Skolen i årets løb. Af M. BIaksteen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen i årets løb. Af M. BIaksteen"

Transkript

1 Skolen i årets løb Af M. BIaksteen Afsløringen af Tvindimperiets ublu udnyttelse af lovgivningens tilskudsbestemmelser for frie skolers virksomhed blev med et moderne udtryk årets scoop. Aviser' og faglige tidsskrifter' har haft travlt med sagen. og dog er den for så vidt slet ikke ny. Allerede i 1979 konstateredes der alvorlige problemer med hensyn til skolernes økonomi, men problemerne blev åbenbart ikke taget særlig alvorligt af skiftende ministre og deres embedsmænd. Egentlig var Tvindskolerne og deres fri ske arbejdsform vel også populære i meget store kredse af befolkningen - herunder også blandt politikere og såkaldt avancerede skolefolk. Med rigsrevisionens rapport i vinteren 1995/96 blev der imidlertid afsløret så klare eksempler pa økonomisk misbrug af statstilskud, at forholdet måtte få alvorlige konsekvenser for Tvindimperiets skoler. Det lovgi vningsforløb, som derefter fulgte, er nærmere gennemgået senere i afsnittene om ændringer af lovene om folkehøjskoler og fri skoler m.fl. og skal derfor ikke foregribes her. Interessant er det at konstatere, at det nu synes, som om spøgelser er ved at dukke op i forbindelse med andre skoler, specielt folkehøj skoler. Der er i de senere år opstået mange nye folkehøjskoler, og en del af savel de gamle som de nye skoler har kastet sig over særdeles korte kursus, helt ned til 5 dage. Disse kursus udbydes sa med absol ut spændende hovedemner som sejlads, surfing og golf m.m. Takket være statstil skud kan deltagerpriserne holdes så lave. at der reelt bliver tale om en rimeli g billig feri e for deltagerne. Der er ikke i alt dette tale om ulovlig omgang med statens støttebeløb til frie skoler, men udviklingen maner nok til overvejelser om det acceptable i en så stærk drejning bort fra traditionelle høj skoleaktiviteter og over til mere fristende og uforpligtende slagtilbud af kort varighed,' og det vil til syneladende blive det, der bliver tale om i fremtiden. Danskernes lyst til at tilbringe op til et halvt år på høj skole er nemlig faldende, mens mange af de ultrakorte sommerkursus har betydelig succes. Nogle højskoler forestiller sig. at de i højere grad skulle kunne bruges til at hj ælpe socialt belastede unge, og efterlyser i den forbindelse et bedre samarbejde med kommunernes socialforvaltninger. Umiddelbart kan det dog synes, som om visse socialt belastede (kriminelle, eks-narkomaner m.f1.) vil kunne få svært,"ed at klare et traditionelt højskolemiljø med overvægt af mere ambitiøse unge. Tvindskolerne havde et tæt samarbejde med mange socialforvaltninger, men deres arbejdsmiljø og samværsbetingelser var også nok af en helt, helt anden art end, hvad der er gældende på folkehøjskolerne i almindelighed. Generelt synes mange højskolefolk selv at mene, at det bliver nødvendigt med en 85

2 fælles stillingtagen til, hvad skolerne egentlig skal stå for i fremtiden. Opløsningstendenser i normerne er tydelige, og der er stigende kamp for at overleve. Højskoleforeningen arbejder på at tinde et fælles grundlag og håber i løbet af et par år at kunne fremlægge en beskrivelse af, hyad højskolerne i al deres forskellighed kan være fælles om at tilbyde. Samtidig tales der blandt folketingspolitikere i sti gende grad om behov for at kigge nærmere på visse højskolers brug af ti lskudsolidler. Er der ogs" her tale om imperiedannelser med misbrug til følge? Ell er er det blot Tvindsagen, der som en eftervirkning danner spøgelser? Folkeskolen havde som bekendt en stærkt nedslående oplevelse først i 90'erne, da en international undersilgelse hayde fastslået, at danske børn var særdeles dårlige læsere, - ja, faktisk lå som nummer sjok blandt 32 lande.' Lærere og forskere fik travlt med at søge årsager og påvise veje til forbedringer. Den fulde sandhed kan næppe være fundet endnu, men forelllbig har en af 1980'ernes store projekter - den samordnede indskoling - måttet bære en c1el af ansvaret. Den skulle lette de yngste og de svageste børn i deres skolestart, men anvendes nu på meget færre skoler end for blot få år siden. Krav fra forældres ide om øget læseindlæring og læreres egne oplevelser af usikre resultater har medført en vis afstandtagen. Den samordnede indskoling må nok fortsætte i en mere modereret form end kendt hidtil, og så må der i øvrigt søges videre, for der er nok også andre årsager til det generelle svigt i læsefærdighed.' Danmarks Lærerhøjskole har i skoleåret 1995/96 som en formodet følgevirkning haft succes med udbud af kursus i læseundervisning, og ud over landet synes kommuner og amter at geråde i hektisk travlhed med at arrangere lokale kursus i samme emne. Det er ikke alene lærerne selv, der ønsker en faglig dygtiggørelse, men der er tale om et stigende krav fra befolkningen om fagligt dygtige lærere. Som en vis trøst har en anden international undersøgelse fra 1994 konstateret, at danske børn som helhed trives godt i skolen." I de senere år er der set en tendens til, at nere og flere kommuner samler deres I O.-klasseelever på særlige skoler, der derved bliver en slags ungdomsuddannelsescentre.' Foreløbig synes denne tendens at pege imod succes. Arbejdsvilkar og -indhold kan i nogen grad variere fra kommune til kommune, men et gennemgående træk er, at I O.-klasseskolen etablerer et vist samarbejde med nærliggende skoler for ungdomsuddannelser (HHX, HTX og traditionelt gymnasium) og i øvrigt giver eleverne betydelige valgmuligheder, hvad angår fag og aktivitetsformer. 10.-klasseskolerne lever nydeligt op til undervisningsminister Ole Vig Jensens plan:»uddannelse ti l alle«' I denne forbindelse skal det også nævnes, at en gruppe socialdemokratiske folketingsmedlemmer nu har udarbejdet et uddannelsesoplæg' i et nyt forsøg på at forh indre, at en fjerdedel af alle unge aldrig får en egentlig ungdomsuddannelse. I dette oplæg spiller»1 O.-klassecentre«en betyde I ig rolle. Ellers synes tidens løsen i folkeskoledebatten at være, at der skal spares penge. Efter fagfolks mening er vore folkeskoler underforsynede med computere med diverse tilbehør i en sådan grad, at en efter deres mening rimelig udbygning vi l koste meget store millionbeløb. Dertil kommer, at skolernes elevtal vil stige særdeles 86

