiddel gives til køerne i de første 30 dage efter kælvning, og den langsomt omsættelige stivelse skal lette optrapning af foder- 20

11 Michael Bak Hansen har valgt at fodre køerne med dyre fodermidler, da det er svært at dyrke tilstrækkeligt grovfoder af en god kvalitet. Fotos: Torben Worsøe. Bedriften 365 Jerseykøer. Kvier udliciteret. Ydelse: kg EKM/ko. Celletal: Geometrisk gennemsnit på niveauet efter kælvning. Sodabehandlet rug er et andet nyt tiltag, som fremstilles på bedriften.»køerne bemærkede ikke, at vi skiftede hveden ud med rug. Og det er trods alt kroner billigere pr. 100 kg,«påpeger Michael Bak Hansen. Mere grovfoder på prøve Selvom Michael Bak Hansen ikke kunne drømme om at skifte de dyre fodermidler ud med billigere varianter, vil han gerne hæve grovfoderandelen.»vi producerer for meget mælk i forhold til kvoten. Derfor tager vi noget af A-blandingen fra de senlakterende køer til gengæld for mere grovfoder. Hvis det kommer til at fungere, vil vi måske udvide det til de øvrige køer,«fortæller Michael Hansen. Årets grovfoderhøst har været god både i mængde og kvalitet, og det gør det til en mulig øvelse at få mere grovfoder i køerne. Da Michael Hansen har kvierne på kviehotel, er målsætningen høj kvalitet for hvert eneste slæt græs og majs.»vi må simpelthen ikke lave kviefoder,«slår Michael Hansen fast. Tre malkninger betaler sig Foruden at fodre med foder af god kvalitet, har indførelsen af tre daglige malkninger haft stor effekt på ydelsen.»selvom det betyder, at vi skal malke 47 timer mere om ugen, så betaler det sig. Vi har ansat en medhjælper mere og rationaliseret resten af tiden væk,«siger Michael Hansen. Flere malkninger har også sænket celletallet, da køerne ikke længere spilder mælk i båsene. Michael Hansens restbeløb Læs mere på side

12 Masser af mælk, billigt foder og gode medarbejdere Pasning: De ansatte bærer en stor del af æren for det høje restbeløb, mener Flemming Pedersen. For masser af mælk og billigt foder kan ikke alene skabe et godt resultat. Det skal der mennesker til for at opnå. Af Peter W. Mogensen tlf Mange kg mælk til en god pris og billigt foder. Det er den åbenlyse forklaring på et højt restbeløb, men den kan ikke stå alene, mener Flemming Pedersen, Fjerritslev, som har opnået et restbeløb på 69,43 kroner pr. ko pr. dag.»det handler om mere end bare mælk og foder. For mit vedkommende betyder mine ansatte mindst lige så meget. Måske endda også lidt mere,«forklarer han. For gode dedikerede folk er med til at sikre en høj produktivitet og, at alle tandhjul kører den rigtige vej, som Flemming ynder at formulere det.»det er langt billigere at have en halv mand for meget end en halv mand for lidt. Desværre ser ikke alle banker og kreditforeninger på det på samme måde,«lyder det ærgerligt fra Flemming Pedersen. Selv er han godt hjulpet af to unge medhjælpere, hustruens onkel og en ukrainsk pige, som tager nogle af aftenmalkningerne, når hendes kæreste arbejder på nabogården.»min kones onkel, som vi Konsulenten:»Stabilitet! Der ændres aldrig på mere end en ting ad gangen. Høje værdistoffer i mælken og altid god foderudnyttelse.«holger Nørby Jensen, LandboNord. kalder seniormedarbejderen, har lært mig meget om køer. Men der skal også være en god dynamik, og derfor har vi også to unge medhjælpere,«forklarer Flemming Pedersen. Flemming Pedersen har opnået et restbeløb på 69,43 kroner pr. dag i august måned. Masser af mælk, billigt foder og dygtige folk er forklaringen. Godt og hjemmelavet 16,9 af de tildelte 24,1 kg tørstof pr. ko er avlet på bedriftens egne arealer.»min filosofi har altid været at lave mest mulig selv og holde foderstoffen behørigt på afstand. Grovfoderet skal altid være af en god kvalitet, og vi fodrer også mest muligt af vores korn op. Det er trods alt billigere selv at valse og fodre kornet op i forhold til at sælge det og skulle betale for transport, lagring, rensning og tørring,«vurderer Flemming Pedersen. Grovfoderet består af halvt majs og halvt græs.»det er nok lidt gammeldags, men jeg fylder siloen halvt med græs og fylder majs ovenpå. Når vi er kommet i gang med sådan en stak, kører fodringen stabilt de næste seks måneder, og køer tåler ikke store udsving,«mener Flemming Pedersen. Ud over grovfoder og hjemmavlet korn består foderplanen også af sojaskrå, rapskager og roepiller.»foderet skal være billigt, hvis restbeløbet skal være højt. Så foruden at få køerne 22

13 Gode medarbejdere er alfa og omega for at opnå gode resultater, påpeger Flemming Pedersen. Det er billigere med en halv mand for meget end en halv for lidt. Bedriften I øjeblikket 250 RDM køer - har reduceret fra 270 køer på grund af mælkekvoten. Driver 300 hektar jord. Ansatte: To unge medhjælpere, en seniormedhjælper samt en ukrainsk pige til at malke. To daglige malkninger. til at give mælk skal man også være en god købmand. Men det tager tid at lære. Jeg har brændt fingrene på dårlige aftaler, men jeg har lært af det,«siger Flemming Pedersen. Kig på koen En høj mælkeydelse kommer ikke alene af at følge en foderplan. Man skal huske at kigge på køerne, deres gødning og hele tiden følge produktionen på tæt hold, lyder nogle af Flemming Pedersens erfaringer.»én ting er en analyse af foderet. Noget andet er, hvordan køerne reagerer. Gødningens konsistens må ikke være for tynd. Derfor har vi stadig halm i foderrationen, selvom det efterhånden betragtes som gammeldags,«smiler Flemming Pedersen. En anden af Flemmings erfaringer er, at køerne helst ikke må få et lavt huld.»det går ud over evnen til at blive drægtig igen, og hvis ikke der hele tiden er tilstrækkeligt med opdræt til rekruttering, går besætningen lidt i stå. Det tror jeg også er en forklaring på det høje restbeløb,«mener han. Han var blandt de første til at bruge kønssorteret kviesæd, men i dag er forbruget minimalt. Mælk der koster Flemming Pedersen har udelukkende RDM-køer, og det fremgår også af beregningen af restbeløbet.»vi får mere for mælken på grund af et højere indhold af fedt og protein. I forhold til standardmælk får vi syv til ni øre mere pr. kg. Det kan hurtigt blive til et stort beløb, når vi producerer 2,5 million kg mælk på årsbasis,«slår han fast. Flemmings restbeløb Læs mere på side

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Konsulent Michael Friis Pedersen, Økonomi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november 2014. Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Den overordnede produktion - Oversigtskort over Østergaard Ny stald til 400 køer med 6 robotter Sikre obligations depot Mælkekvote: 4 mio. kg 40% af 300 ha i Letland 40% af aktierne i et Landbrug i Ukraine

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter Grovfoderskolen, der var en del af et større demo- og formidlingsprojekt, er nu afsluttet, og vi har udført effektmåling og -vurdering på de syv

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør

Læs mere