NaturErhvervstyrelsen

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsen Møde navn: GUDP Workshop Facilitator: Tomas Vedsmand & Søren Kielgast, GEMBA Innovation Dato: 12. september, 2014 Workshop 1: 1.1. Hvor er de største udækkede behov for innovation til forbedring af dyrevelfærd, som samtidig sikrer vækst i primærproduktionen og agroindustrien? Gruppe 9: Dokumentation. Give valg eks. Freedom Food 3: Staldsystemer for slagtesvin, der kan håndtere tilstrækkeligt halm 9: Prisen kan ikke betale for Dyrevelfærd 7: Dødlighed: 0.5mia ekstra ved reduktion af dødelighed. Konventionelle versus økologisk, dødlighed større i økologisk 12: Dyrevelfærd og miljø skal gå hånd i hånd - dette er ikke for alvor håndteret i udviklingen af nye og bedre produkter 8: Avlens muligheder for at forbedre dyrevelfærd er ikke udtømte 9: Dansk avlsarbejde fremmes 6: Udvikle objektive kriterier til måling af dyrevelfærd 7: Antibiotikaforbrug, reduktion. Findes der alternative måder at holde sygdomme i skak? Ændring af arbejdsrutiner, vaccinationsprogrammer... 2: Smågrise dødelighed. Dilemma at løse - søer giver bedre dyrevelfærd for søerne med flere døde pattegrise. Svært at adressere begge dele 8: Brug at IT, produktionsovervågning, automatisering kan forbedre dyrevelfærd 9: Fritgående søer - der mangler meget, orne lugt 2: Dilemma at debatterne ofte bliver sort-hvide. Virkeligheden er mere "gråtonet" 9: Etik og dyrevelfærd skal gå sammen 11: Innovation skal drives mellem produktion og detailhandel 9: Vi skal udover økologi større frihed til brug af teknologier 11: Vi skal samtænke flere værdier/kvaliteter med dyrevelfærd 9: Halm og halebid. Plads i stierne 12: Smertefri kastration og halekupering af haler 12: Avl mod mindre haler 9: Aldrig fixere søerne. Lav hele produktionssystemet 10: Fødevarekvalitet og sikkerhed kontra fødevaresikkerhed, resistens og hvor går grænsen før naturens beskidte miljø kommer for meget ad økologi og bæredygtigvej og skaber nye sygdomme. Isolering af basis- og forædlingsmiljøerne kontra naturen 11: Formidling "forklaring" i interaktionen mellem aktørerne i detail og produktion 9: Fokuser på hele produktionskæden ved kødproduktion 3: Metoder til at måle dyrevelfærd- og kunne gruppere forskellige slags dyrevelfærd 10: Entydig forståelse af elementer i begrebet dyrevelfærd: Politikker, forbruger, forsker og producent 2: Hvordan kan vi pakke dyrevelfærden ind i et kvalitetsmærke så det bliver en samlet pakke som forbrugerne vil betale for 12: Oversætte dyrevelfærd til bedre gastronomi og smag 7: Arbejde med dyrevelfærd i forhold til krav på eksportmarkederne. F.eks. medicin forbrug... 11: Etik er vigtig for forbrugere og er anderledes end velfærd 11: Dokumentation som forsikring 4: Kobling a dyrevelfærd og produktivitet. Kobling af dyrevelfærd med andre salgsparametre f.eks. økologi 9: Fokus på avl og opstaldning 5: Øget sundhedseffektive dokumentationsmetoder til dokumentation af dyrevelfærd, fx i Antibiotika, trækket fora markedet, forbrugere, kunder også de globale markeder Side 1 af 7

2 12: Fokus på systemer (halm) - gode velfærdsstalde skal være gode for miljøet Hvor er de største udækkede behov for innovation i produktionen af sunde fødevarer, og hvordan kan disse anvendes til at fremme human sundhed som konkurrenceparameter? Gruppe 2: Sundhed skal ses i en bred sammenhæng. Det enkelte sunde produkt, den enkelte sunde ingrediens skal ses i en måltidssammenhæng, som består af mange fødevarer 11: Identifikation af kilder til indvinding på tværs af brancher 9: Udnyttelse af biprodukter fra slagterier 12: Hvad er sundt - for forbrugeren? 7: Mangel på arbejde med biprodukter fra fiskeindustrien 12: Hvordan får vi de smarte fødevarer til at smage godt? 10: I gamle dage producerede man ost og fik et spildprodukt, der var valle. I dag producerer man ost, som et spildprodukt for at få vallen, hvor ingredienserne til en forøget indtjening ligger. Som vi skal vende tankerne om - og ikke være låst ift. hvad der er et hovedprodukt og hvad der er et spildprodukt 2: Sundhed er andet end sunde fødevarer og en løbetur. Sundhed skal ses i en bredere sammenhæng 4: Fremme af teknologier der har fokus på sam-reduktioner af alt muligt: salt, fedt, sukker 11: Udvikling på tværs via systemer der kan fungere på tværs af brancher/industrier og skabe grundlag for troværdig dokumentation 2: Sunde halvfabrikata og færdigretter, som vi har tillid til er lige så sunde, som hvis man selv laver det fra bunden 9: Bedre udnyttelse af bifangst i forbindelse med fiskeri 12: Sunde fødevarer baseret på ting som ellers bare brændes af. Insekter - tang - fiskeaffald... 4: Fokus på sunde måltidsløsninger 4: Udvikle sunde(re) færdigretter 11: Udvikling af screeningsmetoder og anerkendelse/godkendelse af metoder 4: Meget at hente i Horesta-segmentet - men hvordan tjene penge på sundere "pizzaer"? 2: Hvad betyder den industrielle forarbejdningsproces for sundhed, smag og holdbarhed 9: Udvikling af Functional Foods 12: Fokus på potentiallet i fiskeriet - hvordan udvikler vi nye produkter der rammer sundhed, bæredygtighed, profit - både til det lokale og internationale marked 12: Værdiskabelse af ikke konsumfisk, som sunde fiskeprodukter 7: Brug af sidestrømme til produktion af ingredienser til sunde fødevarer 9: Produktion af frugt/grønt med færre sprøjtemidler 4: Gøre grove grønsager til sjove grønsager (forædling, formidling, introduktion af grønsager fra andre dele af verden i dansk gartneri og landbrug). 12: Dokumentation af sundhedsværdierne 9: Forstå sammenhæng mellem sunde og sikre fødevarer 12: Potentielt sunde plantebeskyttelsesmidler og metoder - det vil forbrugerne gerne have og dermed betale mere for 2: Udvikling af sunde fødevareprodukter skal ses i et forbrugerperspektiv - altså forbrugernes opfattelse af sundhed og værdi af produktet 8: Fokus på at udvinde nye stoffer, mv. fra biprodukter, der kan fremme sundhed i bred forstand 4: Gennem fodring og avl ændre på sammensætning af indholdsstoffer i mælk og kød i en endnu mere sund retning 9: Antibiotika resistens Side 2 af 7

3 12: Produkter til kvinder og børn - sundhed i centrum 7: Design af sundere fødevarer, som tager forhold for holdbarhed, smag og kvalitet 10: Design af fødevarer - sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Forebyggelse af livsstilssygdomme, gigt og kost, samarbejde mellem lægevidenskab/sundhedssektor og kostens effekter 5: Proteiners funktionalitet - dokumentation, protein som global mangelvare, probiotikas rolle som sundhedsfremmende og som vækstdriver på de globale markeder. Der er et uafdækket potentiale i at kigge på tværs af produkter/sektorer, fx protein animalsk/vegetabilsk, omega 3 fedtsyrer, fødevarernes funktionalitet ifht. livstilsbetingede sygdomme. Samspillet mellem det humane genom og kosten/enkelt fødevarer/enkelt bioaktive stoffer. Forarbejdningens betydning for fødevarekvalitet og funktionalitet. 3: Finde løsninger på konflikten mellem sundhed/ renhed/ naturlighed 12: Produktudvikling til diabetikere chokolade - og andet godt! 6: Gøre sund mad lækker 5: Hvad angår den sidste del af spørgsmålet er der et potentiale i forbrugeropdragelse/oplysning 2: Indflydelse af avl på næringsindhold, fx avl mod højere indhold af vitaminer, fedtsammensætning. Vigtigt at få forbrugerne med her 8: Alternative metoder til opkoncentrering af mikrobiomasse til foder Hvor er de største udækkede behov indenfor innovation af sikre fødevarer herunder metoder og teknologier, og hvordan kan disse anvendes til at fremme konkurrenceevnen? Gruppe 7: Fokus fødevaresikkerhed i hele værdikæden 4: Emballering - her må være mere at hente 12: Fokus på madspild - det giver mindre miljøbelastning og bedre profit. Længere holdbarhed 7: Arbejde med sporbarhed, bedre og mere effektiv sporbarhed 6: Ny viden inden for hygiejnisk design og rengøring af fødevareproduktionssystemer 11: Fokus på små producenter der ikke har mulighed for at opbygge systemer som de store 9: Fødevarebanker 3: kontrollerede målemetoder - som hjælper til at vurdere fødevaresikkerhed fx bakterieindhold 12: Teknologiske hjælpemidler til at vise hvornår produkter er dårlige (sundhed - fødevaresikkerhed). 4: Økologiske problemstillinger - måske mere fokus på fødevaresikkerhed i hele værdikæden fra primærproduktion til forarbejdning 9: Systemer/værktøjer til at forudsige sikkerhed og holdbarhed 3: Sensorteknik i hele værdikæden 2: Biokonservering af fødevarer 5: Hurdle teknikken kan anvendes i hele værdikæden 6: Fokus på sporbarhed også i de lokale produktioner 8: Produktion af kød med mindst mulig brug af medicin - salgsparameter er mindre risiko for resistens 12: Indpakningsmetoder - som holder tæt. Måske påvirker det sundheden. 9: Reducere madspild -?er det nødvendigt at smide mad ud. Kan det spises eller bruges på anden måde? 11: Udvikling af systemer og værktøjer der sikrer, at det bliver gjort rigtigt og bliver gjort 2: Der er behov for at dokumentere at biocider virker under produktionsforhold 8: Hvorfor kan vi sælge blandingsprodukter til Kina - kan vi komme i tanke Side 3 af 7

4 om tilsvarende indenfor andre brancher? 6: udvikling af nye teknologier til konservering 12: Logistik, sporbarhed, kølekæde, transport og information for fødevarer 12: Fokus på små virksomheders fødevaresikkerhed - stor risiko for at deres innovative produkter ryger i svinget på en skandale 5: Produktionsmetoder, herunder fodring, miljø, hygiejne i primær og forarbejdningsled, mm. betydning for fødevaresikkerhed 8: Vi har masser af data fra hele fødevareproduktionen - kan vi bruge disse data til dokumentation og fremme af salg+ 2: Se på fødevaresikkerhed i forhold til forskellige forbrugersegmenter 11: Integrerede systemer der kan håndtere flere problematikker 10: Kølig distribution versus distribution uden køling. Der er både en udfordring på forpakningssiden og distributionssiden - tænk på pasteuriseret mælk (med levende bakterier) versus UHT mælk, hvor alle bakterier er dræbt ved en UHT behandling 11: Kemisk fødevaresikkerhed stort problem 5: Intelligente emballager, herunder betydning for holdbarhed OG fødevaresikkerhed 11: Kombinationseffekter skal indtænkes 8: Reduceret forbrug af medicin og fravælgelse af kritiske produkter i primærproduktionen 2: Forskning indenfor dekontamineringsteknologier til at forlænge holdbarhed og sikkerhed 5: Konserveringsmetoder, fx tørkonservering, mikrobiologiske metoder 12: Udvikling indenfor IT/Smartphones - løsninger som understøtter fødevaresikkerheden 12: Små løsninger for mindre producenter 9: Alternative former for konservering 11: Sporbarhed gennem hele kæden er et stort potentiale også i globale sammenhænge 2: Udvikling af intelligent egenkontrol 4: Udvikling af flere naturlige konserveringsmidler 12: Fokus på billigere og bedre metoder til at fremme fødevaresikkerheden systematisk på tværs af hele sektoren 5: Rengøring og hygiejne, rengøringsvenlighed( fx overflader), rengøringsmetoder og teknologi, rengøringsmidler, genanvendelse af ressourcer (vand, mm). 2: Udvikling af teknologier og koncepter til intelligent egenkontrol 3: Der er forskellige udfordringer for sikre fødevareleverancer forskellige steder i verden - muligheder for teknologieksport, hvis vi kan give svar på lokale udfordringer 11: Holdbarhedsforlængende metoder er et potentiale 10: Metoder/teknologier til at forbedre fødevaresikkerhed tidligt i forarbejdningsleddet i stedet for at tilsætte en masse måske kunstige komponenter sidst i forarbejdningsprocessen 2: Metoder til at forlænge holdbarhed uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og kvalitet 5: Hurtig metoder til bestemmelse af fx patogener/fremmedlegemer mv. => dobbelt bundlinje, reduktion af omkostninger (for den enkelte virksomhed) og bedre sikkerhed. Hurtige metoder til hele værdikæden - et netværksprojekt? 7: Fødevareteknologi med indbygget sikkerhed 11: Værktøjer til at vurdere fødevarens spiseegnethed 4: Mere effektive egenkontrolsystemer Side 4 af 7

5 Workshop Identificér fem centrale styrker i fødevaresektoren i forhold til at producere mere med mindre - altså styrke den bæredygtige ressourceudnyttelse, gerne prioriteret 11: Samspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner/gts mv. 11: Højt vidensniveau generelt og organisering mellem virksomheder og institutioner 7: Ikke korrupt land. Tæt kontakt mellem industri og forskning. Stærk ingrediens og maskinindustri. Lang fødevareproduktionserfaring. Kort vej til ide til handling 11: Grønt image internationalt 5: Styrke: Opretholde udbytter til trods for begrænsede input faktorer Styrke: Optimeret regulering vil give øget output for mindre ressourcer 5: Stærk fødevareklynge med stærk sammenspil i forsknings- og innovationsindsats. Tværgående satsninger reducerer FoU omkostninger og øger vidensspredning mellem sektorer/brancher 11: Kort vej fra viden til implementering 11: Stor tradition og historie 12: Integrationen mellem viden, produktion og forarbejdning. Tillid og samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner. Stærk primærsektor og forskning. Homogent samfund. Stærkt købmandskab og erfaring med eksport (kunden i centrum). Omstillingsberedskab 5: Globalt markedsdreven innovation. DK eksporterer 2/3 af produktionen, vi har et godt udgangspunkt for at øge innovationskraften (fx afsætning af fiskehoveder) 11: Stærk organisering i få organisationer 11: Vi har tradition for at se og tænke globalt 10: GPS teknologier i planteproduktion, optimeret foderudnyttelse især i slagtesvineproduktion, fokus på reduceret vandforbrug i forarbejdningsleddet, udnyttelse af sidestrømme, tværfagligt samarbejde for at identificere og udnytte nye potentialer 5: Vertikalkæde er et godt udgangspunkt for nye indsatsområder for tilgrænsende sektorer, fx Energi, Miljø og Pharma 11: Evne til at vækste til trods og på grund af regulering 8: 1: Stor fødevareklynge med stor knowhow i hele kæden fra primærproduktion til slutprodukt til udnyttelse af biprodukter. Stor forskning og innovationsklynge og følgeindustri. 2: Netværk - firmaer og personer kender hinanden - fælles baggrund - fælles projekter vertikal integration - jord til bord 3: Samarbejde med myndigheder/politikere omkring krav til at producere mere effektivt med mindre miljøbelastning 2: 1. Produktivitetsniveau er højt - videns- og rådgivningssystemerne får resultater ud at arbejde og vi er gode til at implementere teknologiske løsninger. 5. Korte afstande og enkel logistik. 2. Virksomheder er lydhøre over for 'grønne' forbruger- og lovgivningskrav og for at tilpasse produkter til markeder. 3. Høj grad af vidensdeling i hele kæden. 4. Kort reaktionshastighed og omstillingsparathed 4: 1. værdikædeperspektiv (fra jord til bord med stærkt afsæt i andelsorganiseringen). 4. Stærke teknologileverandører. 2. Samarbejde mellem erhverv og forskning (universiteter og GTS og private vidensinstitutioner). 3. Højt uddannelses- og kompetenceniveau på alle niveauer. 5. Stærk netværkskultur (inddragelse af alle interessenter) 3: 1. Samarbejde og koordination om et højt vidensniveau (på langs af værdikæden) 2. Villighed til at investere i fremtiden (kooperativ tankegang som sikrer villighed til at investere). 3. Proaktiv markedsanalyse (?) som fremmer forståelse af fremtidig nationale Side 5 af 7

6 markeder for vores fødevareressourcer. 4.GUDP 5: Proteinområder, store potentialer til at optimere ressourceudnyttelsen, og samtidigt opgradere waster til higher value, fx bioaktive peptider, men også afsætning af proten og enzymewr til globale markeder 9: Vertikal integration, optimal udnyttelse af ressourcer, samarbejde mellem erhverv og stat til at sikre høj fødevaresikkerhed - giver anerkendelse i udlandet, 2.1. Identificér fem centrale svagheder eller barrierer i fødevaresektoren i forhold til at producere mere med mindre - altså styrke den bæredygtige ressourceudnyttelse, gerne prioriteret 11: Reguleringen følger med i takt til de nye innovative tiltag 5: Rammevilkår - uhensigtsmæssig regulering, fx gødning 7: Konkurrence/silo-tænkning 11: Lang tid om at implementere innovative løsninger 5: For megen silotænkning i sektorerne/brancherne 7: Afstand mellem forretning og forskning. Forskellige kulturer 3: Stort ressourcespild hos forbrugeren. (Behov for bank for at matche ressourcer) 3: Regulatoriske barrierer 5: Der er et uudnyttet potentiale i SMV erne, potentialet kan løftes med øget vidensspredning, herunder bedre samspil mellem små og store virksomheder 3: Uhensigtsmæssig afgiftsstruktur 11: Vi vil vækste os ud af problemerne, men det kræver udvikling og viden om konsekvenser 3: Forskellige værdikæder spiller ikke sammen - skala og værdimæssigt 12: Virksomhederne i Fiskerisektoren er for lille til at bære F&U 5: Manglende risikovillig kapital i fødevaresektoren 3: Fokus ændret fra starten af værdikæden til senere (behov for mere fokus også på starten af værdikæden) 12: Strukturen omkring sektorforskningen er mindre hensigtsmæssig end den kunne være 12: Surmuleri... Mindre brok, mere samarbejde 3: Behov for at sammentænke ressource effektivitet for hele produktionen 11: Vi er ikke gode nok til at vurdere risiko i forbindelse med nyudviklinger 12: Finere at lave peer-reviewed forskning en anvendt forskning. Anvendt forskning er vigtigt! 4: 1; Regulatoriske barrierer. 2; Finansiering/risikovillighed. 3; SMV virksomheders muligheder for at indgå i projekter (incl. tid og økonomiske ressourcer). 4; Balance mellem grundforskning og anvendelsesorienteret FoU. 5; Manglende udnyttelse af at skabe markedstræk gennem lovgivning. 6; Manglende helhedsorienteret tilgang. 10: Uudnyttet potentiale i alternative proteinkilder, eksempelvis insekter, alternative proteinafgrøder såsom ærter, hestebønner etc., afdækning af udviklingsbehov hos mindre/mellemstore virksomheder for at identificere projekter relateret til mere med mindre udfordringen, mere med mindre kræver investeringer - manglende finansiel styrke hos små/mellemstore virksomheder 8: 1: Der skal være god økonomi i hele kæden fra jord til bord - ellers mistes der råvarer, der skal bruges både i de primære produkter og til "ingredients" - aktuelt eksempel er dansk slagtesvineproduktion. 2: Dansk omkostningsniveau 3: Manglende videnssoverførsel mellem forskellig brancher, fx ingredients mellem ARLA og DC Foods 4: 9: Manglende lønsomhed i primærproduktionen. Vi er dårlige til at overføre Side 6 af 7

7 viden fra grundforskning til erhvervet 11: Vi har for lidt konkurrence 2: 1. Kan være svært at få værdikæder til at skalere sammen. 2. Bruge international viden på forsknings- og market intelligence området (især aktuelt for SMV'er). 3. Respekt for hinandens produktionsvilkår i værdikæden. 4. Højt lønomkostningsniveau. 5. Mere langsigtet perspektiv (ROI er for lang), bl.a. da gældsbyrde i landbruget er høj. Side 7 af 7