Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearicin Januar 2004

2 NDOLDSFORTEGNELSE: 1. ndledning Beskrivelse og afgrænsning af specialet Uddannelses- og ledelse Beskrivelse af uddannelsens opbygning De enkelte elementer af uddannelsen ntroduktionsstillingen Kliniske uddannelseselementer Den teoretiske uddannelse Kompetencekrav...11 De krævede kompetencer er opført i skemaform inden for følgende områder: Læringsstrategier klinisk Selvstudium Simulationsøvelser af undersøgelser Obligatoriske teoretiske kurser Kvalitetssikringsopgaver Videnskabelige projekter Undervisningsopgaver Afdelingskonferencer Tværfaglige konferencer Litteratursøgning Ansættelser og fokuseret ophold på anden afdeling (af højst 4 ugers varighed) Evalueringsstrategier Multiple-choice test Vurdering af gennemførte opgaver Struktureret tilbagemelding fra kolleger Gennemgang af kliniske forløb, undersøgelsesforløb eller simulationsøvelsesforløb Eksamen/tentamen Specifikation af kompetencekrav Medicinsk ekspert Kommunikator Samr Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Obligatoriske teoretiske kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke teoretiske kurser Forskningstræningsmodul

3 1. ndledning 1.1 Beskrivelse og afgrænsning af specialet Klinisk fysiologi og nuklearicin (KFNM) er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi og strålehygiejne. Specialet bidrager til den basale og kliniske bioicinske forskning. ovedvægten ligger på funktionsundersøgelser som grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering. Specialets berøringsflade til andre kliniske specialer er stor og det er nødvendigt et godt sam alle personalegrupper i afdelingen og andre afdelingers personale. Til bedømmelse af organers og organsystemers funktionstilstand anvendes en række forskellige metoder omfattende bl.a. invasiv og ikke-invasiv tryk- og flowmåling, detektion af stråling fra indgivne radioaktive lægemidler, elektrokardiografi, funktionel billeddiagnostik ultralyd og magnetisk resonans samt øvrige in vivo og in vitro teknikker. En del undersøgelser er karakteriseret ved kvalitativ og/eller kvantitativ billedinformation, mens andre resultater opnås ikke-billeddannende teknik. specialet udføres terapi åbne radioaktive kilder, især behandling af hyperthyreose. Speciallægen i KFNM er uddannet til at være institutionens ansvarlige leder ved brug af åbne radioaktive kilder. De klinisk fysiologisk/nuklearicinske afdelinger deltager i beredskabet for modtagelse af patienter udsat for stråleulykker. Der findes 20 KFNM afdelinger i Danmark (2003) fordelt på alle amter, undtagen Bornholms Regions Kommune og Sønderjyllands amt. Antallet af speciallæger var 65 (io 2002). Der er ca. 4 læger der hvert år opnår speciallægeanerkendelse i klinisk fysiologi og nuklearicin. For at kunne blive speciallæge skal man dels opfylde samtlige kompetencekrav, dels skal man sammenlagt have haft 60 måneders ansættelse på relevante afdelinger der tilgodeser uddannelsen i henhold til kompetencekravene (dvs. introduktions- og hoveduddannelsesforløb på sammenlagt 60 måneder). Da der findes nogen grad af subspecialisering på de forskellige afdelinger i landet, anbefales det at hoveduddannelsen finder sted på mindst to forskellige klinisk fysiologisk/ nuklearicinske afdelinger. Kliniske færdigheder tilegnes ved kortere, fokuserede ophold på kliniske afdelinger Uddannelses- og ledelse Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hoved og daglige kliniske e den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning men også ledelse, organisation og administration. Formålet dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hoved og daglige kliniske e har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført den krævede kvalitet. vordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at virke i afdelingens uddannelsesmiljø. professionsuddannelser kan der også findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt og af ideelle grunde uden ansvar som ansat og deltager således ikke i planlægning og gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver og støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor og fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. 3

4 Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udt en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold og sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovede i uddannelsesforløbet. Planlægge og sikre program for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hoved. Engagere og instruerer daglige kliniske e. Sikre hoveds og daglige kliniske s arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte og gennemføre kvalitetsudviklings. oved Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hoved. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. oveden har en helt central rolle og pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb. Ud en uddannelsesplan sammen den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. nformere daglige kliniske e om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprogrammet bliver gennemført. Anvende pædagogiske redskaber sammen den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Gennemføre fortløbende samtaler. nddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. 4

5 Daglig klinisk Vejledning af den uddannelsessøgende kan og bør ikke varetages af en enkeltperson. den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske evaluere og attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: olde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprogrammet. Anvende pædagogiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning og give feed back. Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapportere til hoved. 5

6 Uddannelsesansvarlig overlæge, oved og Daglige kliniske e Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge oved (en udpeget) Daglig klinisk (flere personer) Uddannelsesprogram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprogrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udt en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold og sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovede i uddannelsesforløbet ntroduktionsprogram - Sikrer program for introduktion i afdelingen Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hoved - Engagere og instruerer daglige kliniske e - Sikrer hoveds og daglige kliniske s arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer og instruerer daglige kliniske e - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter og gennemfører kvalitetsudviklings - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprogrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udr sammen den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - nformerer daglige kliniske e om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at programmet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Gennemfører fortløbende samtaler - nddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af program for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagogiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning og giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer og rapporterer til hoved