3 stærkt i de nærmest kommende år, og det vil umiddelbart kræve øgede lærerlønsudgifter, hvis ikke -. For selvfølgelig taler mange politikere allerede højt om, at der skal puttes flere børn i klasserne. Det er vist ikke helt i overensstemmelse med de intentioner om bl.a. udelt skole og undervisningsdifferentiering, der ligger i den næsten nye folkeskolelov. Kommunernes Landsforening leger for sit vedkommende med tanken om at ændre på lærernes arbejdstid, der som bekendt er delt op i U-tid (undervisni ngstid), F-tid (forberedelsestid) og Ø-tid (øvrige opgaver). Nogle kommunalpolitikere kunne tænke sig at skære hårdt i F-tid til ford el for U-tid, for i visse fag har lærerne efter deres mening næppe behov for forberedel se. Noget helt andet er, at der efterhånden er alvorlig mangel på fagligt kvalificerede lærere i naturfag. Det gav undervisningsminister Ole Vig Jensen lejlighed til i efteråret 1995 at foreslå, at der blev åbnet for ansættelse af bachelorer i folkeskolen HI Forslaget har naturligvis givet årsag til en vis debat. Umiddelbart er det interessant at opleve, at undervisningsministeren, der netop har stået for ønsket om at fremme den pædagogiske del af læreruddannelsen og tillige frem for nogen er fader ti l den tværfaglige folkeskolelov, kan fremsætte et sad an t forslag. Lad os dog så få gang i oplægget til en reform af loven om læreruddannelse, selvom den endnu ikke har mange år på bagen. Det må være ønskeligt fortsat at ansætte lærere, der netop har valgt at uddanne sig til al bli ve lærere i fo lkeskolen. Det skal da også retfærdigvis bemærkes, at undervisningsministeren allerede har offentl iggjort et par modeller ti l en ny læreruddannelse. 'o Fælles for dem er, at 16 fag reduceres til 6, hvilket især opnås ved at afskaffe de såkaldt almendannende fag i grunduddannelsen. Ministeren har ønsket en bred debat om de IO modeller. inden han beslutter at udarbejde et lovforslag. Foreløbig har debatten ikke været overvældende. Danmark har i øvrigt fået ros af OECD for aktivi teterne med at forbedre ungdomsuddannelserne og initiatil'erne til at bygge bro mellem fo lkeskolen og ungdomsuddannelserne." I den forbi ndelse må også nævnes, at den nye erhvervsgrunduddannelse (EGU)" nu efter de første 2 års virke begynder at sende unge ud, og at resul taterne foreløbig synes lovende. Rundt om i landet meldes der om, at de pågældende unge enten har fået arbejde eller går i gang med en videreuddannelse. Et første lovforslag blev i sin tid udarbejdet af daværende undervisningsminister Bertel Haarder. men kort efter førstebehandlingen i december 1992 kom regeringsskiftet, og det lykkedes Ole Vig Jensen som ny undervisningsminister at give forslaget et mere fremtids- og udviklingsorienteret tilsnit inden vedtagelsen i juni Loven fa ldt smukt i tråd med hans arbejde for "Uddannelse til alle«. " Man taler i disse år om en krisefyldt gymnasieskole, der har behov for at forsøge sig med nye metoder. Den pædagogiske debat og de pædagogiske fornyelser præger den derfor som aldrig føl " En gymnasieelev gør i den forbindelse opmærksom på,at gymnasierektorer måske burde tage deres ansvar for undervisningens kvalitet mere alvorligt, d.v.s. hjælpe og inspirere lærere, der har problemer" Hun omtaler i den forbindelse det ret udbredte evalueringsprincip, hvor lærer og elever forsøger at give en gens idig vurdering af en undervisningssituation. Hun understreger, at metoden er 87

4 uden værdi, hvis den kun finder sted i ny og næ. Den skal i givet fald være en naturlig del af undervisningsforløb, hvor lærer og elever planlægger og styrer undervisningen i fællesskab. Det er ikke helt så enkelt at være lærer i dag, som det var i tidligere tider. Nogle gymnasielærere har i øvrigt givet udtryk for, at der nu måtte etableres et 4. gymnasiear. Ii, Stofmængden var tilsyneladende for stor, og alt for mange elever havde for ringe et standpunkt, når de startede i gymnasiet. Det kan så nok være nødvendigt igen at minde om, at den procentdel af en ungdomsårgang, der nu om dage optages i gymnasier, er langt, langt st(lrre, end tilfældet var for blot få år siden. Er der så egentlig noget at sige til, om det gennemsnitlige elevstandpunkt er faldet? Vi har her i landet hidtil i nogenlunde enighed villet den udvikling, vi har fået med hensyn ti l ungdommens uddannelsesløft. Vi må også kunne blive enige om prisen. Måske er den tidligere citerede vurdering fra en elev ikke helt uden mening. Lov om folkeskolen Der kan næppe være tale om ret mange år i 70'erne, 80'erne og 90'erne, hvor Folketinget ikke har foretaget ændringer i gældende folkeskolelov. Traditionen tro fremsatte undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) så også i folketingsåret 1995/96 forslag til nye ændringer. Det skete den IO. jan Det centrale i lovforslaget var ønsket om at fremme en udvikling, hvorved tosprogede børn (hidtil kaldet fremmedsprogede) allerede ved skolegangens begyndelse i børnehal'eklasse eller i I. klasse skulle kunne blive i stand til at tale og forstå dansk så godt, at de kunne deltage i den almindelige undervisning og i skolernes øvrige aktiviteter. Ministeren nævnte bl.a., at tosprogede allerede udgjorde 6 pct. af folkeskolens elever på landsplan, og at antallet var stærkt stigende. Mange af disse b\lrn lever i førskolealderen i et sprogligt isoleret miljø og har derfor ringe eller intet reelt kendskab til dansk, når de starter i skolen. Frekvensen af disse børn, der søger de traditionelle daginstitutioner, er fortsat meget lavere end for jævnaldrende børn i øvrigt. Det fremsatte lovforslag åbnede mulighed for, at kommunerne kunne tilbyde de omtalte førskolebørn undervisning i dansk i indtil 3 time'r daglig på særlige hold, der ville kunne oprettes enten på skolerne eller i de eksisterende daginstitutioner, hvis dette sku lle foretrækkes. Forslaget åbnede endvidere mul ighed for at give undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever i børnehaveklasser og il- lo. klasse. Lovforslaget ville tillige give undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter de lokale skolemyndigheder vil kunne henvise elever, der ikke kan dansk, til modtagelsesklasser på andre skoler end distriktsskolen, hvor de jo ellers iflg. gældende lov har en umiddelbar ret til at ga. Med denne nye bestemmelse søger ministeren at hjælpe i de situationer, hvor der i bestemte boligområder er en helt ekstraordinær stor koncentration af børn, der har behov for grundlæggende undervisning i dansk som andetsprog, og hvor der derfor er svære integreringsvanskeligheder, og hvor danske forældre tilmed føler sig stærkt fristede til at sende deres børn til privatskoler. 88

5 Lovforslaget er umiddelba!1 et led i et større integrationsprojekt, som regeringen har iværksat for at fremme en anderledes fordeling af danske og tosprogede elever og for tillige at forbedre danskundervisningen. Førstebehandlingen i Folketinget fandt sted den 18. jan " Partiernes holdninger var i forbløffende grad sammenfaldende og i overensstemmelse med undervisningsm inisterens oplæg. Kun Enhedslisten (med Bruno Jerup som ordfører) indtog en markant anderledes holdning, idet dette parti ikke kunne acceptere, at problemet blev gjort til et undervisningsspørgsmål, der skulle løses af folkeskolen og dens lærerkræfter. Bruno Jerup fastholdt, at de 3-5 årige måtte hjælpes i daginstitutioner under leglignende virksomhed ledet af institutionernes pædagoger. For de øvrige partiers vedkommende "ar der betydelig opbakning bag lovforslaget. Den væsentligste kritik gik på, at man ikke kunne lide den nye betegnelse»tosprogede«i stedet for»fremmedsprogede«(de yngste var jo netop ikke tosprogede). Nævnes skal også, at ordførerne for Det Konservative Folkeparti, Yenstre og Fremskridtspartiet bemærkede, at man snart burde afskaffe pligten ti l at yde modersmålsundervisning, men de erkendte, at der ikke endnu kunne skaffes et flertal herfor. Undervisningsminister Ole Yig Jensen (RY) kunne i sit afsluttende indl æg takke for en næsten enstemmig opbakning bag lovforslaget. Han understregede, at der vil le blive udsendt en vej ledning om de nye opgaver for skolevæsenerne, og at det heri ville blive understreget, at danskindl æringen for de små først og fremmest skulle fin de sted i form af leg og udviklende akti viteter. De små skulle ikke i bogstavelig forstand på skolebænken. Om modersmålsundervisningen bemærkede han, at den jo ikke var en forpligtel se for kommunerne, når der var tale om børn af forældre, som var født og opvokset i Dan mark, men vi måtte erindre, at vi her i landet stadi g havde ganske mange, hvor det ikke var ti lfældet, og hvor det fortsat matte være rigti gt at fastholde forpligtelsen. Anden behandling i Folketinget fandt sted den 7. maj 1996.'9 Her ønskede Bruno Jerup (EL) at understrege, hvorfor Enhedslisten ville stemme imod lovforslaget: I. Man mente, at lovforslaget vi lle føre til en isolation af tosprogede børn i særskilte grupper og i særskilte tilbud, og det målte i stedet være ønskeligt at foretage en samlet sproglig, social og kulturel integration. 2. Man frygtede, at det vill e føre til et forringet ti lbud af darligere kvalitet, end hvis børnene f.ek s. var i et daginstitutionstilbud. 3. Man frygtede endvidere, at indførelsen af 3-timers tilbudet vi lle betyde, at der ville være færre tosprogede børn i de almindelige børnehaver. Tredje behandling i Folketinget fandt sted den 9. maj 1996.'" Kun Enhedslisten stemte imod, - alle andre partier stemte for. Det skal bemærkes, at lovforslaget ikke havde undergået nogle ændringer undervejs. 89

6 Lov om ændring af lov om friskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. samt Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler I løbet af vinteren 1995/96 gjorde Rigsrevisionen det klart, at Tvindimperiets sko ler ha"de anvendt de offentlige tilskud på måder, der ikke længere ville kunne accepteres. Tvindskolernes bygninger ejedes af en fælles koncern, der udlejede lokalerne til den enkelte skole til priser, der lå o,er det acceptable. Endvidere udførte eleverne arbejde, hvor o, erskuddet ti lfaldt koncernen. Den centrale pengepulje, der således blev samlet, brugtes til investeringer og aktiviteter, som intet reelt havde med danske skoleforpligtelser at gore. Kritisabelt var det også, at den enkelte skole ikke havde en bestyrelse, der var uafhængig af koncernen og dens økonomiske interesser, idet koncernens daglige leder gik igen i alle bestyrelser. Tvindskolernes historie og aktiviteter skal ikke gøres til genstand for en særlig behandling her, selvom det vel nok kunne være meningsfyldt. Rigsrevisionens resultater af si ne undersøgelser ble, imidlertid årsag til omfattende initiativer i Undervisningsmini steriet. Umiddelbart kunne det vel være forståeligt, om alle bevilgede tilskud blev annulleret og i givet fald krævet tilbagebetalt. Et sådant udspil ville imidlertid ramme elever hårdt, og undervisningsministeren valgte derfor at gå en anden vej. All e love om frie skoler m.fl., som Tvindimperiet arbejdede på grundlag af, måtte re"ideres, så at»smarte«fortolkninger ville blive umuliggjorte. Den I 3. marts I 996 fremsatte undervisningsminister Ole Vig Jensen derfor forslag til ovennævnte ændringslove." Da de under FOlketingets 3 behandlinger altid blev behandlet samlet, vil dette selvfølgelig også blive tilfældet her. Meningen med lovforslagene var naturligvis at sikre, at mi sbrug af de offentlige tilskud og af de relevante loves bestemmelser i øvrigt ikke kunne finde sted. Lovforslagene sku lle derfor bl.a. sikre: I. at den enkelte skole skulle være en selvejende institution og være uafhængig i ledelsesmæssig og i økonomisk henseende 2. at tilskud og øvrige midler skulle anvendes inden for den enkelte skoles formål 3. at der ikke til en skoles bestyrelse måtte kunne udpeges personer, der af en eller anden årsag ikke med sikkerhed kunne antages at fungere uafhængigt af ydre forpligtelser for skolevirksomheden (en og sam me person fra Tvindkoncernen havde hidtil været fast medlem i samtlige skolebestyrelser) 4. at der ikke på kostskoler blev givet kosttilskud til børn af lærere og andre ansatte på skolen 5. at der ikke måtte indgås evt. huslejeaftaler på ringere vi lkår end sædvanlige markedsvilkår 6. at skolerne ikke måtte deltage i erhvervsmæssig virksomhed eller støtte udenforstående aktiviteter 90

7 7. at en skoles revisor ikke tillige var ejer af eller re visor for udlejer af skolens lokaler eller anden virksomhed, der kontrollerede udlejer. Iflg. forslagene skulle de vedtagne lovændringer træde i kraft den I. aug. 1996, idet dog habi litetskravene for bestyrelsesmedlemmer og for revisorer først skulle være opfyldt den I. aug Førstebehandlingen i Folketinget af de to lovfors lag fandt sted den 20. marts 1996." Debatten blev ikke langvarig, for opbakningen bag lovforslagene var helt klar. Poul Erik Dyrlund (S) fastslog, at Tvindsamvirket havde admini streret på en måde, der skulle sikre dels at presse det størst mulige tilskud ud af de offentlige kasser og dels, at så mange penge som muligt kanaliseredes væk fra den enkelte skole og over til fællesskabet. Anders Mølgaard (Y) mente, at med Tvi ndkoncernens indtog i den danske skoleverden havde et nyt moralkodeks set dagens lys -»hvis man da overhovedet kan bruge begrebet moral i forbindel se med Tvindkoncernens yderst alternalive omgang med savel lovens bogstav som ånd. Nuvel, Tvindbevægelsens barndom var præget af en vis idealisme og pædagogisk fornyelse, men der er lysår mellem ideali smen for 25 år siden og den pengemaskine, Tvindimperiet har udviklet sig til.«han fandt det naturligt, at lovforslagene fa stslog, at det var uforeneligt med skoleformålet at drive forretningsmæssig virksomhed med fortjeneste for \lje og at støtte udenforstående aktiviteter. Han opfordrede til, at man sku lle overveje al imodekomme Dansk Friskoleforeni ngs ønske om at få præci seret, at et forældreflertal i skolebestyrelser mmte være del normale. Elisabeth Arnold (RY) syntes, at der kunne siges meget pænt om Tvindskolerne. De havde samlet mange vanskelige børn op, og mange forældre havde været lykkelige over, at et skolesystem som Tvinds havde været parat til at tage deres vanartede unger i si n varetægt, når det almindelige skolesystem svigtede total t. Undervisningsminister Ole Yig Jensen (RY) kunne med stor til freds hed konstatere en næsten krystalk lar tilslutning til formålet med denne lovgivning. Anden behandling i Folketinget fandt sted den 28. maj 1996." Aage Frandsen (SF) fandt gru nd til at understrege, at det egentlig var med en vis bekymring, at hans parti måtte støtte de to lovforslag, men misbruget og den alt for store kreativitet med hensyn til brug af offentlige midler burde stoppes. Nu forel å der en række ændringsforslag, og Socialistisk Folkeparti kunne stadig støtte og fandt ikke, at den åndelige frihed, som skulle gælde på dette område, ville blive antastet. Det var f.eks. forn uftigt, at det nu var foreslaet, at en person kun kunne sidde i en enkelt bestyrelse på samme skoleniveau, og det var også forn uftigt, at bestyrelsesmedlemmer skull e afgive en tro- og loveerklæring om, at betingelserne for deres bestyrelsesarbejde var opfyldt (bl.a., at de ikke var bundet af ydre forpligtelser). Tredje behandling i Folketinget fandt sted den 31. maj 1996." Her blev begge lovforslag med ændringsforslag vedtaget enstemmigt. 9 1

8 Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om stndieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Lovforslaget blev fremsat af undervisningsministeren den 8. maj 1996" og må ses på baggrund af de to forannævnte. Det nye lovforslag havde til formål yderligere at beskrive kravene til de selvejende uddannelsesinstitutioner samt at udbygge adgangen til at trække godkendelse og tilskud tilbage. Rigsrevisionen havde den 2. maj til Statsrevisoratet afgivet en beretning om sine undersøgelser af nogle repræsentativt udvalgte skoler i Skolesamvirket Tvind. Undervisningsministeriet havde endvidere den 6. maj modtaget resultatet af en undersøgelse af de øvrige Tvindkostskoler, som var blevet bestilt hos et revisionsfirma. Undersøgelserne bekræftede bl.a.: I. at skolerne ikke fungerede som uafhængige, selvejende institutioner, men var underkastet en central styring med mange muligheder for udbytning 2. at skolerne systematisk og ensartet fortolkede og omgik tilskudsbestemmelser for at maksimere statslige tilskud 3. at offentlige midler blev trukket ud af skolerne til uvedkommende formal 4. at elevernes arbejdskraft tillige anvendtes til uvedkommende formål (indsamling og rutinemæssigt arbejde) 5. at skolerne unddrog sig kontrol gennem lemfældig revision, samt at der forelå indicier for betydelige efterrationaliseringer i dokumentation for tilskudsgrundlag. Undervisningsministeriet havde ført drøftelser med de kostskoler, der var omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse, men de havde ikke på tilfredsstillende måde kunnet tilbagevise vurderingen. Undervisningsministeriets holdning var da, at der herefter måtte blive tale om en direkte indgriben over for alle de Tvindskoler, der modtog statstilskud. Undervisningsministeren kan iflg. gældende love tilbagekalde godkendelsen af en skole, der ikke opfylder kravet om at være selvejende, og i øvrigt, hvis dens undervisning og øvrige forhold er i klar strid med regler for den pågældende skoleform. Ministeren kan endvidere lade tilskud bortfalde, hvis en skole ikke følger gældende bestemmelser for beregning og brug heraf. En afgørelse om lukning af et så stort antal skoler, som der her ville blive tale om, var mildt sagt så usædvanlig, at ministeren havde ment at finde det nødvendigt at sikre en stillingtagen fra Folketingets side i form af lovbestemmelser. Det blev derfor foreslået, at der efter 31. dec ikke kunne ydes tilskud til de 32 skoler af forskellig art, der "ar tilknyttet Skolesamvirket Tvind, og at dette skulle fremgå direkte af de nu foreslåede ændringer af relevante love. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at der ville blive tale om betydelige tilbagebetalingskrav over for skolerne vedrørende tilskud, der ikke havde været i overensstemmelse med gældende regler. 92

9 En konsekvens af lovændringerne vi lle iflg. lovforslaget i øvrigt være, at der ikke kunne godkendes nye frie skoler for skoleårene 1996/97 og 1997/98 eller gives tilskud til fri e grundskoler, der ikke havde modtaget ti lskud i 1996, før med virkning fra den l. aug Forslaget udelukkede dog ikke godkendelse af frie kostskoler, for hvilke ministeriet har modtaget vedtægtsforslag inden den 8. maj Førstebehandlingen i Folketinget fandt sted den 14. maj 1996.'6 Denne såvel som de øvrige behandlinger blev langvarige og fremtrådte klart som udtryk for 2 holdninger: et flertal kunne acceptere lovforslaget med visse ændringer, og et mindretal gav primært udtryk fo r, at der måtte være tale om en særlov, som i betænkelig grad kunne, urderes som en krænkelse af grundlovens 3-deli ng af magten. Lo\forslaget dømte jo direkte med navns nævnelse de 32 Tvindskoler. Det skal også nævnes på forhånd, at all e var enige om, at fri skoler skulle bevares som reelt frie og uafhængige, samt at eleverne ikke matte rammes af lovforslagets bestemmelser. De skulle så vidt muligt hjælpes til at gøre deres skolegang færdig pa andre skoler. Poul Erik Dyrlund (S) understregede, at lovforslaget måtte ses som en videreudbygning af de to tidligere nævnte lovforslag, der stadig var under behandling. Der var tale om at udbygge adgangen ti l at trække godkendelse og tilskud tilbage, hvis reglerne ikke fulgtes. Han nævnte bl. a., at kommunerne i betydelig udstrækning havde anvendt Tvindskoler som alternativ til andre foranstaltninger for socialt belastede elever. Det problem, der derfor ville opstå, matte søges løst i samarbejde med den øvrige skoleverden. Aage Frandsen (SF) gjorde straks opmærksom på frygten for, at lovforslaget var på bnt med grundloven, pa kant med den europæiske menneskerettighedskonvention og i det hele taget på kant med grundlæggende retsprincipper. Han sagde i denne forbindelse bl.a.:»men er det ikke specielt et problem, hvis man fl ytter noget fra den udøvende magt til den lovgivende magt, hvor man så risikerer, at de pågældende menneskers retssikkerhed kom mer i klemme, fordi de ikke pa samme måde kan rejse en retssag efterfølgende.«hermed var linjen lagt for hele den efterfølgende debat, der i øvrigt i højere grad blev præget af enkeltrnedlemmernes korte bemærkninger end af de sædvanlige ordførerindlæg. Ikke alle medlemmer kunne helt slutte op om deres partis holdning. Jan Køpke Christensen (FP) fandt, at Folketinget nu var kommet ind i den fa se, der hed juridisk skoleridt. Og han tilføjede:»så kommer hr. Bruno Jerup (EL) og siger. at det faktisk er bestilt arbejde af min isteren.«han forstod ikke, at det hele ikke kunne ordnes administrativt, for ministeren var trods alt Folketingets tjener, og det kunne ikke»være rigtigt, at man hver gang skal have de her 178 hjælpepædagoger med sig«. Tom Behnke (FP) savnede argumenter for»dette stærkt tvivlsomme fors lag.«aage Frandsen (SF) gentog, at medlemmerne givetvis var enige i, at der var grundlag nok for at gribe ind. Hvordan og i hvi lket omfang måtte det være ministerens opgave og ansvar at finde ud af. Han havde ansvaret for den udøvende magt, og den var ik ke Folketingets sag. Kirsten Jacobsen (FP) citerede fra fo rslaget:»hertil kommer, at en administrativ 93

10 løsning mere sandsynlig end en lovgivni ngsmæssig løsning vil resultere i et stort antal retssager, der i en ån ække vil betyde store og mangeartede omkostninger for staten. «Hun spurgte:»er det, det drejer sig om, i virkeligheden, at man ikke bryder sig om at rende rundt i forskellige retssale og debattere med Tvind, om de har ret, eller om de har uret -?«Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) forkl arede, at når regeringen havde ønsket at fre msætte et lovforslag, var det, fo rdi det var den eneste vej frem til at stoppe den mangesidige imperievirksomhed, der havde betydet, at skolerne var blevet drænet for midler, der iflg. lov skulle have været anvendt til undervisningsformål på den enkelte skole. Anders Mølgaard (V) kunne stå bag ministerens forslag, men fandt dog, at det midl ertidige stop på 2 år for godkendelse af nye skoler måtte kunne gøres kortere. Han sagde også, at Venstre var stærkt påvirket af principielle aspekter i lovforslaget, og at enkel te medlemmer nok ville stemme imod. Aage Frandsen (SF) forstod ikke, at regeringen skulle have lavet denne»særl ov«. Man havde ti lstrækkelige magtmidler i gældende love, og dertil kom de to forannævnte lovforslag, der stadig behandledes. Frank Dahlgaard (KF) ønskede ligcsom A. Mølgaard, at der blev set nærmere pa bestemmelsen om, at der ikke kunne oprettes nye friskoler i de næste to år. Aage Frandsen (SF) fandt det også helt urimeli gt, at der ikke skulle kunne oprettes nye skoler i en 2-årig periode. Han mindede till ige om, at SF havde anmeldt en forespørgselsdebat om Tvind. Igennem den kunne ministeren vel få den nødvendige opbakning til et ad min istrativt indgreb, og så var det foreliggende lovforslag vel overfl ødigt. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) betonede, at det da ikke målte glemmes, at der pa mange Tvindskoler var udviklet en fornyende pædagogik, der havde appelleret til mange af de unge, som andre skoler havde måttet give op over for, men også i forhold til andre unge havde skolerne ofte formået at levere et godt undervisningstil bud. Tom Behnke (FP) mindede om, at der i undervisningsministerens bemærkninger til lovforslaget bl.a. stod, at ministeren ifl g. de gældende love havde hjemmel ti l at træffe en afgørelse, der betød stop for fremtidens tilskudsudbetaling. Hvad var så egentli g årsagen til lovforslaget? Ministeren havde tidl igere i debatten sagt, at hvis man skulle Tvindimperiet til livs, så var lovforslaget nødvendigt, - men var det imperiet, det drejede sig om og ikke blot dets skoler? Bruno Jerup (EL) angreb atter, at lovforslaget havde en liste over skoler, der skulle udelukkes fra støtte. Det var uacceptabelt, at Folketi nget skulle fungere som domstol og i virkeligheden gu ind for ko llekti v straf. Han erklærede rent ud, at han ikke kunne støtte, at der blev lukket fo r oprettelse af nye skoler i 2 år. Jens Løgstrup Madsen (V) fandt, at mi nisteren skulle have ros for sin vi lje til at gribe ind, men ikke ros for de midler, hvormed han ville udmønte sin vilje. Han angreb i denne forbindelse skarpt, at der faktisk skete en sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt. Han havde hellere ønsket sig en diskussion, der handl ede om grundloven og fu ndamentale retspri ncipper end om det svindelforetagende, som Tvindimperiet var. 94

11 Niels Anker Kofoed (V) var skuffet over, at ministeren ikke havde brugt den lov, der var, ti l at sørge fo r at holde kontrol med de skoler, han skulle forvalte, Ministeren havde nu haft Tvindskolerne som en del af sit ansvarsområde i ca, 6 år, og først den 8. maj fremsattes der et lovforslag, som skulle gøre en ende på dem. Hvor havde kontrollen været, - alle havde jo vidst, at der var noget galt. Ministeren vi lle nu have, at Folketinget skulle dømme alle de nævnte skoler som snydere, - det kunne man ikke. Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) erkendte, at det havde ærgret også ham, at han havde været nødt ti l at frem sætte et lovforslag af den foreliggende karakter. Det var et usædvanligt forslag, - det erkendte han, men der var jo også tale om et usædvanligt foretagende. Mange havde igennem årene haft mistanke, men først nu forelå der en række resultater af undersøgelser. Han havde ikke si kkerhed for gennem de administrative muligheder at kunne standse den praksis, som udøvedes af Fælleseje og alle de andre fonde og foren inger, som Tvinds bagmænd sad og styrede. Det var jo dem, der styrede skolerne. Derfor havde han været nødt ti l at nævne skolerne ved navn, og de var alle medlemmer af det foretagende, som Tvindbagmændene styrede. Ingen vidste vist egentlig, hvem alle bagmændene var. Hvem var det, der sad og styrede hele Skolesamvirket, og som tvang skolerne ti l at aflevere midler til andre fonnål end skoleformiii? Jens Risgaard Knudsen (S) fandt, at der var tale om et elendigt forslag, hvis det skulle betragtes som et lovforslag, hvad han ikke kunne acceptere. Det var alene et udkast ti l en dom, og domme måtte ikke afsiges i Folketinget. Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) sagde i sine afsluttende bemærkninger bl.a., at formålet med den 2-ars periode, hvor nye skoler ikke ville kunne godkendes, var at fa en pause, hvor mini steriet i et grundi gt samarbejde med de relevante skoleorganisationer ku nne fa udformet et ordentli gt regelsæt. Anden behandling af lovforslaget i Folketinget fand t sted den 28. maj 1996." Forud (den 22. maj 1996)" var afviklet den forespørgselsdebat, som Aage Frandsen (SF) havde stillet i udsigt under første behandli ng af lovforslaget. Under forespørgselsdebatten bl ev stillet 3 forslag om motiveret dagsorden, hvoraf de 2 havde til hensigt at stoppe behandlingen af det aktuelle lovforslag, hvorimod det tredje blot konstaterede, at et relevant lovforslag var under behandling. Sidstnævnte dagsordensforslag blev vedtaget. Til lovforslagets anden behandling var der stillet IO ændringsforslag. Anders Mølgaard (V) konstaterede. at det var 65 deputationer, en forespørgselsdebat og talrige samråd siden, at man i Folketinget førstebehandlede lovforslaget. Noget godt var der da nået, og Venstre kunne støtte de 9 af ændringsforslagene, bl.a. at det 2-arige etableringsstop udgik. Bruno Jerup (EL) undrede sig over, at Venstre m.fl. ikke vi lle droppe lovforslaget.»på trods af det kæmpetilbagetog, som et fle rtal havde fo retaget, og en masse ændringer rummer lovforslaget stadigvæk en grundlæggende diskrimination.«kristian Thulesen Dahl (DF) kom bl.a. med flg. rammende bemærkning:»det er jo på mange måder interessant at høre på en debat. som kører i ring og kører i ring og kører i ring, og de velkendte argumenter både fra førstebehandlingen og forsla- 95

12 get og forespørgslen trækkes frem igen, men der kommer jo af og til også et par nye ting.«undervisningsminister Ole Vig Jensen (RY) bemærkede som et svar til mange:»- at når det gælder om at standse koncern virksomheden, som gør det uoverskueligt at se, hvad der bliver af de statslige midler, der gives til den enkelte skoles drift, har jeg ikke fundet anden virkningsfuld fremgangsmade end gennem delle lovforslag at standse tilskuddet til Tvindkoncernen og dens skoler.«tredje behandling af lovforslaget i Folketinget fandt sted den 3 1. maj 1996." Forud (den 28. maj 1996)'" var et beslutningsforslag om undersøgelse af ansvaret for Tvindsagen blevet behandlet. Forslaget var anmeldt af Poul N0dgaard (DF) m.fl. En lang debat førte ikke til nogen egentlig beslutning om en afdækning af offentlige myndigheders ansvar for, at der ikke langt tidligere var blevet skredet ind. Til lovforslagets tredje behandling var der stillet et større antal nye ændringsforslag. I en ret lang debat kom der egentlig ikke nye holdninger eller nye argumenter frem. Bemærkes skal dog, at Birthe Rønn Hornbech (V), der ikke kunne bakke op i sit partis holdning, bl.a. sagde :«- Det er med meget blandede følelser, at jeg i dag stemmer imod en lov, der skal sætte en stopper for et imperium, der i sin konstruktion og sit idegrundlag på en gang leder tanken hen på en nyreligiøs sekt og på østlandenes kommissærer før jerntæppets fald, og som i sine økonomiske dispositioner mere minder om det grå eller sorte pengemarked end den frie skoleverden. Men jeg må helt grundlæggende lægge afstand til det synspunkt, at den gode hensigt helliger midlet med den fø lge, at afgørende retssikkerhedsgarantier knægtes. - Det er en skammens dag for vort retssamfund. I dag er Folketinget domstol. og Folketinget påtager sig med abne øjne at dømme skyldig i en sag. hvor regeringen ikke selv tør dømme, fordi beviserne er usikre.» Lovforslaget blev vedtaget med 89 stemmer mod 20, 2 medlemmer stemte hverken for eller imod, og hele 68 medlemmer var fraværende. Bemærkelsesværdigt var det, at en del medlemmer af Socialdemokratiet og af Venstre stemte imod lovforslaget. Som det er fremgået ovenfor, skete der en del ændringer i det oprindelige lovforslag. Følgende dele af forslaget bortfaldt således: l. bestemmelsen om, at der ikke vil kunne godkendes oprettelse af frie kostskoler i 1996/97 og 1997/98, medmindre vedtægtsforslag er blevet modtaget i undervisningsministeriet inden den 8. maj bestemmelsen om, at frie grundskoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, først vil kunne få det fra den I. aug bestemmelsen om, at der for skoleårene 1996/97 og 1997/98 ikke kan meddeles godkendelse til oprettelse af private gymnasier og private kursus til hf og til forberedende enkeltfagseksamen Derimod vedtoges forslaget om, at ialt 32 navngivne Tvindskoler efter 31. dec ikke længere vil kunne få statslige og kommunale tilskud. Det samme gælder for 96

13 forslaget om, at relevante skoler ikke vi I kunne afholde folkeskolens afsluttende prpver fra samme dato. Mon ikke en del af de hidtidige Tvindskoler ret snart finder mulighed for at genopstå med skyldig respekt for de nye lovbestemmelser og dermed senere atter vil kunne opnå statstilskud? Det forekommer sandsyn ligt. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet Lovforslaget blev frem sat i Folketinget af undervisningsminister Ole Yig Jensen (RY) den 29. no v " Ministeren oplyste, at i regeringens indsats for at skabe uddannelse til alle unge J2 indgik også en bestræbelse på at finde beskæftigelsesområder, der ikke var dækket af uddannelse. Det var i den forbindelse konstateret, at der i amter og kommuner var ansat over som pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere uden at have en relevant uddannelsesbaggrund. I forbindelse med redegørelsen»uddannelse til alle«" var der fra flere sider blevet stillet forslag om en grundlæggende pædagogisk uddannelse. Undervisningsmini steren havde derfor nedsat et udvalg, der skulle vurdere behovet og muligheder for at etablere en sådan uddannelse. Udvalget havde i sin betænkning gjort opmærksom på det store antal, der i beskæftigelsesområdet var ansat uden nogen pædagogisk uddannelse, og der var tillige gjort opmærksom på, at mange af de pågældende udførte varierede og væsentlige opgaver, der stillede kra\' om personlige kvalifikationer. Det foreliggende forslag, der byggede på udvalgets betænkning. skitserede en bred uddannelse, der rettede sig imod dag- og døgnpasningsområdet (herunder dagplejen), hvor der hidtil havde arbejdet ikke-uddannet pædagogisk personale. Den foreslåede uddannelse byggede i princippet på afsluttet grundskole (d.v.s. efter IO. klasse) og skulle vare l 'h år. Uddannelsestiden fordelte sig med l års skoleundervisning og 'h års praktik. Der skulle være indgået en elevkontrakt mellem den enkelte elev og kommunen. Hvis den pågældende unge var udgået af folkeskolen umiddelbart efter 9. klasse, vi lle uddannel sen vare 2'10 år, idet eleven da først sku Ile gennemgå et indgangsar. For voksne med erfaring fra beskæftigelsesområdet ville uddannelsen være I-årig og skulle tilrettelægges som skoleundervisning. For begge kategorier ville der blive udarbejdet meritregler om, i hvilket omfang den grundlæggende pædagogiske uddannelse ville give afkortning i den egentlige pædagoguddannelse," hvis denne ønskedes efterfølgende. Første behandling i Folketinget fandt sted den 6. december 1995." Anne-Marie Meldgaard (S) mente, at motivationen til en videreuddannelse ville blive større for de unge, hvis de havde en grunduddannelse med i bagagen. Det store antal ufaglærte inden for dette område kunne vi simpelthen ikke være bekendt, selvom BUPL den 9. nov. i»børn og Unge«under overskriften»trolden skal tæmmes«havde langet voldsomt ud efter forslaget til en pædagogisk grunduddannelse. 97

