Program, version 1. Program, version 2. Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Jeres faglighed?
|
|
- Olaf Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program, version 1 It-didaktik i udskolingen Hvilke muligheder ligger der i skyen? Uanede Hvordan anvendes ressourcerne i en læringssammenhæng? Læreren - eleverne Hvilke kompetencer udvikler eleverne ved anvendelse af web 2.0 Ingen med mindre 1 2 Program, version 2 It og faglighed Situationen Didaktik 2.0 Web 2.0 Differentiering 2.0 It i undervisningen Læremiddelanalyse Afslutning Lærerfaglighed 3 4 Jeres faglighed? Hvad er jeres faglighed? Hvad består den af? Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden Jeres faglighed? Hvordan er it en del af jeres faglighed? Hvilke it-mæssigebegreber, metoder og aktivitetsformer er knyttet til jeres fag? Hvilke it-mæssige fagligheder anvender I selv? Hvilket særligt it-perspektiv ser I på fænomener i verden med? Hvilke systematiske it-tilgange over for nye udfordringer anvender i? Hvad nyt inden for it genkender I som kendt? Hvilke it-sammenhænge ser I i en kompleks verden? 5 6 1
2 Jeres faglighed? Ændret faglighed Ungebruger idag ca. 3 timer omdagenonline. Hvor meget bruger I? Hvad bruger I den til? Adgang til viden Dansk Matematik Naturfag Sprog Humanistiske fag Praktisk-musiske fag 7 8 Ændret faglighed Cloud computing It er et middel De overordnedefagligemål skal væreudgangspunktet: Samfundets mål, skolens mål It skal understøttede fagligemål (deltageisamfundslivet). Selvstyrring Inddrag it, hvordeterrelevant Forhold dem til det 9 10 Læremidler og faglighed ZNU Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Stof Handlinger Det, eleven/læreren For let formår på ZNU For svært egen hånd
3 Søgning på nettet Søgeopgave Hvor mange unger får en ræv? To og to Hvor mange grønlandske ord for sne findes? Erdetkorrekt, at Coca Cola kananvendessom prævention? 1 erne søger i Google 2 erne observerer og noterer(hvad gør 1 erne) Iagttagelser Hvilke søgeord? Hvor længe læste søgeren resultatsiden? Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider var søgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor(ikke)? Søgning på nettet Al forskning: Elever har svært ved at søge på nettet Kildelister/ressourcesamlinger Islaminfo.dk Nøgleord Emneord Søgeopreatorer i Google Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfuldefor netop denne tekst Forestil jer siden hvilke ord kunne der stå der? Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gulesider: vvs, læger, speciallæger madvarer, rejsemål, eventyr, navne -ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. flere ord Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge emuer bliver * år * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Emuen bliver 7 år og emuen bliver født år Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url
4 It-hjulet PC-programmer Tekstbehandling, præsentation, regneark mv. Muligheder i skyen Nettet 1.0 Informationsarkiv, søgning og kommunikation Nettet 2.0 Virtuelle læringsrum, videndeling, samarbejde, publikation og sociale fællesskaber Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Muligheder i skyen Uanede muligheder Lærerens vigtigste opgave: relevans Forsøgsrapport som photostory? Danish cities i en wiki? Blogge i Kristendom? Debattere online i samfundsfag? Virtuelle broer i matematik? Den didaktiske trekant Stof Lærer Elev Undervisningssituationen Didaktik i skyen Begrænset Apple Træningsprogrammer Serious games PracSIP Faglige læringsportaler fra forlagene mv. Og alt det andet Kilde: Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik Odense: Ark
5 Ændret faglighed Lærerne foretrækker lærebogen It i forberedelsen Lærerens opgave It er en faktor Eleverne har adgang INTET godt ved it i sig selv. Undervisning bliver ikke god ved at bruge it Hvad skal der lægges vægt på? Kildekritik Lærerens opgave It er en del af jeres fag! Fag udvikler sig. Praksisfællesskaber Perifer til fuld deltagelse Modstand mod udvikling Nye medier i skolen Åbning Glemsel Modstand Panik Ignorering Håndhævelse Nyt medie Forbud Regler Tid Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 40) Forhistorien Siden midt 90 erne: It- og efteruddannelses investeringer for milliarder 4 bølger af teknologi-fetiscisme Pc, bærbare, iwbog nu ipads 1972: Betænkning om edb-undervisning (fra udvalg nedsat af UVM 1970): Forslag om at indføre integreret edb i de almindelige undervisningsfag 1984: Data(valgfrag) 1990: Edb timeløst fag 1992: læreruddannelsen: it i alle fag 1993: Dimension i alle fag 1995: Alle elever i grundskolen skal mestre moderne informationsteknologi 1997: Sektornet (SKolekom) 2002: EMU Lær It, Pædagogisk it-kørekort, It-springet, ITMF ( ), ITIF ( ) og nu 500 mio. kr. puljen osv. Der er blevet brugt milliarder på det! 2007: 75 % af lærerne har taget eller er i gang med det pædagogiske it-kørekort Udvikling oppefra Normal udvikling i folkeskolen nedefra It kommer oppefra Mange illegitime, perifere deltagere SITES 1 (2000): Manglende udstyr - Fokus på teknologi I dag: Lærerne - Fokus på didaktik
6 Folkeskolens formål ( 1) Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem en forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Folkeskolens indhold ( 5) Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fag erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Digitalisering Domænetab Også i skolen 2.0 Bookning af skhj-tider Netbank Kommunikation og kildekritik Faglige metoder og begreber Didaktik Hvad, hvem, hvorfor Refleksion og anvisning på undervisningssituationen Før (planlægning) Under (gennemførsel) Efter (evaluering) K2 K1 K
7 God undervisning It og motivation Lærerens didaktiske valg på baggrund af viden og erfaring It gør det ikke It er motiverende Aktiviteter med it kan være det Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Jeppe Bundsgaards fem forståelsesniveauer 1. niveau: Kende fakta Lars Quotrups vidensniveauer 2. niveau: Vide, hvad fakta betyder 3. niveau: Forstå, hvordan fakta hænger sammen 4. niveau: Forstå, hvorfor og hvordan de sammenhængende fakta er relevante for mig her og nu 1. orden: Kvalifikationer faglig viden (fakta) Eleven skal kunne faget(basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering Eleven skal kunne handle i konkrete situationer 5. niveau: Forholde sig til de sammenhængende fakta Kilde: Bundsgaard, Jeppe (2010): Faglighed og digitale læremidler i undervisingen. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, december Kilde: Bundsgaard, Jeppe (2010): Faglighed og digitale læremidler i undervisningen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 10, december. (p ) 40 Lars Quotrups vidensniveauer Viden og kompetencer i vidensamfundet 1. Orden KVALIFIKATIONER 2. orden KOMPETENCER 3. Orden PARADIGMER Faglig viden Faktuel viden Viden i anvendelse Håndtering af metoder Informationskompetence Faglige paradigmer Reflekteret forståelse Kritisk brug af metoder Nyeidéer At finde information At validere information At vurdere strategier til informations-indsamling (hvilken metode?) Og læremidler Didaktisk kompetence Web 2.0-trivialitet (finde og reproducere indhold) Evnen til at didaktisere ressourcer (atvurdere den faglige relevans i forhold til vidensmålog vidensprodukt) Hensigtsmæssige ressourcestrategier (at kunne vurdere kvaliteten af egne stretegier med henblik på justering) Remedieringskompetence Cut and paste Legitim brug Kreativt remix Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 76) Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 106)
8 Web 2. 0 Brugerskabt (medskabende) Multimodalt Hypertekstuelt Interaktivt Facebook, Youtube, Wikipedia, Amazon.com Google Earth, Google.docs Skolen 2.0 På vej mod skyen Uendeligt antal muligheder Adgang til viden Nutidens unge Skolens opgave er ændret It er et dannelsesbegreb en forudsætning for at være demokratisk medborger i et vidensamfund Læremidler og web 2.0 Læremidler Didaktisering Læremidler: Lærerens nærmeste zone for udvikling (Illum Hansen) Web 2.0 er ikke didaktiseret. Ph.d. Jens Jørgen Hansen: Digitale læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Kommunikative letter Kompenserende muliggør Didaktiske læremidler Læringsparadigmer Kilde: Efter Bernie Trilling og Paul Hood (2001): Learning, Technology and Education Reform in the Knowledge Age Traditionelt Nyt (spirrende) Netværks-/vidensamfundet Industrisamfundet = Veldefineret sæt af viden Vidensamfundet = Eksplosion i udviklingen af ny og færdigheder viden og tilgangen hertil Skolen er isoleret i samfundet Skolen er integreret i samfundet Læreren er videnressource Læreren er medlærer Begrænset adgang til informationer Ubegrænset adgang til informationer Lærerstyret Lærer-og elevstyret Curriculumstyret Elevstyret Fact-baseret Projekt-og problemorienteret Klasseundervisning Gruppevejledning Rutiner og træning Spørgsmål og konstruktion Passiv elev Aktiv elev Læring på skolen Læring overalt Prøvefokus Kompetencefokus Forberede eleverne til ungdomsuddannelser Forberede eleverne til livet Fælles Individuelt Elevdifferentieret Undervisningsdifferentieret Test Vejledning Træningsopgaver Fremlæggelser Lavt engagement Stort engagement It er objekt for undervisning It er redskab i undervisning ELEVEN MODTAGER ELEVEN DELTAGER 47 Traditionel vs. ny læremiddelkultur Traditionel Faginstitutionerog professionelle voksne Forlag Kommercielle Budgettunge Vaner: Gatekeepers (bibliotekarer, itchefer) Styret af sig selv Driftsikre Didaktiseret i forhold til Fælles Mål Høj valideringsgrad Ekstern didaktisering Fx Lærebogen Ny Vilkårlige institutioner og personer Internetbaserede Brugergenererede, open source Gratis (reklame) Lettilgængelige direkte adgang Deltagerstyret Usikkerdrift Brugerens informationskompetencer Usikker valideringsgrad Eleverne er meddidaktiskedesignere Fx Wikipedia Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk (p. 17) 48 8
9 Læremidler og læringsrum Samme rum Forskellige rum Synkron tid Traditionel klasseundervisning Tavler og præsentationsprogrammer Virtuelt dialogrum Chat Telefon og video Samskrivningsprogrammer Mobiltelefon Asynkron tid Virtuelt læringsrum Videndeling Personligt læringsrum Web 2.0 Mobiltelefon Muligheder Kilde: Hansen, Jens Jørgen (2010): Læremiddellandskabet. København: Akademisk (p. 79) Differentiering Differentiering Mål Indhold og stof Sværhedsgrad, opgavetyper, mængde Relation til lærer Relationer til elever Samarbejdsformer, organisering af og deltagelse i grupper Metode Organisering af aktiviteter Støtte i proces Stilladsering af aktiviteter, forskellig hastighed Resultat Produkter, evaluering af udbytte Forudsætninger/niveau Lærenemhed Interesse/motivation Relation til andre elever Didaktik 2.0 It-didaktik Hvordan skal elever og lærere arbejde? Hvilke overvejelser skal ske undervejs? Hvadskalvælgestil? Hvadskalvælgesfra? Måden der stilles spørgsmål på
10 Forståelse og træning Træningsprogrammer Folkeskolen skal forberede eleverne til netværkssamfundet Træningsprogrammer ude af kontekst i udskolingen er spild af tid. Del af elevernes verden. Vi skal lære dem at forholde sig kritisk til det Basisfag Dewey Alt for mange digitale læremidler udfylder kun niveau 1 (Bundsgaard/Quotrup) Fakta og Nakskov Behavioristisk læringssyn Træningsprogrammer Edutaintement/Serious games/læringsspil Nationale og især internationale forskningsprojekter: KOMPIS-projektet i Slagelse Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Comman(1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Udforske verden for at finde et facit Global Conflicts Mingoville Dansklandskabet Træningsprogrammer Hvad kan it? Hvad så? Læs! Skriv! Strukturere Organisere Arbejde i meningsfulde sammenhænge! Træning ude af kontekst hjælper ikke It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer
11 Moderne læringsteori Den bedste måde at lære noget nyt på er At have et problem som man vil løse i en virkelig situation i sociale sammenhænge. Vi skal bruge det vi lærer, ellers glemmer vi det. Simuler Journalist Filmskaber Forfatter Rådgivende ingeniør Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker Økonomichef It-supporter Praksissimulering Hvad kan it? Autentiske kommunikationssituationer Undervisning skal 1. være funktion 2. ikke være som-om 3. være organiseret omkring mål 4. inddrage og acceptere sociale og personlige relationer 5. give mulighed for at udvikle og sætte sin livsfortælling i spil 6. være inden for znu 7. stræbe mod tilegnelse af det kulturelt givne med nye og egne forståelser og erkendelser Kilde: Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Odense: Ark 64 Hvad kan it? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? På 2 timer? På 4 timer? Hvilke råd indeholde rejsebrochuren? Hvad kan it? Skabe autentiske kommunikationssituationer Simulere Støtte Strukturere Organisere Frigøre lærerkræfter til at vejlede Ny lærerolle: Didaktisk design sammen med eleverne K1: Gennemføre undervisning K2: Planlægge undervisning K3: Udvikle praksisteori Vurdere elevernes arbejde
12 Udforskende programmer Netlogo.com netlogo.com Geogebra.com geogebra.com Filmlinjen filmlinjen.dk Redaktionen skole.ekstrabladet.dk Dynamitbogen.dk dynamitbogen.dk Webparlamentet.dk webparlamentet.dk Futurecity.dk futurecity.dk Spillet om magten (gymnasiet) Future City er i problemer Konfrontation.nu (gymnasiet) Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. Eleverne er rådgivende ingeniører. Mål: At præsentere den bedste plan for Future City. En ingeniørarbejdsplads Fem ekspertgrupper Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik Innovationsgrupper på tværs Organiserer samarbejdet og understøtter lærerens overblik 12
13 Undervisningsformer Emnearbejde vs. projektarbejde Tænk projektarbejdsformen Emnearbejde hører ikke til i udskolingen Gymnasiets nye skriftlige eksamen Afrikas lande Hvorfor er der u-lande? Er X et u-land? Konsekvenserne, hvis vandstanden stiger en meter? Besøg fra Kina Undervisning s-form Hvad Lærerrolle Frekvens Rum Læringsressourcer Klasserum Systemtisk formidling af fagligt stof. Styrende Formidlende Dominerende Klassen Fysiske Emne-/ værkstedsarbejde Elevstyrede undersøgelser og eksperimenter med fagligt stof Vejledende og stilladserende Forekommend e Grupperum og virtuelle rum Fysiske og virtuelle Projektarbejde Elevstyrede projekter og bearbejdning af problemstillinger Vejledende og stilladserende Sjældent Grupperum og virtuelle rum Virtuelle Kilde: Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Københacvn: Akademisk (p. 106) 73 Projektarbejde 74 Projektarbejde Problemorientering Produktorientering Deltagerstyring Faglige begreber (definitioner (1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Tværfaglighed Eksemplarisk indholdsvalg Idéfase Undersøgelsesfase Produktfase Fremlæggelse 75 Projektarbejde 76 Modaliteter Skaber stemning En kompliceret proces Flere modaliteter og udtryksformer er i spil Struktur Organisation Faglig fordybelse. Eleverne videnskopierer
14 Modaliteter Skaber stemning Biologirapporten Som photostory? Bundne afgangsprøver (især i nogle naturfag) Deling på tværs En anden tilgang til projektarbejde Lad eleverne vide noget forskelligt Først hver for sig i ekspertgrupper Så på tværs i innovationsgrupper En tredje tilgang til projektarbejde Debat: Webparlament/debatspil Organdonation: Læge, præst, pårørende, patient Valgretsalder: Ung, gammel, politiker Sprog: Turistguide til jeres område (sport, kultur, natur, undergrund ) Didaktik 2.0 Skabe situationer, hvor eleverne problematiserer (anvender viden/har brug for viden) Legalisere narko Dyreforsøg Genmanipulation Motorveje Cykelstier Men Tre typer samtale Kumulativ Disputerende Udforskende Eleverne bliver selv didaktiske designere K1: Gennemføre undervisning K2: Planlægge undervisning K3: Udvikle praksisteori
15 Samtaleanalyse af undervisning Initiering Diskussion Respons Evaluering Samtaleanalyse af undervisning 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Talehandlinger i traditionel klasseundervisning Samtaleanalyse af undervisning Samtaleanalyse af undervisning 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Talehandlinger i projektarbejde 70,0 60,0 50,0 40,0 Talehandlinger i projektarbejde med interaktiv assistent 15,0 10,0 5,0 0,0 30,0 20,0 10,0 0, Styring Læreren It Differentiering Mål Opgaver (sværhed) Tekstvalg Undervisningsformer Arbejdsformer Produkttyper
16 Differentiering It gør det IKKE Elev lærer Motivation Autentiske kommunikationssituationer Hvordan gør vi det? Læremiddelanalyse Hvilke mål vil jeg opfylde? Hvad skal eleven lære? Hvordan skal eleven lære det? Faglig legitimering/faglig relevans: Hvilke fælles Mål dækkes? Faglig profil: Hvilke vidensformersigter læremidlet mod: Kvalifikationer (1. orden), Kompetencer (2. orden) Kreativitet (3. orden) De sidste ord Aktivitetsformer: Perception, reproduktion, undersøge, produktion Opgavetyper: Reproducerende, analytiske, fortolkende, vurderende og perspektiverende Undervisningsformer: Formidling, emne/værksted eller prohjekt Organisationsformer Hvordan skal læreren gennemføre undervisningen? Hvordan skal læreren planlægge og evaluere undervisningen? Tilgængelighed Brugbarhed Læringsrum Lærer-og elevroller Evaluering Program, version 1 Brug didaktiske læremidler Hvilke muligheder ligger der i skyen? Uanede muligheder Hvordan anvendes ressourcerne i en læringssammenhæng? Læreren - eleverne Hvilke kompetencer udvikler eleverne ved anvendelse af web 2.0 Kommunikationskritik er det vigtigste 95 16
17 Hvad så? Der er kun én måde: Dewey Skolens kultur er afgørende Slagelse-projektet 1. Et opdateret fagsyn 2. En fagdidaktisk kompetence 3. En undervisningspraktisk kompetence 4. Tilstrækkelige teknologiske ressourcer Kurser har ringe effekt Systematisk videndeling Hver lærer et projekt - Undervis hinanden Fagudvalg Tak for i dag Tak for ordet - sifo@dpu.dk Andresen, B.B. og Knopp, H.H. (2003): Pædagogisk brug af IT i folkeskolen. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Andreasen, L.B., Meyer, B. og Rattleff P. (red.) (2008):Digitale medier og didaktisk design. Brug, erfaringer og forskning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Bang, J. (2004): Hvorfor er videndeling så svært om vidensorganisering og læring som kommunikation. I: Heilesen, S. (red.): Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier, p Roskilde: Roskilde Universitetsforlag Bryderup, I. og Larson A. (2008):IKT og pædagogisk praksis på danske grundskoler resultater af en international undersøgelse København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Buhl, M., Sørensen, B.H. og Meyer, B. (red.) (2005): Medier og it læringspotentialer København: Danmarks Pædagogiske Universitet Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2008a). PracSIP at bygge praksisfællesskaber i skolen (Lokaliseret 06.auugust 2012) Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum. København: Klim Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. København: Akademisk Hansen, Jens Jørgen(2010): Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København: Akademisk Hansen, T.I. (2008): Læremiddeldidaktik hvad er det. I Læremiddeldidaktik nr. 1, oktober 2008, p Odense: Læremiddel.dk Hansen, T.I. (2009): Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler. I: Unge Pædagoger nr København: Unge Pædagoger Hansen, T.I. og Skovmand, Keld (2011): Fælles Mål og midler. Læremidler og læreplaner i praksis. Aarhus: Klim Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Pedersen, Dan (2000): IT i folkeskolen. København: Danmarks Pædagogiske Institut Sørensen, Birgitte Holm, Audon, Lone og Levinsen, Karin Tweddell (2010): Skole 2.0. Århus: Klim Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag
Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereFAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1
Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereKonference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole
Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereEvalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug
Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske
Læs mereanslag: Søgehistorier
anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereUCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering
UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs merePh.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereIT i naturfagsundervisningen
IT i naturfagsundervisningen 28. marts 2012 Hvorfor og hvordan kan vi bruge mere IT i undervisningen? Med fokus på naturfag og teknik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDigitaldag. Alinea November 2011. It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis
Digitaldag Alinea November 2011 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereIndhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken
Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereNår fag og skole er udfordret af digitale teknologier
Når fag og skole er udfordret af digitale teknologier Karsten Gynther Leder af EDUCATIONLAB - Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Skole
Læs mereFremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse
Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereWorkshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!
Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereBehovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs meredigital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse
digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse /oplæg rene (inc diskussioner) // pause ///Symbaloo for lærere CYBERCULTURE - 2015 Undervisning på tirsdag overgang.wikispaces.com
Læs mereAabenraa 20. september 2012
Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereLÆREMIDLERNES DANSKFAG
Lærermidlernes danskfag d. 24.10.2017 Hvordan ser danskfaget så ud? Opsamling hvad så nu? Adjunkt, ph.d. Professionshøjskolen Metropol Projektets ambition Et øjebliksbillede af danskfaget, som det ser
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereForum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
Læs mereTjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther
december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik
Læs mereKvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier
Kvalitativ, intervenerende del It-løft og lærerkompetenceudvikling, Gentofte-Rudersdal, 2012-2015 Oplæg på Alinea, december 2014 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 90 lærere i fagteams 17 lærere første
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereFagdidaktik med interaktive whiteboards
EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereVestre Skole, Grenaa
Vestre Skole, Grenaa 7. december 2011 It-didaktisk design Fra vision til didaktisk praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereHvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.
Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it. KL Odense 23.6.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet - København Digital
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereInspirationseftermiddag. Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard
Inspirationseftermiddag Evaluering af digitale læremidler Jeppe Bundsgaard Didaktiske Digitale læremidler Formidlingsorienterede læremidler Repetitive læremidler Praksisstilladserende læremidler Stilladserende
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse
Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Didaktik og digitale læremidler i undervisningen Udfordringsdifferentiering med it-understøttelse Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard
Læs mereDIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen
DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereLærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik
Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik 29. april 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Deltager i et netværkssamfund Fordrer
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereResultater fra demonstrationsskoleforsøg
Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereUndervisningsdifferentiering og it
Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mere1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING
Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET
Læs mere