Europæisk Kulturhovedstad 2017 Projektidéer fra landdistrikterne i Sønderborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk Kulturhovedstad 2017 Projektidéer fra landdistrikterne i Sønderborg"

Transkript

1 2017 Europæisk Kulturhovedstad 2017 Projektidéer fra landdistrikterne i Sønderborg

2 Indledning Sammenhængskraft er en slags social lim, der binder mennesker sammen i et kulturelt fællesskab, så tillid kan vokse frem og lette samarbejdet om fælles mål. Det civile samfund og den fælles kulturarv medvirker til at skabe sammenhængskraft. * kilde: Kasper Støvring, forskningsstipendiat Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet Landsbyerne i Sønderborg kommune har igennem generationer værnet om sammenhængskraften og de fælles værdier, der skabes på baggrund af de stedbundne, historiske og menneskelige ressourcer. Hvert lokalsamfund har bidraget til en mangfoldig og farverig beskrivelse af Sønderborg kommune med dets dybe rødder og luft under vingerne via lokale udviklingsplaner. Med fortiden som redskab, søger man i en lokal udviklingsplan at afdække og forstå de udviklingsforløb, der ligger til grund for nutiden, og som er medbestemmende for fremtiden. Beboerne kan på baggrund af denne forståelse skabe et fælles mål for fremtiden og finde midler til, hvordan målet skal nås ved fælles indsats. 1/12

3 Tilblivelsen af de mange udviklingsplaner er sket i tæt samarbejde med Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune. Det grundlæggende element er borgerinddragelse og ønsket om at bibeholde og skabe kvalitet i levevilkårene for de 25 30% af kommunens befolkning, der bor i landdistrikterne. Med afsæt i udviklingsplanerne er skabt tre udviklingsprojekter, hvor fællesskabet og mødet mellem mennesker er i centralt: - Skulpturudveksling i landdistrikterne - Drenge på tværs - Co2-neutralitet i landdistrikterne Mødet mellem mennesker skaber nærvær og giver mulighed for at se verden på en anden måde. Disse projekter er landdistrikternes bidrag til projektkonkurrencen i Sønderborg Kommune om at give området et kulturelt løft via øget opmærksomhed på de stedbundne, historiske og menneskelige ressourcer, som vi bygger vores fremtid på. Vi mener, synliggørelse af disse byggesten er et stolt varemærke, som fortjener ekstra opmærksomhed, og som bidrager til at vinde konkurrencen om at blive Europæisk kulturhovedstad Projektbeskrivelse: - Fremmed Art der rykker - skulpturudveksling i landdistrikterne Formålet med projektet Formålet med projektet er med kunsten som redskab at sætte nyt fokus på landdistrikterne. Projektet iværksætter en dynamisk skulpturudveksling imellem Sønderborg Kommunes aktive landsbylaug. Intentionen er at anvende den skulpturelle kunst som en kommunikator, en innovationsdriver og som et nyt samlingspunkt for landdistrikterne. Projektet skal skabe et fællesskab og en sammenhæng indenfor Sønderborg Kommunes landdistrikter samtidig med at valget af kunstnere fra hele verden illusterer hvordan landdistrikterne er en del af den globaliserede landsby. I 2017 har Sønderborg Kommune i alt 17 skulpturer fremstillet at kunstnere der kommer fra alle verdensdele. De 17 skulpturer vil efter 2017 blive et varigt minde, der hvert år når de skifter plads får indbyggere til at reflektere over kulturhovedstadsåret ligesom de skiftedagen kan bruges som afsæt for videreudvikling af Kulturhovedstadens værdier. Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe. Ideen om skulpturudvekslingen er opstået som en synergieffekt mellem Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune og Sønderborg Kunstfond. Landdistriktsudvalget er i besiddelse af kontakten og kendskabet til landdistrikterne, og Kunstfonden kvalificerer udvælgelsen af kunstværkerne. 2/12

4 I Sønderborg Kommune arbejder man på at skabe inspirerende oplevelser i landdistrikterne, og i Kunstfonden arbejder man på at få mere god kunst til området. Landdistrikterne skal igennem skulpturudvekslingen opmuntres til at lade kunst og kultur præge deres lokalmiljøer. Skulpturerne skal skabe ny debat i lokalsamfundet og sammenhørighed landsbyerne imellem. Kunst i en ny kontekst Vi kender det sted, hvor vi bor, vi kender det landskab som vi lever i og vi kender de veje som vi færdes på. Det tror vi i hvert fald. Men når himmelen pludselig farver sig ildrød, når sneen skjuler landskabets nuancer eller når fårene er brudt ind i køkkenhaven, så oplever vi straks vores kendte miljø fra en ny synsvinkel. Dvs. endelig giver vi os tid til at opleve og indtage nye indtryk fra vores kendte verden. Vi oplever en ny bevidsthed. Flytter vi kunsten fra kunstmuseets rammer og ud på gadekæret, så oplever vi på samme måde både kunsten og gadekæret med nye briller på. Kunst som pejlemærke Kunsten er som oftest funktionsløst og derfor påkalder den sig oftest en særlig opmærksomhed. Kunsten kommunikerer, den kan tolkes, den inspirerer, provokerer etc. Vi mennesker er vant til i en eller anden forstand at forholde os til kunsten, hvorved vi øger vores personlige og kulturelle selvforståelse. Stilles kunsten i sammenhæng med vores dagligdag og vores kendte lokalmiljø, så udfordres vi til at opleve stedet på ny. Ligeledes henleder kunsten også de fremmedes opmærksomhed til netop vores lille lokalplet. Kunst som en større strategi Sønderborg kommune arbejder med en overordnet strategi om at blive en af Europas førende kulturbyer. Der findes allerede i dag adskillige fine eksempler på skulpturel kunst i kommunens byer, rundkørsler og i skulpturparken Augustiana. I samarbejde med Turistbureauet arbejdes der på at udgive en kunstkaravane pjece, der skal oplyse om kommunens mest betydningsfulde gallerier, skulpturer etc. Kunstkaravanen skal naturligvis på sigt også indeholde oplysninger om Skulpturudvekslingen i landdistrikterne. Med skulpturudvekslingen ude i landdistriktet ønsker Kunstfonden også at formidle kunsten igennem hverdagsbilledet og de små lokalsamfund for endnu flere tilskuere. Målgruppen Skulpturudvekslingen vil hovedsageligt blive en oplevelse for de lokale beboere, der dagligt vil opleve skulpturerne. Landsbyerne vil formentlig opfatte skulpturerne som fælles eje og som et symbol på de aktive landsbymiljøer. Imidlertid vil skulpturudvekslingen ligeledes på sigt kunne blive en stor attraktion for besøgende og turister. Rundt omkring i de små landsbyer vil man kunne opleve skulpturerne som pejlemærker og som en seværdighed. Detaljeret beskrivelse af projektets aktiviteter I 2009 påbegyndes skulpturudvekslingen imellem Sønderborg Kommunes aktive landsbylaug. 21 landsbylaug har tilmeldt sig projektet. Kriterier Udelukkende de etablerede landsbylaug, dem der er tilmeldt Infoland, kan deltage i skulpturudvekslingen. 3/12

5 For at komme i betragtning skal landsbylauget melde sig ind i skulpturudvekslingen ved at kontakte Sønderborg Kommunens landdistriktskoordinator. Landdistriktsudvalget administrerer lodtrækningen og fordelingen af skulpturerne. Skulpturernes nøjagtige placering udvælges igennem et samarbejde mellem landsbylauget og landdistriktskoordinator. Skulpturerne vil blive flyttet til nye placeringer med et års interval. Det er omkostningsfrit for landsbylaugene at deltage i skulpturudvekslingen. I år 2012 vil der være 7 skulpturer der indgår i skulpturudvekslingen. I år 2016 afholdes et skulptursymposium for 10 udenlandske kunstnere. I forbindelse med symposiet skaber kunstnerne 10 skulpturer så den samlede pulje af skulpturer bliver 17. Kunstnerne vælges ud så alle verdensdele er repræsenteret i de 17 skulpturer. Hvordan forventes det, at projektet formidles Skulpturudvekslingen vil helt naturligt blive et meget synligt projekt, idet skulpturerne opstilles i det offentlige rum. Flytningen og opsætningen af skulpturerne vil blive en tilbagevendende og årlig begivenhed, hvor landsbyerne vil tage afsked med og byde en ny skulptur velkommen til byen. Det digitale netværk for landsbyerne, Infoland, vil blive brugt til at formidle skulpturudvekslingens begivenheder. Hvad er effekten af projektet Skulpturudvekslingen vil skabe inspirerende oplevelser for beboerne i landdistrikterne. Projektet vil skabe ny debat i lokalsamfundene samt en fællesskabsfølelse landsbylaugene imellem. For de besøgende i landdistrikterne vil det blive en unik oplevelse at se skulpturerne i de små landsbymiljøer. Budget: Projektet der indeholder 7 skulpturer har modtaget støtte fra LAG-Sønderborg, FMC fonden, Region Syddanmark og Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune og er fuldt finansieret. For at fuldfører projektet med 17 skulpterer der første gang opstilles i 2017, vil der i år 2016/2017 vil der være behov for kr. Projektbeskrivelse: - Drenge på tværs Drengene går en hård fremtid i møde, hvor de bliver overhalet af pigerne på flere fronter. Det hyperkomplekse samfunds påvirkninger på det enkelte individ, giver pigerne et forspring i forhold til drengene. Med udgangspunkt i de stedbundne-, historiske-, menneskelige- og kulturelle ressourcer i landdistrikterne i Sønderborg Kommune, vil projektet forsøge at mindske denne forskel og give drengene en hjælpende hånd. Samtlige lokalsamfund har skrevet i deres udviklingsplaner, at de ønsker attraktive levevilkår for deres beboere. At sætte fokus på de unge drenge med afsæt i de kulturelle styrker, sikrer fortsat bosætning og kvalitet i landdistrikterne. 4/12

6 Formålet med dette projekt er - At give drengene nogle alternative relationer til jævnaldrene gennem fritidsaktiviteter i tæt samspil med naturen og i et forpligtende samarbejde med hinanden og mandlige rollemodeller. Der tilstræbes at bygge bro mellem to generationer: unge / ældre - At give drengen redskab til at blive mere selvhjulpne, mindre usikre og give dem øget livskompetance, ved at stille rammer til rådighed, der åbner op for muligheden for at komme back to basic, hvor medfødte evner udnyttes til fulde i naturlige omgivelser og med de aktiviteter, som lokalsamfundene udenfor storbyen kan tilbyde - At give drengene førstehåndserfaringer, hvor de personlige sammenhænge, forpligtende værdier og menneskelige relationer er i højsædet - At udnytte lokalsamfundets traditioner, således at drengene får mulighed for at udvikle deres styrker i forhold til pigerne; herunder inddrage følgende stikord, der udspringer af styrkeforskellene mellem drenge og piger: o What s in it for me? (matematiske evner, købmandskab, iværksætteri) o Keep it simple (få regler) o Tilbage til jæger-folket (udnyttelse af grovmotorik, ro og fordybelse, koncentration, adrealin-kick v. nedlæggelse af byttet) o.. det skal ind med kroppen - At skabe medbestemmelse og inddragelse af AI-metode (Appreciate Inquiry) og positiv psykologi bl.a. igennem Futurcity Games (Udnytte erfaringerne fra projekt: Generations Kryds) brug af demokratiske virkemidler - At lave netværksskabende aktiviteter i landdistrikterne, der henter drengene fra by til land samt skaber og afprøver fremtidssikrede, bæredygtige løsninger på et truende samfundsproblem - At formidle best practice Baggrund Følgende argumenter taler for, at det er på tide at fokusere på et projekt Drenge på X, der forsøger at give drengene en håndsrækning (ord markedet med fed, vil blive nøgleord i projektet). Følgende tanker ligger bag projektet: Forskelle mellem piger og drenge Ann-Elisabeth Knudsen (1), lektor i psykologi og dansk mener, at forskellen mellem drenge og piger som udgangspunkt findes i hjernen, fordi drenge og piger ikke udvikler sig samtidig. Samtidig viser andre undersøgelser, at der er større forskelle inden for det samme køn, end der er mellem gruppen af piger og drenge. Christian Gerlach, hjerneforsker, definerer hjernen som plastisk, hvilket betyder, at den tager form efter, hvad der puttes i den. Han mener samtidig, at når det umiddelbart ser ud som om, at forskellene på drenge og piger er så enorme, så hænger det sammen med, at de er præget af deres omgivelser og det miljø, de vokser op i. Hans Henrik Knopp (2), lektor ved DPU, har opremset følgende forskelle mellem gruppen af piger og drenge: Piger er bedre til sprog de snakker mere og siger flere ord i hverdagen Piger har mere empati 5/12

7 Drenge bygger broer, laver modeller og systemer Drenge er bedre til matematik Drengene har en bedre grov-motorik, og pigerne har en bedre fin-motorik o Folkeskolen er en skole, hvor grovmotorik er udtryk for adfærds-vanskeligheder og finmotorik udtryk for god opførsel. Vi har været for dumme til at forstå og respektere forskellene mellem kønnene Derfor er vi pludselig kommet til at favorisere det ene køn til ingen verdens nytte Pigerne er bedre til at leve med autoritet og bedre til at tilpasse sig, mens drengene har sværere ved at holde detailstyring ud de vil selv o Lovgivningen omkring Folkeskolen tilstræber innovation og kreativitet, men resultatet er en primitiv form for ledelse og administration i dag - ved primitiv ledelse flygter drengene før pigerne Pigerne er systemmennesker klarer sig godt i skolen; mens drengene har deres højdepunkter i fritiden Pigerne har øjenkontakt, mens drengene kigger samme vej Rollemodellerne for børn er udbredt kvinder. Børnene møder ingen mænd i indskolingen først i overbygningen o Drengene mangler en rollemodel. Det betyder ikke, at der ikke er masser af supergode lærere, men børn er bare afhængige af både at have mandlige og kvindelige rollemodeller Et barns personlighedstræk er fuldt udviklet i års alderen På uddannelsesvejen For første gang bliver der færre kvinder end mænd helt uden uddannelse, viser tal fra januar og fra nu af bliver det kun værre. Mænd er fremtidens tabere. (3) Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at piger klarer sig markant bedre end drengene, uanset hvilket socialt lag de kommer fra. Og uanset hvilken uddannelse det gælder; fra folkeskolen over erhvervsuddannelser til de lange videregående uddannelser (4). Tendensen har været på vej siden 1980érne, og omkring år 2000 vippede det, så der kom flere piger på uddannelserne. Det er et kæmpeproblem, at ikke flere drenge uddanner sig, og et meget dyrt problem, siger Hans Henrik Knoop. Den danske folkeskole bryster sig af, at den er rummelig, men det er simpelthen ikke korrekt. De dygtige elever bliver ikke udfordret, og den marginaliserer drenge og indvandrerbørn, så de må forlade folkeskolen uden at have de fornødne kompetencer, siger Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiver-forening og fortsætter: Det er meget dyrt for samfundet og tragisk for de tusindvis af menneskeskæbner det kan vi ikke være bekendt. 6/12

8 Kombination af hjerne, omgivelse, miljø, højdepunkter i fritiden, mandlige rollemodeller og landdistrikterne Sønderborg Kommune er privilegeret med en rig og varieret natur. Adgangen til naturoplevelser er i orden, hvilket er vigtige elementer for et godt friluftsliv og for oplevelser. Der ligger et uudnyttet potentiale i at inddrage naturen i forhold til aktiviteter for drenge. Drengenes styrker skal udnyttes i de naturlige omgivelser. Projektet skal slå bro over landsby contra by-samfundets karakteristika (6), ved at inddrage lokale ressourcepersoner fra landsbysamfundene. Samtidig skal de unge mennesker se og forstå den sammenhæng, de agere i og selv prøve at sige til eller fra. Den enkelte må kende sig selv, sine styrker og svagheder, og værdsætte og tolerere andre for at samarbejdet kan fungere. Iflg. Sociologen Lars Qvortrup påstår, at vi i det såkaldte informationssamfund udsættes for en større og større omverdens-kompleksitet dette er den største udfordring for os. Et eksempel på dette er, at vores førstehåndserfaringer erstattes af medieskabte andenshånds-erfaringer. Dette projekt vil forsøge at give førstehåndserfaringer, hvor de personlige sammenhænge, forpligtende værdier og menneskelige relationer er i højsædet. Som rollemodeller skal inddrages mænd både fagfolk (f.eks. kok, naturvejleder, skytte, håndværkere, smed) og lokale borgere med en stor livserfaring i bagagen og måske i besiddelse af tavs viden. Tavs viden fra lokale ressourcepersoner handler om, at mennesket synes at besidde viden, selvom denne viden er af ikke-sproglig karakter, og mennesket synes at kunne gøre noget på en professionel og kompetent måde uden at deres handlinger og færdigheder er baseret på regler (5) Ved at inddrage lokalsamfundenes kulturelle traditioner (jagt, fiskeri, håndværk, smede- og reparations-arbejde, købmandsskab og iværksætteri), kan bindingen mellem land og by blive stærkere og kulturværdierne overbragt til den næste generation. Med en tilværelse, der er utrolig omskiftelig og i stadig forandring i hastigt tempo, bliver forskellen mellem generationerne større: De unge: - zapper, hvilet handler om at have så mange muligheder, at det er svært kun at vælge én - ingen generation har før haft så mange muligheder - i den daglige færden skiftes bestandig mellem forskellige livsarenaer; skole, fritidsjob, familie, venner, idrætsforening os.v. - lever i et individualiseret samfund De ældre: - forstår ikke de unges zapperi. For dem drejer det sig først og fremmest om at forholde sig til sine muligheder - samfunds opbygningen engang var den simple modernitets samfund, hvor grundlæggende samfundsmæssige institutioner var forholdsvis intakte (=klasser, fagforeninger, partiforeninger, bureaukrati, velfærdsstat, familie) 7/12

9 - forstår ikke de unge og de signaler, der sendes Ved fælles aktiviteter støder disse generationer sammen, og har mulighed for at samarbejd og aflæse hinandens signaler. Vi står i dag i den situation, at kvaliteten af relationerne professionelle voksen-barn har afgørende betydning for den sociale sammenhæng og etik i samfundet om bare få år. Børn og unge er ikke længere lydige, og de bliver kun ansvarlige, hvis de omgås ansvarlige voksne, som ikke krænker deres indre ansvarlighed eller laden sig krænke. Projektet bygger på oplevelsesorienteret kompetenceudvikling. Evnen til at undres og reflektere er både centrale processer i udviklingen af selvfølelsens kvantitative dimensioner og evnen til at lære verden uden for sig selv at kende. Det er en af de væsentligste årsager til, at selvfølelse er det bedste fundament for læring. Inspiration Inspirationen kan bl.a. hentes fra TV-serien: Nak og æd. På hjemmesiden kan man læse, følgende udtalelser: Der er et eller andet ubeskriveligt, helt rigtigt ved det at lave mad i det fri. Det at man færdes i elementerne og får sanserne med i alt hvad man laver, gør det endnu mere særligt at stå med en dejlig råvare i hænderne inden man går i gang med at tilberede og indtage den. Jeg kan ikke forklare eller vise præcis hvad det er der er så særligt ved at bruge og indtage naturen ved egen hånd. Jeg kan kun vise billeder og fortælle om hvad jeg har oplevet - og så komme med en dyb, varm opfordring til alle som vil give sig selv en oplevelse: Kom ud i naturen, mærk den, duft den, brug den og spis den! "Jeg har det sådan, at når jeg sidder ude i skovbunden, og mærker vinden og frosten bide i mine kinder, solen stikke i nakken eller bare lytter til dyrene der kalder på hinanden gennem morgentågen, så mister jeg helt overblikket over de ting der i den travle hverdag fylder mit hoved. Jeg slipper helt hverdagens stress og jag. Jeg føler mig fri!" Konkrete handlinger Fase 1: Formøde mellem sparringspartnere, der sætter rammer for projektet Fase 2: Inddragelse af lokale ressourcepersoner og fagfolk i processen samt de unge deltagere i Generations kryds. Udarbejdelse af materialer og stor fokus på inddragelse af deltagerne i projektet, samt skabelse af ejerskab. Fase 3: Gennemførelse i projektet et 1 geografisk område i Sønderborg kommune (Sundeved), hvor der indkaldes deltagere og senere tages kontakt til lokale samarbejdspartnere, når drengene har defineret deres ønsker og mål indenfor de opstillede rammer. Fase 4: Evaluering 8/12

10 Målgruppen Drenge i alderen år Partnerskab: Hans Henrik Knoop, lektor ved DPU, sparringspartner Connie Petersen, Bov, erfaring fra produktionsskole og med AI Forstander fra event-efterskole i Sønderborg Kommune Landboskole i Gråsten Sønderborg Kommune m. kultur & fritid (kulturchef og landdistriktskoordinator) LAG-Sønderborg Tidsramme: Projektgennemførelse Budget: Kontakt kr. Karsten Gram, mobil: , LAG-Sønderborg Connie Skovbjerg, mobil: , Landdistriktskoordinator Projektansvarlig: Landdistriktsudvalget i Sønderborg Kommune Projektbeskrivelse: - CO2-neutralitet i landdistrikterne Når vi føler nærværet, sker der noget i mødet mellem mennesker. Vi kobler tingene på en anden måde og ser verden fra en anden vinkel. Disse mekanismer er grundlæggende i projektet CO2-neutralitet i landdistrikterne, hvor opbygning af et energiprojektet i flere trin bl.a. skal skabe fælles løsninger til glæde for miljøet og den enkelte borgers pengepung. Fysisk skal de mange kulturelle mødesteder i kommunens landdistrikter (forsamlings- og kulturhuse, kroer, idrætssteder) være en rugekasse for idéer og forslag til fremtidssikrede bæredygtige fællesløsninger på energiområdet.. Formål: Hovedformålet er at gøre det muligt for de 25-30% af kommunens borgere, der bor i landdistrikterne, at deltage i en energiløsning henimod kommunens mål om CO2-neutralitet i samtidig med, at det ikke bliver energimæssigt dyrere at bo på landet frem for at bo i byen. 9/12

11 Der er i projektet fokus på opvarmning af privatboligen, beliggende udenfor de større byer i kommunen, men vi vil også at undersøge mulighederne for, i hvilken grad elbiler eller anden CO2- neutral transport kan understøtte en bæredygtig udvikling for familierne på landet. Overordnet skal følgende mål nås: Sønderborg s vision om CO2-neutralitet i 2029 også på landet Vækstfremmende aktiviteter, der skaber arbejdspladser, forbedret privatøkonomi og bedre miljø Kloge klimaløsninger og skabelse af partnerskaber, der omsætter ord til handling Det skal ikke være dyrere at bo på landet, når vi taler opvarmning og energiløsninger Der ydes: Hjælp til selvhjælp Synlige, målbare energimæssige fremskridt dokumenteres ved afslutningen af projektet, herunder kørselsmønstre i Elbiler i landdistrikterne Delmål: I år 2017 er der tre CO2-neutrale landsbyer I år 2017 er der 17 fælles energiprojekter i landsbyerne Overblik over forbrug og besparelser for den enkelte og for landsbyen Baggrund: Landdistriktsudvalget har CO2-neutralitet i landdistrikterne, som et meget vigtigt punkt. Det er tilmed skrevet ind i kommuneplanen (1). Mange lokalsamfund har visioner på energiområdet skrevet ind i deres udviklingsplaner. På det politiske plan er der i byerne fokus på, at tingene bliver nøje planlagt og gennemført af professionelle (energiforsyninger til nye udstykning eksempelvis), men i landdistrikterne bliver en idé rost af politikerne, hvorefter borgerne blot selv må komme i gang med udførelsen heraf. Samarbejdet i dette projekt mellem Landdistriktsudvalget og ZERObolig er optimalt, idet Landdistriktsudvalget, bl.a. besidder et netværk af velorganiserede lokalsamfund og borgere, og ZERObolig (tiltag under ProjectZero), besidder den faglig viden om energiforanstaltninger. Peter Mads Clausen, formand ProjectZero udtaler i forordet til ProjectZero s masterplan: Det er den enkeltes bidrag gennem mindre brug af energi, der baner vejen for flere alternative energikilder som sol, vandkraft, vind og så videre. Derfor er ProjectZero også den helt rigtige måde at gribe sagen an på. Lad os starte med os selv og lokalt er vi nok, der gør det, så bliver det jo både stort og globalt. (1): Kommuneplanen: an%202009%20%20%202021/forslag%20til%20kommuneplan%202009%20%20% ashx Konkrete handlinger: Trin 1 4: år 2011 Trin 1: En inspirations- og netværksskabende tur til Friland for Landsbyforum, Landdistriktsudvalget, udvalgte politikere og nøglepersoner hos ProjectZERO den 26. marts Overskriften er: Hellere en lille handling end en stor holdning. 10/12

12 Trin 2: Hold varmen i dit landhus?, Roadshow III Vi afholder to stormøder i kommunen, hvor borgere og fagfolk mødes for at blive klogere bl.a. ved at inddrage ZERObolig s fagviden samt de lokale håndværkere, der gennemfører energikurser i denne tid. Møderne skal være startskuddet til konkrete handlinger på husstands- eller landsbyniveau. Møderne holdes I Diamanten i Fynshav og på Gråsten Landbrugsskole. Trin 3: På møderne vil vi nedsætte erfa-grupper, der tilbydes tre efterfølgende møder, hvor man sparrer med hinanden og tilknyttede fagfolk. Her er det vigtig, at der tages udgangspunkt i egen situation, for at finde optimale løsninger for den enkelte. Vi forventer, at erfarings-udveksling mellem husejer og håndværker / energivejleder, giver anledning til direkte handlinger. En facilitator understøtter processen og opsamler resultaterne. Møderne afholdes lokalt. Trin 4: Samtidig byder vi ind med afprøvning af elbiler i Sønderborg Kommune. Overskriften er Elbilen som fremtidens CO2-neutrale og (billige) transportmiddel for landsbyborgerne til arbejds-, børne- og shoppingkørsel. Landdistriktsudvalget arbejder for deltagelse i TestEnElbil projektet. Trin 5: år 2012 Vi afholder et politisk panelmøde i 2012, hvor vi kan fremvise resultaterne af indsatserne og få politisk fokus på rammevilkårene. Har vi samme vilkår og muligheder uanset geografi? Hvordan sikrer vi, at alle får optimale løsninger, der på længere sigt løser et globalt og alvorligt problem? Trin 6: år Input fra de mange møder mellem borgerne og resultater fra ERFA-grupperne giver et væsentlig grundlag for at svare på følgende spørgsmål og udvikle et koncept for en CO2-neutral landsby: - Hvad er definitionen af en CO2-neutral landsby? - Hvordan kvantificeres begrebet? - Hvilke fælles, bæredygtige energiløsninger kan affødes ved møderne mellem engagerede landsbyborgere? - Hvordan skabes overblik? Tre konkrete landsbyer skal udnævnes til CO2-neutrale landsbyer i 2012, og de følgende år vil der blive født delprojekter, der skal afprøve bæredygtige fællesløsninger omkring energi. I 2017 vil man kunne dokumentere energibesparelserne på landsbyniveau i de tre forsøgslandsbyer. Disse erfaringer gives videre til andre, så mange kan være godt på vej til at opfylde strategien om CO2- neutralitet i Samarbejdspartner: ZERObolig under ProjectZero Landdististriktsudvalget i Sønderborg Kommune Landsbyforum Budget: Trin 1-4 kr (fuld finansieret), trin 5 kr , trin 6 kr /12

13 Kontaktoplysninger: Peter Rathje, ZERObolig Poul Valdemar Nielsen, Kultur & Fritid Connie Skovbjerg, Landdistriktskoordinator Afslutning Med disse projektidéer i hånden håber vi, at vi bidrager til at vinde konkurrencen om at blive Europæisk Kulturhovedstad Hver for sig kan vi lidt, men sammen kan vi det hele.. På vegne af Landdistrikterne i Sønderborg Poul Valdemar Nielsen, Kultur og Fritid Connie M. Skovbjerg, Landdistriktskoordinator Bilag: Uddybende projektbeskrivelser fremsendes efterfølgende. 12/12

Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne

Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne Landdistriktsudvalget Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne Indhold Projektbeskrivelse: CO2-neutralitet i landdistrikterne... 1 Baggrund:... 2 Formål:... 2 Konkrete handlinger: (uddybes

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Vores ungdomsklub i Asnæs: uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 7. juni 2011 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personalepolitikken for Kerteminde Kommune. Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere. (del 1)

Personalepolitikken for Kerteminde Kommune. Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere. (del 1) Personalepolitikken for Kerteminde Kommune Det fælles grundlag for Kerteminde Kommunes medarbejdere og ledere (del 1) Medarbejderne er Kerteminde Kommunes arbejdspladser arbejder aktivt med at sætte vigtigste

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere