LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER
|
|
- Malene Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid, at vi ikke kan sammenligne spilføringen i trumfkontrakter direkte med spilføringen i sanskontrakter. KAPITEL 26: PLALÆGIG AF PILLET I TRUMFKOTRAKTER om altid skal man efter udspillet give sig tid til at tænke over hele spillet. Uanset hvor let det ser ud, bør du vænne dig til at holde en pause på mindst sekunder, før du starter spillet. Dette gøres også af hensyn til modparten, da tredje hånd ofte har brug for at overveje, hvad der skal lægges til i stik 1. Overordnet plan: 1. Tæl dine toptabere - hvordan ser det ud? 2. e på stiksituationen - hvorfra kommer de manglende stik? 3. Planlæg spillet under hensyntagen til specielle fælder eller problemer Ad 1. Få først og fremmest et overblik over, hvor mange umiddelbare tabere der er i din kontrakt. Hvor mange stik kan modparten tage her og nu, og hvor mange tabere ser der ud til at være? Ad 2. I trumfkontrakter er det ikke så nemt som i sanskontrakter at tælle stik, da der altid er mulighed for at få stik på trumfninger, og yderligere kan trumfer også bruges til at rejse en farve. Derfor er "reglerne" ikke så præcise i denne lektion som i Lektion 5. Foretag en forsøgsvis optælling af stik og overvej, hvorfra de manglende stik kan komme. Dette kan mest almindeligt være ved at rejse en sidefarve som i sans, eller det kan være ved at trumfe tabere. Mere herom senere.
2 Ad 3. Der kan som omtalt i Lektion 5 være indkomstproblemer, blokade mm. - dog er det normalt ikke væsentligt at falde fra på udspillet som i sans for at bryde forbindelsen mellem modstanderne, da man kontrollerer alle farver ved hjælp af trumfer. Lad os se på et par eksempler: 1) E B 4 3 2) 5 E E D 8 4 E E K D E E K K D B Kontrakt: 4. Kontrakt: 2. Udspil: K. Udspil B. Eks. 1: Der er kun to toptabere - nemlig EK. tiksituationen ser også lovende ud, idet klørfarven let kan rejses til to ekstra stik - og i øvrigt har vi en stærk trumftilpasning. Udspillet af K er generende, idet det slår to stik løs til modparten i hjerter med det samme. Da vi er i 4, der kræver 10 stik, har vi ikke råd til at afgive både to klør- og to hjerterstik. Kan der i øvrigt være nogen ide i at dykke K? ej, ikke i en trumfkontrakt; du risikerer blot, at st i næste stik trumfer dit E! Heldigvis har vi en god ruderfarve, hvor vi kan kaste et par små hjerter på hånden. Dette har første prioritet, da vi skal af med hjerterne, før klørfarven angribes - og i øvrigt skal vi også trække trumf. Men ruderne kan ikke umiddelbart trækkes, da farven blokerer. Tag E i stik 1, træk K, træk modpartens trumfer (sørg for at ende på bordet) og tag nu ED, hvorpå håndens 108 kastes. Først nu spiller vi klør og fjerner EK. år modparten kommer ind i klør, spiller de sikkert hjerter igen, men vi kan trumfe og rejse klørene - resultat: 11 stik! Eks. 2: I dette spil er det endnu mere klart, at det ikke er tilstrækkeligt at tælle stik og tabere i en trumfkontrakt. i kan tælle fem topstik ( E, E, EK og E), men hvor mange tabere er der? I spar er der tilsyneladende ingen tabere, da bordet har en