14 Ulla Tørnæs (V) fandt, at undervisningsministerens forslag uvægerligt fik en til at spørge sig selv, om man blot ønskede uddannelse for uddannelsens egen skyld. For Venstre at se var der tale om en uddannelsesinflation, som på ingen måde ville blive til gavn for de bogligt svage. Der var ganske enkelt ikke behov for denne uddannelse. Frank Dahlgaard (KF) var ikke glad for forslaget. Det var et led i bestræbelserne på at skabe uddannelse til alle og finde beskæftigelsesområder, der ikke var dækket af nogen eksisterende uddannelse. Han mindede om, at Folketinget netop i spørgetiden havde drøftet undervisningsministerens etablering af en 3'h-årig uddannelse til ejendomsserviceassistent - med ministerens egne ord:» - af nogle kaldet vice,'ært«. Alt skulle dækkes af uddannelser. Aage Frandsen (SF) erklærede, at SF klart gik ind for, at alle unge fik en uddannelse, og at den skulle have sa hpj en kvalitet som muligt. Samtidig var det dog vigtigt at fastslå, at en erhvervsuddannelse skulle være relevant i forhold til samfundets behov, og at den skulle ses i en samlet uddannelsesmæssig sammenhæng. Pu den baggrund havde han lidt svært ved at forstå det helt relevante i, at der skulle laves en pædagoguddannelse på 1'12 år, når vi samtidig havde en egentlig pædagoguddannelse på 3'12 år. Han var lidt bekymret for, at de fuldt uddannede pædagoger i institutionerne ville blive erstattede af de kortvarigt uddannede. Han var også lidt forbavset o,'er, at ministeren i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. havde skrevet, at den nye uddannelse i høj grad ville træde i stedet for andre ungdomsuddannelser, og at finansieringen derfor ville kunne ske ved, at den forventede aktivitet på andre ungdomsuddannelser reduceredes. Hvad mentes der egentlig? Så ville vi jo være lige vidt. Hvilke uddannelser forventede ministeren, at der kunne blive tale om en reduktion af? Forhåbentlig ikke erhvervsuddannelserne, for der var i høj grad behov for, at så mange som muligt tog en egentlig erhvervsuddannelse. Jan Køpke Christensen (FP) fandt det et tåbeligt lovforslag og spurgte, om regeringen troede, at samspillet mellem børnene og pædagogmedhjælperne skulle blive bedre af, at sidstnævnte stod med et uddannelsesbevis i hånden? De, der søgte ind i en institution som pædagogmedhjælpere, gjorde det ene og alene, fordi de havde en stor interesse for at beskæftige sig med disse børn. Selvom man stod med et uddannelsesbevis, var der naturligvis mange, der ikke burde være beskæftigede i de pågældende job. Han kendte mange folkeskolelærere, håndværkere, cand.mag.er m.fl., der trods uddannelse ikke burde, ære i deres job. Der fandtes sågar ministre, der al drig burde have været ministre efter Fremskridtspartiets mening, Det næste blev maske, at man også skulle have et uddannelsesbevis til at blive minister. Partiet var af den holdning, at det var gået alt, alt for vidt med, at alle skulle have en uddannelse, Også han vendte tilbage til ministerens redegørelse fra spørgetiden samme dag:»og sa diskuterede \'i også, at nu skal det ikke hedde vicevært længere, nu skal det hedde ejendomsserviceassistent.«frank Aaen (EL) støttede, at der blev givet et uddannelsestilbud til de store ufaglærte grupper på daginstitutionerne og i dagplejen. For det store flertals vedkommende havde de kun folkeskolen som uddannelsesbaggrund og derfor ingen mulighed for at blive optaget på et pædagogseminarium, hvilket jo forudsatte f.eks. hf el- 98

15 ler studentereksamen. Den foreslåede pædagogiske grunduddannelse var et godt tilbud til unge, der ønskede at arbejde med børn. Afsluttende ville han gerne understrege det positive i, at den foreslåede uddannelse fik et dobbelt formå l ved umiddelbart at kvalificere til det pædagogiske arbejde og samtidig kvalificere til videre uddannelse og derved ikke blev en uddannelsesmæssig blindgyde. Anden behandling i Folketinget fandt sted den 28. maj 1996." Bruno Jerup (EL) undrede sig over, at der skulle oprettes en sådan uddannelse, når mellem 3000 og 5000 årligt blev afvist som ansøgere på den ordinære pædagoguddannelse. Han var derfor bange for, at den foreslåede uddannelse kunne blive en faglig blindgyde. Han ville ikke kunne støtte lovforslaget, selvom hans parti i øvrigt gik ind for det. Tredje behandling af lovforslaget i Folketinget fandt sted den 3 1. maj 1996.'" Forslaget vedtoges af S, RV, FP, EL, CD og DF, mens V, KF, SF og Bruno Jerup (EL) stemte imod. Lov om Danmarks Journalisthøjskole Lovforslaget blev fremsat i Folketinget af undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) den 17. april 1996." Ministeren havde to hovedformål med den nye lo v: dels at modernisere og forenkle højskolens styrelsesstruktur i li ghed med, hvad der i de senere år var sket for en række andre uddannelsesinstitutioner, og del s at oprette et center for journalistisk efteruddannelse på højskolen. Hidtil havde der været 6 styrende organer, der nu skull e reduceres til en bestyrelse og et studienævn. Fprstnævnte skulle ledes af en formand udefra og udpeget af undervisningsministeren, og bestyrelsen skulle i øvrigt overvejende bestil af af tagerrepræsentanter, men dog tillige rumme såvel en repræsentant for medarbejdeme som en repræsentant fo r de studerende. Centret for journalistisk ef ter- og videreuddannelser skulle være en selvstændig institution på højskolen, og den daglige ledelse skulle varetages af en centerleder efter bemyndigelse fra rektor. Centrets virksomhed kunne med hensyn til økonomi til rettelægges savel eft er reglerne om åben uddan nelse som efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Førstebehandlingen i Folketinget fandt sted den 26. april 1996." Anders Mølgaard (V) konstaterede, at forslaget indebar en ajourføring af styrelsesstrukturen helt på linje med tilsvarende ændringer på de tleste andre af landets uddannelsesinstitutioner. Venstre havde fra den spæde begyndelse varmt støttet og direkte stimu leret en tydeliggørelse af ledelseskompetencen og placering af beslutningskompetencen til bestyrelser på en stribe andre uddannelsesinstitutioner og kunne derfor give lovforslaget opbakning. H.P. Clausen (KF) kunne også på Det Konservati ve Folkepartis vegne love positiv medvirken. Han havde dog et par mindre forbehold. Medieudvalget havde således i sin betænkning om journalisters efter- og videreuddannelser ønsket efteruddannelsen gjort mere uafhængig og selvstændig i forhold til Danmarks Journalisthøj skole, og det forhold ville hans parti se lidt nærmere på. Han var også bekymret 99

16 over, at det fores låede uddannelsescenter skulle kunne påtage sig indtægts dækket virksomhed i form af rådgivning af private og offentlige virksomheder. Han frygtede, at dette kunne føre til en konkurrenceforvridning i forhold til private rådgivere og konsulenter. Han fandt også, at der var behov for at se nærmere på aspekterne omkring Danmarks Journalisthøjskoles eventuelle overgang fra at være en statsinstitution til at være en selvejende institution. Aage Frandsen (SF) kunne give principiel tilslutning, men fandt dog, at bestyrelsen i for høj grad domineredes af brancherepræsentanter. Man kunne nok have glæde af, at der dels var nogle eksterne, der var uafhængige af branchen, og dels også var nogle tlere interne repræ sentanter. Jan Køpke Christensen (FP) var især positiv over for, at finan sieringsgrundlaget for ef ter- og videreuddannelse både kunne være indtægtsdækket virksomhed og statstilskud med deltagerbetaling. Jette Gottlieb (EL) var imod lovforslaget. I bemærkningerne til det var der mange gode og rigtige betragtninger over vigtigheden af de studerendes indflydelse på deres uddannelse. Disse fornuftige overvejelser afspejlede sig imidlertid ikke i lovens paragraffer, hvor de studerendes indflydelse var meget begrænset. Anden behandling i Folketinget fandt sted den 24. maj 1996]9 Ingen bad om ordet. Tredje behandling i Folketinget fandt sted den 29. maj Ingen bad om ordet. Lovforslaget vedtoges, idet alene Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod. Andre uddannelsesorlove, der er blevet ændret, samt væsentlige forspørgselsdebatter Udover de forannævnte love er også adskillige andre love om uddannelser blevet ændret i folketingsåret 1995/96, men der er tale om ændringer, som næppe kan gøre krav på en nærmere omtale her. Det er dog rimeligt at nævne dem, så at evt. interesserede kan søge ønskede oplysninger. Det samme må gælde for nogle forespørgselsdebatter af væsentlig interesse for uddannelsespolitik. Det drejer sig om: Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Aktivering af unge)" Lov om ændring af lov om erhvervsskoler (Aktivering af unge)42 Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Ad hoc-udvalg)" Lov om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse (Forlængelse af den støtteberettigende periode og begrænsning af muligheden for støtte til deltidsuddannelse)" Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Omlægning affinansiering af lønrefusion og skolepraktik m.v.)." Lov om koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.'6 Lov om ændring af lov om erhvervsskoler (Samarbejde med arbejdsmarkedsuddannelsescentre m.v.)" Lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse (Skolesamarbejde, værk- 100

17 stedsundervisni ng, uddannelses\"ejledning, støtteundervisning, sammenlægning)48 Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Skolepraktik)4' Lov om ændring af lov om uddannelse af pædagoger (Overbygningsuddannelsen)'" Lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v." Lov om ændring af uddannelseslovene på seminarieområdet (0konomibestemmelser, overgang ti l selveje m.v.)" Forespørgsel:»Hvad agter regeringen al gijre for at styrke de tekni ske skoler og handelsskolerne?" Forespørgsel:»Hvad agter regeringen at gøre for at styrke befolkningens internationale erfaringer, viden og kompetence gennem alle del e af vort uddannelsessystem?«54 Forespørgsel:»Hvad agter undervisningsministeren at foretage sig for at skaffe bedre undervisningsbetingelser i folkeskolens normalklasser, herunder ro og almindelig god og social opførse!?«" Forespørgsel:»Hvad agter ministeren at gøre for i hele uddannelsessystemet at indlægge incitamenter, der stimulerer de uddannelsessøgendes interesse for de naturvidenskabel ige og tekniske fag ved de videregående uddannelser med henblik på at få fl ere kvalificerede ansøgere til de videregående uddannelser?«" Noter J. ~) P oliti k en«, f.eks. 30. maj og 9. j uni »Fo!keskolcn«. f.eks. nr. 5 og nr »Pol it iken«. f.eks juli »Uddannelscshislorie 1994«, pag Selskabet for Dansk Skolehistorie. S.»Weekendavisen«, nr »Folkeskolen«, nr »Politiken«, 25. april )} Uddannelseshi storic 1994«, pag Selskabet for Dansk Skolehistorie. 9.»UngdomsuddanneJsernc ved en Korsvcj«, IO.»Folkeskolen«, nr Il.»Undervisningsministeriets Nyhedsbrev«. 29. april »Uddannelseshistorie 1993«. pag. 105, Selskabet for Dansk Skolehi stori e. 13. }) Uddannc1seshistorie 1994«. pag Selskabet for Dansk Skolehistorie. 14.»Gymnasieskolen«. nr »Uddannelsc 1995«. nr. 6. Undervisningsministericts tidsskrift. 16.»Gymnasieskolen«, nr »Folketingets forhand li nger 1 995/96«. pag »Folkctingets forhandlinger 1995/96«. pag ' 9. }) Folketingets forhandli nger «. pag »Folketingcts forhandlinger 1995/96«. pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«. pag )~ Folketinge t s forhandl inger 1995/96«. pag »Folkcli ngets forhandlin ger 1 995/96{(, pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«. pag »Folkclingcts forhandlingcr 1995/96«. pag »Folketingets forhandlinger 1995/96(. pag »Fo1ketingels forhandlinger 1995/96«. pag »Folkctingets forhandlinger 1995/96«. pag og »Folketingets forhandlinger 1995/96«. pag »Folketi ngcls forhandli ngcr «. pag

18 31.»Folketingets forhandlinger 1995/96«, pag »Uddannelseshistorie 1994«, pag. 128, Selskabet for Dansk Skolehistorie. 33.»Uddannelseshisrorie 1992«, pag. 89, Selskabet for Dansk Skolehistorie. 34.»Folketingets forhandl inger 1995/96,(, pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«, pag })Folketingets fo rhandlinger 1995/96«, pag »Folkclingets forhand li nger 1995/96,(, pag »Folketi ngets forhandlinger 1995/96«, pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«. pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«, pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag: pag. 58 b. J. behandling: pag. 343 c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Fo lketingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af fors lag: pag. 58 b. I. behandling: pag. 343 c. 2. behandling: pag d. 3. behandli ng: pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«u. Fremsættelse af forslag: pag. 58. b. l. behandling: pag. 343 c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag: pag. 58 b. l. behandling: pag. 358 c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhandl inger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag : pag. J 715 h. l. behandling: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsætrelse af forslag: pag b. I. behandling' pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhandlinger 1995/96" u. Fremsættelse af forslag : pag b. 1. behandling: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folkeiingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag: pag b. l. behandling: pag c. 2. behandli ng: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag: pag b. I. behandling: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag »Folketingets forhand linger 1995/96«a. Fremsættelse af forslag: pag b. I. behandling: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling: pag S!.,)Folketi ngets forhandlinger 1995/96«102

19 a. Fremsættelse af forslag: pag b. I. behandli ng: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling' pag »Folkcti ngets forhandlinger 1995/96«a. Fremsættelse af fo rslag: pag b. l. behandl ing: pag c. 2. behandling: pag d. 3. behandling' pag »Folketingets forhandlinger 1995/96«a. Anmeldelse: pag. 496 b. Forhandling: pag og »Folkctingets forhandlinger 1995/96«a. Anmeldelse: pag. 496 b. Forhandling: pag »Fol ketingcts forhand linger 1995/96«a. Anmeldelse: pag b. Forhandling: pag »Folketingets forhandl inger 1995/96«a. Anmeldelse: pag b. Forhandling: pag

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 28 Offentligt Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Martin Lidegaard, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 1. Valg af dirigent. Advokat Lars Stuckert blev valgt som dirigent og bød efterfølgende velkommen. 2. Forslag til vedtægtsændring.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning.

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning. 2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I 1. Hjemsted og formål Stk. 1. New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over Erhvervsudvalget (2. samling) L 45 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder [af Per Clausen (EL) m.fl.] Sundhedsudvalget (2. samling) B 65 - Bilag 8 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2007-08 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. juni 2008 3. udkast til Beretning over

Læs mere

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning.

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning. 2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Forslag. Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Lovforslag nr. L 108 Folketinget

Forslag. Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Lovforslag nr. L 108 Folketinget Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2017-18 Fremsat den 16. november 2017 af Pia Kjærsgaard (DF), Henrik Dam Kristensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Christian Juhl (EL) og Leif Mikkelsen (LA) Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 12 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse [af udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 2016/1 BTL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 22. november 2016 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 2007/2 BTL 111 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. april 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]

2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Betænkning. over. [af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)] 2014/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014 Betænkning over Forslag til

Læs mere

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder VEDTÆGTER For HØJSKOLEN MØN levende ord og levende billeder 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Højskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 27. januar

Læs mere

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning.

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning. 2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 16 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning.

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning. 2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. BEK nr 219 af 07/03/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 74 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 193.47H.271 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 359 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent Samråd i Uddannelsesudvalget Åbent Samråd Samrådsspørgsmål AR»Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere