Cloud Computing Vurdering af en spirrende teknologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cloud Computing Vurdering af en spirrende teknologi"

Transkript

1 Cloud Computing Vurdering af en spirrende teknologi Jens Jarl Broe, 4. semester, HumTek 2010

2 1 Abstrakt I denne rapport præsenteres en vurdering af cloud computing som en ny spirende teknologi. Med udgangspunkt i Thomas Kuhns ide om videnskaben der kan struktureres i paradigmeskift, gives en historisk gennemgang som kortlægger fem softwareparadigmer fra 1960 og op til i dag. I denne historiske fremstilling fremhæves en tendens hvor software evolutionært har gennemgået en dekomposition. Denne observation anvendes til at sætte cloud computing ind i kontekst som et nyt, og sjette, softwareparadigme. Det konkluderes blandt andet at cloud computing adskiller sig fra hidtidige paradigmer ved at fordre en centralisering af bagvedliggende infrastruktur, samtidig med at softwaren følger tendensen med dekomposition. 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Abstrakt Indholdsfortegnelse Problemfelt Problemformulering Underspørgsmål Semesterbinding Afgrænsning og læsevejledning Motivation Thomas Kunh s paradigmer (Teori) Hvordan defineres et software paradigme Redegørelse Evolution af (hardware og) software paradigmer Før 1970 erne: Mainframes erne: Minicomputerer Midt 1980 erne: PC ens udbredelse erne: Internet Tidlig 2000 erne: Web Opsummering på softwareevolution Cloud computing Kernebegreber i cloud computing Opsummering på cloud computing Opsummering på redegørelsen Diskussion Konklusion Bibliografi

4 3 Problemfelt I think there s a world market for maybe five computers. Denne (in)famøse udtalelse kom fra Thomas Wattson i 1943 da han sad som bestyrelsesmedlem i et, på det tidspunkt, relativt nystiftet firma ved navn IBM. Denne udtalelse har uden tvivl lagt grund for mange smil siden da. Eksempelvis vidner en analyse fra Gartner om at denne forudsigelse ikke helt holder stik da Gartner i 2008 opgjorde det samlede antal PC er på verdensplan til over én milliard (Gartner, 2010). Jeg vil dog bede læseren om at lade Wasttsons udtalelse hænge i hukommelsen, da hans forudsigelse måske alligevel viser sig ikke at være helt skæv forklaring følger som opgaven elaboreres. 4

5 Med én milliard PC er det selvsagt at disse får en mere og mere central rolle i samfundet. Samtidig udbygges infrastrukturen konstant så flere og flere computere kobles til et samlet netværk. Rent personligt er jeg på nuværende tidspunkt eksempelvis forvent med konstant at have online adgang, for derved at kunne finde det nærmeste pizzaria, tjekke min eller andre gøremål som pludselig synes meget vigtige på farten. Figur 1 5

6 Denne allesteds værende integration af online muligheder har vagt min interesse. Her kommer begrebet cloud computing ind i billedet. I Gartners Hype Cycle of Emerging Technologies (figur 1) fra 2009 ses netop cloud computing præsenteret som den teknologi med de største forventninger. Det er netop her min interesse ligger. Cloud computing er et begreb som vinder større og større udbredelse. I en IT-verden med utal af konsulentvirksomheder kan det imidlertid være svært at skelne hype fra praksis. Med en simpelt Google-søgning erfarer man hurtigt at cloud computing er et begreb som bliver brugt i mange sammenhænge. Dette er medvirkende til at give begrebet en, i min mening, meget diffus karakter. Selvom selve termen mangler en klar definition, er det min klare overbevisning at cloud computing har sin berigtigelse. Det er imidlertid interessant at kigge nærmere på om begrebet fortjener sin position som en af de, på nuværende tidspunkt, mest omtalte tendenser i IT-verdenen (Gartner). Til at vurdere dette vil det være interessant at anvende Thomas Kuhn s The Structure of Scientific Revolution, og med udgangspunkt i hans ideer vurdere om cloud computing repræsenterer et nyt softwareparadigme. Derfor er projektet forankret i følgende problemformulering. 4 Problemformulering Hvordan kan begrebet cloud computing i en historisk kontekst skabe grundlag for en vurdering af begrebet som en nyt paradigme indenfor softwareevolutionen? 4.1 Underspørgsmål For at kunne besvare denne problemformulering er nødvendigt at Overvejelser i forhold til hvordan denne problemstilling behandles metodisk og videnskabsteoretisk. 6

7 For at vurdere paradigmer er det nødvendigt at præsentere en definitionsramme for hvad et paradigmer er. Her er Thomas Kuhn essentiel. Det er altså nødvendigt at præsentere Thomas Kuhn ide om paradigmer. En historisk gennemgang af evolutionen indenfor softwareudviklingen. Dette skal hjælpe til at positionere cloud computing i forhold til andre og tidligere softwareparadigmer. Det er også nødvendigt at bringe en fyldestgørende præsentation af begrebet cloud computing. 5 Semesterbinding Dette projekt beskæftiger sig med at placere begrebet cloud computing i en videnskabelig kontekst. Derfor er det nærgående at tilgå emnet fra en videnskabsteoretisk vinkel. Planen er at anvende Kuhns ide om videnskabelige paradigmer til at skabe grundlag for en vurdering af cloud computing og den nyhedsværdi der er forbundet med begrebet. Ved kun at adoptere Kuhns syn på den videnskabelige udvikling, som tilfældet er med mit projekt, afgrænser jeg mig nødvendigvis fra andre og alternative syn på den videnskabelige udvikling. Jeg har imidlertid vurderet at dette var forsvarligt. Dels fordi jeg rent personligt ser hans ide structure of scientific revolutions som meget passende for min problemstilling. Herudover er netop The Structure of Scientific Revolutions en bog som bliver citeret i mange sammenhænge (bl.a. også i softwaremæssige sammenhænge som det fremgår senere i rapporten) alene på Google Scholar fremgår det at bogen er citeret gange (aflæst den 28. maj). Det er selvfølgelig vigtigt at være bevidst om sine valg, specielt udtalt i forbindelse med videnskabsteoretiske valg. Kuhns ide om den videnskabelige evolution som kan opdeles i paradigmeskift ligger sig i en videnskabsteoretisk retning der kan kaldes 7

8 relativisme. Jeg vil ikke indgå i en dybere diskussion af dette, men blot nævne at dette er en retning som ofte kontrasteres til Karl Popper og hans ide om videnskaben som falsificerbar. At anvende Kuhns videnskabelige paradigmeskift er en god beskrivelsesramme i forståelsen af softwareevolutionen, i min optik. Isoleret set vil jeg argumentere for at det er svært at opstille endelige sandheder i forbindelse med software og videnskaben herom hvilket eksempelvis Popper efterlyser med i sin ide om videnskabelige teorier som værende falsificerbare. I min optik er et relativt syn mere anvendeligt da ét software paradigme nødvendigt er afhængigt af et andet. Udviklingen skal ses i forhold til den tidligere udvikling. Jeg argumentere i et senere afsnit for at der netop findes paradigmer inden software. Ligesom jeg også uddyber hvordan jeg mener et softwareparadigme defineres. Det er også væsentligt for mig at vurdere validiteten af mine kilder. Specielt i kraft af at denne opgave er et litteraturstudie. Og med emnets aktualitet er dele af litteraturen fundet via diverse blogs (se litteraturlisten), ligesom Wikipedia også har været markant basis for vidensindsamling. Jeg har dog forsøgt at anvende hvad jeg anser som gode og valide kilder. En stor del af fundamentet for denne rapport har ligget i orientering på diverse blogs og branchesider ( m.m.). Eksempelvis anvender jeg Aaron Weiss og hans tolkning af cloud computing, dette er ikke en tilfældighed men nøje udvalgt efter gentagne gange at støde på hans navn. Det samme gør sig gældende for resten af mine referencer. Da mit genstandsfelt netop er så nyt har jeg haft svært ved at finde mastodonte teoretikere på emnet, og har i stedet anvendt hvad jeg anser som kompetente og valide kilde. Men som beskrevet ovenfor anvender jeg en meget anerkendt teoretiker til opgavens videnskabelige fundament, nemlig Kuhn. 8