7 Administration af teoretiske kurser: Bestyrelsen for DSKFNM udpeger en hovedleder, som skal have opnået Sundhedsstyrelsen godkendelse som speciallæge i KFNM. ovedlederen er endvidere formand for specialets udvalg. Kursusudvalget udpeges/godkendes ligeledes af bestyrelsen for DSKFNM. ovedlederen referer til Sundhedsstyrelsen og administrerer den overordnede praktiske og økonomiske tilrettelæggelse af de teoretiske kurser. vert enkelt teoretisk tilrettelægges af dellederne, der sammen udvalget sikrer at det faglige indhold af kurserne svarer til de nationale behov. Endvidere sikres det at indholdet lever op til de internationale standarder som findes i de øvrige Europæiske og andre sammenlignelige industrialiserede lande herunder Canada og USA. 1.2 Beskrivelse af uddannelsens opbygning Påbegyndelse af uddannelsen forudsætter dokumenteret dansk ret til selvstændig virke som læge. Speciallægeuddannelsen i KFNM varer samlet 5 år (60 måneder) efter turnusuddannelsen. Uddannelsen består af følgende elementer: De enkelte elementer af uddannelsen ntroduktionsstilling: Ansættelser ved klinisk fysiologisk/nuklearicinske afdeling(er) i 12 måneder. ntroduktionsstilling kan tilbydes på de fleste afdelinger i landet. oveduddannelsesstilling: Ansættelser ved klinisk fysiologisk/nuklearicinske afdeling(er) og relevante kliniske afdelinger nødvendige for opfyldelse af kompetencekravene i alt 48 måneder. oveduddannelsen kan tilbydes udgangspunkt i større afdelinger. Disse er fortrinsvis afdelinger universitetstilknytning. Selv på større afdelinger er det ikke muligt at give den uddannelsessøgende tilstrækkelig oplæring i samtlige de nødvendige kompetenceområder. praksis anbefales derfor, at hoveduddannelsen foregår på mindst to forskellige af KFNM afdelinger. Desuden er det nødvendigt ophold på relevante kliniske afdelinger, hvor de kliniske kompetencer skal tillæres i henhold til specifikt oplæringsprogram. Det anbefales at varigheden af det kliniske uddannelseselement er på måneder henblik på at opnå de kliniske kompetencer der beskrevet i målbeskrivelsen. Teoretisk uddannelse: Det teoretiske uddannelsesprogram fremgår af punkt 5. Kursusrækken afvikles i løbet af den periode som hoveduddannelsen varer og kan påbegyndes, når den uddannelsessøgende har opnået ansættelse i hoveduddannelsesstilling ntroduktionsstillingen Stillingen omfatter 12 måneders ansættelse ved klinisk fysiologisk/nuklearicinsk afdeling. Op til 6 måneder heraf kan efter forudgående godkendelse erstattes af ansættelse som klinisk assistent ved klinisk fysiologisk/nuklearicinsk afdeling eller i tilsvarende forskerstilling, i det omfang at kompetencekravene kan imødekommes. Formål At give en grundlæggende oplæring i en række af fagets almindelige arbejdsområder og daglige rutiner således at den uddannelsessøgende fungerer som læge ved udførelsen af de hyppigst forekommende undersøgelser i den daglige rutine på en klinisk fysiologisk og nuklearicinsk afdeling. Den uddannelsessøgende skal ved litteraturstudier, ved deltagelse i kurser og om muligt ved deltagelse i videnskabelige projekter erhverve/opnå kendskab til anvendelsen af videnskabelige metoder inden forspecialet. an/hun skal orienteres om 7

8 afdelingens vigtigste forskningsprojekter og skal gives mulighed for at deltage i disse, hvor det er praktisk muligt oveduddannelsesstilling Stillingen omfatter 48 måneders ansættelse. Det anbefales at uddannelsen foregår ved mindst to klinisk fysiologiske & nuklearicinske afdelinger, samt nødvendige kliniske afdelinger for at sikre kompetencekravene. Ansættelse i hoveduddannelsesstilling forudsætter afsluttet introduktionsuddannelse opfyldelse af kompetencekravene. Et centralt vurderings- og ansættelsesudvalg behandler ansøgninger til stillingen. Formål Uddannelsens formål er at speciallægen skal opnå tilstrækkelig indgående færdigheder i specialets undersøgelsesrepertoire til selvstændigt at kunne varetage almindelige og specielle undersøgelses- og behandlingsprocedurer samt kunne planlægge og lede det daglige, varetage interne og eksterne konferencer, forestå forsknings- og udviklingsprojekter og udfylde administrative funktioner. Speciallægen skal have opnået indgående kendskab til regler for brug af radioaktive stoffer, strålehygiejne og dosimetriske principper, og kunne rådgive heri. Skal på denne baggrund kunne påtage sig selvstændigt ansvar for løsningen af strålehygiejniske problemstillinger. Endeligt skal uddannelsen sikre at speciallægen kan tage selvstændigt initiativ til og selv forestå forsknings- og udviklingsprojekter inden for flere områder relevans for fagområdet Kliniske uddannelseselementer For at sikre opfyldelse af de kompetencekrav der henfører til erhvervede færdigheder inden for andre kliniske specialer skal den uddannelsessøgende sikres adgang til særlig uddannelse i relevante specialer. Relevante specialer er fortrinsvist dem der hyppigt rekvirerer undersøgelser i KFNM og som der ofte foregår tværfagligt sam. Det anbefales på baggrund af mængden af de opstillede mål, at varigheden af det kliniske uddannelseselement er mellem 10 og 14 måneder, heraf mindst halvdelen af tiden i en icinsk afdeling. Det anbefales på baggrund af arten af de opstillede mål, at det kliniske uddannelseselement forgår i kliniske afdelinger der henviser patienter til undersøgelse i KFNM afdelinger, eksempelvis interne icinske afdelinger akut modtageberedeskab (kardiologisk, endokrinologisk, gastroenterologisk, lungeicinsk, nefrologisk, hæmatologisk), onkologisk afdeling, kirurgiske afdelinger (ortopædkirurgi, urologi, gastroenterologisk, thorax). Formål Den uddannelsessøgende skal opnå teoretisk viden og praktisk klinisk kunnen inden fordet pågældende speciale og særligt opnå kendskab til kliniske anamneseoptagelse og undersøgelsesteknik, herunder erhverve sig indgående kendskab til den teoretiske baggrund for de klinisk fysiologiske undersøgelser, som i særlig grad anvendes af det pågældende speciale Den teoretiske uddannelse Formål Den teoretiske del af speciallægeuddannelsen skal sammen den praktisk kliniske del og den pædagogiske, administrative/ledelsesmæssige oplæring sikre, at 8

9 den uddannelsessøgende bliver i stand til på speciallægeniveau at varetage specialets faglige, uddannelsesrelaterede, forsknings- og udviklingsmæssige funktioner. Den teoretiske del skal sikre at den færdige speciallæge kan redegøre for patogenese og patofysiologi for de sygdomstilstande som hyppigst undersøges og behandles på KFNM afdelinger, samt at han/hun kan tilpasse specialets undersøgelser til specifikke problemstillinger. Desuden undervises i fagområdets indpasning i sundhedsvæsen, herunder tilknytning til den primære sundhedssektor. Den uddannelsessøgende skal opnå viden om og forståelse af den teoretiske og teknologiske basis for de klinisk fysiologisk/nuklearicinske undersøgelsesmetoder og deres anvendelse i diagnostisk strategi, prognosevurdering og behandlingskontrol. un/han skal endvidere erhverve viden om brug af åbne radioaktive kilder og om strålehygiejniske og dosimetriske principper m.h.p. planlægning, anvendelse og rådgivning. ndhold Den teoretiske uddannelse omfatter 16 kurser fordelt på 3 generelle tværfaglige kurser og 13 specialespecifikke kurser. Kurserne gennemgås i løbet af de 48 måneder som hoveduddannelsen varer. Undervisningen er overvejende teoretisk på avanceret fagligt niveau, men praktiske øvelser og klinisk applikation tages som supplement til den praktisk/kliniske uddannelse. Den uddannelsessøgende skal i videst muligt omfang inddrages i undervisningen. Kursusformen er som hovedregel 2-5 dages eksternatkurser. Kursusrækken omfatter følgende kurser: Generelle tværfaglige kurser: o Kursus i kommunikation o Kursus i ledelse, administration og sam o Kursus i pædagogik Specialespecifikke kurser (kurserne 1-12 kan max. udgøre 210 timer) 1. Matematik, statistik og kinetik 2. Metode: Magnetisk resonans, ultralyd m.m. 3. Lungepatofysiologi 4. jertepatofysiologi 5. Nyrepatofysiologi 6. Kredsløbspatofysiologi 7. Endokrin patofysiologi 8. Gastro-hepatologisk patofysiologi 9. Knoglesystemets patofysiologi 10. CNS patofysiologi 11. Onkologisk diagnostik og behandling 12. sotop (ca. 100 timer): Som noget særligt for dette speciale skal de uddannelsessøgende have indgående kendskab til isotopteknikker, strålesikkerhed og lovgivning. Endvidere er dette et krav for at opnå Sundhedsstyrelsens tilladelse til at varetage funktionen som isotopansvarlig på en afdeling som anvender åbne radioaktive kilder. Dette kræver et stort : sotop som afsluttes eksamen der skal bestås for at opnå speciallægeanerkendelse. 13. Videregående isotop (35 timer): Videregående isotop afsluttes tentamen, som skal bestås for at opnå speciallægeanerkendelse. 9

10 Emnerne for kurserne veksler afhængigt af det aktuelle behov, som betinges af fagets udvikling. Se afsnit 6 for detaljeret beskrivelse af de enkelte kurser. 10

