Skolebladet. Efterår og vinter er lygtetid

Transkript

1 Skolebladet Efterår og vinter er lygtetid

2 Målrettet efteruddannelse betyder, at lærerne er væk fra skolen i perioder I forbindelse med folkeskolereformen får lærerne i Frederikshavn Kommune rigtig meget efteruddannelse. Kommunen prioriterer udvikling af lærernes kompetencer, i forhold til at udvikle elevernes læring, rigtig højt. Det er vi meget glade for, men det betyder også, at der kommer mange perioder med vikarer og ikke mindst alternative timer. Kurserne er med til at give viden om målstyring i undervisningen. I vil som forældre komme til at opleve, hvordan sproget om undervisning gradvist vil forandre sig. Vi taler i højere grad om læring frem over. Det vil I sandsynligvis komme til at tale meget mere om ved forældremøder gennem jeres børns skoletid. Alle lærere i kommunen skal på de samme kurser hen over året, og derfor er det helt umuligt at finde vikarer. Vi løser derfor opgaven ved, at de lærere der er tilbage på skolen laver andre aktiviteter end de skemalagte. Specielt er vi udfordrede 3., 4., 18., 24. og 26. november. Heldigvis begynder lærernes kurser først efter kl. 12, så vi skal nok løse opgaven. Måske vil lærerne spørge nogle af jer forældre, om I vil have lyst og mulighed for at være med i nogle af timerne? I så fald skal I være meget velkomne. Der er også mange andre dage, hvor lærerne er på kurser, men det vil komme for vidt at remse dem op her. Vi håber blot på forståelse i de perioder, hvor de normale forløb i skolen afløses af noget alternativt. Henrik Weinkouff Skoleleder

3 Lærer elever mere af at få lektier for? Når jeres børn sidder hjemme på værelset og sveder over lektier som dansk stil, regneopgaver, eller engelsk grammatik, så gør de det som en naturlig del af skolearbejdet. Imens udtaler forældre, lærere og de politiske beslutningstagere sig helt rutinemæssigt om det gode ved lektielæsning. Men ved vi, om lektier har nogen som helst indvirkning på, om eleverne bliver klogere eller bedre i skolen? Om lektier gør eleverne dygtigere eller ej, er et emne der bliver debatteret livligt. Lektier har været et punkt ved mange af forældremøderne, og jeg skal da lige love for, at der er mange holdninger til børn og lektier. På Torslev Skole har lærerne mindst lige så mange holdninger til lektier som forældre. Vi må konstatere, at vi ikke er enige. Vi ønsker dog alle, at vore børn bliver så dygtige som muligt, og at de får mest muligt ud af deres skoletid. Det vil man over hele verden. Gennem skolereformer i mange lande er effekten af lektier blevet et forskningsemne. Jeg samler meget overordnet nogle af de synspunkter, der er videnskabeligt belæg for. Det handler ikke om mængden af lektier Nogle af hovedkonklusionerne dokumenterer, at lektier der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer. Eleverne skal reflektere over deres egen læring, derfor handler det mere om arten af elevens indsats end mængden af tid, som anvendes til lektierne. Det er derfor vigtigt, at lektier kontinuerligt bliver evalueret for at sikre succes. At give lektier for, pr. tradition er en praksis, der i værste fald kan give meget negative oplevelser for både elever og forældre. Alle kender sikkert de konflikter, der kan komme ved at tvinge deres børn til lektielæsning. Det er med andre ord de reaktioner som lektier kan give anledning til hos eleverne og ikke mængden af lektier, der øger elevens præstation. Når eleverne fokuserer på deres lektier, fordi de er motiverende, eller fordi de har udviklet gode studievaner, så bliver de dygtigere.

