10 år Særnummer af FLID & FAKTA udgivet af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark i anledning af foreningens 10 års jubilæum den 17.

Transkript

1 10 år Særnummer af FLID & FAKTA udgivet af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark i anledning af foreningens 10 års jubilæum den 17. maj 2010

2 FLID Jubilæumsskrift FLIDs nye formand Dette skrift er et særnummer af Flid & Fakta der ellers udkommer 4 gange årligt og er Foreningen af Lystbådehavne i Danmarks officielle medlemsblad. Oplaget af dette særnummer: eksemplarer. Gengivelse af bladets indhold er tilladt med behørig kildeangivelse. Til bladets normaludgaver er debatindlæg, faglige oplysninger, spørgsmål til juristen, gratis køb/salg/bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. meget velkomne og sendes til: Redaktør: Bent Kofoed-Hansen. redaktionen@flidhavne.dk, Tlf.: Postadresse: FLID, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Deadlines for FLID & FAKTA i 2010: Nr aug Nr nov Annoncer: Pris pr. blad: 1/1 side: kr ½ side: kr ¼ side: kr. 975 Til medlemmer af FLIDs forhandlernetværk ydes der 10% rabat på de anførte priser ved samtidig tegning af 4 udgivelser. Pris for reklameindstik er kr. 975 pr. A5-side. Alle priser tillægges gældende moms. Salg af annoncer: Jesper Højenvang, FLIDs sekretariat. Tlf info@flidhavne.dk Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Idrættens Hus, 2605 Brøndby Tlf (onsdag ) info@flidhavne.dk Bestyrelsen: John Hakmann, Kerteminde (Formand) Tlf Flemming Juel, Faxe Ladeplads (Næstformand) Tlf Birger Isaksen, Sæby (Sekretær) Tlf Benny Carlsen, Helsingør Nordhavn (Kasserer) Tlf Kurt Sjøgreen, Ishøj (best. medlem) Tlf Christian Muff Jensen, Frederikshavn (best. medlem) Tlf Layout & tryk: Formegon ApS FLIDs formand havnefoged John Hakmann, Kerteminde. Da Foreningen af Lystbådehavne I Danmark blev stiftet den 17. maj 2000 var Kerteminde Marine ikke blandt medlemmerne. Efter min opfattelse gav det materiale som var blevet udsendt forud for den stiftende generalforsamling udtryk for, at en af foreningens opgaver var at arbejde for en eller anden form for mærkeordning. Med stjerner eller ankre eller lignende. I Kerteminde kan man selv, og både jeg, og også politikerne som her ejer marinaen, var bange for at en mærkeordning ville komme til at bestemme den fremtidige udvikling. Gud ske lov tænkte ikke alle som os, og foreningen blev stiftet. Det med mærkeordningen blev korrigeret, og i foråret 2001 kom også Kerteminde ind i folden. Forside: Søværnets patruljefartøj SØLØVEN sætter flag. Foto Ole Thomsen Gennem år frem til foreningens stiftelse blev der anlagt rigtigt mange nye lystbådehavne rundt om i landet, ligesom mange af de mindre trafikhavne helt eller delvist blev ombygget til også at betjene lystbåde. Tidligere havde det været mere almindeligt, at lystbådene var en del af trafikhavnene, og at det var de gamle regler og rutiner her som også var gældende i lystbåde-afsnittene. Efterhånden som lystbådehavnene således blev mere og mere selvstændige enheder, blev det også åbenlyst, at der trængtes til en organisation som kunne varetage disses interesser. Der var nok at tage fat på for den nye forening, som hurtigt viste sit værd, og derfor støt voksede i medlemstal, for i skrivende stund at udgøre 161 havne. Det er min overbevisning, at noget af FLID s store succes som brancheorganisation er begrundet i at kunne magte de mange opgaver, som den enkelte havn har vanskeligt ved selv at overskue. Her tænkes blandt andet på uddannelse af personale, juridisk støtte, som havnenes repræsentant overfor myndighederne, ligesom vidensformidling på tværs af havnene er sat i system via hjemmeside, FLID & FAKTA og Vinterseminar m.v. Den organisatoriske opbygning man har valgt i FLID har også vist sit værd. Lige fra den geografisk ligelige fordeling af bestyrelsesmedlemmer til at bestyrelsen skal bestå ligeligt af havneejere og havnefogeder, nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper til udvikling af uddannelse m.v. samt et effektivt sekretariat som løbende udbygges efterhånden som opgavemængden stiger. I 2005 stod et bestyrelsesmedlem fra Fyn for at trække sig. I henhold til vedtægternes bestemmelse om en geografisk lige fordeling på landsplan var det nærliggende at se sig om efter et nyt medlem på Fyn. Af endnu ukendte årsager besluttede bestyrelsen at opfordre undertegnede til at stille op til valg til bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling i I mine, indtil nu, 5 år i bestyrelsen har jeg, udover at deltage i bestyrelsesmøderne, et par år henholdsvis redigeret FLID & FAKTA og senest varetaget tjansen som sekretær, for her i 2010 at blive valgt til formandsposten. Arbejdet i bestyrelsen er, selv med mine nu 18 års erfaring, meget lærerigt. Den kontakt der, gennem bestyrelsen, er til andre havne og deres måde at gøre tingene på, samt til problemstillinger man måske aldrig ellers ville høre om, er meget lærerigt og til stor gavn i det daglige arbejde i egen havn. Den energi man, som bestyrelsesmedlem, lægger i arbejdet er absolut givet godt ud og kan kun anbefales alle som måtte have den mindste lyst og overskud. Med venlig hilsen og et stort TILLYKKE til os alle sammen John Hakmann, Formand 2 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

3 Ny betalingsautomat Tag imod havnebetaling 24 timer i døgnet Bedre service for sejlerne Betaling med kreditkort og VISA Dankort 100% selvbetjening = besparelse af løntimer Brugervenlig med trykfølsom skærm Flere billettyper Flere sprog Vil du vide mere, så kontakt BEAS på telefon eller via mail post@beas.dk. BEAS A/S Brørupvænget 10 DK-7650 Bøvlingbjerg Tlf Fax post@beas.dk CVR-nr.: DK Vestjysk Bank konto: Flid og Dansk Sejlunion i ti år Af Steen Wintlev-Jensen, Dansk Sejlunion Dansk Sejlunion har og har haft stor betydning for FLIDs daglige drift og tilblivelse. Vi har derfor bedt souschefen i unionen, Steen Wintlev om at fortælle lidt om hvorfor Dansk Sejlunion har været så aktiv og positiv overfor FLID og hvorledes han har oplevet samarbejdet med FLID i opstartsfasen og de forløbne 10 år. Tænk - er det kun ti år siden at FLID blev stiftet? Tiden går hurtigt i godt selskab. FLID og Dansk Sejlunion er godt selskab. Tanken om at starte en forening for lystbådehavne opstod i Dansk Sejlunion, mens bundmalingskrigen var på sit højeste. Ved 10-årsdagen er det på tide at dokumentere historien. Når Dansk Sejlunion før i tiden forhandlede med Miljøstyrelsen, måtte vi i nogle tilfælde tale på vegne af både sejlere og lystbådehavnene. I andre situationer var det Foreningen af Danske Havne (senere omdøbt til blot Danske Havne), som blev indkaldt som lystbådehavnenes repræsentant, når der skulle tales om bundmaling, afrensning af bundmaling eller lignende sager. Foreningen af Danske Havne var på det pågældende tidspunkt kun marginalt interesseret i lystbådehavne og derfor ikke en særlig engageret samarbejdspartner for Dansk Sejlunion. at hvis lystbådehavnene havde deres egen forening ville Dansk Sejlunion få en mere troværdig samarbejdspartner og det ville være mere reelt, at en forening af lystbådehavne talte for havnene frem for at det skulle være Dansk Sejlunion eller Foreningen af Havne i Danmark. Fra idé til realitet Der var ikke langt fra tanke til handling. Dansk Sejlunion indkaldte havnene til et orienteringsmøde i Odense, hvor de fremmødte havne nedsatte en arbejdsgruppe, som lavede det nødvendige grundlag for dannelsen af en egentlig forening og på en stiftende generalforsamling i Kolding så FLID dagens lys. Meget hurtigt indså den første bestyrelse, at man havde behov for en ankermand på foreningens sekretariat. Af praktisk og økonomiske grunde valgte man også her at gå i samarbejde med Dansk Sejlunion. Sekretariatet fik samme adresse som Dansk Sejlunion og den daglige leder blev Dansk Sejlunions miljøkonsulent. Denne lidt hurtige løsning viste sig at blive til glæde for begge foreninger, idet der er skabt en synergi og vidensdeling som er uden lige. Den fælles historie og det fælles sekretariat er måske også en del af hemmeligheden bag ti års utroligt godt samarbejde, hvor man samtidig respekterer hinandens synspunkter. Tillykke med fødselsdagen og Dansk Sejlunion håber, at de næste 10 år må blive kendetegnet ved lige så godt et samarbejde, som i de ti første år. Sejlerhilsen, Dansk Sejlunion Steen Wintlev-Jensen BEAS A/S Brørupvænget 10 Undervejs i forhandlingerne med Svend DK-7650 Bøvlingbjerg På kan du se Aukens Miljøstyrelse opstod tanken om, Tlf yderligere oplysninger om Fax vores øvrige betalingsautomater. FLID Jubilæumsskrift post@beas.dk 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

4 Hvad er FLID, og hvordan blev FLID til? Af Peder Dahl, Augustenborg Yachthavn Ved FLIDs stiftelse den 17. maj 2000 blev Lars Dinesen fra Rungsted valgt som formand og Peder Dahl fra Augustenborg blev næstformand. Kun kort tid efter foreningens start måtte Lars imidlertid meddele os, at han blev nødt til at trække sig fra bestyrelsen på grund af helbredsmæssige problemer. Peder Dahl blev så konstitueret som formand indtil næste generalforsamling. Peder blev siddende på formandsposten i 8 år og har derfor stået i spidsen for en væsentlig del af FLIDs udvikling. Vi har bedt Peder Dahl om at fortælle lidt om denne spændende tid. Peder Dahl, FLIDS formand fra 2000 til Den gamle redaktør og min gamle kampfælle Bent Kofoed har bedt mig om at skrive lidt om FLID. FLID blev startet den 17. maj 2000 i Kolding ved den stiftende generalforsamling efter ca. 8-9 års tilløb. Fortsættelsen af FLID s historik, som jeg nu vil forsøge at beskrive, kan måske indeholde lidt unøjagtigheder, idet min hukommelse ikke er, som den har været. Jeg er jo ikke født i går, og de af jer som måske ved bedre, må bære over med mig. Inden den endelige beslutning om FLIDs stiftelse blev taget på den stiftende generalforsamling, var der gået en meget lang periode med forskellige tilløb til at lave en forening for lystbådehavnene. Vel nok blev årene 1990 til 2000 alle brugt på disse tilløb. Jeg kan huske, at der var nogle, der i det gule pakhus i Svendborg forsøgte at lave noget i og omkring Fyn for havnene. Ligeledes var der tilløb til at lave noget for Lillebæltsområdet m.v. Senere kom der alvorligt skub i det, da Danske Havne, som jo er et kommunalt borgmesterledet foretagende, afsatte ca. 1,5 mio.kr. til at lave en underafdeling kun med deltagelse af lystbådehavnene. Danske Havne havde en dygtig medarbejder ansat, der arbejdede hårdt for sagen, men deres mål var mindst 50 havne som medlemmer, ellers ville det ikke kunne lønne sig, dels ikke være værd at røre ved. Efter et par års kampe var pengene ved at slippe op, og så skete katastrofen. Et firma havde fået øje på den dygtige medarbejder i Danske Havne - måske fik han mere i løn, jeg ved det ikke, men resultatet blev, at han sagde op, og så døde det projekt. Men ideen den var født, og der var en del ildsjæle, som syntes, at ideen var så god, at der måtte gøres noget ved sagen. FLID lystbådehavnenes organisation Enden på historien blev, at en arbejdsgruppe, der skulle forberede en stiftende generalforsamling, indkaldte til møde i Kolding Sejlklub den 17. maj 2000, og til mødet kom der ca. 50 deltagere bl.a. en meget entusiastisk havnefoged fra Bornholm. Rejse 1 dag til Kolding, møde 1 dag og 1 dags rejse hjem - det kalder jeg en ildsjæl. I fortsættelse heraf kan jeg nævne, at gruppen af ildsjæle bestod af ca. 11 personer, herunder også 2 fra Dansk Sejlunion, som i grunden var gruppens sekretariat og promotor. > 6 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

5 ændre afgørende på miljølovgivningen. Derudover advarede de mod københavneri, hvorefter flere fra arbejdsgruppen bosiddende på Sjælland straks bekendte, at de oprindelig var jyder. Mødet i Odense blev indkaldt af Steen Wintlev, der bød velkommen, hvorefter senere formand Lars Dinesen og endnu senere formand Peder Dahl, som havneejere præsenterede deres ideer og visioner for en fremtidig forening. Finn Rossdahl kom derefter med et indlæg om alle de love og bekendtgørelser m.v., som lystbådehavnene igennem årene ikke havde haft mulighed for at sætte deres fingeraftryk på. Kofoed bød velkommen, og begyndte med at beskrive baggrunden for at starte en evt. forening, som kunne varetage lystbådehavnenes interesser, bygget på ruinerne af et eller flere tidligere forsøg på at etablere et maritimt netværk i Danmark. Bent takkede også Dansk Sejlunion for hjælpen indtil nu med at starte foreningen. Herefter forklarede Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion, at DS havde hjulpet foreningen i gang, idet DS og FLID i mange henseender har samme interesser, så det var hjælp til selvhjælp. Peder Dahl for bordenden under bestyrelsesmøde i Inden mødet i Kolding var der holdt en serie arbejdsgruppemøder i Dansk Sejlunion i december 1999 og hele foråret 2000 med i alt ca. 5 arbejdsgruppemøder med deltagelse af den samme arbejdsgruppe, der bestod af: Lars Dinesen, Rungsted Havn Børge Pedersen, Bogense Morten Kjær-Andersen, Rønne Sven Erik Hauberg, Nysted Benny Andersen, Grenå Peder Dahl, Augustenborg Yachthavn Bent Kofoed-Hansen, Dragør Finn Rossdahl, Rungsted Steen Wintlev, Dansk Sejlunion Jesper Højenvang, Dansk Sejlunion Flemming Bram, Lynetten Tiden forud for stiftelsen Arbejdsgruppens møder gik i grunden stort set ud på at diskutere følgende: Kontingentmodellerne Økonomi, samt den praktiske start på foreningen Markedsføring, nyhedsbreve og salgskompendium Stiftende generalforsamling Midtvejs i arbejdsgruppemøderne blev der indkaldt til stormøde i Odense på Hotel H C Andersen. Der kom 58 personer, heraf var der 38 havnerepræsentanter. På dette møde blev Visioner og ideer bag oprettelsen af foreningen diskuteret livligt. Citat fra debatten er: Virksund var generelt positive overfor foreningen, men havde ringe tiltro til at havne skulle kunne Andre indlægsholdere mente, at de små havne havde behov for at uddanne havnefogeder, en uddannelse man ingen andre steder kunne få, så man havde indtil nu måttet nøjes med learning by doing. Enden på mødet i Odense blev, at en evt. stiftende generalforsamling skulle afholdes i marts Endnu et par arbejdsgruppemøder blev afholdt, her blev bl.a. navnet FLID endelig vedtaget af arbejdsgruppen. I begyndelsen skulle vi ligesom vænne os til det navn, selvom det i grunden er logisk opbygget af foreningens navn: Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. Den stiftende generalforsamling Så tog tingene fart og en evt. stiftende generalforsamling blev fremrykket til 17. maj På mødet i Kolding var tilmeldt 35 havne med 37 tilmeldte deltagere, hvor Bent Der var herefter en mange timers diskussion, herunder specielt om kontingentet, samt om vedtægterne i øvrigt. Kontingent = penge har altid interesseret lystbådehavnsfolket meget. Under vedtægtsdiskussionen blev også københavneriet diskuteret igen, og enden herpå blev, at bestyrelsens sammensætning skal være ligeligt fordelt over hele Danmark, en salomonisk afgørelse. Sluttelig kom vi til det afgørende punkt, hvor vi skulle beslutte, om vi overhovedet skulle starte FLID, for 35 havne var alt for lidt, specielt da Danske Havne jo ville have mindst 50 havne med. Vi blev dog enige om, at det var nu eller aldrig, og 33 af de 35 fremmødte havne stiftede FLID ved håndsoprækning. Generalforsamlingen valgte Lars Dinesen som formand og undertegnede som næstformand, samt en bestyrelse bestående af Bent Kofoed, Vagn Hansen, Finn Rossdahl og Benny Andersen. > 8 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

6 En arbejdende bestyrelse FLID var nu dannet, men vi havde absolut intet at have det i, intet sekretariat, ingen penge, intet overhovedet. Bestyrelsen besluttede så at lave det hele selv, og opkræve kontingent, indtil vi havde en kassebeholdning på kr ,- Ved det første efterfølgende møde fik vi brev fra Lars Dinesen om, at han var blevet syg, og sandsynligvis ikke ville komme mere, hvorefter næstformanden blev konstitueret som formand og Vagn Hansen blev næstformand. Jeg havde regnet med, at den hellige grav var velforvaret for mig som næstformand, men jeg fik fingrene i maskinen. Det var nogle hårde år til at begynde med. Heldigvis var hele bestyrelsen enige om, at nu skulle der arbejdes og det blev der. Efter nogle år fik vi råd til at købe Jesper Højenvang fri fra DS en gang om ugen, og så fik vi lidt mere fart på. FLID bliver officielt godkendt Et meget vigtigt mål blev nået, da vi, efter vores henvendelse til ministerier m.fl., blev anerkendt som høringsberettiget part i sager vedr. havne og søterritoriet. En af vore vigtigste landvindinger var også vort samarbejde med Miljøministeriet om klaptilladelserne, som vi fik stor indflydelse på i den efterfølgende tid. Klapreglerne var vigtige for os, og er det stadig. Jeg husker tydeligt, al den snak, der var i aviserne, om forurening af havmiljøet bl.a. døde hummere ved Læsø. Forsøg i bl.a. Marstal Havn med at støvsuge TBT op fra havbunden ved hjælp af dykkere for at få lov til at uddybe, efter at TBT en var støvsuget op - helt sindsygt. I min egen havn sad sejlerne fast, også gæstesejlere, når der var ca. 50 cm. lavvande, men klaptilladelser var det umuligt at få. Det tog 8 år at få klapsagen igennem, så der kunne foretages oprensninger i de tilsandede havne. FLIDs fingeraftryk på vigtige sager I de år blev også Standardreglement for danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne og f.eks. Regulativ for affaldshåndtering vedtaget, ligesom Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet krævede særlige regler for anløb af lystbåde, der kom fra udlandet. Den endelige udformning af alle disse regulativer havde FLID meget stor indflydelse på til stor glæde for lystbådehavnene, som skulle leve med dem i hverdagen. I forbindelse med udarbejdelse af Affaldsregulativer kan jeg nævne et lille kuriosum. Her var 2 fra bestyrelsen til møde med det rådgivende firma, som var hyret af Miljøministeriet. Firmaet fik at vide at deres udkast til affaldsregulativet, var alt for omfangsrigt og skrivebordsagtigt. De gik grædende bort for at lave et nyt, som en havnemester i en lille havn kunne lave uden dyre konsulenttimer. Problemerne med klaptilladelser og klappladser var en stor opgave i Peder Dahls tid som formand. Bestyrelsesarbejdet i de første år Bestyrelsens arbejde foregik ved, at vi holdt ca. 5 heldagsmøder om året, som var deciderede arbejdsmøder, hvor vi delte arbejdet imellem os. Ind imellem møderne udførte bestyrelsesmedlemmerne det aftalte arbejde, så vi til næste møde var klar til nye arbejdsopgaver. Sådan kørte arbejdet, indtil vi havde de kr ,- og vi fik råd til Jesper, som sekretariatschef, og det har vi aldrig fortrudt. Da Jesper så kom til, blev der lidt mere tid i bestyrelsen til planlægning og udførelse af alle de visioner bestyrelsen havde. Visionerne blev til ved et par brainstormings heldagsmøder de første 4 år. Resultatet ses af de mange tiltag, vi har lavet til gavn og brug for havnene og deres medarbejdere herunder vort nuværende årligt udgivne uddannelseskatalog m.v., vort årlige vinterseminar sammen med HAFO, samt vor juridiske eksperts hjælpebrevkasse m.v., samt formødet til generalforsamlingen. Efter 8 år som formand følte jeg, at jeg i en alder af 73 år fortjente at få en afløser, som jo blev den daværende næstformand Mogens G. Larsen fra Marselisborg. Samtidig med mig gik også vor mangeårige sekretær Bent Kofoed, idet han gik på pension på samme tidspunkt. Bent er nu den gamle redaktør af FLID & FAKTA, og det er han ganske god til. Jeg vil slutte min odysse af med at ønske FLID al mulig god vind fremover, og jeg tror, at vi har vundet respekt for vort virke i det offentlige rum og i de relevante ministerielle kontorer m.v. Peder Dahl, fhv. formand 10 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

7 Af Vagn R. Hansen, Uddannelsesaktiviteterne gennem det første 10-år Vagn Hansen var FLIDs første formand for Uddannelsesudvalget. Her ses han ved tavlen. Uddannelse har altid været en hjertesag for FLID ja faktisk en af grundene til at foreningen blev oprettet. Gennem de forgangne 10 år har mange af foreningens medlemshavne haft folk på kursus hos FLID. Der ligger et stort arbejde i udviklingen og afholdelsen af de mange kurser, og vi har derfor bedt den første formand for FLIDs uddannelsesudvalg Vagn Hansen om at fortælle lidt om, hvorledes man kom i gang med den omfattende opgave. Som den første og eneste forening for lystbådehavne i Danmark fik FLID en flot start ved den stiftende generalforsamling i Kolding i maj måned år Bestyrelsen for den nystartede forening erkendte imidlertid, at graden af succes og fremgang for den nystiftede forening dels ville afhænge af, om foreningen kunne gøre sig synlig i offentligheden som talerør for lystbådehavnene i Danmark og dels, om foreningen kunne indfri medlemshavnenes forventninger til de servicetilbud, som er indbygget i FLID s formålsparagraf - eksempelvis på videnformidlings- og uddannelsesområdet. Med fokus på uddannelsesforpligtelsen udarbejdede bestyrelsen en uddannelsespolitik, hvis formål primært var at opfylde medlemshavnenes behov for uddannelse i havnerelaterede forhold. Uddannelsesudvalget og hvad ønsker medlemmerne På FLID s generalforsamling i 2002 besluttede man sig til at håndtere uddannelsesspørgsmålet ved at nedsætte et uddannelsesudvalg. Dette første uddannelsesudvalg kom til at bestå af: Per Schøttz fra Skovshoved/Hellerup, Niels Arendal Jensen fra Korsør samt Vagn R. Hansen fra Fredericia med sidstnævnte som tovholder. Desuden en havnefoged fra Lynetten, der desværre aldrig mødte frem. For at lodde uddannelsesbehov, interesseområder og ønsker til rammerne for en egentlig uddannelsesfunktion foretog udvalget i sommeren 2002 en spørgeskemaundersøgelse blandt de daværende 64 medlemshavne. Der blev returneret besvarelser fra 29 af havnene. De ønskede temaområder for uddannelse kunne efterfølgende kategoriseres i følgende fem grupper, opsat i prioriteringsrækkefølge: 1. Miljøforhold 2. Havneindretningsforhold 3. Reglementer 4. Ledelses- og personaleforhold 5. Havneadministration Prioriteret kursusform: 1. Foredrag/indlæg med diskussioner 2. Konference med gruppearbejde 3. Workshops Kursusvarighed: 1. Endags 2. Todages 3. Tredages Ingen interesse herudover for længerevarende kursusforløb. Kurset Brand, Redning og Førstehjælp har været en stor succes og er gennemført mange gange. Det er præget af mange realistiske øvelser. Til analyseresultaterne tillagde udvalget følgende kriterier: Indlægs-/foredragsholdere bør om muligt skaffes fra egen organisation. Alternativt må foredragsholdere findes/købes eksternt. Afviklingen af kurser skal forgå på centralt placerede steder i landet. Omkostningerne for kursisterne skal holdes på et overkommeligt niveau. De gunstigste kursusperioder for medlemshavnene er først eller sidst i kalenderåret. De første kurser De første to kurser, der blev udbudt i FLID-regi blev afholdt i februar og marts i Kurserne blev gennemført med hhv. 14 og 13 deltagere. Kurserne var endags kursus i Brand, Redning og Førstehjælp og todages kursus i Lystbådehavnes miljøforhold. I den efterfølgende evaluering fra kursisterne fik kurserne betegnelsen fremragende. De efterfølgende mange kurser i FLIDregi, der har været afholdt siden 2003, har stort set alle bevæget sig om den platform for undervisning, tilrettelæggelse og afholdelse, som blev fastlagt i undervisningsudvalget efter spørgeskemaundersøgelsen i Arbejdet i det første uddannelsesudvalg var for størstedelens vedkommende baseret på udvalgets egne ressourcer med tilkøb af nogen assistance, fortrinsvis ved deltagelse af Jesper Højenvang fra Dansk Sejlunion samt fra Brandskolen i Korsør. Efter afholdelsen af et seminar om bestyrelsesvisioner i juni 2003 blev der med > 12 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

8 Da formanden blev snydt Dansk Sejlunion indgået en udvidet samarbejdsaftale med en mere vidtgående sekretariatsassistance. Samarbejdet med Jesper Højenvang har siden hen betydet en betydelig styrkelse af foreningens uddannelsesaktiviteter. Kursusudbudene har fået et mere professionelt tilsnit. Håndtering af aftaler - med kursister såvel som med indlægsholdere - er forbedret. Det samme gælder reservationer og aftaler med de anvendte kursussteder. Forandringer stiller større krav Som følge af den stadige mere foranderlige verden, som vi lever i, er vilkårene for drift af lystbådehavne siden foreningens stiftelse blevet betydeligt skærpede. Eksempler herpå er: Bundmalingsproblematikken og de heraf afledte miljøkrav. Sikker Havn -konceptet og Arbejdstilsynets krav til bådhåndtering, hejseredskaber og andet udstyr på lystbådehavnene. Uddybning og klapning. Schengen-aftalen og Maritim sikring. Juridiske- og forsikringsmæssige forhold. FLID skal til stadighed ajourføre de skærpede vilkår i sine forskellige kursusudbud til medlemshavnene. Et væsentligt bidrag til vidensformidling til en større kreds af medlemshavne er i øvrigt de årlige endags seminarer, der afholdes i FLID/HAFO-regi. Mange forskelligartede og nyttige temaer er gennem årene blevet belyst ved indlæg fra forskellige forekommende eksperter på de specifikke temaer. Med denne gennemgang og belysning af foreningens uddannelsestiltag gennem første dekade, ønskes FLID og medlemshavnene hjertelig til lykke. Vagn R. Hansen beton flydebroer - fortøjningsbomme - komplette anlæg Af Bent Kofoed-Hansen I tiden op til FLIDs generalforsamling i marts 2005 var der stor spænding i bestyrelsen. Medlemstallet var 99 og vi syntes jo alle, at det havde været morsomt, hvis formanden på generalforsamlingen kunne meddele, at vi havde rundet de 100 medlemmer. Peder Dahl, vores daværende formand, pukkede på os og spurgte hele tiden, om vi dog ikke kunne skaffe bare et medlem mere inden generalforsamlingen. Og det lykkedes! MEN! Selvom FLIDs stiftende generalforsamling i 2000 var foregået i Kolding, havde Kolding Lystbådehavn haft lidt svært ved at bestemme sig til at gå med i FLID. Det havde selvfølgelig ærgret den daværende bestyrelse, men det var jo havnens frie valg. I februar 2005 havde Kolding imidlertid besluttet sig til at gå med. De kontaktede sekretariatet, og da jeg hørte det orienterede jeg de øvrige bestyrelsesmedlemmer men ikke formanden. Vi besluttede os nemlig for at spille ham et pus. Vi aftalte med Koldings delegerede til generalforsamlingen, at han under selve generalforsamlingen skulle aflevere Koldings indmeldelse til formanden. Dagen for generalforsamlingen oprandt, og i bestyrelsen var vi enige med formand Peder Dahl om, at det var da også ærgerligt, at vi ikke havde nået de 100 medlemmer. medlemmer, men at vi desværre stadig kun var 99. Fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer lød det som med én mund 100 medlemmer. Nej sagde Peder vi er desværre kun lød det igen fra bestyrelsen. Og nu rejste Koldings delegerede sig op og gik gennem salen op til Peder og afleverede havnens indmeldelse til stor overraskelse for Peder. Vi havde i mellemtiden sørget for at der var blevet skænket en gammel dansk til alle, så vi kunne fejre på behørig vis, at FLID nu havde rundet det magiske tal. Det havde været svært for den øvrige bestyrelse at holde det hemmeligt i de sidste 14 dage op til generalforsamlingen, men det lykkedes og det skal siges til Peder Dahls ros, at han tog det flot og selv var den der grinede allermest. Koldings delegerede afleverer indmeldelsen til FLIDs formand Peder Dahl. Under punktet Bestyrelsens beretning gik Peder på talerstolen og begyndte sin beretning. Da han nåede til omtalen af medlemstallet meddelte han forsamlingen, at vi havde håbet at runde de 100 Formanden selv var den der morede sig mest over at være blevet snydt. tlf info@nbcmarine.dk 14 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

9 Fra Nyhedsbrev til FLID & FAKTA Af Bent Kofoed-Hansen FLID & FAKTA er faktisk nogle måneder ældre en FLID. Hvordan kan det nu være? Det er der en god forklaring på. Læs den her. Allerede inden FLID var startet stod det klart, at kommunikationen til medlemmerne ville være essentiel for vor forenings etablering og virke. Det blev i begyndelsen til Nyhedsbrev hvoraf det første blev udsendt som optakt til orienteringsmødet i Odense den 29 marts Det var en enkel fotokopieret sag uden billeder, men selvfølgelig med vigtige oplysninger om forslag til foreningen og tankerne omkring organisation, opgaver og økonomi. Umiddelbart efter mødet i Odense i april 2000 udsendtes Nyhedsbrev nr. 2, hvori vi meddelte, at det var besluttet at danne en forening af lystbådehavne. Mødet i Odense havde vist, at der var et stort behov for en sådan forening, og som formanden for Rungsted Havn, Lars Dinesen (der senere blev valgt til FLIDs første formand) udtalte: Det er mig uforståeligt, at der ikke tidligere er nogen der har dannet en forening for lystbådehavne. I Nyhedsbrevet blev der samtidig indkaldt til stiftende generalforsamling i Kolding den 17. maj Nyhedsbrev nr. 2 var i farver og forsynet med billeder som det ses af genoptrykket her. Navneændring til FLID & FAKTA udvidet og forbedret i kvalitet hele tiden. I sommeren 2006 syntes bestyrelsen at betegnelsen nyhedsbrev var et misvisende navn på den efterhånden helt pæne tryksag, som foreningen udsendte, og man udskrev derfor en konkurrence om et nyt navn til bladet. Det nye navn blev FLID & FAKTA. Det blev foreslået af havnemesteren og overfartslederen fra Årøsund, der fik en flot boremaskine i præmie for sin idè. Først var Niels R. Christensen fra Grenå redaktør og derefter varetog John Hakmann i mange år jobbet som redaktør af FLID & FAKTA, men da jeg i 2008 udtrådte af bestyrelsen på grund af min pensionering som havnefoged i Dragør, spurgte man mig, om jeg kunne tænke mig at overtage redaktørposten, hvilket jeg gjorde med stor glæde. Og siden har jeg stået for tilrettelæggelsen og redigering af bl. a. vort lille tidsskrift. Men både Niels, John og jeg har og har haft stor hjælp af sekretariatet med Jesper Højenvang i spidsen. FLID & FAKTA er resultatet af et teamwork. Men intet blad uden annoncer. FLID har været så heldig, at mange af vore gode leverandører af materiel til havnene har ønsket at benytte denne kanal til kontakt med deres kunder havnene. De har massivt og i stigende omfang bakket op omkring FLID & FAKTA, hvilket giver et velkomment tilskud til bladets drift. Samtidig har vi et meget fint samarbejde med annoncørerne og det vil vi gerne sige dem tak for. Også fra FLID & FAKTA skal der lyde et stort tillykke med de 10 år til Foreningen af Lystbåde I Danmark. På initiativgruppens andet møde i Odense var der stor opbakning til, at man hurtigst muligt fik stiftet en forening for lystbådehavne. Den 29. Marts var 57 repræsentanter fra lystbådehavne i Danmark samlet i Odense for at diskutere arbejdsgruppens oplæg til love og arbejdsområder for en kommende forening for lystbådehavne. På mødet var der stor opbakning og kun få knubbede ord til det oplæg, som Kontingent er altid et vigtigt punkt på foreningers generalforsamling. Arbejdsgruppen var derfor også spændt på, hvorledes man ville modtage forslaget til kontingent struktur. Arbejdsgruppen havde, ud fra den filosofi, at havnenes største indkomster skabes af havnepladser og gæstepladser foreslået, at kontingentet blev sammensat Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Årgang 1, Nummer 2 Nyhedsbrev April 2000 nr. 2 Nu startes Foreningen af Lystbådehavne I Danmark. blev præsenteret af arbejdsgruppen. Efter en debat med gode konstruktive indlæg, var det deltagernes ønske, at foreningen skulle startes så hurtigt som muligt. Man ønskede havnene snarest kunne få indflydelse på den lovgivning og de bekendtgørelser, som i en lind strøm flyder til havnene for øjeblikket. Da Dansk Sejlunion kunne give tilsagn om at være fødsels- af et grundgebyr på 700 kr. + et gebyr på 8 kr. pr. fastligger + 0,5 kr. Pr. gæstesejler i juni, juli og august. Denne struktur, mente arbejdsgruppen tog hensyn til både de små havne med mange gæster de store havne med få gæster og alle andre kombinationer. Debatten viste, at der var enighed om at foreningen skulle have en hjælper for foreningen, var der ikke nogen grund til at udsætte en stiftelse af Danmarks første og eneste forening for lystbådehavne. Der var stor enighed om kontingent! ordentlig kontingentmasse at arbejde med. På grundlag af debatten vil arbejdsgruppen fremlægge yderligere to forslag til kontingent struktur. Et hvor vægten er lagt mere over på de faste pladser og et som tager udgangspunkt i havnens indtægter på faste- og gæstepladser. Hvornår sker det? FL D & FAKTA Log ind på Brugernavn: flid Password: 2000 I bestyrelsen tales der også om...2 Formandens ord...3 Ballen Havn...7 FLIDs generalforsamling...13 Bestyrelsen foreslår vedtægtsændring...15 Biodiesel i bådmotorer...17 FLID har jubilæum...19 Sejlerens den populære havneguide...23 HAFO nedlægges Netværket HAVN opstår...25 Hjertestarter redder liv...26 Vinterseminar...27 Kan Blå Flag gøres mere spiselige?...30 Kommende uddannelsestilbud...32 Arbejdsgruppen skal have din havns tilmelding senest den 8. maj. Marts Årgang 11, nr. 1 Husk at meddele arbejdsgruppen om din havn stiller op til bestyrelsen. Din tilmelding er gældende, når mødegebyr 50 kr. pr. person er betalt. Den stiftende generalforsamling foregår i Kolding Sejlklub Klubhus, Dokvej 1, 6000 Kolding den 17. maj 2000 kl. 13. Medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark Siden fortsatte Nyhedsbrev og blev Bent Kofoed-Hansen, Redaktør 16 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

10 Fra ad hoc opgaver til sekretariat Af sekretariatschef Jesper Højenvang Har forenklet havnens bådhåndtering. Standardisering af sikre bådstativer, bådeløft, let transport til og fra vaskeplads / vinteropbevaring, enkel og sikker optagning og isætning. Stativerne stables i sejlsæsonen -flyt båden med en hånd! Sekretariatschef Jesper Højenvang (forrest til højre) er en flittig deltager i alle FLIDs arrangementer. Wester-marina har standardiseret et nyt system til bådhåndtering, -vi har samlet de bedste ideer og fremstiller systemet, så det passer til de fleste lystbådehavne. Samme system til 5,-10 og 20 tons både. - en sikker mangeårig investering, kend prisen for bådhåndtering mange år frem. - nu også med mulighed for leasing. Wester-marina s Mobilsystem giver 8% rabat på gældende prisliste til medlemmer af FLID Se systemet i Roskilde, Nykøbing Sj., Rungsted og Bogense eller på og ring til Ole B. Petersen eller obp@wester-marina.dk Af formålsparagraffen i FLIDs vedtægter har det siden foreningens etablering fremgået, at foreningen på sigt skal arbejde på at udvikle et sekretariat, der kan assistere medlemshavnene i forskellige situationer. Og siden foreningens etablering har bestyrelsen i takt med et voksende antal medlemmer, og dermed bedre økonomi, gradvist udvidet sekretariatet. Jeg har haft fornøjelsen af at være med helt fra de første spæde forsøg på at etablere foreningen og frem til i dag. Ved de første arbejdsgruppemøder og op til den stiftende generalforsamling i maj 2000, blev mange spørgsmål vendt. Hvad skal barnet hedde, hvordan skal kontingentmodellen skrues sammen og hvem skal udover bestyrelsen være med til at føre foreningens visioner og formålsparagraf ud i livet? Til at supplere bestyrelsen blev der umiddelbart efter foreningens stiftelse, indgået en aftale med Dansk Sejlunion, hvor jeg som ansat miljøkonsulent, blev hyret til at løse forskellige opgaver for foreningen på timebasis. Bestyrelsen ønskede bl.a. en oversigt over relevante myndigheder, med henblik på at blive høringsberettiget. Ligeledes fik jeg ansvaret for foreningens nyhedsbrev (senere omdøbt til FLID & FAKTA). FLID fik endvidere officiel adresse hos Dansk Sejlunion i Brøndby og dermed var sekretariatet i et vist omfang en realitet. I 2005 blev aftalen med Dansk Sejlunion udvidet til at omfatte én dag om ugen, med fast telefontid. Dermed fik sekretariatet eget telefon- og faxnummer samt . Opgaverne blev udvidet til bl.a. at omfatte mundtlig rådgivning og hjælp til medlemshavne i konkrete situationer - særligt inden for miljørelaterede sager, at skaffe fordelagtige medlemstilbud / > FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

11 medlemsrabatter, interessevaretagelse i forhold til myndigheder samt kursusplanlægning og -afholdelse i samarbejde med uddannelsesudvalget. Allerede i 2006 blev sekretariatet imidlertid udvidet med kontorassistent Malene Henriksen som kom på sekretariatet 3-4 timer om ugen for at varetage en stor del af de administrative opgaver. Samtidig blev bogholderifunktionen flyttet fra kassereren og en freelance bogholder til sekretariatet. Dermed var alle relevante kerneområder samlet ét sted. I 2008 tog bestyrelsen endnu et skridt for at udvikle sekretariatet ved at tilknytte Bent Kofoed-Hansen som redaktør af FLID & FAKTA og foreningens andre tryksager. Endvidere blev samarbejdet med sekretariatets kontorassistent Malene Henriksen udvidet. Baggrunden var, at presset på sekretariatet voksede i takt med tilgangen af medlemmer. Det har derfor været helt naturligt og nødvendigt at udvide sekretariatet og lave en ny arbejdsdeling for fortsat at kunne levere en god service overfor medlemmerne og have en ordentlig administration af FLIDs efterhånden mange aktiviteter. Jeg skulle fortsat lede sekretariatet, men nu primært koncentrere mig om medlemsbetjening, interessevaretagelse, kontakter til myndigheder, projekter, og sagsbehandling herunder konsulentopgaver for havnene. I 2009 blev aftalen med Dansk Sejlunion udvidet således at der nu var to dage om ugen til rådighed herfor. Det har været en spændende tid præget af mange og meget forskelligartede opgaver. Tid tider kan man sammenligne jobbet med en jonglør, der forsøger at holde mange bolde i luften. Jeg tror det er meget karakteristisk for det at være en lille organisation og er bestemt ikke kedeligt. Lad os håbe, at foreningen og sekretariatet fortsat vil vokse og i fremtiden være i stand til at jonglere med endnu flere bolde i form af bedre service, tilbud og rådgivning til gavn og glæde for FLIDs medlemshavne. FLID Pris kr ,- ekskl. moms (Normalpris kr ,-) Kommunernes kreative forslag til alternativt brug af havnearealerne har givet travlhed i sekretariatet.. 20 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 hjertevagt er en del af medidane 21

12 Hilsen fra Kystdirektoratet Næsten alle vore medlemshavne er jævnligt i kontakt med Kystdirektoratet. Fra vores kontaktmand Jørn Bisgaard har vi modtaget nedenstående hilsen i anledning af FLIDs 10 års jubilæum samt en lille løftet pegefinger. Side 2 Foreningen af Lystbådehavne I Danmark c/o Dansk Sejlunion Idrættens Hus 2605 Brøndby Att.: Bent Kofoed-Hansen Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) - 10 års jubilæum Kære FLID; tillykke med jubilæet. Tak for samarbejdet i din hidtidige levetid. Da Kystdirektoratet for 10 år siden blev kontaktet af en af initiativtagerne til interesseorganisationen, FLID, Peder Dahl, forekom det som et indlysende projekt, der for længst burde være realiseret: Som bekendt er Kystdirektoratet myndighed for anlæg på søterritoriet, herunder ikke mindst for udvidelse af lystbådehavne. Det var derfor naturligt og nærliggende, at disse havne danner en fælles organisation til varetagelse af havnenes erhvervsmæssige og faglige interesser også i relation til offentlige myndigheder. Vi har gennem årene haft et frugtbart samarbejde med FLID via foreningens sekretariat et samarbejde til gavn for såvel FLID som Kystdirektoratet. Vi har endvidere løbende kontakt med rigtig mange af foreningens enkelte medlemmer i forbindelse med ændringer af lystbådehavnenes ordensreglementer (husk venligst at benytte ordet Ordensreglement, da dette er den korrekte betegnelsen i havneloven). Det er nødvendigt, at Kystdirektoratet godkender et ordensreglement for den enkelte havn, da det ikke er tilstrækkeligt, at havnen blot henviser til standardreglementet, bekendtgørelse nr af 15. april 2002 om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Den enkelte havn skal således have sit eget ordensreglement, hvoraf det i det mindste fremgår for hvilket sø- og landområde, ordensreglerne gælder; et ordensreglement indeholder bestem- Dato: Dokumentnr. 06/ Sagsbehandler: Jørn Bisgaard Direkte tlf.nr.: Deres reference: melser, som er sanktioneret med bødestraf, hvis de overtrædes. Endvidere kan ordensreglementet indeholde bestemmelser, der tillægger havneledelsen særlige myndighedsbeføjelser. HUSK: Uden Kystdirektoratets godkendelse af ordensreglementet har lystbådehavnen ikke den nødvendige hjemmel for sin myndighedsudøvelse. Hvis Kystdirektoratet har givet en tilladelse til en udvidelse af havnens areal, skal der indsendes udkast til et nyt ordensreglement for havnen senest samtidig med anlægsarbejdets afslutning. Ordensreglementet skal vedhæftes en grafisk plan (havneplan) over havnens søområde og med tilhørende koordinater (en beskrivelse af området som en lige linje gennem en række geografiske positioner angivet i længde / bredde i WGS datum grader, minutter og decimaler af minutter). Efterleves dette, vil det lette sagsgangen for både lystbådehavnen og Kystdirektoratet. Vi ønsker FLID held og lykke i årene fremover. Med venlig hilsen Jørn Bisgaard Kystdirektoratet FLID Jubilæumsskrift 17. maj

13 En hilsen fra FLIDs første formand Sikker Havn! Miljøkit til olie og kemikalieuheld Af Lars Dinesen Ved den stiftende generalforsamling den 17. maj 2000 i Kolding blev Lars Dinesen valgt som foreningens første formand. Lars var formand for Rungsted Havn og et meget aktivt medlem i initiativgruppen. Det virkede derfor helt naturligt at vælge ham som formand for FLID. Desværre gik han hen og blev syg efter kort tids virke og blev nødt til at fratræde sin post. Interessen for lystbådehavnenes sag har dog været usvækket hos ham, hvilket også tydeligt fremgår af denne hilsen til den jubilerende forening fra dens første formand. Rart at konstatere at de dengang årvågne havnefogeder for lystbådehavnene Rønne, Nysted, Dragør, Lynetten, Rungsted, Helsingør, Grenå og Augustenborg - intuitivt handlede rigtigt ved at intervenere i beslutningsprocessen i 1999, da Danske Havne trak sig ud af det såkaldte netværkssamarbejde. Den nævnte årvågne - og nu også stædige - gruppe indså hurtigt, at lystbådehavnene nødvendigvis måtte have et selvstændigt talerør bl.a. som høringspart i forbindelse med den byge af lovforslag, vi måtte forudse ville blive fremtiden: logiske, men strenge miljøkrav var ventet som første udfordring. En initiativgruppe fra nævnte lystbådehavne blev etableret, støttet af Dansk Sejlunion, og efter et halvt års forberedelse blev FLID en realitet d. 17. maj Der var ca. 40 havne med ved den lidt spæde start, - men ret omgående fik vi status som lystbådehavnenes officielle repræsentant ved myndighedernes indhentelse af høringssvar, - og i det mere lange perspektiv var det FLID s ambition at opsamle viden til brug for udviklingen af fremtidens havne for fritidsbåde. Projektet FLID er lykkedes - dygtigt og fremsynet organisationsarbejde har mere end firedoblet medlemskredsen, og hos alle relevante myndigheder, organisationer og sejlklubber fremstår FLID som respekteret og seriøs. Til lykke til FLID, med de første 10 år, fra alle os sejlere og taknemmelige havnebrugere. Lars Dinesen Opsugning på land og i vand Olieabsorberende pølse m. Specielle olieabsorberende klude Spærre til land og vand Og meget mere Anbefales af I Sikker Havn Leveres i smart palle container med ovennævnte indhold tilpasset havnens behov. Kontakt os og få gratis prøve og et godt tilbud. Telefon: Mail pl@petrochem.dk 24 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

14 Hvor ville vi være uden FLID? Af Frank Jørgensen, Kulhuse Havn Hvorledes oplever havnene deres medlemskab af FLID. Vi har taget kontakt til formanden for Foreningen Kulhuse Havn, der her fortæller om sin oplevelse af de fordele hans havn har og har haft af medlemskabet. Fakta om flid er dette indlæg næppe! Nej, dette er et summarisk indlæg om den glæde og det udbytte, Kulhuse Havn gennem en årrække har haft ved et udstrakt samarbejde med FLIDs sekretariat og Jesper Højenvang. Kulhuse Havn var oprindelig grundlagt og drevet af lokale fiskere. Senere oprettede disse sammen med ejeren af færgen Columbus et interessantselskab, som på god vis drev havnen i mange år. I firserne begyndte indtægterne fra ålefiskeriet imidlertid at falde markant, og antallet af fiskere og indtægtsgrundlaget for havnen svandt i takt hermed. Interessenterne måtte indse, at der ikke længere var midler til bare at vedligeholde havnen, og valgte i 2002 at overdrage den til dens brugere, jægere, fritids- og bierhvervsfiskere samt lystsejlere. Disse organiserede sig i Foreningen Kulhuse Havn, som overlod det til en generalforsamlingsvalgt bestyrelse at forvalte de nye pligter og rettigheder samt at drive og udvikle en attraktiv havn. Formanden for Kulhuse Havn Frank Jørgensen. Vi gjorde os i bestyrelsen allerede fra start af store bestræbelser på at indfri de store ambitioner og udarbejdede tillige en idé- og visionsliste. På bar bund og en positiv overraskelse Det stod dog særdeles hurtigt klart for os, at selv om vi havde mængder af erfaring i at tage vare på vores både og at sejle, og til trods for, at vi havde besøgt et meget stort antal havne, vidste vi intet om, hvordan man driver og forbedrer en havn. Det var næsten, som da jeg for mange år siden anløb den første åbne tidevandshavn. Da vi havde fortøjet, iøvrigt efter forholdene håbløst forkert, var vi meget fornøjede med egen formåen; men efter 6 timer stod vi - ja på bar bund! Lidt tilfældigt havde et af bestyrelsens medlemmer læst om FLID og mente, at vi måske kunne finde lidt tiltrængt assistance i denne forening. Personligt havde jeg ikke de mest voldsomme forventninger til medlemskabet, men kunne vi bare af og til modtage lidt oplysninger og et par gode råd til gengæld for det ikke afskrækkende kontingent, var det værd at prøve. Men hvilken positiv overraskelse! Da vi først havde rundet pynten til medlemskabet, befandt vi os i et nyt farvand, hvor vi kunne øse af informationer og gedigen rådgivning. Og blev vi undervejs i en indviklet proces i tvivl om, hvor vi egentlig befandt os, kunne vi hurtigt få oplyst en sikker position og nogle værdifulde pejlemærker. Det ville være fristende, men næppe på sin plads, her at berette om de mange situationer, hvor Kulhuse Havn har nydt godt af FLIDs mangesidede og omfattende viden og udstrakte parathed. Jeg vil begrænse en omtale til to for os helt afgørende, centrale områder: Opnåelse af klaptilladelser og udviklingen af en sikker og tryg havn. Myndighedskravene overraskede Da vi i 2003 for første gang tog kontakt til de relevante myndigheder for at få tilladelse til oprensning og klapning, var vi fuldstændig uforberedte på, hvilke vanskeligheder en sådan proces kunne indebære. Selvom det dengang handlede om oprensning af den vitale indsejling til havnen, hvor materialet hovedsagelig bestod af groft, uforurenet sand, gik Frederiksborg Amt fuldstændig i baglås og forsøgte at blokere for brug af den daværende klapplads i Isefjorden. Jægerspris Kommune prøvede at støtte os, men først ved FLIDs mellemkomst lykkedes det at få tingene til at falde på plads, så oprensningen kunne gennemføres i Efter amternes nedlæggelse og etableringen af miljøcentrene samt udsendelse af ny klapvejledning i oktober 2005 befandt vi os igen i ukendt farvand med mange forhindringer. Men med Jesper Højenvang som kendt mand blev vi lodset sikkert gennem de lumske passager og kunne oprense den yderste del af selve havnen i Samtidig havde FLID også medvirket til en åbenhed for et direkte, smidigt samarbejde mellem miljøcentrene og havnene, således at Kulhuse Havn i marts måned dette år efter et forbilledligt samarbejde med Miljøcenter Roskilde kunne foretage oprensning og klapning af materiale af den sidste del af havnen. Fra den store aktivitetsdag i forbindelse med Sikker Havn-projektet. 26 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

15 Færgen fra Sølager på vej ind i Kulhuse Havn. Sikkerhed frem for alt Allerede fra Foreningen Kulhuse Havns spæde start var vi optaget af en overordnet dimension i havnens udvikling, som vi kaldte Sikkerhed og tryghed. I begyndelsen skabte vi mere sikre tilkørsels- og parkeringsforhold, men først med den begyndende omtale af Projekt sikker havn i Korsør begyndte vi at tænke konkret på en forbedring af rednings- og sikkerhedsforholdene vedrørende søsiden af vores havn. Derefter gik det til gengæld stærkt! Vi fulgte stort set samtlige anbefalinger fra Korsør, tog imod Codans tilbud om gratis redningskranse, købte udstyr med FLIDs rabatter og fik en lokal smed til at fremstille faste redningslejdere, som passede nøjagtigt til vores kajer. For at gøre såvel medlemmer som gæster fortrolige med brugen af alt det nye grej afholdt vi i sommeren 2008 en stor Aktivitetsdag, hvor de i alt flere hundrede skiftende tilstedeværende under ledelse af medvirkende fra Falck, Jægerspris og Frederikssund Brandvæsen og Beredskabsforbundet kunne løse en hel række af relevante og realistiske sluknings- og redningsopgaver. Så sent som i januar i år købte vi under henvisning til vores medlemskab af FLID med rabat en hjertestarter, som udgjorde en del af grundlaget for indholdet af to kurser i Førstehjælp til søs, som vi gennemførte i slutningen af januar måned. Kvaliteten af disse kurser var overraskende god, og de to instruktører fra Beredskabsforbundet var sprudlende engagerede og udstrålede en topprofessionel baggrund! Tak til FLID Vi har som antydet, og til dels beskrevet, som medlemshavn meget at takke jubilaren for! Vi er bevidste om og taknemmelige for, at mange personer i foreningens ledelse har ydet og yder en helt uvurderlig indsats både på det organisations- og kursusmæssige plan og i arbejdet med at blive accepteret som en etableret og selvfølgelig forhandlingspart hos en betydningsfuld række af myndigheder og organisationer. Bestræbelserne er i høj grad lykkedes, og frugterne af indsatsen og det hårde arbejde kan nu successivt plukkes af alle medlemshavne. I Kulhuse Havn nyder vi også gerne af foreningens beholdning af gode resultater, men den mere umiddelbare glæde og gavn har vi primært fundet i den hyppigt forekommende dialog, vi har haft med FLIDs sekretariat. Næsten ligegyldigt, hvilke gryende tanker, projektformuleringer eller akutte problemstillinger, vi har forelagt Jesper Højenvang, har svaret næsten altid været, at man rent faktisk var i gang med at bearbejde denne problematik, eller, at en af medlemshavnene allerede havde høstet gode erfaringer med en bestemt løsning på området. På denne måde er det gang på gang lykkedes Jesper at kvalificere vores ret vage forestillinger til nogle forholdsvis konkrete og anvendelige fremgangsmåder. Kulhuse Havn har haft stor glæde af FLIDs hjælp i forbindelse med oprensning og klapning. Jeg har derfor heller aldrig tænkt på Jesper som en administrativ leder af et sekretariat. For mig er han den gode konsulent, der lytter og opsamler nye, gode tiltag, som han bearbejder, forædler og formidler videre, hvor der er grobund for, at de kan trives. Den rigdom og mangfoldighed, der indtil nu har præget samarbejdet mellem sekretariatet og medlemshavnene, har kun kunnet blomstre, fordi den også er blevet gødet ved forstandighed og fremsynethed hos foreningens skiftende bestyrelser og formænd. Måtte dette udsyn og vidsyn bevares selv ved udsigt til et større sekretariat og til endnu flere medlemshavne! Tak for og til lykke med 10 formidable år! Frank Jørgensen, Bestyrelsesformand siden 2003 i Foreningen Kulhuse Havn 28 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

16 Hvad vej skal vi - bestyrelsens visioner Bestyrelsen har ved flere lejligheder søgt medlemmerne inddraget i arbejdet med visionerne for FLID. konkrete underpunkter til formålsparagraffens punkter Støtte til medlemmerne i konkrete situationer Kontakt til myndigheder Vidensformidling Uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne På sigt, udvikling af et sekretariat samt en prioritering. Samtidig spurgte bestyrelsen sig selv om formålsparagraffen forsat levede op til dagens behov, hvilket man blev enige om at den gør. Den favner jo vidt. Der blev udarbejdet lister med op til 9 underpunkter for hvert hovedpunkt. Efterfølgende er både hovedpunkterne og underpunkterne blevet prioriteret, så rækkefølgen i prioriteret orden med prioriterede underpunkter (yderligere underpunkter er indtil videre sparket til hjørne) er blevet Støtte til medlemmerne i konkrete situationer Klaptilladelser. Standardreglementer. Videnformidling FLID&FAKTA. Havnenes 10-års planer. Videngenerering. Uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne Havneadministration for småhavne. Uddannelse af havneledelse/ bestyrelse. IT-viden og kunnen. Arbejdet med visioner er en løbende proces, og prioriteringerne kan ændres løbende. At noget er prioriteret højere end andet, betyder heller ikke andre prioriteter overhovedet ikke vil blive berørt, kun at bestyrelsen har forsøgt at vægte vigtigheden. Som eksempel kan nævnes at når Uddannelse og videreuddannelse af medlemmerne er lavest prioriteret netop nu, skyldes det bestyrelsens opfattelse af at netop uddannelse kører helt godt for tiden. Kommer det af den ene eller anden årsag til at knibe, vil det igen blive prioriteret højere, så det igen for fornyet opmærksomhed. John Hakmann, Formand Hugo s Hvor ska vi hen, du? kunne sagtens være titlen på bestyrelsens arbejde med visioner. Det er, og har aldrig været et problem hvad FLID s bestyrelse skal arbejde med. Forstået på den måde, at sager og projekter kommer helt af sig selv. Det er et større problem at begrænse bestyrelsesmødernes dagsorden end at få den udfyldt. Netop derfor er det også meget nemt at drukne i dagligdagen. Bestyrelsen har derfor fundet det vigtigt at definere nogle mål, nogle visioner for foreningens fremtid. I og med dagsordenen, som tidligere nævnt, næsten altid er overfyldt afholder bestyrelsen en gang årlig i december måned, et seminar øremærket visioner. Et af hovedpunkterne bliver så løbende behandlet det kommende år på bestyrelsesmøderne i det omfang det kan indpasses. Projektet startede december 2008 med (og her er der måske nogen som vil sætte spørgsmålstegn ved om det kan lade sig gøre) en brainstorming med udgangspunkt i FLID s formålsparagraf. Formålet var, at få formuleret Kontakt til myndigheder Lobbyisme i forhold til Miljøcentre, offentlige styrelser, ministerier og faglige organisationer. På sigt, udvikling af et sekretariat Sekretariatets tilhørsforhold (f.eks. lokalisering). Udvikling af arbejdsopgaver. Arbejdsmæssig balance mellem bestyrelse og sekretariat. 30 FLID Jubilæumsskrift 17. maj 2010 FLID Jubilæumsskrift 17. maj

17 FLID har i dag 161 medlemshavne fordelt over hele Danmark