11 2. Kompetencekrav det følgende beskrives de kompetencer en speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearicin skal besidde ved afslutningen af henholdsvis introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearicin skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Grundet forskelle i graden af subspecialisering på de klinisk fysiologiske og nuklearicinske afdelinger vil den kommende speciallæge inden for dele af specialet udvikle kompetencer, der ligger ud over disse minimumskompetencer. Listerne over kompetencer (5. Specifikation af kompetencekrav) er opdelt i fem kolonner. første kolonne er anført cifre der henfører til det pågældende kompetenceområde og dets delelementer: De krævede kompetencer er opført i skemaform inden for følgende områder: 1 Medicinsk ekspert 2 Kommunikator 3 Samr 4 Leder/administrator 5 Sundhedsfremmer 6 Akademiker 7 Professionel Kompetencerne for den icinske ekspert er yderligere opdelt efter organsystemer og fagområder. Dette følger en naturlig opdeling af specialets ekspertområder, som også reflekteres ved opdelingen af specialets teoretiske kurser, ved registrerings- og kodningsprocedurer og som også anvendes ved logbog i porteføljen. Organsystemer og fagområder (2.ciffer):.1 CNS og perifere nervesystem.2 Åndedrætsorganerne.3 jertet og det centrale kredsløb.4 Det perifere kredsløb.5 Lever, galdeveje og bugspytkirtel.6 Nyrerne og urinvejene.7 Knogle- og ledsystemet.8 De endokrine kirtler.9 Blodet og andre legemsvæsker.10 Biokemiske analyser n vitro analyser.11 Andre diagnostiske procedurer.12 Behandlinger åbne radioaktive kilder.13 Kvalitetskontrol af apparatur.14 Elektronisk databehandling, datalagring og digital billedbehandling.15 Strålehygiejne, dosimetri, strålebiologi, radiofarmaci og radiofarmakologi.16 Almene kliniske kompetencer 3. ciffer er den enkelte kompetences specifikke nummer. 11

12 anden kolonne beskrives selve kompetencen det vil sige hvad lægen skal kunne. Der bruges overordnet to kompetenceniveauer: 1. Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. erved skal forstås at den uddannelsessøgende skal kunne foretage: opsætning af undersøgelse lejring af patient, indstilling af kamera/måleprobe, indgive radioaktivt lægemiddel foretage databehandling lede laboratoriepersonale under bistand til undersøgelsen 2. Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme. erved skal forstås at den uddannelsessøgende skal kunne: redegøre for det teoretiske grundlag i en sådan grad at implementering af undersøgelsesmetoden på en afdeling er mulig redegøre for hvornår en patient bør henvises til undersøgelsen kunne fortolke resultaterne af en undersøgelse, selv om den er udført på en anden afdeling kolonnen opnået er det angivet hvor i uddannelsesforløbet den anførte kompetence senest bør være fuldt opnået (: ntroduktionsstilling : oveduddannelse). kolonnen læringsstrategi angives metoder til hvordan den pågældende kompetence kan erhverves. Der er tale om eksempler på mulig strategi, som kan erstattes eller suppleres andre metoder, hvis det er hensigtsmæssigt. den sidste kolonne evalueringsstrategi angives metoder til hvordan det kan evalueres om den pågældende kompetence faktisk er opnået. Der er tale om eksempler på mulig strategi, som kan erstattes eller suppleres andre metoder, hvis det er hensigtsmæssigt. Kompetencevurderingen af den uddannelsessøgende foregår tidsmæssigt spredt over hele uddannelsesforløbet. Vurderingerne danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb. 3. Læringsstrategier Definering af de enkelte læringsstrategier 3.1 Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab i klinisk fysiologisk & nuklearicinsk afdeling. Den fører gensidige forpligtelser for mester og lærling og foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 3.2 klinisk Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår i løbet af det kliniske uddannelseselement gennem deltagelse i et praksisfællesskab i den kliniske afdeling, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium mv. Den fører gensidige forpligtelser for mester og lærling over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 12

13 3.3 Selvstudium Er en form for adfærd hvor den enkelte, eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer og læringsstrategier hertil, og selv vurderer resultaterne. 3.4 Simulationsøvelser af undersøgelser Praktiske opgaver hvor den uddannelsessøgende skal be og analysere undersøgelsesdata, men uden at selve patientundersøgelsen er foretaget af lægen selv. Det vil typisk dreje sig om undersøgelsestyper der ikke udføres på alle de klinisk fysiologiske & nuklearicinske afdelinger i landet, men hvor der er klare krav til at speciallægen kan håndtere disse undersøgelser. Simulationsøvelser tilrettelægges overordnet af DSKFNM s udvalg. Øvelserne er overvejende computerbaseret og kan enten udføres i centralt billedlaboratorium eller via internetopkobling til server afhængig af de tilstedeværende tekniske faciliteter. Øvelsesprocedurerne gennemgås og godkendes enten af særlig øvelsesansvarlig speciallæge udpeget af udvalget eller den uddannelsesansvarlige overlæge. 3.5 Obligatoriske teoretiske kurser Formaliseret teoretisk gennemgang og ved nogle kurser supplerende praktiske øvelser. Se afsnit 6. for en indholdet i disse kurser. 3.6 Kvalitetssikringsopgaver En praktisk opgave hvor kvaliteten af en procedure gennemgås og evalueres af den uddannelsessøgende. 3.7 Videnskabelige projekter ndlæring af kompetence gennem forskning. 3.8 Undervisningsopgaver Undervisning af studerende, personalet på afdelingen, lægegruppen på afdelingen eller personalet på en anden afdeling. 3.9 Afdelingskonferencer Faglige diskussioner under Tværfaglige konferencer Feedback fra klinikerne og faglige diskussioner Litteratursøgning Ved litteratursøgning og kritisk vurdering af litteraturen opnås teoretiske færdigheder Ansættelser og fokuseret ophold på anden afdeling (af højst 4 ugers varighed) Den uddannelsessøgende besøger i en afgrænset tidsperiode en anden klinisk fysiologisk afdeling eller klinisk afdeling for at kunne tilegne sig nogle kompetencer, det ellers ikke er muligt at opnå f.eks. grundet manglende udførelse af visse typer af undersøgelser på specialets afdelinger. A: Anden klinisk fysiologisk & nuklearicinsk afdeling: Antallet af ophold og længden afstemmes i de enkelte regioner i forhold til de enkelte afdelingers undersøgelses- og behandlingsudbud således at alle kompetencekravene kan opfyldes, herunder specielt dem der er defineret under den Medicinske Ekspert ( ). Samlet længde af ophold i anden/andre klinisk fysiologisk og nuklearicinsk afdeling(er) anbefales at variere mellem 12 og 24 måneder. 13