4 Lektier virker forskelligt på forskellige elever Man bliver sjældent dårligere til det man træner. Men måden at træne på har meget stor betydning for udbyttet. De yngste elever bør ikke have mange minutters lektier for, og de skal være meget lette at gennemskue. Lektier har kun værdi, når eleverne kan finde ud af dem. Når eleverne kommer i udskolingen kan man begynde at give lektier som opdragelse til videreuddannelse. Man skal vænne sig til at være studerende, selv opsøge viden og omsætte denne viden til opgaver. Forældreinvolvering i lektielæsning Forældre har meget forskellige forudsætninger for at hjælpe med lektier. Nogle forældre er vante til at arbejde med teoretiske opgaver, mens det kan være svært for andre selv at løse opgaverne. Derfor er forældrenes største opgave at skabe god stemning omkring lektielæsning. Vi skal tage mange diskussioner på skolen om lektier. I forældre skal være med til at diskutere lektier indbyrdes og sammen med lærerne. Sammen vil vi i fremtiden udvikle vores syn på lektier og forhåbentlig nå nogle bedre resultater. En af de største forskere ved effekten af læring for børn hedder: John Hattie. Han giver nedenstående råd til forældre ved lektielæsning: 1 Hav høje forventninger Det vigtigste for forældrene er at have høje forventninger til deres barn. Det er den ting, der har den største effekt på de faglige resultater. Det handler ikke om, hvorvidt man kommer fra dårlige sociale forhold, men om forventningerne til barnet er der. Jeg er selv vokset op i et område med forfærdelige sociale og økonomiske vilkår, men jeg vidste ikke, at jeg burde klare mig dårligt. Flere undersøgelser viser, at alene de voksnes opfattelse af, om børn er dygtige eller dumme har en stor betydning for, hvordan de klarer sig til en prøve. 2 Giv dit barn udfordringer Det værste man kan sige til sit barn er: Bare gør dit bedste, for man gør altid sit bedste. Mange sætter målene for børnene alt for lavt, fordi de tænker, at børn bliver glade og får selvtillid, hvis de har let ved at nå målet. Det er en misforståelse. Man motiverer sit barn meget mere for læring, hvis man arbejder på at finde de ting i børnene, som de ikke vidste, at de kunne. Min forskning viser, at forløb, hvor eleverne får store udfordringer, har en stor effekt på deres faglige resultater, fordi det virker motiverende. Det svarer lidt til at rappelle ned fra en skorsten: Først tror man ikke på, at man kan, men når man gør det alligevel, giver det en stor glæde og succesfølelse. Så vil man bare prøve igen. Som forælder kan man støtte sit barn ved at hjælpe dem ud af deres tryghedszone. Man skal lave udfordrende aktiviteter med dem, og hvis de ikke lykkes med det, så få dem til at prøve igen.

5 3 Vis, at læring er hårdt arbejde Computerspil er netop motiverende, fordi man ved præcis, hvilken score man fik sidst og prøver at overgå den eller kæmper for at nå til næste bane. Forældre kan støtte deres børn ved at vise dem, at man skal øve sig igen og igen og kæmpe for at opnå noget bestemt. 4 Fokuser på barnets udvikling Mange forældrene fokuserer på, hvordan deres barn klarer sig i forhold til de andre elever i klassen. I stedet skal man måle barnet på dets udvikling. Det, der er svært for et barn, er ikke svært for et andet. Støt dit barn i at blive bedre og ros det for fremskridtet. Det som har den største effekt på elevers faglige resultater er, når de sætter deres egne mål for læring og ved, hvordan de når derhen. Succeskriteriet skal være at formindske gabet mellem det sted, hvor man er, og det sted, hvor man gerne vil hen. 5 Lyt til dit barn Forskningen viser, at elevers læring bliver mere effektiv, når lærere holder op med at tale så meget, som de gør. Undervisning skaber højere effekt, når lærere i stedet har en dialog med eleverne om noget, der giver mening, og lytter mere til elevernes bud og holdninger i stedet for at fiske efter et bestemt svar. Det kan forældre måske også lære noget af? Henrik Weinkouff Skoleleder