3 singleton og dermed kan trumfe anden runde i farven. I hjerter er der to tabere, efter at esset er gået. I ruder er der en eller to tabere afhængig af, hvordan modpartens kort er fordelt i farven. Klør er ligesom spar tilsyneladende uden tabere. Der er altså umiddelbart 3-4 tabere i alt, men er dette ensbetydende med 9-10 stik? Udover de fem topstik, skulle der være god mulighed for at få nogle trumfninger, da vi råder over to singletoner. Hvor mange stik det ender med er dog vanskeligt at sige på nuværende tidspunkt. Det vigtigste er at indse, at de manglende stik ikke kommer ved at trække alle trumferne. I en sanskontrakt ville resultatet blive fem eller seks stik. KAPITEL 27. TRUMFTRÆKIG ELLER EJ Hovedregel: Træk modpartens trumfer Der er adskillige undtagelser til denne regel, men vi vover den påstand, at der skal trækkes trumf så hurtigt som muligt i de fleste farvekontrakter. Utallige gange har vi oplevet vores ellers dygtige elever spille alle sidefarverne, før trumferne angribes. Resultatet er forudsigeligt: På et tidspunkt trumfer modparten honnørkortene i sidefarverne med små trumfer, som skulle have været fjernet for længst. Modpartens små trumfer kan betragtes som "gifttænder", som skal "trækkes ud" så hurtigt som muligt. Den mest præcise - men stadigt flydende - formulering af ovenstående hovedregel er: Træk modpartens trumfer, hvis der ikke er grund til andet Det vanskelige består så i at lære, hvornår der er "grund til andet". Det vigtigste er, at tankerne straks bevæger sig mod trumftrækning - både fordi det er det mest almindelige, og fordi det altid koster stik at vente med trumferne til sidst. ed trumftrækning er det nødvendigt at følge med i, hvor mange der er gået, for man skal principielt aldrig trække flere trumfer end højst nødvendigt. 1) E D B 7 2) K K E D B 6 2
4 Hvis du i Eks. 1 trækker fire gange trumf, har du begrænset dig til fire stik i farven, og du har også totalt mistet kontrollen over spillet, idet der ikke er flere trumfer. Resten af spillet bliver som i sans. Hvis modpartens trumfer falder pænt (de er fordelt 3-2), skal man stoppe trumftrækningen efter tre gange. Dermed får man typisk fem stik i farven, da de sidste to trumfer kan give stik hver for sig på en trumfning. amtidig bevarer man kontrollen over spillet. I Eks. 2 kan man naturligvis få fem stik, men igen skal man nøjes med at trække de udestående trumfer. Hvis de sidder 2-2, kan man nøjes med to gange, og dermed kan man muligvis få syv stik i det hele, hvis man kan trumfe to kort på bordet. Hvis man trækker en runde trumf, når modparten ikke har flere, kaldes det en "æresrunde" - men det er ikke specielt ærefuldt ikke at kunne tælle modpartens trumfer! Rent praktisk skal man ikke tælle alle 13 trumfer. Tæl kun modpartens trumfer (de vil normalt have 4-5 stykker, hvis du har fundet en fornuftig trumffarve) og følg med, når de trækkes - det er nemmere end at skulle tælle til 13. Eksempel på et standard trumfspil: D B K D B D 8 6 K 5 E E B E K 6 4 E K 5 D B Kontrakt: 4 i yd. Udspil: B. Der er to toptabere til EK og en til E, så kontrakten ser umiddelbart sund ud. Hvad så med stikkene? yds ruderfarve kan nemt rejses ved at fjerne modpartens EK. 5 kan enten trumfes på bordet eller kastes på en klør. Er der nogen specielle problemer? ej - altså: Træk trumferne! Hvis du først spiller ruder, kan modparten jo få en rudertrumfning, som sammen med E sætter kontrakten. Du trækker altså tre gange trumf og noterer dig, at modpartens fem trumfer sad 3-2 og nu er væk. u spilles ruder til esset eller kongen, tilbagespillet vindes, og den anden ruderhonnør fjernes: 10 stik.
5 Kunne kontrakten have været sat? Ja, hvis est havde fundet det usædvanlige udspil af K! Men est skal ikke ærgre sig bagefter; B er et helt normalt udspil. Det er som altid en god ide at lægge kortene op foran dig og spille spillet igennem selv. KAPITEL 28. ÅR DU IKKE KAL TRÆKKE TRUMF TRAK Træk ikke trumf, hvis der først skal trumfes tabere på den korte hånd En trumffarve har den egenskab, at man kan få flere stik ved at trumfe på begge hænder, men det er ekstremt vigtigt at fastslå, at man ikke får ekstra stik ud af det, hvis man trumfer på den hånd, der fra start har flest trumfer. e f.eks. flg. farvekombinationer: 1) E D ) ) K D 6 2 K B 8 7 E K E B Eks. 1. år man har lige mange trumfer på hver hånd, er det ligemeget, hvilken hånd man trumfer på. Hvis man f.eks. kan trumfe to gange på hånden, før man trækker trumf, fås seks stik i alt. I meget sjældne tilfælde kan man få otte stik på denne farve ved at trumfe fire gange på den ene hånd. år man trækker trumf, trækker man både sine egne og modpartens, så overvej om det er nødvendigt at trumfe nogle tabere først. Eks. 2. Her kan man få ekstra stik ved at trumfe med bordets 973 før trumftrækningen. år trumferne trækkes, forsvinder også ens egne trumfningsmuligheder. Det er meget almindeligt at se begyndere skynde sig at trumfe et eller andet hjem på hånden med 2 - for at "få deres små trumfer hjem!" Det er næsten altid forkert at trumfe på den lange trumfhånd. For det første får man ikke ekstra stik, da man fra start har et vist antal naturlige trumfstik på sin langfarve - når man trumfer med en af dem, forsvinder blot et langfarvestik. For det andet korter man sin egen trumfhånd, hvorved man risikerer at miste
6 kontrollen over spillet ved ikke at have nok trumfer igen. For det tredje øger man risikoen for, at modparten senere kan overtrumfe bagpå. Eks. 3. Her er fem stik fra start. Hver gang man trumfer et kort på bordet, forøges totalen af stik med et. Hvis man kun har brug for en enkelt trumfning på bordet, kan man lige så godt trække de udeværende trumfer først. Med mindre disse er fordelt 4-0, vil der være en trumf tilbage på bordet, når trumftrækningen er gennemført. Et eksempel på trumfning på den korte trumfhånd: E D B E 7 5 D 9 7 K B 4 3 K 10 3 D B 8 5 E K 4 2 K D B 9 6 E Kontrakt: 4 i yd. Udspil: 6. Der er kun én toptaber - nemlig E. Men yd har en hel del tabskort: 42, 5 og 72. Hvis man spiller trumf, får man præcis otte stik: EK, fire hjerterstik og de to minoresser. år yd som her har en sidefarve med nogle tabere og ingen langfarver, der kan rejses til ekstra stik, er det oplagt at undersøge, om der kan trumfes noget på den korte trumfhånd. varet er ja - der kan trumfes to spar på bordet. Dette skal gøres, før trumferne røres, da st inde på E kan spille hjerter igen og derved forhindre en af bordets trumfninger. pillet skal altså gå: EK trækkes, 2 trumfes med 8, hånden spilles ind på E, 4 trumfes med 10, og først nu spilles trumf fra bordet. De to spartrumfninger på den korte trumfhånd har givet to ekstra stik, således at vi nu har 10 stik og kontrakten hjemme. Bemærk, at vi omhyggeligt trumfede spar med 8 og 10 på bordet. Hvis vi havde brugt 4, havde st overtrumfet med 5. i kunne tillade os at trumfe højt, når vores
7 mellemkort i hjerter var så gode. I særlige tilfælde har man kun ganske få topstik og singleton/renonce på begge hænder. I sådanne spil kan man ofte få flest stik ved at spille på krydstrumfning. Eksemplet i Kapitel 20, side 50, og Eksempel 2 i dette kapitel, side 66, er begge skoleeksempler på krydstrumfning. Kunne 4 have været sat? Ja, med trumfudspil kan modstanderne fjerne to af bordets trumfer med det samme, så du ikke kan trumfe begge dine spartabere. Kontrakten kan faktisk også sættes med ruder ud, fordi spilfører efter at have trumfet den første spar ikke kan komme hjem på hånden. st kan stikke sig ind og igen sætte kontrakten ved at spille to gange hjerter. est havde et svært åbningsudspil og kan ikke bebrejdes sit valg af den fjerdehøjeste spar. Mange kontrakters skæbne er afhængig af udspillet, men ingen kan finde den rigtige farve hver gang. **********DET KAL DU KUE********** - Hold pause og overvej spilføringen efter udspillet. - Overordnet spilleplan i trumfkontrakter: 1. Tæl toptabere. 2. Tæl stik. 3. Planlæg spillet. - Hovedregel: Træk trumf medmindre der først skal trumfes på den korte trumfhånd. - Tæl modpartens trumfer.
8 QUIZ 8 Hvordan vil du spille nedenstående kontrakter? 1) E 6 5 2) D B 9 4 D E 4 10 E D 8 K B K 7 E B 10 4 K 5 E 6 2 B E D Kontrakt: 5 i yd. Udspil: D. Kontrakt: 4 i yd. Udspil: 2. 3) ) B 4 2 B E D B 8 5 K B 3 B E K D B 5 E E 7 3 E K D E D 5 E Kontrakt: 6 i yd. Udspil: K. Kontrakt: 4 i yd. Udspil: K.
LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER
LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.
Læs mereLEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE
LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereLEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER
LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet
Læs mereLEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET
LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men
Læs mereSpilplan ud fra bedste chance
VBM januar 2019 Eksempel 11 Spilplan ud fra bedste chance B743 KB 104 ED762 K85 D62 E10652 974 D976 K83 5 B1083 E109 D83 EB52 K94 Nord Øst Syd Vest 1 Ru Pas 1 Sp Pas 1 UT Pas 2 UT Pas 3 UT Holdkamp. Kontrakt:
Læs mereKORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:
KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du
Læs mereEasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 3
pil 1 est T92 K9743 93 E82 ord 765 B2 EK874 D75 yd EDB E86 DB5 BT94 st K843 DT5 T62 K63 pil 2 est K932 E3 BT E8752 ord D8 8764 D7643 K3 yd 76 BT95 K5 DBT94 st EBT54 KD2 E982 6 Kontrakt: ord spiller 3 T
Læs mereSpil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2
Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 Pas 2 Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 1 Med 9 hp og firfarve i hjerter spørger Syd efter majorfarver. 2 viser 4-5 og benægter 4. 2 NT er inviterende, og Nord
Læs mereEasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653
EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987
Læs mereLEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER
LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,
Læs mereTiming. Da skal spilfører vælge dem i den bedst timede korrekte rækkefølge. Timing i sans kontrakter
Timing Timing er evnen for spilfører at spille kortene i den rigtige rækkefølge. Alle spil handler om timing. I to tilfælde anser jeg i denne sammenhæng timingen som kritisk: Der kan vælges mellem to eller
Læs mereLEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT
LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton
Læs mereMini-kursus i Spilføring.
Kalundborg Bridgeklub Tirsdag 22. januar 2019. VBM januar 2019 Mini-kursus i Spilføring. Dette kursus har bl.a. hentet - og delvis revideret - materiale og spil fra: http://www2.bridge.dk/m%c3%a5nedens%20opgaver.aspx?id=22048
Læs mereLEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER
LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,
Læs mereLEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL
LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle
Læs mereLEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING
LEKTIO 42 PARTURERIG KOTRA HOLDTURERIG KAPITEL 114. UDREGIGMETODER Forskellen i udregningsmetoden på hold- og parturnering kan i mange tilfælde have indflydelse på både meldinger og spil. I holdturnering
Læs mereLEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM
LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i
Læs mereLEKTION 35 STRAFDOBLINGER
LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for
Læs mereSpil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2
Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette
Læs mere1 SVÆR(ERE) SPILFØRING
Lyngby foråret 2019: Bliv en bedre spilfører II Side 1 1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Indholdsfortegnelse 1 Svær(ere) spilføring 1 1.1 Farvebehandling 1 1.2 Den farlige hånd 2 1.3 Spil på bedste chance 4 1.3.1
Læs mereMånedens udfordring, maj 2019
Månedens udfordring, maj 2019 Det er årets enkeltmandsturnering. Du skal som Vest åbne på denne hånd: Du åbner med 1 Sp og makker melder 2 Ru. Hvad melder du nu? Spillet er fra 23/4. Sådan blev resultaterne
Læs mereLavinthal. I sin grundform kommer signalet i brug, når begge modspillere VED, at en trumfning er ved at blive etableret for modspillet.
1 Lavinthal De vigtigste signaler i modspillet er kald/afvisning og markeringer. Enhver klubspiller bør lære at mestre kald og afvisning. Derimod er det op til de enkelte par, om det er for krævende at
Læs mereLEKTION 22 FARVEBEHANDLING
LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer
Læs mereLEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER
LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan
Læs mereMånedens udfordring, april 2019
Månedens udfordring, april 2019 Det er næstsidste aften i årets gennemgående holdturnering. Du trækker denne pote op: Du melder 2 Kl og makker fortæller dig med 2 Hj, at hun har 2 kontroller, dvs. 1 es
Læs mereKORTLÆSNING KORTLÆSNING OG STYRKE MODPARTENS AKTIVE MELDINGER KD6 N T2 954 V Ø 963 T542 S EK8 73 EK87 EK7 9643
KORTLÆIG Den mest udfordrende disciplin inden for spilføring er kortlæsning, hvor spilfører får lov til at være detektiv. om en anden herlock Holmes skal spilføreren forsøge at samle alle de mulige oplysninger,
Læs mereLEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM
LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde
Læs mereSPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas
Spil : 1/17 Giver : N Zone :Ingen 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 1 viser femfarve og 8 17 hp. Vest viser mindst 10 htp og mindst tre spar ved at overmelde i modpartens farve. Det er nok for Øst til at
Læs mereLEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í
LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1
Læs mereKORTVURDERING. Når kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. Exx EDx. xxxx. Exx. S KDBx xx xxxx KDx
1 KORTURDERIG år kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. 2. Typen af honnører. 3. predning af honnører. 4. Honnører og længde. 5. Mellemkort 6. Håndens fordeling.
Læs mereMånedens udfordring, februar 2019
Månedens udfordring, februar 2019 Det er første aften af to i årets mixpar-turnering. Din makker i Øst spiller Kl 10 ud mod 4 Hj i Nord. Meldeforløbet gik: 1 UT 2 Hj (overføring til spar), 2 Sp 3 Hj, 4
Læs mereSPIL 1 UNDERVISNING GENÅBNINGER. Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas
Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas 1 NS stopper i 2. Øst må have nogle værdier, så Vest kæmper med en OD med tilpasning til ruder og spar. Øst køber spillet i 2. KONTRAKT:
Læs mereELIMINATION OG INDSPIL. Spilførers eller modspillets udspil
ELIMIATIO OG IDPIL pilførers eller modspillets udspil Der findes en hel del farvekombinationer, hvor det vil være en fordel for spilfører, at det er modspillet, der spiller ud i farven. Lad os se nogle
Læs mereUdspil mod trumf. Mod enhver trumfkontrakt skal et udspil i trumf overvejes. Motivet for et trumfudspil
1 Udspil mod trumf år modparten er landet i en trumfkontrakt, vil spilfører enten forsøge at trække trumf hurtigst muligt eller gå efter at få trumfninger på bordet inden trumftrækningen. I det første
Læs mereTilspil TILSPIL I TREDJE HÅND. Udspillet er et lille kort, og bordet har kun småkort
1 Tilspil En tilspiller er en modspiller, der er en anden end den, som har spillet ud. I denne tekst afdækkes de tilspilsregler, der berøres i de lagte spil til kurset. TILPIL I TREDJE HÅD Udspillet er
Læs mereLEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER
LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger
Læs mereVelkommen til Bridge
Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:
Læs mereKORTVURDERING K954 N 85 EK6 V Ø EK87 54 S 853 T32 DT42 B62 ED6 BT97. Meldinger V N Ø S 1 Pas 1 Pas 2 Pas 3 Pas 4 Pas Pas Pas
1 KORTVURDERIG Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint. Disse point angiver som regel, hvad spilleren bør melde. Kortvurdering er evnen til at anslå, om en hånds
Læs mereSpil : 9. Kontrakt : 3 NT i vest Udspil : K
Spil : 9 Giver : N Zone : ØV 1 Pas Pas 1NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 9 Øst kan ikke melde ind på 2-trinnet med den tynde farve. 1 NT viser 11 14 HP og hold i hjerter. Nu har Øst en naturlig 3 NT med 13
Læs mereUdspil og modspil - hvordan tilrettelægges det?
Birkerød 24. februar: Udspil og modspil hvordan tilrettelægges det? Side 1 Udspil og modspil - hvordan tilrettelægges det? Er du en af dem, der følger rådet om aldrig at spille ud, fordi du altid vælger
Læs mereBridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver
Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf
Læs mereLEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE
LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt
Læs mereLEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING
LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig
Læs mereSpil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T
Spil : 1 & 17 Giver : N Zone :Ingen 1 OD Pas 2 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 2 er krav til udgang og fungerer som en slags Stayman. Nord melder sin 4-farve i spar, som Syd hæver til udgang. Overmelding
Læs mereSLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.
LEMTEORI 1 år et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet
Læs mereLEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT
LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene
Læs mereStart bridge Lynbridge i Sorø E 2013
Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...
Læs mereEasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 4
EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est 97 74 EKB76 K632 ord ET654 KB6 3 EB54 KB2 DT52 9852 D7 Kontrakt: ord spiller 3 (9 stik med som trumf). est ord st - 1 Pas 1T 2 Pas Pas 2 Pas Pas 3 Pas Pas
Læs mereOptællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3
Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9
Læs mereSpil med på landsholdet
pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:
Læs mereLEKTION 41 KORTVURDERING
LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne
Læs mereSLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.
SLEMTEORI 1 Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet
Læs mereLEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR
LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i
Læs mereEt lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/
Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/11 2018 Nord/Alle Nord DT62 DT74 K Øst K542 Vest? KB? 9652? 3 2 DT97? 7 ET3 Syd?? E?8? DB986 N-S er i 3 ut. Du sidder vest og får ruder 2 ud fra makker,
Læs mereK Q J K J
Bord 1 ord = Giver Zone: Ingen A 7 Q 5 9 9 6 5 K Q J 10 9 6 6 K J 10 8 8 5 A K 9 8 A 10 8 7 A Q 7 J 10 7 6 K Q J 5 ; ; ; ; 1 ; Par 100: 1 * 1. trin i svarerraketten. **. trin i åbnerraketten. 1 X(1+) 1ut(6-10)
Læs mereLEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê
LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,
Læs mereSPIL 9/25. UNDERVISNING Kursus i kortvurdering Splinters. Spil : 9 & 25 N Ø S V. Kontrakt : 6 i nord Udspil : D
Spil : 9 & 25 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 Pas 2 Pas 4 Pas 4 Pas 4 NT Pas 5 Pas 6 Pas Pas Pas 9/25 Efter overføringsmeldinger er spring i ny farve Splinter, dvs. korthed og sleminviterende med mindst
Læs mereLEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND
LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi
Læs mereDen Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.
Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode
Læs mereHer er et par tommelfinger-regler:
Om taktik i IMP par Har du ikke ofte prøvet, med stort besvær og knagende hjerne, at vinde 10 stik i 4 ruder, og glædet dig over de 130 point du har vundet? Blot for - når parturneringsregnskabssedlen
Læs mere16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642
16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4
Læs mereLEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER
LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres
Læs mereUNDERVISNING STENBERGS 2 NT her Bekkasin 2 NT Spil : 1. Kontrakt : 7 i nord Udspil : 8
Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 Pas 2ut Pas 3 Pas 3 Pas 4 Pas 4ut Pas 5 Pas 7 Pas Pas Pas SPIL 1 3ut viser tillæg uden kortfarver. 3 viser single ruder. 4 er et cuebid og viser K eller E. 4 NT er efter
Læs mereLEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING
LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen
Læs mereKORTVURDERING. Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint, hvilket som regel angiver, hvad spilleren bør melde.
1 KORTVURDERIG Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint, hvilket som regel angiver, hvad spilleren bør melde. Kortvurdering er evnen til at anslå, om en hånds potentiale
Læs mereLEKTION 39 OFFERMELDINGER
LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,
Læs mere2 med forskellige svarsystemer
med forskellige svarsystemer Lad os begynde med at fastslå at -åbningen i virkeligheden er en dårlig ide. Den tager jo meldeplads fra os selv. Det strider mod det generelle princip at gode kort meldes
Læs mereLEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER
LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge
Læs mereLEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING
LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,
Læs mereLEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II
LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og
Læs mereLOVEN TOTALE ANTAL STIK
LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste
Læs mereTurneringslederkursus, modul 1 K9 E K B 2 E K 6 E K 8 6 B 6 3 N T V Ø D D T D T S 5 E D 7 2 T5 B B 7 4
Øvelse 1 K9 E K B 2 E K 6 E K 8 6 B 6 3 N T 8 5 4 9 7 6 3 V Ø D 8 4 8 D T 5 3 2 D T 9 3 2 S 5 E D 7 2 T5 B 9 7 4 B 7 4 2 pas 2 pas 3ut pas 6ut pas pas pas Øst spiller 4 ud til B og K. Nord fortsætter med
Læs mereFARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas
FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med
Læs mereBridgeregler Etik og regler i bridge
Bridgeregler Etik og regler i bridge Her vil du kunne finde lidt nyttige informationer om hvordan man opfører sig ved bridgebordet, og hvad reglerne siger omkring meldinger og spil. Du kan se Love for
Læs mereMÅL MED DAGEN. Side 1 af 5
MÅL MED DAGEN Det vigtigste ved denne introdag er, at deltagerne har en god oplevelse, og at de får en fornemmelse af, hvad bridge er. I den forbindelse tænkes der både på selve spillet bridge og på alt
Læs mereLEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN
LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart
Læs mereForsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut
Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative
Læs mereLOVEN OM KONKURRENCE EKDB EKDB EKDB T987 N EKDB T98 V Ø S T98 T987
1 LOVE OM KOKURRECE Lad os betragte et spil: 32 432 T987 T98 432 765 32 654 654 765 T98 T987 Med spar som trumf kan Vest vinde 8 stik, og med klør som trumf kan ord vinde 8 stik. Hvis spillet bliver spillet
Læs mereAfbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen
Spil 1. N / Ingen Afbryd forbindelsen E 10 4 E 9 8 E K 10 9 2 B 7 8 7 3 4 3 D 8 6 3 9 8 3 2 9 6 K 7 2 B 5 4 E K 6 5 4 K D B 5 2 D B 10 6 5 7 D 10 - pas pas 1 1ut pas 3ut pas pas pas Meldingerne: Syd har
Læs mereINVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR
1 IVITATIO MED FIT PÅ IDMELDIG I MAJOR I de fleste spil vil der være en fit på begge leder af bordet. Hvis ingen af parterne kan vinde udgang, så vil det oftest være det makkerpar med fit i den højest
Læs mereSpil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken
Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8
Læs mereLEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5
LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts
Læs mereMånedens udfordring, oktober 2017
I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den
Læs mereLEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE
KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.
Læs mereLOVEN TOTALE ANTAL STIK
LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste
Læs mereMånedens udfordring, april 2017
Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste
Læs mereSpil med på landsholdet Onsdag spil 1-10 Tyskland Danmark af Bjørg og Jonas Houmøller
Spil med på landsholdet Onsdag spil 1-10 Tyskland Danmark af Bjørg og Jonas Houmøller Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Boje Henriksen Syd: Kåre Gjaldbæk Øst: Matthi Schüeller Vest: Andre
Læs mereMånedens udfordring, maj 2018
Månedens udfordring, maj 2018 Det er sidste aften i årets parfinale. Du er som Vest blevet spilfører i 5 Ru: N spiller spar ud til esset i S, der fortsætter i spar. Du trumfer og trækker trumf E og K,
Læs mereSpil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen
Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin
Læs mereTekst til Klassiske Meldeproblemer. Åbner har og minimum
1 Tekst til Klassiske Meldeproblemer Åbner har 1-4-4-4 og minimum Hvis åbner har 6 KB76 DB87 ED75 opstår der et problem efter åbning 1, når makker svarer 1. 1ut lover en jævn hånd, 2 antyder en 6-farve
Læs mereBRIDGE MUNKEGÅRDEN. V. Mogens Nielsen
BRIDGE MUNKEGÅRDEN V. Mogens Nielsen Melderegler for Bridge. Pointtællingen bygger først og fremmest på honnørpoint. ES = 4 HP Konge = 3 HP Dame = 2 HP Bonde = 1 HP Men der tælles undertiden ekstra point
Læs mereBegyndere Klubspillere. Søndag den 18. april DM for begyndere og klubspillere Kontrakt Score
Begyndere Klubspillere DM Søndag den 18. april 2010 Eksempel på pointudregning Vi har tidligere fået spørgsmål til pointudregningen og sammenhængen mellem lokale og nationale point. De første år, vi lavede
Læs mereMeldekonkurrence
Meldekonkurrence 19.02. 2011 1. N/- Nord åbner 1, Syd 1, og Nord melder 2 Vest Øst Nogle vil allerede melde 2 som Vest i første Vest Øst KDB107 862 melderunde (Naturlig!), men ellers kommer den (1 ) pas
Læs mereEt eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.
HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering
Læs mereDansk Bridge Standard
1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har
Læs mereMånedens udfordring, december 2016
Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?
Læs mereTarok. Kort. Spillere. Tarok-spillet
Tarok 7309 Tarok-spillet Kort Tarok spilles med et kortspil, der har 78 blade. Bladene er fordelt med 14 på hver af fire farver, to sorte, klør ( ) og spar ( ), og to røde, ruder ( ) og hjerter ( ). Ud
Læs mereLynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge
Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering
Læs mereLEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)
LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt
Læs mere