Prisen. Indhold: Prisfest 3 Tale til Susse Wold 5 Takketale 6 Mange slags dansk 8 indlæg 10 Nyt om bøger 11 Notitser 14 Nekrolog 15 Invitation 16 M.B.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prisen. Indhold: Prisfest 3 Tale til Susse Wold 5 Takketale 6 Mange slags dansk 8 indlæg 10 Nyt om bøger 11 Notitser 14 Nekrolog 15 Invitation 16 M.B."

Transkript

1 Nyt fra Modersmål-Selskabet 28. årgang nr. 3 September 2010 Indhold: Prisfest 3 Tale til Susse Wold 5 Takketale 6 Mange slags dansk 8 indlæg 10 Nyt om bøger 11 Notitser 14 Nekrolog 15 Invitation 16 Prisen Modersmål-Selskabet stræber efter til sine prisfester at finde lokaler, der selv taler et levende og inspirerende sprog. Her kunne ingen omgivelser være mere egnede end Riddersalen på Frederiksberg, hvor Susse Wold den 1. september modtog årets Modersmål-Pris. Som en scenisk parallel til Teatermuseet, der var rammen om Nikoline Werdelins pris for tre år siden, vidner Riddersalens mange forskudte og hyggeligt møblerede krummelurer-rum med lavt til loftet og højt til inspirationen om Jytte Abildstrøms energiske ledelse gennem 40 år, og Selskabets medlemmer, der mødte frem i stort tal, trodsede fysik og gymnasticerede sig adræt op og ned ad trapper med glas og sandwich, mens prisvinderen som ventet strålede under sin korte tilstedeværelse. Referat og taler inde i bladet. I dette nummer tager de ordbogskyndige Loránd-Levente Pálfi og Christian N. Eversbusch afsked med Politikens Nudansk Ordbog, der har set sin sidste udgave i bogform og nu overgår til andet forlag og et liv i elektronikken. Udviklingen er uundgåelig. Det er nemt, hurtigt og billigt, når der skal opdateres, og de kommende generationer er kun fortrolige med at hente alle oplysninger på nettet og på cd. Men der betales også en pris. Tabt bliver glæden ved at sidde med et gedigent bogværk i hånden og blade sig fordybende frem til stadig flere informationer, der fæstner sig anderledes end ved det hastige blik hen over skærmen. Det æstetiske velvære byttet ud med kold teknik. Effektivt og enkelt. Kulturløst på en måde. M.B.

2 a d r e s s e r M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T S B E S T Y R E L S E : er medlemsblad for Modersmål-Selskabet og udsendes i 4 numre årligt. Abonnement for ikke-medlemmer 90 kr. Oplag: 1000 eksemplarer. B L A D U D V A L G : Henrik Munck (formand) Ingrid Carlsen, Adam Hyllested, Jørgen Christian Wind Nielsen A N S V A R S H A V E N D E R E D A K T Ø R : Michael Blædel Lyngfeldtsvej 17, 3300 Frederiksværk tlf L A Y O U T: Martin Sand Päevatalu R E P R O O G T R Y K : Clausen Offset ISSN X Artikler, der offentliggøres i Sprog & Samfund, tegner ikke nødvendigvis Selskabets holdning. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Modersmål-Selskabet har til formål at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre. Dette tilstræbes ved: 1. At vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift med respekt for dialekterne 2. At formidle kendskab til forskning og uddannelse vedrørende det danske sprog. Medlemskontingent er 225 kr. årligt, for uddannelsessøgende og pensionister 150 kr. (Portogebyr udlandet: 50 kr.) Giro (netbank: reg.nr. 9570) kt.nr CVR-nr Bank: reg.nr. 7853, kontonr Ny hjemmeside: Gammel hjemmeside: Facebook: Modersmål-Selskabet F O R M A N D : Translatør, cand. interpret. Jørgen Christian Wind Nielsen, Mylius Erichsens Allé 27, 2900 Hellerup, tlf , e-post: N Æ S T F O R M A N D : Cand.oecon. Henrik Munck, tlf , e-post: K A S S E R E R : Cand.stat. Kirsten Fenger, Skandrups Allé 37, Hareskov, 3500 Værløse, tlf , e-post: Ø V R I G E B E S T Y R E L S E : Cand.mag. Katrine Bøgh Brixen, tlf , e-post: Kontorassistent Ingrid Carlsen, tlf , e-post: Mag.art. Bent Pedersbæk Hansen, tlf , e-post: Mag.art. Adam Hyllested, tlf , e-post: Cand.mag. Gerda Thastum Leffers, tlf , e-post: Seminarielektor Claus Tilling, tlf , e-post: S U P P L E A N T E R T I L B E S T Y R E L S E N : Kontorfuldmægtig Jacqueline Erichsen, e-post: Folkeskolelærer Tina Jespersen e-post: M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T S S E K R E TA R I AT: Pia Wind tlf , e-post: 2

3 p r i s f e s t Prisvindere på 1. række: Huset s værtinde Jytte Abildstrøm, der tidligere på året modtog den store Reumert-pris, her flankeret af Bent Mejding og Susse Wold. Det sproglige ridderslag Henrik Munck refererer fra prisoverrækkelsen i Riddersalen, hvor skuespiller Susse Wold kom med i den eksklusive kreds af Modersmål-Prismodtagere Det var på Frederiksberg på den første officielle efterårsdag den 1. september. På Lorrys facade skinnede Modersmål-Selskabets logo-banner i den stærke sensommersol. De mange interesserede bevægede sig mod indgangen til Jytte Abildstrøms Teater Riddersalen i Allégade. Ad den stejle udvendige og lidet handicapvenlige trappe op til 1. salen kom de ind i den særprægede teatersal. Publikum befolkede den umage samling af løse stole og pudefyldte sofarækker, mens dukkedronningen fra sidevæggens kongeloge overvågede arrangementet. Skuespiller Susse Wold skulle efter prisoverrækkelsen videre til et andet arrangement, og selve overrækkelsesceremonien var derfor uden de traditionelle musikalske indslag og fællessange. I det sidste kvarter før formandens velkomst spillede pianist Vibeke Wibroe på teatrets nystemte klaver og fyldte teaterrummet med kendte toner, mens publikum fandt på plads. Hele prisoverrækkelsen blev gennemført på under en halv time og blev nok den korteste i Modersmål-Prisens 31-årige historie. Men var overækkelsen kvantitativ kort i minutter, var den til gengæld kvalitativ høj i sproglig oplevelse. Modersmål-Selskabets formand Jørgen Christian Wind Nielsen motiverede valget af Susse Wold som årets prismodtager med en kort opremsning af hendes mange stjerneroller inden for teater, film, radio og fjernsyn. Lige fra glansrollen som Amanda i teaterstykket Privatliv i samspil med ægtefællen Bent Mejding på dansk og på svensk med Karl Julle (undskyld Jarl Kulle) til fremragende tolkninger af Karen Blixen og H.C. Andersen har hun været en sproglig rollemodel. Senest har hun i sin anmelderroste erindringsbog Fremkaldt også vist sine sproglige talenter som forfatter. Formanden bad Susse Wold komme på scenen for at modtage prisen, og hun trådte elegant op ad de tre stejle trin galant støttet af Bent Mejding. Formanden overrakte diplom, check og blomster i fotografernes blitzlys, inden Susse Wold gik på talerstolen og takkede for prisen. 3

4 p r i s f e s t De særegne lokaler i Riddersalen blev hurtigt fyldt op. 4 Riddersalen fik ny facade i dagens anledning. I en kort tale, der kan læses på de følgende sider, tog hun udgangspunkt i Modersmål og Fædreland og forbindelsen mellem sprog og land. Hun havde opmærksomt lyttet til rådene fra elevskolens talepædagog, men efterhånden var det, ligesom når man har lært at køre bil man tænker ikke længere over hvert skridt det kommer bare af sig selv. Og så demonstrerede Susse Wold på smukkeste vis sit sprogtalent ved at slå mikrofonen til side og med sin klare teaterrøst fremføre H.C. Andersens 150-år gamle eventyr om Tepotten. Med sin dramatiske mimik og sit melodiske sprog gjorde hun eventyret lyslevende og beviste dermed, hvorfor H.C. Andersens tekst er kosmopolitisk og udødelig. Efter prisoverrækkelsen var der reception med vin og sandwich i teatrets snævre foyer og garderobe. Modersmål-Selskabet har i de seneste år bestræbt sig på at finde rammer for overrækkelsen af Modersmål-Prisen, som har relationer til prismodtageren, og det var også tilfældet i år. Susse Wold og Bent Mejding har i en årrække boet på Stægers Allé på Frederiksberg (som nabo til Dansk Sprognævns tidligere formand, professor Niels Davidsen-Nielsen), og det var også på Frederiksberg, at Susse Wold efter afslutningen af elevskolen i 1960 optrådte med Ungdommens Teater på Riddersalen og på Alléscenen (nu Betty Nansens Teatret). I 1961 medvirkede Susse Wold i Helsingørrevyen sammen med Jytte Abildstrøm, der overtog ledelsen af det gamle teater Riddersalen i Der var således flere grunde til at vælge Riddersalen som ramme for prisoverækkelsen, og Jytte Abildstrøm overværede selv arrangementet. Revymuseet, der holder til i Allégade 5 som nabo til Riddersalen, havde fundet tre fotografier frem fra Helsingørrevyen 1961 og leveret dem i plakatstørrelse, så de kunne hænges op og præsentere prismodtageren i en yngre udgave og vise, hvorledes Susse Wold igennem de forløbne 50 år har bevaret sit smukke ansigt og sin elegante fremtræden ved siden af sine sproglige naturtalenter.

5 p r i s t a l e Formanden, Jørgen Chr. Wind Nielsen, overrakte diplom og check til Susse Wold. Stemmens vellyd og sprogets ægthed Jørgen Chr. Wind Nielsens pristale til Susse Wold God eftermiddag og velkommen. Vores sprog forandrer sig hele tiden. Det skal både kunne beskrive og skabe det samfund vi lever i. Men der er ingen lov der bestemmer at sproget skal blive ringere bare fordi det forandrer sig. Det vil Modersmål-Selskabet gerne gøre opmærksom på, og derfor uddeler vi Modersmål- Prisen en gang om året. Derfor er det en stor glæde at overrække Susse Wold prisen i år. Susse Wolds karriere er smuk og spænder vidt. På store og små scener, i radio, i tv og på film. Den er ikke mindst båret af en fornem sprogbehandling i et stort galleri af roller. Den sproglige omhu for en tekst hører med til den fulde indlevelse i en rolle, og her er Susse Wold suveræn. Man kender hendes stemme på melodien og tonefaldet, der basalt har en mild sprødhed, men kan vokse op i et furioso, når de emotionelle storme blæser op på scenen. Og på de hurtige rytmiske replikker. Scenesproget skal først og fremmest have klarhed uden at udtrykket på nogen måde overdrives. Det er en balancekunst at skabe overbevisning om dramatikerens budskaber både i dialogen og monologen. Det sidste oplevede vi da Susse Wold spillede Portia i Erling Schroeders opsætning af Shakespeares Købmanden i Venedig på Det Ny Teater. Her er et af dramatikkens højdepunkter i den scene, hvor den kloge og dejlige Portia forklæder sig som advokat og forsvarer Antonio i retten, da jøden Sheylock kræver sit skålpund kød. 5

6 t a k k e t a l e Hendes tale om barmhjertighed er ikke kold retorik, men en dybtfølt erklæring om medmenneskelighed. Som hun træder i karakter finder også hendes sprog et stærkere poetisk leje, og hun bliver kilden til alt, hvad stykket udstråler af ømhed og varme. Hos Shakespeare skal rollen ikke kun spilles, den skal også tales med en rigdom af nuancer som kun en scenesprogets mester behersker. Det viste Susse Wold allerede, da hun spillede Ofelia i Hamlet på Ungdommens Teater, og da hun var en træsk og lunefuld Cressida i Det Kgl. Teaters version af Troilus og Cressida. I det klassiske, danske nationalrepertoire gælder det også omhu for modersmålet, sådan som Holberg skrev det med gnistrende replikker til sin Pernille i Den Stundeløse, som Susse Wold spillede på Det Kgl. Teater. Kan man give Shakespeares og Holbergs monologer fuld værdi har man et fundament som man kan bygge letsindigheder på, sådan som Susse Wold har gjort det når det gjaldt om at formulere det vittige, det pikante og erotiske. Der var sprogligt og kropsligt spræl i farcen Tag dig lidt af Amelié. Men kulminationen på lystspilsiden oplevede Susse Wold i samspillet med Bent Mejding i Noël Cowards vittigt elegante Privatliv, som parret spillede mere end 700 gange, suppleret af en udgave i Stockholm. Her spillede Sveriges store skuespiller Jarl Kulle den mandlige hovedrolle Susse Wold har med sin stemmes vellyd og sit sprogs ægthed givet mæle til de største i dansk litteratur fra H. C. Andersen til Karen Blixen. Som Andersen-fortolker, både på dansk og engelsk, er hun uovertruffen, som tusinder af tilhørere over det ganske land har oplevet det med en gribende fortolkning af Snedronningen. Den, der skriver godt, tænker godt. Det viser Susse Wolds selvbiografiske bog Fremkaldt, der er skrevet med en sproglig lethed uden krinkelkroge. Susse Wold får Modersmål-Prisen for hele sin produktion, også for sin bog. Det er af stor betydning for det danske sprogs niveau at der bliver taget hånd og ånd om det af personligheder som Susse Wold. Kære Susse Wold, du er ikke blot en stor teaterkunstner, du er også en stor sprogkunstner. For os andre er du en sproglig rollemodel. Tillykke med Modersmål- Prisen. Takketale a f s u s s e w o l d 6 Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Min mors stemme var måske ikke ligefrem blid, men den var musikalsk og charmerende. Det var min fars også, men alligevel kalder vi det sprog, vi taler for Modersmålet. Til gengæld hedder det jo Fædrelandet. Måske skulle vi til at tænke lidt mere i retning af ligestilling mellem mor og far og land og sprog. Vi siger jo heller ikke længere Moder og Fader. Vi siger Mor og Far. Det er mindre højtideligt, men derfor behøver det ikke at virke mindre hjerteligt, eller mindre naturligt. Kan man overhovedet tale naturligt, når man er skuespiller og i sin profession hele tiden siger noget, som andre har tænkt og skrevet, og som ikke er udtrykt med ens egne ord? Det håber jeg da inderligt, at man kan, men jeg indrømmer, at det er en stadig

7 t a k k e t a l e udfordring, der kræver viljen til indlevelse i karakterer, der kan være så væsensforskellige fra en selv. Man bevæger sig ind i et spændingsfelt mellem rollen og ens eget jeg, og netop her kan det være sproget, der fører en på rette vej i omhu for naturligheden i den person, man skal fremstille. Da jeg fik den glædelige meddelelse om, at jeg havde modtaget Modersmål-Selskabets pris, blev jeg spurgt om, hvordan jeg tænker på sproget, hvorfor jeg taler som jeg gør. Jeg må ærligt sige, at det aner jeg ikke. Da jeg for mange år siden gik på elevskolen, havde jeg en glimrende talelærer, som hjalp mig med udtalen af ordene. I mange år tænkte jeg meget på sproget, når jeg talte. Lidt ligesom når man lærer at køre bil, reflekterede jeg meget over, hvornår jeg skiftede gear!! Da jeg så fik kørekort og havde kørt i nogen tid, skænkede jeg det ikke en tanke. Jeg kørte bare. Sådan har jeg det også med sproget. Jeg taler det bare. Sproget er en så utrolig vigtig ting. Ikke kun for en skuespiller, men for os alle sammen. Det er sproget, som formidler de følelser vi har. At formidle følelser og tanker er jo det som gør, at vi bevæges, at vi føler os i live. Jeg tror, at en skuespiller skal benytte sig af et slags nul-sprog det, sprogfolk kalder det umarkerede sprog. Et sprog, som kan accepteres i et stykke af Shakespeare, hvor man føler, at lige nu befinder jeg mig på Kronborg i år Jeg er Dronningen i Hamlet, og der skal ikke være noget i mit sprog som trækker mig hverken til Hellerup eller til Nørrebro. Men nul-sproget kan jo også farves, og det benyttede jeg mig fx af, da jeg jeg spillede Eliza i Pygmalion. Tænk ikke på at tale fladt, sagde John Price. Bare kom lidt symaskineolie på sproget! Det gjorde jeg så. Selv om det er mere end halvandet hundrede år siden H. C. Andersen skrev sine eventyr, taler hans sprog op gennem tiden til os som det mest danske, vi kan forestille os. Han bruger ord, vi ikke bruger mere, men hans sprogtone er så naturlig i både lune og alvor, at han rammer os i hjertet. I andet bind af sin Levnedsbog skriver han: Det franske sprog vil jeg kalde plastisk, det tilnærmer sig Billedhuggerkunsten, hvor alt er bestemt, klart og afrundet; men vort danske Modersmaal har en Farverigdom, en Afveksling i Udtryk, der betegner de forskjellige Stemninger. Jeg var glad ved mit Modersmaals rigdom, hvor er det blødt og klangfuldt, naar det tales som det skal tales Om Andersen ville forstå mig i dag, hvor vi ikke taler som han gjorde, når han konverserede Bournonville eller H. C. Ørsted, kan jeg ikke sige, men jeg forstår ham og kan ikke finde bedre udtryk for min taknemmelighed over at have modtaget denne smukke pris end ved at læse hans eventyr Tepotten. Foto: Kaj Gøgsig. 7

8 m a n g e s l a g s d a n s k Tonefald a f g e o r g s ø n d e r g a a r d Når vi skal beskrive det talte sprog nærmere, får vi brug for en række begreber som ellers ikke er relevante i dagligdagen, men det er jo ikke så mærkeligt. Det er noget der kendes fra alle fag. I forbindelse med det talte sprog gælder det begreber fra sprogvidenskaben. Et særligt område her er fonetikken, der beskæftiger sig med sprogets lydlige side. Her er det værd at huske at langt de fleste af alverdens sprog kun eksisterer i lydlig form. Kun relativt få sprog har både et tale- og et skriftsprog. Dansk er et af dem. Fonetikkens opgave er at beskrive sprogets lydlige udtryksmidler. Ud over enkeltlyd, (vokaler og konsonanter) gælder det en række lydlige træk som ikke knytter sig til enkeltord men til det samlede sprogpræg. Den faglige betegnelse for disse lydlige variationer er prosodi. Prosodien har afgørende betydning for det der siges. Man kan jo blot tænke på det indtryk man gør på fremmede hvis man prøver at tale deres sprog. De fleste danskere føler at de behersker engelsk, men i praktisk brug af engelsk talesprog kommer de fleste til kort. Det skyldes ikke mindst ukendskab til engelsk intonation. I svensk og norsk har man musikalsk accent der skelner mellem to ordtoner accent 1 og accent 2 hvor accent 1, der stort set svarer til det danske stød, udtales f.eks. svensk og vinter, mens svenska og sommar har accent 2. I norsk er forholdene mere komplicerede, men der er tale om samme fænomen. Noget tilsvarende findes ikke i dansk. Dansk sætningsmelodi er karakteriseret ved en jævnt faldende tone gennem hvert enkelt sætningsforløb. Tonegang eller tonefald har flere funktioner. Dels er det signal for den talendes holdning til det der tales om. Vi kan tage et hvilket som helst ord som eksempel. I en af sine revyviser illustrerede Poul Henningsen det med ordet nå: Nå kan udtales på uendelig mange måder, begejstret, advarende, opfordrende, truende, medlidende osv. Her er tale om et yderst levende og produktivt udtryksmiddel som ikke har noget modsvar i 8 skriftsproget. Dels fungerer det som tegn på ens sproglige baggrund, at tonefaldet i ens daglige talesprog ofte er præget af en bestemt dialekt eller en egn. Der er altså forskel på tonefaldet når en sjællænder og en jyde siger noget forsonligt, optimistisk osv. Når jeg møder en af mine venner som er en flittig bruger af den lokale bane, afsluttes samtalen ofte med at han siger Jeg skal nå et tog. Og blot den måde han udtaler ordet tog på, antyder hans oprindelse. De prosodiske forhold som er relevante i dansk er længde, tryk og tonefald. I dansk kan de de fleste vokaler både være lange og korte. Man kan sammenligne ile ilde og i:le ile køle kølle og kø:le køle ( : tegnet angiver at vokalen er lang) Det andet forhold, tryk er lige så afgørende for betydningen som længden. Det kan vise med ganske enkle eksempler: en fransk bog og en franskbog meget godt og meget godt du skelner sikkert og du skelner sikkert (sikkert = ufejlbarligt) (sikkert = måske) I praksis er muligheden for misforståelser uhyre ringe selv i et tilfælde som meget godt. Det skyldes dels den kontekst eller forståelsesramme vi uvilkårligt tolker det vi hører ind i, dels den signalfunktion vi nævnte ovenfor. Hvis nogen spørger Hvordan har du det egentlig? og den anden så svarer Joh, jeg har det da meget godt kan man godt regne med at vedkommende netop ikke har det meget godt. Hermed er vi nået til det tredje prosodiske træk, tonegangen eller tonefaldet. Det er det der er den største vanskelighed i dansk. Langt de fleste danskere bruger uden at vide det stø-

9 m a n g e s l a g s d a n s k det korrekt, men det er et kolossalt problem for udlændinge der vil lære den korrekte udtale af dansk. Stødet findes også i enkelte andre sprog men ikke på samme måde som i dansk hvor det som nævnt er betydningsadskillende. En udtømmende og systematisk beskrivelse af stødet og dets forekomst er vanskelig for ikke at sige umulig. Danske sprogforskere har siden Jens Pedersen Høysgaards tid kæmpet med at løse stødets gåde. Der er skrevet utallige videnskabelige artikler, ja hele bøger om det danske stød. Men der er stadig talrige ubesvarede spørgsmål. Meget af det vil vi vende tilbage til i følgende artikler. Rent fonetisk er stødet jo ikke et fænomen der følger efter den pågældende lyd. Det er jo samme n i f.eks. ender og ænder. Men n et bliver anderledes når det får stød som i ænder og tænder (pl. af tand). Stødet forekommer ved alle vokaler og en række stemte konsonanter: l,m,n, j,v, r. Stødet illustreres bedst ved at sammenligne en række ellers enslydende ord. Nedenfor er anført en række af den slags ordpar; ordene i højre kolonne har stød, ordene i venstre kolonne har ikke stød: uden stød stødløs kons. med stød stød på kons. lang vokal stød på vokal kort vokal stød på vokal man møller [møler] gæller [gæler] men [mæn] ender [æner] mand [man ] Møller [møl er] gælder [gæl er] men [mæn ] ænder [æn er] rige [ri:] Rie [ri e] noget [nå:ed] nået [nå ed] aner [a:ner] aner [a ner] byger [by:er] byer [by er] kørende [kø:rene] køerne [kø rene] lidt [led] slip [sleb] lyst (sb) [løsd] det [de] hest [hæsd] ledt [le d] sleb [sle b] løst [lø sd] d [de ] hæst [hæ sd] Efter Steffen Heger Sprog og Lyd. Elementær dansk Fonetik s Det jeg begynder med er tit en sprogfølelse. For mig eksisterer der ikke rigtigt personer i bøgerne. Der eksisterer sprog sprogpersonlighed kan man sige. Peter Høeg i Berlingske Tidende d. 5. sept. Jeg ærgrer mig i særdeleshed over, at jeg ikke forstod, at det er kolossalt, ja, helt essentielt, at jeg kom til at tale dansk meget godt og meget hurtigt. Prins Henrik i biografien Enegænger. 9

10 i n d l æ g Sprogpolitik mediepolitik Modersmål-Selskabets henvendelse til Folketingets kulturudvalg: Alle Folketingets partier har gennem årene aktivt givet opbakning til en national sprogpolitik der har til formål at fremme og styrke det danske sprog. Når det er kommet til specifik lovgivning har Folketinget været mere tilbageholdende, og når det har drejet sig om penge nå ja, penge er der altid mangel på. Alligevel har institutioner som Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fået bevillinger til sprogportaler og digitaliseringsprojekter. Senest er der bevilget penge til digitalisering af den danske kulturarv, og en kampagne der har til formål at styrke de nordiske sprog indbyrdes. Nu er muligheden der for over en bred kam at implementere en national sprogpolitik, der har til formål at udvikle og styrke det danske sprog, uden behov for specifik lovgivning, og uden at det koster ekstra: Alle medier, der fremover modtager støtte fra mediestøtteordningen, skal formulere og efterleve en sprogpolitik for det danske sprog. Så enkelt er det! Med venlig hilsen Modersmål-Selskabet Jørgen Christian Wind Nielsen Formand DR og sproget DR har gennem de senere år formuleret en udmærket sprogpolitik. Der har været holdt årlige sprogmøder, ansat sprogkonsulenter, udnævnt sprogambassadører, lavet intranet og udarbejdet spændende sproglige analyser i samarbejde med Dansk Sprognævn. Problemet er ikke DRs sprogpolitik. Problemet er at den ikke bliver efterlevet. Modersmål-Selskabet har derfor på sin seneste generalforsamling besluttet at henvende sig til DR med en opfordring til at følge op på den vedtagne sprogpolitik, der endnu ikke har givet sig synlige udslag. Modersmål-Selskabet foreslår også DR, at der synges på dansk ved Dansk Melodi Grand Prix, som vi også gjorde det i 2004, da DR gav tilladelse til at indlevere konkurrencemelodier med engelsk tekst. Endelig vil Selskabet rette henvendelse til undervisnings- og kulturministrene om at offentlige myndigheder skal tilstræbe at anvende danske ord frem for engelske. Hvis DR ikke kan eller ikke vil prioritere sin kerneydelse sproget må ledelsen melde det ud. (Indlægget blev bragt i Information den 27. juli 2010) Jørgen Christian Wind Nielsen Ny dansk messebog: fusk eller sjusk? På bispedømmets hjemmeside kan man nu downloade en række pdf-filer, som kaldes ritualer m.m. herunder en tekst der benævnes Ordo Missae uden nærmere præcisering. Ved nærmere eftersyn drejer det sig dog hverken om Ordo Missae fra 1962 (den gældende udgave af den traditionelle messebog) eller om Novus Ordo Missae i den gældende udgave på latin. Hvad bispedømmets liturgiudvalg her lægger på nettet er en hjemmelavet dansk oversættelse af Novus Ordo Missae, der, med rette, er udgivet ad experimentum dvs. som et forsøg. For den er behæftet med fejl, og den mangler den obligatoriske godkendelse fra Gudstjenestekongregationen Med ryggen til Det er rentabelt for samfundet, for almendannelsen og især for den studerende, men det er ikke rentabelt for universitetet, der jo er en forretning og ikke et centrum for ånd. Derfor er der planer om at nedlægge discipliner som latin, græsk og russisk på Københavns Universitet. Med den manøvre kan man med ét hug vende ryggen til både fortiden og fremtiden. Universitet kommer af latin og betyder helhed. Red. 10

11 n y t o m b ø g e r Sortladne Hav! Ny biografi om sprogrøgteren Børge Outze, Informations grundlægger. To tidligere medarbejdere ved det uafhængige dagblad Information, Ole Lange og Alex Frank Larsen, har 30 år efter Børge Outzes død udgivet en mamutbiografi om Informations grundlægger og chefredaktør. Når bogen skal omtales i disse spalter, skyldes det først og fremmest, at den tegner et detaljeret portræt af en enestående sprogbruger, der blev et journalistisk forbillede for sin samtid. Med sproglig opfindsomhed og skarphed gjorde han avisens leder til dens mest læste stof. Bogens forord indledes på side 9 med disse linjer: Sortladne Hav! Disse to ord fra Kongesangen inspirerede engang Børge Outze til at fyre denne flothed af: Jeg ville godt give alt det væk, jeg har skrevet, for at have skrevet de to ord: Sortladne Hav. Sikken byttehandel. Det storladne bliver med et poetisk ryk til det sortladne, og så vrimler billeder og musik frem af sproget, så en af dets fremmeste brugere er rede til at sætte sit livsværk til salg. Og bogen slutter på side 812 (!) med en omtale af Johannes Møllehaves tale ved bisættelsen med erindringsglimt af personlige oplevelser fra hans tid som medarbejder på Information og derefter følgende efterskrift: Børge Outzes urne lægges i de ukendtes fællesgrav på Sundby Kirkegård. Der er ingen sten, ingen blomst, intet navn. Her hviler han anonymt under græsset, tæt på hjemmet og ikke langt fra stranden, hvor Øresunds blå åbner sig ud mod det sortladne hav. Børge Outze ( ) grundlagde i 1943 det illegale nyhedsbureau Information. Ved befrielsen i 1945 besatte og overtog han med sine medarbejdere trykkeri og lokaler efter det nazistiske dagblad Fædrelandet og begyndte udgivelsen af det uafhængige dagblad Information, der trods økonomiske nedture har overlevet som det eneste af efterkrigstidens nye dagblade. Biografien fortæller om hans dramatiske liv både før, under og efter besættelsen , men rummer samtidig en spændende gennemgang af samtidshistorien, der suppleres med en lang række eksempler på hans legendariske avisledere underskrevet med hans kendte signatur o. Børge Outze skrev hele sit liv. Som 11-årig mødte han op på Fyns Venstreblad i Odense for at blive journalist, men blev sendt hjem for at vende tilbage med realeksamen og blive ansat kort efter sin 16-års fødselsdag. Han var chefredaktør for dagbladet Information fra 1945 indtil sin død i 1980, og i årene var hans medredaktør Erik Seidenfaden ( )(Tøger Seidenfadens far). De supplerede hinanden trods vidt forskellige i arbejdsform. Børge Outze behøvede bare at få et emne, så kunne han sætte sig som en anden hyggepianist og spille på skrivemaskinen, så der en halv time efter forelå en lille melodi over temaet. Erik Seidenfaden gik op og ned ad gulvet mellem sætningerne og havde enorme ambitioner med det han skrev. I biografien giver en række af Børge Outzes tidligere medarbejdere en karakteristik af hans sproglige naturtalent: Han er som få forliebt i det danske sprog. Han kan bruge sproget uden at slide det fladt, men hjælpe det med at rejse sig. Han kan dreje ord og vendinger, så han får sproget til at boble. Han kan skabe nye ord, der binder uforenelige begreber sammen. Han vogter over stavemåder og er født med en indbygget stavekontrol. Han er den mest kræsne sprogrøgter med en udstrakt tolerancegrænse undtagen over for dårligt og forkert sprog. Han er sikker i sit billedsprog og sit ordbrug, men med en udpræget sans for rytme, stilistik og pointering. Han leger sig ind i meningssammenhænge og frem til en konklusion. Af Henrik Munck (der som nyuddannet cand. oecon. var ansat som journalist ved Information ). Outze reporter, redaktør, revser. En biografi af Ole Lange og Alex Frank Larsen. 849 sider. Informations Forlag kr. 11

12 n y t o m b ø g e r Routledge-grammatikken a f l o r á n d - l e v e n t e p á l f i Det står skidt til med grammatikundervisningen i den danske folkeskole og vel også andre steder i det danske uddannelsessystem. Dette eller et lignende udsagn er et jævnligt tilbagevendende credo i bl.a. den danske dagspresse og den danske hverdag i det hele taget. Dagsordenen her er ikke at argumentere for udsagnets rigtighed eller det modsatte. Diskussionen vil formentlig alligevel vare ved, så længe det danske sprog består. Uanset om man er enig eller uenig i det ovenstående indledende udsagn, kan følgende næppe diskuteres: Traditionen for dansk grammatikskrivning i Danmark er overraskende ringe. Ganske vist findes der bidrag til dansk grammatik i hvert fald siden 1600-tallet (eksempelvis Lavrids Kocks Introductio ad lingvam Danicam, puta Selandicam, in usum exterorum Danica amantium methodo facili conscripta, skrevet mellem 1656 og 1666), men bidragene gennem århundrederne frem til i dag er generelt fåtallige og lidet omfattende sammenlignet med eksempelvis tysk grammatikskrivning i Tyskland de forgangne 400 år. Et udmærket overblik over dansk/nordisk filologi i almindelighed og dansk grammatikskrivning i særdeleshed kan man i øvrigt få i de følgende tre bøger udgivet af Selskab for Nordisk Filologi i København: Fra Rask til Wimmer (1937), omhandler dansk modersmålsforskning og modersmålsforskere i det 19. årh., Det danske sprogs udforskning i det 20. århundrede (1965), titlen røber indholdet, samt Forskningsprofiler (1989), supplerer med tiden 1965 til Norden (især pga. Island) fremviser en så righoldig og omfattende middelalderlitteratur, at selv Tyskland og Frankrig, ja faktisk det meste af verden, ikke kan konkurrere dermed (kilde: personlig samtale med skandinavisten prof. dr. Joachim Grage). Måske er det her, grunden skal søges til den fattige tradition for dansk grammatikskrivning? Man har simpelthen prioriteret at bruge kræfterne på den norrøne litteratur i stedet? 12 Alligevel forekommer det uheldigt, at den mest omfattende, videnskabeligt mest ambitiøse, ja slet og ret den bedste grammatik over dansk nutidssprog er skrevet på engelsk og udarbejdet af forskere i Storbritannien nemlig Routledge-grammatikken. Den ene af forfatterne til den bemeldte grammatik, nemlig Tom Lundskær-Nielsen, er rigtignok dansk. Alligevel har man lyst til at sige: Danmark, tag dig sammen. Måske er der noget rigtigt i de sure brokkehoveders evigt tilbagevendende udsagn? Og hvis de har ret, så kan modparten måske forsvare sig med, at der ikke findes tilstrækkelige mængder af lødigt undervisningsmateriale? Routledge-grammatikken er en såkaldt konsultationsgrammatik, det betyder kort sagt en grammatik, man skal slå op i. Dvs. i modsætning til den slags grammatikker, som man skal læse enten fra ende til anden eller læse længere kapitler/afsnit fra (såsom Aage Hansens Moderne dansk fra 1967). Der er meget stor forskel på disse to slags grammatikker. Eftersom det i praksis kun er de færreste normale mennesker, der læser en grammatik fra ende til anden (eller for den sags skyld i uddrag eller kapitler derfra), kan man groft sagt sige, at konsultationsgrammatiker er beregnet til brug for folket, mens alt andet grammatikografi, som den slags også kaldes, snarere er skrevet til brug for akademikere. Synes man i øvrigt, at traditionen for dansk grammatikskrivning er ringe, kan man kun være grædefærdig over traditionen for dansk konsultationsgrammatikskrivning. Derfor og hermed når vi til budskabet med nærværende tekst fortvivl ikke! Køb Routledge-grammatikken. Og brug den. Det er stort set den eneste, der findes, som er noget værd. Tom Lundskær-Nielsen & Philip Holmes: Danish A Comprehensive Grammar. Second Edition. London/New York: Routledge sider (paperback) / (hardcover)

13 n y t o m b ø g e r Årbog 2010 Hvorfor ler vi sommetider, griner eller smiler? Hvor mange forskellige typer af morskab findes der? Måske kan vi more os over en mand, der falder i en bananskræl, men nok mere, når vi ser det på vittighedstegningen, end hvis vi skulle opleve det i virkeligheden. Klovnen i cirkus kan også more med påklædning og gebærder, men oftest er humor dog forbundet med brug af sproget fra spidsfindig ironi til rene vrøvlerier. Det er denne side af sproget, redaktionsudvalget har valgt som tema for årbogen 2010, sproget brugt for sjov og til sjov. Derfor arbejdstitlen: Sjov med sprog. For vel er sproget et redskab eller et værktøj med mange praktiske formål, men det er sandelig også et legetøj, hvormed vi morer os selv og hinanden. Tilsyneladende indeholder sproget et uudtømmeligt reservoir af muligheder for ordlege, vittigheder, rim, remser, vrøvlerier, drillerier, underfundigheder osv. Børn elsker at lege med sproget, digterne gør det og ikke bare for sjov, alle faggrupper har deres særlige form for humor knyttet til fagets jargon, militære, gejstlige, håndværkere; jyderne siges at have særlig fornøjelse af underdrivelsen, københavnerne af overdrivelsen. Redaktionsudvalget håber, at den kommende årbog vil fornøje medlemmerne. Medlemmerne vil modtage den i november, hvor den også er med på Bogmessen, og den vil traditionen tro blive præsenteret ved et særligt arrangement. (Se annoncen på bagsiden). Bent Pedersbæk Hansen Leksikon over ordbøger og leksika Findes der en dansk-mongolsk ordbog? Eller en dansk-swahili ordbog? Hvilke sprog findes der i det hele taget danske ordbøger for? Og hvilke opslagsværker findes der på dansk om astrologi, astronomi, biologi, filosofi, fluebinding, fysik, historie, islam, kristendom, krydsord, matematik, okkultisme, psykologi, svejseteknik osv.? Leksikon over ordbøger og leksika er den første af sin art på dansk. I omtrent 700 artikler omtales mere end forskellige danske ordbøger og leksika primært udgivet i tidsrummet Loránd-Levente Pálfi er forskningsmedarbejder ved Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Bogforlaget Frydenlund, kr. 399,-. Mellem to sprog I Mellem to sprog tager Thomas Harder afsæt i sine egne erfaringer som tosproget konferencetolk og litterær oversætter. Hans grundlæggende pointe er, at tosprogethed er en ressource snarere end et problem. Harder understreger også, at der i Danmark mangler respekt for sprog som en hård kompetence. Thomas Harder analyserer sprogpolitikken, herunder betydningen af modersmålsundervisning og retten til tolkning på de danske hospitaler. I den sidste del af bogen diskuterer forfatteren den litterære oversættelses betydning for dansk sprog og kultur. Udkommet på Museum Tusculanums Forlag, kr. 168,-. Generationssprog Der er mange myter om unges sprog. I bogen undersøger Marianne Rathje disse myter om unges sprog og forståelseskløfter mellem generationerne, og det udforskes hvad generationssprog egentlig er. Det konkluderes bl.a., at der ikke er flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation, at der ikke er flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers, at der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers, og at citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge. Bogen er en udgivelse af Marianne Rathjes ph.d.-afhandling om generationssprog. Marianne Rathje er ansat som forsker ved Dansk Sprognævn, der har udgivet bogen. 13

14 n o t i t s e r Sprogets vej til sindets fred Tanken begynder i sproget Grænsen har interviewet kulturminister Per Stig Møller om bl.a. sproget. Det er centralt at holde fast i, at dansk ikke er truet, blot fordi vi behersker og bruger andre sprog. Tværtimod er det kvalificerede samspil med andre sprog nøglen til det danske sprogs sunde udvikling. Men samtidig er det vigtigt at værne om sproget og udvikle det, så det rammer alle aspekter af menneskelivet. Tendensen går stærkt imod engelsk som globalt sprog, der aflejres mere og mere i de lokale sprog. Til sidst vil disse udhules og forsvinde. Og sådan må det ikke gå. 14 Sprogets trøst Meta fór over stenter og hegn, over grundled uden fjerneste hensynsled og hvert eneste forholdsled var gået i baglås, forbi summende biled gennem blomstrende udsagnsled helt ind i ordskoven. Det var grammatisk: hu hej hvor det gik de små versefødder trampede frem gennem ordkløvereng hellere skæbnen som flygtende subjekt end loddet i afhængighedsfald, man må afvise ethvert participium, udråbstegne sit nej til de indskudte ledsætningers sorgfyldte halvliv i løbende tekst. (Digtet indgår i Søren Sørensens kommende digtsamling Kontrapunkt ) Forlaget skriver om Klaus Kjøllers nye udgave af Sprogets vej til sindets fred : Igennem flere tusind år har man vidst, hvor vigtigt det er at kunne udtrykke sig godt. Især hvis man indtager en betydningsfuld plads i samfundet, må man kende sit sprog godt. Man må kende ordenes nuancer, så man hverken siger for lidt eller siger for meget. Man må vide, hvordan man taler med vægt og skaber sympati omkring sin sag. Man må kort sagt beherske de sproglige overtalelsesteknikker. Studiet af disse ting kaldes retorik. Denne gennemreviderede udgave af Sprogets vej til sindets fred version 2 giver konkrete anvisninger på, hvordan man kommunikerer på magtens præmisser og på den måde griber og beholder magten. Her lærer man, hvor vigtigt det er at tale langsomt - man taler altid hurtigere end man tror - her er råd om at tale udenom, fordi det er klogere aldrig at kalde en spade for en spade - her er anvisninger på at bruge mange ord og således døve modtagerens modstandskraft, og her er tips om gerne at tale længe, men ikke alt for længe - for deri ligger kunsten. Klaus Kjøller er lektor på Nordisk institut, hvor han forsker og uddanner sprog- og kommunikationsrådgivere. Han har skrevet en lang række bøger, heriblandt bøger om manipulation, spindoktorer og netværk. Denne bog er en stærkt revideret udgave af forfatterens bog af samme titel, som udkom i begyndelsen af 1980 erne. Klaus Kjøller. Forlaget Sohn. 242 sider, kr. 249,95 Problemet opstår, når vi holder op med at bruge dansk inden for forskellige fagfelter altså det sprogforskerne kalder domænetab. Dansk har altid udviklet sig, ikke mindst ved at vi har indoptaget ord og udtryksformer fra andre sprog det er en naturlig udvikling af sproget. Men det er et reelt problem, at vi i øjeblikket ser en tendens til, at det er hele fagfelter, hvor man helt holder op med at bruge dansk Hvis det danske sprog ikke længere kan bruges til en kvalificeret drøftelse af spørgsmål, der er centrale for os alle sammen, så mister det danske sprog sin evne til at være det fællesskab, som er det danske samfund. Tanken begynder i sproget og derfor først og fremmest i modersmålet. Forarmes det, forarmes tankerne.

15 n e k r o l o g Nekrolog over Nudansk Ordbog ( ) Politiken har nedlagt sin ordbogsredaktion a f l o r á n d - l e v e n t e p á l f i o g c h r i s t i a n n. e v e r s b u s c h Nudansk Ordbog også kaldet Politikens Nudansk Ordbog eller kort NDO udkom første gang i september Det var Lis Jacobsen, der tog initiativ til og stod i spidsen for udgivelsen. Idéen var at skabe en let tilgængelig moderne dansk ordbog, der kunne nå ud til vide kredse af befolkningen. Hovedkilden til værket var Ordbog over det danske Sprog, som på det tidspunkt var nået til bind 26. Siden er NDO udkommet i opdateret udgave i snit ca. hvert tredje år foruden de forskellige oplag udgaverne imellem. August 2010 var sidste gang, værket oplevede at blive udgivet i bogtrykt form nemlig med sin 21. udgave, 1. oplag. Politikens ordbogsredaktion er blevet nedlagt, medarbejderne fra redaktionen afskediget og ordbøgerne solgt til digitalordbogsvirksomheden Ordbogen.com. Det er den foreløbige plan, at værkerne fortsat skal eksistere i digital form. Nutidens ensidige fokus på det digitale og den position, som Politikens Forlag indtager i den sammenhæng, skal ikke udredes her; se artiklen Det digitale hysteri eller kunsten at synge i kor i BogMarkedet, nr. 9/2010, s. 25. NDO skriver sig ind i traditionen af danske betydningsordbøger i håndordbogskategorien dvs. i modsætning til storordbøgerne Videnskabernes Selskabs Ordbog (bind 1 8, ), Ordbog over det danske Sprog (bind 1 28, , supplementsbind 1 5, ) og Den Danske Ordbog (bind 1 6, ) begyndende med Jens H. Leths Dansk Glossarium (1800). Leths ordbog, som er af beskeden størrelse (i alt 230 sider; opslagsord), blev hurtigt afløst af Christian Molbechs Dansk Ordbog (bind 1 2, 1833), som er omtrent fem eller seks gange så omfattende og udkom i en opdateret, forøget udgave i I begyndelsen af det efterfølgende århundrede udkom B.T. Dahl og H. Hammers Dansk Ordbog for Folket (bind 1 2, ), som er lidt større endnu. NDO har givet anledning til en lang række afledte værker, af hvilke de følgende kun er et udvalg af udgivelser fra nyeste tid: Politikens Nudansk Leksikon (2002), Politikens danskordbog for børn (2005), Politikens dansk pocketordbog (2005), Politikens store fremmedordbog (2007), Politikens retskrivningsordbog (2008), Politikens retskrivnings- og betydningsordbog (2009). Gennem en menneskealder har NDO udfoldet sit virke fra reolhylder i danske villaer, lejligheder, rækkehuse og husmandshjem, den har ligget på hundredtusindvis af små borde opstillet i gymnastiksale på skoler i Jylland, på Sjælland og alle vore andre øer, og dét under hele tre snese af danske 9.- og 10.-klasseårganges afgangsprøver i dansk stil. Tilsvarende har hundredtusindvis af danske gymnasieelever søgt autoritativ bistand på dens sider, enten hjemme på drenge- og pigeværelserne under lektielæsningen eller mens eksamensvagterne tavst vandrede forbi under skriftlige eksaminer. Den nu i fast form bortgangne lå endvidere trofast ved siden af enhver krydsogtværs-løsende dansker: Når der opstod tvivl om eksempelvis antallet af bogstaver i nogle af vort sprogs lidt sjældnere gloser, var NDO en fin følgesvend. Også på kaffebordet hos enhver dansker, der forfattede selskabsviser, vers og sange, har man gennem mere end et halvt århundrede kunnet finde den. Blandt nogle teoretikere har NDO ikke nydt anseelse. Det ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at NDO har været den eneste danskordbog på markedet, som er udkommet i opdateret form i snit ca. hvert tredje år i hele anden halvdel af det 20. samt i begyndelsen af det 21. århundrede. Heller ikke den kendsgerning kan overses, at værket er solgt i mere end én million eksemplarer. Det er hævet over diskussion, at NDO har været den absolut mest populære ordbog i Danmarks historie, og det er et stort tab for den danske befolkning, det danske sprog og den danske bogbestand, at udgivelsen i sin trykte form er blevet nedlagt. 15

16 Modermål-Selskabet indbyder til møde om Årbog 2010: SJOV MED SPROG tirsdag den 23. november 2010 kl I Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33 på Frederiksberg Traditionen tro præsenterer Modersmål-Selskabet sin årbog ved et møde, hvor flere af årbogens bidragydere lægger op til debat om årbogstemaet. Der serveres en forfriskning. Alle interesserede er velkomne BOGMESSEN 2010 Modersmål-Selskabet stand 388 i Forum. Fredag den november over for balkonscenen. Åbent fredag kl Åbent lørdag kl Åbent søndag kl Konkurrence i det danske sprog kom og vind en præmie! Tidligere årbøger vil kunne købes med fordelagtig rabat. Hvis medlemmer igen i år ønsker at indgå i vagtskemaet, bedes de kontakte Ingrid Carlsen på mailadressen eller på telefon A F S E N D E R M O D E R S M Å L - S E L S K A B E T Wind Mylius Erichsens Allé Hellerup 16 B

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2012 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 4. oktober 5. oktober 8. oktober 9. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012

Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 30/3 2012 Anette blev hyldet i anledningen af de 25 år! Både børn og voksne mødte i går eftermiddags talstærkt op for at hylde Anette, der nu har rundet de 25 somre - som lærer på Århus Friskole. Og sikken en hyldest!

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2017 på Gentofte Rådhus Tirsdag d. 10/10 Onsdag d. 11/10 Torsdag d. 12/10 Fredag d. 13/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Luk op for Jesus -4 Jesus ønsker dit hjerte. Mål: Lær børnene, at det er Jesus største ønske, at vi giver vort hjerte til ham. Så vil hele vort liv, alt det vi er, og alt det vi har, tilhøre ham. På den

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Og tak til alle jer.. der er her nu Og har været der for mig, i alle de år

Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Og tak til alle jer.. der er her nu Og har været der for mig, i alle de år Takketale og tale om Poul Bernth Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Den 19 november 2011 Tak til Anne Lie for de venlige ord Tak til Peter Worre og de frivillige hjælpere

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD

Lektion 1 BIBELEN ER GUDS ORD Lektion 1 MÅL Børnene skal lære, at Bibelen er Guds ord og indeholder Guds budskab til os. En af måderne Gud taler til os på er gennem sit ord. TIL LEDEREN I denne sæson sætter vi fokus på Bibelen og brug

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere