Kommuneplanstrategi og Lokal Agenda 21 strategi

Transkript

1 Kommuneplanstrategi og Lokal Agenda 21 strategi Vordingborg Kommune 2004 udgave af 12. Marts 2003

2 Indhold Forord 1 Status 2 Udfordringer 6 Valg af temaer 7 By og land 8 Lokal Agenda Kommuneplanrevision 15 Bilag: Kommuneplantillæg 16 Lokalplaner 16 Erhvervsstruktur 18 Strategien er udarbejdet af Vordingborg Kommune. Strategien kan ses på kommunens hjemmeside: Henvendelse om strategien kan rettes til: Vordingborg Kommune Teknisk Forvaltning Valdemarsgade Vordingborg tlf.: tek@vordbkom.dk Strategien blev vedtaget den 17. marts 2004, og sendt i offentlig høring fra den 5. april 2004 til 2. juni På baggrund af høringen blev ændringer til strategien vedtaget den 15. september Talmateriale i status: Danmarks Statistik. Foto: Vordingborg Kommune.

3 Forord Byrådet skal indenfor de første to år af hver valgperiode udarbejde en strategi for kommunens udvikling. Kommuneplanstrategien fastsætter de overordnede visioner og mål for kommunens fremtidige udvikling. Byrådet skal ligeledes udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21 arbejde. Vi har valgt at indarbejde strategien for lokal Agenda 21 i Kommuneplanstrategien. I starten af januar offentliggjorde Strukturkommissionen deres betænkning vedrørende en ny kommunalreform. Hvor og hvordan Vordingborg kommer til at indgå i denne nye og spændende struktur, ved vi nok først senere på året. Men indtil de nye storkommuner er en realitet, fortsætter Byrådet den ekspansive udviklingspolitik, som har kendetegnet Vordingborg de seneste år. Kommunen er inde i et positivt forløb, hvor en vilje til vækst og udvikling samt en mangfoldighed af visioner og tro på, at de kan lykkes, er nøgleordene. Nye kvarterer er under etablering ved havnen, tæt ved vand og by. Kulturelt udvikler vi byen, blandt andet ved at bygge et nyt kulturhus og bibliotek. Vi arbejder med skoleudbygning og renovering. For at sikre vore ældre en tryg alderdom er vi ved at bygge og ombygge ældrecentre. Med en forventet snarlig beslutning om en Femer-forbindelse og nødvendige infrastrukturforbedringer, herunder en opgradering af Sydbanen, tegner der sig en lys fremtid for Vordingborg Kommune. Planloven siger om kommuneplanstrategi: Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden offentliggøre sin strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde: Oplysninger om planlægningen siden sidste kommuneplan. Vurdering af udviklingen og en strategi for udviklingen. Beslutning om revision af kommuneplanen. Vordingborg Kommune er centralt placeret. Vordingborg er regionalt lokomotiv for vækst og udvikling, og vi arbejder til stadighed på at gøre kommunen til et foretrukket sted for bosætning og vækstvirksomheder for at kunne sikre grundlaget for offentlig og privat service. Byrådets vision er, at: Sydsjælland skal være et endnu bedre sted at leve og bosætte sig, og Vordingborg By skal være lokomotivet i denne udvikling. Vi håber med strategien at gøre planlægningen mere helhedsorienteret. Venlig hilsen Vordingborg Byråd September 2004 Vi arbejder med aftalestyring og helhed i planlægningen efter modellen, som er vist i figuren. Kommuneplanen er det aktive redskab, der er udgangspunktet for anden planlægning i kommunen. Lokalplaner, sektorplaner, det kommunale budget, visioner og mål for politikområderne udspringer alle af kommuneplanen. På denne måde bliver kommuneplanen et strategisk værktøj, der viser i hvilken retning, Vordingborg Kommune ønsker at udvikle sig. 1

4 Status Fysisk planlægning siden 1999 Der har været stor aktivitet i Vordingborg Kommune, siden Vordingborg Kommuneplan blev vedtaget i december Byrådet har fra 1999 til 2003 vedtaget 7 tillæg til kommuneplanen og 15 lokalplaner. Lokalplanen for Sydhavnen har lagt det planlægningsmæssige grundlag for en visionær byudvikling af Sydhavnen med boliger, kulturhus, hotel og meget mere. Det første spadestik til 28 boliger i to punkthuse blev taget i september Vordingborg Kommuneplan Befolkningsudvikling år 0-6 år 7-16 år år år år år år år år Befolkningsprognose Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger Sommerhuse Tilladelse til opførsel af nye boliger Kommunen har ligeledes igangsat en række anlægsaktiviteter. 6 folkeskoler udbygges og renoveres og der opføres et nyt ældrecenter med 66 boliger, hvor de 32 boliger er for demente. Et andet flot og ambitiøst kommunalt projekt blev igangsat i 2003 for Nordhavnen, der ombygges og udvides fra cirka 130 til 200 bådpladser. Derudover projekteres og opføres boliger på Vognmandsmarken, Margrethevej og syd for Kalvehavevej. Befolkningsudvikling Fra 1999 til 2003 er der sket en befolkningstilvækst på 1,9%, svarende til 388 personer. Tilvæksten skyldes tilflytning til kommunen. Kommunen forventer fortsat et stigende befolkningstal frem til 2009, hvorefter udviklingen forventes at vende og befolkningstallet falde. Antallet af indbyggere i aldersgruppen årige forventes frem til 2015 at falde med 22%. Antallet af indbyggere over 60 år er fra 1999 til 2003 steget med 5%, og frem til 2015 forventes gruppen at stige med i alt 31%, svarende til cirka 1380 personer. De årige er, som de ældre, en voksende gruppe, og denne udvikling forventes at fortsætte frem til Omfanget af boligbyggeri Der er givet tilladelse til at opføre 219 boliger fra 1999 til er tilladelser til parcelhuse og 66 er til etageboliger. Etageboligerne er ældre-/plejeboligerne på Solvang. De resterende er hovedsagelig sommerhuse. I juni 2003 bestod kommunens boligmasse fortrinsvis af parcelhuse, som udgjorde 46%, og etageboliger som udgjorde 28%. I Ørslev er der etableret ældreboliger ud fra en forventning om, at ældre ønsker at blive i lokalområdet. Der har dog ikke været den forventede søgning til boligerne. 2

5 Detailhandel I 1998 var der 150 butikker i kommunen, og 101 af disse var lokaliseret i Vordingborg bymidte. I 2003 var der 145 butikker, hvor de 95 er placeret i bymidten. På 5 år er der således blevet 5 butikker færre i kommunen og fordelingen mellem butikstyper er ændret. Der er således sket et fald i antallet af dagligvare- og tekstilbutikker, mens 8 nye udvalgsvarebutikker er kommet til. Arbejdspladser Fra 1999 til 2001 faldt antallet af arbejdspladser i kommunen på grund af færre arbejdspladser i fødevareindustrien og den offentlige administration. I 2002 vendte udviklingen, da antallet arbejdspladser i den offentlige administration steg markant. Callcenter-virksomheden Transcom etablerede sig i 2001 på Sydhavnen, og i 2003 havde Transcom over 300 arbejdspladser. Disse arbejdspladser er ikke med på grafen. Antallet af borgere i Vordingborg Kommune i arbejde er steget med 262 i perioden fra 1999 til 2003, samtidig med at indbyggertallet er steget og antallet af ledige er faldet. Udpendlingen er steget med 16% fra , svarende til knap 600, mens indpendlingen i samme periode stort set er uændret. Uddannelse I 2002 traf Byrådet beslutning om en ny skolestruktur, der blandt andet betød lukning af den ene af kommunens 7 folkeskoler. I 2003 etableres Sværdborg Fri Skole, så kommunen nu rummer 6 folkeskoler og 2 friskoler Arbejdspladser Indpendling Udpendling Beskæftigede Beskæftigede samt ind- og udpendling i På Svend Gønge-skolen i Lundby og Iselingeskolen i Vordingborg er den fysiske kapacitet ved at være opbrugt. På Marienberg Skole i Vordingborg, Vintersbølle, Ørslev og Kastrup skoler er der fortsat mulighed for yderligere elever inden for de nuværende fysiske rammer. I 2001 blev Center for Videregående Uddannelser, CVU Syd, etableret i amtet med fællesforvaltning i Vordingborg. CVU Syd er en fusion af partnere, der udbyder uddannelser indenfor lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sundhedsområdet. Handelsskolen har etableret en ny uddannelse i telefonisk og elektronisk kundebetjening målrettet mod Transcom. Arealforbrug Kommunen har 18 boligområder hvor der i alt er 112 ha. ledigt areal. Her er der mulighed for at opføre cirka nye boliger. Der er ledige boligarealer i Vordingborg By, Kastrup/Neder Vindinge, Ørslev, Nyråd og Lundby. 3

6 Ud af kommunens erhvervsarealer på 292 ha., er 122 ha. ledigt. En stor del af de ledige erhvervsarealer er placeret i Ørslev Tilflyttede Fraflyttede Til- og fraflyttede Vordingborg Kommune - Kommunen der udvikler sig Trafik/trafiksikkerhed Antallet af husstande med bil er fra steget fra 62 til 64%. I samme periode er antallet af køreplantimer på kommunens busruter faldet med 7%, mens antallet af passagerer er steget med 6%. Personskader ved færdselsuheld er svagt faldende. Fra blev der i kommunen dræbt 11 i trafikken. Flyttemønster Der er i perioden flyttet flere borgere til kommunen end fra kommunen. 56% af flytningerne i 2002 skete indenfor kommunes grænser, d.v.s. fra en bolig til en anden i kommunen. I 2002 øgede kommunen sit beskatningsgrundlag, da tilflytterne havde en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. mens fraflytterne havde en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. I både 2002 og 2003 var der en positiv befolkningstilvækst i Vordingborg By og i Nyråd. I de andre byer og områder i kommunen, er befolkningsudviklingen statisk uden de store udsving fra år til år. For at tage godt imod de mange nye borgere, udarbejdede kommunen i 2003 en velkomstmappe til tilflytterne. Lokal Agenda 21 Velkomstmappe til nye borgere. Planloven siger om Agenda 21: Kommunalbestyrelsen skal i første halvdel af valgperioden offentliggøre sin strategi for kommunens bidrag til bæredygtig udvikling. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for: 1. Mindskelse af miljøbelastningen, 2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3. fremme af biologisk mangfoldighed, 4. inddragelse af befolkning og erhvervsliv og 5. fremme af samspil mellem beslutningerne. Lokal Agenda 21 udspringer af FN s klimakonference i 1998, hvor man besluttede at arbejde for et bæredygtigt globalt miljø. Som led i denne målsætning er kommunerne i Danmark forpligtet til at udarbejde en strategi for den lokale Agenda 21. I strategien skal redegøres for hidtidig indsats og visionerne for fremtiden, indenfor 5 kategorier nævnt i planloven. I det følgende er nævnt, hvad kommunen gør indenfor kategorierne. Herudover foregår der andre tiltag, som også kan betragtes som hørende under lokal Agenda 21. Demokratiet indenfor ældreområdet er forbedret ved nedsættelse af beboer- og pårørenderåd. Ældre har fået større indflydelse på plejen ved, at der kan vælges mellem flere udbydere. Frivillige sociale foreninger støttes, og der arbejdes med udvikling og etablering af et sundhedscenter. 1. Mindskelse af miljøbelastningen I 2001 blev vedtaget en miljø- og økologivenlig indkøbspolitik for arbejdspladsen Vordingborg Kommune. 4

7 Forbrug af el, vand og varme er reduceret som følge af tiltag indenfor rengøring, vejledning af virksomheder, deltagelse i årets el-sparekommune og miljøvenligt maskinel i Vejvæsenet. I kommunale bygninger registreres forbruget løbende og for at tilskynde institutionerne til at spare på energien og udføre energibesparende foranstaltninger, får institutioner og skoler den økonomiske gevinst ved at være energibevidste. Ændrede arbejdsprocesser, tilpasning af maskinel, kloakering af det åbne land og bilskrotkampagne har været medvirkende til mindsket miljøbelastning af forurenende stoffer. Der sker en øget genanvendelse af affald ved gennemførsel af initiativer beskrevet i Affaldsplan Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse I de seneste boliglokalplaner for Vordingborg By, er der planlagt for nye boliger som fortætning af byen, eller som omdannelse af erhvervs-/havneområder. Der er i de nye planer tilbøjelighed til at give mulighed for at bygge mere i højden, end der har været tradition for tidligere. Dermed friholdes det åbne land for byudvikling, samtidig med at øget bosætning i byerne er ressourcebesparende. Der er vedtaget en rækkefølgeplan for boligudbygning, som prioriterer udbygning af områderne ud fra hensyn til eksisterende veje og kloak, kapacitet på skoler og institutioner med videre, samt sikre at eksisterende områder skal færdigudbygges før nye igangsættes. ton Dagrenovation Genbrugsstation I Vordingborg Kommune, som i resten af landet, er den samlede affaldsmængde stigende. Andelen af øget affald svarer til den stigning i affaldet der genanvendes i samme tidsrum, så mængden af den ikke genanvendelige dagrenovation er stort set konstant i tidsrummet. Den øgede genanvendelse er blandt andet et resultat af opstilling af flere miljøstationer til glas og papir samt indførsel af flere fraktioner på nærgenbrugsstationen. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed Vandløbene vedligeholdes på en måde, så vilkårene for dyrelivet forbedres. Der gives støtte til etablering af nye vandhuller, der gennemføres sørestaurering og dyrenes spredningsmuligheder forbedres ved etablering af grønne korridorer gennem erhvervsområdet Møllegården. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Der er nedsat et Grønt Råd med repræsentanter fra lokalforeninger med tilknytning til det grønne område. Rådet er dels et debatforum, dels et rådgivende organ. 5. Fremme af et samspil mellem beslutninger om miljø, trafik, erhverv, det sociale, sundhed, uddannelse, kultur og økonomi Der er i dag ikke et koordineret samspil mellem tværsektorielle beslutninger. 5

8 Udfordringer Udviklingen i Vordingborg Kommune fra 1999 til 2003 peger på en række udfordringer i fremtiden, som skal løses. Som i resten af landet falder den erhvervsaktive del af befolkningen samtidig med, at gruppen af indbyggere over 60 år stiger. Med så væsentlige forskydninger i befolkningssammensætningen, skal det overvejes, hvad de ældre skal tilbydes, og hvad der skal til for at kunne tiltrække den erhvervsaktive del af befolkningen, for fortsat at kunne bevare og udvikle den offentlige og private service. Kommunernes Landsforening har i november 2003 udarbejdet en analyse af kritiske konkurrenceparametre for Vordingborg Kommune. Analysen kortlægger en lang række udfordringer for kommunen. Analysen viser, at tilflyttere vælger kommunen på grund af herlighedsværdi og livskvalitet samt ejendomspriser. Parametre som kommunen deler med nabokommunerne. Der er ikke specielle lokale forhold i kommunen, som kan tiltrække nye borgere. KL-analysen. Efter at være flyttet til kommunen, er det naturoplevelser, opvækstvilkår og venner/familier, der fastholder borgerne. Dette er dog som tilflytningsparametrene en regional styrke. Derudover værdsætter borgerne indkøbsmulighederne i Vordingborg By, noget de mindre nabokommuner ikke kan konkurrere mod. Når borgerne vælger at fraflytte kommunen er forklaringen ofte husstandens jobmuligheder og transportforholdene. Vigtigste udfordringer De vigtigste udfordringer der skal behandles i strategien er: Boligudbygning. Offentlig service. Jobmuligheder/erhverv. Transport/infrastruktur. Naturbeskyttelse/-benyttelse. 6

9 Valg af temaer Byrådet har, for at kunne opfylde visionen for kommunen, valgt to temaer, der er dækkende for de vigtigste udfordringer: By og land Lokal Agenda 21 Forholdet mellem by og land er vigtig at definere. Byen skal være lokomotivet i udviklingen, og landområdernes værdier skal sikres og bevares. Efter at lokal Agenda 21 en del år ikke har fået den store opmærksomhed i kommunen, ønskes indsatsen på området opprioriteret. Der er dog arbejdet med lokal Agenda 21 under forskellige former. Med temaet samles de mange Agenda 21-tiltag under en paraply, og dermed styrkes indsatsen. Temaerne by og land og Lokal Agenda 21 hænger naturligt også indbyrdes sammen. Vordingborg Kommunes identitet I dag er det ikke tydeligt, hvad kommunens identitet er. Er der en Vordingborg-kultur, og skal den bevares eller ændres? Udenfor kommunegrænsen er Vordingborg mest kendt som byen med Gåsetårnet. Vordingborg placeres også på Danmarkskortet som byen med Amtshospitalet Oringe, og stedet hvor Jaco skoen er opfundet. For andre er Vordingborg byen med den bynære lystbådehavn, Festugen eller der, hvor farmand var soldat. Spørgsmålet om identitet er et spørgsmål om at bruge de styrker og potentialer, som kommunen har, men som måske enten ikke udnyttes fuldt ud, eller der ikke er opmærksomhed på. Vordingborg Nordhavn. I forbindelse med markedsføringen af kommunen er det vigtigt at kunne fremhæve særlige kvaliteter i konkurrencen med andre kommuner. 7

10 By og land Vordingborg By er udpeget til regionscenter, og er samtidig egns- og kommunecenter. Vordingborg By betjener hele kommunen med den del af den offentlige og private service, der kræver et større befolkningsgrundlag. Samtidig har Vordingborg By gennem regions- og egnscenterfunktionen også tilbud og muligheder, der har hele Sydsjælland og dele af Nordfalster som målgruppe og opland. Centerstrukturen for Vordingborg Kommune. Lundby er hovedstad for landområderne. Centerstrukturen siger noget om de servicefunktioner byer og landområder skal tilbyde/tilbydes. Fordelingen er styret af, hvor stort et opland/- kundegrundlag, der er nødvendigt for de enkelte servicefunktioner. Der er fire centertyper: Regionscenter. Egnscenter. Kommunecenter. Lokalcenter. Den centertype en by tildeles, eller det ikke at være et center, kan betyde udvikling eller afvikling for byen. Byrådet vil for Vordingborg By: S Styrke bosætningen: - Sikre attraktive arealer til boligbyggeri. - Udarbejde Trafik- og Miljøhandlingsplan. - Sætte fokus på den kollektive trafik. - Sætte fokus på byrum, torve og pladser. - Tiltrække nye uddannelser. - Udvikle byen som kulturby. S Tiltrække nye vækstvirksomheder: - Sikre attraktive erhvervsarealer. - Sikre en god regional infrastruktur. De fire mindre byer Lundby, Nyråd, Ørslev og Kastrup/Neder Vindinge, er alle udpeget til lokalcentre, hvor befolkningsgrundlaget giver mulighed for den del af den offentlige og private service, der dækker de lokale behov. Lokalcentrene fungerer som nærcentre for landområderne. Lundby har i forhold til de andre lokalcentre en særstatus, da byen på grund af den relative store afstand til Vordingborg By, har behov for en større andel af offentlig og privat service. Vordingborg By Vordingborg By er velforsynet med offentlig og privat service blandt andet et godt handelsliv, mange store arbejdspladser, god kollektiv trafik og mange uddannelsesinstitutioner. Flere og flere ønsker at være tæt på de mange muligheder og vælger derfor byen. Vordingborg By er derfor inde i en god udvikling, som antallet af nye byggerier vidner om. Vordingborg Kommune har bevidst arbejdet for at sikre denne udvikling, blandt andet ved at åbne mulighed for, at de bynære, nedslidte erhvervsarealer kan omdannes til attraktive boligområder, og interessen for disse er stor. Erhvervsvirksomheder har behov for en god infrastruktur, men er også afhængige af at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne lokaliserer sig, hvor det vil være attraktivt for arbejdskraften at bosætte sig. Der skal være gode handelsmuligheder, børnepasning, uddannelse, kulturelle tilbud med mere til de ansatte. Skal den positive udvikling fortsætte, er det nødvendigt at tiltrække nye virksomheder og borgere, som kan sikre et tilstrækkeligt befolkningsunderlag til, at handlen kan styrkes, at der kan etableres kulturelle tilbud, at den kollektive trafik kan forbedres og så videre. Vordingborg By skal som lokomotiv være med til at sikre en fortsat udvikling i Sydsjælland, men det betyder ikke, at udviklingen sættes i stå uden for byen. 8

11 Lokalcentre I Vordingborg Kommune er Lundby, Kastrup/Neder Vindinge, Ørslev og Nyråd udpeget som lokalcentre. Lokalcentrene er kendetegnet ved, at der som minimum er skole, børneinstitutioner, butikker og kollektiv trafikforsyning. Kastrup/Neder Vindinge, Ørslev og Nyråd har hver cirka indbyggere, som sikrer befolkningsunderlaget for offentlig og privat service. Lokalcentrene er beliggende tæt på Vordingborg By, og beboerne kan benytte tilbudene her. Det er vigtigt med god kollektiv trafikbetjening for at sikre denne adgang. Der ønskes ikke udlagt yderligere byvækstarealer i ovennævnte lokalcentre, udover de allerede udlagte områder i kommuneplanen. Lokalcentrene skal fastholdes som et alternativ til byen, og de må derfor ikke blive for store, så de ikke kan opfylde beboernes ønske om nærhed og nem adgang til naturområder. Kastrup/Neder Vindinge er efterhånden vokset sammen med Vordingborg By. På grund af jernbanen er der en ringe sammenhæng mellem Kastrup og Neder Vindinge, hvilket gør, at der ikke er et naturligt centrum. Det betyder, at der kun er en mindre dagligvarebutik, og indkøb foretages derfor i Vordingborg By. Det er derfor vigtigt at sikre gode vejforbindelser, stier og kollektiv trafik. Lundby har kun godt 600 indbyggere, men byen har til gengæld et stort opland. Der er dog behov for at tiltrække yderligere beboere for at sikre, at der fortsat er det nødvendige befolkningsunderlag for offentlig og privat service. Lokalcentrene skal sikres kvalitet i udformningen af byrummet. Der er behov for at sætte fokus på veje, stier og pladser. Byrådet vil for lokalcentrene: S Styrke bosætningen i Lundby ved at udlægge nye boligområder. S Ændre Kastrup/Neder Vindinges status til bydel for Vordingborg By. S Sikre forbindelserne til Vordingborg By blandt andet ved stiforbindelser. S Sikre gode kollektive trafikforbindelser. S Sætte fokus på byrum. Landområder Godt borgere bor i de mindre landsbyer eller i det åbne land. Områderne er karakteriseret ved en åben lav bebyggelse og næsten ingen offentlig og privat service. Mange landbrugsejendomme står tomme, og landsbyerne bærer mange steder præg af en vis stagnation og tilbagegang. Landsbyerne og det åbne land rummer vigtige kulturhistoriske værdier, og de er samtidig vigtige rekreative arealer for bybefolkningen. Den spredte bosætning gør det vanskeligt at betjene borgerne med kollektiv trafik. Sværdborg. Byrådet vil for landområderne: S Tillade huludfyldning i landsbyer. S Udarbejde landzonepolitik. S Udarbejde landdistriktspolitik. 9

12 Bosætning og erhverv Kommunen ønsker at fastholde Vordingborg Bys position som regionscenter. Et dynamisk erhvervsliv er en forudsætning for et driftigt og velfungerende bysamfund. Kommunen vil sørge for at skabe rammerne for et godt vækstklima for både eksisterende og nye virksomheder. For at understøtte vækst er kommunen inde i en ekspansionsfase, hvor der i Vordingborg By investeres i kulturhus, infrastruktur og nye boliger. I Havnefrontens ErhvervsCenter udvikler virksomheder sig, blandt andet Transcom. Vordingborg Kommune skal være et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for borgere samt et attraktivt område for virksomheder. Kommunen vil derfor tiltrække bestemte målgrupper inden for arbejdskraft og virksomhedstyper. Målgruppen inden for arbejdskraft er identisk med målgruppen inden for bosætning: Veluddannede der skal sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft. Børnefamilier i arbejde. Unge under 30 år. Ungeseniorer over 50 år der er i beskæftigelse. Virksomhederne og arbejdskraften er gensidigt afhængige, hvorfor det er logisk at benytte en strategi for det videre arbejde med disse, der både involverer erhverv og arbejdskraft. En ensidig virksomhedsfokusering, uden et tilstrækkeligt arbejdskraftgrundlag, er ikke hensigtsmæssig. Regional infrastruktur En god infrastruktur, såvel eksternt som internt i kommunen, er en vigtig parameter ved bosætning og erhvervslokalisering. Forsinkelser på jernbanen og voksende bilkøer mod København vil afskrække pendlere fra at bosætte sig i kommunen. Byrådet vil derfor opprioritere dialogen med relevante parter, herunder staten, for at få forbedret disse faktorer. Vordingborg Havn har med sin fremragende placering på Vesthavnen, Masnedø, mulighed for at gøre skibstransport til et stort aktiv for hele regionen. Byrådet vil indgå i et positivt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere om blandt andet udvidelse af havnen. En fast forbindelse over Femer Bælt har ligeledes høj prioritet, da den kan binde regionen sammen og dermed også binde Vordingborg Kommune sammen med Øresundsregionen, Berlin og Hamborg. Det giver nye perspektiver for at tiltrække vækstvirksomheder. 10

13 Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 handler om at gøre en indsats for en bæredygtig udvikling på det lokale niveau. Igangværende tiltag i kommunen, som kan betragtes som hørende under lokal Agenda 21, er kendetegnet ved fællesnævneren vi fejer for egen dør. Tiltagene handler hovedsageligt om mindskelse af miljøbelastning, forbedring af levemuligheder for dyr samt fremme af en bæredygtig byudvikling/byomdannelse. Tiltagene, som hver især bidrager til et bæredygtigt samfund, er en del af de kommunale arbejdsprocesser, og videreføres samtidig med, at nye initiativer ser dagens lys. Mindskelse af miljøbelastningen Forureningen af jord, vand og luft skal reduceres, og forbruget af energi samt ikke fornyelige ressourcer skal sættes ned. Der skal også fokuseres på det bæredygtige i at give gode muligheder for at benytte de blå og grønne værdier, som er en eksisterende ressource. Affald I henhold til gældende affaldsplan er der både igangværende tiltag og nye projekter i støbeskeen. Blandt andet vil der komme fokus på indsamling af papir fra husholdninger. Kommunen står overfor at skulle udarbejde en ny opdateret affaldsplan, der skal indeholde mål, løsninger og handleplan. Transport Miljøbelastningen og det ressourceforbrug, der knytter sig til bilismen, skal søges mindsket. Ved nye boligområder skal anlæg af cykel-/gangstier prioriteres højt. Nye boliger skal så vidt muligt placeres tæt på indkøbsmuligheder, anden service, kollektiv trafik og arbejdspladser for at minimere behovet for transport. Agenda 21 er det populære navn for den handlingsplan for det 21. århundrede, som blev formuleret på FN s store klimakonference i Rio de Janeiro i Planens målsætning er at sikre et bæredygtigt globalt miljø. Det bærende princip bag Agenda 21 er, at de store mål skal nås gennem handling på det lokale niveau, ved at lokale myndigheder verden over udarbejder deres lokale Agenda 21. Et bæredygtigt samfund er et samfund, der er økologisk holdbart, økonomisk livskraftigt og socialt retfærdigt. Bæredygtighed handler om at prioritere ud fra et hensyn til de økologisk/miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, der på langt sigt er resultat af en handling i dag. I mange sammenhænge fokuseres der særligt på varetagelse af miljøhensyn, men bæredygtighed kan altså også handle om at skabe gode levevilkår, styrke samarbejde og udvikle demokrati. For at feje for egen dør kan kommunes institutioner indkøbe/lease cykler til brug for kommunens ansatte i arbejdstiden. Prioritering af kollektiv trafik er væsentlig ud fra såvel den miljømæssige vinkel som af hensyn til tiltrækning og fastholdelse af borgere. Kommunens erhverv og borgerne prioriterer den kollektive trafik højt. Bevarelse af Vordingborg Station og Lundby Station, samt gode faciliteter i forbindelse med disse, er derfor vigtig. Dette skal foregå i samarbejde med DSB og STS. For at borgere og erhvervsliv skal vælge og være tilfredse med den kollektive trafik, skal den være fleksibel, billig og pålidelig. 11

14 Byrådet ønsker at forbedre og tilpasse den kollektive trafik, så nye by-, bolig- og erhvervsområder også betjenes med busruter. Blå og grønne værdier skal styrkes Kommunen er velforsynet med naturområder, som rummer store værdier. De blå værdier knytter sig til kysten og de grønne værdier til naturområder på land. Områderne rummer et stort potentiale, da de i højere grad kan benyttes rekreativt af borgere og turister. De blå og grønne værdier skal være med til at profilere kommunen som mål for bosætning. I et fritids- og oplevelsessamfund, hvor vi lægger vægt på kvaliteten af fritidens oplevelser, er der god grund til at prioritere de blå og grønne værdier højt. Naturen giver muligheder, der spænder meget vidt. Det er sundt at komme ud i frisk luft, og brugen af naturen kan motivere os til at passe på den. Mange af naturområderne er velfungerende. Andre steder skal der ske forbedringer, for at få et mere optimalt udbytte af områderne. Forbedrede adgangsmuligheder vil give øget rekreativ værdi. Flere muligheder for overnatning bør ligeledes overvejes. Vordingborg Kommune er et godt udgangspunkt for øko- eller tematurisme, hvor de blå og grønne værdier kan kombineres med mere kulturelle islæt, som for eksempel fokus på Grundtvig eller mere generelt på de mange digtere, der har haft tilknytning til området. N.F.S. Grundtvig malet af Constantin Hansen Grundtvig og Vordingborg Grundtvig blev født i 1783 i Udby, hvor hans far var præst. Efter endt uddannelse til teolog rejste han hjem til Udby i 1803, hvor han blev i to år. Efter forskellige ansættelser rundt omkring i landet, rejste Grundtvig atter tilbage til Udby i 1810 efter en stærk åndelig krise. Her skriver han sin første salme: Dejlig er den himmel blå. Fra er han kapellan for sin far i Udby. Da faderen dør, søger Grundtvig stillingen som præst, men får den ikke. Han bosætter sig derefter i København. De forskelligartede tilbud, som Vordingborg Kommune kan give, skal markedsføres med et materiale, som både skal have et oplysende og naturformidlende præg. Vordingborg Kommunes medvirken til oprettelse af en naturskole på Avnø er et vigtigt skridt på vejen til formidling af viden om områdets natur. Brug af naturen skal ske med omtanke for det enkelte område. Der kan blive behov for en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, så områdernes værdi som biotop også tilgodeses. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Velstand og befolkningsvækst i byerne vil betyde, at byernes ressourceforbrug og miljøbelastning vil stige. Der er lovændringer på vej, som sikrer en miljøvurdering af fysiske planer, men kommunen har også selv visioner for en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Byfortætning og bæredygtige byenheder Lokalplanlægningen skal i fremtiden sikre en effektiv udnyttelse af byggegrundene særligt i Vordingborg bymidte. Byfortætning gør, at afstanden mellem byens funktioner bliver kortere, og 12

15 behovet for transport bliver mindre. Ved byfortætning udnyttes allerede anlagte veje, og flere mennesker får glæde af at bo tæt ved de muligheder, der knytter sig til centrale bydele. Generelt skal planlægning af boligområder ske sådan, at de enkelte byenheder også rummer for eksempel arbejdspladser og servicefunktioner. Lokal infrastruktur Vordingborg By har mange trafikale knudepunkter og med øget trafik, vil der opstå afviklingsproblemer. De fleste knudepunkter er også indgangsporte til Vordingborg By og bymidte, og de fremstår som nedslidte og er ikke særligt kønne porte. Kommunen vil derfor revidere Trafik- og Miljøhandlingsplanen for Vordingborg By og samtidig tage stilling til, hvad der skal ske udenfor Vordingborg By. Ikke mindst skal skolevejene sikres med gode stiforløb og sikre trafikløsninger ved selve skolerne. En sikker vej til skoler og institutioner giver flere børn mulighed for at cykle. Færre forældre vil derfor køre deres børn til skole, og sikkerheden øges ved skolen. Slotstorvet er Vordingborgs centrale torv ved Gåsetårnet og gågaden. Friarealer og parker Bæredygtig byudvikling er også at skabe rammer for forbedret livskvalitet med særlig fokus på friarealer og adgangen til nærliggende grønne områder ved gode stiforløb. Herved gives bedre mulighed for naturoplevelser og for at dyrke sociale relationer i nærmiljøet. Kvaliteter der også kan være med til at tiltrække nye borgere. På nogle bynære, grønne områder kan der, af hensyn til såvel borgere som turister, gives bedre muligheder for fritidsaktiviteter, for eksempel Strandparken på Ore. Fremme af biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed handler om at skabe et miljø, som sikrer et rigt og varieret dyre- og planteliv. Den sydøstlige del af Danmark er varmere end resten af landet og området indeholder en større del af varmeelskende arter. Herunder hører mange padder og krybdyr, men også mange arter af pattedyr, fugle og planter har præference for varmen. En varieret natur i tilstrækkelig mængde er afgørende for opretholdelsen af disse arter. Vandløb forbedre levestederne for dyrelivet. 13

16 Flere og bedre levesteder Igangværende tiltag nævnt under status videreføres sådan, at der også fremover skabes nye levesteder, og at eksisterende levesteder forbedres. Tiltag som mindsker forurening kan virke fremmende på den biologiske mangfoldighed eksempelvis kloakering af det åbne land, som forbedrer kvaliteten af vandmiljøet. Inddragelse af borgere og erhvervsliv i det lokale Agenda 21 arbejde Det videre arbejde vil især sætte kommunens egen indsats i centrum. Der er også igangværende tiltag, som indebærer samarbejde med virksomheder og foreninger. Samarbejdet i Grønt Råd, med repræsentanter med tilknytning til det grønne område fortsætter, og ligeledes vil Vordingborg Kommune fortsat vejlede virksomheder i ressourcebesparelser og affaldsminimering. Der bakkes gerne op om initiativer fra borgere og foreninger. Koordinering mellem beslutningerne Byrådet vil: S Fortsætte igangværende bæredygtige tiltag. S Styrke de blå og grønne værdier blandt andet ved en stiplanlægning. S Sikre borgerne adgang til rekreative områder. S Indarbejde bæredygtig vurdering i kommunale beslutninger. S Udarbejde kortfattet handleplan om bæredygtige beslutninger og om styrkelse af blå og grønne værdier. S Sikre den kollektive trafik. S Sætte fokus på Vordingborg Bys centrale trafikknudepunkter. S Sikre skoleveje ved anlæg af stier. S Udarbejde Trafik- og Miljøhandlingsplan. S Udarbejde ny affaldsplan. S Sikre de kulturhistoriske værdier. Jo flere beslutninger der tages ud fra en bæredygtig indgangsvinkel, jo mere helhed opnås der i kommunens indsats. Indtænke bæredygtighed i kommunale beslutninger Bæredygtighed handler meget om måden, som vi gør andre ting på. Den bæredygtige tankegang skal indtænkes i de politiske beslutninger, så de træffes ud fra vished og overvejelser om, hvad en given praksis her og nu har af sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Ved at tage højde for bæredygtighed i de enkelte beslutninger kan fremtidige problemer forebygges. På undervisningsområdet kan den bæredygtige vinkel vise sig ved øget tilbøjelighed til at vægte miljø højt, så der grundlægges gode miljøvaner hos børnene. Det kan for eksempel være ved skolens deltagelse i undervisningsprojektet Grønt Flag. Indtænkning af lokal Agenda 21 i kommunale beslutninger kan også handle om at give bedre mulighed for forskelligartet byggeri, herunder boligformer som ansporer til et større fællesskab mellem beboerne, samt boliger som er bygget ud fra miljørigtige principper. 14

17 Kommuneplanrevision Med den positive udvikling kommunen er inde i, vil det være naturligt at revidere kommuneplanen, så den understøtter udviklingen. Byrådet ønsker derfor at revidere dele af kommuneplanen med de i denne strategi beskrevne temaer. Der er fortsat en relativ stor restrummelighed med de i Kommuneplan udlagte bolig- og erhvervsarealer. Der er derfor ikke behov for yderligere udlæg af arealer. Kommuneplanen skal ajourføres med en indarbejdelse af de syv kommuneplantillæg, der er udarbejdet. Derudover trænger kommuneplanrammerne, der fastlægger hvordan de fysiske arealer i kommunen må benyttes, til en grundig gennembearbejdning. Lovændringerne om detailhandelsplanlægning og landzoneadministration skal indarbejdes. Der skal tages hensyn til bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i rammerne, og landsbyafgrænsningerne skal opdateres. Tidsplanen for kommuneplanrevisionen er: Næste Kommuneplanstrategi Med Byrådets ønske om at fundere kommuneplanlægningen bredere med denne strategi, vil kommunen arbejde på at koble fremtidige strategier sammen med budgetlægningen. Planloven siger om beslutninger i strategien: Strategien skal indeholde en beslutning om, enten at kommuneplanen skal revideres, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommunen, eller at kommuneplanen vedtages for en ny 4 års periode. Byrådet vil: S Revidere kommuneplanen: - Behandle temaerne by og land og Lokal Agenda Indarbejde de syv kommuneplantillæg. - Revidere rammerne. - Indarbejde lovændringerne for detailhandelsplanlægning og landzoneadministration. - Indarbejde bestemmelser om bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. - Indarbejde bestemmelser om landsbyafgrænsninger. Den bredere planstrategi spiller sammen med budgetlægningen i en fortløbende og dynamisk proces, hvor indholdet i planstrategien hele tiden er under vurdering, debat og udvikling. Et samspil mellem planstrategi og aftalestyring vil kræve en årlig revision af planstrategien. Eksempel på årlig revision af planstrategi. 15

18 Tillæg til kommuneplan og lokalplaner Følgende tillæg til Kommuneplan og lokalplaner er vedtaget siden december 2001: Tillæg til Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 1 til kommuneplan (Nyt rammeområde C12 og ændring af B24, Masnedsund) Vedtaget den 21. august 2002 Tillæg nr. 2 til Kommuneplan (Nyt rammeområde C13, Vordingborg By) Vedtaget den 9. oktober 2002 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan (Nyt rammeområde B26, Vordingborg By) Vedtaget den 19. marts 2003 Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Udvidelse af rammeområde C8 og nyt rammeområde C14, Vordingborg By Vedtaget den 20. august 2003 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Rækkefølgeplan for boligudbygning Vedtaget den 20. august 2003 Tillæg nr. 6 til Kommuneplan Detailhandelsramme for Masnedsund Vedtaget den 17. september 2003 Tillæg nr. 7 til Kommuneplan Udvidelse af rammeområde E301 Neder Vindinge Vedtaget den 15. oktober 2003 Lokalplaner Lokalplan nr. B-15.2 Plejecenter Solvang, Ore Vedtaget den 17. april 2002 Lokalplan nr. B-2.2 Boligområde ved Vognmandsmarken Vedtaget den 17. april 2002 Lokalplan nr. E-9.2 Erhvervsområde ved Kildemarksvej Vedtaget den 15. maj

19 Lokalplan nr. B-21.1 for overførsel af sommerhusområde på Masnedø til byzone Vedtaget den 26. juni 2002 Lokalplan nr. B for overførsel af sommerhusområde i Kostræde Banker til byzone Vedtaget den 26. juni 2002 Lokalplan nr. B-24.1 Vordingborg Sydhavn Vedtaget den 21. august 2002 Lokalplan nr. E Ny Brugs i Køng Vedtaget den 21. august 2002 Lokalplan nr. C-11.2 Dagligvarebutik ved Valdal Vedtaget den 9. oktober 2002 Lokalplan nr. B-26.1 Boligområde ved Margrethevej Vedtaget den 19. marts 2003 Lokalplan nr. B Boligområde syd for Kalvehavevej Vedtaget den 20. august 2003 Lokalplan nr. C-2.1 Udvikling af banegårdsområdet Vedtaget den 20. august 2003 Lokalplan nr. C-1.3 Butiksområde i Masnedsund Vedtaget den 17. september 2003 Lokalplan nr. E Erhvervsområde ved Sigynsvej Vedtaget den 15. oktober 2003 Lokalplan nr. B-25.1 Boligområde Prins Jørgens Parken Vedtaget den 19. november 2003 Lokalplan nr. S-5.2 Sommerhusområde ved Svinø Strand Vedtaget den 19. november

20 Signaturforklaring Erhvervsområder: Større industri og erhvervsområder Områderne er velegnede til industri-, transport- og andre større erhvervsvirksomheder, der ønsker en placering tæt på motorvej. Evt. med synlighed fra motorvej. Videnserhverv, IT og erhversservice Områderne er velegnede til videns- og erhvervsservicevirksomheder med behov for central og attraktiv beliggenhed og samspil med et levende midtbymiljø. Nærhed til station og overordnet vej, med andre videns- og servicevirksomheder som naboer. "Gør det selv" områder Områderne er velegnede til arealkrævende kundeorienterede virksomheder med behov for synlighed og let adgang fra overordnet vej, såsom bilforhandlere, møbelforretninger, byggemarkeder o. lign. Lokale erhvervsområder Områderne er velegnede til lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. Centerområder: Centerområder for detailhandel og serviceerhverv - i købstædernes bymidter som aflastningscentre Turismerhverv: Større turismeerhverv og / eller koncentrationer af turismerelaterede erhverv Erhvervsstruktur Vordingborg Kommune er en del af det 5 kommunale samarbejder med kommunerne Fladså, Præstø, Møn og Langebæk. Projektet Modernisering af erhvervsbetingelser i Region Sydsjælland og Møn skal skabe økonomisk vækst i regionen. Et resultat af projektet er en skitse til en fælles hovedstruktur for erhvervsområderne i de 5 kommuner. I Vordingborg Kommune er der fire forskellige typer af erhvervsområder. I Ørslev og på Vesthavnen er større industri- og erhvervsområder. Kildemarksvej og Sydhavnen er områder med videnserhverv, IT og erhvervsservice. Møllegården er gør det selv område og Lundby er lokalt erhvervsområde. Kommunen vil udvikle og markedsføre de fire typer af erhvervsområder. Mellem Nyråd og Stensved ønskes udlagt et nyt motorvejsnært erhvervsareal. Kommunen vil søge dette erhvervsområde medtaget i den nye regionplan. NÆSTVED Rønnede FAKSE Fakse Ladeplads Fladså Kommune Mogenstrup Lov Tappernøje Dette er en skitse til en strategisk struktur, d.v.s. den skildrer målene for den fremtidige strukturudvikling og områdetypernes strategiske roller. De viste områder er ikke nødvendigvis eksisterende eller af den viste type i dag. Hammer Ring Bårse PRÆSTØ Roneklint Svinø Køng Lundby St.by Præstø Kommune Jungshoved By Allerslev Vordingborg Kommune Klarskov Ørslev Mern Sandvig Kastrup VORDINGBORG Nyråd Langebæk Kommune Viemose Stensved Kalvehave Langebæk STEGE Elmelunde Keldbymagle Borre Klintholm Klintholm Havn Nørre Alslev Bogø By STUBBEKØBING Møn Kommune Damsholte St Damme Hårbølle NYKØBING FALSTER Skitse til strategisk hovedstruktur for erhvervsområder. 10 Kilometer 18