6 Hej alle Kørselskontoret skal hermed oplyse følgende: Orientering om politisk beslutning om ophør med betaling for kørsel på de lukkede skolebusruter. Kultur- og Fritidsudvalget har truffet beslutning om, at man fra den 1. november 2014 vil stoppe opkrævning af betaling for kørsel med skolebusser på de lukkede skoleruter. Kørselsberettigede elever vil fortsat få udstedt buskort gældende for skoleåret. Øvrige passagerer kan medtages gratis, såfremt der er plads i bussen. God weekend. Venlig hilsen Kørselskontoret

7 Praktikanter Jeg har i mange år drømt om at blive lærer, og nu er jeg det snart. Jeg hedder Mette, er 22 år gammel, mor til William på 4 ½ måned, kæreste med Anders, interesseret i ishockey og færdig på læreruddannelsen til sommer. Men før jeg kan kalde mig lærer, skal jeg igennem endnu en praktik. Den sidste praktik afholder jeg på Torslev Skole, som er min egen gamle skole. I 2008 blev jeg færdig med folkeskolen og hastede videre til gymnasiet. Tiden i folkeskolen mindes jeg som en dejlig tid med gode kammerater og ikke mindst dygtige lærere. Mange af de lærere sidder jeg nu på lærerværelse med, og jeg lærer nu nogle andre ting af dem end den gang. Det er ikke længere matematikstykker eller grammatik, der er i fokus, men læring med henblik på undervisning. Som snart nyuddannede lærer er det skønt at få lov at opleve så meget som muligt og høre om andres erfaringer. I år er jeg ude i fysik/kemi, da jeg har afsluttet historie og dansk i indskolingen. Jeg har begge 7. klasser og 8. klasser, som jeg nu alle har mødt.

8 Mit navn er Ann Klostergaard Andersen. Jeg er 4. års lærerstuderende på UCN i Hjørring. Jeg har afsluttet dansk med speciale i udskolingen og specialpædagogik. I øjeblikket er jeg ved at afslutte den sidste praktik på Torslev skole samt linjefaget historie. Jeg bor på en gård med min datter på 1 år, min mand og vores islandske heste. I min fritid er jeg en del af det frivillige mentorkorps i Frederikshavn kommune, hvor vi beskæftiger os med unge, der har behov for en voksen til forskellige opgaver.

9 Stefanie Kleist praktikant i 4.Z og 7.A i faget kristendom hos Laila og Lisa Ørvad.

10 Nyt ansigt på skolen Jeg hedder Rebekka Kammersgaard, er læreruddannet og har tidligere arbejdet på Østervrå Friskole i 10 år. Jeg har linjefagene; dansk, kristendom, engelsk og specialpædagogik. Jeg har været tilknyttet Torslev Skole som vikar i et stykke tid nu, og det har jeg været rigtig glad for. Jeg er også selv vokset op i Østervrå, så jeg føler mig helt hjemme på skolen. Det eneste jeg ikke har helt styr på endnu er alles navne, men ellers tror jeg efterhånden jeg har været i inde som vikar i alle klasser på hele skolen. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og alle har været meget hjælpsomme. Det er min oplevelse, at Torslev Skole er en rigtig rar skole at være på, og jeg glæder mig hver dag til at komme på skolen. Jeg bor selv i Tranget, som ligger i nærheden af Tårs, sammen med min mand, mine to børn, en hund og to skildpadder. I min fritid er jeg engageret i frivilligt spejderarbejde hos Adventistspejderne.

11 Skolefoto Alle elever bliver i næste uge fotograferet efter nedenstående plan. Onsdag Klokken 5. novemler Klasse Torsdag 6. november Klokken Klasse Ahorn Birk Z Z Bøg A B Pil Eg Lærk A B B A B A Z

12 Torslev Skoles nye elevråd under ledelse af Gregers Valeur.

13 Billeder fra Indskolingens motionsdag