14 B: Anden klinisk afdeling: Det er nødvendigt at speciallægen i klinisk fysiologi og nuklearicin har en betydelig klinisk erfaring. Klinisk fysiologisk/nuklearicin er et klinisk diagnostisk speciale som involverer megen patientkontakt, samt megen kontakt og sam de kliniske behandlende afdelinger. Det er derfor nødvendigt at en klinisk fysiologisk/nuklearicinsk speciallæge har god indsigt i det daglige på de kliniske afdelinger, en indsigt som går ud over den erfaring som opnås i turnusstilling. Der kræves endvidere nogen rutine i håndtering af visse akutte icinske tilstande, rutine i samtale og information af patienter og indsigt de klinisk behandlingsmæssige beslutningsprocesser. Længden af ophold på anden klinisk afdeling foreslås mellem måneder. Dette uddannelseselement erstatter den tidligere nødvendige sideuddannelse. Kompetencekravene er specificeret under almene kliniske kompetencer (Medicinsk Ekspert ), samt forskellige steder under de øvrige 6 roller. 4. Evalueringsstrategier Definering af de enkelte evalueringsstrategier 4.1 Er en vurdering foretaget på baggrund af observation af den uddannelsessøgendes færdigheder og dialog vedrørende viden ud fra specificerede kriterier. Dette vil kunne foregå dels i forbindelse det daglige (når den uddannelsessøgende har opnået tilstrækkelig færdighed), dels ved observation af den uddannelsessøgende under dennes fremlægning af undersøgelsesresultater på ne. Checklister vil kunne fungere som en understøttende del af denne evalueringsproces. Kompetencen der ønskes evalueret (udførelse af en procedure, kommunikation, sam, konference mm) opdeles i delelementer på listeform. Medens den uddannelsessøgende udfører den pågældende opgave afkrydser supervisoren på listen de enkelte delelementer i takt at disse udføres korrekt. Der er på forhånd sat en standard for hvad der skal til for at kompetencen er opnået. 4.2 Multiple-choice test En skriftlig test (MC-opgaver), hvor hvert spørgsmål besvares ved valg mellem flere svarmuligheder. Denne evalueringsstrategi er valgt for flertallet af de obligatoriske teoretiske kursers vedkommende, da metoden har en høj troværdighed og er nem at administrere. Da metoden ensidigt tester viden og ikke problemløsning eller viden anvendt i praksis er det ikke rimeligt at anvende denne evalueringsstrategi i vurderingen af det daglige. 4.3 Vurdering af gennemførte opgaver Den uddannelsessøgende læges evne til at formulere kliniske og videnskabelige spørgsmål i relation til arbejdspraksis, samt evne til at opsøge, vurdere, anvende og udvikle ny icinsk teknologi vurderes ud fra rapporter og artikler som den uddannelsessøgende har udført. 4.4 Struktureret tilbagemelding fra kolleger Er en vurdering af den uddannelsessøgende foretaget af den uddannelsesgivende på baggrund af tilbagemeldinger fra kolleger vedrørende den uddannelsessøgendes færdigheder. 4.5 Gennemgang af kliniske forløb, undersøgelsesforløb eller simulationsøvelsesforløb er gennemgås et klinisk/undersøgelses forløb den uddannelsesansvarlige overlæge eller simulationsøvelsesansvarlige speciallæge. 4.6 Eksamen/tentamen sotop afsluttes eksamen der skal bestås for at opnå speciallægeanerkendelse. Videregående sotop afsluttes tentamen der skal bestås for at opnå speciallægeanerkendelse. 14

15 5. Specifikation af kompetencekrav 5.1 Medicinsk ekspert Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen kunne: 1 1. CNS og det perifere nervesystem Regional cerebral blodgennemstrømnings-fordeling, SPECT fikseret tracer (f.eks. Tc-99m-MPAO): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Regional cerebral blodgennemstrømning, SPECT ikke-fikseret tracer (f.eks. Xe-133): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Regional cerebral receptor-ligand fordeling SPECT og PET: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Regional cerebral blodgennemstrømning og metabolisme PET: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Regional cerebral blodgennemstrømnings-fordeling (BOLD) og bestemmelse af metabolisme markører (spektroskopi) funktionel MR: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Ko-registrering af SPECT/PET skanninger CT/MR: Kunne redegøre for principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme,, eller fokuseret ophold på anden afdeling, selvstudium eller og obligatorisk Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og Tværfaglige konferencer,, selvstudium, litteratursøgning, eller fokuseret ophold på anden afdeling og Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning, eller fokuseret ophold på anden afdeling og gennemgang Struktureret tilbagemelding Struktureret tilbagemelding 15

16 Computerbaseret analyse af funktionelle SPECT & PET skanninger regionale metoder (RO) og/eller statistiske metoder: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Transkraniel Doppler-ultralyd undersøgelse, og uden kontrast (f.eks. Levovist): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Doppler-ultralyd undersøgelse af halspulsårer henblik for plaqueforekomst, stenoser & okklusioner: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og og eller fokuseret ophold på anden afdeling og 1 2. Åndedrætsorganerne Perfusions- og ventilationsskintigrafi: Selvstædigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Spirometri ( og uden reversibilitetstest): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Spirometri histaminprovokation: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolke resultater i relation til relevante sygdomme. Spirometri under arbejdsbelastning og måling af iltoptagelse: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolke resultater i relation til relevante sygdomme Peak flow måling og monitorering: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Diffusionskapacitet: Selvstædigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data og og, eller fokuseret ophold på anden afdeling, obligatorisk eller og og eller fokuseret ophold på anden afdeling gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang 16

17 elkropspletysmografi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data Pulmonal DTPA-clearance og mukociliær-clearance: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolke resultaterne i relation til relevante sygdomme Regional lungefunktion: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data og eller fokuseret ophold på anden afdeling eller og obligatorisk,, eller fokuseret ophold på anden afdeling og gennemgang gennemgang 1 3. jertet og det centrale kredsløb Ortostatisk blodtryksmåling: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolke resultaterne i relation til relevante sygdomme Myokardieskintigrafi SPECT henblik på regional myokardieperfusion i såvel hvile som under farmakologisk belastning: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Elektrokardiografi, såvel i hvile som under arbejdsbelastning på ergometercykel eller løbebånd: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Selvstændigt kunne iværksætte behandling af belastningsrelaterede komplikationer. Elektrokardiografi, farmakologisk belastning. Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Selvstændigt kunne diagnosticere og behandle bivirkninger. Gated myokardieskintigrafi SPECT henblik på regional myokardiebevægelighed: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. og eller selvstudium, tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og og, tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning, eller fokuseret ophold på anden afdeling og gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang 17

18 lsotopkardiografi (1. passage og ligevægt): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Ekkokardiografi Doppler-flow måling: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolke resultaterne i relation til relevante sygdomme Venøs kateterisation (højresidig hjertekateterisation): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme jerte positron emissionstomografi (PET), bestemmelse af regional myokardieperfusion og metabolisme henblik på hibernation: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme og afdelingskonference, eller selvstudium, selvstudium, selvstudium,, eller gennemgang 1 4. Det perifere kredsløb Gangtest: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Distalt systolisk blodtryk (underekstremitet): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Distalt systolisk blodtryk (overekstremitet): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Distalt systolisk blodtryk (overekstremitet, kuldeprovokation): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Doppler-ultralydundersøgelse af perifere arterier og vener: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, eller fokuseret ophold på anden afdeling og og eller fokuseret ophold på anden afdeling, eller fokuseret ophold på anden afdeling og, eller fokuseret ophold på anden afdeling og undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 18

19 AV-shunt bestemmelse: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Punktur eller kateterisation af perifere arterier og vener: Selvstændigt gennemføre Direkte arteriel trykmåling: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme udperfusionstrykmåling fotocelle eller udvaskningsteknik: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Angioskintigrafi: : Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Døgnblodtryksmåling: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Venøs okklusionspletysmografi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme ntramuskulær trykmåling m.h.p. kompartmentsyndrom: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, selvstudium eller og, eller fokuseret ophold på anden afdeling og, eller fokuseret ophold på anden afdeling og og eller fokuseret ophold på anden afdeling eller, eller fokuseret ophold på anden afdeling og og eller fokuseret ophold på anden afdeling undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb Fordøjelseskanalen inklusive lever, galdeveje og pankreas Parietaleelleskintigrafi (Meckels divertikel): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. og gennemgang 19

20 Spytkirtelskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Øsofageal transittid: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Gastroøsofageal refluksskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Ventrikeltømningstid: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Tarmtransittid: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Schillings-test: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Gastrointestinalt proteintab: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Gastrointestinalt galdesyretab: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Blødningsskintigrafi (abdomen): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Leverskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, selvstudium, og obligatorisk, selvstudium, selvstudium, selvstudium Tværfaglige konferencer, selvstudium,, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og, selvstudium, selvstudium, selvstudium og,, selvstudium eller afdelings-konferencer gennemgang gennemgang 20

21 Levervenekateterisation: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Galdevejsskintigrafi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Ultralydundersøgelse af lever, galdeveje og pankreas: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Eksokrin pankreasfunktionsundersøgelse: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Tværfaglige konferencer, selvstudium, litteratursøgning eller fokuseret ophold på anden afdeling og og, selvstudium, selvstudium gennemgang 1 6. Nyrerne og urinvejene Renografi (såvel uden som ACE-inhibitor provokation) og diureserenografi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. 51-chrom-EDTA- og 99m-technetium-DTPAclearance: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Nyreskintigrafi (planar og SPECT): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Miktionscystoskintigrafi (direkte og indirekte): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme og, og og og afde-lingskonferencer, selvstudium undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 21

22 Ultralydundersøgelse af nyrerne: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Ultralyd-Doppler undersøgelse af nyrearterier: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Nyrevenekateterisation: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, selvstudium, selvstudium, selvstudium 1 7. Knogle- og ledsystemet Osteodensitometri, columna og femur: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Knogleskintigrafi, planar, statisk: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Knogleskintigrafi, planar, flerfaset: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Knogleskintigrafi, SPECT: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Knoglemarvsskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Osteodensitometri, antebrachium og andre regioner: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme eller,, selvstudium eller og,, selvstudium eller Fokuseret ophold på anden afdeling, mesterlære i dagligt, selvstudium undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 22

23 1.7.7 DEXA skanning, helkropssammensætning: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Fokuseret ophold på anden afdeling, mesterlære i dagligt, selvstu-dium, eller undersøgelsesforløb 1 8. De endokrine kirtler Thyreoideaskintigrafi og thyreoideaultralyd: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Jodoptagelse i thyreoidea: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Perchlorat udvaskningstest i gl. thyreoidea: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Parathyreoideaskintigrafi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Binyrebark og binyremarvskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Kateterisation henblik på hormonanalyse: Kunne angive undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme elkropsskintigrafi (-131): Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, eller fokuseret ophold på anden afdeling,, selvstudium eller afdelings-konferencer og obligatorisk, eller fokuseret ophold på anden afdeling,, selv-studium, afdelings-konferencer, selv-studium, afdelings-konferencer, selv-studium, afdelings-konferencer, undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 23

24 1 9. Blodet og andre legemsvæsker Leukocytskintigrafi, planar og SPECT: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Lymfescintigrafi (c. mamma og/eller malignt melanom: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Lymfescintigrafi, ekstremiteter m.h.p. lymfestase: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Sentinel node, per-operativ opsporing gammaprobe: Kunne redegøre for undersøgelsens principper, kunne vejlede i proceduren og kunne fortolke resultater i relation til relevante sygdomme Extracellulær-volumen: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Plasma- og erytrocytvolumen: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Erytrocytoverlevelse: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Miltskintigrafi, selektiv: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme eller, eller fokuseret ophold på anden afdeling, selv-studium, afdelings-konferencer,,, selvstudium, eller fokuseret ophold på anden afdeling, selvstudium, afdelings-konferencer, selvstudium, afdelings-konferencer eller selvstudium, fokuseret ophold på anden afdeling, obligatorisk, eller selvstudium undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 24

25 1 10. Biokemiske analyser CG-graviditetstest: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Pl-reninbestemmelse: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Radioaktive in vitro analyser (brøndtæller): Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Radioaktive in vitro analyser PLC: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme, selvstudium,, tværfaglige konferencer eller eller, selvstudium, undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb Andre diagnostiske procedurer gallium- og -123-MBG-skintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme n-111-octreotid-skintigrafi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. PET: 18F-FDG skanning m.h.p. cancerdiagnostik: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data., selvstudium, eller og, eller fokuseret ophold på anden afdeling, eller fokuseret ophold på anden afdeling undersøgelsesforløb undersøgelsesforløb 25

26 PET: 18F-FDG skanning m.h.p. infektionsdiagnostik: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Mammoskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme mmunoskintigrafi: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme elkropstæller: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Funktionel magnetisk resonans: Kunne redegøre for undersøgelsens principper samt anvendelses- og udviklingsmuligheder i relation til specialets traditionelle undersøgelsesrepetoire, eller, selvstudium,, selvstudium,, selvstudium, Obligatorisk teoretisk. Kan evt suppleres dedikeret ophold på afdeling der udfører funktionelle MR undersøgelser gennemgang Behandlinger åbne radioaktive kilder 131 jod-behandling ved benigne thyreoideasygdomme: Kunne redegøre for behandlingspricipper. 131 jod-behandling ved benigne thyreoideasygdomme: Selvstændigt vurdere indikation og gennemføre behandling. 131 jod-behandling ved maligne thyreoideasygdomme: Kunne redegøre for behandlingsprincipper i relation til relevante sygdomme Anvendelse af radiofarmaka til behandling af benigne og maligne sygdomme i øvrigt: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Selvstudium og Selvstudium,, selvstudium Gennemgang af klinisk forløb gennemgang af klinisk forløb 26

27 1 13. Kvalitetskontrol af apparatur Gammakamera, kvalitetskontrol på brugerniveau, homogenitet og tælleeffektivitet: Selvstændigt kunne udføre. Gamma- og betatællere, kvalitetskontrol på brugerniveau: Selvstændigt kunne udføre. Lungefunktionsapparatur (spirometri og diffusionskapacitet), kvalitetskontrol på brugerniveau: Selvstændigt kunne kalibrere og kvalitetskontrollere udstyr. EKG-apparatur, kvalitetskontrol på brugerniveau: Selvstændigt kunne udføre. Trykmålingsapparatur, kvalitetskontrol på brugerniveau: Kunne redegøre for principperne. Kvalitetssikringsopgaver, litteratursøgning, mesterlære i dagligt eller og Kvalitetssikringsopgaver, litteratursøgning, mesterlære i dagligt eller Kvalitetssikringsopgaver, litteratursøgning, mesterlære i dagligt eller Kvalitetssikringsopgaver, mesterlære i dagligt eller litteratursøgning Kvalitetssikringsopgaver, mesterlære i dagligt, selvstudium eller litteratursøgning gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang gennemgang Elektronisk databehandling, datalagring og digital billedbehandling Region-of-interest (RO) billedanalyser: Selvstændig kunne fortage Sekventiel billedanalyse, kurveanalyse: Selvstændig kunne fortage Konvertering af billeddata formater (f.eks. interfile, DCOM): Selvstændig kunne fortage Overføre til og analysere data i database og spreadsheet programmer: Selvstændig kunne fortage Ko-registrering af to billedformater: Kunne redegøre for principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme Lagerier (f.eks. PACS): Kunne redegøre for principper og betjening eller eller eller eller Selvstudium eller eller Selvstudium eller eller eller gennemgang eller gennemgang eller gennemgang eller gennemgang eller gennemgang eller gennemgang 27

KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN

KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN Mål- og kompetencebeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, bioanalytikere og sygeplejersker side 1 af 22 KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN MÅL- OG KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR BIOANALYTIKERE OG

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM. for INTRODUKTIONSSTILLING

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM. for INTRODUKTIONSSTILLING Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM for INTRODUKTIONSSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) REGION: SYD HOSPITALER:

Læs mere

INTRODUKTIONSSTILLING

INTRODUKTIONSSTILLING Uddannelsesprogram: Introduktionsstilling. Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN (KFNM) Nuklearmedicinsk afdeling Herning Sygehus REGION NORD UDDANNELSESANSVARLIG

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin November 2009 1 / 46 Målbeskrivelse for Klinisk Fysiologi

Læs mere

INTRODUKTIONSSTILLING

INTRODUKTIONSSTILLING Uddannelsesprogram: Introduktionsstilling. Side 1 af 13 UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN (KFNM) Klinisk fysiologisk & nuklearmedicinsk afdeling HOSPITAL:

Læs mere

INTRODUKTIONSSTILLING

INTRODUKTIONSSTILLING Uddannelsesprogram: Introduktionsstilling. Side 1 af 11 UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN (KFNM) Klinisk fysiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg REGION

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSESSTILLING KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) (region Nord) Stillingen omfatter ansættelse på

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSESSTILLING KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) (region Nord) Stillingen omfatter ansættelse på 1 UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) (region Nord) Stillingen omfatter ansættelse på 1) 30 mdr.: Nuklearmedicinsk afdeling HOSPITAL: Sygehus Syd UDDANNELSESANSVARLIG

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 9. marts 2005 UDDANNELSESPROGRAM.

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 9. marts 2005 UDDANNELSESPROGRAM. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 UDDANNELSESPROGRAM for HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) i region Nord Stillingen omfatter ansættelse på

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin Side 1 af 22 UDDANNELSESPROGRAM. for HOVEDUDDANNELSESSTILLING

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin Side 1 af 22 UDDANNELSESPROGRAM. for HOVEDUDDANNELSESSTILLING Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling i Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin Side 1 af 22 UDDANNELSESPROGRAM for HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) i region: Øst/Syd/Nord

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 9. marts 2005 UDDANNELSESPROGRAM.

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 9. marts 2005 UDDANNELSESPROGRAM. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 UDDANNELSESPROGRAM for HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) i region Nord Stillingen omfatter ansættelse på

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 25 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 15. september 2004 UDDANNELSESPROGRAM.

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 25 Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin. dato 15. september 2004 UDDANNELSESPROGRAM. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 25 UDDANNELSESPROGRAM for HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) i region: Nord Stillingen omfatter ansættelse på

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Hoveduddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Redegøre for tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af PET-kameraet Redegøre for statistisk usikkerhed ved bestemmelse af

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Portefølje for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Portefølje for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Portefølje for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin September 2010 (rettet udgave december 2010) Indholdfortegnelse: Forord...3

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSESSTILLING KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) for. i region Nord. Stillingen omfatter ansættelse på

UDDANNELSESPROGRAM HOVEDUDDANNELSESSTILLING KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) for. i region Nord. Stillingen omfatter ansættelse på Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesstilling. Side 1 af 26 UDDANNELSESPROGRAM for HOVEDUDDANNELSESSTILLING i KLINISK FYSIOLOGI & NUKLEARMEDICIN (KFNM) i region Nord Stillingen omfatter ansættelse på

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato

Inspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Herlev Hospital Anæstesiologisk

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Arbejds- og Miljømedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-Intensiv afd. I - afsnit T-anæstesi Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002179 Afdelingsnavn Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Afdeling for Klinisk Patologi Hospitalsnavn Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Afdeling for Klinisk Patologi Hospitalsnavn Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002146 Afdelingsnavn Afdeling for Klinisk Patologi Hospitalsnavn OUH Besøgsdato 18-09-2013 Temaer

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Urinvejsklinikken Sønderborg. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002197 Afdelingsnavn Urinvejsklinikken Sønderborg Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin November 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000074 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato 12-10-2016

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde

Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000229 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000329 Afdelingsnavn Reumatologisk Afdeling Hospitalsnavn Kong Christian s Gigthospital, Gråsten

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere