Det Grønne Hus - den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger.
|
|
- Tilde Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsplan 2010
2 Visionen for Det Grønne Hus er: Det Grønne Hus - den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. Dette søges opnået gennem følgende strategi: Kendemærket for et samarbejde med Det Grønne Hus skal være, at der udvikles løsninger, som er tænkt hele vejen rundt, er bæredygtige - og som er vedvarende både når det gælder udnyttelse af energi og ressourcer og ikke mindst når det gælder brugernes adfærd. Dette opnås gennem inddragelse af brugeren, som skaber udgangspunktet for løsningerne. Herved skabes ejerskab og engagement. Projekterne udføres altid i partnerskaber med alle berørte aktører og hvor det er påkrævet med relevante faglige samarbejdspartnere. Det Grønne Hus skal altid være på forkant med de nye tendenser og løsningsmuligheder. Derfor skal der skabes råderum til løbende udvikling af nye projekter og indsatsområder ved at sættes, fokus på indtjeningen. Samtidig skal der sættes fokus på at skabe nye strategiske samarbejder, som kan danne grobund for nye opgaver. Herved øges kontaktfladerne og kendskabet til Det Grønne Hus. Det Grønne Hus vil fortsat arbejde indenfor det brede Agenda 21 område, men med et særligt fokus på klima og transport. Målgruppen for arbejdet er borgeren, både den individuelle, familien og foreningen, samt butikker, mindre virksomheder og kommunale institutioner. Der arbejdes med en målgruppe, når Det Grønne Hus kan tilbyde noget særligt, som andre aktører ikke tilbyder. 2
3 Den korte version 2009 har været et spændende år. Klimaet har været det dominerende emne afsluttet med COP15. Det Grønne Hus har bidraget gennem rundvisninger i Fremtidens Parcelhuse, et stadig stigende antal henvendelser til Energitjenestens Spørg om Energi, en konstant voksende presseinteresse og deltagelse i 4 stande på udstillingen i Øksenhallen lige op til COP15. Desuden blev et par af Det Grønne Hus projekter udstillet på Borups Højskole, som en af de officielle folkelige begivenheder, og Det Grønne Hus leverede gæsteskribenter til Sjællandske Medier, så budskabet om de folkelige arrangementer og ikke mindst det folkelige engagement under COP15 også kom ud til en stor del af den Sjællandske befolkning. Den øgede opmærksomhed på især energibesparelser har igen i 2009 betydet en øget omsætning. Aftalen med SEAS-NVE har gjort det muligt at samarbejde med flere kommuner om energibesparelser i de kommunale bygninger. Herudover er brugerbetalte opgaver begyndt at give en væsentlig indtjening, det gælder opgaver som; husbesøg, foredrag, produktion af demonstrations-/udstillingsudstyr m.m. Forventningen er at omsætningen stiger yderligere i 2010, bl.a. på grund af et nyt projekt; Cykeltjenesten, hvor Energitjenesten udvides med rådgivning om bæredygtig transport. På de interne linjer gælder væksten også personalet. Huset er i dag fyldt til bristepunktet med kontorpladser, og der har været overvejelser om at etablere en filial. Personalet ønsker dog at sidde samlet, hvorfor løsningen er blevet at udnytte huset maximalt bl.a. gennem etablering af ventilation samt etablering af støjreducerende foranstaltninger i kontorrum med mange medarbejdere. Det mangelfulde resultat af COP15 tolkes i Det Grønne Hus således, at opgaven ikke bliver mindre fremover, tværtimod må vi, borgerne, kommunerne og erhvervslivet gå foran og vise at vi kan og vil. Vi skal nemlig tage de langsigtede beslutninger. Og det er ofte økonomisk rentabelt fra dag 1! Samtidig er det etisk korrekt. Vi kan ikke tillade os at træffe kortsigtede beslutninger, hvor vi pådutter dagens brugere af skoler og daginstitutioner børnene - at skulle bruge naturgas eller olie til institutionerne endda i for store mængder - de næste 50 år. Det er en risikabel beslutning både for økonomi, klima og natur. Vi bør både tænke etisk og økonomisk. En lille merpris kan godt forsvares, hvis etikken er i orden. Derfor vil Det Grønne Hus og Energitjenesten i 2010 fokusere endnu mere på, hvordan vi hjælper dem, der gerne vil og dermed viser, at det kan lade sig gøre. Vi vil gerne hjælpe parcelhusejeren, når der skal renoveres og spares energi. Vi vil gerne hjælpe bilisten, når nye transportløsninger skal vælges. Vi vil gerne hjælpe butikkerne til at spare energi til lys og varme. Vi vil gerne hjælpe mindre virksomheder og landbrug med energibesparelser. Vi vil gerne hjælpe kommuner, når de bygger nyt eller renoverer. Der er masser af muligheder. Hvis du er usikker på dine, så brug os, så vi alle sammen kan vise, at det er muligt! God læselyst. 3
4 Værdier er rammen for arbejdet Det Grønne Hus er en værdibaseret arbejdsplads, hvor fælles værdier er det overordnede styringsredskab i det daglige arbejde. Når det fælles værdisæt er kendt og accepteret af medarbejdergruppen, giver det mulighed for en høj grad af selvstændighed i udførelsen af opgaver og valg af nye opgaver. Det fælles værdigrundlag betyder, at medarbejderne har hjertet med i arbejdet, og derfor arbejder meget engageret. Dette personlige engagement er altafgørende, når den primære opgave er at påvirke andre menneskers adfærd i det daglige. De 8 værdier beskrives her, så den fælles forståelse af ordene sikres og så de praktiske konsekvenser af værdierne tydeliggøres. Værdi Vi mener at: Vi skal: Miljø i handling Tværfaglighed Målrettet formidling Social Rummelighed Procesorienteret arbejdsmetode Frihed i opgaveløsning Udvikling Uvildighed Miljø er grundlaget for alt arbejde i Det Grønne Hus og skal integreres på alle niveauer i drift og opgaver. Miljøvenlige løsninger skal opleves som et naturligt valg. Tværfaglighed er nødvendig i opgaveløsningen for at opnå bæredygtige resultater. Medarbejdergruppen skal have en bred faglighed. Arbejdet skal baseres på videnskabeligt anerkendt viden. Erfaring med og evne til at kommunikere til forskellige segmenter skaber god formidling. God konkret formidling skaber troværdig synlighed. Det Grønne Hus har et socialt ansvar overfor medarbejdere, praktikanter og jobtrænere. Ejerskab til løsninger sikrer engagement og resultater. Løsninger udvikles i respekt for og dialog med målgruppen. Målgruppen skal udfordres på sine forestillinger. Valg af metode eller nye udviklingsprojekter giver kreativitet, engagement og ansvarlighed hos medarbejderne. Konstant udvikling er nødvendig for at Det Grønne Hus fortsat har en rolle som relevant formidler/vejleder. Vejledning ikke må styres af kommercielle eller politiske interesser. Der kan samarbejdes med alle interesserede parter, så længe opgaven fremmer bæredygtig udvikling og ikke udelukker Integrere miljø i alt hvad Det Grønne Hus står for. Give miljøaspekter høj prioritet i husets daglige drift. Vælge medarbejdere der er personligt engagerede også i deres privatliv. Helhedstænke bæredygtighed i opgaverne, så der fokuseres på alle miljøaspekter. Dække hele det brede Agenda 21 område. Inddrage alle relevante parter i opgaveløsningen. Ansætte medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Bruge hinandens kompetencer og samarbejde, så opgaver løses med et bredt sigte, og kollegerne opnår gode interne relationer. Supplere med ekstern viden fra konsulenter og netværk. Inddrage kommunikation og synliggørelse i alle opgaver. Evne at kommunikere med forskellige målgrupper. Evne at vurdere hvem vi er i dialog med. Se en sag fra flere synsvinkler. Fokusere på muligheder frem for mangler. Give plads til frivillige, praktikanter eller aktiverede, med det udgangspunkt at det giver overskud til arbejdspladsen og ikke kræver særlig social og psykologisk viden. Inddrage målgrupperne i udvikling og beslutning af løsninger gennem dialog. Have viden om sociale interaktioner, processer og faciliteringsmetoder, så inddragelse af målgrupperne giver konstruktive resultater. Ledelsen giver frie rammer, og fungerer som coach/sparringspartner. Medarbejderne løser opgaverne i dialog med ledelse og kolleger. Lederen værner om den ydre ramme og værdierne. Evaluere og lære af opgaverne. Forstå at fejl er OK, de giver mulighed for udvikling. Udvikle nye løsninger og forbedre gamle. Opsøge nye arbejdsområder, metoder og viden. Altid arbejde indenfor rammen af værdigrundlaget. Løse opgaver i samarbejde med andre, uden at samarbejdet begrænser vejledningen til fordel for en bestemt parts interesser. 4
5 Værdi Vi mener at: Vi skal: samarbejde med andre parter. 5
6 Status Nedenstående ses en opgørelse over brugen af Det Grønne Hus, udfra den række parametre, som kan gøres op. Målet er at følge husets udvikling, samt at dokumentere, at husets mange forskellige tilbud bruges. Det skal dog pointeres, at en række af husets aktiviteter ikke kan synliggøres via denne opgørelse. Hjemmesider Besøgende opgjort som unikke besøgende Besøgende opgjort som unikke besøgende Besøgende opgjort som unikke besøgende Presseomtaler Fremtidens Parcelhuse 17 6 Det Grønne Hus Energitjenesten og Grøn Butik i lokalområdet Nyhedsbreve i Køge Onsdag, 2 sider 4 3 Klummer i Køge Onsdag Henvendelser Energitjeneste Skoleelever undervist Andre emner Husets synlig har været nogenlunde konstant i Hjemmesiderne har forskellige udsving, men ligger samler på et svagt stigende niveau. Det er dog klart, at der bør gøres en indsats for at få fremgang på Det vil blive inddraget i den kommende kommunikationsstrategi. Pressekontakten er stærkt stigende. Både Det Grønne Hus og Energitjenesten har fået stor opmærksomhed i Det skyldes selvfølgelig det store fokus på klima, men også, at pressen er ved at få øjnene op for at vi er en seriøs partner, som giver konkrete og anvendelige svar. Målet for 2010 må være at fastholde det høje niveau. Henvendelserne til Energitjenesten er faldet en smule i 2009, hvilket kommer bag på medarbejderne, som mærker en stigning. Denne udvikling må følges yderligere i 2010, så vi kan få afklaret, om registreringen er for dårlig, eller om der bruges mere tid på den enkelte henvendelse, fordi der ofte er tale om meget seriøse henvendelser, som kræver længere behandlingstid. 6
7 Mål for de kommende år Den strategi, som Det Grønne Hus lagde i 2008, har i 2009 været udgangspunktet for arbejdet og vil fortsat være det i Strategien kan læses først i denne virksomhedsplan på side 2. Strategien har fungeret på to niveauer: - gennem igangsættelse af særlige aktiviteter, som skal sætte huset i stand til, på bedre vis, at gennemføre/opnå mål. - Gennem overvejelser i forbindelse med gennemførelse af de enkelte opgaver/projekter om i hvor høj grad de lever op til strategien Efterfølgende beskrives 9 udvalgte indsatsområder for For hvert indsatsområde er opstillet en kort overordnet målbeskrivelse for området. Herefter beskrives delmål, hvordan vi gør det; Ved at og status/handlinger; hvad vi gør. Virksomhedsplanen er ikke en komplet handlingsplan for året, men en overordnet ramme for arbejdet. Indsatsområder Mål Ved at.. Status/handling Adfærdsprojekter. Projekter skal tage udgangspunkt i de lokale behov; understøtte ændringer eller reguleringer af handling og opnå realiserbare resultater. Skabe fundamenter for bæredygtige projekter. Udvikle metoden Skabe viden hos relevante ambassadører, som kan indgå som partnere i projekter. Afprøve forskellige metoder og dele erfaringer i medarbejdergruppen. Sker gennem bred information om udvalgte emner. Samt målrettede påvirkning af og henvendelser til udvalgte aktører, f.eks. Køge Kommune, Køge Kyst eller landbrugserhvervet. Personalemøderne ændres så der kommer større fokus på evaluering. Der afholdes to workshopdage om adfærdsændrende metoder. Projekter der skaber bæredygtig udvikling. Sikre bedre projektstyring ved at vælge projekter ud fra en bæredygtighedsvurdering, konsekvent brug af en projektmodel og bedre evalueringer? Udvælge de rigtige projekter Evaluere projekter fra start Vurdere bæredygtigheden af alle projekter gennem en enkelt metode, hvor projektet måles på vores værdier, klimabelastning og en livscyklusbetragtning. Udvikle simpelt evalueringsværktøj i samarbejde med Energitjenesten, så evaluering og målbarhed tænkes ind fra et projekts start. Version 1 af et bæredygtighedevurderingsværktøj er udviklet. I 2010 videreudvikles og afprøves værktøjet. Værktøjet inddrages i projektmodellen (se næste punkt). Energitjenesten har afholdt et projektlederkursus med deltagelse af 4 medarbejdere fra DGH. Herfra udvikles en enkel projektmodel, 7
8 Mål Ved at.. Status/handling som kan bruges af hele Energitjenesten og DGH. Modellen indeholder både en grundig vurdering af projektets relevans ved opstart, samt evaluering. Bæredygtighedsprojekter. Skabe helhedsorienterede og forankrede projekter. Byggeri Udbygge og vedligeholde vores platform for bæredygtigt byggeri og renovering gennem deltagelse i frontløberprojekter. Bidrage til og påvirke udviklingen omkring lavenergi nybygger. Fremme energirigtig renovering i private boliger Øge den faglige viden hos branchen og kommuner Deltage i projekter, der afprøver nye muligheder. Påvirke relevante aktører, så der bygges ambitiøst lavenergibyggeri. Afprøve metoder der får private borgere til at renovere deres boliger. Afholde kurser for håndværkere, byggesagsbehandlere m.m. Deltager fra i projektet Gammelsø i Høje Taastrup under EU programmet ECO Life. Bidrage til Køge Kommunes politik og konkrete handling via faglig sparring, påvirkning af politikere m.m. Tilbyde Klimakommunerne et samarbejde. Fortsat vejledning via Energitjenestens Spørg om Energi. Indgå i Køge Kommunes klimaaktiviteter i forhold til borgerne. Udvikle nye projekter om synliggørelse af gode eksempler hos naboen, afholdelse af lavenergiforedrag m.m. Øget fokus på vores tilbud om husbesøg. Kursusprogram i gang i Energitjenesten. Afholde kursus for Køge Kommune om det nye bygningsreglement, og efterfølgende tilbyde det til andre. Tilbyde interesserede håndværkere temamøder. Transport Reducere transportens og mobilitetens CO2 belastning gennem ændrede transportvalg og demonstration af løsninger. Borgerrettet mobility vejledning Transport i Energitjenesten Tilbyde vejledning med udgangspunkt i brugerens daglige behov. Finde finansieringsmuligheder, så transport bliver en væsentlig aktivitet i Energitjenesten. EU projektet PRO.MOTION udvikler og afprøver metoden. Projektet afsluttes i Igangsætte Cykeltjenesten som en del af Energitjenesten. Cykeltjenesten er bevilliget af Transportministeriet for 2 år, og skal vejlede borgere og virksomheder samt afprøve konkrete projektidéer. Igangsat research omkring yderligere støttemuligheder. 8
9 Mål Ved at.. Status/handling Energibesparelser Vi vil gøre det let at handle for den enkelte Fremme anvendelse af eksisterende løsninger Skabe forståelse Gøre handlemuligheder overskuelige gennem vejledning og demonstration Oplyse om hvorfor og hvordan gennem presse, hjemmesider og arrangementer. Dagligt åbent for vejledning via telefon, mail og personligt fremmøde. Deltagelse på udvalgte messer, skoler m.m. Synliggøre praktiske eksempler bl.a. gode historier fra private borgere, butikker m.m. Fortsætte det gode arbejde i Energitjenesten. Udarbejde en kommunikationsstrategi, så bl.a. Energitjenestetimerne kan bruges optimalt. Grøn Diplom Skabe diplomordninger der sikrer miljømæssige fremskridt og tager udgangspunkt i målgruppernes realiteter. Sikre at driften i praksis bliver grønnere Sikre høj troværdighed Udvikle og implementere kriterier, der er rentable og væsentlige, i dialog med interessenterne for det enkelte diplom. Gennemføre kompetenceudvikling hos udbydere af Grønne Diplomer Synliggørelse af indsatsen hos den enkelte diplom-modtager, på hjemmesiden og i pressen. Etableret diplomer i samarbejde med relevante netværk til Butik, Salon (frisør), Bolig (-foreninger), Kirke, Institution, Kontor og Auto. Løbende dialog i netværkene om kriterier og kvalitet. Vi skal holde fast i ambitiøse men realistiske krav. Etablere samarbejde med Norges tilsvarende diplomordning; Miljøfyrtårnet, om metode og dataopsamling. Kurser afholdes jævnligt. Diplom med indsatsområder er opsat ved den enkelte diplommodtager. Der er etableret hjemmesider for de ordninger, som er sat i drift, så kriterier og deltagere er synlige for alle. Konsolidere ordningerne og gøre dem attraktive Udvikle ordningen til målgruppens forventninger og behov for værkstøjer, benchmarking og uvildig rådgivning. Skabe sund selvstændig økonomi. Udvikle dataindsamling og herved synliggøre resultaterne. Udvikle samarbejde med energiforsyningerne. Udbrede ordningerne til flere kommuner via et færdigproduceret salgsmateriale. Natur Gennemføre aktiviteter, der gennem brugerinddragelse fremmer natur og miljø, samtidig med at tilgængeligheden af naturen øges. Øge brugen af og forståelsen for naturen Synliggøre aktiviteter og muligheder gennem diverse medier. Arrangementskalender på skal videreudvikles. Klummer i Køge Onsdag. Naturvejleder lørdage i DGH. 9
10 Mål Ved at.. Status/handling Deltage i Vandrefestival i Køge. Udvikle naturområder i partnerskab med interessenterne Etablere partnerskaber omkring naturfremmende projekter. Der er ikke mindst fokus på stier i det åbne land. Igangværende eksempler er Margrethestien og andre historiske stier, Møllebakkeskoven, gadekærsprojekterne, Kimmerslev sø m.m. Arbejde målrettet med interessentarbejdsgrupper indenfor affald og vand områderne. Udvikle nyt projekt omkring forbedret forståelse for og tilgængelighed til naturen bl.a. via skolehaver. Informere om naturbelastning samt synliggøre handlemuligheder Gennemføre borgeraktiverende kampagner og udvikle materialer om handlemuligheder og belastning af naturen pga. vandindvinding, spildevandsudledning, affaldshåndtering m.m. Kampagner i Køge Bymidte om renovering af regnvandssystem samarbejde med Energiforsyningen. Udvikle Biofaktor værktøjet til brug for kommunal planlægning med fokus på mere grønne byer. Bidrage til den årlige Vandrefestival. Agenda 21 aktiviteter Skabe samarbejdet på tværs af faglige og kommunale grænser samt synliggøre de mange aktiviteter og deres sammenhænge. Samarbejde med mange kommuner Sikre godt samarbejde med Køge Kommune og andre kommuner, og derved opnå og udbygge det gode kendskab til kommunale forhold. Synliggøre at Det Grønne Hus, som en selvejende institution, kan og vil samarbejd bredt. Etablere flere samarbejder til kommuner via Grøn Diplom, Biofaktorprojekt og konkrete byggeopgaver. Udnytte KommuneERFA projektet om energibesparelser i kommunale bygninger til at udvide samarbejdet med de 8 deltagende kommuner. Skabe en klar profil Opnå synlighed i pressen på flere niveauer Signalere klart hvad vi kan tilbyde med referencer for at synliggøre hvor vi kan noget særligt. Skrive den gode historie så den er interessant både regionalt/ nationalt/ internationalt! Vi har en enestående adgang til medierne. Redigere hjemmesiden, så produkter/cases bliver mere tydelige. Dette skal være en del at en ny kommunikationsplan. Pressesynligheden har været overvældende i Denne position skal bibeholdes og udvikles. Kommunikationsplanen skal fokusere på effektivt at nå ud til hele Sjælland. Attraktiv arbejdsplads. Skabe en innovativ, udviklende og ansvarlig arbejdsplads, som er attraktiv for kreative og engagerede medarbejdere. Ansættelser Ansætte medarbejdere der arbejder tværfagligt og i samarbejde med kolleger og eksterne partnere. Fokus på værdierne ved ansættelser. 10
11 Mål Ved at.. Status/handling Faglig udvikling Gode og aktuelle faglige kompetencer hos medarbejderne indenfor metode, projektledelse og faglighed er vigtig for husets profil og opgaveløsning. Fokusere på efteruddannelse. Kurser kan f.eks. udvikles i samarbejde med Energitjenesten og andre Agenda 21 centre. Lav det du er bedst til Udnytte medarbejderne til det de er bedst til gennem kompetenceafklaring. Årlige MUS samtaler. Fokus på medarbejdernes styrker i fordeling af opgaver. Teams Fleksibel arbejdstid Udvikling og løn Organisere medarbejdere i teams så der opnås tværfaglighed og indbyrdes inspiration. Skabe mulighed for hjemmearbejdsdage, arbejdstid under togrejser m.m. Øge fokus på indtjeningen, så der skabes tid til udvikling af nye projekter og rum for at følge de offentlige lønrammer. Teams etableres med udgangspunkt i konkrete opgaver. Ved bemanding af projekter vurderes hele medarbejderstaben, så nye samarbejdsrelationer kan etableres. 1 hjemmearbejdsdag pr uge er tilladt. Togture er en del af arbejdsdagen, hvis tiden udnyttes. Medarbejderen har pligt til at bidrage til det faglige miljø gennem deltagelse på arbejdspladsen i et rimeligt omfang. Den offentlige lønramme og lønstatistik følges. Der er i 2010 afsat ca. 1 årsværk til udvikling af nye projekter samt faglig fordybelse. 11
12 Økonomi Aktivitetsniveauet er stadig stigende i Det Grønne Hus. Derfor sættes der igen i 2009 omsætningsrekord med en omsætning på ca kr. Fremtidens Parcelhuse trækker ikke længere den store omsætning, da projektet er under afslutning. Til gengæld er der en stigende indtægt på andre byggeopgaver, trafikområdet og ikke mindst Andre energispareprojekter ; private husbesøg, energigennemgange af butikker og kontorer, produktion af udstillingsmaterialer m.m. Energispareprojekter relateret til kommuner er også steget væsentligt. Regnskabet er ikke færdiggjort ved deadline for denne virksomhedsplan, men forventes at komme ud med et overskud på ca kr. Regnskab 2007 Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Udgifter Løn og personaleudgifter Bygninger Øvrige driftsudgifter Kampagneudgifter Café Udgifter i alt Indtægter Tilskud Køge Kom. Skattefinansieret Brugerfinansieret Byggeprojekt Energispareprojekter i kommuner Andre energispareprojekter Trafik Energitjenesten Natur Øvrige indtægter Grøn vicevært Café Indtægter i alt I alt
13 Organisationsforhold Bestyrelse Det Grønne Hus er en selvejende institution med egen bestyrelse bestående af 9 medlemmer. 4 medlemmer er valgt af netværksforsamlingen for to år, tre vælges af brugerforsamlingen, også valgt på skift for to år. Netværksforsamlingen består af aktive foreninger i Køge, som har berøring med miljøområdet. Brugerforsamlingen består af aktive brugere af Det Grønne Hus. Endelig er to medlemmer udpeget af Køge byråd for en 4 årig periode. Bestyrelsen og forretningsudvalg holder begge møde hver anden måned. Personale Medarbejderstaben er bredt sammensat, så en række fagemner dækkes ind, og der skabes et godt fundament for at arbejde tværfagligt. Med udgangspunkt i den værdibaserede ledelse, forventes medarbejderne at bidrage til huset med engagement, kreativitet og ansvarlighed. Til gengæld tilbydes de stor indflydelse på opgaveløsning og udvikling af nye arbejdsområder. Læring og udvikling er et vigtigt element i husets dagligdag. Det er derfor en selvfølge, at medarbejderne deltager aktivt i temamøder, kurser og netværk. Det Grønne Hus tilbyder løbende plads til personer i praktik, arbejdsprøvning og offentlige løntilskudsjob. Hermed tager huset sit sociale ansvar alvorligt, samtidig med at de faste medarbejdere hele tiden mødes med nye mennesketyper, og dermed rustes til at takle forskellige målgrupper. Mange arbejdsløse har med tiden haft et godt ophold i Det Grønne Hus. Målsætningen for pladserne er, at en ekstra tilknyttet medarbejder skal tilføre huset ekstra muligheder til kompensation for de ressourcer huset bruger på oplæringstid m.m. Medarbejderstaben dækker følgende uddannelser: en biolog, en skovingeniør, en kulturgeograf, 2 civilingeniører, 2 arkitekter, 2 miljøplanlæggere, en cand. Mag. I filosofi og virksomhedsetik, en bygningsingeniør, en agronom, en miljøteknikker, 2 kontoruddannede, en sygeplejerske og en kok. Personalegruppe/Funktion/Afdeling Årsværk 2009 Årsværk 2010 Leder 1 1,2 Regnskab-/service/hjemmeside 1,7 1,5 Miljø- og energivejledere 8,5 9 Informationsmedarbejder 1 1,5 Café medarbejder (2) 1 (2) Vicevært + rengøring 0,7 0,5 I alt 12,5 (2) 15 (2) 13
14 Samarbejdspartnere Et væsentligt grundlag for Det Grønne Hus s arbejde er mange samarbejdspartnere. Her opnås dels det økonomiske fundament, dels det faglige samarbejde, som gør at borgeren kan få en god service. Det sker gennem samarbejde i projekter og aktiviteter, og i forskellige samarbejdsfora, hvor idéer kan udveksles og sparring på gennemførte projekter kan gives. Samarbejdet med Køge Kommune og de brugerfinansierede områder lægger det økonomiske grundlag for huset, med et fast bidrag til udførelsen af informationsopgaver. Hertil kommer en række lokale og landsdækkende samarbejdspartnere, som alle er vigtige for samarbejdet. Nogle på det økonomiske område andre på det praktiske i dagligdagen. Et rigtig godt samarbejde med mange lokale foreninger, handlende og frivillige gør, at arbejdet kan nå meget længere ud, og at alle får mere ud af anstrengelserne. Samarbejdspartnere er f.eks.: Kommuner: Køge, Næstved, Egedal, Høje Taastrup, Solrød, Stevns, Roskilde, Albertslund og Ishøj. Lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Cyklistforbund, Hjerteforeningen, spejderforeninger, Handelsstandsforeninger, jagt- og sportsfiskerforeninger, boligforeninger m.m. Der er et særligt samarbejde med 4 Miljø- og Energiforeninger, som udgør centerrådet for Det Grønne Hus varetagelse af Energitjenesten på Sjælland. Professionelle samarbejdspartnere: Energiforsyningen, Energitjenesten, Auto og Miljø, SBi, Teknologisk, Videncenter for Byggeri, Elsparefonden, SEAS-NVE, Cowi m.m. 14
15 Miljø Varmeforbruget er faldende fra år til år, hvilket må formodes at fortsætte, da huset i 2009 har fået efterisoleret loftet samt fået ny forsatsruder med energiglas. El og Vandforbruget er over en treårig periode ret konstant. Det må betragtes som et godt resultat, da huset konstant øger antallet af arbejdspladser, ligesom caféens omsætning i 2009 har været voksende. Fokus holdes dog stadig på at opnå besparelser bl.a. ved udskiftning til LED belysning. 15
16 Det kommende år Miljømål Resultatkrav Status/handling Indeklima Udluftning Varme Sænke varmeforbruget Indretning Udnytte lokalerne optimalt så personalet kan holdes samlet Café Miljølæring hos cafépersonalet Grøn Café Transport Begrænse medarbejdernes transport CO2 udslip Udluftningen i caféen og på kontorerne skal forbedres, så den lever op til kravene for en kontor arbejdsplads. Huset skal være et godt eksempel for besøgende, derfor skal varmeforbruget ned. Skabe flere arbejdspladser. Undgå at medarbejdere ikke kan få ro til arbejdet, fordi der er for meget støj i lokalerne. De skiftende medarbejdere i caféen skal undervises i miljøvenlig adfærd, så de kan være gode eksempler for caféens gæster, samtidig med at vand, affald og energi bruges med omtanke. Caféen certificeres efter Grøn Butiks konceptet Udvikle en transportpolitik, som fremmer CO2 minimerende transportformer i arbejdstiden og ved transport til og fra arbejde. Der opsættes ventilationsanlæg i første halvdel af Ny forsatsvindue løsning (Optoglas), opsat i 2009, gør det meget lettere at lufte ud. Huset er i 2009 renoveret med isolering af loft samt opsætning af optoglas løsning på samtlige vinduer. Opbygge et lokale, så der skabes en ny arbejdsplads. Etablere støjdæmpende foranstaltninger, så telefonsnak forstyrrer mindst muligt. Skabe samtalefaciliteter flere steder i huset, så samtaler/møder mellem flere ikke holdes hvor der arbejdes. Caféens egenkontrolprogram er udvidet med en miljødel. Der er ansat en kok til at lede caféen, så der skabes kontinuitet og vedvarende læring. Caféen og hele arbejdspladsen er fra 2010 både Grøn Kontor og Grøn Café. Transportpolitik under udarbejdelse. Transport tænkes sammen med arbejdstid. Medarbejdernes private miljøbelastning Engagerede medarbejdere kan bedre motivere andre Synliggøre medarbejdernes miljøbelastning for dem selv. Inddrage den enkeltes private løsninger i arbejdet. Medarbejderne har fået privat adgang til registreringssystemet Keepfocus. APV Revidering af APV Revidere den eksisterende APV og inddrage Psykisk arbejdsmiljø. Spørgeskemaundersøgelse er gennemført. Handlingsplan udarbejdes. 16
17 Kontakt Det Grønne Hus for yderligere viden eller gode samarbejdsprojekter: Det Grønne Hus Vestergade 3C 4600 Køge Kommune
Det Grønne Hus Virksomhedsplan 2009
Virksomhedsplan 2009 1 Visionen for Det Grønne Hus er: Det Grønne Hus - den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. Dette søges opnået gennem følgende strategi: Kendemærket for et samarbejde
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNår borgere og virksomheder skal spare på energien. Energitjenestens tilbud til danske kommuner
Når borgere og virksomheder skal spare på energien Energitjenestens tilbud til danske kommuner Energitjenesten en partner for kommuner Med Energitjenesten som samarbejdspartner kan kommunen sætte gang
Læs mereKommunikations- politik. December 2017
Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereVision, Værdigrundlag og Strategi
Vision, Værdigrundlag og Strategi 2017-2020 Meningen Hjørring Vandselskabs aktiviteter inden for vand og spildevand, spiller en afgørende rolle for det enkelte menneske og det omgivende samfund, hvorfor
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereLedelses- og værdigrundlag
Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereStrategiplan Administration og Service
Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereECO-Life Projektet Vision Gammelsø
ECO-Life Projektet Vision Gammelsø COWI Projektleder ECO-Life rmh@cowi.dk # 1 EU's CONCERTO program EU's Concerto program støtter ambitiøse bæredygtige byudviklings projekter, der med forankring i en klimaplan
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mere55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune
55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereAnbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereL E D E R T R Å D E For Miljø 2016
LEDER TRÅDE For Miljø 2016 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø er et af fire områder under By- og Udviklingsforvaltningen. Sammen med de øvrige tre områder, arbejder Miljø for at realisere forvaltningens
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereTeknologisk Institut. Personalepolitik
Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereArkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Læs mereStrategi Energi Viborg Kraftvarme A/S
Strategi 2018-2022 Energi Viborg Kraftvarme A/S Energi Viborg Kraftvarme A/S vision Energi Viborg Kraftvarme vil gennem en professionel, kompetent og målrettet indsats være en attraktiv varmeleverandør
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereStillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune
Stillings- og personprofil Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune September 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34 34 www.haderslev.dk
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereArbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Arbejdsgruppe: Samarbejde med private virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Gruppens formål: Formålet med gruppens arbejde er at udarbejde et oplæg til en overordnet/generisk model til etablering
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs merePersonalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE
Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereEJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.
EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge
Læs mereVelkommen i brugsforeningsbestyrelsen
Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereStrategiplan Aalborg Renovation
Strategiplan 2018-2021 Aalborg Renovation Udgiver: Aalborg Forsyning Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Udgivelse: 2017 Sagsnr.: Dok.nr.: Tekst: Strategiplanlægning 2018-2021 for Aalborg
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig
ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereVirksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø
Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget
Læs mereRYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017
RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse
Læs mereKursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år
Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mere