Aarhus Kommune. Grønne tage. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Grønne tage. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S"

Transkript

1

2 Aarhus Kommune Grønne tage Oktober 2011 Ref. Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 7 3. ANLÆGSDELE 9 4. DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER BILAG: OVERSIGT OVER PLANTER TIL GRØNNE TAGE 21 Ref. Grønne tage I

4 1. DATABLAD Grønne tage er tage med forskellige former for stenurter (sedum), græs, mos og andre mindre planter. Vegetationen plantes oven på den almindelige tagkonstruktion, der består af indvendig beklædning, dampspærre, isolering mv. og en vandtæt membran. Grønne tage kan også være egentlige taghaver med græs og buske plantet i krukker. Især forår og sommer optager planterne store dele af vandet, og der sker en stor fordampning. Mængden af regnvand fra grønne tage reduceres meget, og den del der løber fra taget, kommer langsommere til afløbssystemet end fra et tag med tegl, eternit og lignende. Figur 1.1 Eksempel på bygning med grønt tag. Grønne tage kan anvendes overalt, på enfamiliehuse, garager, etageboliger, små og store erhvervs- og industribygninger, forretningsområder mv., og på såvel små som store bygninger. Grønne tage anvendes bedst på nye bygninger, men kan også bygges oven på eksisterende tage. Ref Grønne tage / ver.02 af

5 Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Middel høj Reduktion af intens regn Lav middel Drift og vedligehold Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Middel Lav Høj Høj Høj Høj Ekstra plantning og såning Vanding i ekstraordinært tørre perioder Inspektion og rengøring af evt. tagbrønde Inspektion og rensning af tagrender Fordele Reducerer vandmængden til afløbssystemet med ca. 50 % Ulemper Økonomi Tabel 1.1 Metodeoversigt. Størst tilbageholdelse af vand i sommermånederne, hvor vandet fordamper og planterne optager vandet Gør bybilledet mere grønt, spændende og varieret Mulighed for biologisk mangfoldighed Bedre lokalt klima som følge af øget luftfugtighed Renser for partikler og støv i luften Dæmper støj Isolerer bygningen, så varmetabet mindskes og der sker mindre opvarmning om sommeren Beskytter de underliggende tagmaterialer mod solstråling og vind, så tagets levetid øges. Adgang for vedligeholdelse kan være vanskelig Bør ikke anvendes, hvor større træer vokser ind over taget på grund af skygge og løvfald Kan ikke anvendes på tage med taghældning over grader uden ekstra opbygning Høje udgifter til anlæg af tag Lave udgifter til drift og vedligehold ved de mindre tage relativt større udgifter ved store tagarealer. Samlet vurdering af grønne tages egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandskloak eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede vandet direkte til regnvandskloak/recipient. Ref Grønne tage / ver.02 af

6 Selvforvaltning Teknologi Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Vandhygiejne Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Ref Grønne tage / ver.02 af

7 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Der skelnes ofte mellem tre typer af grønne tage: 1. Beplantning alene med stenurt (sedum) og mosser i et vækstlag på mm inklusiv et kombineret beskyttelses- og drænlag oven på en vand- og rodtæt membran på selve tagkonstruktionen. Ofte kaldet ekstensive grønne tage. 2. Beplantning med stenurt, græsser og andre mindre urter i et vækstlag på mm oven på et yderligere mm lag som vækstmedium. Herunder drænlag samt en vand- og rodtæt membran oven på selve tagkonstruktionen. Kaldes ofte intensive grønne tage. 3. Egentlige taghaver med kombinationer af 1) og 2), egentlige græsplæner, der klippes samt buske og mindre træer. Sidstnævnte plantes oftest i store krukker eller kummer med plads til den nødvendige jord. Kaldes ofte intensive grønne tage. Alle grønne tage og deres tagkonstruktioner dimensioneres for belastningen fra de nævnte dele, se afsnit 4 om Dimensionering. Specielt taghaver har ofte ekstra store belastninger. Drænlaget mellem vækstlaget og den vand- og rodtætte membran sikrer, at overskudsvand ledes væk fra tagkonstruktionen. Ved et fladt tag ledes overskudsvandet til tagbrønde og ved tage med hældning til tagrenden. Jf. afsnit 3 om Anlægsdele. Efterfølgende beskrives kun de to første typer. Type 1) er den almindeligste, især på grund af den lave vægt og byggehøjde. Forskellige opbygninger og materialer beskrives undervejs. Selve det grønne tag opbygges med forskellige tykkelser af drænlag og vækstlag med planter oven på en almindelig tagkonstruktion. Tagkonstruktionen skal være dimensioneret for den konkrete belastning fra det grønne tag inkl. vægten af det vand, der magasineres i vækstlag. Figur 2.1 viser en skitse af opbygningen af et grønt tag. Ref Grønne tage / ver.02 af

8 Figur 2.1 Princippet i opbygning af et grønt tag. 2.2 Krav fra myndigheder Byggelovgivningens og Bygningsreglementets krav til tage, herunder konstruktion, dimensionering for forskellige typer af belastning, fugt- og varmeisolering og tagdækning, skal følges. For tage med græs gælder de samme regler som for stråtage på grund af brandfaren ved tørt græs. Ifølge Bygningsreglementet skal der være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. For to bygninger på samme grund skal der mellem et græseller stråtag og en bygning uden græs- eller stråtag være 12,5 meter. Har begge bygninger græs- eller stråtag, skal afstanden imellem dem være 20 meter. Selv om et grønt tag kan blive tørt, vil der normalt ikke være brandfare, da stenurter optager vand i bladene. Undtagelsen er tage med meget tørt græs en lang og tør sommer. Tage med mosser og stenurt er med hensyn til brandmodstand klassificeret som Broof(t2), se kravene i Bygningsreglementet, afsnit Der er derfor ingen særlige afstandskrav til tage alene med mosser og stenurt. Lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter kan sætte begrænsninger for, hvilke tagmaterialer der må anvendes på en bygning. 2.3 Renseeffekt Grønne tage renser regnvandet ved at stofferne optages i planterne, bliver nedbrudt af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler, binder sig til vækstlaget samt bliver filtreret fra i vækstlaget. Mosser har ikke noget rodsystem og optager næring fra luften. Herved opfanger de mange partikler fra luften og fjerner således mange af de forureninger, der ellers ville ende i tagvandet. Ref Grønne tage / ver.02 af

9 I tabel 2.1 er der givet en vurdering af, hvordan grønne tage renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Grønne tage Middel Høj Høj Høj Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i grønne tage. 2.4 Landskab og beplantning Grønne tage giver en by et mere grønt og farverigt look, og bygges tagene, så de kan bruges som terrasser og rumme større beplantninger / mindre træer er de rekreative muligheder store. Grønne tage kan anlægges på såvel nye som eksisterende bygninger, under forudsætning af, at tagkonstruktionen kan bære den ekstra vægt. Taghældninger på op til grader er uproblematiske, mens stejlere tage kræver ekstra forankring af det grønne tag. Udover konstruktionsmæssige spørgsmål er det nødvendigt at tage æstetiske forhold i betragtning. En bygnings arkitektoniske udtryk kan tale imod et grønt tag, også selv om det rent teknisk kan lade sig gøre og rummer miljø- og naturmæssige fordele. Især ekstensive grønne tage med lille plantevariation fremstår dog forholdsvist neutralt. Ved nye bygninger kan grønne tage med forskellige farveudtryk hen over en sæson opfattes som en design-parameter, der kan skabe særlige udtryk for såvel den enkelte bygning som en samlet bebyggelse. Variationen i planter spænder fra forskellige blomstrende sedum-arter over kombinationer med græsser til diverse egnede stauder (flerårige urteagtige vækster, der fryser tilbage hver vinter). Ved designet af grønne tage er der således en række muligheder for at spille sammen med arkitekturen og omgivelserne. Nøglen til et vellykket grønt tag er derudover regelmæssig vedligeholdelse og pleje, hvilket bør tages i betragtning tidligt i planlægningsfasen. Mikroklimaet på en tagflade er ekstremt. Planterne er vindudsatte og såvel temperatur- som fugtighedsforhold svinger kraftigt: fra ekstremt tørt og varmt til ekstremt koldt og vådt. Disse forhold begrænser udvalget af planter generelt. For det enkelte tag vil den konkrete opbygning af substrat (vækstmedium) og drænlag samt de lokale læ- og sol-skyggeforhold derudover spille ind. Det anbefales at søge råd hos en landskabsarkitekt eller tilsvarende eksperter med erfaring omkring grønne tage. Ekstensive grønne tage har et tyndt substratlag og er derfor er en let konstruktion, der er velegnet til eksisterende tage. På denne slags tage er alpine og sub-alpine arter mest velegnede. Nogle sedum-arter er særligt velegnede, hvilket også gælder arter af stargræsser, bjørnegræs og fjergræs. Krydderurter, mosser, græsser og Ref Grønne tage / ver.02 af

10 andre lavt voksende arter kan også være egnede. Figur 2.2 viser et eksempel på et grønt tag med forskellige planter. Figur 2.2 Grønt tag med forskellige planter. Sidst i metodebeskrivelsen er vedlagt en oversigt over forskellige planter, der er velegnede til grønne tage. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er grønne tage vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Ingen Ingen Der kræves adgangsforhold, så kraner kan løfte materialer direkte fra lastbiler op på taget. Ingen Tabel 2.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af grønne tage Der vil altid være op til % af årsnedbøren, som skal afledes på anden vis. Oftest skal der afledes vand fra taget under kraftige regn, når vækst-(og drænlagene) er fyldt med vand. Et grønt tag kan f.eks. kobles med opsamling fra tagrender og anvendelse til havevanding. Der kan ikke opsamles vand fra taget til tøjvask, da vandet ofte vil være misfarvet efter at have løbet over og gennem det grønne tag, se metodebeskrivelser om Opsamling og anvendelse af regnvand. Ref Grønne tage / ver.02 af

11 Endvidere kan et grønt tag kobles med andre LAR-metoder som: regnbede, nedsivningsgrøfter, damme og faskiner. Ved sådanne kombinationer er det muligt at anvende og tilbageholde alt regnvand fra selv større ejendomme. Ref Grønne tage / ver.02 af

12 3. ANLÆGSDELE Grønne tage har været kendt langt tilbage i tiden - helt tilbage i bronzealderen. I 1600-tallet var det den mest anvendte tagtype. Dengang var det tykke græstørv lagt på et underlag af birkebark oven på den bærende konstruktion af træ. Nedenfor beskrives følgende dele fra det grønne tag, som det bygges i dag: Vand- og rodtæt membran Vækst- og drænlag Planter Øvrige forhold Den underliggende tagkonstruktion kan ud over den bærende konstruktion f.eks. være (nedefra) en loftbeklædning, en dampspærre, isolering, undertag af vandtæt krydsfiner og her oven på to lag asfaltpap. Øverste lag pap bør være rod- og vandtæt og fuldsvejst til det underste lag. Den underliggende tagkonstruktion kan også være beton eller andre faste og plane underlag. Leverandørernes anvisninger for de enkelte byggematerialer og beplantninger til grønne tage skal følges. Det gælder f.eks. hensyn til vanding den første tid og sikring imod vind og nedskridning ved større taghældninger, se afsnit 4 Dimensionering. Mange leverandører har også forslag til forskellige detaljer ved tagets afslutning mod vægge mv. afhængig af den konkrete situation. Detaljerede specifikationer findes i /1/. Vand- og rodtæt membran En vandtæt membran kan være et fuldsvejst asfaltpap eller en polyethylenfolie, hvor såvel materialer som arbejdets udførelse skal være af høj kvalitet. Dette gælder såvel sammensvejsninger ude på tagfladen som opføring og fastgørelse ved kanten af taget. Her følges leverandørens anvisninger. En skitse af membranafslutningen ved tagkanten er vist på figur 3.1. Testmetode for membraner findes i /1/. Ref Grønne tage / ver.02 af

13 Figur 3.1 Afslutning af membran ved tagkant. Vækst- og drænlag Grønne tage skal være i stand til at opbevare vand og ikke udtørre for hurtigt. Vækstlaget skal typisk kunne rumme % vand, og skal have en vis tykkelse afhængig af den valgte beplantning. Drænvirkningen og drænlaget er specielt vigtigt for stenurter, som trives bedst i tynde og veldrænede vækstlag. For at sænke vægten anvendes ofte materialer af specialfilt, mineraluld og diverse kunststoffer som vækstmedium og drænlag. Selve drænlaget er oftest mm for at sikre en god dræning af overskudsvand. Som vækstlag og drænlag kombineres også jordmaterialer og f.eks. letklinker. Her indlægges en geotekstil (fiberdug) mellem de to lag, således at jorden ikke trænger ned mellem klinkerne og udfylder hulrummene. Nogle præfabrikerede vækstlag med planter / vegetationsmåtter indeholder også en geotekstil. Ref Grønne tage / ver.02 af

14 En geotekstil med en vandgennemtrængelighed på 2 liter/time pr. m 2 og en porestørrelse på 70 μm (0,07 mm) anbefales af leverandøren. Som vand- og rodtæt membran findes forskellige specialfolier og andre specialprodukter. Det samme gælder især for drænlag, men også for vækstmedier, inkl. tagjord /letvægtsjord, for at opnå lavest mulig vægt. Drænlag ses ofte udført af et lag plastmateriale, der sikrer et meget stort hulrum. Dette er en form for mini-regnvandskassette med en hulrumsprocent på 0,8-0,9. Figur 3.2 Eksempel på opbygning af drænlag. Figur 3.3 Eksempel på opbygning af vækst- og drænlag. Ref Grønne tage / ver.02 af

15 Ovenstående er baseret på forskellige leverandørers oplysninger. De tyske anvisninger, som bruges over hele verden /1/, anbefaler vækst- og drænlag, som vist i tabel 3.1. Dette er i vid udstrækning baseret på jordlag, hvor der er en væsentligt mindre hulrumsprocent (0,1-0,2) end ved flere slags drænlag af kunststoffer mv. Dette betyder store forskelle i tykkelsen af drænlag. Ref Grønne tage / ver.02 af

16 Beplantning Vækstlag i mm Drænlag i mm Flade tage Mos og stenurter (sedum) Stenurter (sedum) og græs Tage med hældning Mos og stenurter (sedum) Stenurter (sedum) og græs Tabel 3.1 Vækst- og drænlag anbefalet i /1/. Planter De almindeligste planter er mosser, stenurter og græsser. Enten udlægges hele vækstlaget som færdige måtter med både vækstmedium og planter med en samlet tykkelse på mm, eller planterne sås i et udlagt vækstmedium. Mosser og stenurter bliver sjældent højere end 10 cm, mens græsser bliver noget højere og ser vildere ud. Stenurter kan blomstre i mange forskellige farver, jf. afsnit 2.4 om landskab og beplantning. Figur 3.4 Eksempel med varieret beplantning. Øvrige forhold Trods det at vandmængden fra grønne tage er meget mindre end fra et almindeligt tag, bør tage med hældning forsynes med tagrender, idet vand ellers vil dryppe fra taget over lange perioder. Ved flade tage ledes vandet til tagnedløbsbrønde, se figur 3.5. Der etableres en vækstfri zone ved tagnedløb og tagrender, se figur 3.6, og specielt hvor der skal være adgang til taget fra terræn etableres en afslutning ved tagrenden, så personer kan komme op på taget uden at beskadige det. Også her findes forskellige specialprodukter fra forskellige firmaer. Ref Grønne tage / ver.02 af

17 Figur 3.5 Nedløbsbrønd til afledning af overskudsvand på flade tage. Figur 3.6 Skrånende tagflade på forsamlingsbygning i boligområde. Ref Grønne tage / ver.02 af

18 4. DIMENSIONERING Detaljerede data for dimensionering findes i /1/. Vægten af det grønne tag skal i hvert enkelt tilfælde vurderes nøje i vandmættet tilstand, da den bærende tagkonstruktion skal kunne bære den samlede vægt. Hvis det grønne tag skal erstatte et eksisterende tag, er det særligt vigtigt at få beregnet, hvor meget den eksisterende tagkonstruktion kan bære. Der er stor forskel på, hvor meget f.eks. eternittage, tage med betontagsten eller betondæk vejer. Vægten af grønne tage kan variere meget afhængig af valg af materialer til især vækst- og drænlag. De letteste grønne tage med stenurter og mosser på et 30 mm vækstlag og et mm drænlag vejer vandmættet ca. 50 kg/m 2. Med græsser og andre småplanter inkl. 30 mm vækstlag og et 80 mm jord- og drænlag på det grønne tag, vejer det vandmættet ca. 130 kg/m 2. Den vand- og rodtætte membran kan være en fuldsvejst asfaltpap eller polyethylenfolie, hvor såvel materialer som arbejdets udførelse skal være af høj kvalitet. Ved taghældninger større end grader skal der enten anvendes tynde vækstlag alene med stenurt og mosser, eller det skal sikres, at der er tilstrækkelig friktion mellem selve den bærende tagkonstruktion og vækstlaget til at vækstlaget ikke skrider. Evt. må der etableres specielle befæstelser til at holde vækstlaget. Grønne tage bør ikke etableres med mindre taghældning end 1 grad ( fladt tag ). Grønne tage bør ikke etableres, hvor der er meget skygge. Planterne kræver lys og fremmede planter kan nemmere tage over. Ved megen skygge er det ekstra vigtigt med et velfungerende drænlag, så vand ikke bliver stående på et fladt tag. Hydraulisk dimensionering af anlægstyper Et grønt tag reducerer vandmængden til afløbssystemet, da store mængder af vandet anvendes af planterne og en stor del fordamper. På årsbasis er der flere steder målt en reduktion på 50 % og større. Ved små mængder nedbør tilbageholdes alt vandet, ved større mængder nedbør vil kun dele af regnvandet tilbageholdes. I Malmø er der ved en stor måleserie fundet en reduktion svarende til 50 mm/mdr. forår og sommer, og en reduktion svarende til 20 mm pr. måned i vintre uden sne. Alt vandet fra regn mindre end 10 mm er opfanget og blevet i et grønt tag med 30 mm vækstlag med stenurter og mosser. Se /3/ med målinger fra Malmö. Reduktionen af intense regn er begrænset, men afhænger af opbygningen og tykkelsen af jord- og drænlag. Der sker en udjævning ved strømningen ned over og gennem det grønne tag. Ref Grønne tage / ver.02 af

19 Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites /1/ har følgende anbefalede afløbskoefficienter til hydraulisk dimensionering. Afløbskoefficienten, φ, er den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget på årsbasis. Beplantning Tykkelse af vækstlag Afløbskoefficient mm Mos og stenurt ,60 Mos, stenurt og andre mindre planter ,50 Græs og mindre planter ,40 Græsplæne og større planter / mindre træer > 500 mm 0,10 Tabel 4.1 Afløbskoefficienter fra et grønt tag. Ved dimensionering af efterfølgende LAR-anlæg fra bygninger med grønt tag bestemmes den dimensioneringsgivende vandmængde som: Q dim = i dim x φ x A tag. Hvor i dim er den mængde regn, der skal dimensioneres for (regnintensitet), A tag er tagets areal og φ kan ses i Tabel 4.1 Ved dimensionering af afløbssystemet i jorden efter bygninger med grønne tage skal der ligeledes tages hensyn til den resterende vandmængde afhængig af tagets opbygning. Desuden skal der tages hensyn til, at snesmeltning kan give en pludselig høj afstrømning. Det anbefales, at ledninger efter grønne tage dimensioneres for 140 l/s/ha for parcelhuse. For alle andre bebyggelsestyper end parcelhuse dimensioneres ledningerne for 172 l/s/ha. Er der tale om åbne render anvendes 274 l/s/ha. Ved større sammenhængende bebyggelser skal der gennemføres en samlet hydraulisk dimensionering af alle grønne tage og hele afløbssystemet. Efter behov skal der anvendes en hydraulisk model heraf. Ref Grønne tage / ver.02 af

20 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold for grønne tage. Jævnligt Aktivitet Inspektion og rengøring af evt. tagbrønde på taget og af tagrender. Der fjernes blade, affald mv. fra beplantningen Ved bygninger tæt på store træer kan der være behov for oftere at fjerne blade mv. Hyppighed Årligt efter løvfald og efter større mængder nedbør 2-4 gange årligt Inspektion af tagnedløb gennem tagfladen og undersiden af taget for utætheder 1 gang årligt Efter behov Udgåede planter erstattes Når det er nødvendigt. Mest påkrævet i starten Vanding efter behov Eventuelle strømningskanaler i vegetationslaget udbedres. Eventuelle selvsåede trævækster skal fjernes. Tabel 5.1 Drift og vedligehold for grønne tage. 0-4 gange det første år 0-2 gange efterfølgende Ved tørre perioder i sommerhalvåret på mere end 4-6 uger Når nødvendigt Når nødvendigt Især tage med stenurt og mosser kræver minimal vedligeholdelse og næsten ingen ekstra vanding. Stenurter kan tåle at tørre helt ud, mens græsser lettere går ud, hvis vækstlaget er for tyndt og tørrer helt ud. Normalt er planter udlagt i måtter, der har groet før udlægning, mere holdbare og gror bedre fra starten. Taghaver med græsplæner, større planter mv. kræver samme vedligeholdelse som en almindelig have, og efter behov skal der vandes yderligere. Gødskning er normalt ikke nødvendig, men giver en større blomstring. Mosser optager en stor del af deres næring direkte fra luften. Ref Grønne tage / ver.02 af

21 6. ØKONOMI Priser på grønne tage afhænger en del af valg af beplantningstype, og dermed af tykkelsen af jord og drænlag, samt af adgangsforhold for kraner, som kan løfte materialer direkte fra lastbiler op på taget. Tabel 6.1 og 6.2 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele tagets levetid for henholdsvis grønne tage med mos og stenurter og grønne tage med græs og mindre planter. Udgifterne, der er beregnet i prisniveau 2011, er alle ekskl. moms og beregnet for 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 Boligejendom med tagareal på m 2 Kontorbygning med tagareal på m 2 Der er benyttet følgende enhedspriser i de økonomiske beregninger: Anlæg af tag med dræn- og vækstlag inkl. montering: o o 575 kr. pr. m 2 for grønne tage med mos og stenurt og et vækstlag på mm. Reduktion pr. m 2 på henholdsvis 15 % og 20 % for tagarealer på m 2 og m 2, da udgifterne pr. m 2 reduceres, jo større tage der anlægges. 900 kr. pr. m 2 for grønne tage med græs og mindre planter og et vækstlag på mm. Reduktion på henholdsvis 15 % og 20 % for tagarealer på m 2 og m 2, da udgifterne pr. m 2 reduceres, jo større tage der anlægges. Timepris til vedligehold: 325 kr. pr. time. Der er regnet med, at vedligeholdelsen foretages af eksterne folk. Vedligeholdelsen kan i de fleste tilfælde foretages af ejeren selv eller ansat personale, så driftsudgifterne bliver 0 kr. Forbrug af tid til vedligehold: 4 timer pr. 100 m 2 i det første år. Herefter 1,5 time pr. 100 m 2. Levetiden for grønne tage er sat til år. Udgifter til anlæg af den bærende konstruktion i taget er ikke medtaget i anlægspriserne. Ref Grønne tage / ver.02 af

22 Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år 1. år Efterfølgende år Årlig udgift kr. pr. år levetid 25 år levetid 50 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til grønne tage med mos og stenurt og et vækstlag på mm (prisniveau 2011). Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år 1. år Efterfølgende år Årlig udgift kr. pr. år levetid 25 år levetid 50 år Tabel 6.2 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til grønne tage med græs og mindre planter og et vækstlag på mm (prisniveau 2011). Ref Grønne tage / ver.02 af

23 7. REFERENCER /1/ Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, engelsk version fra Forschungsgesellschaft, Landschaftsentwicklung und Landschaftsbau e.v, Se /2/ Vegetationsteknik, Veg Tech, Se /3/ Avrinning från gröna tak, Lars Bengtsson, prof. Lunds Universitet, VATTEN 58, 2002 /4/ Scandinavian green roof assosication (www.greenroof.se) /5/ Fachvereinigung Bauwerksbegrüngung e.v. (FBB) (www.fbb.de). Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Veg Tech A/S med. Ref Grønne tage / ver.02 af

24 8. BILAG: OVERSIGT OVER PLANTER TIL GRØNNE TAGE Nedenfor er vist en liste over forskellige planter og mosser, der er velegnede til grønne tage. Planterne er blandt andet anbefalet af Scandinavian green roof assosication (www.greenroof.se) og Fachvereinigung Bauwerksbegrüngung e.v. (FBB) (www.fbb.de). Latinsk navn Dansk navn Dybde af vækstlag Sukkulenter Sedum album Coral carpet Sedum album Murale Sedum floriferum Weihenstephaner Gold Farve Hvid Stenurt 2-5 cm Hvid, lys brunligt løv Hvid Stenurt 2-5 cm Hvid, rødligt løv Højde cm Stenurt 2-5 cm Gul Sedum reflexum Bjerg- Stenurt 2-5 cm Gul Sedum spurium Album Superbum Rød Stenurt 2-5 cm Hvid Sedum sexangulare Stenurt 2-5 cm Gul Sedum telephium Herbstfreude Blomstrings- måned Stenurt 2-5 cm Hvid, purple Sempervivum tectorum Husløg Mørk purple, Engarter Anthemis tinctoria Kelwayi grøn/brune Farve-Gåseurt 15 cm Gul Campanula redundifolia Blåklokke 15cm Lys blå Dianthus arenarius arenarius Weibull Sandnellike 15 cm Hvid Origanum vulgare Pryd Merian 15 cm Purple Poa alpina Alpe-Rapgræs 15 cm Grøn 44/ Prunella grandiflora Brunelle 15 cm Mørk blå Thymus serpyllum Krydderurter Arabis ferd.-coburgii Old Gold Campanula carpatica Bluee Clips Iris pumila Blue Denim Smalbladet Timian 15 cm Lillapurple Kalkkarse 15 cm Hvid, gulbroget løv Karpaterklokke cm Blå Dværgiris 15 cm Blå 30 6 Lavandula angustifolia Lavendel 15 cm Lilla Melissa officinalis Citronmelisse 15 cm Hvid Mentha x piperita Pebermynte 15 cm Lilla Phlox subulata Emerald Cushion Blue Lyngfloks 15 cm Blå 15 6 Ref Grønne tage / ver.02 af

25 Latinsk navn Dansk navn Dybde af vækstlag Farve Højde cm Platycotodon grandiflora Ballonklokke 15 cm Salvia officinalis Salvie 15 cm Blålilla Thymus serpyllum Albus Mosser Abietinella abietina Barbula unguiculata Brachythecium albicans Smalbladet Timian måned Bakke- Granmos Almindelig Skægtand 15 cm Lillapurple Blomstrings- 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen Bryum argenteum Sølv-Bryum 2-5 cm Grøn 5 Ingen Ctenidium molluscum Kalk-Blødmos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Encalypta streptocarpa Funaria hygrometrica Almindelig Snobørste 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen Polytrichum juneperinum Ene-Jomfruhår 2-5 cm Grøn 5 Ingen Ptilidium cilare Almindelig Frynsemos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Racomitrium lanuginosum Stor Gråmos 2-5 cm Grøn 5 Ingen Rhytidiadelphus squarrosus Tortella tortuosa Hvidlig Kortkapsel Storklokkemose Plæne- Kransemos Kruset Snoblad 2-5 cm Grøn 5 Ingen 2-5 cm Grøn 5 Ingen Ref Grønne tage / ver.02 af

Københavns Kommune. Grønne tage

Københavns Kommune. Grønne tage Københavns Kommune Grønne tage Juni 2009 Københavns Kommune Grønne tage Juni 2009 Ref Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Kommune. Grønne tage

Københavns Kommune. Grønne tage Københavns Kommune Grønne tage December 2011 Københavns Kommune Grønne tage December 2011 Ref.: Grønne tage Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Grønne tage. LAR-metodekatalog

Grønne tage. LAR-metodekatalog Grønne tage LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 7 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek

Dit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Grønne tage og taghaver

Grønne tage og taghaver Grønne tage og taghaver Effektive løsninger til specialkonstruktioner Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... afdræning... garanti... Det ekstensive

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn A/S. Langagergyden 1. Nr. Lyndelse. 5792 Årslev. Tlf.: 65 90 13 17. Fax: 65 90 17 41. fyn@phonixtag.dk. phonixtag.dk Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn din garanti

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Kontorbyggeri (Holland)

Kontorbyggeri (Holland) ALKORGREEN Kontorbyggeri (Holland) RENOLIT WATERPROOFING ALKORGREEN.. DET LEVENDE TAG Grønne tage er ikke bare en ny dille. Tendensen mod grønne tage er tiltaget markant gennem de seneste 20 år. Med alkorplan

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Grønne tage og taghaver

Grønne tage og taghaver Grønne tage og taghaver Effektive løsninger til specialkonstruktioner Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... afdræning... garanti... Det ekstensive

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Filtre. Oktober 2011. Ref.: Filtre. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Filtre Oktober 2011 Ref.: Filtre Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 7 2.3

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

GRØNNE TAGE OG TAGHAVER

GRØNNE TAGE OG TAGHAVER GRØNNE TAGE OG TAGHAVER Løsninger til det bæredygtige byggeri - alt under ét tag Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... Afdræning... Garanti...

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver

Læs mere