9 6 Afgrænsning og læsevejledning Generelt har min erfaring været at afgrænsning har været meget svært. Dette skyldes dels nok mine egne evner (eller mangel på samme!). Men en ting som også har gjort sig gældende er det genstandsfelt jeg undersøger i denne opgave. Da cloud computing er en teknologi i fuldt flor på nuværende tidspunkt, har min erfaring været at utroligt mange har utroligt forskellige opfattelser hvilket også har været en motivationsfaktor for at skrive dette projekt what s the fuzz about? Men med mange meninger om samme emne, kan det være svært at orientere sig. I sagens natur er emnet på grund af sit korte liv ikke særlig veldokumenteret rent videnskabeligt (min personlige erfaring). Derfor er mine begrebstolkninger ikke nødvendigvis 100% universelle, men altid bakket op af veldokumenterede kilder. Denne tilgang anser jeg som valid da scopet med dette projekt ikke er at kortlægge begrebet cloud computing, men i stedet at forsøge at vurdere nyhedsværdien ved cloud computing. Det er også vigtigt for mig at pointere at jeg forsøger at forholde mig objektivt til emnet. Det er min erfaring at man hurtigt falder i den grøft hvor en ny teknologi fremstår som løsningen på alle problemer (har selv været der). Ydermere er det min erfaring at dette er noget som gør sig gældende i ret ekstrem grad i en IT-verden med hård konkurrence på konsulentydelser. Det skal altså pointeres at denne rapport ikke er en lovprisning for cloud computing, men er baseret på interesse for noget der muligvis kan betegnes som en spirende ny teknologi. I forhold til deciderede afgrænsninger har jeg lavet følgende liste over begreber jeg ikke bearbejder, men stadig finder relevante: Web 2.0 o Ligesom cloud computing, vil jeg også argumentere for at web 2.0 er omgæret af en meget løs definitionsramme. Man kan også diskutere om 9

10 cloud computing er en del af web 2.0 eller i virkeligheden er afløseren til web 2.0, og dermed repræsenterer web 3.0..? Web 2.0 er bestemt et ord som ligger sig op af cloud computing, og kunne derfor være interessant at afdække. Jeg har dog valgt ikke at gøre det af tidsmæssige årsager. Sikkerhed o Igen et yderst interessant emne som jeg desværre også har måtte lade passere. Det er min erfaring at netop dette emne er cloud computings achilleshæl. I initieringen af dette projekt afholdte jeg to uformelle interviews med IT-cheferne fra henholdvis Dagbladet Information og Styrelsen for International Uddannelse, for at sætte retning på projektet. I begge interviews var det sikkerhedsmæssige aspekt i fokus, begge ITchefer kunne se klare fordele ved cloud computing men havde ganske enkelt ikke tiltro til teknologien. Sikkerhedsaspektet af cloud computing er derfor meget essentielt i mine øjne, og derfor også meget interessant. Jeg vurderede imidlertid at projektet ville blive tynget af for meget jura hvis jeg gik ind i en dybere analyse af sikkerheden, idet hele sikkerhedsproblematikken i forbindelse med cloud computing ofte går på at en tredjepart skal varetage ens date. Videnskabelige communities o I virkeligheden et meget interessant i besvarelsen af min problemformulering. Det er imidlertid tidsmæssige omstændigheder der har gjort at jeg ikke er kommet i dybden med dette. Ganske kort ville det være relevant at prøve at kortlægge hvordan den videnskabelige verden behandler cloud computing. Holdes der konferencer indenfor emnet? Findes der tidsskrifter om emnet? Kort sagt findes der et videnskabeligt community omkring cloud computing. Tidligere ideer som lægger sig op ad cloud computing 10

11 o I virkeligheden er mange af de grundlæggende ideer bag cloud computing relativt gamle (eksempelvis grid computing). Jeg har imidlertid valgt ikke at behandle disse, da jeg har erfaret at det først er i disse tider at de teknologiske fremskridt reelt har bragt rum til cloud computing. Der forekommer mange engelske ord i rapporten. Hvor det har forekommet mig naturligt har jeg oversat begreberne, men i relativt mange sammenhænge føler jeg at en del af meningen forsvinder ved at oversætte til dansk i disse tilfælde har jeg bibeholdt det engelske udtryk. 6.1 Motivation I sit udgangspunkt kan man argumentere for at dette projekt var forankret i ideen om en løsning der manglede et problem, forstået på den måde at projektet blev søsat med interesse for begrebet cloud computing. Cloud computing som begreb er allestedsnærværende, og desto mere man læser om emnet, desto større forvirring min personlige erfaring. Herunder kan nævnes at dette projekt allerede har været på vej i min mange forskellige retninger. Herunder kan nævnes: En undersøgelse af cloud computing som dynamo for grønnere IT-løsninger. En analyse af Jonathan Grudins 8 udfordringer i forbindelse med udviklingen groupware og hvordan en løsning kunne se ud anno 2010 med cloud computing. Cloud computing som platform for større brugerinddragelse i forbindelse med udviklingen af online services. Sikkerhed i forbindelse med cloud computing Det har altså været en lang erkendelsesproces. Som det fremgår af ovenstående var min umiddelbare tilgang til emnet hvordan cloud computing kunne anvendes i 11

12 praksis. Men som problemformuleringen lægger op til, er projektets endelige scope endt med at omhandle cloud computing på et mere abstrakt niveau. 7 Thomas Kunh s paradigmer (Teori) I dette afsnit gives en overordnet introduktion til Kuhn s syn på videnskabsteori, og herunder specifikt ideen om videnskabelige paradigmer. Afsnittet afrundes ved at sætte Kuhn s tanker i relation til softwareevolutionen, og herunder en diskussion af aktualiteten ved at anvende netop denne videnskabsteoretiske ramme. I Structure of Scientific Thought (1970) beskriver Kuhn videnskab i psykologiske og sociologiske termer; som tradition, som konservativ, som et adfærdsmønster og som konventionel - ikke spor forskellig fra menneskets natur (hvilket ikke kan forundre nogen, da videnskaben jo udelukkende er et produkt af menneskets tanker, observationer og handlinger). At tænke sådan, udgør et paradigme; og et paradigme eksisterer så længe paradigmets kraft er usvækket. Svækkelse kan indtræde ved nye hypotesers, og ny videns opståen, der afkræfter paradigmets gyldighed, indtil det afgørende tidspunkt, hvor et tilstrækkeligt stort antal ledende skikkelser erklærer sig enige i nye hypoteser og forlader de gamle der opstår krise i den eksisterende teori. Et sådan skift i menneskers tankegang, udgør et paradigmeskifte der manifesterer sig ved, at traditionen og konventionerne ændres. Herefter retter de videnskabelige medarbejdere sig efter de nye rammer. Nogle eksempler på paradigmeskifte er: Fra jorden blev opfattet som flad, til at den blev opfattet som en globe. Eller fra at mennesket troede at naturkatastrofer var udtryk gudernes straffedomme, til at naturkatastrofer bliver opfattet som resultatet af miljømæssige variable. 12

13 Ifølge Kuhn er videnskab altså ikke en samling af absolutte sandheder, men et resultat af menneskers socialt accepterede forestillinger, der opstår i kulturen. I tilfældet med denne opgaves problemstilling bliver Kuhn s oprindelige tanker hurtigt meget abstrakte, da denne opgave beskæftiger sig med videnskabelig revolution på et relativt lavt niveau modsat eksempelvis paradigmeskiftet fra en videnskabelig forståelse af jorden som rund versus flad. I dette tilfælde hvor jeg beskæftiger mig med softwareevolution kan man argumentere for at hele denne kan samles under ét samlet paradigme. Man kan eksempelvis forestille sig at man om 200 år blot vil anskue den nuværende revolution under ét paradigme som kunne navngives Internettets opståen blot en luftig tanke. Min pointe er dog at Kuhns ideer er anvendelige på flere niveauer, og derfor også relevant i forbindelse med denne opgaves problemstilling. På figur 2 ses en illustration af de mekanismer som gør sig gældende i fremkomsten af et nyt paradigme. Som det fremgår kan dette ses som en cyklist bevægelse. Hvor en krise i den eksisterende model initierer en revolution af den gængse model, hvilket vil lede til et paradigme skift. Jeg vil argumentere for at denne Figur cykliske bevægelse kan anvendes som forståelsesramme på en lang række niveauer. Og altså også i den lille niche af videnskaben som software udgøre. Jeg vil i et senere afsnit anvende denne cykliske forståelse til at beskrive den hidtidige softwareudvikling. Ligesom jeg også vil referere til videnskabelige tekster som anvender Kuhns paradigmer i relation til software. 13

14 7.1 Hvordan defineres et software paradigme For at overhovedet at kunne definere hvorvidt cloud computing repræsenterer et nyt paradigme indenfor software udvikling, ligger det implicit i dette spørgsmål at der findes et eksisterende paradigme(er). Derfor har det været nødvendigt for mig at granske historien for at kortlægge om der findes eksisterende paradigmer, og i så fald hvilke. Som berørt i problemfeltet er det min erfaring at IT-branchen generelt er gennemsyret af forholdsvist diffuse definitionsrammer når man behandler mere abstrakte emner 1 (jf. manglen på en klar definition af eksempelvis cloud computing). Min erfaring er at termen software paradigmer er relativt hyppig anvendt. Til mit kendskab blev begrebet software paradigme første gang nævnt i videnskabelig sammenhæng af Robert Floyd i 1979 (Kaisler, 2005). I artiklen The Paradigms of Software skriver Floyd blandt andet at Some of Kuhn s observations seem appropriate to our field. Jeg har imidlertid haft svært ved at finde en de facto standard for hvad der kendetegner et software paradigme. I nogle sammenhænge anvendes begrebet på det jeg vil kalde mikroniveau. Eksempel på dette kan ses typisk i forbindelse med diverse kodesprog. Andre beskæftiger sig på det jeg vil kalde makroniveau. Sidst nævnte er det jeg anser som det mest gængse. Eksempler herpå ses hos Robert Floyd. Det er også sidstnævnte tilgang hvis skuldre jeg har valgt at hoppe op på. Men i manglen på en klar definition, har jeg fundet det nødvendigt selv at definere en række paradigmer selvfølgelig på skuldrene af eksisterende viden. Dette ses i afsnittet Evolution af (hardware og) software paradigmer, i dette kapitel. At der ikke findes en fælles definition og forståelse af paradigmer, stiller nødvendigvis et krav til mig, nemlig at jeg argumenterer for hvordan og hvorfor det giver mening at jeg anvender begrebet paradigmer. 1 Forstået som definitioner som ligger over de tekniske specifikationer. 14

15 8 Redegørelse Dette kapitel er det jeg vil kalde rapportens maskinrum. Som det fremgår har jeg givet kapitlet titlen Redegørelse, ideen bag dette er at smelte empiri og analyse sammen i et samlet kapitel. Den væsentligste årsag til dette er at rapporten i høj grad er funderet på litteraturstudier, derfor har jeg fundet det passende at præsentere litteraturen med en analyserende vinkel. Denne cocktail har jeg altså valgt at kalde en redegørelse. På figur 3 har jeg afbilledet kompositionen af dette kapitel. At kapitlet er rapportens maskinrum skal forstår på den måde at det er dette kapitlet som skal danne grundlag for den endelige diskussion, og deraf følgende konklusion. Dette gøres gennem tre afsnit (boksene med pile) som hver især præsentere en vinkel på problemstillingen. Softwareevolution Historisk gennemgang af softwareudviklingen fra 1960'erne, og op til idag Eksempler på cloud computing Redegørelse for generelle tendenser ved cloud computing Diskussion "Kan cloud computing betegnes som et nyt paradigme?" Figur 3 15

16 8.1 Evolution af (hardware og) software paradigmer I dette afsnit gives en historisk introduktion til den evolution som software udviklingen har været igennem de sidste 40 år. I overskriften til dette afsnit nævner jeg også hardware i parentes, dette skyldes at jeg i denne opgave har fokus på softwareudvikling. Men for at kunne skildre softwareudviklingens historiske evolution, er det også nødvendigt sideløbende at forstå denne i kontekst af den hardwaremæssige udvikling. I det følgende ridser jeg evolutionen i fem tidsafgrænsede punkter, som spænder fra den spæde begyndelse i 1970 erne og op til ca For derefter til sidst i afsnittet at diskutere disse fem periode som repræsentanter for fem paradigmer. Afsnittet er skrevet med inspiration fra siden 2. Den historiske tilgang er relevant som en forståelsesramme idet man hurtigt kan udlede tendenser i udviklingen, og på denne baggrund danne sig et billede af hvor udviklingen er på vej hen. I kontekst af denne rapport hvor jeg ønsker at vurdere om cloud computing repræsenterer et nyt paradigme, er dette relevant Før 1970 erne: Mainframes Platform: Mainframes Mainframe-computerer kan ses som de første reelle computere. De var imidlertid både meget store og meget dyre. I sin spæde begyndelse var løsningen derfor at man placerede en computer(mainframe) centralt, og lod de enkelte brugere arbejde mod denne fra deres terminal. Terminalen var en skærm uden egen 2Azure er det man kan kalde en cloud platform, og udbydes af Microsoft. Til at understøtte dette afsnit har jeg vurderet at det er validt at bruge informationen fra idet der ikke er nogle interesser forbundet med den historiske præsentation der gives på denne side. 16

17 processorkraft, og kunne blot præsentere den information den fik fra serveren (mainframen) (Wikipedia). En væsentlig karakteristika ved disse tidlige computere, var at de var programmeret i maskinespecifikke sprog, hvor programmet var koblet til selve hardwaren. Kode udviklet til én maskine kunne altså ikke køre på en anden. Men med i takt med at brugen af computere spredtes, opstod også generelle behov for diverse applikationer. Herved opstod der incitament for at udvikle ensartede kodningssprog, som derved kunne gøre det muligt at anvende samme applikation på flere forskellige computere. For at kunne anvende et samlet kodningssprog skulle infrastrukturen i de forskellige computere være den samme, hvilket ikke var tilfældet med de første computere. Til og med dette punkt i udviklingen anvendtes simpel binærkode/maskinkode også kaldet low level language (lavniveaukode). Næste generation i udviklingen var at udvikle en compiler som så at sige er et transformationsværktøj der oversætter/transformerer højniveau kode (dvs. kode som kan læses og forstås af mennesker) til et lavere niveau kode (i dette tilfælde binær kode). Det nok meste kendte højniveau kode fra denne tid er COBOL (Common Business Oriented Language) (Wikipedia) erne: Minicomputerer Platform: Mainframes/mini Med udbredelsen af minicomputere i 1970 erne fik flere og flere adgang til en computer, dette medførte at programmering som aktivitet blev både demokratisk og interaktivt forstået på den måde at flere og flere fik mulighed for at byde ind. Som resultat heraf opstod det procedureorienterede sprog (Gyldendal), der ligesom COBOL er højniveau kode. Det adskiller sig imidlertid ved at være baseret på procedurer. Det 17

18 vil sige koden er baseret på funktioner som gennemgår en serie af beregninger i computeren. Kendte sprog fra denne generation er C og Pascal Midt 1980 erne: PC ens udbredelse Platform: Minicomputers I 1980 erne vandt PC stor udbredelse, hvilket tilsvarende skabte en stor efterspørgsel på kommerciel software som kunne anvendes på disse. Da det funktions og procedurebaserede sprog viste sig at være for skrøbeligt til at imødekomme behovet software der kunne masseproduceres, blev den objektorienteret programmering (OOP) opfundet. Meget firkantet kunne funktionerne være afhængige af hinanden, en ændring ét sted, kunne give ændringer et andet sted og derved skabe problemer. Derfor var det ikke muligt at genanvende kode. Netop genanvendelse er vigtigt hvis man vil opnå stordriftsfordele, og dermed være i stand til at producere meget software på kort tid. Ved at udvikle OOP omgik man denne problematik ved at skabe objekter i selve softwaren, som kunne ændres uden at dette skabte problemer for den samlede software. Objekterne kunne så genanvendes i forskellige kontekst erne: Internet Platform: Networked computers 18

19 I 90 erne begyndte man at forbinde computerne i netværk. I denne sammenhæng begyndte man at distribuere koden mellem en klient og en server. Ved hjælp af et interface kan klienten gennem abstraktioner kommunikere med serveren (ofte refereret til som IDL Interface Description Language), og herigennem få leveret en service. Nedenfor ses eksempel på hvordan arkitekturen kan se ud. Dette er et eksempel på en 3-tier arkitektur. I dette tilfælde flytter man intelligensen fra klienten, og over til et midterlag (application server). På denne figur er dette præsenteret relativt simplificeret, men kan forekomme i mere komplicerede udgaver. Denne arkitektur danner basis for de fleste web applikationer. Et eksempel herpå kunne se således ud, hvor tallene repræsenterer de tre nivauer (3-tier) (Wikipedia): 1. Front-end, typisk det indhold som præsenteres i en browser (client system). 2. Det midterste niveau som generer dynamisk indhold, eksempelvis på baggrund af en PHP eller.net platform (application server). 3. Back-end database, håndterer data samt sørger for adgang til denne data (data store). 19

20 8.1.5 Tidlig 2000 erne: Web Platform: Forskelligartede netværk (heterogeneous networks) I slutningen af 90 erne voksede Internettet voldsomt og opnåede hermed den kritiske masse, idet at flere og flere begyndte at anvende Internettet som platform. Af denne grund opstod behovet for en teknologi som kunne binde de mange forskelligartede netværk sammen. Herved opstod begrebet web services. Web services er baseret på ideen om software der er opbygget af komponenter, disse komponenter følger det der hedder Simple Object Access Figur 4 Protocol (SOAP). Ved at anvende SOAP får man en fælles standard, og kan derfor relativt nemt udveksle data mellem de enkelte computere og applikationer i netværket (Internettet), uafhængigt af operativsystemer, formater etc. I praksis er Extensible Markup Language (XML) det mest anvendte til dette. XML er et metaopmærkningssprog (Wikipedia), det vil sige at XML blot opmærker data således at denne kan deles på tværs af computer, applikation etc.. På figur 4 ses hvordan en forespørgsel på en given service kan stykkes sammen af en række komponenter (SOAP messages). 20

21 8.1.6 Opsummering på softwareevolution I afsnittet er præsenteret hvad jeg mener kan karakteriseres som hidtidige software paradigmer, i alt fem som ser således ud i punktopstilling: Software udviklet specifikt til et givent job Software bygget op omkring funktioner Software bygget omkring objekter Software bygget omkring komponenter Software bygget på services Disse fem paradiger er alle repræsenter for den cykliske bevægelse jeg beskrev i teorikapitlet. Hver gang et nyt paradigme indtræde, skyldes det at det eksisterende paradigme har gennemgået en krise(jf. figur 2). Specielt en ting gør sig gældende i disse fem paradigmer nemlig at softwaren evolutionært bliver brudt i mindre og mindre stykker. Man kan opstille følgende tankerække; Services er en evolution af komponenter, som er evolution af objekter, som igen er en evolution af funktioner. 21

22 Figur 5 Det essentielle i dette afsnit er altså den historiske dekomposition af software (direkte fra det engelske ord decomposition). Denne tendens er udtrykt i nedenstående figur. På figur 5 illustreres hvordan software udviklingen som funktion af tiden hidtil har udviklet sig. Stjernerne skildrer paradigmerne jeg har præsenteret i afsnittet. Med ideen om at den softwaremæssige evolution op til i dag er kendetegnet af dekomposition, er det derfor nu interessant at kigge nærmere på nutidens og fremtidens tendenser. Næste afsnit er derfor det jeg vil kalde et temaafsnit, hvor jeg præsenterer en række aktuelle eksempler på software som er baseret på cloud computing teknologi. Herved gives konkrete eksempler som kan jeg hjælpe til at positionere den nuværende udvikling mod fortidens paradigmer. 22

23 8.2 Cloud computing I dette afsnit præsenteres to eksempler på software/arkitektur som er baseret på cloud computing. Eksemplerne er valgt ud fra en ide om give et forholdsvist bredt udsnit af hvad cloud computing reelt dækker over. Men som jeg argumenterer for tidligere i rapporten, kan det være svært at definere hvad cloud computing egentligt dækker over. Derfor har jeg valgt eksemplerne med inspiration fra Aaron Weiss artikel Computing in the Clouds (Weiss, 2007), i denne artikel præsentere Weiss det han kalder different shapes af cloud computing en tekst som jeg behandler yderligere i et senere afsnit. På næste side ses to eksempler jeg har fundet dækkende 3 for en videre diskussion af cloud computing som nyt paradigme. 3 Se evt. afsnittet Afgrænsning. Her diskuteres de diffuse definitionsrammer inden for cloud computing. 23

24 Utility grid/infrastructure as a Service - Amazon EC2 Beskrivelse: Amazon Elastic Compute Cloud(EC2) er en service hvor brugeren lejer en virtuel maskine hos Amazon og køre egne applikationer. Derved er det muligt for brugeren at skalaer den virtuelle maskine alt efter behov, og er derfor ikke tynget at skulle bekymre sig om den fysiske hardware. Uddybende info på Cloud computing karakteristika: Overskriften hedder Utility grid - og kan oversættes som forsyningsnet. I dette eksempel med EC2, kan cloud computing altså ses som et slags skalarbart forsyningsnet af computerkraft. Man kan sige at computerkraften outsources til et centralt datacenter. Herved skal brugeren blot investere i klienter, og skal ikke bekymre sig om lokale servere osv. Under utility computing kan også nævnes Platform as a Service (PaaS) og Infrastructure as a Service(IaaS). Lignende produkter: Google App Engine, VMware, Windows Azure Software as a Service - Salesforce Beskrivelse: Salesforce er som i udgangspunktet et customer relationship management(crm) system som udbydes som via internettet. Cloud computing karakteristika: Hvor den form for cloud computing som er nævnt ovenfor har karakter af at være decideret teknologier(arkitektur), kan SaaS nærmere betegnes som en forretningsmodel baseret på "pay-as-you-go". Det er også den af de to som flest mennesker har kontakt med, idet tankegangen bag SaaS er forholdsvis simpel - i stedet for at købe en standardpakke af software, har du mulighed for at skræddersy din softwareløsning med de moduler, funktionaliteter etc du har brug - alt sammen via internettet. I større udrulninger af SaaS-løsninger kan elementer fra utility grid inkluderes i form af IaaS, og PaaS. Lignende produkter: F l e r e o g f l e r e a f d e k e n d t e softwareløsninger omlægges i disse tider til SaaS. Et af de store eksempler er Microsoft Office 2010 (endnu ikke lanceret) som også lanceres som "Office Web Apps". 24

25 8.2.1 Kernebegreber i cloud computing I ovenstående temaboks er nu præsenteret to konkrete eksempler på cloud computing. Hver af de to eksempler bevæger sig på forskellige niveauer rent arkitektonisk. På figur 6 ses en illustration af den bagvedliggende arkitektur bag cloud computing (Wikipedia) 4. Sammenlignes denne med de to eksempler fremgår det at hvert eksempel repræsentere et niveau. SaaS som eksempel på Applikation, distributed computing som Platform og utility grid som Infrastruktur. Men som det også fremgår af eksemplerne er det ikke altid skarpt opdelt som det ses på figuren. Som eksemplet med Salesforce viser, kan de forskellige løsninger i nogle sammenhænge smeltes sammen i én løsning på Klient Applikation Platform Infrastruktur Server tværs af niveauer. Figur 6 Netop denne observation af sammensmeltning på tværs niveauer er relevant i forhold til rapportens diskussion, når cloud computing skal sammenlignes med tidligere software paradigmer. I min præsentation af softwarens evolution ligger fokus hovedsageligt på netop software. Formålet med dette er afsnit er også at danne et sammenligningsgrundlag til diskussionsafsnittet. Jeg har imidlertid fundet det relevant også at give en dybere beskrivelse/analyse af arkitekturen bag cloud computing. Derfor har jeg på næste side sammenfattet hvad jeg anser som centrale kendetegn ved cloud computing (med inspiration fra Wikipedia-artiklen omhandlende cloud computing), både 4 Denne måde at illustrere arkitekturen ses mange steder, bl.a. også hos Lintchicun i bogen Cloud Computing and SOA Convergence in your Enterprise, 25

26 arkitekturmæssigt og softwaremæssigt idet jeg netop ser begge disse som centrale i forståelsen. Agilitet Med cloud computing vil det være nemt omprovisionere den teknologiske infrastruktur. Dette knytter sig mest til det jeg tidligere omtalte som utility grid. Eksempelvis kan et firma som ønsker mere serverplads blot bede omprovisionering hos eksempelvis Amazon EC2, fremfor at skulle investere og installere nye servere. Omkostninger Knytter sig lidt til ovenstående punkt. Generelt kan man sige at idealet ved cloud computing er at man betaler for det man forbruger, ligesom der ikke kræves store engangsinvesteringer. Dette har sine umiddelbare fordele idet barrieren for at indtræde blive lav da investringer i IT kan gå direkte til det driften og ikke skal bindes i investering i fysisk hardware. Den enkelte virksomhed herved også en del in-house driften da dette outsources. Uafhængighed af lokalitet og device Da infrastrukturen er centraliseret hos diverse leverandøre af cloud computing, kan systemerne tilgås gennem en browser. Dette betyder at brugeren kan tilgå systemet fra diverse platforme (PC, mobil, etc.), samt fra forskellige lokationer. Skalerbarhed Med cloud computing kan ideelt omgå "flaskehalse" i forbindelse med stigende krav til infrastrukturen. Et tænkt scenarie hvor det ville være relevant kan findes hos Skat.dk. Hvert år når årsopgørelsen gøres tilgængelig oplever Skat et stort peak i belasting af infrastrukturen. Her ville skalerbarhed være meget relevant, således de kunne opjustere kapaciteten til detårlige peak. Driftsikkerhed Dette er et punkt som kan dele vandene, og ligger lidt i forlængelse af spørgsmålet omkring sikkerhed som jeg tidligere i opgaven har afgrænset mig fra. Jeg vælger dog alligevel at fremhæve driftsikkerhed, da det i teorien er en karekteristika for cloud computing. Da data mv. placeres centralt kan man sikre et godt arbejdsflow, ligesom man ikke skal frygte tab af data i forbindelse med evt. indbrud. Stordriftsfordele Knytter sig til punktet Omkotninger. Ved at centralisere infrastruktur opnås stordriftfordele da mange brugere kan deles om omkostninger og resourcer. Vedligeholdelse Igen er det centraliseringen i fokus. Ved at udlicetere infrastruktur, lægges vedligeholdelsen hos leverandøren og kan frigive resourcer hos brugeren 26

27 Med denne forståelsesramme af cloud computing som en teknologi der spænder over flere niveauer, vil jeg afslutningsvis i dette afsnit gå i lidt mere i dybden med software aspektet af cloud computing. Med en grundlæggende forståelse for cloud computing vil jeg nu kigge nærmere på de softwaremæssige tendenser cloud computing åbner op for. Med sin spredte natur kan man argumentere for at fælles standarder er vigtige. Et scenarie kunne se således ud: En virksomhed får leveret sin infrastruktur som en service fra et sted(iaas) o Grund: virksomheden ønsker et datacenter til at varetage og lagre data mm. Supplerer med at få leveret en platform som service (PaaS) o Grund: virksomheden ønsker en platform til at rulle et omfattende ITsystem ud på, eksempelvis et CRM system Herudover ønsker virksomheden supplere med mindre softwareløsninger (SaaS) o Grund: virksomheden vil gerne anvende Google Apps som en integreret del af det overordnede IT-system Dette eksempel er ren fiktion, og har nok kun mindre hold i virkeligheden da virksomheden højst sandsynligt har interesse i at samle de forskellige løsninger hos én udbyder. Men eksemplet statuerer dog en pointe, nemlig at cloud computing er et netværk af services, som kan kombineres på kryds og tværs. Samtidig med at dette skaber frihed til at modulere de forskellige services så man opnår en skræddersyet ITløsning, medfører dette også en hvis kompleksitet. I denne sammenhæng har jeg valgt behandle Application Programming Interface(API). I en artikel fra cnet.com lyder overskriften Without APIs, there is no cloud computing. I artiklen argumenteres der for at while cloud computing has arrived, 27

28 only through APIs will its full business potential be realized (Rosenberg). API har mange fællestræk med en række af de teknologier jeg præsenterede i afsnittet softwareevolution. Her præsenterede jeg en række teknologier som gjorde muligt at udveksle data mellem forskellig software (XML, SOAP etc.). Konceptet er det same med API, men mere sofistikeret idet API kan sammensmelte forskellige interfaces 5. Herved kan API agere klister mellem forskellige services. Som det heder sig på Wikipedia the scope of meaning (of API, red.) is usually determined by the context of usage (Wikipedia). Dermed endnu et eksempel på en forholdsvis vag definition af et IT-begreb. Men ikke desto mindre er API i mine øjne en væsentlig brik i at få fuld udbytte af de muligheder cloud computing kan tilbyde. Her kommer et par nuværende eksempler på API standarder som knytter sig til cloud computing: Ressource Description Framework (RDF) Representational State Transfer (REST) Disse er standarder som ligner meget henholdsvis XML og SOAP, bare mere raffineret Opsummering på cloud computing På nuværende tidspunkt skulle du som læser meget gerne have et billede af hvad begrebet cloud computing kan dække over i praksis. Nemlig en teknologi som spænder over en række arkitekturmæssige niveauer, hvor der på tværs af niveauerne er generelle tendenser. Jeg vælger at opsummere dette under øget fleksibilitet, forstået som muligheden for at skræddersy IT-løsninger på en måde som ikke tidligere har været mulig i samme grad. I artiklen Emergence of The Academic Computing Clouds (Delic & Walker, 2008) præsenteres ideen om The Cloud (se figur 7) som tredje generation, med det 5 I Web 2.0 terminologi ofte omtalt som mashups. 28

29 oprindelige internet som første generation. Jeg har bibeholdt figuren i sit originale udkast, terminologien omkring generationer afviger dermed lidt fra paradigmeterminologien. Men pointen er stadig anvendelig for mit scope. Som det fremgår af figuren opnår netværket større og større rækkevide (reach på y-aksen) i takt med at tiden udvikler sig. I artiklen fremhæves hvordan very large-scale aggregates of communication and computation resources enabling new types of applications and bringing several benefits of economy-of-scale. Figur 7 (Delic & Walker, 2008) Netop denne rækkevidde omtales i artiklen Cloud computing and emerging IT platforms: Vision, hype, and reality for delivering computing as the 5th utility (Buyya, Yeo, Venugopal, & Broberg, 2009). Her præsenteres ideen om computerkraft som en utility på lige fod med vand, elektricitet, gas og telefoni. Dermed opnår cloud computing 29

30 en ny rolle som kan siges at gå ud over den vante forestilling om hvad software, og IT i almindelighed, er for en størrelse. 8.3 Opsummering på redegørelsen Som beskrevet er meningen med dette kapitel at give et grundlag for en diskussion af cloud computing som et nye softwareparadigme. Dette grundlag er funderet på en tobenet tilgang som er vist på figur 3; en historisk beskrivende tilgang, samt en beskrivelse af state-of-the-art eksempler på cloud computing. Dermed er muligt at tage disse to observationer med videre til diskussionen i næste kapitel: Med beskrivelsen af den historiske udvikling er hovedpointen her at softwaren op til i dag har været kendetegnet ved en dekomposition(jf. figur 5, side 22). Med præsentationen af cloud computing er pointen at vise en teknologi som fordre øget fleksibilitet samt nemmere integration på tværs af systemer. 9 Diskussion Meningen med dette kapitel er nu på baggrund af materialet som er præsenteret i den foregående del af rapporten at bringe en vurdering af hvorvidt cloud computing kan klassificeres som et nyt softwareparadigme på lige fod med de fem paradigmer som er skitseret i afsnittet Evolution af (hardware og) software paradigmer (side 16). Som beskrevet har tendensen hidtil har peget mod dekomposition af den måde software er konstrueret. Det er derfor nærliggende at give en vurdering af hvorvidt cloud computing følger denne tendens. 30

31 På mange punkter er cloud computing en forlængelse af det paradigme jeg omtaler som software bygget på services(serviceparadigmet). Her er ideen om API centralt, da API i høj grad er funderet på konceptet om services som kan sikre en nem integration mellem diverse applikationer. En række af de grundlæggende teknologier har også ligheder til de teknologier som knytter sig til serviceparadigmet. Her har jeg blandt andet fremhævet RDF og REST, begge disse kan siges give en yderligere rækkevidde til cloud computing (figur 7) idet de kan skabe grundlag for komplekse sammensmeltninger af applikationer som måske ikke var mulig med hidtidige teknologier. Dermed er min vurdering at cloud computing på mange punkter følger tendensen mod mere autonome softwareløsninger som. De enkelte applikationer bliver mindre afhængige af hinanden i den forstand at de kan sammensættes på kryds og tværs. Jeg vil dog samtidig argumentere for en anden vinkel på udviklingen. Fordi, kigger man på den hardwaremæssige del af cloud computing har jeg netop argumenteret for at denne i højere og højere grad peger mod centralisering. Og dette strider umiddelbart med mit udsagn om at cloud computing følger tendensen mod mere dekomposition og autonomi applikationerne imellem. Men knyttes disse to iagttagelser sammen, tegner der sit et billede af en ret fundamental nyhed i mine øjne, og dermed hvad man kan betegne som et paradigmeskift. Nemlig et paradigme hvor softwaren er bygget op om decentrale services og applikationer, men hvor platform/infrastruktur er centraliseret. Dermed er min vurdering at cloud computing kan placeres som et nyt softwareparadigme som ligger i forlængelse de fem paradigmer jeg tidligere har præsenteret. Jeg afslutter diskussionsafsnittet med at referere tilbage til Thomas Wattsons udtalelse fra Med en infrastruktur som tilsyneladende centraliseres, kan man begynde at 31

32 overveje om Wattson måske får ret alligevel. Hvis man nu forestiller sig at firmaer som Google, Amazon og Microsoft får centraliseret computerkraften i en sådan grad at vi som brugere blot skal anvende en simpel klient uden væsentlig computerkraft. I dette scenarie kan man argumentere for at Wattson til dels kan have ret i sin påstand. Her er en pointe imidlertid væsentlig, nemlig i takt med infrastrukturen centraliseres, er det væsentligt at applikationerne ikke tilsvarende centraliseres. Her er begrebet API centralt. For at dække de differentierede behov som der er ti ITløsninger er det nødvendigt at den enkelte bruger/virksomhed kan skræddersy sin helt egen IT-løsning. Dette bliver muligt med teknolgier som API og SaaS. 10 Konklusion Det skal ikke være nogen hemmelighed at problemstillingen i denne opgave har været relativ svær at give en entydig konklusion på. Dette er nødvendigvis ikke en svaghed i mine øjne. At svare på en problemstilling som ligger indenfor et genstandsfelt med den uklare natur som jeg vil argumentere for at cloud computing besidder, har krævet en lang erkendelsesproces. Derfor, udover at konkludere på selve problemstilling (som jeg gør afslutningsvis i dette kapitel), vil jeg dvæle lidt ved selve erkendelsesprocessen. En spændende iagttagelse i arbejdet med cloud computing har været den hypefaktor som omgiver IT-branchen. Det kan til tider være svært at vurdere ét udsagn fra et andet, for typisk kan den ene have noget investeret i det pågældende udsagn. Dette er også en problematik jeg behandler på side??. Et fint eksempel er Microsofts massive tilstedeværelse i det online community som omgiver cloud computing. Det er svært at finde en side omkring emnet, hvor Microsoft ikke er repræsenteret med store bannerreklamer. Og de budskaber og services de ønsker at sælge stemmer nødvendigvis ikke overens med dem Google advokerer for eller IBM eller Amazon 32

33 eller Dell eller... De andre firmaer som jeg her opremser er også fint repræsenteret, ligesom jeg kunne nævner endnu flere. Denne tendens vidner om to ting i mine øjne. Dels at IT-giganterne har fået øjnene op for et nyt marked, her eksemplificeret ved Microsoft marketingsmæssige tilstedeværelse. Men ligeså vigtigt vidner det i mine øjne også om at det er et marked som ikke har en klar definition, og de enkelte firmaer derfor ønsker at sætte standarden for hvad cloud computing er. Jeg har i rapporten præsenteret en billede af software som en videnskab hele tiden videreudvikles gennem evolution. På denne baggrund argumenterer jeg for at softwareevolution har været kendetegnet ved dekomposition. Ydermere har jeg argumenteret for at Thomas Kuhns ide om videnskabelige paradigmeskift er en passende ramme til at beskrive denne evolution. Mit argument for dette er at det er svært at opstille endelige sandheder inden computervidenskaben. Derfor har Thomas Kuhns relativistiske tilgang været passende. I diskussionskapitlet vurdere jeg at cloud computing kan klarificeres som et softwareparadigme. Dette gør jeg på baggrund af en redegørelse hvor jeg sammenholder den hidtidige udvikling med den udvikling som cloud computing repræsenterer. Grunden til at jeg mener dette gør sig gældende er at cloud computing åbner op for nye løsningsmodeller for IT-løsninger. Disse bygger blandt på større integration på tværs af applikationer, ligesom infrastrukturen er blevet modulerbar, idet cloud computing giver mulighed for at skræddersy denne efter (skiftende) behov. Afslutningsvis kan jeg på et mere hypotetisk plan konkludere at Thomas Wattson udsagn fra 1943, måske her godt 70 år senere kan vise sig at have en vis relevans idet cloud computing fordrer en tendens hvor computerkraften centraliseres. Og dermed får karakter af at være en 5th utility. 33

34 11 Bibliografi Bødker, K., Kensing, F., & Simonsen, J. (2008). Professionel IT-forundersøgelse. Grundlag for brugerdrevet innovation (2 udg.). København: Forlaget Samfundslitteratur. Buyya, R., Yeo, C. S., Venugopal, S., & Broberg, J. (Juni 2009). Cloud computing and emerging IT platforms: Vision, hype, and reality for delivering computing as the 5th utility. Future Generation Computer Systems, 6 (25), s Cloud Computing Journal. (u.d.). Hentede 17. maj 2010 fra Creating a Common Cloud Computing Reference API - Part One: Delic, K. A., & Walker, M. A. (5. august 2008). Emergence of The Academic Computing Clouds. ACM Ubiquity. Gartner. (28. maj 2010). Hentet fra Gartner Newsroom: Gartner. (u.d.). Understanding Hype Cycles. Hentede 4. maj 2010 fra Governor, J., Hinchclife, D., & Nickull, D. (2009). Web 2.0 Architectures. O'Reily. Grudin, J. (Janaur 1994). Groupware and social dynamics : eight challenges for developers. Association for Computing Machinery. Gyldendal. (u.d.). Den Store Danske. Hentede 10. Maj 2010 fra Procedureorinterede sprog: IT og Telestyrelsen. (u.d.). Green IT. Hentede 26. April 2010 fra Green IT: Kaisler, S. H. (2005). Software Paradigms. New Jersey: John Wiley & Sons. Linthicun, D. S. (2010). Cloud Computing and SOA Convergence in Your Enterprise. Pearson Education. Plummer, D. C. (17. Juni 2008). Cloud Computing: Defining and Describing an Emerging Phenomenon. Hentede 16. April 2010 fra Gartner: Podcast, D. (21. april 2010). P1 Harddisken. Kontorpakkernes kamp. Rosenberg, D. (u.d.). Without APIs, there is no cloud compting. Hentede 26. maj 2010 fra news.cnet.com: Weiss, A. (December 2007). Computing in the clouds. networker. 34

35 Wikipedia. (u.d.). Hentede 25. maj 2010 fra Representational State Transfer: Wikipedia. (u.d.). Hentede 26. maj 2010 fra Application programming interface: Wikipedia. (u.d.). Cloud computing. Hentede 11. maj 2010 fra Wikipedia. (u.d.). Mainframe. Hentede 10. Maj 2010 fra Wikipedia: Wikipedia. (u.d.). Programming paradigm. Hentede 10. Maj 2010 fra Wikipedia: 35

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad er cloud computing?

Hvad er cloud computing? Hvad er cloud computing? Carsten Jørgensen cjo@devoteam.dk Devoteam Consulting COPYRIGHT 11/05/2010 Architecture & Information Simplificering af it og effektiv it til forretningen Business Intelligence

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

En tur rundt om skyen:

En tur rundt om skyen: En tur rundt om skyen: Hvor skal vi hen? Bjarne B. Dollerup, Evangelist Jens, IT Chef Større dansk virksomhed Jens har et par spørgsmål om skyen Hva er det der mæ skyen? Og hva ka jeg bruge den til? Og

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skyen der er skræddersyet til din forretning.

Skyen der er skræddersyet til din forretning. Skyen der er skræddersyet til din forretning. Dette er Microsoft Cloud. Alle virksomheder er unikke. Fra sundhedsvæsen til detail, produktion eller finans der er ikke to virksomheder, der opererer på samme

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform INDLÆG 16 DIGITAL TRANSFORMATION Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform Shila Henriksen 03.11.2015 CGI Group Inc. 2015 Shila Henriksen Uddannelse Civiling, Software Eng.

Læs mere

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

4 sekunder. 20 sekunder. 1-3 timer. 14% hurtigere. 5-6% bagud. 30/70 split. Vejen til succes med Hybrid Cloud v/cso, Poul Bærentsen, Atea

4 sekunder. 20 sekunder. 1-3 timer. 14% hurtigere. 5-6% bagud. 30/70 split. Vejen til succes med Hybrid Cloud v/cso, Poul Bærentsen, Atea 4 sekunder 1-3 timer 20 sekunder 14% hurtigere 5-6% bagud 30/70 split Vejen til succes med Hybrid Cloud v/cso, Poul Bærentsen, Atea Emnerne jeg vil tale om Brændende platforme versus brændende ambitioner

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

IT SUMMER CAMP 2015. Dato for arr. og. dato for seneste tilmelding. bliver offentliggjort i maj. Ubuntu-Linux, Web-Server, Anvendte Web-Teknologier

IT SUMMER CAMP 2015. Dato for arr. og. dato for seneste tilmelding. bliver offentliggjort i maj. Ubuntu-Linux, Web-Server, Anvendte Web-Teknologier IT SUMMER CAMP 2015 Dato for arr. og dato for seneste tilmelding bliver offentliggjort i maj. uge z, x. / y. 2015 Ubuntu-Linux, Web-Server, og Basal Web-programmering En extensiv indføring i web-programmering

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6 2.4 Fysiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret.

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret. Indhold 1 Logbog 2 1.1 Log den 01-02-10.................................. 2 1.2 Log den 02-02-10.................................. 2 1.3 Log den 08-02-10.................................. 2 1.4 Log den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Cloud computing. Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne

Cloud computing. Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne Cloud computing Hvad er fordelene ved Microsoft løsninger - og hvad er begrænsningerne Henrik Westergaard Hansen Architect Evangelist henrikwh@microsoft.com PC Era Portal Era Online App Era Web Services

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Cloud computing. Videnskabsteori Kursus 42610 Gruppe 6 DTU Maj 2012. Hjælpelære: Thomas Maagaard Vejleder: Erik Hagelskjær Lauridsen

Cloud computing. Videnskabsteori Kursus 42610 Gruppe 6 DTU Maj 2012. Hjælpelære: Thomas Maagaard Vejleder: Erik Hagelskjær Lauridsen Cloud computing Videnskabsteori Kursus 42610 Gruppe 6 DTU Maj 2012 Hjælpelære: Thomas Maagaard Vejleder: Erik Hagelskjær Lauridsen S i m o n B. J ø r g e n s e n - s 1 0 3 1 8 2-5 2 1 9 a n s l a g D e

Læs mere

19. Bilag. 19.1 Bilag 1: Referenceliste med kontaktoplysninger til virksomheder. Rapportens fire undersøgelsesenheder:

19. Bilag. 19.1 Bilag 1: Referenceliste med kontaktoplysninger til virksomheder. Rapportens fire undersøgelsesenheder: 19. Bilag 19.1 Bilag 1: Referenceliste med kontaktoplysninger til virksomheder Rapportens fire undersøgelsesenheder: 1. SøgeMedier Kontakt: Tobias Thaastrup-Leth, Projektchef Klamsagervej 21B, 8230 Åbyhøj

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B

Undervisningsplan. Side 1 af 17. Termin Rybners Tekniske Gymnasium. Uddannelse. Fag og niveau. Informationsteknologi B Undervisningsplan Termin 2014-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led, Jens Ahlmann Hansen E13 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Everything-as-a-Service. Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen

Everything-as-a-Service. Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen Everything-as-a-Service Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen Agenda Atea s rejse Hvorfor ændrer IT sig til services? as-a-service tilgangen Den fremtidige it-leverance Markedstrends Atea EaaS vi skaber overblikket

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring

Læs mere

BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen.

BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen. BlogReader 1.0.0 Af Jonas F. Jensen. Indholdsfortegnelse Forord.....3 Hvad er BlogReader?......4 RSS, XML og sematic web......4 Klasse struktur i UML......4 Overordnet opbygning......5 UML diagram over

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Hovedopgave MASTER I INFORMATIONSTEKNOLOGI LINIEN I SOFTWAREKONSTRUKTION

Hovedopgave MASTER I INFORMATIONSTEKNOLOGI LINIEN I SOFTWAREKONSTRUKTION DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Hovedopgave MASTER I INFORMATIONSTEKNOLOGI LINIEN I SOFTWAREKONSTRUKTION Evaluering af udbud og modenhed af cloud computing software

Læs mere

Det kommunale intranet. Præsentation Onsdag den 26. marts

Det kommunale intranet. Præsentation Onsdag den 26. marts Det kommunale intranet Præsentation Onsdag den 26. marts Hvem er ham den skaldede? Hvad er et Intranet Kære Wikipedia? Hvad er et Intranet? Wikipedia DK:! Et intranet er et datanet som er internt i en

Læs mere

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing

Kursusgang 11. Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Kursusgang 11 Oversigt: Sidste kursusgang Værktøjer til udvikling og implementering af HCI-design Oversigt over Java Swing Design af brugerflader 11.1 Samme sted Forskellige steder Sidste kursusgang Samtidigt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Tillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m.

Tillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m. Tillæg til Libris-hæftet: WordPress Temaredigering og sikkerhed m.m. 1. Temaopbygning og -redigering I det trykte hæfte gennemgår jeg, hvordan du installerer temaer i WordPress. Der findes tusindvis af

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Citrix CSP og Certificate Store Provider

Citrix CSP og Certificate Store Provider Project Name Document Title TDC Citrix Citrix og Certificate Store Provider Version Number 1.0 Status Release Author jkj Date 5-10-2006 Trademarks All brand names and product names are trademarks or registered

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Det kommunale intranetlandskab 2016

Det kommunale intranetlandskab 2016 Det kommunale intranetlandskab 2016 Introduktion Vi har foretaget denne undersøgelse i et forsøg på at sætte intranettet på den kommunale dagsorden, samt at undersøge opfattelsen af intranettets funktion

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet.

Kendskabet til converged systems er endnu lavt, da næsten halvdelen af IT beslutningstagerene ikke kender til konceptet. Survey Resumé IDC Nordic, Bredgade 23A 3. 1260 Copenhagen K, Denmark & Upplandsgatan 7, 111 23 Stockholm, Sweden Converged Systems i Danmark Kendskab og præferencer Anders Elbak June 2013 Dette dokument

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2 Kundens IT-miljø

Bilag 2 Kundens IT-miljø Bilag 2 Kundens IT-miljø Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 2. KU S SYSTEMLANDSKAB OG INTEGRATIONEN TIL DETTE... 3. DATATILGANG... 4. SSO... 5. ADMINISTRATION AF BRUGERE OG BRUGERRETTIGHEDER... Side 2/5

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Identity Access Management

Identity Access Management Identity Access Management Traditionel tilgang til Identity & Access Governance-projekter, udfordringer og muligheder Alex Sinvani ais@dubex.dk Dubex A/S Formålet Opbygge en god konceptuel baggrund for

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere

Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer

Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer Hvad er InfoPath? Et program i Microsoft Office System En desktop applikation Platformen for en ny generation af elektroniske formularer Office InfoPath 2007 kan hjælpe dig med at indsamle oplysninger

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Sikker udstilling af data

Sikker udstilling af data Sikker udstilling af data Digitaliseringsstyrelsen 8. oktober 2012 Thomas Gundel Agenda Baggrund hvorfor udstille data? OWSA Model T Identitetsbaserede Web Services NemLog-in s fuldmagtsløsning OAuth 2.0

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne. Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 2

Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Kapitel 2. Analyse.......................................................... 2 Analyse af 2.1...................................................... 2 Analysen af Database.................................................

Læs mere