SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER

Transkript

1 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY

2 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY

3 Indholdsfortegnelse In tro duk tion til se mi nar om plan te værn Lands kon toret for Plan te avl Pesti cid hand lings plan II- bag grund, ind hold og mål sæt ning... 7 Af land skon su len ter ne Hans Kri sten sen & Poul Hen ning Pe ter sen, Lands kon toret for Plante avl, Skej by. Bar ri erer for for mid ling og an ven del se af den eks i steren de vi den om mu lig he der for at op ti mere an ven del sen af pesti ci der re sul ta ter af en ar bejds grup pes over ve jel ser. Priori tering af ind sats - bladsvam pe i hve de Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Priori tering af ind sats - bladsvam pe i vin ter byg Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by Priori tering af ind sats - bladsvam pe i vår byg Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Priori tering af ind sats - ska de dyr i korn Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, kon su len ter ne Ole Juhl og Finn Møller An dre a sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Syg doms mo del ler ne i PC-Plan te værn Af Karen Eber hardt Hen rik sen og Lise Ni strup Jør gen sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg For søgs re sul ta ter med PC-Plan te værn- et middel til mini mering af fun gi ci dind sat sen Af se nior for sker Lise Ni strup Jør gen sen og aka de misk med arb. Karen Hen rik sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg Rodsyg dom me på ært - kan pro ble met und gås? Af se nior for sker Lars Bød ker, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg. Kan be hand lings in deks re du ceres i kar tof ler? Af lands kon su lent Lars Møl ler, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Ukrudt - ny e ste vi den - Net to merud byt te, måltal og priori tering af ind sats Af land skon su len ter ne Poul Hen ning Pe ter sen og Hans Kri sten sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Ef fekt, do sis, mål tal og be hand lings in deks for her bi ci der Af for sknings le der Per Kudsk & for sker Per Ry dahl, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Afd. for Plan te be skyt tel se, Flak ke bjerg, Sla gel se Fun gi cid re si stens hvor når går det galt og hvor dan kan det und gås? Af se nior for sker Bent J. Ni el sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg Her bi cid re si stens - hvor ud bredt? Kan det und gås? Af lek tor Jens Erik Jen sen, In sti tut for Jord brugs vi den skab, Den Kgl. Ve teri nær- og Land bo høj sko le, Kø ben havn. Ad di ti vers ind fly del se på ef fek ten af pesti ci der Af for sknings le der Per Kudsk, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg An er ken del ser af fun gi ci der og her bi ci der i 1999, land brugs af grø der Ved Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg. Pri ser på be kæm pel ses mid ler Re le van te bø ger og hæf ter vedr. plan te værn

4

5 Introduktion til seminar om planteværn 2000 Lands kon toret for Planteavl Pesti cid de bat I 1999 fort sat te de bat ten om pesti ci der ne, bl.a. kom bru gen af glypho - sat-mid ler før høst igen i fo kus. Er hver vet imø de kom al lere de i 1998 for bru ger nes øn ske om in gen Roun dup i brød med et til bud om, på vis se be tin gel ser at fra væl ge brug af glypho sat-mid ler før høst af brød korn og brug af vækstre gu - lerings mid ler i hve de til brød frem stil ling. Pres set økonomi Pri sen på plan te pro duk ter - korn, ær ter, raps - er pres set, og sam ti dig blev pesti ci daf gif ten øget (nov. 98). Det har be ty det, at øko no mi en ved at bru ge pesti ci der er ble vet for rin get - net to merud byt ter ne bli ver min dre. Gen erelt bør det der for over ve jes, om nog le be hand lin ger kan und - væres. Bi che lud val get I marts 1999 frem lag de et enigt ud valg en di ger rap port. Ud val get an - be fa ler på bag grund af rap por ten en tre stren get stra te gi for ned sæt tel - se af pesti ci dan ven del sen, idet: ud val get fin der, at der ved op ti mering af pesti ci dan ven del sen kan ske en ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den (fra 2,5 til 1,7) på be hand le de are a ler i land bru get in den for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab, ud val get vur derer, at der er be hov for en yder li gere be skyt tel se af vis se bi o to per og an be fa ler, at der hur tigst mu ligt etableres en m sprøj te fri rand zo ne ind mod våde na turom rå der (mål sat te van dløb og søer over 100 m 2) mod fuld øko no misk kom pen sa tion, ud val get no terer sig stra te gi en i Ak tions plan II og an be fa ler, at øko - lo gisk om læg ning frem mes mest mu ligt som red skab til også at frem me mil jø po li tik ken. Pesticidhandlingsplan II Med io de cem ber 1999 frem lag te mil jø- og ener gi mi ni steren sit for - slag til pesti cid hand lings plan II til høring. Den nye hand lings plan ba serer sig i et væ sent ligt om fang på Bi che - lud val gets an be fa lin ger. Bl.a. op stil les som et del mål, at be hand lings - hyp pig he den ved ud gan gen af 2002 skal være un der 2,0. Når be hand lings hyp pig he den bli ver ene ste må le para me ter for det øn - ske de fald i pesti cid for bru get, vil det bli ve en vigtig op ga ve for råd - giv nin gen af få op mærk som he den hos alle bru gere ret tet mod det te sær li ge ud tryk. Stor udfordring Det bli ver en me get stor ud for dring at få såvel råd gi vere - uanset de res pla cering i fore nin ger el ler fir ma er - som sko ler og lære an stal ter til at træk ke i sam me ret ning. På sam me tid skal under vis ning og råd giv ning om bru gen af ke misk plan te værn føre til : en ef fek tiv be kæm pel se med en op ti meret do sis et po si tivt - ger ne højt - net to merud byt te en la vere be hand lings hyp pig hed. Den nød ven di ge vi den fore lig ger. Nu er ud for drin gen at tur de gå tæt tere på i den en kel te råd giv nings - si tu a tion, f.eks: at an vi se la vere do sis at fra rå de be hand lin ger med tvivl som øko no mi at fore slå me ka nik i ste det for kemi. Em net skal drøftes og dis ku teres, så gode ide er eller løs nin ger kan kom me frem og bli ve brugt. Årets se mi nar kan for hå bent lig bi dra ge po si tivt. Vel mødt. 5

6

7 Pesticidhandlingsplan II- baggrund, indhold og målsætning Af landskonsulenterne Hans Kristensen & Poul Hen ning Pe ter sen, Landskontoret for Plan te avl, Skej by. Med io de cem ber 1999 frem lag de mil jø mi ni steren sit forslag til pesti - cid hand lings plan II til høring. Ef ter hørings fa sen - til ven tes Fol ke tin get at ved ta ge hand lings pla nen i fe bru ar-marts. Baggrund Pesti cid hand lings plan I blev ved ta get i Dens mål sæt ning var dels et re du ceret for brug af pesti ci der (en halv ering før ud gan gen af 1996), dels en op stram ning af reg ler ne for god ken del se og en re vur - dering af æl dre mid ler (stof fer god kendt før 1980). Sal get af ak tiv stof fer i Dan mark er si den mid ten af 80 erne faldet næ - sten 50 pct., og her med er hand lings pla nens krav på det te felt næ sten op fyldt. Be hand lings hyp pig he den er ikke fal det i sam me om fang, men når der kor ri geres for de af grø de mæs si ge æn drin ger si den hand - lings pla nens ved ta gel se, er der al li ge vel sket et fald på godt 25 pct. Ud vik lin gen frem går af ta bel 1. Hand lings pla nens mål sæt ning om en op stram ning af god ken del ses - ord nin gen er gennem ført. I 1997 har et eks pert pa nel vur deret, at den dan ske ord ning er blandt de stren ge ste i Euro pa. De stren gere be stem mel ser for god ken del se har i perio den være an vendt overfor de mid ler, som blev god kendt før 1980, idet en så kaldt re vur dering er gennem ført. 209 ak tiv stof fer er be hand let, og kun ca. en tre dje del af dis se er fortsat mar keds ført. En lang ræk ke stof fer er truk ket til ba ge af for skel li ge år sa ger, og 30 stof fer er ble vet for budt eller strengt re gu leret. Østro gen lig nen de stof fer skal gen erelt ud fa ses, og for pesti ci der har det skul let ske in den år Så dan ne stof fer, bl.a. no nylphe no ler, har op trådt blandt de op løs nings mid ler og ad di ti ver, som ind går i de fle ste pesti ci der. For en ræk ke mid ler er/bli ver for mu lerin gen nu æn dret, så de le ver op til kra vet om, at pesti ci der ikke inde hol der østro gen lig nen de stof fer. En kel te midler - som ikke øn skes æn dret - vil der for udgå i løbet af På de se ne ste har føl gen de mid ler æn dret sta tus: Bar non Plus NPE-fri for mu lering Be ta nal SC Be ta nal Clas sic Be ta nal Optima Be ta nal Op ti ma SC Boxer NPE-fri for mu lering Dev ri nol 45 fl. NPE-fri for mu lering Oxitril Oxitril CM Stomp SC Stomp Aven ge 150 ud går Pesti cid hand lings plan I blev eva lu eret i efter året Den po li ti ske si tu a tion før te efter føl gen de til, at re gerin gen ned sat te et ud valg- Bi - che lud val get - som fik til op ga ve at be ly se alle kon se kven ser ved helt el ler delvis at ud fa se pesti ci dan ven del sen over en 10-årig perio de. Det ned sat te ud valg be stod af en bred re præ sen ta tion fra forsk ning, er hverv, han del og grøn ne or ga ni sa tio ner, og som for mand ud nævn - tes Svend Bi chel. Der blev ar bej det in tenst bl.a. gen nem en ræk ke ar bejds grup per frem til marts 1999, hvor et enigt ud valg frem lag de en me get fyl dig rap - port. Bi che lud val get an be fa ler på bag grund af rap por ten en tre stren get stra - te gi for ned sæt tel se af pesti ci dan ven del sen, idet: ud val get fin der, at der ved op ti mering af pesti ci dan ven del sen kan ske en ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den (fra 2,5 til 1,7) på be hand le de are a ler i land bru get in den for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab, ud val get vur derer, at der er be hov for en yder li gere be skyt tel se af vis se bi o to per og an be fa ler, at der hur tigst mu ligt etableres en m sprøj te fri rand zo ne ind mod våde na turom rå der (mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 ) mod fuld øko no misk kom pen sa tion, ud val get no terer sig stra te gi en i Ak tions plan II og an be fa ler, at øko - lo gisk om læg ning frem mes mest mu ligt som red skab til også af frem me mil jø po li tik ken. Pesti cid hand lings plan II Den nye hand lings plan ba serer sig i væ sent lig grad på Bi che lud val - gets an be fa lin ger og op stil ler en ræk ke mål sæt nin ger: 1. Be hand lings hyp pig he den Der op stil les et del mål for de kom men de 3 år. Ved ud gan gen af 2002 skal be hand lings hyp pig he den være un der 2,0, hvorefter der vil bli ve fast sat del mål for den kom men de 3-års perio de. 2. Fri hol del se af are a ler langs søer og van dløb Etablering af rand zo ner på ager jord i om drift langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 skøn nes ved fuld må lop fyl del se af ud gøre ha, her af skal der ved ud gan gen af år 2002 være ud lagt rand zo ner på i alt ha. 3. Be skyt tel se af sær ligt pesti cid føl som me are a ler Re gerin gen har som mål sæt ning, at sær ligt pesti cid føl som me om rå - der skal be skyt tes. 4. Ud vi del se af øko lo gi ske are a ler Re gerin gen har iføl ge van dmil jøplan II en mål sæt ning om en ud vi del - se af det øko lo gisk drevne are al med ha frem til år Ta bel 1. Salg af be kæm pel ses mid ler. (Kilde: Mil jøstyrel sen og Dan marks Sta tistik). Salg i tons ak tiv stof fra im por tør eller fa bri kant Hoved grup per gns Mål 31/ Mål 31/ Her bi ci der Vækstre gu la torer Fun gi ci der In sek ti ci der I alt Be hand lings hyp pig hed (gl.): Uden kor rek tion 2,67 2,60 2,93 2,51-2,45 2, ,00 Kor rek tion for af grø de valg1) 2,67 2,40 2,54 2,08 1,34 2,00 1, Be hand lings hyp pig hed (ny) ,67 2, ) Be reg net af Dan marks Sta tistik. Kur siv an gi ver dels de po li ti ske mål, som Fol ke tin get ved tog i maj 1987 med Pesti cid han d lings plan I, og dels det mål, som ventes at frem gå af Pesti cid hand lings plan II, der ved ta ges af Fol ke tin get in den sæ son

8 Ta bel 2. Nor mal do sering (g ak tiv stof pr. ha), som ud lø ser en BI/BH-vær di på Vin ter - sæd Vin ter - raps An dre frø Karto fler Roer Ær ter Majs Grønt - sa ger Græs og klø ver Are al uden for vækstsæ sonen Ak tiv stof Vår sæd Vår raps Her bi ci der 2,4-D Aclo ni fen Asu lam 800 Be nta zon Bro moxy nil Clo pyra lid Di flu fe ni can Des me dipham 720 Cya na zin 200 Di cam ba Dich lor prop Dich lor prop-p Di fen zo qu at-met hyl sul fat Di qu at-di bro mid Et ho fu me sat 400 Fe noxa prop-p Flam prop-m-iso pro pyl Flu a zi fop-p-bu tyl Fluroxy pyr Glu fo si nat Glypho sat Glypho sat-tri me sium Ha loxy fop-et hoxy et hyl Ioxy nil Iso pro turon 1250 Isoxa ben Li nuron MCPA Mech lor prop Mech lor prop-p Me ta mitron 2100 Met ha benz thi a zuron Metri bu zin 245 Met sul furon 6 4 Na pro pa mid Pen di met ha lin Phen me dipham 720 Pro pa qui za fop Pro py za mid 500 Pro sul fo carb Pyri dat 900 Ter but hy la zin Thi fen sul furon ,75 Tri al lat 1600 Tri a sul furon 4 4 Tri be nuron Tri flu sul furon 45 Vækstre gu lerings mid ler Chlor me qu at-chlorid Et hephon Ma lein hy dra zid 2000 Me pi qu at-chlorid Tri nexa pac-et hyl In sek ti ci der Alpha-cy per meth rin 12,5 12,5 12,5 12, ,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 Car bo furan Chlor fen vinphos 1500 Cy per meth rin 12,5 12, Del ta meth rin 6,25 6,25 7, ,5 7,5 6,25 7,5 7,5 7,5 Di met hoat Es fen va lerat , ,5 12,5 8, Lamb da-cy ha loth rin 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 6,3 6, Ma lat hion Me tal de hyd Piri mi carb Tau-flu va li nat

9 Ta bel 2. fort sat. Vin ter - sæd Vin ter - raps An dre frø Karto fler Roer Ær ter Majs Grønt - sa ger Ak tiv stof Vår sæd Vår raps Fun gi ci der Azoxy stro bin Bi ter ta nol 275 Chlorot ha lo nil Cy pro di nil Dimethomorph Fen pro pi din 750 Fen pro pi morph Flu a zi nam 200 Kre soxim-met hyl 125 Man co zeb Ma neb Pro chloraz Pro pa mo carb 992 Pro pi co na zo le Pro pi neb 1750 Svovl Te bu co na zo le Græs og klø ver Are al uden for vækstsæ sonen 5. God ken del ses ord nin gen God ken del ses ord nin gen skal på bag grund af ny vi den lø ben de re vi - deres på alle re le van te om rå der. Vir ke mid ler For at frem me en gen erel ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den på de be hand le de are a ler skal bl. a. føl gen de gennem føres: øget råd giv ning om ned sæt tel se af pesti ci dan ven del sen op ret tel se af de mon stra tions brug og etablering af ERFA-grup per øget an ven del se af be slut nings støt te- og vars lings sy ste mer in for ma tions kam pag ner fra land bru gets or ga ni sa tio ner over for land mænd efter ud dan nel se af land mænd og kon su len ter der ind føres mål tal for pesti ci dan ven del sen i de for skel li ge af grø - der, hvil ket kan an ven des som styrings værk tøj på be drifts ni veau (se neden for) råd giv ning på be drifts ni veau for ned sæt tel se af pesti ci dan ven del - sen med ind dra gel se af re le van te værk tø jer, f. eks. mål tal, hand - lepla ner og sprøj te jour na ler. Mu lig he der ne for at om læg ge pesti ci daf gif ten til en af gift på be hand - lings hyp pig hed i modsæt ning til den nu væren de af gift på kr.-vær di en under sø ges. På bag grund af eva lu erin gen ved ud gan gen af år 2002 kan til ta ge ne even tu elt suppleres med en spe ci fik for hø jel se af pesti ci daf gif ten el - ler etablering af et kvo te sy stem, så fremt må let ikke er nået. Fri hol del se af are a ler langs van dløb og søer Føl gen de vir ke mid ler an ven des for at fri hol de are a ler langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 : en stør re grad af mål ret tet hed i an ven del sen af bra klæg ning un der are al støt te ord nin gen etablering af sprøj te- og gød nings frie rand zo ner under de mil jø ven - li ge jord brugs for an stalt nin ger ram me af ta le med land bru get, der inde bærer, at der som del af godt land mand skab ud læg ges rand zo ner uden kom pen sa tion, sær ligt hvor dis se ud gør me get små are a ler. For at frem me må lop fyl del se ved hjælp af dis se vir ke mid ler er det nød ven digt, at der iværk sæt tes en for stær ket: in for ma tions kam pag ne fra land bru gets or ga ni sa tio ner over for land mænd råd giv ning af land mænd om etablering af rand zo ner På bag grund af eva lu erin gen ved ud gan gen af år 2002 kan til ta ge ne even tu elt suppleres med obli ga torisk ud læg ning af rand zo ner langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2, så fremt må let ikke er nået. Sær ligt pesti cid føl som me om rå der Føl gen de vir ke mid ler an ven des for be skyt tel se af sær ligt føl som me om rå der: ud ar bej del se af det fag li ge grund lag for at iden ti fi cere om rå der, der er sær ligt føl som me for pesti ci dud vask ning når det te er sket, gennem føres re gu lering af pesti ci dan ven del seni dis se om rå der op stram ning af god ken del ses ord nin gen land bru get ud ar bej der ret nings li ni er for be græns ning af sprøjt nin - ger op til pri va te ha ver Ud vi del se af det øko lo gi ske are al Føl gen de vir ke mid ler an ven des for at frem me ud vi del sen af det øko - lo gisk dyr ke de are al: Det tred je ele ment i re gerin gens stra te gi er en for ø gel se af det øko lo - gisk dyr ke de are al. Som led i Van dmil jøplan II har re gerin gen fast lagt en mål sæt ning om yder li gere ha øko lo gi ske are a ler frem til 2003, hvil ket vil fjer ne pesti ci dan ven del sen på dis se are a ler, og sik re et sam let øko lo gisk are al på ha. Iværk sæt tel se af Ak tions plan II ud gør et væ sent ligt ele ment til sik ring af den ne mål sæt ning. forsk ning i øko lo gisk fø de vare pro duk tion inden for det ve ge ta bil - ske og det an i mal ske om rå de øko lo gi ske ud vik lings ak ti vi te ter m.h.p. at for bed re kva li tet og sund hed af øko lo gi ske fø de varer, fremme af sæt ning, m.m. Re vi sion af god ken del ses ord nin gen m.m. Føl gen de re vi sion af god ken del ses ord nin gen gennem føres: dis pen sa tions mu lig he den for for bud te grund vand stru en de mid ler fjer nes af vik lings fri sten for for bud te grund vand stru en de mid ler af kor tes der ind byg ges reg ler om in teg reret be kæm pel se Des uden vil der lø ben de ske for be dring af sce nari er ne for vur dering af plan te be skyt tel ses mid ler nes ri si ko for grund vands forure ning. Af hæn gigt af re sul ta ter ne af de igang væren de og kom men de ini ti a ti - ver på hjæl pestof fer, re pro duk tions for styr ren de stof fer samt at mos - færisk for damp ning vil der bli ve ta get stil ling til, hvor le des der skal ske æn drin ger i god ken del ses pro ce duren. Her ud o ver vil der ske en op da tering af be kendt gørel sen om under vis - ning af er hvervs mæs si ge bru gere af be kæm pel ses mid ler (sprøj te - førerud dan nel sen), der bl.a. ta ger høj de for den se ne ste vi den og IT-tek nik ker. 9

10 Be hand lings hyp pig hed Den frem ti di ge re duk tion i for bru get af pesti ci der skal må les som et fald i be hand lings hyp pig he den, som er nært knyt tet til sal get af mid ler til land brugs for mål. Be hand lings in deks er af ledt af be hand lings hyp pig hed og knyt tet til det en kel te middel og til de ak tu el le be hand lin ger på mar kni veau. Be hand lings hyp pig hed (BH) de fi neres som det an tal gange, en af - grø de kan be hand les med nor mal do sis af et re le vant ak tiv stof i ka - len deråret. Den be reg nes på ba sis af sal get af be kæm pel ses mid ler i for bin del se med, at den år li ge be kæm pel ses mid del sta tistik ud ar - bej des af Mil jøstyrel sen. Be hand lings in deks (BI) an ven des på be drifts ni veau og de fi neres som det an tal gan ge, en af grø de kan be hand les med nor mal do sis af et re le vant middel i dyrk nings året (aug.-aug.). Ny be reg nings må de Fra 2000 be reg nes BI/BH på en ny måde. For alle re le van te ak tiv stof - fer er fast lagt en ha-do sis, som ud lø ser en hel en hed an gi vet som BI el ler BH. Tid li gere blev BH be reg net ud fra mid ler nes nor mal do sisi kg/li ter pr. ha. For en del mid ler vari erer BI/BH fra af grø de til af grø - de. Ta bel 2 vi ser - for re le van te ak tiv stof fer - den mæng de ak tiv stof, som ud lø ser en BI/BH-vær di på 1,00. Den nye be reg nings me to de be ty der for vis se midler (især blan dings - mid ler), at en hel BI/BH frem o ver ud lø ses ved en la vere do sis. Det gæl der f.eks. Tilt top, der frem o ver ko ster 1,00 BI/BH for 0,67 li ter pr. ha. Tid li gere ko ste de nor mal do sis på 1,0 li ter pr. ha en BI/BH på 1,00. Med ny be reg ning ud lø ser nor mal do sis af Tilt top et BI/BH på 1,50. Ta bel 3 viser - for ud valg te me get an vend te mid ler - den do sis, som ud lø ser et BI på 1,00. Mid ler, som frem o ver ko ster et helt BI med la - vere do sis end hid til, er mær ket med *. Ta bel 3. Do ser pr. ha af mid ler, som ud lø ser et be hand lings in deks på 1,00 Mid del Vin ter sæd Vår sæd Vin ter raps Ær ter Roer Kar tof ler Majs Græs/klø - ver Svam pe mid ler: Acrobat Amistar 1,00 1,00 Amistar Pro 1,29 1,29 Cor bel 1,00 1,00 1,00 Da co nil 500 F *2,50 2,50 2,50 2,50 Dit ha ne DG/Tri dex DG 2,00 2,00 Fo li cur EW 250 1,00 1,00 1,50 1,00 Men tor 0,63 Shir lan 0,40 Spor tak EW 1,00 1,00 1,50 1,00 Stereo *1,20 *1,20 Tat too *2,22 Tern 1,00 Tilt 250 EC m.fl. 0,50 0,50 0,50 0,50 Tilt top *0,67 *0,67 *0,67 Tilt Me ga tur bo *0,71 *0,71 *0,71 Von dac DG 2,00 2,00 Ska de dyrs mid ler: Cy perb m.fl. 0,125 0,125 0,20 *0,16 *0,16 0,20 0,20 0,20 Fast ac 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 Kara te 0,30 0,30 0,30 *0,25 *0,25 0,30 0,60 0,60 Mav rik 2F 0,20 0,20 0,30 0,25 Sumi-Alpha 5 FW 0,20 0,20 0,25 *0,175 0,25 0,25 0,50 0,50 Di met hoat 400 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 1,88 Per fek tion 500 S 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 1,50 Piri mor 0,25 0,25 0,25 0,30 Vækstre gu lerings mid ler: Cero ne/re gu fon 1,00 0,50 Cy co cel ex tra 2,00 2,00 4,00 Cy co cel 750/CCC 750 m.fl. 1,23 Mod dus 0,50 0,40 Ter pal *1,73 *0,87 *3,50 Ter pal C 1,53 Ukrudt smid ler: Agil *0,75 *1,00 1,50 *1,25 Af a lon Disp. 2,00 Ally Ari a ne FG *1,96 Ari a ne Su per *0,78 *0,72 *0,84 Aven ge 150 *5,00 5,00 Bar non Plus 3,00 3,00 Ba sa gran 480 1,50 1,00 1,04 3,00 Ba sa gran M 75 2,52 *0,92 *3,36 Basta 3,00 3,00 3,00 Be ta nal Clas sic/ Her ba san m.fl. *4,50 Be ta nal Op ti ma/ke mi fam Pro *2,42 Boxer *3,50 *3,50 Cap ture 0,52 DFF 0,20 0,15 Dev ri nol 45 fl. 1,50 Et ho san m.fl. *0,80 Ex press 2,00 2,00 10

11 Ta bel 3 fort sat. Mid del Vin ter sæd Vår sæd Vin ter raps Ær ter Roer Kar tof ler Majs Græs/klø - ver Fe nix *2,00 2,50 Flexi dor *0,20 Flux Ex tra *0,74 Fu si la de X-Tra *0,50 *1,00 1,50 1,50 *1,00 Gal lant *1,00 2,00 2,00 Gol tix m.fl. *3,00 Har mo ny Har mo ny Plus *2,50 *2,00 Her ba lon/stel lon97 *2,70 Iso pro turon (IPU) 2,50 Kerb 500 SC 1,00 Lad dok TE *1,74 Len ta gran 2,00 Lido SC *2,50 Lo gran Matri gon 1,00 1,00 1,20 1,50 1,50 1,50 MCPA, 75% 2,00 2,00 *0,17 2,70 Oxitril/Briotril 1,00 1,00 1,00 Pri mera Su per 1,00 1,00 Reg lo ne 4,00 2,00 Roun dup m.fl. 3,50 3,50 3,50 Roun dup ,15 3,15 3,15 Sa fari 90 Sen cor WG 0,35 Spar 2 *1,06 Stara ne 180 m.fl. 0,80 0,70 1,50 2,00 Stomp 4,00 2,00 1,50 4,00 Sy ner gy 95,00 95,00 Ter but hy la zin/kem prim 2,30 To loran *0,57 Touch down 3,82 3,82 3,82 Touch down ,86 2,86 2,86 Tri bu nil *3,50 *3,50 Do sis er an gi vet i li ter/kg pr. ha - for Ally, Har mo ny, Lo gran og Sy ner gy dog gram pr. ha, samt for Ex press og Har mo ny Plus tablet ter pr. ha. * Do sis til be hand lings in deks 1,00 er la vere end tid li gere pga. ny be reg nings me to de. Ta bel 4. Mål tal for et be hand lings in deks på 2,0 op delt på af grø der og pesti cid ty per, byg gen de på are al tal fra Vækstre gu la - torer Mål tal ved BI = 2,0 Af grø de Her bi - ci der Fun gi - ci der In sek - ti ci der Vin ter hve de 1,20 0,70 0,25 0,15 2,30 Vin ter rug 0,80 0,30 0,10 0,30 1,50 Vin ter byg 1,00 0,50 0,00 0,00 1,50 Vår byg 0,70 0,30 0,30 0,00 1,30 Vin ter raps 0,80 0,15 0,40 0,00 1,35 Vår raps 0,50 0,05 0,90 0,00 1,45 An dre frø 0,90 0,10 0,10 0,10 1,20 Ær ter 1,80 0,20 0,80 0,00 2,80 Hav re 0,60 0,25 0,25 0,00 1,10 Kar tof ler, læg ge 2,00 3,50 0,00 0,00 5,50 Kar tof ler, mel 1,20 6,50 0,50 0,00 8,20 Kar tof ler, kon sum 1,50 5,00 0,50 0,00 7,00 Roer 1,80 0,15 1,30 0,00 3,25 Majs 1,00 0,00 0,00 0,00 1,00 Græs 0,03 0,00 0,10 0,00 0,13 Grøn sa ger 2,50 2,50 1,50 0,00 0,25 Kvik be kæm pet are al 0,25 0,00 0,00 0,00 0,25 To tal 1,18 0,44 0,33 0,05 2,00 Måltal Kra vet om en re duk tion kan an sku e lig gøres ved at op stil le vej le den de mål tal for BI i de en kel te af grø der. Tabel 4 vi ser gennem snit li ge mål - tal for et BI på 2,00 - for delt på ukrudts-, svam pe-, ska de dyrs mid ler og vækstre gu la torer for de vig tig ste af grø der - ba seret på Bi chel-ud - val gets tal ma teri a le (af grø de for de ling i 1994). I råd giv nings værk tø jer som Be drifts løs nin gen og Grønt Regn skab vil dis se mål tal ef ter nød ven di ge til pas nin ger - eks em pel vis op stil ling af mål tal for alle dyr ke de frøaf grø der - bli ve imple men teret. Stor udfordring Det er en råd giv nings mæs sig ud for dring at få ud nyt tet al kendt vi den om, hvor lidt, der er nød ven digt for at fast hol de ud byt te ni veau og und gå tab. Det po li ti ske krav er et mål bart fald i den gennem snit li ge be hand - lings hyp pig hed på lands ba sis. Den på vir kes af så vel af grø de sam men sæt ning og ska de vol der tryk som af be hand lings in ten si tet og do sis. Eks em pel vis har det stor be tyd ning, om vår sæd af lø ser vin ter sæd (især hvis græ su krudt fore kom mer på det givne are al), men det har også be tyd ning, hvis tri ti ca le af lø ser hve de på må ske ha. Inden for grov fo der har det be tyd ning, om jor dare a let fortsat fal der og af lø ses af hel sæd eller majs. I lø bet af 2000 skal alle bru gere opnå et bed re kend skab til så vel mål - tal som be hand lings in deks. Det bør være 1. del mål for den øge de råd - giv nings ind sats. 11

12 Barrierer for formidling og anvendelse af den eksisterende viden om muligheder for at optimere anvendelsen af pesticider - resultater af en arbejdsgruppes overvejelser. En ar bejds grup pe un der Mil jøstyrel sen har haft til op ga ve at iden ti fi - cere even tu el le bar ri erer for, at den eks i steren de vi den om mu lig he der for at op ti mere an ven del sen af pesti ci der for mid les og an ven desi prak sis. I det om fang, det har været mu ligt, har grup pen pe get på mu - lig he der for at over vin de bar ri erer ne. Mil jøstyrel sen har haft for mand ska bet for grup pen, der har om fat tet re præ sen tan ter fra: Dansk Fa mi li e land brug Dan marks Jord brugs Forsk ning Dan marks Na tur fred nings fore ning De dan ske Land bo fore nin ger Land bru gets Cen ter for Efter ud dan nel se Lands fore nin gen af Øko lo gi ske Jord brug Lands kon toret for Plan te avl Mil jøstyrel sen Mini steri et for Fø de varer, Land brug og Fi skeri Plan te avl skon su len ter ne Ar bejds grup pens rap port mun der ud i føl gen de konklu sion : Bi chel-ud val get har vur deret, at der ved op ti mering af pesti ci dan - ven del sen kan ske en pro cent ned sæt tel se af be hand lings hyp - pig he den på be hand le de are a ler i land bru get inden for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab. En op ti meret an ven del se for udsæt ter imid ler tid, at alle eks i steren de ska de tærsk ler an ven des, lige som det for udsæt ter, at ukrudt sharv ning og an den me ka nisk be kæm pel se an ven des, hvor dis se me to der er kon kur ren ce dyg ti ge både med hen syn til ef fekt og øko no mi med de ke mi ske me to der. Vur derin gen byg ger end vi dere på, at der dyr kes sæd skif ter, som svarer til det, man an ven der i dag. Bi chel-ud val get har end vi dere pe get på, at der er be hov for en ud vik ling og/el ler va li - dering af vars lings mo del ler og ska de tærsk ler på en ræk ke om rå der. Bi chel-ud val get har ikke for holdt sig til, hvil ke vir ke mid ler der vil været hen sigts mæs si ge for at opnå en op ti mering af pesti ci dan ven del - sen og der med en re duk tion af be hand lings hyp pig he den. Bi chel-ud - val get har dog an be fa let, at der sker en ko or di neret ind sats for at få for mid let alle til gæn ge li ge in for ma tio ner (om op ti meret pesti ci dan - ven del se) ud til jord bru geren. I den hid ti di ge pesti cid hand lings plan var en af mål sæt nin ger ne, at mæng den af ak tiv stof fer og be hand lings hyp pig he den skul le halv eres. Re duk tions må le ne i hand lings pla nen skul le pri mært nås ved at styr ke ud dan nel ses-, råd giv nings- og in for ma tions ind sat sen på be kæm pel - ses mid de lom rå det. I hand lings pla nen blev der end vi dere lagt vægt på en in ten si veret forsk ning i be græns ning af for bru get, i bed re me to der til er ken del se af be ho vet for be kæm pel se, i op ti mal an ven del se af be - kæm pel ses mid ler samt i an ven del se af ikke ke mi ske me to der. Si den hand lings pla nen blev iværk sat, er der gennem ført en obli ga - torisk efter ud dan nel se af alle land mænd om mere sik ker og be hov stil - pas set an ven del se af pesti ci der. Der har været etableret ERFAgrup per med fo kus på lav an ven del se af pesti ci der, som dog kun har om fat tet en min dre del af land mæn de ne, og der har været ud gi vet skrift ligt ma teri a le om for søgs re sul ta ter i re la tion til ned sat an ven del - se af pesti ci der. Der har i perio den været gennem ført forsk ning og ud - vik ling af me to der til re du ceret pesti ci dan ven del se, som bl.a. er ind ar bej det i det EDB-ba sere de be slut nings støt te sy stem PC-Plan te - værn. Der er end vi dere ind ført obli ga tori ske sprøj te jour na ler og stik - prø ve vis efter syn af sprøj ter. På bag grund af den ne ind sats har det efter føl gen de kun net kon sta - teres, at mål sæt nin gen om en halv ering af be hand lings hyp pig he den ikke er nået, mens mæng den af ak tiv stof fer stort set er re du cereti over ens stem mel se med hand lings pla nens mål sæt ning. Nær væren de ar bejds grup pe har på grundlag af er farin ger og en ræk ke spør ge ske ma un der sø gel ser om land mænds og kon su len ters hold ning og ad færd i re la tion til an ven del se af pesti ci der søgt at ind kredse even tu el le bar ri erer for, at den eks i steren de vi den om mu lig he der for en op ti meret an ven del se af pesti ci der for mid les til og be nyt tes af prak sis. Ar bejds grup pen be mær ker, at re sul ta ter ne af de nævnte under sø gel ser i vid ud stræk ning skal op fat tes som hold nings til ken de - gi vel ser, og at der kan være et styk ke vej her fra til at de gode in ten tio - ner om sæt tes i praksis. Ar bejds grup pen har iden ti fi ceret en ræk ke bar ri erer hos land mænd og kon su len ter, der i hoved træk ved rører: be græn set øko no misk in ci ta ment til at re du cere for bru get af frygt for tab ved re du ceret for brug mang len de ac cept af hand lings pla nens re duk tions mål sæt ning mang len de kend skab til re duk tions mål sæt nin gen på af grø de- og be drifts ni veau mang len de kend skab til be slut nings støt te sy ste mer og/el ler usik - ker hed på kon se kven ser af at an ven de be slut nings støt te sy ste mer mang len de tid/mang len de kend skab til be sparel ser, der kan op nås ved re gi strering af ska de gørere (kun land mænd) Land bru gets Råd giv nings cen ter har til ken de gi vet, at med Bi chel-ud - val gets ar bej de og an be fa lin ger om en gen erel ned sæt tel se af be hand - lings hyp pig he den i land bru get og en fæl les for stå el se af re duk tions po ten ti a lets stør rel se vil op ti mering af pesti ci dan ven del sen og re duk tion af be hand lings hyp pig he den bli ve en væ sent lig para me - ter i råd giv ning frem o ver. Ar bejds grup pen frem hæ ver, at en op ti meret an ven del se af pesti ci der stil ler væ sent ligt stør re krav til kon su len ter og land mænd, end en mere ru ti ne mæs sig an ven del se af pesti ci der gør det. Spør ge ske ma un der sø gel ser an ty der, at yn gre land mænd og/el ler land mænd på stør re be drif ter er let tere at nå råd giv nings mæs sigt end æl dre land mænd/land mænd på små be drif ter. Det er ar bejds grup pens vur dering, at en ræk ke land mænd næp pe vil æn dre prak sis, selv med en stor ud dan nel ses- og råd giv nings ind sats. Grup pen an be fa ler på den bag grund, at råd gi vings ind sat sen i før ste om gang kon cen treres om de be drif ter på mere end 50 ha, som dæk ker 75 pro cent af land brugs are a let, og som derfor an ta ges at teg ne sig for hoved par ten af pesti cid for bru get. Ar bejds grup pen vur derer, at en præ ci sering og for mid ling af re duk - tions mål sæt nin gen på af grø de- og be drifts ni veau vil være et vigtigt red skab i så vel råd giv nin gen som for den en kel te land mand til at ind - kredse om rå der, hvor der er be hov for en sær lig ind sats for at re du cere for bru get. Ar bejds grup pen har peget på, at for mid ling af vi den til land mand en om op ti meret an ven del se af pesti ci der i ERFA-grup per, med ud - gangs punkt i den ak tu el le si tu a tion i mar ken, er et mid del til at øge kend ska bet til be slut nings støt te sy ste mer ne og mind ske usik ker he den med hen syn til kon se kven ser ne af en re du ceret pesti ci dan ven del se.i den for bin del se er de mon stra tions pro jek ter på lo kalt plan en mu lig - hed for at bi brin ge land mæn de ne er farin ger med re du ceret an ven del - se af pesti ci der. For at øge inter es sen for del ta gel se i ERFA-grup per og for na tur ligt at kun ne in teg rere øko lo gi ske land mænds er farin geri grup per nes ar bej de, bør fo kus om fat te an dre aspek ter end op ti meret an ven del se af pesti ci der. Om kring land mænd del ta ger i dag i ERFA-grup per om plan te - dyrk ning. Hvis det te an tal skal øges væ sent ligt, så mål grup pen på be drif ter så vidt mu ligt ind dra ges, er der be hov for en mar kant 12

13 ind sats fra råd giv nings tje ne stens side til at få fjer net de be græns nin - ger for op ret tel se af ERFA-grup per, der er i dag. An ven del se af be slut nings støt te sy ste mer for udsæt ter re gel mæs sig in - spek tion af mar ker ne i perio der, hvor der er ri si ko for an greb, hvil ket man ge land mænd me ner, de van ske ligt kan få ind pas set i en travl ar - bejds dag. En vi dereud vik ling af vars lingss sy ste mer ne og etablering af et mere fin ma sket re gi strerings net kan i et vist om fang let te ar - bejds byr den, men vil ikke kun ne fjer ne be ho vet for, at der jævn ligt skal fore ta ges in spek tio ner i de en kel te mar ker. Der er så le des også be hov for in for ma tion om, hvil ke be sparel ser der kan op nås ved at re - gi strere ska de gørere. Ar bejds grup pen vur derer, at især nyud dan ne de kon su len ter har be - hov for efter ud dan nel se i op ti meret an ven del se af pesti ci der. Det vur - deres sam ti dig, at en ræk ke etablere de kon su len ter har be hov for en ajour føring om den ny e ste de tail vi den på om rå det. For kon su len ter nes ved kom men de pe ger ar bejds grup pen på, at råd - giv ning om op ti meret an ven del se inde bærer en ri si ko for at sætte land mand ens til lid over styr, når der op står tab. Om vendt vil det være langt van ske li gere efter føl gen de at er ken de even tu elt over flø di ge sprøjt nin ger. Etablering af ERFA-grup per for kon su len ter vil kunne støt te kon su len ter ne i råd giv ning om op ti meret an ven del se. Ar bejds grup pen har ikke for holdt sig til, hvil ken ef fekt de for skel li ge mu lig he der for at over vin de bar ri erer har på for bru get af pesti ci der. Land bru gets Råd giv nings cen ter og Dan marks Jord brugs Forsk ning vur derer, at der er be hov for en forsk ning og ud vik lings ind sats ved - røren de vi dereud vik ling af lo ka le og na tio na le vars lings sy ste meri vin ter hve de og vår byg, be slut nings værk tø jer ved røren de ukrudts frø - pul jen, for søg med ikke ke misk ukrudt skon trol, vi dereud vik ling af PC-Plan te værn samt op ret tel se af stu di e land brug, jævnt for delt over lan det. Land bru gets Råd gi vings tje ne ste har op stil let en ræk ke mål for råd - giv nings- og efter ud dan nel ses ind sat sen i de kom men de år. Ind sat sen i re la tion til kon su len ter ne om fat ter føl gen de: Ori en tering om imple men tering af mål tal for be hand lings hyp pig - he den som råd giv nings værk tøj. 2-da ges kur ser for alle nyud dan ne de kon su len ter med fo kus på re - du ceret pesti ci dan ven del se. Til bud om kur ser i op ti meret an ven del se af pesti ci der til er far ne kon su len ter. Lø ben de for mid ling om mu lig he der for at re du cere for bru get på hjem me si de. Der vil bli ve fore ta get en an a ly se, som skal af dæk ke bar ri erer for etablering af yder li gere ERFA-grup per. På bag grund af den ne an a - ly se vil der bli ve ta get stil ling til, hvor dan kon su len ter ne skal støt - tes i op ret tel se af ERFA-grup per. Ind sat sen i re la tion til land mæn de ne om fat ter føl gen de nye del ta gere i de kom men de 3 år i ERFA-grup per om plan te dyrk ning - her un der re du ceret be hand lings hyp pig hed. Be reg ning af be hand lings hyp pig hed på de ca ejen dom me, der får ud ar bej det sprøj tepla ner i lø bet af 3 år, samt på en ræk ke an - dre ejen dom me. Be hand lings hyp pig he den vil være kendt for mere end halv de len af samt li ge land brug om 3 år land mænd på kur ser om re du ceret an ven del se af pesti ci der i de næste 3 år land mænd del ta ger i mø der om pesti cid hand lings plan II. 13

14 Prioritering af indsats - bladsvampe i hvede Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Plan te avl skon su len ter nes re gi strerings net star te de i De kraf tig - ste an greb af Sep toria i perio den op tråd te i 1998 og Også i 1997 var an gre be ne re la tiv kraf ti ge - fi gur 1. De kraf tig ste mel du gan greb i perio den op tråd te i 1993 og se fi - gur 2. Gul rustan gre be ne var mest ud bred te i 1992, 1993 og 1999, hvor Vinterhvede Septoria Uge nr Fi gur 1. Ud vik lin gen af Sep toria i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. der op tråd te mo dera te an greb - se fi gur 3. Gul rust i 1991 er ikke vist, for di der her kun blev be dømt pro cent par cel ler med an greb. Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vin ter hve de ved ud gan gen af år 2002 er 0,70. Septoria I fi gur 4-6 ses det gennem snit li ge net to merud byt te for svam pe be - kæm pel se om kring vækststa dium i de sidste 3 år. De op nå e de net to merud byt ter i en kelt for sø ge ne er an gi vet med punk ter. Ved ud - reg ning af net to merud byt ter er der be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring - ning. Det frem går, at det hø je ste net to merud byt te er op nå et med 0,5 li ter Amistar pr. ha i de to år med meget kraf ti ge an greb. Det frem går dog også, at for skel len på net to merud byt tet ved 1/4, 1/2 og 3/4 do sis er lil - le. Stan dar daf vi gel sen (std.) i net to merud byt ter ne er også an gi vet for at vur dere vari a tio nen i net to merud byt ter ne ved de en kel te be hand lin - ger. Der er ikke stør re spred ning i net to merud byt tet ved de lave do ser. Det te kun ne må ske for ven tes, men om vendt skal man hu ske på den høje pris på Amistar (1,0 li ter pr. ha = 583 kr. pr. ha inkl. af gift ekskl. moms). I 1997 med mere mo dera te Sep tori aan greb var 1/4 do sis Amistar op ti - mal. Vinterhvede Meldug Uge nr Fi gur 2. Ud vik lin gen af mel dug i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. Fi gur 4. Net to merud byt tet i 16 lands for søg i 1999 ved 3/4 (gennem - snit 5,9 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 6,1 hkg pr. ha) og 1/4 do sering (gennem snit 5,1 hkg pr. ha) Amistar. 1/8 dosis har kun været med i 7 for søg. Vinterhvede Gulrust Uge nr Fi gur 3. Ud vik lin gen af gul rust i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. Fi gur 5. Net to merud byt tet i 12 lands for søg i 1998 ved 1/1 (gennem - snit 5,5 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 5,9 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 5,4 hkg pr. ha) dosis Amistar. 14

15 Fi gur 6. Net to merud byt tet i 4 lands for søg i 1997 ved 1/1 (gennem - snit 2,4 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 0,6 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 1,5 hkg pr. ha) do sis Amistar. Fi gur 7. Net to merud byt tet i 4 lands for søg i Sta ka do i 1999 ved 3/4 (gennem snit 1,9 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 3,4 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 1,7 hkg pr. ha) do sis Amistar. Fi gur 8. Pro cent del af brut to merud byt tet, der er op nå et ved be - hand ling i vækststa dium hen holds vis vækststa dium i N = an tal for søg. I fi gur 7 ses, at den op ti ma le do sering i Sta ka do i gennem snit af 4 for - søg i 1999 har været 0,5 liter Amistar pr. ha. For sø ge ne de sid ste to år har vist, at ren Amistar og blan din gen af Amistar + Fo li cur har klaret sig jævn byr digt mod Sep toria. For de len ved blan din gen er, at den sam ti dig har ef fekt på mel dug. Mel dug har ikke op trådt i for sø ge ne de sid ste to år. Hvor der er be hov for en kura - tiv virk ning mod Sep toria og/eller gul rust, må det også for ven tes at være en for del at iblan de Fo li cur. Blan din gen af Amistar + Fo li cur har også bed re ef fekt på aks fu sarium end ren Amistar. Tilt-midler kan også iblan des i ste det for Fo li cur, men der er ikke ud ført så man ge for - søg med iblan ding af Tilt. Ta bel 1. Bladsvam pe - stra te gi med nye og æl dre midler (Over sigt over Lands for sø ge ne 1998). Hkg ker ne pr. Pct. dæk ning af ha mel - dug Septoria An tal grøn ne bla de pr. strå udb. og merud b. net tomerudbyt te1) Vin ter hve de ca. 30/ for søg 1. Ube hand let ,7 67, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar ,4 14,9 4, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar ,2 12,6 6, x 0,5 l Tilt top 1 x 0,5 l Amistar ,2 14,7 6, x 0,25 l Tilt top 1 x 0,25 l Amistar ,1 11,1 6, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar ,4 17,4 9, x 0,175 l Men tor 1 x 0,25 l Amistar ,3 14,0 9, x 0,5 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar ,3 14,8 6, x 0,25 l Fo li cur 1 x 0,25 l Amistar ,2 11,4 6,5 LSD 1-9 2,3 LSD 2-9 2, for søg 1. Ube hand let ,8 83, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 2 4 2,5 11,0 1, x 0,5 l Tilt top 1 x 0,5 l Amistar 0,8 5 2,4 10,0 2, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 0,2 5 2,4 9,8 1,5 LSD 1-6 2,1 LSD 2-6 Led 2-9 be hand let i sta dium og Mel dug og gul rust I fi gur 8 ses, hvor stor en del af brut to merud byt tet for svam pe sprøjt - ning der er op nå et på det tid li ge tids punkt (vækststa dium 31-32) og på det sene tids punkt (vækststa dium 39-51) i I de fle ste for søg med to be hand linger er be hand let med 0,35 li ter Mentor pr. ha i vækststa dium ,5 liter Amistar pr. ha i vækststa dium Merud byt tet ved den ne be hand ling er sammen holdt med be hand ling ude luk ken de med 0,5 l/ha Amistar på det sene tids punkt. Det frem går, at der er op nå et ret ens re sul ta ter i de tre år. Ca. 70 pct. af brut to merud - byt tet er i de tre år op nå et ved den sene be hand ling, og kun ca. 30 pct. af brut to merud byt tet er op nå et ved den tid li ge be hand ling. I de sid ste tre år var mel dug- og gul rustan greb ne sva ge. I 1996 var der kraf ti ge mel du gan greb, men des vær re blev til svaren de for søg som i ikke ud ført, hvorfor en til svaren de sammen stil ling ikke kan ud ar bej - des. I 11 for søg i 1996 blev an ven del se af 2,0 li ter Amistar Pro i både vækst sta dium og dog sammen lig net med en en kelt be - hand ling på det sene tids punkt. I gennem snit af dis se for søg blev 32 pct. af brut to merud byt tet op nå et ved den tid li ge be hand ling. For sø ge ne har vist, at det ved be hand ling fra vækststa dium er bedst at an ven de bred spektre de mid ler. I ta bel 1-2 ses, at flere mid ler el ler mid del kom bi na tio ner har været jævn byr di ge ved den tid li ge be hand ling. Si tu a tio nen om kring re si - stens hos hve de mel dug mod stro bi luri ner er be hand let i et an det ind - læg i bi la get. Gul rust, fundet i plan te avl skon su len ter nes re gi strerings net de se nere år, er ind sendt til Dan marks Jord brugs Forsk ning, hvor der er ud ført smit te for søg i en lang ræk ke sor ter. I ta bel 3 er sor ter ne op delt i 3 grup per ef ter for ven tet mod ta ge lig hed. De mest ud bred te sorter er vist. Der ud o ver er vist alle af prø ve de sor ter, der har lav grad af markre si stens mod gul rust. I 1999 er der fundet en ny smit tera ce, der kan an gri be bl.a. Lynx. Den ne smit tera ce vil også bli ve an vendt i smit te - for søg i ns 15

16 Merud byt ter for svampebekæmpelse i hve de i for skel li ge landsdele. I ta bel 4 ses de op nå e de brut to merud byt ter for svam pe be kæm pel sei hve de i for skel li ge lands de le i plan te værns for søg med 2 be hand lin ger med halv do sis af et stro bi lurin i Der ud o ver ind går sorts for - søg med an ven del se af stro bi luri ner. Der ind går merud byt ter fra de 12 mest ud bred te sor ter. Søn der jyl lands Amt, Ribe Amt og Ring kø bing Ta bel 2. Bladsvam pe - af prøv ning af midler mod mel dug. (Over - sigt over Lands for sø ge ne 1999) Be - hand - lingsin - deks 1) Pct. dæk ning af mel - Septoria dug An tal grøn - ne bla de pr. strå Hkg kerne pr. ha udb. net toog mer- merudbbyud- te Vin ter hve de ca. 10/ for søg 1. Ube hand let - 0,1 20 1,7 61, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Tern 1 x 0,5 l Amistar 1, ,3 16,7 8, x 0,125 l Amistar + 0,125 l Tern 1 x 0,5 l Amistar 0, ,2 15,5 8, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 1, ,4 17,0 8, x 0,175 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 0, ,3 16,0 9, x 0,5 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 1, ,5 17,5 9, x 0,25 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 0, ,4 16,0 9, x 0,175 l Men tor + 0,25 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 1, ,6 18,7 10, x 0,09 l Men tor + 0,125 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 0, ,3 15,8 8,9 LSD 1-9 3,3 LSD 2-9 1,5 1) Men tor god kendt med 0,5 l pr. ha. I for søg reg net med en nor mal - do sering for Mentor på 0,7 l pr. ha. Led 2-9 be hand let i sta dium og sta dium Amt er vist se perat. År sa gen her til er de nor malt største ned børs - mæng der i dis se tre am ter. De høje merud byt ter i Nord jyl land i 1999 vur deres at skyl des de store ned børs mæng der - se fi gur 9. Også i 1998 var der meget ned bør i Nord jyl land. En tid li gere sammen stil ling af Ta bel 3. For skel li ge hve de sor ters mod ta ge lig hed for gul rust vur - deret ud fra smit te for søg og op lys nin ger om mar kre si stens. Sleip - ner er med ta get som sammen lig nings grund lag. Pct. dæk ning af gul rust er an gi vet (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning). Sort Iso lat1 (Kra ka) Iso lat2 (Ha ven) Iso lat3 (Bri ga di er) Ni veau af uspe ci fik re si stens Me get mod ta ge li ge sor ter Sleip ner 20,9 59,4 49,0 lav Flair 15,0 14,7 19,2 lav Kris 3,4 7,2 20,0 lav Aske tis 10,0 5,9 1,4 lav Aspect 19,2 1,1 0,3 lav Bal ti more 3,5 15,0 21,7 lav Bor neo 16,5 17,5 19,2 lav Buc can ner 13,3 5,5 7,2 lav Complet 22,5 2,5 0,4 lav Har ri er 2,5 9,3 11,7 lav Hyb nos1 3,4 14,2 19,2 lav Ma verick 0,5 5,3 15,0 lav Re cord 21,7 4,2 0,3 lav Sa van nah 2,2 10,0 16,6 lav Ure 33,3 24,2 22,5 lav Mo derat mod ta ge li ge sor ter Rit mo 5,0 1,5 4,3 mid del Pen tium 0,0 0,0 3,0 mid del Clas sic 0,0 1,1 3,3 mid del Bill 0,5 1,6 5,2 mid del Trin tel la 0,1 0,6 0,9 mid del Lynx* 0,0 0,0 0,0 mid del Sta ka do** 1,8 0,3 0,0 mid del-høj Ikke mod ta ge li ge sor ter Her e ward 0,2 0,4 0,6 høj Hun ter 0,0 0,1 0,0 høj Cor tez 0,0 0,0 0,0? Ter ra 0,2 0,0 0,1 høj * Smit tera ce, der kan an gri be Lynx fun det i Dan mark i Ind går i smit te for søg ** An greb i Sta ka do har op trådt med mo dera te an greb i en gel ske smit te for søg i Ta bel 4. Op nå e de brut to merud byt ter for svam pe be kæm pel se i vin ter hve de i plan te værns for sø g med 2 be hand lin ger med halv dosis stro bi - lurin samt sorts for søg med ned sat dosis stro bi lurin Gns * N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. Born holm 16 77,4 5, ,3 13, ,2 10, ,0 10,0 Fyn 31 83,4 10, ,5 18, ,0 12, ,4 14,1 Lol land/fal ster 28 88,9 6, ,5 12, ,6 12, ,9 10,5 Sjæl land 66 83,8 11, ,8 15, ,0 13, ,0 13,2 Nord jyl land 45 75,7 7, ,3 19, ,6 16, ,7 14,8 Ribe Amt 10 62,6 9, ,5 16, ,2 14, ,6 14,4 Søn der jyl lands Amt 21 77,4 14, ,5 16, ,0 17, ,3 16,2 Ring kø bing Amt 10 75,3 11, ,2 18, ,3 12, ,9 13,7 Øst jyl land 39 76,0 9, ,4 16, ,2 11, ,4 12,8 I alt ,8 9, ,1 16, ,3 13, ,0 13,5 * Åre ne væg tet ens uanset an tal for søg Ta bel 5. Lands de le nes ind fly del se på ud byt te og merud byt te ef ter 2 og 3 sprøjt nin ger i gns. af Tal le ne i paren tes er an tal for søg. (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning) Merud byt te efter hkg/ha Lands del Ud byt te i ube hand let 2 sprøjt nin ger 3 sprøjt nin ger Born holm A 71,2 (124) A 19,0 (49 ) A 11,3 (66 ) Vest jyl land A 49,5 (178) A 17,8 (84 ) A 9,5 (87 ) Fyn A 62,5 (161) A 17,5 (77 ) A 6,8 (80 ) Øst jyl land A 68,3 (396) A 15,9 (210 ) A 6,0 (161 ) Lol land/fal ster A 70,5 (127) A 12,8 (78 ) A 9,6 (29 ) Sjæl land A 63,2 (382) A 12,4 (194 ) A 8,2 (161 ) Nord jyl land A 59,1 (252) A 11,6 (112 ) A 4,4 (122 ) Led med sam me bog stav er ikke sig ni fi kant for skel li ge 16

17 Ta bel 6. Lands de le nes ind fly del se på merud byt te ef ter 2 sprøjt - nin ger be stemt i en kel te år. (Kil de: 7. Dan ske Plan te værn skon - feren ce 1990). Lands del/ Re gion Born holm 11,1 A 20,2 A 15,8 A 12,3 A Vest jyl land 6,3 AB 20,7 A 11,9 A B 11,9 A Fyn - 18,6 A 12,2 A B - Øst jyl land 4,2 BC 19,5 A 7,3 C 14,7 A Lol land/fal ster 5,9 B 18,9 A 13,5 A B 13,5 A Sjæl land 2,1 C 17,1 A 11,5 B 10,9 A Nord jyl land 4,7 BC 17,4 A 6,0 C 9,9 A Led med sam me bog stav er ikke sig ni fi kant for skel li ge lands for søg og DJF-for søg fra perio den med an ven del se af æl dre svam pe mid ler vi ste, at den ge o gra fi ske pla cering i gennem snit af åre ne ikke har haft sig ni fi kant be tyd ning for de hø ste de merud byt ter efter 2 og 3 be hand lin ger (ta bel 5). To af åre ne (1986 og 1988) vi ste imid ler tid, at der var sig ni fi kan te for skel le mel lem lands - de le med hen syn til hø ste de merud byt ter ef ter 2 sprøjt nin ger (se ta bel 6). Efter 3 sprøjt nin ger har der kun været sig ni fi kan te for skel le i Nord jyl land har efter både 2 og 3 sprøjt nin ger gi vet de la ve ste merud - byt ter, mens Born holm har gi vet de stør ste. De øv ri ge lands de le vari - erer be ty de ligt fra år til år. Søn der jyl lands Amt er i dis se sam menstil lin ger inde holdt i Øst jyl land. I ta bel 7 er an vendt de sam me data som i ta bel 4, men merud byt ter ne er sammen lig net i sam me sort og på sam me jord ty pe. For at få re gi - strerin ger nok er der kun set på sor ten Rit mo. I gennem snit af de 3 år er det hø je ste merud byt te i Rit mo op nå et i Søn der jyl lands Amt. Der er der ud o ver ikke så en ty di ge lands dels for skel le i de op nå e de merud byt ter for svam pe be kæm pel se. Fi gur 9. Tem pera tur og vand ba lan ce 1. maj til 15. juli Born holm JB ,3 7,9 1 70,6 20,7 1 79,2 12,9 4 82,6 12,4 JB ,6 13,8 2 72,7 12,6 3 73,3 13,0 I alt 2 90,3 7,9 2 72,6 17,3 3 74,8 12,7 7 78,6 12,6 Fyn JB ,5 18, ,5 18,0 JB ,0 12,9 8 72,7 21, ,7 14, ,4 16,2 JB ,3 17,9 1 73,5 13,4 4 77,9 16,8 I alt 7 84,6 13, ,5 20, ,7 14, ,1 16,3 Lol land/fal ster JB ,4 7,5 3 72,8 17,4 1 66,8 12,9 6 76,7 13,4 JB ,2 9,0 2 83,7 14,1 6 79,3 15, ,6 13,3 I alt 5 90,3 8,4 5 77,2 16,1 7 77,5 14, ,2 13,3 Sjæl land JB ,5 16,7 2 68,9 7,3 5 64,5 12,9 JB ,8 11,8 7 74,5 15, ,4 15, ,6 14,2 JB ,8 25,3 6 74,3 19, ,5 16, ,3 18,4 I alt 11 81,6 14, ,0 17, ,1 15, ,5 15,7 Nord jyl land JB ,7 8,7 4 65,7 20, , ,1 16,0 JB ,0 7,8 4 58,2 22,2 8 53,6 20, ,9 16,2 JB ,7 11,7 1 60,7 11,7 I alt 11 77,1 8,1 8 61,9 21, ,6 18, ,1 16,0 Ribe Amt JB ,1 9,6 3 57,1 20,1 3 54,2 15,9 8 58,7 15,9 JB ,1 5, ,1 5,2 JB ,7 4,2 1 77,8 13,2 2 67,8 8,7 I alt 3 64,7 8,1 4 57,2 16,2 4 60,1 15, ,3 13,6 Søn der jyl lands Amt JB ,4 12,8 2 55,5 19,3 1 60,3 12,5 5 61,2 15,3 JB ,7 19,5 5 66,1 20,8 8 76, ,4 19,7 JB ,5 18, ,5 18,4 I alt 6 75,9 17,1 7 63,1 20,3 9 74,4 18, ,2 18,6 Ring kø bing Amt JB ,9 8,9 2 64,7 21,2 9 42,1 14, ,9 14,8 JB ,3 13,1 1 70,8 20,3 1 63,9 10,9 3 73,7 14,8 I alt 2 82,6 11,0 3 66,7 20, ,3 13, ,9 14,8 Øst jyl land JB ,9 14,3 3 59,2 15,5 8 57,1 14,8 JB ,4 12, ,6 19, ,1 15, ,9 16,2 I alt 9 75,4 12, ,6 17, ,1 15, ,3 15,9 Dan mark I alt 56 79,7 11, ,7 18, ,2 15, ,4 15,7 * Åre ne væg tet ens uan set an tal for søg Ta bel 7. Op nå e de merud byt ter i sorten Rit mo i for skel li ge lands de le på for skel li ge jord ty p er Gns * Merud Merudbudb. Mer- b. 2 N Ubeh. beh. N Ubeh. 2. beh. N Ubeh. 2. beh. N Ubeh. Merudb. 2. beh. 17

18 Prioritering af indsats - bladsvampe i vinterbyg Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vin ter byg ved ud gan gen af år 2002 er 0,5. For søg i vin ter byg de se nere år har vist, at især den sene be hand ling om kring vækststa dium 39 har bi dra get til merud byt tet. I fi gur 1 ses op nå e de brut to merud byt ter for be hand ling med 1/4-1/2 do sis Amistar Pro/Amistar både i vækststa dium og 39 i for hold til be hand ling kun i vækststa dium 39. Det frem går, at om kring 70 pct. af brut to - merud byt tet er op nå et ved den sene be hand ling. I fi gur 2-3 ses op nå e de net to merud byt ter ved for skel li ge stra te gi er med Amistar Pro/Amistar. Det frem går af fi gur 2-3, at der i gennem snit af dis se for søg maks. har været be ta ling for et be hand lings in deks på om kring 0,25 (ud reg net ved den gamle me to de). I fi gur 4-5 ses op nå e de net to merud byt ter ved for skel li ge stra te gi er med Stereo. Det frem går af fi gur 4-5, at der i gennem snit af for sø ge ne maks. har været be ta ling for et be hand lings in deks på 0,5 (ud reg net ved den gamle mer to de). Da pri sen på Stereo (266 kr. pr. li ter) er la vere end på Amistar (583 kr. pr. li ter), har der med Stereo været be ta ling for en lidt hø jere ind sats. Fi gur 3. Net to merud byt tet i 7 lands for søg med 1 x 1/2 do sis (gennem snit 0,6 hkg pr. ha), 1 x 1/4 dosis (gennem snit 2,3 hkg pr. ha) og 1 x 1/8 dosis (gennem snit 2,3 hkg pr. ha) Amistar. Fi gur 1. Pro cent del af brut to merud byt tet, der er op nå et ved be - hand ling i vækststa dium hen holds vis vækststa dium 39 i N = antal for søg. Fi gur 4. Net to merud byt tet i 20 lands for søg med 2 x 1/2 do sis (gennem snit 1,9 hkg pr. ha) og 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,1 hkg pr. ha). Be hand lin ger ne er ud ført i vækststa dium og vækststa - dium Fi gur 2. Net to merud byt tet i 14 lands for søg med 2 x 1/2 do sis (gennem snit 0,9 hkg pr. ha), 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,1 hkg pr. ha), 1 x 1/2 dosis (gennem snit 1,3 hkg pr. ha) og 2 x 1/8 do sis (gennem snit 2,4 hkg pr. ha). De to be hand lin ger med Amistar Pro/Amistar er ud ført i vækststa dium og vækststa dium Den ene be hand ling med Amistar er ud ført i vækststa dium Fi gur 5. Net to merud byt tet i 8 lands for søg med 1 x 1/2 do sis (gennem snit 3,7 hkg pr. ha) og 1 x 1/4 dosis (gennem snit 2,8 hkg pr. ha). 18

19 Ta bel 1. Bladsvam pe - stra te gi med nye og æl dre mid ler. (Over sigt over Lands for sø ge ne 1998) Pct. dæk ning af Hkg ker ne pr. ha Vin ter byg byg blad plet skold plet mel dug by grust ud byt te og net to merud ca. 10/6 merud byt te byt te for søg 1. Ube hand let ,9 2 56, x 0,5 l Me ga tur bo 3 5 0,1 0,8 6,1-0, x 0,5 l Amistar 1 7 0,1 0,09 8,7-0, x 0,25 l Amistar 1 9 0,3 0,3 7,7 2, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 1 x 0,25 l Amistar 1 6 0,2 0,06 8,5 2, x 0,25 l Amistar 1 x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 1 8 0,03 0,04 8,3 1, x 0,25 l Me ga tur bo 1 x 0,25 l Amistar 2 8 0,2 0,2 7,5 2, x 0,25 l Amistar 1 x 0,25 l Me ga tur bo 2 8 0,1 0,2 6,4 1, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 2 9 0,1 0,4 5,6 1,9 LSD 1-9 1,2 LSD 2-9 1,1 Led 2-8 be hand let i sta dium Led 9 be hand let i sta dium - 39 Ved ud reg ning af net to merud byt ter i fi gur 2-5 er der be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring ning. I fi gur 2-5 er stan dar daf vi gel sen (std.) i net to - merud byt ter ne også an gi vet for at vur dere vari a tio nen i net to merud - byt ter ne ved de en kel te be hand lin ger. De op nå e de net to merud byt teri en kelt for sø ge ne er an gi vet med punk ter. For sø ge ne i vin ter byg i de se nere år har vist, at an greb af by grust er mere tab vol den de end an greb af skold plet og også mere tab vol den de end an greb af byg blad plet, mel dug sjæl dent har op trådt med kraf ti ge an greb, mid del val get bør ret tes mod de do mi neren de svam pe syg dom me, og evt. kan det være nød ven digt at an ven de blan din ger, Stereo bør an ven des, når skold plet er do mi neren de, do mi nerer både skold plet og byg blad plet el ler by grust, an be fa les en blan ding af Amistar og Stereo. Spor tak har også klaret sig godt i årets for søg som blan dings part ner til Amistar, der er maks. be ta ling for et be hand lings in deks på 0,5 ved svam pe - be kæm pel se i vin ter byg, selv ved kraf ti ge an greb, ved be kæm pel ses be hov har 2 x 1/4 do sis eller 1 x 1/4-1/2 do sis om - kring vækststa dium 39 tit været bedst, ved be kæm pel ses be hov tid ligt i vækstsæ so nen kan an ven des de billig ste bred spektre de mid ler, f.eks. Tilt-midler - se ta bel 1. Amistar bør an ven des, når by grust og/eller byg blad plet er do mi - neren de, 19

20 Prioritering af indsats - bladsvampe i vårbyg Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vår byg ved ud gan gen af år 2002 er 0,3. I vår byg er der stør re spred ning i sor ter nes mod ta ge lig hed end i vin - ter byg. I ta bel 1 ses op nå e de merud byt ter for svam pe be kæm pel se i en mod ta - ge lig sort, nem lig Alexis, og en kun lidt mod ta ge lig sort Mel tan. Det er også be lyst, om det har været mest ren ta belt at be nyt te æl dre el ler nye mid ler. I Alexis har kvart do sis Amistar Pro (0,5 l/ha) klaret sig bedst i gennem snit af 3 års for søg (be hand lings in deks 0,25, ud reg net ved den gam le me to de), mens kvart do sis Tilt Me ga tur bo har klaret sig bedst i Mel tan. I om kring halv de len af for sø ge ne i Mel tan har det dog med den ne stra te gi været for bun det med et ud byt te tab at fore ta ge en be hand ling med kvart dosis Tilt Me ga tur bo. I fi gur 1-2 er vist det gennem snit li ge net to merud byt te i de to sorter ved for skel ligt be hand - lings in deks (ud reg net ved den gam le me to de), lige som stan dar daf vi - gel sen (std.) i net to merud byt tet også er vist for at kun ne vur dere vari a tio nen i net to merud byt ter ne ved de en kel te be hand lin ger. Der er be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring ning. I Alexis er der i form af en for - bed ret sor tering ved svam pe be kæm pel se op nå et et yder li gere merud - byt te, svaren de til 1,5 hkg pr. ha ved alle tre be hand lings stra te gi er. I fi gur 3 ses op nå e de net to merud byt ter i Op tic. I gennem snit af de 10 for søg har be hand lings in deks 0,25 og 0,125 af Amistar Pro klaret sig jævn byr digt (ud reg net ved den gam le me to de). Op tic er me get mod ta - ge lig for især skold plet, hvor for det er vig tigt at be mær ke, at der er an - vendt Amistar Pro, som er en blan ding af Amistar og Cor bel. Til sæt ning af Cor bel for ø ger Amistars ef fekt mod skold plet væ sent - ligt - se fi gur 4-6. Andre midler med skold plet - ef fekt kan også til sæt - tes. I Op tic er Stereo + Tern sammen lig net med Amistar Pro i 1999, og her klare de Amistar Pro sig bedst - se fi gur 7. De se nere års for søg med af prøv ning af mid ler og stra te gi er i vår byg mod bladsvam pe har vist: Fi gur 1. Net to merud byt tet i Alexis ved 1 x 1/2 dosis (gennem snit 1,8 hkg pr. ha), 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,0 hkg pr. ha) og 1 x 1/4 do - sis (gennem snit 2,5 hkg pr. ha). Den ene be hand ling er ud førti vækststa dium og de to be hand lin ger i vækststa dium og 59. Ta bel 1. Svam pe be kæm pel se i ty pe sor ter af vår byg. (Over sigt over Lands for sø ge ne 1999) Be handlings in - deks Mel dug By grust Blad plet Skold plet Pct. ker - ner over 2,5 mm Pct. rå - pro teini ker ne tør - stof Hkg ker ne pr. ha net to- udb. og merud- byt te merudb. 1) Vår byg ca. 20/7 TKV g for søg Alexis 1. Ube hand let - 0, , ,1 49, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0, , ,1 4,4-0, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,50 0 0, , ,1 3,8 0, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,25 0, , ,0 2,8 1, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 1,00 0 0, , ,0 7,9-0, x 1,0 l Amistar Pro 0,50 0 0, , ,0 6,4 1, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar 0,50 0 0, , ,0 7,1 2, x 0,5 l Amistar Pro 0,25 0 0, , ,0 5,2 2,5 LSD 1-8 1,0 LSD 2-8 0, for søg Mel tan 1. Ube hand let - 2 0, , x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,75 0,08 0, ,9-3, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,50 0,1 0, ,5-1, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,25 0,5 0, ,5 0, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 1,00 0, ,5-4, x 1,0 l Amistar Pro 0,50 0, ,3-1, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar 0,50 0,4 0, ,9-0, x 0,5 l Amistar Pro 0,25 0,5 0, ,2 0,1 LSD 1-8 0,9 LSD 2-8 0,8 Led 2 be hand let i sta dium Led 3, 5 og 7 be hand let i stadium Led 4, 6 og 8 be hand let i stadium ) Malt byg pris for Alexis, 85 kr. pr. ha 20

21 Skoldpletivinterbyg 2x1/3dosis OpusTeam Diamant Mentor +Sportak Stereo Folicur+Corbel Stratego AmistarPro TiltMegaturbo Mentor Angrebi ubehandlet:9,8%v.s %Bekæmpelse Gns.af4forsøgi 1998 Fi gur 2. Net to merud byt tet i Meltan ved 3 x 1/4 do sis (gennem snit 3,2 hkg pr.ha), 2 x 1/4 do sis (gennem snit 1,5 hkg pr. ha) og 1 x 1/4 do sis (gennem snit 0,4 hkg pr. ha). Be hand lings tids punk ter ne frem går af ta bel 1. Fi gur 5. Be kæm pel se af skold plet i vin ter byg efter sprøjt ning med 1/3 do sering af for skel li ge svam pe mid ler be kæm pet med 2 sprøjt nin ger (v.s. 30 og 45-59). (Kilde: Dan marks Jord brugs Forsk ning). Skoldpletivinterbyg Sportak45ec1,0 l Tilttop1,0 l Tilt250ec0,5 l Corbel1,0 l Angrebi ubehandlet:13,2%,4forsøg1991 Bedømtca.3 ugereftersprøjtning Fi gur 3. Net to merud byt tet i Op tic ved 1/2 do sis (gennem snit 1,3 hkg pr. ha), 1/4 do sis (gennem snit 2,4 hkg pr. ha) og 1/8 dosis (gennem - snit 2,4 hkg pr. ha) Amistar Pro i vækststa dium Fi gur 6. Be kæm pel se af skold plet. (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning). Skoldpleti vinterbyg Tilttop2x1,0 Amistar2x1,0 Amistar2x0,75 Amistar2x0, Angrebiubehandlet:18,1%v.s %Bekæmpelse Gns.af7forsøgi1995og1998 Fi gur 4. Be kæm pel se af skold plet med Amistar i vin ter byg ef ter sprøjt ning på v.s og (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning) at der i man ge for søg ikke har været be ta ling for svam pe be kæm pel - se, at der i mod ta ge li ge sor ter i år med højt smit tetryk har været be ta - ling for et be hand lings in deks på 0,25-0,50, at der i år med højt smit tetryk af fug tel sken de svam pe samt by grust har været be ta ling for, i mod ta ge li ge sor ter, at an ven de Amistar Pro frem for Tilt Me ga tur bo, Fi gur 7. Net to merud byt tet for 1/4 do sis Amistar Pro (0,5 liter pr. ha) hen holds vis 1/4 do sis Stereo (0,4 liter pr. ha), til sat 0,125 li ter Tern mod mel dug i vækststa dium at det i for søg med et mo derat smit tetryk samt i for søg med me get mel dug ofte har været bedst at an ven de Tilt Me ga tur bo, at Amistar bør fore træk kes ved et højt smit tetryk af by grust og/el ler byg blad plet i mod ta ge li ge sor ter, at hvis der er et højt smit tetryk af mel dug og/el ler skold plet, skal Amistar suppleres med et ef fek tivt mid del, eller der skal an ven des et an det mid del. 21

22 Prioritering af indsats - skadedyr i korn Af lands kon su lent Ghi ta Cordsen Nielsen, konsulenterne Ole Juhl og Finn Møller Andreasen, Lands kon toret for Planteavl, Skej by. Mål tal let for ska de dyrs be kæm pel se i vin ter hve de og vår byg ved ud - gan gen af år 2002 er på 0,25 hhv. 0,3. Be ho vet for be kæm pel se af blad lus i korn i Dan mark kan for sø ges fast lagt ud fra an grebs styr ken i plan te avl s kon su len ter nes re gi - strerings net. Re gi strerings net tet star te de i Re gi strerings net tet er ikke helt re præ sen ta tivt for Dan mark, men er p.t. det bed ste da ta - sæt, som fin des. De vej le den de ska de tærsk ler for blad lus i hve de og vår byg er: Blad lus - vin ter hve de: V.s : Over pct. an greb ne strå V.s : Over pct. an greb ne strå V.s : Over pct. an greb ne strå V.s : Over pct. an greb ne strå V.s : Over pct. an greb ne strå Blad lus - vår byg: V.s : Over 50 pct. an greb ne strå V.s : Over pct. an greb ne strå V.s : Over 50 pct. an greb ne strå V.s : Over 60 pct. an greb ne strå V.s : Over 80 pct. an greb ne strå I re gi strerings net tet blev an gre bet af bladlus i de før ste år be dømti føl gen de 6 an grebs grup per: Grup pe 1: 0 pct. an greb ne strå Grup pe 2: 1-10 pct. an greb ne strå Grup pe 3: pct. an greb ne strå Grup pe 4: pct. an greb ne strå Grup pe 5: pct. an greb ne strå Grup pe 6: pct. an greb ne strå I de se nere år er der ikke an vendt inter val ler, men kun an gi vet et tal. For at vur dere be ho vet på lands plan kan an grebs styr ken i re gi - strerings net tet sammen hol des med de vej le den de ska de tærsk ler. Fi gur 1. An greb af blad lus i hve de i for skel li ge lands de le i plan te - avl skon su len ter nes re gi strerings net i Pro cent af ob ser va - tio ner med an greb over ska de tærsk len er an gi vet. Grup pe num re ne er over sat til ska de tærsk ler ef ter føl gen de prin cip: V.s. Pct. angr. strå Vin ter hve de: 37-38: over her omsat til grup penr. > = : over her omsat til grup penr. > = : over her omsat til grup penr. > = : over her omsat til grup penr. > = : over her omsat til grup penr. > = 5 Vår byg: 31-36: over 50 - her omsat til grup penr. > = : over her omsat til grup penr. > = : over 50 - her omsat til grup penr. > = : over 60 - her omsat til grup penr. > = : over 80 - her omsat til grup penr. > = 6 Be døm mel ser af bladlus uden for dis se sta di er ig noreres. I ta bel 1 ses an tal let af lo ka li te ter i de for skel li ge lands de le, hvor der er fore ta get re gi strerin ger af blad lus i re gi strerings net tet i perio den Data fra 1991 er ikke med ta get pga. mang len de UTM-ko or - di na ter. Det frem går også, på hvor man ge pro cent af lo ka li te ter ne der på et tids punkt i vækst perio den har været an greb over ska de tærsk len. Det frem går, at be ho vet for blad lus be kæm pel se har været la vesti Nord- og Vest jyl land og hø jest på Sjæl land og Stor strøms Amt. Se også fi gur 1-2. Des vær re er der ikke til stræk ke lig man ge re gi strerin ger til at ud reg ne et be kæm pel ses be hov på lands plan i den for løb ne perio de. Det kan dog for sø ges for blad lus i hve de på Sjæl land og Stor strøms Amt (123 Fi gur 2. An greb af blad lus i vår byg i for skel li ge lands de le i plan te - avl skon su len ter nes re gi strerings net i Pro cent af ob ser va - tio ner med an greb over ska de tærsk len er an gi vet. 22

23 Ta bel 1. Pro cent lo ka li te ter i de for skel li ge lands de le med an greb af blad lus over ska de tærsklen i perio den Vin ter hve de Vår byg Lands del An tal lo ka li te ter Pct. lo ka li te ter over ska de tærsk len Pct. lo ka li te ter un der ska de tærsk len An tal lo ka li te ter Pct. lo ka li te ter over ska de tærsk len Pct. lo ka li te ter un der ska de tærsk len Born holm Fyn Stor strøm Sjæl land Nord jyl land Vest jyl land Søn der jyl land Øst jyl land I alt Ta bel 2. Pro cent lo ka li te ter på Sjæl land og Stor strøms Amt med an greb af bladlus over ska de tærsk len i hve de i perio den Hve de Pct. lo ka li te ter over ska de - tærsk len Pct. lo ka li te ter un der ska de - tærsk len An tal lo ka li te - År ter I alt Ta bel 3. Op nå e de merud byt ter for ska de dyrs be kæm pel se i hve de, 14 for søg (Over sigt over Lands for sø ge ne 1999). BI Ud byt te, hkg/ha Merud byt te, hkg/ha 1. Ube hand let 86,3-2. 6% v.s. 58 0,2 Mav rik 1,0 4,0 1,6 3. 6% v.s. 58 0,1 Mav rik 0,5 3,9 2, % v.s. 70 0,2 Mav rik 1,0 4,1 1, % v.s. 70 0,1 Mav rik 0,5 3,5 1, % v.s. 74 0,2 Mav rik 1,0 2,3-0, % v.s. 74 0,1 Mav rik 0,5 2,3 0,7 8. PC-Plan te værn Mav rik 0,41 2,6 1,4 lo ka li te ter i perio den), selv om det selv føl ge lig er for bun det med store usik ker he der - se ta bel2. Det gennem snit li ge be kæm pel ses be hov har i perio den været 38 pct. på Sjæl land - Stor strøms Amt. Så fremt der an ven des fuld do - sering ved blad lus be kæm pel se svarer det te til et gennem snit ligt be - hand lings in deks på 0,38, hvil ket kan re la teres til mål tal let på 0,25 ved ud gan gen af 2002 for hele lan det. En for udsæt ning for det te er, at de vej le den de ska de tærsk ler er kor rek te. For søg de se nere år har end vi - dere vist, at der for flere mid ler kan an ven des ned sat te do serin ger. Hvis der f.eks. an ven des halv do sering Mavrik 2F, bli ver be hand - lings in dek set på Sjæl land 0,19 (0,5 x 0,38). Efter føl gen de ses for søg med blad lus be kæm pel se i hve de. Der er ud ført for søg for at be ly se ef - fek ten af ned sat te do ser, lige som der er iværk sat en for søgs plan, der skal be ly se, om der er be hov for at ju stere de vej le den de ska de tærsk - ler - se tabel 3. I fi gur 3 ses net to merud byt ter ne i en kelt for sø ge nei for søgs led 3 og 8. Der er med ta get yder li gere 3 for søg fra ta bel bi la - get. Dis se ind går ikke i ta bel 3, for di blad lu se ne i dis se for søg ikke ud - vik le de sig til kraf ti ge an greb, og for søgs led de ne med de hø je ste an greb kun ne derfor ikke ud føres. I ta bel 4 ses for søg med ned sat te do ser - hel, halv og kvart do sis Piri - mor hhv. Mav rik samt hel og halv do sis Kara te WG. Kara te WG er en ny end nu ikke god kendt for mu lering af Kara te. Ta bel 4. Blad lus og korn blad bil lens lar ve - lave do ser (Over sigt over Lands for sø ge ne 1999) Pct. strå med blad - lus Korn blad - bil leg nav Hkg ker ne pr. ha net to - udb. og merud - merudb. byt te Vin ter hve de ca. 22/ for søg 1. Ube hand let 30 0,3 82,9-2. 0,2 kg Piri mor 10 0,1 2,3-0,3 3. 0,1 kg Piri mor 10 0,1 2,4 0,7 4. 0,05 kg Piri mor 14 0,1 1,9 0,6 5. 0,2 l Mavrik 2 F 8 0,1 2,8 0,4 6. 0,1 l Mavrik 2 F 8 0,1 2,6 1,0 7. 0,05 l Mav rik 2 F 12 0,1 1,8 0,6 8. 0,2 kg Kara te WG 8 0,1 1,7 0,2 9. 0,1 kg Kara te WG 13 0,1 1,4 0,3 LSD 1-9 1,1 LSD 2-9 0, for søg 1. Ube hand let ,8-2. 0,2 kg Piri mor 5 0 3,6 1,0 3. 0,1 kg Piri mor ,6 1,9 4. 0,05 kg Piri mor ,7 2,4 5. 0,2 l Mavrik 2 F 0 0 4,8 2,4 6. 0,1 l Mavrik 2 F 2 0 4,3 2,7 7. 0,05 l Mav rik 2 F 1 0 5,1 3,9 8. 0,2 kg Kara te WG 1 0 5,4 3,9 9. 0,1 kg Kara te WG 3 0 4,2 3,1 LSD 1-9 2,3 LSD 2-9 Led 2-9 be hand let i sta dium 65. Fi gur 3. Net to merud byt ter i en kelt for sø ge ne i ta bel 3. ns Jo kraf ti gere an greb, jo mere brug er der for en lang tids virk ning. I for - sø ge ne har der været sva ge an greb i 1999 og mo dera te an greb i Kvart do sis Mavrik har klaret sig godt. For sø ge ne fort sæt ter. Til - svaren de for søg er ud ført i vår byg. 23

24 Sygdomsmodellerne i PC-Planteværn Af Karen Eber hardt Henriksen og Lise Ni strup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning, Flak ke bjerg Indledning De sid ste års for søg har vist at PC-Plan te værns syg doms mo del ler ikke har fun geret op ti malt. Der var be hov for at kig ge på så vel ska de - tærsk ler som fun gi cid do serin ger ne. Des uden var det øn ske ligt at sor - ter nes re si sten skarak tere i stør re ud stæk ning blev an vendt i mo del ler ne, og en de lig var der be hov for at til fø je fun gi cid blan din ger til løs nings for sla ge ne. Dis se æn drin ger er blevet ind ar bej det i 2000 ver sio nen af PC-P. I det føl gen de vil æn drin ger ne bli ve præ sen teret. Sorternes re si stens egen ska ber Dis se er i hø jere grad blevet til go de set. Alle re sul ta ter fra sorts for sø - ge ne er ble vet grun digt gennem gå et, og der ud fra er sor ter nes re si sten - skarak terer ble vet op da teret. For hver syg dom vil der i det føl gen de bli ve gjort rede for på hvil ken måde, re si sten skarak terer ne bli ver an - vendt. En an den ny hed er, at PC-Plan te værn nu vil kun ne tage høj de for sorts blan din gers bed re mar kre si stens. En de lig skal det være mu - ligt, at til go de se malt byg. Derfor skal bru geren frem o ver an gi ve, om vår byg dyr kes til malt. Hvis en del vis mod ta ge lig sort dyr kes til malt, vil sorten bli ve til delt en hø jere do sis fun gi cid, end hvis sam me sort dyr kes til fo der byg. Meldug Ska de tærsk ler ne er blevet hæ vet for alle mo de laf grø der, hvil ket med - fører, at der skal hø jere an greb til for at ud lø se en be hand ling. Sam ti - dig er do sis bereg nin ger ne ble vet æn dret, så le des at der ind går en re si sten skor rek tions fak tor i be reg nin ger ne (se af snit tet om do sis - bereg ning). Det te med fører, at de tre re si stens grup per bli ver be hand - let enten med for skel li ge do serin ger el ler ved for skel li ge ska de tærsk ler. For vår byg sorter med Mlo re si stens vil bru geren af PC-Plan te værn ikke bli ve bedt om at fore ta ge mel dug re gi strerin ger, idet der ikke vil kun ne bli ve ud løst mel dug be hand lin ger i dis se sor ter. Septoria Mo del star ten for de ikke mod ta ge li ge og del vis mod ta ge li ge sor ter æn dres fra vækststa die 32 til vækststa die 37. For dis se sorter gæl der det, at de ikke vil kun ne ud lø se en be hand ling før vækststa die 39. Der vil bli ve ud løst be hand ling efter 5 ned børs døgn (se ta bel 2), el ler hvis der fin des >10% planter med an greb på 3. øver ste blad i perio den fra vækststa die 45 til og med vækststa die 59. Der vil kun kun ne bli ve ud - løst én be hand ling i dis se to re si stens grup per. P.t. fin des der in gen ikke mod ta ge li ge sor ter. For mod ta ge li ge sorter æn dres mo del star ten fra vækststa die 32 til vækststadie 33. Her vil der bli ve ud løst en be - hand ling ef ter 4 ned børs døgn (se ta bel 2), eller hvis der fin des >10% plan ter med an greb på 3. øverste blad i perio den fra vækststa die 45 til og med vækststa die 59. En de lig vil der bli ve ta get høj de for sor ter nes ud byt tere spons for be - hand ling med et stro bi lurin, så le des at en sort med høj ud byt tere spons vil bli ve til delt en hø jere do sis stro bi lurin end en sort med lav ud byt - tere spons og sam me re si stens. Det te gæl der p.t. kun for sor ten Cor tez. Gulrust Mo del star ten æn dres fra vækststa die 26 til 29 og sam ti dig er ska de - tærsk ler ne ble vet hæ vet en smu le. Do sis bereg nin ger ne er ble vet æn dret, der vil nu ind gå en re si sten skor - rek tions fak tor i be reg nin ger ne (se af snit tet om do sis bereg ning). De tre re si stens grup per (se ta bel 1) bli ver be hand let en ten med for skel li - ge do serin ger eller ved for skel li ge ska de tærsk ler. Knækkefodsyge Point ske ma et slet tes, knæk ke fodsy ge vil frem o ver bli ve be hand let ef - ter en mo del, som er op byg get på sam me vis som mel dug og rust mo - del ler ne. Dvs. at ska de tærsk len nu ude luk ken de byg ger på % an greb ne plan ter. Hvis der kon sta teres >35% an greb ne planter i mar - ken in den vækststa die 33, vil der bli ve ud løst én be hand ling. An greb - ne planter tæl ler først med, når an gre bet er vok set igen nem fra den yder ste blad ske de til den næst yder ste. Hve de sor ter ne vil bli ve til delt re si sten skara terer for knæk ke fodsy ge på sam me vis som for de øv ri ge syg dom me. Lynx er p.t. den ene ste sort, som skiller sig ud ved at være del vis mod ta ge lig for knæk ke - fodsy ge, alle an dre sor ter er mod ta ge li ge. Kun mod ta ge li ge sor ter kræ ver be hand ling, der for vil det ikke være mu ligt at ind ta ste an greb, med min dre sor ten er mod ta ge lig. Skoldplet og Bygbladplet Der skal ind ta stes % an greb ne planter for både Skold plet og Byg blad - plet. De to re gi strerin ger læg ges sam men, hvis det sam le de an greb er >10%, vil det ud lø se en be hand ling i de til fæl de, hvor tærsk len for ned børs døgn sam ti dig er over skre det (se tabel 3). Hvis der er fun det an greb af beg ge syg dom me i mar ken, skal der i lig hed med tid li gere prak sis væl ges mid ler, som er an er kendt mod beg ge syg dom me. Men hvis der er fun det an greb af Skold plet i mar ken, skal der væl ges mid - ler, som også er an er kendt mod Skold plet, selv i de til fæl de hvor det kun er Byg blad plet, der har over skre det ska de tærsk len. For vin ter byg æn dres mo del star ten for de delvis mod ta ge li ge - og de sor ter med me get lav mod ta ge lig hed fra vækststa die 30 til vækststa - die 32. Mo del start be stem mes udfra den syg dom, sorten er mest mod - ta ge lig over for. For vår byg er mo del star ten uæn dret ved vækststa die 31 (se også ta bel 3). Som det frem går af ta bel 3, æn dres do sis bereg nin ger ne så le des, at de tre re si stens grup per bli ver be hand let en ten med for skel li ge do serin - ger el ler ved for skel li ge ska de tærsk ler. Ta bel 1. Re si sten skarak terer nes be tyd ning. Re si sten skarak ter/ grup pe Karak terens be tyd ning -1 In gen ri si ko for an greb (ex. Mlo re si stens) 0 Me get lav modtagelighed 1 Del vis mod ta ge lig 2 Mod ta ge lig 3 Me get mod ta ge lig (Denne gruppe be hand les al - tid ef ter sam me ska de tær skel som gruppe 2) Ta bel 2. An tal ned børs døgn som ud lø ser be hand ling mod Sep toria i vin ter hve de af hæn gig af sorter nes re si sten skarak terer, samt tids punk ter - ne for mo del start. An tal re gi strere de ned børs døgn in den for Re si stens grup pe (se ta bel 1) Vækststa die for mo del start op tæl lings perio den, som er max. 30 dage. Vinterhvede: Gruppe 0 Eks. på sor ter: In gen p.t (In gen be hand ling før vækststa die 39) Vinterhvede: Gruppe 1 Eks. på sor ter: Sta ka do, Ter ra 37 5 (In gen be hand ling før vækststa die 39) Vinterhvede: Gruppe 2+3 Eks. på sor ter: Lynx, Rit mo

25 Ta bel 3. An tal ned børs døgn som ud lø ser be hand ling mod bygblad plet i vin ter- og vår byg af hæn gig af sor ter nes re si stens-karak terer, samt tids punk ter ne for mo del start. An tal re gi strere de ned børs døgn in den for Re si stens grup pe (se tabel 1) Vækststa die for mo del start op tæl lings perio den. + An tal for ven te de ned børs døgn i fem døgns prog no sen. Vin ter byg: Grup pe 0. Eks på sor ter: Jo lan te, Ludo 32 6 (Do sis re du ceres i for hold til sor ter til høren de grup pe 1) Vin ter byg: Grup pe 1. Eks. på sor ter: Han na, Regina 32 6 Vin ter byg: Grup pe 2+3. Eks. på sor ter: Hamu 30 5 Vin ter byg: Sor ter fra grup pe 1 sået ef ter byg Vår byg: Grup pe 0. Eks. på sor ter: Li nus 31 7 (Do sis re du ceres i for hold til sor ter til høren de grup pe 1) Vår byg: Grup pe 1. Eks. på sor ter: Mel tan, Scar lett, Op tic 31 7 Vår byg: Grup pe 2+3. Eks. på sor ter: In gen p.t Vår byg: Sor ter fra grup pe 1 sået efter byg 31 6 Do sis bereg ning Do sis bereg nin gen er ba seret på 5 fak torer: Hvil ken sy dom, der skal be hand les. An grebs gra den el ler ri si ko fak toren stør rel se Af grø dens vækststa dium Ef fek ten af det valg te mid del Sor tens re si sten skarak ter Om der skal be hand les mod knæk ke fodsy ge Prin cip pet i be reg nin gen er som følger: 1 Ud fra an grebs gra den fast læg ges grund do sis ( Do ). Grund do sis ta - ger ud gangs punkt i det gam le stan dard mid del Tilt top. 2 Fast læg gel se af en re duk tions fak tor ( Rv ) i for hold til af grø dens vækststa dium. Grund do serin gen gan ges med en fak tor, der vari erer fra 0,7 til 1,3. 3 Kor rek tions fak toren ( Ke ) fast læg ges i for hold til mid lets ef fekt be - stemt ved fuld do sering i af prøv nings for søg. Mid ler ne er ran gord - net i for hold til Tilt top, der i alle til fæl de har Ke vær di en 1. Kor rek tions fak toren sæn ker el ler øger do serin gen i for hold til mid - ler nes bed re eller dår li gere ef fekt. Hvis et mid del er mere ef fek tivt end Tilt top, får det en la vere Ke vær di, og hvis det har en sva gere ef fekt, til de les det en hø jere Ke vær di. 4 Re duk tions fak toren ( Rr ) be stem mes i for hold til sor tens re si sten - skarak ter for den ak tu el le syg dom. Re duk tions fak toren be nyt tesi de til fæl de, hvor to re si stens grup per be hand les efter sam me ska de - tær skel. Rr vil i dis se til fæl de sæn ke dosis for sor ter ne i den re si - stens grup pe med bedst re si stens. 5 Hvis af grø den skal be han dels mod knæk ke fodsy ge fast læg ges en kor rek tions fak tor ( Kf ) i for hold til do serin gen af Spor tak el ler Stereo. Kor rek tions fak toren sæn ker do serin gen p.g.a. en ad di tiv ef - fekt ved til de ling af Spor tak/stereo. 6 Grund do serin gen Do re du ceret med en fak tor for vækststa dium Rv, kor ri geret for mid lets ef fekt Ke, re du ceret med en fak tor for re si - stens Rr, og kor ri geret for ad di tiv ef fekt ved fodsy ge be hand ling Kf er lig med do serings fak toren ( Da ). Da = Rv * Do * Ke * Rr * Kf 7 PC-P s an be fa le de dosis = Da * an er kendt do sis Eks empler på do sis bereg nin ger Eks.1 En vin ter hve de mark med sor ten Sta ka do, som for mel dug til hører grup pen ikke mod ta ge li ge sor ter, har 30% an greb ne plan ter i vækststa die 31. Hvil ket ud lø ser en be hand ling, for di ska de tærsk len er over skre det. Land mand en væl ger Tern til be kæm pel se af an gre bet. PC-Plan te værn fore ta g150er føl gen de do sis bereg ning: Grund do serin gen (Do) = 0,32 Re duk tio nen for vækststa die (R v) = 0,80 Kor rek tions fak toren for Tern s ef fekt (K e) = 0,90 Re duk tions fak toren for Sta ka do s re si stens (R r) = 0,80 Der er ikke fore ta get fodsy ge be hand ling (K f) = 1,00 Den an er kend te do sis for Tern mod mel dug i vin ter hve de = 1 liter pr. ha. PC-P. s an be fa ling til be hand ling af pro ble met er der for = 1 * 0,18 li - ter/ha = 0,18 li ter/ha. Eks.2 En vin ter hve de mark med sorten Rit mo, som er mod ta ge lig mod både mel dug og Sep toria, har 55% plan ter, som er an gre bet af mel dugi vækststa die 41. Sam ti dig har der været 4 ned børs døgn, si den af grø - den var i vækststa die 33. Det te ud lø ser en be hand ling både mod mel - dug og mod Sep toria, da ska de tærsk ler ne for de to syg dom me er over skre det. Land mand en væl ger at be nyt te en blan ding af Amistar og Cor bel til be kæm pel se af an gre be ne. Amistar skal i det te til fæl de af gøre, hvil ket BI be hand lin gen skal med føre, de for fore ta ger PC-Plan te værn føl gen de do sis bereg ning: Grund do serin gen (D o) = 0,40 Amistar Re duk tio nen for vækststa die (R v) = 1,00 Kor rek tions fak toren for Amistar ef fekt (K e) = 0,80 Re duk tions fak toren for Rit mo s re si stens (R r) = 1,00 Da = Rv * Do * Ke * Rr = 1,0 * 0,4 * 0,8 * 1,0 = 0,32 Den an er kend te dosis for Amistar mod Sep toria i vin ter hve de = 1 li ter pr. ha. PC-P. s an be fa ling til be hand ling af Sep toria er der for = 1 * 0,32 li - ter/ha = 0,32 li ter/ha = BI. Den an er kend te do sis for Amistar + Cor bel mod Sep toria og mel dugi vin ter hve de er 1,0+0,5 liter pr. ha. De for bli ver det en de li ge løs nings for slag: 0,32 l Amistar + 0,32:2 l Cor bel = 0,32 l Amistar + 0,16 l Cor bel. Bi lle der I 2000 ver sio nen er der bl.a. ind fø jet bi lle der til il lu stra tion af hvor på plan ter ne, be døm mel sen af syg doms- og ska de dyr san gre be ne skal fore ta ges. Dis se bi lle der vi ses i for bin del se med op lys nin ger ne om, hvor når de næste re gi strerin ger skal fore ta ges for at sik re, at bru ger ne får fore ta get be døm mel ser ne på de rig ti ge dele af plan ter ne. Sam ti dig er der ble vet ud vik let et bi lled mo dul, som kan hjæl pe bru ger ne med at fore ta ge be stem mel ser af syg dom me og ska de dyr. Det te bi lled mo dul er op byg get efter de sam me prin cip per, som bi lled mo du let til be stem - mel se af ukrudt splan ter. Da = Rv * Do * Ke * Rr * Kf = 0,8 * 0,32 * 0,9 * 0,8 * 1,0 = 0,18 25

26 Forsøgsresultater med PC-Planteværn- et middel til minimering af fungicidindsatsen Af se nior for sker Lise Ni strup Jør gen sen og akademisk med arb. Karen Hen rik sen, Danmarks JordbrugsForskning, Flak ke bjerg Fastsættelse af skadetærskler for sep toria Igen i år er der ud ført et an tal for søg ved DJF og Lands kon toret til vur - dering af hvil ken ska de tær skel, det er re le vant at bru ge som bag grund for be kæm pel se af Sep toria. I år var der gen erelt bedst ef fekt og merud byt te, hvor der blev brugt en tær skel på 4 ned børs da ge. Som i an dre år var ud byt tet bedst efter løs nin ger, hvor Amistar ind gik en ten ale ne eller i blan ding med en er go sterol hæm mer. Re sul ta ter ne er vist i ta bel 1 og fi gur 1. Re sul ta ter ne er sammen fal den de med dem, der er op nå et i for søg i de lan dø ko no mi ske fore nin ger, der lige le des har vist det bedste slut re sul tat, hvor sprøjt ning er ud løst efter 4 ned børs døgn og med en blan ding af Amistar+Fo li cur. Stan dard be hand ling med 0,75 l Amistar har også været en god løs ning, mens den la vere do - sering (0,33 l /ha) har været en del rin gere (ta bel 1). I en an den for søgs serie er der lige le des af prø vet 4 og 8 ned børs da ge (ta bel 2). Det te har gi vet sam me re sul tat som for sø ge ne i tabel 1. Løs - nin gen med 4 ned børs da ge har været kon kur ren ce dyg tig med løs nin - ger ne, hvor der er brugt 2 x 1/3 do sering. Amistar+Folicur 4dage Amistar+ Folicur 8dage Amistar+Tilt top 4dage Amistar+Tilt top 8dage Amistar 4dage Amistar 8dage Folicur 4dage Folicur 8dage Tilt top 4dage Tilt top 8dage Fi gur 1: Net toud byt te i 4 hve de for søg med for skel li ge løs nin ger til be - kæm pel se af Sep toria. Ta bel 1: Re sul ta ter fra 4 for søg i hve de med for skel li ge stra te gi er til be kæm pel se af sep toria. Med PC-plan te værn er der sprøj tet efter hen - holds vis 4 og 8 ned børs da ge. Efter 4 døgn er der be hand let 2 gan ge, mens der ef ter 8 dage kun er sprøj tet 1 gang i 3 af de 4 for søg. For sø ge - ne er sprøj tet med 0,3 l For tress for ud for sep toria be hand lin ger ne an tal grønne bla de v.s ud byt te og merudb. hkg/ha Be hand ling Sam let dose l/ha % sep toria v.s % sep toria v.s Ube hand let 33,4 a 65,8 a 0,5 64,4 j - Amistar v.s. 51 0,75 20,8 bc 13,8 ef 0,9 16,7 gh 10,1 Amistar v.s. 51 0,33 23,1 b 54,6 ab 0,7 9,7 b 6,3 Fo li cur v.s. 51 0,75 20,6 c 25,4 de 0,9 10,8 fg 6,1 PC-P Tilt top (8 dage) 0,54 21,3 bc 45,4 bc 0,7 7,0 i 3,4 PC-P Tilt top (4 dage) 0,90 15,9 def 36,5 cd 0,9 11,0 fg 5,0 PC-P Fo li cur(8 dage) 0,45 20,3 c 47,1 nc 0,7 8,7 hi 5,4 PC-P Fo li cur (4 dage) 0,90 13,8 f 28,7 d 1,0 13,4 de 7,3 PC-P Amistar(8 dage) 0,54 19,1 c 12,0 f 0,9 13,2 de 8,0 PC-P Amistar(4 dage) 0,69 16,8 d 12,5 f 0,9 16,4 bc 9,4 PC-P Amistar + Tilt top (8 dage) 0,63 19,4 c 11,4 f 0,8 12,1 ef 7,2 PC-P Amistar + Tilt top (4 dage) 1,00 13,9 ef 7,2 f 1,0 18,0 ab 10,1 PC-P Amistar + Fo li cur (8 dage) 0,63 16,1 de 11,0 f 0,9 14,6 cd 9,6 PC-P Amistar + Fo li cur (4 dage) 1,00 14,1 ef 9,9 f 1,0 19,2 a 11,2 Net toud byt te hkg/ha Ta bel 2: Re sul ta ter fra 4 for søg i hve de med for skel li ge fun gi ci der an vendt i 1/3 do sis 2 gan ge. Der er sprøj tet på vs og I PC-plan te værn er sprøj tet ef ter be hov både for mel dug og gul rust, mens der for sep toria er sammen lig net hen holds vis 4 og 8 ned børs da ge. Ef ter 4 døgn er der be hand let 2 gan ge, mens der ef ter 8 dage kun er sprøj tet 1 gang. ud byt te og merudb. hkg/ha Be hand ling Do sering l/ha % sep toria v.s % sep toria v.s an tal grøn ne bla de v.s ube hand let 10,7 50,6 a 0,5 84,9 f - 2. Tilt top 2 x 0,33 6,1 21,3 b 0,9 10,2 e 5,3 3. Opus team 2 x 0,5 3,3 12,5 ef 1,3 20,7 b 14,8 4. Di a mant Plus 2 x 0,33 2,4 8,8 g 1,3 24,6 a 17,8 5. Men tor 2 x 0,23 5,9 17,4 c 0,9 14,7 d 9,4 6. Stra te go 2 x 0,33 3,8 10,4 fg 1,1 21,3 b - 7. Amistar+For tress 2x(0,33+0,1) 4,9 15,4 cde 1,1 21,5 b 12,2 8. Im puls Pro 2 x 0,5 5,5 16,8 cd 1,1 19,0 bc - 9. Fo li cur +Im puls Pro 2 x (0,17+0,25) 4,8 13,9 de 1,0 20,3 b PC-P (4 dage) BI=0,97 6,0 15,8 cde 1,2 21,3 b 13,8 11. PC-P (8 dage) BI=0.55 7,1 17,8 c 1,0 16,6 cd 10,8 Net toud byt te hkg/ha 26

27 Sammen fat ten de kan det si ges, at i vis se år (1998 og 1997) har 4 og 8 ned børs da ge gi vet lige vær di ge net toud byt ter, mens der i 1996 og 1999 er op nå et det bedste re sul tat ef ter 4 ned børs da ge. For skel le ne mel lem 4 og 8 har of test ikke været store, men det vur deres, at det er ri me ligt at ind læg ge 4 ned børs da ge ikke mindst set i ly set af, at der an be fa les re la tivt lave do serin ger. For søg med ned sæt tel se af dosis i PC-Plan te værn Der er i 1998 og 1999 ud ført for søg med ned sæt tel se af do serin ger med 25% of 50% i for hold til de an be fa le de do serin ger i PC-Plan te - værn. I dis se 2 år har det hoved sa ge ligt været sep toria, der har do mi - neret og som har gi vet an led ning til merud byt ter (ta bel 3). Både i 1998 og 1999 var net toud byt tet fra en ned sæt tel se af do sis lidt la vere end for brug af den an be fa le de do sis. I et en kelt for søg i den re si sten te sort Sta ka do i 1999 kun ne man dog godt klare en 50% re duk tion i do - sis uden, at det gik ud over net toud byt tet. På bag grund af dis se re sul - ta ter er der ikke flyt tet på den do sis, der bru ges til sep toria be kæm pel se i de fle ste sor ter, der i mod er der flyt tet på ska de tærsk len i de mest re si sten te sor ter. For søg i 10 hve de sor ter Som i an dre år er der te stet for skel li ge be kæm pel ses stra te gi er i ak tu - el le sorter af hve de (ta bel 4-5). Der er i beg ge for søg målt et be ty de ligt merud byt te (i gennem snit hkg/ha) for de for skel li ge be hand lings stra te gi er med Amistar. Sor ter ne har ud vist stor for skel i de res mod ta ge lig hed over for sep - toria, og også stor for skel i de res merud byt ter. Sta ka do var den sort, der ud vi ste bedst sep toria-re si stens. Sor ter ne har i de res re spons for be hand ling vari eret mel lem 10 og 20 hkg/ha. Mindst merud byt te blev hø stet i Sta ka do, mens det hø je ste blev hø stet i Hus sar, Windsor og Trin tel la (fi gur 2). Sep toria ef fekt: Gen erelt er der op nå et bedst ef fekt efter 2 sprøjt nin - ger sammen lig net med en en kelt aks sprøjt ning. PC- plan te værn ud lø - ste i alle sor ter mindst 2 sprøjt nin ger. Ef fek ten har dog været lidt la vere end for stan dard le det med 2 be hand lin ger, hvilket skyl des de lidt la vere do serin ger. I gennem snit har PC-Plan te værn brugt en BI på 0,7 mens stan dard le det har brugt 0,95. Der blev be dømt be ty de li ge an greb af knæk ke fodsy ge i alle sor ter, hvil ket skyl des den fugtige vækstsæ son. Der var dog ikke sik ker for skel i sor ter nes an greb. Alle 10 sor ter lå på et in dex på mel lem Gul rust blev ob ser vereti Kris, Rit mo, Flair og Hus sar, uden at det ud vik le de sig til kraf ti ge an - greb i nog le af de nævn te sor ter. Mel dug fore kom stort set ikke i for - sø ge ne. Op ti malt net toud byt te I de 10 sorter var der kun me get små for skel le mel lem de be hand lin - ger, der blev ud løst med PC-Plan te værn. På Flak ke bjerg blev sprøj tet 2 gange, mens der på Røn ha ve blev sprøj tet 2-3 gan ge. I de mest re si - sten te og mel lem re si sten te sor ter har en en kelt aks be hand ling gi vet det hø je ste net toud byt te. Mens der i de mest mod ta ge li ge sor ter har været det bed ste net toud byt te for 2 sprøjt nin ger. PC-plan te værn har gen erelt klaret sig godt i alle sor ter. I vis se sor ter vil der dog være mu - lig hed for en la vere ind sats (fi gur 3). Kva li tets må lin ger i 10 hvedesorter I for sø ge ne er de hø ste de ker ner an a ly seret for tu sind korn svægt, fald - tal, pro tein og rum vægt. En stor del af merud byt tet for svam pe be - kæm pel se kan til skri ves en for ø get tu sind korn svægt. Fald tal le ne var høje i alle sorter selv om for sø ge ne først blev hø stet sidst i au gust el ler først i sep tem ber. Alle lig ger pænt over inter ven tions ni veau et på 220. Der var en lil le ten dens til la vere fald tal, hvor der var svam pe be hand - let. Pro tei nind hol det i ker ner ne lig ger lige le des lidt, men sig ni fi kant la vere i de svam pe be hand le de led sammen lig net med ube hand let. Det te hænger mu lig vis sam men med, at der har været under skud af gød ning til rå dig hed i for hold til merud byt tet. Rum væg ten i alle sor ter og led var usæd van lig lav i for sø ge ne (65-72 kg/hl). Det te har været et gen erelt pro blem i Som det frem går er rum væg ten hæ vet med ca. 2-3 kg, hvor der er svam pe be hand let, men den ne for ø gel se har været util stræk ke lig i for hold til det øn ske de ni veau på 76 kg/hl, som er inter ven tions ni veau et, hvor der ikke ind reg nes fra drag. Ta bel 3: Re sul ta ter fra 14 for søg i de lan dø ko no mi ske foreninger med af prøv ning af 75% og 50% af den do sis, som er an be fa let med PC-Plan te værn. BI (gam mel me to de) % sep toria Net toud byt te hkg/ha Ube hand let ,1 62,6 Tilt top/ l Amistar 0,33 0, ,7 5,8 +0,33 +0,33 Amistar 0,33 0, ,7 7,3 PC-Plan te værn 100% 0,66 0, ,9 12,3 PC-Plan te værn 75% 0,53 0, ,8 9,7 PC-Plan te værn 50% 0,36 0, ,3 9,7 Mar kens Plan te værn 0,66 0, ,5 14,2 Plan te værns grup pe 0,49 0, ,7 10,8 LSD 95 2,8 5,8 An tal for søg Stakado Flair Ritmo Cortez Pentium Kris Blanding Windsor Trintella Hussar brutto udbytte netto udbytte Fi gur 2: Brut to- og net te merud byt te (hkg/ha) i 10 sor ter ef ter 2 be - hand lin ger med 0,25 l Amistar+0,2 l Tern på vs og 0,5 l Amistar på vs Gns af 2 for søg Flair Pentium Cortez Blanding Kris Stakado Trintella Windsor Ritmo Hussar PC-P 1 x Amistar Fi gur 3: Net to merud byt te i 10 hve de sor ter efter 1 be hand ling med 0,5 l Amistar på vs og PC-Plan te værn. Gns af 2 for søg På bag grund af re sul ta ter ne fra 1998 og 1999 er det be slut tet at dif - feren ti ere ind sat sen i sor ter ne i hø jere grad end tid li gere. I de mest re si sten te sor ter Sta ka do og Ter ra star ter tæl ling af ned børs da ge først fra vs 37, og der skal som mini mum være 5 ned børs da ge før sprøjt ning an be fa les. I de øv ri ge sorter star ter tæl ling af ned børs da ge på vs 33 og sprøjt ning an be fa les efter 4 ned børs da ge. De kon kre te æn drin ger kan læ ses i ar tik len om æn drin ger i PC-Plan te værn. 27

28 Ta bel 4A. Be kæm pel se af bladsyg dom me i 10 for skel li ge vin ter hve de sor ter be hand let efter 3 f or skel li ge stra te gi er. 1 x Am=0,5 l Amistar på vs 51; 2 x Am =0,25 Amistar +0,2 l Tern (vs 31-32) og 0,5 l Amistar (vs 51); PC-P= sprøjt ning jæv n før PC-Plan te værn % Sep toria v.s An tal grøn ne bla de v.s. 83 Ud byt te og merud byt te hkg/ha Net toud byt te hkg/ha Be hand ling Ubeh. 1xAm 2xAm PC-P Ubeh. 1xAm 2xAm PC-P Ubeh. 1xAm 2xAm PC-P 1xAm 2xAm PC-P 1. Sorts blan ding 31,7 16,8 11,5 14,7 0,5 0,9 1,0 0,8 73,8 11,7 16,6 12,3 7,0 8,2 5,5 2. Kris 40,0 17,7 10,5 14,2 0,3 1,0 1,2 1,0 72,8 12,3 16,5 13,2 7,6 8,1 6,4 3. Rit mo 45,9 22,3 15,4 15,7 0,4 0,8 1,0 1,0 74,3 11,3 13,3 16,6 6,6 4,9 9,8 4. Pentium 46,7 20,5 15,3 17,2 0,5 1,0 1,0 1,0 73,6 12,4 15,5 11,9 7,7 7,1 5,1 5. Cor tez 40,0 23,8 17,8 22,2 0,4 1,0 1,3 1,2 70,6 13,9 15,1 12,2 9,2 6,7 5,4 6. Hus sar 59,2 35,8 23,3 24,2 0,1 0,2 0,6 0,6 66,4 10,7 19,9 17,3 6,0 11,5 10,6 7. Flair 44,2 30,9 24,7 22,8 0,4 1,0 1,4 1,2 76,2 9,9 12,4 12,9 5,2 4,0 4,6 8. Wind sor 56,7 35,0 23,7 35,5 0,2 0,5 0,6 0,4 72,1 13,8 17,7 15,9 9,2 9,3 9,1 9. Sta ka do 15,8 10,2 7,2 6,7 1,1 1,4 1,6 1,7 80,9 11,0 12,3 13,7 6,4 3,9 6,9 10. Trin tel la 42,5 26,2 17,0 21,3 0,4 0,6 0,9 0,8 72,0 12,7 19,0 15,1 8,0 10,6 8,3 Gennem snit 42,3 23,9 16,6 19,2 0,4 0,8 1,1 1,0 73,3 12,0 15,8 14,1 7,3 7,4 7,1 Ta bel 4B. På virk ning af kva li tetspara metre i 10 for skel li ge sorter af hve de ef ter for skel li ge svam pe be hand lin ger. TGW gram og re la ti ve tal Fal ling num ber Vs. 83 Pro tein, % Rum vægt kg/hl Be hand ling Ubeh 1xAm 2xAm PC-P Ubeh 1xAm 2xAm Ubeh. 1xAm 2xAm Ubeh. 1xAm 2xAm 1. Sorts blan ding 37, ,3 11,7 11, Kris 39, ,8 11,2 11, Rit mo 36, ,0 11,4 11, Pen tium 41, ,6 11,9 11, Cor tez 34, ,3 11,9 11, Hus sar 34, ,9 11,9 11, Flair 37, ,3 11,6 11, Wind sor 39, ,1 11,3 11, Sta ka do 41, ,8 11,6 11, Trin tel la 38, ,9 11,2 11, Gennem snit 38, ,2 11,5 11, Ta bel 5. Be kæm pel se af syg dom me i 10 hve de sor ter, hvor der er be hand let 1 eller 2 gan ge med Amistar, samt PC-Plan te værn. Gennem snit af 2 for søg på Flak ke bjerg og Røn ha ve. % sep - toria v.s % sep - toria v.s % sep - toria v.s An tal grøn ne bla de v.s Ud byt te og merud byt te (hkg/ha) Brut to Net to Be hand - lings in - dex % gulrust Be hand ling Do sis (l/ha) Vækststa die v.s Ube hand let ,0 0.5 l Amistar 0.5 vs. 31/ ,5 Amistar+Tern /Amistar /0.5 vs. 31/ ,95 PC-P (Amistar) ,4 19, ,1 7,1 0,7 Linus 9 Blanding BI ny bi 8 7 Scarlet 6 5 Alexis 4 Henni 3 2 Optic 1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0, Fi gur 4: Be hand lings in dex i gennem snit af 4 vår byg for søg fra 1998 og 99 med 6 sor ter, hvor der er be hand let jævn før PC-Plan te værn. BI er be reg net så vel ef ter ny som gam mel me to de. Fi gur 5: For skel i op nå et merud byt ter i vår byg i gennem snit af et stort an tal sorts for søg fra Lands kon toret i åre ne Det be - mær kes, at der er store vari a tion i de op nå e de merud byt ter. Resultater i vårbyg Også i vår byg har PC-Plan te værn været te stet i for skel li ge sorter - se ta bel 6-7. I 1999 er der for før ste gang brugt Amistar løs nin ger i for sø - ge ne. I tid li gere år har PC-Plan te værns løs nin ger med Tilt top og Men tor været sammen lig net, uden at det te har vist klare for skel le i de op nå e de re sul ta ter. Gen erelt har PC-Plan te værn klaret sig godt i for - sø ge ne med for skel li ge vår byg sor ter i både 1998 og Der har i beg ge år været et re la tivt stort be kæm pel ses be hov i alle sorter og be - ty de li ge merud byt ter. An gre be ne af mel dug var re la tivt lave i 1999, mens an greb af skold plet og byg blad plet var stør re end i an dre år. Der fore kom kun be græn se de an greb af by grust. I 2 sor ter Bar tok og Li nus er der eks empler på, at der ikke er an be fa let no gen sprøj ning ef ter PC-Plan te værn, da an greb af byg blad plet og skold plet ikke har været syn lig i mar ken. I det te for søg har der da også været hen tet min dre end 1,0 hkg/ha i net toud byt te, hvor der kun er be hand let 1 gang med ½ do sis af Amistar Pro. 28

29 Ta bel 6. Be kæm pel se af bladsyg dom me i 8 for skel li ge vår byg sor ter be hand let efter 4 for skel l ige stra te gi er. 1xAm = 1,0 l Amistar Pro (v.s ); 2xT =2 x 0,3 l Tilt Me ga tur bo (v.s. 29 & 37-39); 2xAm = 0,5 l Amistar Pro (v.s. 29) & 0,25 l Amistar (v.s ); PC-P = PC-Plan - te værn. % Mel dug % Skold plet % Byg blad plet Ud byt te/merud byt te Net toud byt te vs vs v.s hkg/ha hkg/ha Sort Ube. 1xAm 2xT 2xAm PC-P Ube. 1xAm 2xT 2xAm PC-P Ube. 1xAm 2xT 2xAm PC-P Ube. 1xAm 2xT 2xAm PC-P 1xAm 2xT 2xAm PC-P 1. Blan ding * ,2 3,0 3,9 4,5 2. Alexis ,7 5,8 6,0 6,7 3. Lamba ,2 2,7 4,3 3,5 4. Op tic ,5 3,1 4,4 4,6 5. Scar let ,6 0,6 5,1 3,2 6. Hen ni ,0 7,2 8,3 8,7 7. Bar tok ,7 3,3 0,9 3,7 8. Li nus ,8 3,1 3,8-0,1 Gennem snit ,5 3,6 4,6 4,3 * Blan din gen be står af sor ter ne: Otira, Li nus, Alexis og Hen ni Ta bel 7. Be kæm pel se af syg dom me i 8 vår byg sor ter, hvor der er be hand let med for skel li ge strate gi er af svam pe mid ler, samt efter PC-Plan - te værn. Gennem snit af 2 for søg på Flak ke bjerg og Røn ha ve. % % Byg - An tal Ud byt te og Skold - % blad - % grøn ne merud byt te plet Mel dug plet By grust bla de (hkg/ha) v.s. 71 v.s. 71 v.s. 71 v.s v.s. 81 Brut to Net to kornsvægt g/rel % Ker ner > 2.8 Be hand ling Do sis (l/ha) Vækststa die Ube hand let x Amistar Pro 1 x 1.0 vs , , Tilt Me ga tur bo 2 x 0.3 vs. 29& , , Amistar Pro/Amistar 0.5/0.25 vs. 29& , , PC-Plan te værn , Ta bel 8. Be kæm pel se af bladsyg dom me i 8 for skel li ge vin ter byg sor ter be hand let ef ter 3 for sk el li ge stra te gi er. ST = 2 x 0,8 l Stereo (vs. 30 & 39-45), AM = 1.0 l Amistar Pro (vs. 30) + 0,5 l Amistar (vs ) PC-P = PC-Plan te værn (Amist ar). Net to merud Sort byt tet % Skold plet % Byg blad plet % By grust Ud byt te/merud byt te Vs.71 Vs. 75 Vs. 75 Hkg/ha Hkg/ha Ubeh. ST Am PC-P Ubeh. ST Am PC-P Ubeh. ST Am PC-P Ubeh. ST Am PC-P ST Am PC-P 1. Hanna ,3 1,6 5,0 2. Hamu ,6-1,0-3,5 3. Jo lan te ,4 2,5 3,5 4. Tif fa ny ,1 1,6 1,5 5. Re gi na ,4-1,7 0,1 6. Pau la ,1-0,2 1,7 7. Ludo ,0 1,5 2,0 8. Blan ding* ,4-0,5 2,1 Gennem snit ,3 0,5 1,5 Ta bel 9. Be kæm pel se af syg dom me i 8 vin ter byg sor ter, hvor der er be hand let med 2 halve do serin g er af svam pe mid ler, samt ef ter PC-Plan - te værn. Gennem snit af 2 for søg på Flak ke bjerg og Røn ha ve. % Skoldplet % Byg - blad - plet % By - grust An tal grøn ne bla de Ud byt te og merud byt te (hkg/ha) Brut to Net to korns vægt (g/rel.) Be hand ling Do sis (l/ha) Vækststa die BI Ube hand let Stereo 2 x 0.8 vs. 30/ ,0 Amistar Pro/Amistar 1.0/0.5 vs. 30/ ,0 PC-P ,73 Ta bel 10. Pro cent be kæm pel se af syg dom me og merud byt ter i vin ter byg ved én sprøjt ning på vs sammen lig net med to sprøjt nin ger på vs 31 & Gennem snit af for søg fra 1998 og % be kæm pel se af syg dom me Ud byt te og merud byt te hkg/ha Be hand ling Do sis l/ha Skold plet Byg blad plet by grust Brut to net to Ube hand let (% an greb) 15,70% 7,80% 10,50% 67,8 - Amistar pro*/amistar 0,5/ ,3-3,6 2x Stereo 0,4/ ,8 0,0 1 x Amistar 0, ,9 1,2 1 x Stereo 0, ,1 1,5 1 x Di a mant (plus)** 0, ,6 2,9 PC-Pla nte værn*** 0,47 +0, ,3 0,6 An tal for søg * I 1999 blev brugt 0,5 l Amistar+0,2 l Cor bel på vs 31 **I 1999 blev brugt Di a mant Plus mens der i 1998 blev brugt Di a mant *** I gennem snit af de 8 for søg er der brugt 0,47 l Am istar+ 0,22 l Cor bel/ ha 29

30 I gennem snit af i alt 4 for søg fra 1998 og 1999 er der brugt et be hand - lings in dex i vår byg ef ter PC-Plan te værn, der lig ger mel lem 0,34 og 0,64 (Fi gur 4). Ind sat sen har været ret høj, da der har været tale om ned børs ri ge år. Som det frem går at fi gur 5 op nås der i vår byg ofte kun be græn se de merud byt ter for sprøjt ning. Det er så le des god grund til at bru ge ska de tær skel før sprøjt ning an be fa les. Re sul ta ter - ne i vår byg med PC-Plan te værn gi ver ikke an led ning til de store æn - drin ger i de eks i steren de mo del ler. Bekæmpelsesstrategier i 8 vinterbyg sorter Tre for skel li ge be kæm pel ses stra te gi er er af prø vet i 8 vin ter byg sor ter. For sø ge ne har været pla ceret på Flak ke bjerg og på Røn ha ve for søgs - sta tion. PC-Plan te værn har på Flak ke bjerg ty pisk ud løst 2 sprøjt nin - ger, mens der på Røn ha ve kun er ud løst én be hand ling. I alle til fæl de er der brugt en blan ding af Amistar+ Cor bel ty pisk 0,3 l +0,15 l (ta bel 8-9). Gen erelt er der op nå et jævn byr dig be kæm pel se med Amistar og Stereo på både skold plet og byg blad plet. Amistar har været lidt bed re på byg blad plet, mens Stereo har været lidt bed re på skold plet. Merud - byt ter og tu sind korn svægt har lige le des været for ø get jævn byr digt. Net toud byt ter ne for be kæm pel se har været be græn se de, hvil ket også er set i an dre år. Der er der for grund til at være til ba ge hol den de med be kæm pel ses ind sat sen i vin ter byg. En eller to sprøjtninger i vin ter byg I vin ter byg er des uden ud ført 2 års for søg med hen holds vis 1 sprøjt - ning på vs og 2 sprøjt nin ger (vs 31 & 39-45). Re sul ta ter ne fra dis se for søg vi ser, at det ofte er til stræk ke ligt med en en kelt svam pe - be hand ling i vin ter byg på vs (ta bel 10). Re sul ta ter fra PC-Plan te værn har vist, at der i gennem snit har været et lil le net to merud byt te for be kæm pel se i vin ter byg. Re sul ta ter ne pe ger på, at der er be hov for at hæve ska de tærsk ler ne og ju stere på do serin ger ne. Det te er i over ens stem mel se med an dre for søg der har vist, at der i vin ter byg ofte er den bedste øko no mi i en en kelt sprøjt - ning på v.s Det te har med ført at ska de tærk sler ne i PC-Plant - værn er skub bet, så le des at der i sor ter med no gen re si stens ikke star tes på tæl ling af ned børs døgn før v.s. 32. Lige som flere af de an - vend te do serin ger er re du ceret. 30

31 Rodsygdomme på ært - kan problemet undgås? Af seniorforsker Lars Bødker, Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Ud bred te symp to mer på ær tero dråd i 1999 Mark ært ( Pi sum sa ti vum) som ud bredt land brugs af grø de er no get for - holds vis nyt. Der har til ba ge i ti den været pro du ceret grøn ne ær ter til kon ser ves og mod ne ær ter til kon sum på et mindre are al. Den ne spe ci - al pro duk tion har været kon cen treret om kring de virk som he der, der har for ar bej det ær ter ne. Fra star ten af 1980 erne be gynd te ært i større ud stræk ning at ind gå som pro tein kil de i hus dyr fo der og bælgs ædsare - a let steg der for kraf tigt og kul mi nere de i 1987 med ca ha. (Fig. 1). Si den er are a let sta bi li seret om kring ca ha. Rodsyg dom me i ært er tæt for bun det med sæd skif te og kli ma. På grund af det be sked ne ær te are al op til be gyn del sen af 1980 erne, har pro ble mer ne for trins vis været kon cen treret til en be græn set kreds af av lere af kon ser ve sært og pro tei nær ter. En tre årig under sø gel se fra vi ste dog, at pro ble mer ne med ær tero dråd for år sa get af Apha no my ces eu tei ches på det te tids punkt ikke kun var be græn set til kon trak tav lere af grøn ne ær ter og mod ne ær ter, men også al min de ligt ud bredt blandt av lere af fo derær ter (Ta bel 1). På Lol land/fal ster har der ikke tid li gere været tra di tion for dyrk ning af ærter før op førel sen af en fa brik til for ar bejd ning af grøn ne ær ter i Der blev der for hel ler ikke re gi streret ær terod i 1990, der var sær de les fa vora belt for ær tero dråd. Frost- og kon ser ve sin du stri en har i flere år været klar over ri si ko en for rodsyg dom me i ært. Ind u stri en stil ler der for ofte krav til av ler ne om at op ret hol de et sæd skif te på mindst 5-6 ær te frie år for at kunne opnå en kon trakt. På trods af det te for holds vis lange sæd skif te er det al min de ligt kendt fra både ind- og ud land, at der al li ge vel kan dukke mar ker op med svære an greb af rodsyg dom me. I blandt an det Dan - mark og Sveri ge har ind u stri en derfor også ind lagt en obli ga torisk jord test for at und gå dis se mar ker. Vækstsæ so nen 1999 var sær de les gun stigt for op for mering og an greb af ær tero dråd, hvil ket vi ste sig i et stør re an tal mar ker end sæd van ligt. Ken de teg nen de for de under søg te marker var net op et sæd skif te inde - hol den de re gel mæs si ge ær te af grø der. På grund af det store are al med ær ter de sidste 15 år, kan rodsyg dom me godt tæn kes at have ud vik let sig til at være et lige så stort pro blem blandt pro du cen ter af pro tei nær - ter, som det var hos kon trak tav ler ne af grøn ne ær ter før ind førel sen af jord te sten i Pa to gen komplek set Ært ad skil ler sig fra man ge af de an dre al min de ligt dyr ke de af grø der ved, at ær te spe ci fik ke rod pa to ge ne svam pe hur tigt op for meres ved dyrk ning af få ær te af grø der indenfor en kort år ræk ke og at smit stof er me get per si stent i jor den. Hvis der op træ der vis ning og gul farv ning i store dele af mar ken, hvor der tid li gere har været dyr ket flere ær te af grø der, skyl des det i langt de fle ste til fæl de ær tero dråd. Jords mit ten af A. eu tei ches er nor malt me - get jævnt for delt over hele mar ken og er det ær te spe ci fik ke rod pa to - gen, der fører til størst ud byt tere duk tion (fig. 2). Vis ne symp to mer ses som re gel i mar ken fra plan ter ne er ca. 20 cm høje og frem til af mod - ning. Vis ne sy ge el ler Sankt Hans sy ge for år sa get af svam pen Fu - sarium oxy sporum f.sp. pisi for vek sles ofte med ær tero dråd, da symp to mer ne of test op træ der om kring midsom mer for beg ge syg - dom me. Ær tero dråd kan ikke for vek sles med frø bår ne syg dom me, da sidst nævn te ram mer en kelt plan ter og især re sul terer i mis farv ning på rod og stæn gel lige om kring frø et. Ær tero dråd ram mer of test alle plan ter og hele rodsy ste met i store pletter i mar ken. I komplekset af rod pa to ge ne svam pe ind går lige le des F. so la ni, F. oxy sporum, Pho ma med i ca gi nis var. pi no del la, My cosp ha erel la pi - no des, Pyt hium spp., Rhi zoc to nia so la ni og Cha lera ele gans. Til ste - de værel sen af dis se svam pe kan for år sa ge stør re eller min dre ud byt tere duk tio ner af hæn gig af de jord bunds mæs si ge og kli ma ti ske for hold, men sjæl dent i sam me grad som A. eu tei ches Fi gur 1. Are a let af bælgs æd, der for trins vis ud gøres af ær ter (Anon ) Fi gur 2. Ud byt tet af grøn ne ærter som funk tion af syg doms in deksi mar ken (Pers son et al., 1997). Å r S y g d o m s i n d e x A. e u te ic h e s - ik k e is o le r e t A. euteiches - isoleret Ta bel 1. Pro cent mar ker med syn li ge symp to mer på ær tero dråd. Frost- og kon ser ve sær ter i Fyn som rå det (Fyn) og på Lol land/fal ster (L/F), mod ne ærter ud ta get i for søg af holdt af land bo fore nin ger ne (Land bof.), mod ne ærter på kon trak tavl (Kon trakt) (Bød ker 1993). Frost- og kon ser ve sær ter Mod ne ær ter Fyn Lol land/fal ster Land bof. Kon trakt % mar ker m. ærterodråd An tal mar ker under søgt

32 Ta bel 2. Under sø gel se af smit tetryk (jord test) og an greb af ær tero dråd (plan te prø ve fra mark) fo r år sa get af Apha no my ces eu tei chesi ært/byg hel sæds mar ker i Jord test Mar kob ser va tio ner År Marknr. An tal hel sædsaf grø - der/perio de Syg doms in deks (0-100) Ær tero dråd (ja/nej) Syg doms in deks (0-100) Ær tero dråd (ja/nej) /4 år 99 Ja 17 Nej 2 5/5 år 4 Nej 5 Nej 3 6/6 år 87 Ja 29 Nej 4 11/11 år 100 Ja 60 Nej /5 år 13 Nej 29 Nej 2 5/5 år 100 Ja 56 Ja 3 5/7 år 67 Nej 63 Nej 4 6/8 år 49 Nej 12 Nej 5 8/8 år 100 Ja 18 Nej Ke misk be kæm pel se Der har end nu ikke vist sig no gen prak tisk an ven de lig me to de til be - kæm pel se af jord bår ne syg dom me i ært. Bejds ning med fun gi ci der har pri mært ef fekt over for de frø bår ne syg dom me og kan have no gen ef fekt over for de jord bår ne svam pe i rodsyg doms komplek set, der an - gri ber plan ten i frem spirings fa sen, men in gen af gøren de be tyd ning over for fx ær tero dråd, der an gri ber rod net tet uden for fun gi ci dets be - skyt tel ses zo ne om kring frø et. Jordtest En vej le den de jord test er i flere lan de et krav for op nå el se af kon trakt til le vering af frost- og kon ser ve sært. I fi gur 3 ses for hol det mel lem pro cent ro dan greb i en jord test og det ak tu el le an greb un der mark for hold. Jord te sten vi ser, at det er mu ligt at ud pe ge mar ker med højt smit tetryk med ri me lig sik ker hed. Der er stor usik ker hed på jord te sten i mar ker med mid del stort smit tetryk, men man kan være sik ker på, at marker med et lavt syg doms tryk ved jord te sten kun i me get sjæld ne til fæl de vil give an led ning til an greb, der lig ger over ska de tærsk len un der mark for hold. Ært/byg helsæd Man ge mæl ke pro du cen ter har dyr ket ært/byg hel sæds blan din geri mo no kul tur i op til 11 år, uden at det te har med ført syn lig mis vækst af ær ter ne i blan din gen, hvil ket vil le have været en uund gå e lig kon se - kvens, hvis ær ter ne hav de været dyr ket som ren kul tur. Der er la vet få under sø gel ser ved røren de sam dyrk nin gens be tyd ning for an greb af rod pa to ge ne svam pe. I vækstsæ so ner ne 1992 og1993 blev der der for under søgt hen holds vis fire og fem ært/byg hel sæds mar ker for smit - tetryk ud trykt ved en jord test og det efter føl gen de an greb i selve af - grø den (Ta bel 2). Vækstsæ so nen 1992 var tør og der blev derfor ikke iagt ta get ær tero - dråd i fire plan te prø ver ud ta get i mar ken. Jord te sten i væksthus vi ste dog, at svam pen fandtes i tre af de fire under søg te mar ker. Hvis de kli - ma ti ske for hold hav de været an der le des, kun ne man have for ven tet svam pens til ste de værel se i rød der ne på ær teplan ter ne også un der mark for hold. Vækstsæ so nen 1993 var mere al min de lig, men an gre bet af rodsyg dom me på rød der ne var ikke mar kant an der le des end i I mo no kul tur af ærter til mo den hed vil man for ven te ær tero dråd i den tred je til fjer de mo no kul tur af ærter ud trykt både i jord test og un der mark for hold. Det var der for over ra sken de, at der ikke var mere ær - tero dråd i de under søg te mar ker end re sul ta ter ne vi ste. Det er svært på oven stå en de spin kle grundlag at dra ge faste konklu - sio ner, men der er en ten dens til at ært i en ært/byg hel sæds blan ding an gri bes min dre af rod pa to ge ne svam pe end ær ter dyr ket til mo den - hed. Selv om ær ter ne ty de lig vis er an gre bet, be ty der det te sand syn lig - vis min dre på grund af ær ter nes tid li ge høst tids punkt før bælg fyld ning. Hvis ær ter ne hav de stå et helt til mo den hed vil le man med stor sand syn lig hed have fået et stort ud byt te tab. Under sø gel sen vi ste der i mod ty de ligt, at en mo no kul tur af ært/byg hel sæd op for - merer ær te spe ci fik ke pa to ge ne svam pe til et ni veau, der ikke mu lig - gør efter føl gen de dyrk ning af ær ter i ren kul tur i en mini mum års perio de Sygdomsindeks,jordtest Fi gur 3. Sammen hæng mel lem pro cent syg dom ved jord test og un der mark for hold. Selv om mar ker ne med flest hel sædsaf grø der ud vi ste størst syg doms - tryk i jord te sten, var der ikke fuldstæn dig sammen hæng mel lem fre - kven sen af hel sædsaf grø der og smit tetryk. Det te an ty der, at for skel li ge jor der har for skel lig op for meren de/re du ceren de ef fekt på ær tens rod pa to ge ne svam pe, når ært dyr kes som hel sæd. For holds reg ler som kan mini mere an greb Kan pro ble met und gås? Ja men det kræver en ten man ge år mel lem ær ter i sæd skif tet eller et nøje kend skab til sin jords smit tetryk. Der fin des ikke ef fek ti ve fun gi ci der el ler vært plan tere si stens mod ærtero dråd. Der kan ikke si ges noget sik kert om, hvor man ge år der bør være mel - lem to ær te af grø der for at fore byg ge an greb af rod pa to ge ne svam pe. Op for mering og ned bryd ning af svam pe fore går med for skel lig hastig hed i for skel li ge jor der. Fem ær te frie år mel lem to ær te af grø der an ses for et ab so lut mini mum, hvis man på tæn ker at dyr ke ært mere end 4-5 gan ge. Der er man ge eks empler på, at selv seks ær te frie år kan føre til pro ble mer efter flere ro ta tio ner. For at være på den sik re side skal man hol de mindst 7-8 års ær te fri perio de. Da det te for de fle ste ikke er mu ligt, vil en prag ma tisk løs ning være at hol de mindst fem ær - te frie år og der ef ter te ste jor den før an læg gel se af den tred je ær te af - grø de. Så snart syg doms tryk ket ved en jord test vi ser sig at være på vej op, ud sæt tes ær te dyrk nin gen til syg doms tryk ket igen er mini malt. Hvis man først har op for meret A. eu tei ches til et ni veau, der gi ver syn - li ge symp to mer på ær tero dråd i mar ken, er man af skåret fra at dyr ke ært uden ri si ko for al vor li ge ud byt te tab de næste mini mum år. Ær ter er me get føl som me over for struk tur ska der, hvil ket ofte ses på for a geren. Hvis ær ter ne stres ses som føl ge af van dli den de plet ter el ler struk tur ska der bli ver de me get mod ta ge lig for de min dre pa to ge ne svam pe og som un der nor ma le for hold ikke kan for år sa ge de store ska der på rød der ne. Dyb jord be hand ling er der for gavn lig for rod - væk sten og der med for mod stands dyg tig he den over for de pa to ge ne svam pe som ikke for år sa ger komplet mis vækst. 32

33 Konklu sion Ær tero dråd for år sa get af A. eu tei ches er sær de les ud bredt i an - streng te sæd skif ter og kan ved kraf ti ge an greb for år sa ge % ud byt te tab. Fem ær te frie år er et ab so lut mini mum ved fort sat dyrk ning af ært. Jord test før an læg gel se af den tred je ær te af grø de an be fa les Ært i ært/byg hel sæds blan din ger an gri bes af de sam me rod pa to ge - ne svam pe som ært i ren kul tur men sand syn lig vis i lidt mindre må - lestok Mo no kul tur af ært/byg hel sæds blan din ger op for merer ær te spe ci - fik ke rod pa to ge ner til et ni veau, der hin drer efter føl gen de dyrk ning af ært i ren kul tur Der er for skel på op for merings hastig he den af rod pa to ge ne svampe fra mark til mark. Re feren cer Anon Dan marks Sta tistik, Land brugs sta tistik ken. Bød ker, L Ph.D. the sis, The Royal Vet. And Ag ri cul tural Uni - ver si ty, Co pen ha gen, pp 97. Pers son, L., Bød ker, L. & Lars son-wikstrom, M Plant Dis. 81,

34 Kan behandlingsindeks reduceres i kartofler? Af landskonsulent Lars Møller, Landskontoret for Planteavl, Skejby. - ja, men det bli ver uden tvivl en vanskelig opgave at gennemføre i praksis uden betydelige tab for erhvervet. Dyrk ning af kar tof ler ad skil ler sig fra de øv ri ge hoved af grø deri dansk land brug ved, at kar tof ler er en så kaldt høj vær di af grø de med en om sæt ning vari eren de ty pisk fra til kr. pr. ha alt ef ter dyrk nings for mål, pris og ud byt te. Sam ti dig er det dyrk nings mæs sigt og af sæt nings mæs sigt en ri si ko fyldt af grø de, hvor der ikke skal gå ret me get galt i lø bet af dyrk nings sæ so nen før stort set hele ud byt tet går tabt. Be kendt gørel sen for kar tof ler stil ler skrap pe kva li tetskrav til læg ge- og spi se kar to fler. Dis se for hold gør, at man som kar tof fe lav ler skal løbe en stor dyrk - nings mæs sig ri si ko set i for hold til en lil le ge vinst, der kan være som føl ge af spare de ke mi ka lie ud gif ter. Flere for søg har gen nem ti den vist, at man med en mål ret tet ind sats kan re du cerer be hand lings in deks i kar tof ler, men for søg gennem ført un der kon trol leret for hold ta ger ofte ikke høj de for den stør re dyrk nings mæs si ge usik ker hed der er for bun det med at re du cerer be hand lings in dek set. En re duk tion af be hand lings in dek set in den for ukrudts be kæm pel se, in sekt be kæm pel se og i sær de les hed fore byg gen de be hand ling mod kar tof fel skim mel er ofte for bu det med, at man som land mand skal in - ve stere mere tid til an ven del se af be slut nings støt te. Ud byt tet af den tid, som an ven des på at skul le re du cere be hand lings in dek set, skal sammen hol des med, at kar tof fe ler hver vet har en lang ræk ke an dre dyrk nings mæs si ge op ga ver, hvor der ofte vil være en langt stør re ge - vinst af en øget ind sat. Det gæl der f.eks. in den for om rå det høst, hånd - tering og op be varing af læg ge kar to fler til egen op for mering. Kar tof fel skim mel Ca 20% af fun gi cid for bru get i dansk land brug an ven des i kar tof ler til be kæm pel se af kar tof fel skim mel. Det skal sammen lig nes med, at kar - tof ler ud gøre knapt 2 % af det dyr ke de land brugs are al. Af blandt an - det den år sag har der været spe ci el fo kus på mu lig he der ne for at re du cerer be hand lings in dek set for kar tof ler. Hvis man reg ner med, at der er be hov for skim mel be kæm pel se fra ræk ke luk ning (ca.1/7) og frem til ca 1 uge før ned vis ning/høst vil der for hen holds vis læg ge-, spi se- og mel kar to fler være be hov for fore - byg gen de be hand lin ger mod kar tof fel skim mel i en perio de på ca. 45 dag, 55 dage og 80 dage. Hvis der som gennem snit be hand les med da ges mel lem rum, svarer det til et be hand lings in dekt på 4, 5 og 7 for hen holds vis læg ge-, spi se- og mel kar to fler eller 6 for kar tof ler som gennem snit. Der er be ty de lig årsvari a tion i be hand lings be ho vets stør rel se. Det er der for van ske ligt, at op stil le mål tal for be hand lings - in deks for kar tof ler uden at be trag te det som gennem snits tal over en læn gere år ræk ke. Lige le des kan der være stor vari a tion i be ho vet for be hand lin ger alt ef ter, hvor i lan det man bor. Nor malt vil be ho vet for fore byg gen de be - hand ling mod kar tof fel skim mel være størst i de mest ned børs ri ge om - rå der af lan det. Et mål tal for fun gi cid be hand lings in deks i kar tof ler skal derfor også dif feren ti eres ef ter lands de le. Sortsvalg Et æn dret sorts valg nævnes ofte som en vej til re duk tion af be hand - lings in dek sets Der dyr kes i dag en lang ræk ke for skel li ge sor ter, hvor - af en del er meget mod ta ge li ge for kar tof fel skim mel. Sorts val get er dog ofte be tin get af, hvil ke af sæt nings mu lig he der der er. For dyrk - ning af læg ge kar to fler er det me get svært at æn dre på sorts val get. De sor ter som dyr kes be græn ser sig helt na tur ligt til de sor ter, som kan af sæt tes på hjem me- og eks port mar ke det. For spi se kar to fler og kar - tof ler til den for ar bej den de ind u stri, er sorts val get i stor ud stræk ning også af græn set til net op de so ter, som kan an ven des til for må let. Så læn ge sorter som f.eks. Bi ntje og Sa tur na er de mest vel eg ne de sor ter til for ar bejd ning, er man som av ler nødsa get til at væl ge dis se sor ter for at kun ne kon kur rere med av lere i vores na bo lan de. In den for dyrk ning af mel kar to fler kan der i be græn set om fang være mu lig he der for at på vir ke be hand lings in dek set gen nem æn dret sorts - valg. I tabel 1 ses en op stil ling af det dyr ke de are al med mel kar to fler op delt efter sor ter nes mod ta ge lig hed for kar tof fel skim mel. I de før ste to ko lon ner er der op stil let et skøn over are al for de lin gen og be hand - lings be ho vet i et gennem snits år. I den efter føl gen de ko lon ne er der op stil let et sce narie, hvor de mest mod ta ge li ge sor ter er skif tet ud med min dre mod ta ge li ge sor ter. Den ne æn dring skøn nes at re du cere be - hand lings in dek set fra 7 til 6,5 for mel kar to fler og fra 6 til 5,7 for fun - gi cid for bru get i hele kar tof fe lare a let. I den sidste ko lon ne er der reg net med at alle dyr ke de mel kar to fler er kon ver teret til min dre mod ta ge li ge sor ter. Det te re du cerer be hand lings in dek set fra 7 til 6 for mel kar to fler nes fun gi cid for brug. For skyd nin gen i sorts val get un der sce narie I vur deres som real istisk med det for be hold, at det ta ger en vis år ræk ke at æn dre sorts val get. Det ta ger ty pisk fra 5-6 år fra man på be gyn der op for merin gen af en ny sort til den vil været til gæn ge lig i brugs av len. Se narie II hvor alle mel kar tof fel sor ter skal være min dre mod ta ge li ge for kar tof fel skim - mel, vil være van ske ligt at gennem føre i prak sis, for di re si sten te sor - ter ofte er me get sene i ud vik ling og der for van ske li ge at hø ste ved kam pag nestar ten ca 1. sep tem ber. Ta bel 1. Are al mæs sig for de ling af mel kar tof fel sor ter ne op delt efter de res re si sten skarak ter for kar tof fel skim mel, For udsæt ning Mod ta ge lig hed for kar tof fel skim mel Hoved sor ter ne Pct. af arealet Are al(skøn) Gns. bh-in deks Sce nariei Sce narie II Me get mod ta ge li ge sor ter Di a nel la Go di va Se na tor 20 % 4400 ha 8,5 0 0 Meva Mid del mod ta ge li ge sor ter Ole va Pos mo Sa tur na 50 % ha Dan va Kar dal Min dre mod ta ge li ge sorer Kar ni co 30 % 6600 ha Kuras Pro du cent Be hand lig sin deks for mel kar to fler: 7 6,5 6 Sam let be hand lings in deks for læg ge-, spi se- og mel kar to fler1) 6 5,7 5,4 1): For udsæt ning, at det gns. be hand lings be hov for læg ge-, spise- og mel kar to fler er 4, 5 og 7 be hand lin ger. 34

35 Direk te le vering Man kun ne også fore stil le sig, at det i prak sis var mu ligt at spare den sid ste be hand ling mod kar tof fel skim mel til den del af are a let, der går til direk te le vering fra mar ken og til fa brik. Det te vil i be græn set om - fang gå ud over ud byt tet, men vil være mu ligt set i re la tion til ri si ko en for knold skim mel. Hvis man reg ner med, at ca 30% af are a let med mel kar tof ler går direk te fra mar ken og til fa brik, vil man te ore tisk set kun ne re du cerer be hand lings in dek set med 0,3 en he der for mel kar to - fler ved at und la de den sid ste skim mel be hand ling til den ne del af are - a let. Re du ceret do sis Flere for søg (f.eks. Over sigt over lands for sø ge ne 1998, s. 234) har vist, at halv do sis til fore byg gen de be hand ling mod kar tof fel skim mel ofte virker util stræk ke ligt, når det er skim mel vejr. Des uden vil halv do sis have en kor tere hold bar hed i mar ken. Plan ter ne vil så le des være be skyt tet mod kar tof fel skim mel i kor tere tid efter en be hand ling med halv do sis. Der hvor der evt kan være mu lig hed for an ven del se af halv do sis er f.eks. i de perio der 1 hvor smit tetryk ket er lavt (f.eks. på øerne, hvor smit tetryk ket er la - vere) 2 hvor ri si ko en for sporu lering er lav (f.eks. i perio der med varmt og tørt vejr) 3 i den perio de, hvor plan ter nes na tur li ge re si stens er høj (feks 1. og 2. be hand ling i re si sten te sor ter). Ad 1 og 2. Når man be hand ler mod kar tof fel skim mel gæl der det om at be hand le med kor te inter val ler, når det er skim mel vejr og med læn gere inter val ler, når ri si ko en for skim mel vejr er min dre. Kun - sten er at tur de und la de at be hand le, når der ikke er ud sigt til skim - mel vejr. Det te kan være van ske ligt at for udsi ge. Hvis der er ud sigt til varmt og tørt vejr, og man ikke tør stræk ke inter val let læn gere, kan man f.eks. væl ge halv do sis. Ad 3. Af Over sigt over lands for sø ge ne 1998 og 1999 ses ud vik lin gen af kar tof fel skim mel i ube hand let ob ser va tion par cel ler ved Tyl strup. Her af frem går, at mod ta ge li ge sorter som Go di va, Pon to og Di a nel la får skim mel på et tid li gere tids punkt end min dre mod ta ge li ge sor ter som Kar ni co og Kuras. Da der skal be hand les fore byg gen de vil man ikke kun ne ven te med at be hand le til man be gyn der at fin de skim mel. I ste det vil der være mu lig hed for f.eks. at an ven de halv do sis mod kar tof fel skim mel i de min dre mod ta ge li ge sor ter til f.eks. de før ste2 be hand lin ger eller frem til man gør de før ste skim mel fund i de me get mod ta ge li ge sor ter. Råd giv ning og ERFA-grup per I 1998 og 1999 blev der un der lands for sø ge ne gennem ført 37 for søgi mel kar to fler in den for sorts for søg, kvæl stof for søg, in sekt for søg og ukrudts for søg. For de på gæl den de for søgs mar ker har man ef ter sæ so - nens af slut ning op gjort an tal let af be hand lin ger mod kar tof fel skim - mel i den på gæl den de mark ud ført af for søgs vær ten. An tal let af be hand lin ger frem går af fi gur 1. Her af ses, at der er stor for skel på, hvor ofte der er be hand let mod kar tof fel skim mel i de for skel li ge for - søgs mar ker. For sø ge ne er gennem ført i mar ker med for skel li ge sor ter og for de fle ste af for sø ge ne er der også op gjort ud byt te, uden at der er no gen ty de lig sammen hæng mel lem ud byt te ni veau, sorts valg og an - tal let af be hand lin ger. Spe ci elt sorts for sø ge ne il lu strer ty de ligt denne for skel. Her vari erer an tal let af be hand lin ger fra 5-11 for de 9 for - søgs mar ker i 1998 og Tal le ne ty der på, at der er nog le av lere der kan klare sig med et me get lil le an tal be hand lin ger, mens an dre lig ger på et noget hø jere ni veau. Fi gur 1. An tal let af fore byg gen de be hand lin ger mod kar tof fel skim - mel i mel kar to fler i 37 for søgs mar ker gennem ført un der lands for sø - gen de i 1998 og Der må så le des være mu lig hed for gen nem under vis ning, råd giv ning og op lys ning i ERFA-grup per, at få re du ceret an tal let af be hand lin ger hos den grup pe af av lere, der lig ger på et me get høj be hand lings ni - veau. Insektbekæmpelse An tal let af be hand lin ger mod tæ ger og ci ka der i kar tof ler lig geri prak sis me get tæt på mål tal let 0,5. Be ho vet for in sekt be kæm pel se er be ske dent i læg ge- og spi se kar to fler. Des uden vil man ofte med for del kun ne nø jes med en rand be hand ling langs læ hegn. For at kun ne re du - cere be hand lings in dek set yder li gere, vil le det være øn ske ligt med nye tro vær di ge me to der til be stem mel se af ska destærsk ler for in sekt be - kæm pel se i kar tof ler. Ukrudtsbekæmpelse og nedvisning af kartoffeltop Me ka nisk ukrudts be kæm pel se kan med god ef fekt an ven des i kar tof - ler. Me to den har dog nog le ulem per med hen syn til ka pa ci tet og ti - ming samt øget ri si ko for sand flugt og nat te frost. For man ge av lere vil me ka nisk ukrudts be kæm pel se være en mere at trak tiv vej til et re du - ceret be hand lings in dekt, frem for at skul le gå på kom pro mis med de fore byg gen de be hand lin ger mod kar tof fel skim mel. I mål tal let for be hand lings in dekt for ukrudts be kæm pel se er også ind - reg net ned vis ning af kar tof fel top. Her vil der være mu lig he der i ret - ning af gre en croplif ting, gas bræn ding, af top ning og bånd sprøjt ning. Me to der ne er alle være dyrere al ter na ti ver til tra di tio nel ned vis ning og med la vere ka pa ci tet samt med ri si ko for be ska di gel ser af knol de - ne efter kør sel i mar ken. Alt i alt kan det konklu deres, at der vil være be græn set mu lig he der for at re du cere be hand lings in dek set i kar tof ler gen nem et æn dret sorts - valg og an ven del se af re du ceret do sering. Des uden vil man gen nem en stør re råd giv nings mæs sig og ud dan nel ses mæs sig ind sats over for av ler ne kun ne kom me tæt tere på det op ti ma le be hand lings be hov hos de av lere, der har en meget høj be hand lings hyp pig hed. Da kar tof ler er en så kaldt høj vær di af grø de med stor ri si ko for kva li tets for rin gel ser, vil man som av ler be trag te ejen dom men som hel hed og vur dere hvor det bedst kan be ta le sig at re du cere be hand lings in dekst og hvor det kan ske med mindst mu lig ri si ko for ud byt te tab og kva li tets for rin gel - se. 35

36 Ukrudt - nyeste viden - Nettomerudbytte, måltal og prioritering af indsats Af landskonsulenterne Poul Hen ning Petersen og Hans Kri sten sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skejby. Nettomerudbytte Ukrudtsforsøg i vintersæd Gen nem de se ne ste 5 år er der i lands for sø ge ne gennem ført 313 for - søgs be hand lin ger, hvor en kelt mid ler eller mid del blan din ger er af - prø vet i hel og halv nor mal do sis. Brut to merud byt tet for at hæve do serin gen fra halv til hel er i gennem snit kun øget med 0,9 hkg pr. ha (ta bel 1). Efter fuld gennem førel se af Agen da 2000 for udsi ges en korn pris på 69 kr. pr. hkg, hvilket be ty der, at for skel len i merud byt te kun kan be ta le 62 kr. for en halv do sis. Merud byt te for skel len har været meget stabil over åre ne. Ne derst i ta bel 1 er vist de op nå e de gennem snits ef fek ter på græs- og to kim bla det ukrudt. Ef fek ten er som for ven tet mindre ved halv do sis, men ac cep ta bel un der de fleste for - hold. Ef fekt kra ve ne i PC-Plan te værn for ak tu el le ukrudt sar ter vari - erer eks em pel vis fra pro cent ved en mid del stor ukrudts bestand. Re sul ta ter ne af for søg med nog le ak tu el le blan din ger er vist i ta bel 2. I for sø ge ne uden vind aks er net to merud byt tet ca. 2 hkg stør re ved halv do sis, men også i for sø ge ne med vind aks er er net to merud byt tet størst ved halv dosis. Tid li gere års for søg har vist, at der ved be kæm pel se af en mas siv fore - komst af vind aks (over 150 plan ter/m 2 ) bør væl ges løs nin ger og do - serin ger, hvor der op nås mindst 95 pro cent ef fekt mod vind aks. Gen be hand ling af vin ter sædsare a let, hvor der er be kæm pet ukrudt om efter året, vur deres til at ud gøre pro cent. For søgs mæs sigt er det godt be lyst, at dis se be hand lin ger sjæl dent er ren table. Der er der for be hov for en æn dret ad færd, så unød ven di ge be hand lin ger undlades. Suppleren de be kæm pel se af vind aks om for året kan være ak tu el som op følg ning af en efter års be hand ling, der har svig tet el ler, hvor en vin daks bestand er over set. Tre års for søg har vist, at en for udsæt ning for at opnå det po ten ti el le merud byt te af en be hand ling er, at sprøjt - nin gen ud føres un der gode tem pera tur for hold i april (ta bel 3). Jo se - nere be hand lin gen ud føres, des stør re af grø de tab vil der ske som føl ge af kon kur ren ce fra vind aks. Be hand ling med 0,8 l Pri mera Su per pr. ha giver den bedste be kæm pel se, men det stør ste net to merud byt te er opnået ved an ven del se af 0,4 l pr. ha. Valg af do sering bør pri mært af - hæn ge af an tal vind aks og tem pera tur, mens hen sy net til be græns ning af frø kast næp pe vil være af af gøren de be tyd ning, hvor der i for ve jen Ta bel 3. Suppleren de be kæm pel se af vind aks. Over sigt over lands for sø ge ne An tal ukrudt pr. m 2 Strå pr. m 2 v. høst Hkg ker ne pr. ha udb. og net tomerud- merud b. byt te Vin ter hve de græs tokimbl. vind - aks for søg 5 fs. 1. Ube hand let 1) ,0-2. 0,8 l Puma Su per 2) ,1-0,2 3. 0,4 l Puma Su per 2) ,5 1,5 4. 0,4 kg Grasp WG 3) ,4 - LSD 1-4 3,2 LSD 2-4 ns. 1)Efter års be hand let - to kim bla det ukrudt be kæm pet. 2)Til sat Ac tirob. 3)Til sat TF Led 2-4 be hand let i april. Ta bel 1. Brut toud byt te for ukrudts be kæm pel se med hel og halv nor mal do sis Over sigt over Lands for sø ge ne An tal plan ter pr. m 2, for år Hkg ker ne pr. ha Vin ter hve de græs to kimbl. ukrudt Pct. dæk ning ved høst i alt ud byt te merud byt te ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis ,2 10,9 10, ,2 13,1 11, ,7 11,5 10, ,0 10,1 9, ,3 9,7 8,9 Gns ,4 10,8 9,9 Gns. pct. ef fekt Ta bel 2. Græ su krudt i vin ter sæd. Over sigt over lands for sø ge ne Behandlingsin deks An tal ukrudt pr. m 2, forår to - kimbl. Pct. dæk - ning ved høst i alt Hkg ker ne pr. ha udb. og merudb. net tomerud byt - te An tal ukrudt pr. m 2, forår Strå pr. m 2 ved høst Pct. dæk - ning ved høst i alt Hkg ker ne pr. ha vind - to - vind - Vin ter hve de græs aks kimbl. aks for søg uden vind aks 5 for søg med vind aks 1. Ube hand let , ,8-2. 1,0 l Stomp SC + 1,0 l Boxer l Oxitril 1) 1, ,3 5, ,8 11,2 3. 0,5 l Stomp SC + 0,5 l Boxer + 0,25 l Oxitril 2) 0, ,9 7, ,3 12,1 4. 2,0 l Stomp SC + 0,5 l Oxitril 1, ,7 6, ,1 8,5 5. 1,0 l Stomp SC + 0,25 l Oxitril 0, ,2 8, ,1 9,9 LSD 1-5 3,5 4,2 LSD 2-5 ns. 1,9 Led 2-5 be hand let i sta dium i efter året. 1) 0,8 l Stomp SC + 1,0 l Boxer + 0,5 l Oxitril i 1997 og ) 0,4 l Stomp SC + 0,5 l Boxer + 0,25 l Oxitril i 1997 og udb. og merudb. net tomerud byt - te 36

37 Ta bel 4. Bur re sner re i vin ter sæd, efter år og for år. Over sigt over lands for sø ge ne Be hand lings - in deks Bur re sner re, an tal plan ter pr. m 2 Pct. dæk ning ved høst Hkg ker ne pr. ha udb. og merudb. net to merudbyt te Vin ter hve de maj-juni bur res ner re 1) to kimbl. 2 ) for søg 1. Ube hand let ,0-2. 3,0 l Boxer + 0,1 l Flexi dor 1, ,7-0,4 3. 2,0 l Boxer+ 0,1 l Flexi dor 0, ,7 0,3 4. 1,0 l Boxer+ 0,1 l Flexi dor 0, ,1 1,3 5. 2,0 l Tol kan 0,8 l Stara ne 180 1, ,1-0,2 6. 2,0 l Tol kan 0,4 l Stara ne 180 1, ,7 0,9 LSD 1-6 2,3 LSD 2-6 ns. 1)Pct. dæk ning af af grø den før høst. 2)Pct. dæk ning af jor den efter høst. Led 2-4 be hand let i sta dium i efter året. Led 5 og 6 be hand let i sta dium i efter året og april. Ta bel 6. Ef fekt og merud byt te af ukrudts be kæm pel se i vår byg med hel, halv og kvart do sering Over sigt over lands for sø ge ne An tal ukrudt splan ter pr. m 2 Pct. dæk ning ved høst Ud byt te og merudb. hkg ker ne pr. ha Vår byg An tal for søg ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis 0,25 do sis ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis 0,25 do sis ubeh. 1,0 do sis 0,5 do sis 0,25 do sis ,5 1,7 1,0 0, ,4 3,9 4,4 3, ,1 3,6 3,7 3, ,0 1,4 1,7 2, ,4 3,8 3,4 3, ,1 3,0 2,8 2,6 I alt ,6 2,2 2,0 1,8 fin des en mas siv be stand. Er farin ger ne fra 1999 vi ser, at gode tem - pera tur for hold om kring sprøj te tids punk tet er af stor be tyd ning for ef - fek ten. Des uden må plan ter ne ikke bli ve for store - dvs. sprøjt ning skal ske tid ligst mu ligt, når vejr og vækst til la der det. Be ho vet for be kæm pel se af bur re sner re lø ses of test med 0,4 l Starane 180 pr. ha, når der er gode vækst- og tem pera tur for hold først i maj. Hvor der er fore komst af vind aks vil det pris mæs sigt være kon kur ren - ce dyg tigt at an ven de Boxer om efter året, even tu elt med en op føl gen - de plet be hand ling med Stara ne 180, hvor fore kom sten af bur re sner re er størst. Tabel 4 vi ser re sul ta ter ne af 19 for søg, hvor der ses en ty de - lig do sis-re spons for an ven del se af Boxer. Hvor der ikke er væ sent li ge græ su krudt sproble mer er DFF/Oxitril en inter es sant efterårsløs ning - even tu elt suppleret med plet be hand ling med Stara ne 180. Tabel 5 viser pris for hold og BI for for skel li ge stra - te gi er. Til sik ring af til stræk ke lig lang tids ef fekt skal dosis lig ge på om kring 2,0 l Boxer pr. ha hen holds vis 0,1 l DFF pr. ha. Ukrudtsforsøg i vårbyg I perio den har der i lands for sø ge ne været gennem ført 94 for søgs be hand lin ger, hvor en kelt midler eller mid del blan din ger er af - prø vet i hel, halv og kvart nor mal do sis. Der er gennem snit ligt op nå et om trent sam me slu tef fekt og merud byt te hvert år, uanset om der er an vendt, 1/1,1/2 el ler 1/4 dosis af et bredt vir ken de mid del. Det er vår - sæ dens gode kon kur ren ce evne der er år sag til, at der kan op nås så gode re sul ta ter med me get lav do sis. Ta bel 7 viser BI og net to merud byt te for en ræk ke midler af prø vet i 3 do ser. Cap ture, som inde hol der DFF og ioxy nil/bro moxy nil som sal - te, blev god kendt i På grund af salt for mu lerin gen bør der al tid til sæt tes spre de klæ be mid del. Et me get stort an tal for søg med for skel li ge mid ler i hel, halv og kvart do sis har gen nem det sidste årti vist, at der sjæl dent op nås be ta ling for hel do sis, og at kvart dosis i gennem snit er øko no misk op ti mal. Dette vil bli ve yder li gere for stær ket, når Agen da 2000 slår helt igen nem i år Ta bel 5. Øko no mi og be hand lings in deks ved for skel li ge stra te gi er for be kæm pel se af bur re sner re. Do sis, l/ha Kr. pr. ha BI (ny) Eks em pel1 Efter år Stomp 1, ,38 Oxitril 0, ,25 For år Stara ne 180 0, ,50 I alt 356 1,13 Eks em pel2 Efter år Boxer 2, ,57 Oxitril 0, ,25 For år Stara ne 180 0,08* 22 0,10 I alt 327 0,92 Bed re vin dak skon trol i for hold til eks. 1. Eks em pel3 Efter år DFF/Oxitril 0,1+0, ,00 For år Stara ne 180 0,08* 22 0,10 I alt 262 1,10 Ikke til stræk ke lig ved vind aks og massiv fore komst af enårig rap - græs. *Pletsprøjt ning 0,4 l pr. ha på 20 pct. af are al spildraps og ha ne kro. I ta bel 8 ses re sul ta ter ne af 13 for søg, hvor hen holds vis 1 og 2 ukrudt sharv nin ger er sammen lig net med PC-Plan - te værns for slag re du ceret med 50 pro cent. Det frem går, at ef fek ten er be ty de lig la vere end ved ke misk be kæm pel se. Ukrudt sharv ning vil være en mu lig hed for at spare kemi på are a ler, hvor det kan ac cep - teres, at ukrud tet kon trol leres - men ikke fuldt ud be kæm pes. Dvs. på are a ler med lil le til mo derat ukrudts bestand af kon kur ren ce sva ge ar - ter, hvor der prak ti seres et al si digt sæd skif te uden spe ci a laf grø der. Ukrudt sharv ning har et po ten ti a le i vår sæd, hvor ukrudts bestan den ikke er for mas siv og ikke be står af van ske li ge ar ter som ager sen nep, 37

38 Ta bel 7. Ukrudts be kæm pel se i vår byg. Lands for søg Hkg ker ne pr. Ukrudt ha Vår byg Behandlingsin deks an tal pr. m 2 pct. dækning v. høst udb. og merudb. net tomerudbyt te for søg 1. Ube hand let ,6-2. 0,6 l Cap ture 1, ,2-0,1 3. 0,4 l Cap ture 0, ,4 1,0 4. 0,2 l Cap ture 0, ,8 1,2 LSD 1-4 1,9 LSD 2-4 ns for søg, me get ukrudt 1. Ube hand let , tab. Ex press* 1, ,5-1, tab. Ex press* 0, ,6-0,3 4. 0,5 tab Ex press* 0, ,8 0,4 LSD 1-4 0, for søg, lidt ukrudt 1. Ube hand let , tab. Ex press* 1, ,8-2, tab. Ex press* 0, ,6-1,3 4. 0,5 tab Ex press* 0, ,9-0,5 LSD 1-4 0, for søg, me get ukrudt 1. Ube hand let , tab. Ex press + 0,5 l Oxitril 1, ,0-1,3 3. 0,5 tab. Ex press + 0,25 l Oxitril 0, ,4 0,4 4. 0,25 tab. Ex press + 0,13 l Oxitril 0, ,7 1, for søg, lidt ukrudt 1. Ube hand let , tab. Ex press + 0,5 l Oxitril 1, ,6-0,7 3. 0,5 tab. Ex press + 0,25 l Oxitril 0, ,3-0,7 4. 0,25 tab. Ex press + 0,13 l Oxitril 0, ,3 0,9 Led 2-4 be hand let i sta dium Ta bel 8. Ukrudt sharv ning i vår sæd. Lands for søg Hkg ker ne To - pr ha Vår byg Be - handlingsin deks kimbl. ukrudt pr. m 2 Pct. dæk - ning v. høst udb. og merud b. net tomerudbyt te for søg 1. Ube hand let ,6-2. PC-Plan te værn, 50 % 0, ,9-0, x blind harv ning 0, ,5-1, x blind harv ning og 1 x ukrudt sharv ning 0, ,0-0,6 LSD 1-4 ns LSD 2-4 1,2 Led 2 be hand let i sta dium Led 3 harvet før frem spiring. Led 4 harvet før frem spiring og igen i sta dium Merudbyttefor 3 xukrudtsharvn.imarkært Omkostning 3 x harvning (2,4 hkg/ha) Mindre end 100 tokimbl.ukrudtsplanter pr. m 2 Mere end 100 tokimbl. ukrudtsplanter pr.m Antaldage mellemsåning ogsidste harvning Fi gur 1. Merud byt te for 3 x ukrudt sharv ning i mark ært Ta bel 9. En og to be hand lin ger med halv dosis i ær ter. Lands for sø ge ne Ukrudt Hkg ær ter pr. ha Be hand - an tal pr. m 2 pct. dæk ning før høst udb. og net to merud - Mark ært lings in deks græs to kimbl. græs to kimbl. merudb. byt te for søg 1. Ube hand let , x 0,5 l To loran + 0,5 l Ba sa gran M 75 1, ,6-3, x 0,5 l To loran + 0,5 l Ba sa gran M 75 0, ,2 0, x 0,5 l To loran + 0,5 l Ba sa gran M 75 1 x 3,0 l Touch down 2, ,6-4, x 3,0 l Touchdown 1, ,8-3,2 LSD 1-5 1,5 LSD 2-5 1,6 Led 2 be hand let på ukrudt med kim bla de og igen 8-10 dage se nere. Led 3 be hand let på ukrudt med kim bla de. Led 4 be hand let på ukrudt med kim bla de og dage før høst. Led 5 be hand let dage før høst Ukrudtsforsøg i ærter Hvis der ta ges ud gangs punkt i en tra di tio nel 2-split stra te gi, op nås der i gennem snit den bed ste øko no mi ved kun at gennem føre en en kelt af split be hand lin ger ne. Ta bel 9 vi ser gennem snits merud byt te ved hel og halv do sis, samt an - tal ukrudt splan ter ca. 3 uger ef ter sid ste be hand ling og pro cent ukrudts dæk ning ved høst. Hvor der ikke er sær li ge ukrudt sproble mer bør der derfor sat ses på en en kelt be hand ling med ca. halv nor mal do - sering på ukrudt med kim bla de. En 2. be hand ling kan gennem føres som plet-be hand ling el ler hvis der sker en uven tet frem spiring af nyt ukrudt. Et vist frø kast fra som mera nnu el le ukrudt sar ter som f.eks. pi - leurt og hvid me let gå se fod vil kun have be græn set be tyd ning i sæd skif ter do mi neret af vin teraf grø der. Ær ter tåler ukrudt sharv ning i de tid li ge vækststa di er. Fi gur 1 vi ser merud byt tet op nå et i 19 for søg i ved 3 harv nin ger. De po si ti - ve merud byt ter er pri mært op nå et i for søg med stor ukrudts bestand. Der er en ten dens til, at den største ska de på af grø den er sket, hvor sid - ste harv ning er ud ført sent i ær ter nes ud vik ling. Ukrudt i vin ter raps Ræk ke så ning af vin ter raps på 50 cm ræk ke afstand og rad rens ning er ind til vi dere pri mært ud ført af ma skin sta tio ner. På den ne måde er der 38

39 til stræk ke ligt are al grund lag for in ve sterin gen i rad ren serud styret. Ke - mi ka li e om kost ning ud gør ved be hand ling med 0,75 l Kerb 500 SC + 0,75 l Matri gon pr. ha kr. 700 pr. ha og be sparel se i ud sæd ved ræk ke - så ning af hy bri draps er ca. kr. 300 i for hold til bredså ning. 3 rad rens - nin ger er så le des kon kur ren ce dyg tig ved en pris på 333 kr. pr. ha pr. kør sel - ofte vil det dog også kræ ve så ning med ræk ke så ma ski ne. Til gen gæld op nås en be sparel se af vari able om kost nin ger til egne ma ski - ner og ar bejds kraft. Ved in ve stering i eget ud styr vil in ve sterin gen være ren ta bel ved om - kring 15 ha. Ukrudt i roer Mål tal for ukrudt smid ler i roer kan van ske ligt nås uden rad rens ning og bånd sprøjt ning. En stor del af suk ker ro er ne rad ren ses ru ti ne mæs - sigt al lere de i dag med hen blik på ilt ning af jor den, be kæm pel se af ukrudt som har over le vet ke misk be kæm pel se, samt be kæm pel se af ukrudts ro er. Der er be hov for grad vist at få gang i bånd sprøjt ning i 2. og 3. sprøjt ning, så le des at rad rens nin gen indgår som en væ sent lig del af stra te gi en mod ukrudt. Frø pul jen En væ sent lig usik ker hed ved re du ceret an ven del se af ukrudt smid ler er fryg ten for uøn sket til vækst i jor dens frø pul je. Under sø gel ser har vist, at op for mering af ukrudt ved lav do sisstra te gi er ikke har har så stor be tyd ning som en ræk ke an dre fak torer. En af dis se under sø gel ser er et tysk lang tids for søg, hvor en ræk ke dyrk ning stek ni ske fak torers be tyd ning for ukrudts bestan dens ud vik ling er under søgt. For sø ge ne om fat te de føl gen de fak torer: Ta bel 10. Ud vik ling i ukrudts bestand i vin ter sæd af hæn gig af sæd - skif te og an ven del se af ukrudt smid ler. Mid del vær di i et lang varen de for søg som blev på be - gyndt i 1985, Glau bitz, Tysk land. Ukrudt splan ter pr. m 2. Kvæg brugssæd skif te (50 pct. korn) In gen ukrudts - be kæm - pel se Ukrudts - be kæm - pel se Plan te avlssæd skif te (75 pct. korn) In gen ukrudts - be kæm - pel se Ukrudts - be kæm - pel se To kim bla det ukrudt i alt Sted mo der Æren pris Lugt løs ka mil le Korn blomst Tve tan dar ter Fug le græs Vind aks Ta bel 11. Frem spiring af ukrudt i vin ter sæd af hæn gig af for frugt, jord be hand ling og an ven del se af ukrudt smid ler. Mid del vær di for , Glau bitz, Tysk land. Ukrudt splan ter pr. m 2. For frugt Kar tof ler/majs Vin ter sæd In gen In gen Jord be hand ling Pløj ning pløj ning Pløj ning pløj ning Ukrudts be kæm pel se Mi - nus Plus Mi - nus Plus Mi - nus Plus Mi - nus Plus To kim bla det ukrudt Vind aks Fi gur 2. Vind aks - frø bæren de strå pr. m 2. et kvæg brugs sæd skif te (majs, tri ti ca le, klø ver græs, hve de, kar tof - ler, hve de, vin ter raps og vin ter byg) og et plan te avls sæd skif te (vin - ter raps, hve de, vin ter byg, vin ter hav re, brak, hvede, tri ti ca le og vin ter byg), samt et en si digt kornsædskifte re du ceret og tra di tio nel jord be hand ling med og uden ukrudts be kæm pel se (bl.a. IPU og DFF) Ta bel ler ne viser ukrudts fore kom stens af hæn gig hed af sæd skif - te, jord be hand ling og kvæl stof ni veau. Fi gur 2 viser ud vik lin gen i vin daks bestan den i to sæd skif ter, når der ikke an ven des ukrudt smid ler. Ved re du ceret jord be hand ling frem mes vind aks og an dre græs ser, mens to kim bla det ukrudt gen erelt hæm - mes, dog af hæn gig af ukrudt sart. Kvart dosis ukrudt smid del/-mid ler hvert år for hin dre de ud byt te tab i kvæg brugs sæd skif tet ved re du ceret jord be hand ling, men ikke i plan te avls sæd skif tet. Dan marks Jord brugs Forsk ning ar bej der med en så kaldt matrix mo del, som skal kun ne frem skri ve ud vik lin gen i frø pul jen ved for skel li ge dyrk nings stra te gi er. En så dan mo del kan for hå bent lig være med vir - ken de til at eks i steren de vi den ud nyt tes i prak sis. Måltal og priori tering af indsats Ukrudt smid ler an vendt i korn ud gør næ sten 60 pro cent af for bru get af ukrudt smid ler målt som be hand lings hyp pig hed, her af 42 pro centi vin ter sæd. Det er der for af gøren de, at an ven del sen i korn til pas ses det re el le be hov. Ta bel 14 vi ser mål tal og be hand lings hyp pig hed for ukrudt smid ler i for skel li ge land brugs af grø der iføl ge salgs sta tistik ken i 1994 og Der sy nes at være en klar sti gen de ten dens i for bru get i både vin ter sæd og vår sæd, mens for bru get i de øv ri ge af grø der vi ser en fal den de ten dens. Ud vik lin gen må for klares med til ta gen de ukrudt sproble mer som føl ge af øget vin ter sæds dyrk ning op gen nem 90 erne. Selv om ukrudt stryk ket er for ø get på man ge are a ler, er der en be ty de lig for skel mel lem det real i sere de for brug og det for søgs mæs - sigt op ti ma le for brug. Gen be hand ling om for året i vin ter sæd, hvor efter års be kæm pel se er ud ført om efter året for mo des at for klare en væ sent lig del af for skel len. Skal for bru get re du ceres, bli ver det der for nød ven digt at iden ti fi cere de marker - eller dele af mar ker - som re elt har be hov for gen be hand ling. Ta bel 12. Frem spiring af ukrudt i vin ter sæd af hæn gig af kvæl stof til før sel og ukrudts be kæm pel se. Mid del vær di for , Glau bitz, Tysk land. Ukrudt splan ter pr. m 2. In gen an ven del se af ukrudt smid ler Ukrudts be kæm pel se N-ni veau Vind aks Ka mil le Bur re sner re To kim bla det ukrudt i alt Vind aks Ka mil le Bur re sner re To kim bla det ukrudt i alt In gen N Lavt Mid del Op ti mal Højt

40 Nye resultater og er farin ger Rodukrudt og pletbehandling Ro du krudt ud gør et sti gen de pro blem på man ge be drif ter. Det er der - for nød ven digt at læg ge en stra te gi for at kon trol lere ro du krudt sar ter - ne: Fore byg spred ning fra mark kan ten Plet be hand ling på et tid ligt tids punkt Fore byg gel se af spred ning og be kæm pel se bør ske på et tid ligt tids - punkt, ofte vil rand be hand ling være til stræk ke lig - det te vil også for - hin dre et unød ven digt stort BI på et se nere tids punkt. Den bi llig ste ind sats mod ro du krudt kan nor malt ske i kor naf grø der. Der bør ske en be kæm pel se med eg ne de midler i re la tiv høj do sis mindst 2 år i træk. Det te er nød ven digt, da mid ler ne ikke trænger fuldstæn dig ned i rød - der/ud lø bere. For ukrudt sar ter som føl fod, agersvi ne mælk og kær gal - te tand er en to delt sprøjt ning i sam me vækstsæ son ofte nød ven dig. Det sam me kan gøre sig gæl den de, hvor der er store mæng der rød - der/ud lø bere i jor den. Be hand ling af yder ste træk i stub er en mu lig hed. Plet be hand ling kan plan læg ges ud ført i maj hvor pro ble mer ne er kort lagt året for ud. Po si - tions be stemt ukrudts be kæm pel se med lav te kno lo gi ske me to der. I er der gennem ført for søg med ke misk be kæm pel se af rodukrudt i stub i sep tem ber. Et ud drag af re sul ta ter ne er vist i ta bel 14. Op tæl lin gen ca. et år ef ter be hand lin gen vi ser, at der er op nå et en gan - ske ef fek tiv be kæm pel se af både grå byn ke og ager tid sel med både Roun dup 2000 og Matri gon. Beg ge midler trans por teres ned i rød der - ne. Basta trans por teres der i mod ikke ned i rød der ne. Det te kan for - klare den be græn se de ef fekt mod ager tid sel, som har et stort rodsy stem. For sø ge ne vi ser, at be kæm pel se af ager tid sel og grå byn ke i stub med glypho sat kan være et godt al ter na tiv til be kæm pel se med f.eks. MCPA i korn i maj-juni. I man ge mar ker vil det være op lagt med plet - be hand ling, idet om rå der med ro du krudt vil være be ty de ligt let tere at kort læg ge i stub end i en korn af grø de i maj-juni. Me to den kræ ver, at der ef ter høst er til stræk ke lig fug tig hed til at ro du krud tet sætter nye skud. Det må an be fa les, at jord be hand ling først på be gyn des 8-10 dage efter sprøjt ning mod ager tid sel og 3-5 dage ef ter sprøjt ning mod grå byn ke, så mid let kan nå at bli ve trans por teret ud i rød der ne. Bekæmpelse af rajgræs Hoved or ga ni sa tio ner ne har an søgt Mil jøstyrel sen om dis pen sa tion til an ven del se af IPU til be kæm pel se af raj græs ind til al ter na ti ve mid ler bli ver god kendt i Dan mark. Blandt god kend te mid ler er Boxer det ene ste, som i en ræk ke lands for søg har haft god ef fekt - over 80 pro - cent ef fekt i for søgs led, hvor der er an vendt 2,0 el ler 3,0 l pr. ha. For - søg ved Dan marks Jord brugs Forsk ning har vist, at ef fek ten af Boxer er me get af hæn gig af den dyb de, hvor fra raj græs spirer frem. Man må der for fryg te en no get vari eren de ef fekt, hvis det i 2000 bliver nød - ven digt at an ven de Boxer til be kæm pel se af raj græs. Bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd med udlæg af efterafgrøde Hvor rødsvin gel ud læg ges om efter året som efter af grø de i vin ter sæd kan det være ak tu elt at be kæm pe vind aks og enårig rap græs med en re du ceret dosis af Boxer, Stomp eller en blan ding af de to mid ler. Før - ste års for søg har vist, at der hø jest bør be hand les med 1,0 l Boxer, 1,0 l Stomp el ler i alt 1,0 l af de to mid ler i blan ding pr. ha. Karak ter for ska de på ud læg ved 3 be døm mel ser er vist i ta bel 15. Ta bel 13. Mål tal for ukrudt smid ler i 2002 og kon sta tere de be - hand lings hyp pig he der i 1994 og 1998 (gl. be reg ning). Mål tal for BI BH i 1994 BH i 1998 Ukrudt smid ler i alt 1,18 1,28 1,43 Vin ter sæd - 1,30 1,48 - vin ter hve de 1, vin ter byg 1,00 - Vår sæd - 0,79 0,87 - vår byg 0,70 - Vin ter raps 0,80 1,34 0,64 Mark ært 1,80 2,10 1,93 Roer 1,80 2,17 1,95 Majs 1,00 1,00 1,09 Kar tof ler - 1,51 1,25 - kar tof ler, mel 1,20 Kvik 0,25 0,20 0,28 Ta bel 14. Be kæm pel se af ro du krudt i stub om efter året. Lands for - sø ge ne Plan ter pr. m 2 Ca. 3 uger ef ter be - hand - ling i efter - året Ager - Ef ter høst året ef ter be hand ling Grå Ager - Be hand ling i stub i sep tem ber tid sel byn ke tid sel An tal for søg Ube hand let ,0 l Roun dup Te a mup ,0 l Basta + Isoblet te ,2 l Matri gon Grå byn ke Ta bel 15. Be kæm pel se af græ su krudt i vin ter hve de med ud læg af efter af grø de. Over sigt over Lands for sø ge ne Ud læg, karak ter for plan te bestand 1) i efter af grø de Vin ter hve de nov. maj okt for søg. 5 fs. 1. Ube hand let ,0 l Stomp SC + 0,5 l Oxitril ,0 l Boxer + 0,5 l Oxitril ,0 l Stomp SC + 0,5 l Oxitril ,0 l Boxer + 0,5 l Oxitril ,0 l Stomp SC + 1,0 l Boxer + 0,5 l Oxitril ,5 l Stomp SC + 0,5 l Boxer + 0,5 l Oxitril ,0 l Oxitril 1,0 Pri mera Su per 2) )Karak ter for plan te bestand i efter af grø de: 10 = fuld be stand. 0 = in gen be stand. 2) Til sat Ac tirob. Led 2-7 be hand let i sta dium i efter året. Led 8 be hand let i sta dium i efter året og i april. Kornblomst Flere for søg med en be ty de lig be stand af korn blomst har vist, at be - kæm pel se om efter året med løs nin ger, hvor Oxitril/Brio til i lav do sis ind går, er me get ef fek ti ve. I et for søg med 42 plan ter pr. m 2 af korn - blomst i ube hand let er der op nå et 100 pro cent ef fekt, hvor der i blan - ding med andre mid ler er an vendt en ten 0,25 l eller 0,5 l Oxitril pr. ha. 40

41 Effekt, dosis, måltal og behandlingsindeks for herbicider Af forskningsleder Per Kudsk & for sker Per Rydahl, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantebeskyttelse, Flakkebjerg, Sla gel se I for bin del se med Bi che lud val gets ar bej de ned sat te Mil jøstyrel seni no vem ber 1998 et ud valg be stå en de af re præ sen tan ter fra Mil jøstyrel - sen, Dansk Plan te værn, Land bru gets Råd giv nings cen ter samt Dan - marks Jord brugs Forsk ning som skul le vur dere be ho vet for at æn dre den be reg nings me to de, som der blev an vendt til at be reg ne be hand - lings hyp pig he den. Ud val get fore slog, at man i ste det for at fast sæt te en nor mal do seringi li ter eller kg/ha for hvert pro dukt i ste det skul le fast sæt te nor mal do - serin ger for hvert ak tiv stof. Med den gam le be reg nings me to de var der spe ci elt med be dero e her bi ci der ne eks empler på, at selv om man med en løs ning ud brag te mindre ak tiv stof end med et an den løs ning, så var be hand lings hyp pig he den af den først nævn te hø jere. En af be grun del - ser ne for at æn dre be reg nings me to den var et øn ske om at si destil le løs nin ger inde hol den de samme mæng de ak tiv stof f.eks færdig for mu - lere de pro duk ter inde hol den de flere ak tiv stof fer og tank blan din ger inde hol den de de sam me mæng de ak tiv stof fer. I lø bet af som meren 1999 ud ar bej de de Dan marks Jord brugs Forsk - ning i sam råd med Land bru gets Råd giv nings cen ter en over sigt over nor mal do serin ger for hvert ene ste ak tiv stof i de af grø der, som ind går i be reg nin gen af be hand lings hyp pig he den. Den ne over sigt har de agro - ke mi ske fir ma er haft mu lig hed for at kom men tere, og der er i lø bet af efter året fore ta get en kel te kor rek tio ner. Over sig ten vil i de kom men - de år være grundlag for Mil jøstyrel sens be reg ning af be hand lings hyp - pig he den, og det er der for den ne over sigt, man frem o ver skal an ven de, når man skal be reg ne be hand lings in dek set på mark- el ler be drifts ni veau. For pro duk ter, som kun inde hol der et ak tiv stof, er be hand lings in dek - set i de fle ste til fæl de uæn dret. Der i mod sti ger be hand lings in dek set med den nye be reg nings me to de for man ge af de pro duk ter, som inde - hol der mere en et ak tiv stof. F.eks er be hand lings in dek set for 1 l/ha Be ta nal Op ti ma, der inde hol der ak tiv stof fer ne phen me dipham, des - me dipham og et ho fu me sat ste get fra 0.22 til Et an den ny hed i 1999 er de så kald te mål tal. Pesti ci de hand lings plan II ind hol der et krav om, at be hand lings hyp pig he den re du ceres til un der 2.0 ved ud gan gen af år På grund lag af af grø de for de lin gen for 1994, som har dan net grundlag for be reg nin ger ne i Bi che lud val gets rap port, har Dan marks Jord brugs Forsk ning i sam ar bej de med Land - bru gets Råd giv nings cen ter for hver af grø de ud ar bej det mål tal for de en kel te grup per af pesti ci der. I ta bel 1 er vist mål tal le ne for her bi ci der. I gennem snit af samt li ge af - grø der reg nes der med et mål tal på 1,18, dvs. her bi cid for bru get for - ven tes at vil le ud gøre ca. 60% af det sam le de pesti cid for brug. I 1998 var be hand lings hyp pig he den be reg net ef ter den nye be reg nings me to - de 1,47, det vil sige at her bi cid for bru get i gennem snit skal re du ceres med 20%. En sammen lig ning af 1998 be hand lings hyp pig he der ne og de for ven te de be hand lings hyp pig he der i 2002 vi ser, at det især er i vin ter sæd, ær ter, be dero er og majs, at der skal ske en re duk tion i her - bi cid for bru get. I frem ti den vil be hand lings hyp pig he den være den eneste para me ter, men vil an ven de ved den år li ge op gørel se af pesti cid for bru get. Hvis må let på 2.0 skal nås i lø bet 3 vækstsæ so ner, er det nød ven digt, at så - vel råd gi vere som land mænd bliver mere op mærk som me på, hvor dan valg af stra te gi for ukrudts be kæm pel se på vir ker be hand lings hyp pig - he den. For må let med den ne ar ti kel er at give eks empler på det te. Vin ter sæd Ud gangs punk tet for en vur dering af be hand lings hyp pig he den ved for skel li ge stra te gi er i vin ter sæd er løs nings for slag fra PC-Plan te - værn. PC-Plan te værns po ten ti a le og der med be ret ti gel se op nås pri - mært ved dets evne til at an vi se løs nin ger med lavt for brug af plan te be skyt tel ses mid ler. Det te sker hoved sa ge lig ved at til pas se ind - sat sen ef ter dags ak tu el le for hold i den en kel te mark. Af prøv nin ger har vist, at dy na mik ken i pro gram met an vis nin ger har været stor. De la ve ste be hand lings in deks i af prøv nin ger ne har været ca. 0,05, me - dens det på are a ler med sær ligt van ske li ge ukrudts bestan de har været nød ven digt at blan de flere her bi ci der i re la tivt høje do ser, så le des at der er ud løst be hand lings in deks be ty de ligt stør re en 1,0. I maj 1999 blev korn mo del ler ne ud byg get med den Ad di ti ve Do - serings Mo del (ADM), som kan be reg ne tank blan din ger af her bi ci - der, som er op ti meret mht. pris el ler be hand lings in deks. Ind byg nin gen af ADM har gi vet et sær skilt bi drag til re duk tion af be - hand lings in dek set i stør rel ses or den 20-30% i både vår byg og vin ter - hve de. Prin ci pi elt kan det te for klares ved, at der ved brug af ADM op nås en mere ef fek tiv ud nyt tel se af de an vend te ak tiv stof fer, sammen lig net med færdig for mu lere de blan din ger, hvor blan dings - for hol det mel lem ak tiv stof fer ne er fast låst. Den eks i steren de ud ga ve af PC-Plan te værn op ti merer p.t. ef ter den gam le måde at be reg ne be hand lings hyp pig hed på, men i for bin del se med op da terin gen i for året 2000 vil den nye be reg nings me to de bli ve imple men teret. Det har der for været nød ven digt at op ti mere efter den gam le be reg nings me to de og efter føl gen de om reg ne ved hjælp af den nye me to de. Da de mest an vend te korn her bi ci der kun inde hol der et ak tiv stof, er der for de fle ste her bi ci ders ved kom men de ikke for skel på be hand lings in dek set med de to be reg nings me to der. En af år sa ger ne til den re la tiv høje be hand lings hyp pig hed i vin ter sæd er uden tvivl, at en ræk ke mar ker både be hand les efter år og for år. En 3-årig for søgs serie ud ført ved Lands kon toret for Plan te avl har vist, at det sjæl dent er ren ta belt at ud føre en ukrudts be kæm pel se om for året mod to kim bla det ukrudt i mar ker, der er be hand let i efter året, men at bur re sner re er en und ta gel se fra den ne re gel. Ge vin sten ved en suppleren de ukrudts be kæm pel se i for året er derfor ofte af rent kos me - tisk karak ter, og så dan ne be hand lin ger er der ikke plads til i de kom - men de år, hvis kravet om en be hand lings hyp pig hed på un der 2.0 skal nås in den ud gan gen af år For må let med en suppleren de be hand ling mod to kim bla det ukrudt i for året er ofte at hin dre frø kast ning og der med en op for mering af ukrud tet, som vil for dyre ukrudts be kæm pel sen i de efter føl gen de af - grø der. For vis se sæd skif ter er det te rig tigt men spe ci elt i de me get korn ri ge sæd skif ter hol der det te ar gu ment ikke, idet det ud fra et be - hand lings in deks mæs sigt syns punkt vil være bi lli gere at ju stere be - kæm pel ses ef fek ten i de efter føl gen de af grø der end at gennem føre en suppleren de be kæm pel se. I Tabel 2 vi ses PC-Plan te værns løs nings for slag for ud valg te ukrudts - sce nari er i vin ter hve de. Alle be reg nin ger er fore ta get med neutral sort (sorts blan ding) og ved en mini mum tem pera tur på 8 gr. C, en mak si - Ta bel 1. Mål tal for her bi ci der i for skel li ge af grø der. Vin ter hve de Vin ter rug Vin ter byg Vår byg Hav re Vin ter raps Vår raps Græs- og klø ver frø Ær ter 1,2 0,8 1,0 0,7 0,6 0,8 0,5 0,9 1,8 Kar tof ler, læg ge Kar tof ler, mel Kar tof ler, kon sum Roer Majs Græs Grøn sa ger Kvik To tal 2,0 1,2 1,5 1,8 1,0 0,03 2,5 0,25 1,18 41

42 Ta bel 2. PC-Plan te værns løs nings for slag i vin ter sæd ved for skel li ge ukrudts sce nari er. Ukrudt Løs nings for slag Ukrudt stæt hed (an tal løv bla de (Op ti mering ef ter be hand lings in deks) Sce narie nr.: Ukrudt sar ter (pl./m2) efter år/for år) Efter år For år Ka mil le / tab/ha Eks press+ 10,7 g/ha Ally 1 Tve tand > / l/ha Oxitril Fug le græs /5-6 BI = 0,36 BI = 0.36 Ka mil le /5-6 1,37 l/ha Boxer+ 2,3 g/ha Ally+ 2 Tve tand > / tab/ha Eks press 0,67 l/ha Stara ne 180 Fug le græs /5-6 Bur re sner re /5-6 BI = 0.64 BI = 0,92 Ka mil le /5-6 0,4 tab/ha Eks press+ 28,1 g/ha Ally 3 Tve tand > /5-6 0,09 l/ha Oxitril+ Fug le græs /5-6 0,4 l/ha Stomp Ager sted mo der /5-6 BI = 0,39 BI = 0,94 Ka mil le /5-6 0,35 tab/ha Eks press+ 0,43 tab/ha Eks press+ 4 Tve tand > /5-6 1,8 l/ha Stomp 0,4 l/ha Stara ne+ Fug le græs /5-6 0,61 l/ha Puma Su per Vind aks /5-6 BI = 0,63 BI = 1,33 mum stem pera tur på 14 gr. C og in gen van dman gel. Der er valgt 3 sce - nari er ude luk ken de med to kim bla det ukrudt og et sce nario med både græ su krudt og to kim bla det ukrudt, og der er fore ta get en sammen lig - ning af be hand lings in dek set ved sprøjt ning om efter året på ukrudt med 0-2 bla de og om for året på ukrudt med 5-6 bla de. I si tu a tio nen med ude luk ken de let be kæm pe ligt to kim bla det ukrudt (sce narie 1) er der ikke for skel på be hand lings hyp pig he der ne ved efter år- og for års be kæm pel se. At det er mu ligt at be kæm pe stort ukrudt med sam me ind sats af be hand lings in deks som småt ukrudt skyl des, at i vin ter sæd er det - med und ta gel se af Oxitril og Eks pressfor skel li ge her bi ci der, der an ven des hen holds vis efter år og for år. Blandt for års her bi ci der ne er der pro duk ter som f.eks Ally, der er me get ef fek tiv over for vis se ukrudt sar ter selv på sene ud vik lings trin. Ved vur derin gen af ef ter års- con tra for års be kæm pel se bør man også ind dra ge det for hold, at man lø ber en ri si ko ved at ud sæt te ukrudts be - kæm pel sen, for di vejret i vis se år gør, at ukrudts be kæm pel se i vin ter - sæd om for året ikke kan ud føres ret ti digt. Ved fore komst af bur re sner re æn dres si tu a tio nen. I Ta bel 2 ses, at hvis bur re sner re til fø jes som ukrudt sart er be hand lings in dek set for en efter års be kæm pel se no get la vere end for en for års be kæm pel se (0,63 con tra 0,92). Er farin ger ne fra bl.a. for søg ved Lands kon toret for Plan - te avl har vist, at i vis se år vil der på trods af en efter års be kæm pel se være be hov for en suppleren de be hand ling mod om for året. En kon - sul ta tion af PC-Plan te værn i for året med hen blik ude luk ken de på be - kæm pel se af bur re sner re re sul terer i et løs nings for slag på fra 0,33 til 0,52 l/ha Stara ne svaren de til et be hand lings in deks på fra 0,41 til 0,65 af hæn gig af an tal let af plan ter. Så fremt der er be hov for en suppleren - de for års be kæm pel se vil der alt så ikke være stør re for skel på be hand - lings hyp pig he der ne ved ef ter års- og for års be kæm pel se. En an den al min de lig fore kom men de ukrudt sart i vin ter sæds mar ker ne er ager sted mo der. Ager sted mo der er ikke en særlig kon kur ren cestærk ukrudt sart og min dre fore kom ster af den ne art har der for kun ringe øko no misk be tyd ning. I man ge mar ker fore kom mer ager sted mo der imid ler tid i me get stort an tal og kræ ver der for be kæm pel se. I ta bel2 er vist et eks em pel, hvor bur re sner re er er stat tet med ager sted mo der (sce narie 3). Som det kan ses, kan den ne ukrudts flora be kæm pes om efter året med ind sats af en be ty de lig la vere be hand lings in deks end om for året. Ager sted mo der er et eks em pel på en to kim bla det ukrudt - sart, som kan be kæm pes med en be ty de lig la vere be hand lings in deks om efter året end om for året. Det an be fa les gen erelt, at græ su krudt be kæm pes om efter året dels på grund af en bed re ef fekt dels for at und gå ud byt te tab. Når vind aks til - fø jes li sten af ukrudt sar ter (sce nario 4) skal der gen erelt an ven des en hø jere be hand lings hyp pig hed, end når der kun fore kom mer to kim bla - det ukrudt. End vi dere er for skel len mel lem be hand lings in dek set ved hen holds vis ef ter års- og for års sprøjt ning mere ud talt. Med hen syn til græ su krudt gæl der der for, at øn sket om en god og sikker ef fekt ved efter års be kæm pel se også sam ti dig re sul terer i den la ve ste be hand - lings hyp pig hed. De man ge års af prøv ning af PC-Plan te værn har klart vist, at efter års - be kæm pel se gen erelt ud lø ser et mar kant la vere be hand lings in deks end for års be kæm pel se. En gennem gang af samt li ge va li derings for - søg vi ser, at be hand lings in dek set ved for års be kæm pel se har været ca. dob belt så højt som ved efter års be kæm pel se (re sul ta ter præ sen teres på 17. Dan ske Plan te værn skon feren ce). Med den ny e ste ver sion af PC-Plan te værn har be hand lings in dek set om efter året i gennem snit været 0,44 mens det om for året har været 0,97 (gam mel be reg nings - me to de). Gen erelt må an be fa lin gen i vin ter sæd der for være, at så - fremt der er be hov for ukrudts be kæm pel se, så skal den ud føres om efter året, dels for di det i de fle ste til fæl de re sul terer i en la vere be - hand lings hyp pig hed, og dels for di der er en ri si ko for bun det med at ud sæt te sprøjt nin gen til om for året. Va li derings for sø ge ne med PC-Plan te værn har vist, at i gennem snit har PC-Plan te værns løs nings for slag re sul teret i be hand lings in deks (be reg net ef ter gam mel me to de), som er be ty de lig la vere end mål tal - let på 1,20. Be hand lings in dek se ne i sce nari er ne i Ta bel 1 er lige le des - med und ta gel se af for års be kæm pel se i sce narie 4 - mar kant la vere end mål tal let på 1,2. I nog le mar ker vil der være be hov for en suppleren de be kæm pel se af ro du krudt, hvil ket kan ud lø se et be hand lings in deks på 1. Hvis man an ta ger, at der på 10% af vin ter sædsare a let er be hov for be kæm pel se af ro du krudt, må be kæm pel sen af enårigt ukrudt mak si malt ud lø se et be hand lings in deks på 1,1, for at mål sæt nin gen om et gennem snit på 1,2 hol der. Et be hand lings in deks på 1,1 til be kæm pel se af enårigt ukrudt i vin ter sæd sy nes be stemt at være real istisk inde for en for - holds vis kort år ræk ke. Vår byg I vår byg er si tu a tio nen mere en kel end i vin ter sæd, idet de for hold der vil på vir ke be hand lings in dek set ud over ukrudts flora ens sammen sæt - ning er mæng den af ukrudt og ukrud tets stør rel se. I Ta bel 3 er vist et eks em pel med 4 al min de ligt fore kom men de ukrudt sar ter i vår byg, hvor ukrud tets stør rel se og an tal let af ukrudt splan tes vari erer. Som det kan ses, vari erer be hand lings in dek set fra 0,25 til 0,77. I mar ker med lidt ukrudt kan der ved tid lig sprøjt ning op nås en til freds stil len de ef fekt med en meget lil le be hand lings hyp pig hed. En ud sæt tel se af sprøjt nin gen vil have en mar kant ind fly del se på be hand lings in dek set og kan re sul tere i, at mål tal let på 0,7 over skri des. I Ta bel 3 bør det end vi dere be mær kes, at efter imple men terin gen af ADM kan man få løs nings for slag med for skel li ge her bi ci der, selv om den ene ste for - skel i sce nari er ne er ukrudt san tal og/eller ukrud tets stør rel se. I vår sæd skal der for u den ro du krudt også være plads til be kæm pel se af fly ve hav re in den for mål tal let på 0,7. Va li derings for sø ge ne med den se ne ste ver sion af PC-Plan te værn har i gennem snit re sul teret i et be hand lings in deks på 0,35, og en sam let be hand lings in deks for her - bi ci der på 0,7 sy nes derfor at være et real istisk mål in den for en kort år ræk ke. Ær ter Med det nye be reg nings me to de er der sket en mar kant æn dring i for - hol det mel lem de do serin ger, der ud lø ser et be hand lings in deks på 1,0. Det skyl des, at den mak si mal til lad te do sering af MCPA i ær ter er

43 Ta bel 3. PC-Plan te værns løs nings for slag i vår sæd ved for skel li ge ukrudts sce nari er Ukrudt stæt hed Ukrudt Løs nings for slag Sce narie nr.: Ukrudt sar ter (pl./m2) (an tal løv bla de) (Op ti mering ef ter be hand lings in deks) 1 Ka mil le l/ha Flux Extra+ Hvid me let gå se fod ,11 tab/ha Eks press Fug le græs Sner le-pi leurt BI = 0,25 2 Ka mil le > ,25 l/ha Flux Extra+ Hvid me let gå se fod > ,1 g/ha Ally Fug le græs > Sner le-pi leurt > BI = 0,39 3 Ka mil le ,27 l/ha Flux Extra+ Hvid me let gå se fod ,20 tab/ha Eks press Fug le græs Sner le-pi leurt BI = 0,46 4 Ka mil le > ,45 l/ha Flux Extra+ Hvid me let gå se fod > ,33 tab/ha Har mo ny Plus Fug le græs > Sner le-pi leurt > BI = 0,77 g/ha, hvil ket derfor er den do sering, der ud lø ser et be hand lings in deks på 1,0. Tid li gere ud lø ste 1,0 l/ha Ba sa gran 480 og 1,5 l/ha Ba sa gran M75 beg ge et be hand lings in deks på 1,0. Med den nye be reg nings me - to de ud lø ser 1,0 l/ha Ba sa gran 480 sta digt et be hand lings in deks på 1,0, mens 1,5 l/ha Ba sa gran M75 nu ud lø ser et be hand lings in deks på 1,63. En split-sprøjt ning med f.eks 2 x (0,5 l/ha Ba sa gran 480+0,75 l/ha Stomp) vil re sul tere i et be hand lings in deks på 2,0. Stra te gi er hvor MCPA indgår vil ofte re sul tere i be hand lings in deks stør re end 2,0. For u den be kæm pel se af frøu krudt vil der i vis se mar ker være be hov for be kæm pel se af kvik og fly ve hav re. I 1998 var be hand lings hyp pig he den i ær ter be reg net ved hjælp af den nye be reg nings me to de 2,63. Det vil derfor være nød ven digt at ned - sæt te her bi cid for bru get mar kant i de kom men de år for at nå mål tal let på 1,8. Merud byt ter ne ved ukrudts be kæm pel se i ærter er ofte små, og i mar ker med et lavt ukrudt stryk kan be hand lings in dek set re du ceres ved at und la de ukrudts be kæm pel sen i for året og i ste det be hand le med glypho sat før høst. Den eks i steren de ver sion af PC-Plan te værn kan ikke op ti mere sammen sæt nin gen af her bi cid blan din ger i ær ter, men den ne fa ci li tet er un der ud vik ling. Bederoer Med den tid li gere be reg nings me to de var der store skæv he der imel lem be dero e her bi ci der ne. F.eks re sul tere de an ven del sen af 1 l/ha Be ta nal SC i et stør re be hand lings in deks end 1 l/ha Be ta nal Op ti ma. Med den nye be reg nings me to de er der skabt lig hed mel lem her bi ci der ne (f.eks er be hand lings in dek set for 1 kg/ha Gol tix og 30 g/ha Sa fari iden ti - ske). Det be ty der, at i modsæt ning til ær ter er der i be dero er ikke tale om, at vis se ak tiv stof fer be la ster be hand lings in dek set mere end an - dre. I praksis be ty der det te, at der blot skal fo ku seres på at an ven de så lav en do sering af de en kel te ak tiv stof fer som mu ligt. En be reg ning af be hand lings in dek set ved for skel li ge stra te gi er har vist, at det vari erer fra 1,48 til 2,85 (Ta bel 4). Mål tal let for be dero er er 1,80, hvil ket også skal inklu dere en even tu el be kæm pel se af kvik el - ler an dre græ su krudt sar ter. En re duk tion af be hand lings hyp pig he den til 1,8 sy nes at være mu ligt på are a ler med et lavt ukrudt stryk, mens det te vil være van ske ligt på are a ler med et stort ukrudt stryk uden at rad rens ning ind dra ges som supple ment. Ta bel4. Be hand lings in deks ved for skel li ge stra te gi er i be dero er Behandlingsin deks Stra te gi 3 x (0,8 l/ha Be ta nal SC+0,1 l/ha Et ho san+0,6 kg/ha Goltix) 1,48 3 x (1,5 l/ha Be ta nal SC+1 kg/ha Gol tix) 1,98 3 x (1 l/ha Be ta nal Op ti ma+1 kg/ha Gol tix) 2,22 3 x (0,6 l/ha Spar 2+1 kg/ha Gol tix) 2,68 3 x (1 l/ha Be ta nal SC+0,15 l/ha Et ho san+1 kg/ha Gol tix) 2,85 Be mærk at 1 kg/ha Gol tix kan er stat tes med 30 g/ha Sa fari uden at be hand lings in dek set æn dres. Ta bel 5. Be hand lings in deks ved for skel li ge stra te gi er i majs Be hand - lingsin Stra te gi deks 2 x 1,50 l/ha Lido 1,19 1,3 l/ha Lad dok TE+1,5 l/ha Lad dok TE 1,32 2 x (1,25 l/ha Stomp SC+0,4 l/ha Ba sa gran 480) 1,39 2 x (0,75 l/ha Kem prim+0,75 kg/ha Len ta gran) 1,40 2,5 l/ha Lad dok TE 1,43 2 x (0,4 l/ha Stara ne 180+1,25 l/ha Kem prim) 1,62 Majs I majs re sul terer de an be fa le de stan dards tra te gi er i be hand lings in deks på mel lem 1,2 og 1,6 (Ta bel 5), hvilket er for holds vis tæt på de 1,21, som var be hand lings hyp pig he den i 1998 be reg net efter den nye be - reg nings me to de. Som i be dero er gæl der det, at valg af her bi cid kun vil have lil le ind fly del se på be hand lings in dek set, men i modsæt ning til be dero er er der kun lil le for skel i be hand lings in dek set for de mest an vend te stra te gi er. Mål tal let for majs er 1,0. Da mu lig he der ne for at re du cere do serin ger - ne i majs sy nes be græn se de, må det vur deres at være van ske ligt at nå mål tal let uden en for ø get inter es se for bånd sprøjt ning kom bi neret med rad rens ning. 43

44 Afslutning Sammen fat ten de kan det konklu deres, at med bag grund i PC-Plan te - værns løs nings for slag i vin ter- og vår sæd samt en vur dering at mu lig - he der ne i nog le af de øv ri ge af grø der, er det ikke ure a listisk at kun ne re du cere be hand lings hyp pig he den for her bi ci der fra de nu væren de 1,43 (1998 tal) til 1,20 i lø bet af 3 vækstsæ so ner. For udsæt nin gen er imid ler tid, at der ska bes en stør re op mærk som hed om kring be gre bet be hand lings in deks, hvil ket vil kræ ve en in ten si veret in for ma tions- og råd giv nings ind sats over for land mæn de ne. Som det frem går af oven stå en de har man i PC-Plan te værn for u den et godt vej led nings værk tøj også et værk tøj, som gi ver en mu lig hed for at vur dere for skel li ge stra te gi ers ind fly del se på be hand lings in dek - set i vår- og vin ter sæd. I PC-Plan te værn væl ger bru geren, om do serings bereg nin ger ne skal op ti meres efter at mini mere ud gif ten til her bi ci der eller ef ter at mini - mere be hand lings in dek set. Løs nings for sla ge ne på skær men vil være sor teret i over ens stem mel se her med. Mu lig he den for at væl ge mel lem op ti mering ef ter be hand lings in deks og pris ska ber imid ler tid et nyt di lem ma, idet det her ved er mu ligt at be reg ne even tu el le merud gif ter, hvis be hand lings in dek set kon se kvent skal mini meres. Det te di lem ma bli ver især ak tu elt, når man kan væl ge mel lem 1) re la tivt bi lli ge og min dre ef fek ti ve mid ler og 2) re la tivt dyre og mere ef fek ti ve midler. Spørgs må let er ikke under søgt sy ste ma tisk, men en umid del bar vur - dering er, at det te pro blem ak tu elt kun har mar gi nal be tyd ning ef ter bort fal det af IPU til brug i vin ter sæd om efter året. 44

45 Fungicidresistens hvornår går det galt og hvordan kan det undgås? Af se nior for sker Bent J. Nielsen, Dan marks JordbrugsForskning, Flak ke bjerg Fun gi cid re si stens en realitet Er farin ger fra de sidste 20 år med an ven del se af svam pe mid ler i jord - bru get vi ser, at fun gi cid re si stens hur tigt kan op stå og give pro ble - mer. Vi ved, at pro ble mer ne hoved sa ge ligt op står efter hyp pig an ven del se af be stem te fun gi cid ty per. Vi har set det sam me møn ster flere gange. Nye ef fek ti ve midler in tro du ceres, men efter no gen tid er der for nog le mid del ty per tegn på be gyn den de re si sten sud vik ling og må ske fal den de virk ning. An dre mid del ty per an ven des der i mod gen - tag ne gan ge uden pro ble mer. Hvor for går det i nog le til fæl de galt og kan det und gås? Baggrund for fungicidresistens Fun gi cid re si stens er en gen e tisk be tin get egen skab ved svam pen. Vi ved, at der i nog le til fæl de kun skal en en kelt æn dring til før svam pen er re si stent, end da høj re si stent, mens det i an dre til fæl de er nød ven - digt med man ge gen e ti ske æn drin ger før svam pen har mis tet sin føl - som hed over for fun gi ci det. På den ne bag grund kan fun gi ci der ne ind de les i spe ci fik ke ( sing le site ) fun gi ci der, hvor kun én gen e tisk æn dring be tin ger re si stens samt fun gi ci der, hvor det er nød ven digt med flere gen e ti ske æn drin ger før der er tale om re si stens. Da re si - stens over for de spe ci fik ke fun gi ci der kun er be tin get af én æn dring, vil re si sten te sporer in den for den fun gi cid ty pe ofte fore kom me i na - turen, men blot i en me get lav fre kvens. Gen tag ne sprøjt nin ger vil se - lek tere dis se re si sten te ty per og føre til op for mering og ud vik ling af fun gi cid re si stens. Men om det når at ud vik le sig i stør re om fangi prak sis af hæn ger af, hvor le ve dyg tig den re si sten te type er (fit ness). Til de re si sten te ty per kan der være knyt tet egen ska ber (fit ness-tab) som f.eks. la vere spore pro duk tion, la vere in fek tions evne, læn gere la - ten stid mv. Det be ty der, at re si stens i man ge til fæl de kan op stå, men sjæl dent bli ver et stort pro blem, da de re si sten te svam pe bli ver ud kon - kur reret af de mere le ve dyg ti ge, nor ma le svam pe. Specifikke fun gi ci der med høj risiko for udvikling af fun gi cid re si stens Ben zi mi da zo ler og knæk ke fodsy ge I slut nin gen af 1970er ne kom der en ræk ke nye mid ler frem til be - kæm pel se af knæk ke fodsy ge. Det var fun gi ci der som Be nla te og Der - o sal, som ved sprøjt ning om for året gav om kring 80 % be kæm pel se af knæk ke fodsy ge. Fun gi ci der ne til hører grup pen af ben zi mi da zo ler, som har spe ci fik vir ke må de, og hvor de re si sten te ty per har høj le ve - dyg tig hed (rin ge fit ness-tab). Det vid ste vi ikke i be gyn del sen af 1980er ne, da mid ler ne blev brugt på et sta dig stør re hve de are al. Al - lere de i 1982 var der tegn på fal den de virk ning i mark for søg, og re si - stens un der sø gel ser vi ste, at selv én sprøjt ning i mar ken før te til kraf tig op for mering af re si stent knæk ke fodsy ge. I 1985, ef ter om - kring 5 års hyp pig an ven del se, var virk nin gen af ben zi mi da zo ler ne un der 10 %, og mid ler ne var trukket ud af mar ke det til be kæm pel se af knæk ke fodsy ge. Se nere, efter flere års pause, blev knæk ke fodsy ge under søgt igen, men svam pe ne var stadig re si sten te over for ben zi mi - da zo ler ne. Det vi ste sig des uden, at det ikke kun var mod knæk ke - fodsy ge, at det gik galt. Re si stens proble mer med ben zi mi da zo ler ne blev også kon sta teret mod man ge an dre svam pe syg dom me. Phe ny la mi der og kar tof fel skim mel I be gyn del sen af 1980er ne kom me ta laxyl (Ri do mil) på mar ke det til be kæm pel se af kar tof fel skim mel. Det sat te hur tigt en ny stan dard for ef fek tiv be kæm pel se, og mid let blev snart me get an vendt i kar tof ler. Også her vi ste det sig, at der var tale om et spe ci fikt fun gi cid med høj le ve dyg tig hed af de høj re si sten te ty per. Ef ter et par års an ven del sei Hol land kom der rap por ter om svig ten de virk ning, og re si stens un der - sø gel ser i Dan mark vi ste ud bredt re si stens fra Fra star ten blev der i Dan mark kun an vendt me ta laxyl i blan ding med et fun gi cid (man co zeb) med an den vir ke me ka nis me. Det te for sin ke de re si sten - sud vik lin gen, men for hin dre de den ikke. For skel li ge stra te gi er til be - græns ning af re si sten sud vik lin gen blev an be fa let, som f.eks. 2 sprøjt nin ger og in gen kura tiv an ven del se, men gennem slagskraf teni prak sis var nok be græn set. Ri do mil MZ blev se nere trukket ud af mar ke det af an dre grun de. Stro bi luri ner og hve de mel dug Her på det se ne ste har vi op le vet end nu et eks em pel på hurtig ud vik - ling af fun gi cid re si stens. En ny, me get ef fek tiv type mid ler, stro bi - luri ner ne, er mar keds ført i Dan mark fra 1998 (Amistar) og 1999 (Men tor, ta bel 1). Be lært af er farin ger ne under søg te fir ma er ne også mid ler ne for de res ri si ko for re si sten sud vik ling. I la bora tori e for søg blev der godt nok fun det re si stens, men af en lav le ve dyg tig hed, og ri - si ko for pro ble mer i prak sis blev an set for mini ma le. I prak sis gik det imid ler tid an der le des og det tog kun tre år. Ny ere under sø gel ser har vist, at æn dring i ét gen er nok til, at svam - pe ne bliver høj re si sten te samt, at de re si sten te svam pe til sy ne la den de ikke har no get fit ness-tab. Stro bi luri ner ne blev an vendt før ste gang i Tysk land i 1996 i korn og al lere de i 1998 blev der i om rå der af Nord - tysk land fun det høj fore komst af re si sten te sporer hos hve de mel dug. I 1999 var re si stens hos hve de mel dug me get ud bredt (over 40 % re si - sten te sporer) med rin ge virk ning man ge ste der. I Dan mark blev stro - bi luri ner ne (Amistar) først an vendt i 1998, og ind sam ling sam me som mer vi ste et en kelt fund. I be gyn del sen af sæ so nen 1999 var om - kring 5 % af sporer ne re si sten te, og test af sporer ind sam let sidst i juni vi ste iføl ge under sø gel ser ved Ze ne ca om kring 30 % re si sten te sporer flere ste der. Ud vik lin gen i Dan mark hos hve de mel dug synes at føl ge hvad der sker i Tysk land blot med 1-2 års for sin kel se, og til sæ so nen 2000 må vi for ven te lav virk ning af stro bi luri ner mod hve de mel dug. Ta bel 1. Svam pe mid ler til be kæm pel se af syg dom me i korn i Dan mark. De virk som me stof fer er ind delt efter vir ke me ka nis me. Morp ho li ner Er go sterol hæm mere Stro bi luri ner An i li no pyri mi di ner Cor bel Tern fen pro pi din Tilt 250 EC pro pi co na zol Spor tak 45 ec pro chloraz Fo li cur te bu co na zol Tilt top fen pro pi morph Tilt me ga tur bo fen pro pi morph pro pi co na zol Stereo pro pi co na zol cy pro di nil Ri val fen pro pi morph pro chloraz Men tor fen pro pi morph kre soxim-met hyl Amistar azoxy stro bin Amistar pro fen pro pi morph azoxy stro bin 45

46 Risiko for stro bi lurin-re si stens mod an dre skadegørere Ud vik ling af stro bi lurin-re si stens hos hve de mel dug er nu så om fat - ten de, at mid ler nes ef fekt på mel dug an ses for at være tabt. Spørgs - må let er, om vi kan for ven te re si stens mod an dre ska de gørere i korn. Struk turen af gen et, po pu la tions stør rel sen samt spred ning af svam pe - ne er her af stor be tyd ning. Under sø gel ser i Tysk land viser et en kelt fund af stro bi lurin-re si stent byg mel dug i 1999, og da gen et er det samme som i hve de, må vi for - ven te, at ud vik lin gen hos byg mel dug vil føl ge hve de mel dug med 1-2 års for sin kel se af hæn gig af, hvor in ten siv be hand ling med stro bi luri - ner i byg bli ver. Mod an dre ska de gørere som byg blad plet, skold plet el ler Sep toria kan det være an der le des, da gen et i dis se svam pe iføl ge op lys nin ger fra Ze ne ca er lidt an der le des. Der kan des uden også være et fit ness-tab hos de re si sten te ty per, men det vi des ikke med sik ker - hed, og ind til vi dere er det kun te ori. Fore lø bi ge under sø gel ser ty der ikke på æn drin ger, men ti den vil vise om vi også her får pro ble mer. Hvis der skul le vise sig re si stens proble mer for ven tes de først at bli ve i byg blad plet, bl.a. for di stro bi luri ner an ven des me get ved be kæm pel - sen af den ne svamp. Der er rap por teret ud bredt re si stens mod agur ke mel dug i Ja pan, Tai - wan og det syd li ge Spa ni en. Hvor dan kan resistens undgås An tal sprøjt nin ger Er farin ger vi ser, at an tal sprøjt nin ger (be hand lings in ten si te ten ) er me get af gøren de for op for mering og spred ning af høj re si sten te svam - pe ty per. Vi har set, at blot én enkel sprøjt ning med f.eks. ben zi mi da - zo ler mod knæk ke fodsy ge el ler stro bi luri ner mod hve de mel dug gi ver en stor an del re si sten te svam pe al lere de sam me sæ son. En efter - føl gen de sprøjt ning vil se lek tere yder li gere for mere re si stens. Bed - ste stra te gi er derfor fær re sprøjt nin ger med læn gere inter val ler (mu lig hed for at re si sten te ty per kan ud kon kur reres). Bedste stra te gii korn vil nor malt være én sprøjt ning med et stro bi lurin fun gi cid. Fir - ma er nes egen re si sten sko mi te (FRAC) an be fa ler mak si malt 2 be - hand lin ger. Yder li gere op lys nin ger fra FRAC vedr. fun gi cid re si stens kan hen tes på Do sering Ned sat do sering af stro bi luri ner ne har være nævnt som år sag til re si - sten sud vik lin gen, men der sy nes ikke at være be læg for den te ori. Ud - vik lin gen i Euro pa vi ser ty de ligt, at re si stens op står me get hurtigt også i om rå der, hvor der tra di tio nelt an ven des hø jere do ser. Det be ty - der me get, at den re si sten te mel dug kan ud kon kur reres igen af nor - mal mel dug. Det kan så le des være en for del, at be kæm pel sen ikke er 100 %, men at der efter la des lidt, som kan kon kur rere med de re si - sten te ty per. Stra te gi en i Dan mark har i man ge år være an ven del se af ef fek ti ve og øko no misk op ti ma le do ser, og der sy nes ikke at være ny vi den som af gøren de ændre det te. Blan ding el ler al ter nering Blan ding med fun gi cid ty per med an den vir ke me ka nis me el ler sprøjt ning på skift med for skel li ge fun gi cid ty per kan for sin ke ud vik - lin gen no get. Hvis der sprøjtes flere gan ge, vil bed ste stra te gi nok være at an ven de mid ler ne på skift, hvil ket gi ver bed re mu lig hed for ud kon kur rering af re si sten te ty per. Gen ta gen an ven del se af et blan - dings mid del vil se lek tere mere for stro bi lurin-re si stens. Hvis der sprøj tes én en kelt gang kan der være fordel ved at blande, hvil ket ud over be græns ning af re si sten sop byg ning, også gi ver et bre dere virk - nings spektrum. Smit tetryk Et an det for hold, der har vist sig vig tigt, er mæng den af svam pe på sprøj te tids punk tet. Jo min dre po pu la tions stør rel sen er des min dre mæng de re si sten te svam pe vil der være at se lek tere blandt. Alt hvad der frem mer et lavt smit tetryk vil i den ne sammen hæng være en for - del. Der bør dyr kes re si sten te sor ter, som har min dre be hov for be - kæm pel se. Kura ti ve be hand lin ger med stro bi luri ner bør und gås. 46

47 Herbicidresistens - hvor udbredt? Kan det undgås? Af lektor Jens Erik Jensen, Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Ve teri nær- og Land bo høj sko le, Kø ben havn. Indledning En hver ukrudts bestand, som be sid der gen e tisk be tin get vari a tioni føl som hed over for en be stemt be kæm pel ses me to de, vil - når den ud - sæt tes for ved varen de an ven del se af den på gæl den de be kæm pel ses - form - æn dre sammen sæt ning i ret ning af ind i vi der, som er mindst føl som me over for be kæm pel sen. Det te princip er et af grun de le men - ter ne i Dar wins lære om ar ter nes op rin del se og ud vik ling og sam ti dig hoved for klarin gen bag ud vik ling af pesti cid re si stens hos ska de gørere i mar ken. En æn dring af be stan den be hø ver dog ikke nød ven dig vis at være her bi cid re si stens i or dets nor ma le be tyd ning. Et eks em pel er det fak tum, at Ager-Sted mo der i fir ser ne blev kraf tigt op for meret i korn - mar ker på grund af den ud strak te an ven del se af chlor sul furon, som kun har rin ge ef fekt over for Ager-Sted mo der. Selv om så dan ne skift i arts sam men sæt ning kan være sær de les gen eren de, hører de ikke un - der, hvad man nor malt op fat ter som her bi cid re si stens. Her bi cid re si - stens kan der i mod de fi neres som det fæ no men, at en tid li gere her bi cid føl som be stand af en be stemt ukrudt sart over ti den ud vi ser ned sat føl som hed for det på gæl den de her bi cid. Ned sæt tel sen i føl - som hed kan variere fra få gan ge til flere tu sind gan ge, og ofte be teg - ner man min dre fald i føl som hed som to leran ce, me dens føl som heds æn drin ger i flere stør rel ses or de ner be teg nes re si stens. Et ofte an vendt mål for re si stens er re si stens fak toren, som de fi neres om ED 50 (den do sis, som giver 50% re duk tion i bi o mas sen) for den re si - sten te be stand di vi deret med ED 50 for den op rin de li ge, use lek tere de be stand. Herbicidresistens historisk Den mo der ne an ven del se af her bi ci der star te de med af slut nin gen på 2. ver den skrig, og al lere de i 1957 frem kom de før ste eks empler på ud - vik ling af re si stens over for auxin-an a lo ger (se ta bel 1 for en li ste over re præ sen tan ter for de for skel li ge her bi cid grup per kendt i Dan mark), om end med en lav re si stens fak tor. Det før ste vir ke ligt inter es san te til - fæl de var dog godt 10 år se nere, hvor Alm. Brand bæ ger ud vik le de re - si stens over for si ma zin og atra zin i sta ten Wa shing ton i USA (Ryan, 1970). Si den det te fund er der publi ceret hun dred vis af vi den ska be li - ge ar tik ler og af hand lin ger om em net. En ud før lig gennem gang gi ves i bø ger ne re di geret af Pow les og Hol tum (1994) samt De Pra do et al. (1997). Gen nem 70 erne og 80 erne var her bi cid re si stens vel mest at be trag te som et aka de misk pro blem, som hoved sa ge ligt var knyt tet til en si dig an ven del se af tri a zin-her bi ci der, men si den slut nin gen af 80 erne er her bi cid re si stens igen ble vet sær de les ak tu el i for bin del se med ud bredt re si sten sud vik ling over for blandt an det græsher bi ci der og sul fo ny lurea (SU). Sta tus for herbicidresistens på ver dens plan Gen nem åre ne er der publi ceret man ge sta tus rap por ter om her bi cid re - si stens på ver dens plan, den se ne ste er to år gam mel (Heap, 1997). Gen erelt gæl der at så dan ne rap por ter er for æl de de, in den de ud kom - mer, og der for er det mere na tur ligt at publi cere in for ma tio ner ne via Inter net. Et glim ren de eks em pel er en Inter net-side, som ved li ge hol des af Dr. Ian Heap (Heap, 1999). Her er det mu ligt for per - so ner ver den over at ind rap por tere nye do ku men tere de til fæl de af her - bi cid re si stens. Den ne side er dog ikke 100% kor rekt på grund af store re gio na le for skel le i inter es sen for her bi cid re si stens samt det fak tum, at der kun i få lan de er fore ta get sy ste ma tisk kort læg ning af her bi cid - re si sten te ukrudts bestan de. Ikke desto min dre er om tal te web-side den bed ste og mest op da tere de sta tus over her bi cid re si stent ukrudt. I skri ven de stund (de cem ber 1999) er der gjort rede for 233 unik ke her bi cid re si sten te bi o ty per de - fi neret som kom bi na tio ner af plan te art og her bi cid grup pe. De fle ste plan te ar ter er kun fun det re si sten te over for én her bi cid grup pe, så le - des er der i alt 150 for skel li ge ukrudt sar ter re præ sen teret. Fi gur 1 vi - ser an tal let af her bi cid re si sten te bi o ty per over åre ne si den 2. ver den s krig. Det ses, at der si den 1980 har været en me get kraf tig stig ning af an tal let af bi o ty per. Hvis man ser på an tal let af re si sten te ukrudts bestan de, er stig nin gen end nu mere dra ma tisk. Fi gur 2 vi ser den pro cent vi se for de ling på her bi cid grup per pr. de cem ber Det er gan ske mar kant, at me dens tri a zin re si stens var alt do mi neren dei mid ten af 80 erne, så er re si stens mod ALS-hæm mere (her iblandt SU-her bi ci der) i dag hyp pigst fore kom men de, skønt den ne grup pe af her bi ci der har været an vendt i min dre end 20 år. Heap (1999) for udser, at re si stens over for ALS- og AC Ca se-hæm - mere (græsher bi ci der) i de kom men de 5 år vil give stør re pro ble mer for ver dens land brug, end tri a zin re si stent ukrudt har gi vet gen nem de se ne ste 25 år. Til dato har 53 arter ud vik let re si stens over ALS-hæm - mere i 14 lan de, me dens 19 ar ter har ud vik let re si stens over for AC - Ca se-hæm mer ne i 17 lan de. Re si stens mod AC Ca se hæm merei Raj græs og Fly ve-hav re ud gør også man ge ste der i Euro pa et sti gen - de pro blem i korn dyrk nin gen, blandt andet i Frankrig og Eng land. Re - Fi gur 1. Her bi cid re si stens på ver dens plan. An tal re si sten te ukrudts - bio ty per (kom bi na tio ner af ar ter og her bi cid grup per) gen nem åre ne Kilde: Heap (1999). Ta bel 1. De vig tig ste her bi cid grup per, som der er ud vik let re si stens over for, og eks empler på r e præ sen tan ter, som er eller har været mar - keds ført i Dan mark. Her bi cid navne i kur siv re præ sen terer her bi ci der, som er fjernet eller har me get be græn set an ven del se på det dan ske mar ked. Her bi cid grup pe Eks empler på re præ sen tant(er) i DK Re si stens på vist i DK? ALS-hæm mere Met sul furon-met hyl, Tri be nuron-met hyl, Thi fen sul furon-met hyl, Tri a sul furon, Tri flu sul furon, Chlor sul furon Ja Tri a zi ner Ter but hy la zin, Atra zin, Si ma zin, Cya na zin Ja Bi pyri dy lium Para qu at, Di qu at Nej AC Ca se-hæm mere Flu a zi fop-p-bu tyl, Ha loxy fop-et hoxy et hyl, Fe noxa prop-p-et hyl, Pro pa qui za fop Nej Auxi na na lo ger Di cam ba, Clo pyra lid, Fluroxy pyr, MCPA, 2,4-D, Dich lor prop, Mech lor prop Nej Urea/Ami der Iso pro turon, Diuron, Li nuron Nej Di nitroa ni li ner Pen di met ha lin, Tri flura lin Nej An dre Glypho sat, Ioxy nil, Bro moxy nil, Be nta zon, Pro sul fo carb, med flere Nej 47

48 2 Den re si sten te ty pes evne til at spire, etablere sig, kon kur rere og sæt te frø under kon kur ren ce fra af grø der og føl som me ukrudt splan - ter ( fit ness ) 3 Stør rel sen af se lek tions tryk ket på ukrudts bestan den, her un der især a Hyp pig he den hvor med der an ven des her bi ci der med sam me virk nings me ka nis me b De an vend te do ser, jo stør re do sis, desto stør re se lek tions tryk. c Jord her bi ci ders halv erings tid i jor den, lang li ve de her bi ci der gi ver læn gere varen de og stør re se lek tions tryk. Fi gur 2. Her bi cid re si stens på ver dens plan. For de lin gen af re si sten - te ukrudts bio ty per på her bi cid grup per Tal le ne I paren tes er pro cen ter. Kilde: Heap (1999). si stens over for urea-her bi ci der er ud vik let i 14 ar ter, her iblandt er ud - vik lin gen af re si stens over for iso pro turon i Pha laris mi nor i hve dei Nor din di en og chlor to luron-re si stent Ager-Ræ ve ha le i Eng land af be - ty de lig øko no misk inter es se. Selv om 26 arter har ud vik let re si stens over for bi pyri dy lium-her bi ci der (para qu at, di qu at) og 17 arter er re si - sten te over for auxi na na lo ger, er de ak tu el le are a ler og den øko no mi - ske be tyd ning af ar ter ne mini ma le (Heap, 1999). Der i mod er den se ne ste ud vik ling af re si stens overfor glypho sat i en raj græs-art ( Lo - lium ri gi dum ) i Au stra li en og Ca li for ni en et fæ no men, som vil blive fulgt med stor inter es se i de kom men de år. Sammen fat ten de må det si ges, at re si stens proble met i de se ne ste 15 år har æn dret sig fra at være af aka de misk inter es se til at være et re elt pro blem man ge ste der i ver den. Ud vik lin gen har været værst i USA/Ca na da og Au stra li en, men vil må ske på sigt være mere al vor lig i Ind i en og Mel le ma meri ka, hvor her bi cid re si stens ud gør en reel ri si - ko mod den grøn ne re vo lu tion. Sta tus for her bi cid re si stens i Dan mark I åre ne gennem før tes på KVL et for sknings pro jekt, som blandt an det hav de til for mål at be ly se om fan get af her bi cid re si stensi ukrudt i Dan mark. Gen nem kon takt til samt li ge dan ske plan te avl - skon su len ter, til Dan marks Jord brugs Forsk ning samt til ud valg te kon tak ter in den for have- og skov brug blev der ind sam let mere end 100 ukrudts bio ty per, som var mis tænkt for re si stens. Langt de fle ste af dis se re præ sen terer re si stens over for tri a zin her bi ci der (hoved sa ge - ligt se lek teret med atra zin og si ma zin). Tri a zin re si stens er så le des på - vist i ar ter ne Alm. Brand bæ ger, Hvid me let Gå se fod, Ka na disk Bak kest jer ne, Kir tel-du eurt, Enårig Rap græs og Sort Natskyg ge.i dag an ven des blandt tri a zi ner ne kun ter but hy la zin i nævne vær digt om fang her hjem me, og re si stens vil for ment lig kun være et min dre pro blem på majs mar ker. Det mest inter es san te til fæl de, som blev fundet i Dan mark, var imid - ler tid en be stand af Alm. Fug le græs, som hav de ud vik let re si stens over for SU-her bi ci der (Kudsk et al., 1992). En lig nen de bi o ty pe er i 1995 fun det i Sveri ge (Heap, 1999). Den ne bi o ty pe kan karak teri seres ved en me get høj re si stens grad og en uæn dret fit ness for den re si - sten te type (Jen sen, 1993). Sammen lig net med fx Eng land, hvor der er fun det re si stens for 19 kom bi na tio ner af arter og her bi ci der, må det si ges, at her bi cid re si stent ukrudt i Dan mark umid del bart har over ra sken de lav fore komst set i ly set af den rol le som her bi ci der har spil let for den dan ske ukrudts be - kæm pel se si den 2. ver den skrig. Der vil neden for bli ve gi vet et bud på år sa ger ne her til. Faktorer som frem mer resistensudvikling Eks empler fra ud lan det har vist, at her bi cid re si stens kan ud vik le sig i mar ken på 3-5 år. Hastig he den hvor med en ukrudts bestand ud vik ler re si stens skyl des hoved sa ge ligt: 1 Fre kven sen af re si stens ge ner i den use lek tere de be stand, jo større fre kvens, desto hur ti gere re si sten sud vik ling Punkt 1) og 2) hæn ger i et vist om fang sam men. Tri a zin re si sten te plan ter be sid der fx nor malt en stærkt re du ceret kon kur ren ce evnei for hold til tri a zin føl som me plan ter, og der for er den na tur li ge fre - kvens af re si stens ge ner lav, idet de re si sten te ty per i fra vær af se lek - tion bli ver ud kon kur reret af de res føl som me arts fæl ler. Der i mod vi ser SU-re si sten te planter ikke samme ned sat te fit ness, hvor for man gen - erelt fin der stør re fre kven ser af re si sten te ind i vi der i use lek tere de po - pu la tio ner. Se lek tions tryk ket af hæn ger dels af, hvor hyp pigt der an ven des her bi ci der, i hvil ken do sis, og med hvil ke virk nings me ka - nis mer. End vi dere af hæn ger det ef fek ti ve se lek tions tryk af ukrudt sar - tens bi o lo gi, her un der især frø pro duk tion og frø e nes le ve tid i jor dens frø pul je. Det er værd at no tere sig, at den SU-re si sten te be stand af Alm. Fug le - græs i Dan mark blev se lek teret un der no get som kan min de om det værst tæn ke li ge sce narium (Kudsk et al., 1992): 1 Kon ti nu ert dyrk ning af vår byg 2 Kon stant an ven del se af SU-her bi ci der gen nem 7 år 3 Blan din ger med MCPA blev kun an vendt de sid ste år 4 Der blev an vendt fuld do sering af et før ste gen era tions-su (chlor - sul furon) med re la tiv lang halv erings tid i jor den 5 Der blev prak ti seret plø je fri dyrk ning Det te til fæl de re præ sen terer næ sten den værst tæn ke li ge prak sis mht. re si sten sud vik ling, og det kan hel ler ikke over ra ske, at net op Fug le - græs ud vik le de re si stens, idet den ne art er ken de teg net ved en stor frø - pro duk tion kom bi neret med en ret kort le ve tid i jor dens frø pul je. Hvorfor er herbicidresistens så lidt udbredt i Danmark? Hvis man be trag ter de mest solg te her bi ci der og de her bi ci der, som an ven des på de største are a ler i Dan mark, vil man fin de, at der på ver - dens plan al lere de er ud vik let re si stens over for de re præ sen tere de her bi cid grup per. Det er så le des iøj ne fal den de, at pro ble met til sy ne la - den de er så ube ty de ligt her hjem me. Der kan gi ves føl gen de bud på år - sa ger til, at her bi cid re si stens ikke hid til har været et al vor ligt pro blem i Dan mark: 1 Det er nor mal prak sis at an ven de sæd skif te 2 Her bi ci der med for skel li ge virk nings me ka nis mer an ven des i sæd - skif tets af grø der 3 An ven del se af her bi cid blan din ger er en ud bredt prak sis 4 An ven del se af re du cere de do serin ger er al min de ligt 5 Her bi ci dan ven del sen fo ku serer gen erelt på be hovs ba seret be kæm - pel se med blad mid ler snarere end ru ti ne-an ven del se af jord her bi ci - der. 6 Pløj ning og an den jord be ar bejd ning er nor mal prak sis Der er gen erel enig hed om, at alle oven nævn te for hold be vir ker en re - duk tion i ri si ko en for ud vik ling af her bi cid re si stens. Dog er der blandt for sker ne no gen dis kus sion om punkt 4, hvor nog le me ner, at an ven - del sen af re du cere de do serin ger øger ri si ko en for ud vik ling af re si - stens med en lav re si stens fak tor. Så dan ne ty per af re si stens ses ofte at være for år sa get af, at plan ten kan ned bry de (me ta bo li sere) her bi ci det, i modsæt ning til så kaldt tar get-si te re si stens, som skyl des at her bi ci - det ikke læn gere kan bin de sig til virk nings ste det, og som ofte gi ver en me get stor re si stens fak tor. Vil her bi cid re si stens bli ve et alvorligt problem i fremtiden i Danmark? Det i skri ven de stund bed ste svar på det te er næp pe, for udsat at den hid ti di ge fore byg gen de prak sis op ret hol des. Der er ikke just tegn på, at her bi ci dan ven del se vil bli ve mere ud bredt i Dan mark, end si ge at man vil be gyn de at an ven de mere per si sten te jord mid ler, end der an - ven des i dag. Tvært i mod sy nes ten den sen at være kom bi na tion af 48

49 fore byg gen de for an stalt nin ger og direk te be kæm pel se, lige som me - ka nisk be kæm pel se vin der frem igen. Skal der pe ges på nog le po ten ti el le fare mo men ter, må føl gen de for - hold nævnes: 1 Den sti gen de inter es se for re du ceret jord be hand ling. Den ne prak sis frem mer som nævnt i sig selv se lek tions tryk ket af her bi ci der og kræ ver end vi dere ofte øget her bi ci dan ven del se for at være prak ti sa - bel. 2 Den kraf ti ge be græns ning af an ven del sen af auxi na na lo ger med det re sul tat at SU-her bi ci der ne for ven tes at bli ve mere do mi neren de end hid til, især hvis der bli ver god kendt nye SU til an dre af grø der end kor naf grø der ne. Det skal dog poin teres, at SU i Dan mark sjæl - dent an ven des som jord mid ler, og de an vend te SU har kort halv - erings tid i jor den, hvil ket ned sæt ter ri si ko en for re si stens. 3 Det er end nu uvist, hvor le des be kæm pel sen af græ su krudt i vin ter - sæd vil bli ve på vir ket af for bu det mod iso pro turon. Hvis det te fører til en mere en si dig ke misk be kæm pel se, kan det lede til pro ble mer svaren de til dem, man har set i Eng land, hvor der bl.a. er ud vik let re si stens over for pen di met ha lin, som be nyt tes me get her hjem me. 4 Mu lig he den for an ven del se af trans ge ne, her bi cid to leran te af grø - der, fx glu fo si nat- og glypho sat-to lerant raps, vil - som på pe get gen tag ne gan ge i fag lit tera turen - kun ne lede til pro ble mer med her - bid re si sten te spild plan ter og hy bri der ved kryds ning mel lem raps og Ager-Kål. Ri si ko en for se lek tion af glu fo si nat- glypho sat-to - lerant ukrudt på nor mal vis sy nes dog at være lil le, især for glypho - sat. Konklu sio nen må der for være, at land bru get selv be stem mer, om her - bi cid re si stent ukrudt får mu lig hed for at bli ve et pro blem af prak tisk be tyd ning i frem ti dens jord brug. Med en fort sat for nuf tig an ven del se af sæd skif te, fore byg gen de for an stalt nin ger og her bi ci der i blan din - ger og re du cere de do serin ger for ven tes der ikke at kun ne opstå al vor - li ge pro ble mer med her bi cid re si stens. Litteraturhenvisninger An dre a sen, C. & J.E. Jen sen (1994): Her bi cid re si stens i Dan mark. 11. Dan ske Plan te værn s kon feren ce, Pesti ci der og Miljø, Ukrudt. SP Rap port nr. 6, side De Pra do, R.; J. Jor rin & L. Car cia-tor res (edi tors) (1997): Weed and crop re sistan ce to her bi ci des. Klu wer Aca de mic Publishers, Dor - drecht, Hol land, 340 si der. Heap, I. (1997): The oc cur ren ce of her bi ci de-re sistant we eds world - wi de. Pesti ci de Sci en ce, 51 (3), Heap, I. (1999): Inter na tio nal sur vey of her bi ci de-re sistant we eds. On li ne-publi ka tion på Inter ne tad res se http.// eds ci en ce.com. Op lys nin ger ne i den ne ar ti kel er hen tet 8. de cem ber Jen sen, J.E. (1993): Fit ness of her bi ci de re sistant weed bi o ty pes desc - ri bed by com pe ti tion mo dels. Proc 8th EWRS Sym po sium Braunsch - weig, side Kudsk, P.; S.K. Mat hi as sen & E.F. Pe ter sen (1992): Sul fo ny lurea-re - si stens i fug le græs. 9. Dan ske Plan te værn skon feren ce, Ukrudt, Pesti - ci der og Mil jø. Tids skrift for Plan te avls Spe ci al serie, Be ret ning nr. S-2178, side Pow les, S. & J. Hol tum (edi tors) (1994): Her bi ci de re sistan ce in plants: Bi o lo gy and bi o che mi stry. Le wis Publishers/CRC Press, Boca Ra ton, Flori da. 353 si der. Ryan, G.F. (1970): Re sistan ce of com mon ground sel to si ma zi ne and atra zi ne. Weed Sci en ce, 18 (5),

50 Additivers indflydelse på effekten af pesticider Af for sknings le der Per Kudsk, Danmarks JordbrugsForskning, Flak ke bjerg De fle ste af de ak tiv stof fer, der an ven des i pesti ci der ne, er uoplø se li - ge i vand og der for uan ven de li ge i prak sis. For bl.a. at sik re en ens ar - tet for de ling i mar ken, hvor ud sprøjt nin gen sker i vand, er der nød ven digt at for mu lere ak tiv stof fer ne. Ud o ver at gøre det mu ligt at ud brin ge ak tiv stof fet, så øger for mu lerin gen som re gel også den bi o - lo gi ske ef fekt af ak tiv stof fet, for ø ger sta bi li te ten af ak tiv stof fet og mind sker ri si ko en for at sprøj te føreren kom mer i kon takt med ak tiv - stof fet. En for mu lering kan for u den ak tiv stof fet inde hol de op løs nings mid del, inak ti ve sub stan ser så som ler mi nera ler samt ad di ti ver. Ad di ti ver er en vig tig kom po nent i næ sten alle for mu lerin ger, hvor de bi dra ger til for mu lerin gens sta bi li tet og bland bar hed med vand samt øger den bi - o lo gi ske ef fekt. Ad di ti ver nes rol le i for mu lerin gen af hæn ger bl.a. af hvil ken type for mu lering, der er tale om. I ta bel 1 er vist en over sigt med de mest al min de li ge ty per af for mu lerin ger samt en be skri vel se af ad di ti ver nes rol le i for mu lerin gen. For u den af ind gå som kom po nent i for mu lerin ger sæl ges ad di ti ver også se parat som til sæt nings stof fer til vis se pesti ci der (f.eks Lis sa pol Bio, DLG Su pero lie). Der er flere år sa ger til, at det i vis se til fæl de fra pro du cen ter nes side an be fa les, at bru geren selv til sæt ter ad di tiv til sprøj te opløs nin gen. I nog le til fæl de er det for mu lering stek nisk ikke mu ligt at ind byg ge til stræk ke lig ad di tiv i for mu lerin gen. Det gæl der bl.a. sul fo ny lurea her bi ci der ne, hvor der kun an ven des nog le få gram pro dukt pr. hektar. En an den år sag kan være, at for mu lerin gen bli ver usta bil el ler der op står an dre for mu lering stek ni ske pro ble mer, hvis man for sø ger at ind byg ge ad di tiv i for mu lerin gen. En tred je år sag kan være, at pesti ci det bru ges til for skel li ge for mål, og at til sæt ning af ad - di tiv kun er ønsk vær dig til vis se an ven del ser. For må let med den ne ar ti kel er ikke at præ sen tere nye data ved røren de ad di ti vers an ven del se i prak sis, men der i mod at re de gøre for ad di ti - ver nes vir ke må de. Der vil pri mært bli ve fo ku seret på de så kald te over fla de ak ti ve stof fers vir ke må de, men oli e ad di ti ver vil også bli ve om talt kort. Over fla de ak ti ve stof fer be teg nes i praksis ofte spre de - mid ler. Overfladeaktive stoffer Over fla de ak ti ve stoffer er karak teri seret ved, at der fin des både en po - lær og en apo lær grup pe i mo le ky let. Den po lære grup pe kan være ula det ne ga tiv eller po si tiv la det, hvil ket er grund la get for op de lin gen i hen holds vis de no nio ni ske, an io ni ske og ka tio ni ske over fla de ak ti ve stof fer. Der fin des en fjer de grup pe nem lig de am fo ly ti ske over fla de - ak ti ve stof fer, hvor lad nin gen af hæn ger af ph, men dis se stof fer bru - ges stort set ikke i for bin del se med for mu lering af pesti ci der. Ved lave kon cen tra tio ner vil over fla de ak ti ve stof fer ak ku mu lere ved inter fa ser, f.eks hvor en vand- og oli e fa se mø des, el ler hvis der er tale om en van dig op løs ning, hvor vand og luft mø des, dvs. i over fla den, hvor af be teg nel sen over fla de ak ti ve stoffer stam mer. Ved høje kon - cen tra tio ner dan ner de over fla de ak ti ve stof fer mi cel ler. I vand be ty - der det, at de ori en terer sig med den apo lære del mo le ky let ret tet ind ad, og den po lære del ret tet ud af. Den ne egen skab be ty der, at det bli ver mu ligt at op lø se ik ke-vandopløselige stof fer i vand, hvil ket der blandt gøres brug af i EC for mu lerin ger (se ta bel 1). Nonioniske overfladeaktive stoffer No nio ni ske over fla de ak ti ve stoffer er de mest al min de lig an vend tei for mu lerin ger af pesti ci der. Den vig tig ste blandt de no nio ni ske over - fla de ak ti ve stoffer er al kylphe nol po ly et hoxy la ter, som er bi lli ge at frem stil le, og som for mu lering stek nisk op fyl der kra ve ne til et godt over fla de ak tivt stof. Den ne grup pe af over fla de ak ti ve stof fer er ikke 100% bi o lo gisk ned bry de li ge og nog le af ned bryd nings pro duk ter ne er tok si ske over for bl.a. fisk. I de se nere år har der der for været en sti - gen de inter es se for at er stat te den ne grup pe med an dre no nio ni ske over fla de ak ti ve stof fer. Den ne ud vik ling er yder li gere ble vet ac ce - lereret af for mod nin gen om, at al kylphe no ler kan have østro gen lig - nen de ef fek ter, og der er derfor ind gå et en fri vil lig af ta le mel lem pro - du cen ter ne af pesti ci der og Mil jøstyrel sen om, at dis se stoffer skulle ud fa ses in den år Den ne ud vik ling er i fuld gang, og en ræk ke af de pesti ci der, der af prø ves i øjeblik ket, er nye al kylphe nol frie for mu - lerin ger af æl dre ak tiv stof fer. Ta bel 1. Over sigt over for mu lerings ty per. So luble con cen tra tes (SL): Kan an ven des ved for mu lering af van - doplø se li ge ak tiv stof fer. Eks empler er hor mon mid ler ne, Ba sa gran, Aven ge, Basta samt alle glypho sat pro duk ter. En ty pisk SL for mu - lering be står af ak tiv stof, over fla de ak ti ve stof fer samt vand, men nog le for mu lerin ger bl.a. hor mon mid ler ne er næ sten uden over fla - de ak ti ve stof fer. De over fla de ak ti ve stof fers rol le er ude luk ken de at op ti mere den bi o lo gi ske ef fekt af pesti ci det. Emul si fi able con cen tra tes (EC): An ven des til ak tiv stof fer, som er uoplø se li ge i vand men op lø se li ge i or ga ni ske op løs nings mid ler. Eks empler på EC for mu lerin ger er Tilt 250EC, Stara ne 180 og Boxer. Til sæt ning af en EC for mu lering til vand re sul terer i en emul - sion, hvor små drå ber af or ga nisk op løs nings mid del er dis per gereti vand fa sen. Pesti ci det fin des op løst i det or ga ni ske op løs nings mid - del. Den ne type emul sion kal des en olie-i-vand emul sion. For u den ak tiv stof og or ga nisk op løs nings mid del inde hol der en EC for mu - lering som re gel en blan ding af over fla de ak ti ve stof fer. De over fla - de ak ti ve stof fer er til sat både for at få en sta bil emul sion og for at frem me den bi o lo gi ske ef fekt. EC for mu lerin ger er ofte de bi o lo gisk mest ak ti ve for mu lerin ger, men på grund af det høje ind hold af or ga - ni ske op løs nings mid ler fore træk kes ofte an dre for mu lerings ty per. Con cen tra ted emul sion (EW): En EW for mu lering er et al ter na tiv til en EC for mu lering for fly den de ak tiv stof fer, som er sta bi le i vand. En EW for mu lering er en olie-i-vand emul sion, hvor ind hol det af or - ga nisk op løs nings mid del er me get mindre eller helt fjer net. Flu a zi - fop-p-bu tyl er et eks em pel på et ak tiv stof, som op rin de ligt var en EC men nu er en EW for mu lering. Su spen sion con cen tra te (SC): Kan an ven des ved for mu lering af ak - tiv stof fer på fast form, som er sta bi le i en vand fa se men sam ti dig har en lav op lø se lig hed i vand (< ppm). Ak tiv stof fet pul veri - seret til me get små par tik ler (<3-5 um) og su spen deres i vand. For u - den at frem me den bi o lo gi ske ef fekt fun gerer de over fla de ak ti ve stof fer også som dis per gerings mid del, så le des at for mu lerin gen al tid vil kun ne ry stes op. Som dis per gerings mid del an ven des ofte an io ni - ske over fla de ak ti ve stof fer. Eks empler på SC for mu lerin ger er Stomp SC og Sumi-Alpha 5 FW. Wet table pow ders (WP): WP for mu lerin ger an ven des til ak tiv stof fer med lav op lø se lig hed i så vel vand som or ga ni ske op løs nings mid ler. De frem stil les ved at pul veri sere ak tiv stof fet og blan de det op med inak ti ve be stand de le som f.eks ler mi nera ler, som fun gerer som bærestof og dis per gerings mid del. For at mini mere støv proble mer ne er par ti kel stør rel sen for holds vis stor (10-30 um), hvil ket ikke er op - ti malt, hvis der er tale om ak tiv stof fer, som skal op ta ges via bla de ne. Ved at an ven de van doplø se li ge po ser kan man eli mi nere støv proble - met. WP for mu lerin ger var tid li gere me get ud bred te, men er i dag i vid ud stræk ning blevet er stat tet af SC og WG for mu lerin ger. Tri bu - nil er et eks em pel på en WP for mu lering. Wa ter-dis per sible gra nu les (WG): WG for mu lerin ger be står af de sam me be stand de le som WP for mu lerin ger, men der er fore ta get en fi nere pul veri sering, hvor ef ter der er sket en gra nu lering. Ved til sæt - ning til vand op lø ses gra nu la ter ne, og der dan nes en su spen sion. Over fla de ak ti ve stof fer til sæt tes både for at frem me de bi o lo gi ske ef fekt og for at sik re en god dis per gering. WG for mu lerin ger kal des også DF (Dry flo wable). Eks empler på WG for mu lerin ger er Gol tix WG, Ally DF og Dit ha ne DF. 50

51 Al kylphe nol po ly et hoxy la ter ud skif tes i vid ud stræk ning med al ko hol po ly et hoxy la ter, hvor den aro ma ti ske phe nol ring er ud skif tet med en ali fa tisk kul stof kæ de. Inden for mar ke det af ad di ti ver er den ne ud - skift ning al lere de sket. Lis sa pol er ble vet ud skif tet med Lis sa pol Bio, og pro duk ter som Ci to - wett, San do vit og Ex tra von er ble vet trukket til ba ge fra mar ke det. Som føl ge at den sti gen de inter es se for at fin de er stat nin ger for bl.a. al kylphe nol po ly et hoxy la ter ne er der duk ket en ræk ke no nio ni ske over fla de ak ti ve stof fer på mar ke det. En ræk ke af dis se pro duk ter an - ven des al lere de indenfor pro duk ter til per son lig ple je så som hårs ham - poo, mens an dre ud vik les med hen blik på for mu lering af pesti ci der. Nog le af de nye over fla de ak ti ve stof fer pro du ceres på ba sis af ve ge ta - bil ske pro duk ter og kal des derfor ofte for grøn ne over fla de ak ti ve stof fer. Et eks em pel på sidst nævn te er al kyl po lyg lu co si der, hvor den po lære grup pe ud gøres af glu co se el ler et an det suk ker mo le ky le. Det nye ad di tiv Kan du, som an be fa les som til sæt ning til Touch down 2001, er et al kyl po lyg ly co sid i blan ding med am mo nium sul fat. Or ga no si li co ner ne er en an den for holds vis ny grup pe af over fla de ak - ti ve stof fer i re la tion til pesti ci der. Den ne grup pe er karak teri seret ved, at de sæn ker over fla de spæn din gen mere end an dre over fla de ak - ti ve stof fer. Det be ty der, at plan ter ne nær mest la keres ved sprøjt ning med or ga no si li co ner, og at sprøj te væ sken ofte er i stand til at løbe igen nem spal te åb nin ger ne. Anioniske overfladeaktive stoffer An io ni ske over fla de ak ti ve stof fer bru ges ofte i for mu lerin ger ne, bl.a. for di de på grund af de res ne ga ti ve lad ning er gode dis per gerings mid - ler, dvs. de for hin drer bund fæld ning i for eks em pel SC for mu lerin ger. Som selv stæn digt ad di tiv sæl ges de kun sjæl dent, men her hjem me er der et en kelt pro dukt på mar ke det nemlig Isoblet te, som an be fa les til - sat bl.a. Basta og Puma Su per. Kationiske overfladeaktive stoffer De fleste ka tio ni ske over fla de ak ti ve stof fer er am mo nium for bin del - ser eller ami ner. Ka tio ni ske over fla de ak ti ve stof fer an ven des me get sjæl dent i for mu lerin ger. Det eneste pesti cid, hvor man har set en gen - erel bed re ef fekt med ka tio ni ske end med an dre over fla de ak ti ve stof - fer, er glypho sat. De fle ste glypho sat for mu lerin ger inde hol der der for ka tio ni ske over fla de ak ti ve stof fer, og for nog le år si den blev der solgt ka tio ni ske over fla de ak ti ve stof fer som ad di tiv til glyphosat (Fri ga te og Gen a min T200). Overfladeaktive stoffers virkemåde Over fla de ak ti ve stof fer kan øge ef fek ten af pesti ci der på to må der. For det første ved at for ø ge af sæt nin gen på plan ter ne, og for det an det ved at øge op ta gel sen i planten. Effekt på afsætningen Når en sprø je drå ber ram mer blad o ver fla den kan den en ten bli ve af sat, re flek teret el ler slå et i styk ker til flere små drå ber (Fi gur 1). Om en sprøj te drå be bli ver afsat af hæn ger pri mært af drå bestør rel se og hastig hed, drå bens fy sisk-kemiske egen ska ber samt blad o ver fla - dens be skaf fen hed. En for ø gel se af drå bestør rel sen el ler hastig he - den vil øge drå bens ki ne ti ske ener gi, og derfor mind ske af sæt nin gen. Den væ sent lig ste fy sisk-kemiske egen skab ved drå ben er dens over - fla de spæn ding. En høj over fla de spæn ding be ty der, at drå ben kun fla - der lidt ud, når den ram mer blad o ver fla den, og sand syn lig he den for at den re flek teres er der for stor. End vi dere vil drå ber med en høj over fla - de spæn ding ef ter af sæt ning på blad o ver fla den være mere kug le for - me de og have min dre kon takt med blad o ver fla den, hvilket be ty der, at de hæn ger dår li gere fast. Til sæt ning af over fla de ak ti ve stof fer vil re - du cere over fla de spæn din gen og der med øge sand syn lig he den for, at drå ben af sæt tes på blad o ver fla den. Den sid ste be ty den de fak tor, blad - o ver fla dens be skaf fen hed, er en me get af gøren de fak tor. Planter med en i mi kro skop ujævnt ud se en de blad o ver fla de på grund af voks be - læg nin ger er sværere at be fug te end en blad o ver fla de med et glat vok - slag. Un der prak ti ske for hold kan oven stå en de sammen fat tes til, at af sæt - nin gen på plan ter, der er svære at be fug te, kan for ø ges ved til sæt ning af over fla de ak ti ve stof fer, især hvis der an ven des store sprøj te drå ber. Der i mod ses der på plan te ar ter, som er let te at be fug te, som re gel kun Fi gur 1. Ske ma tisk il lu stra tion af drå be af sæt ning. Ta bel 2. Af sæt ning (ul/g tør vægt) på for skel li ge ukrudt sar ter hen - holds vis uden og med til sæt ning af et over fla de ak tivt stof (0.025% Ci to wett). Over fla de ak tivt stof Plan te art Be fugt bar - hed - + For hold Alm. Kvik Svær Vind aks Svær Raps Svær Hvid me let gå se fod Svær Ager sen nep Let Fug le græs Let Bur re sner re Let Ager sted mo der Let små ef fek ter på af sæt nin gen ved til sæt ning af over fla de ak ti ve stof fer (Ta bel 2). Over fla de spæn din gen må les som re gel på væ sker, der er hældt op i et glas, dvs. væ sken er i lige vægt. Ved ud sprøjt ning med hy drau li ske dy ser bry des væ sken fuldstæn dig op ved pas sa gen gen nem dy sen, og der dan nes nye over fla der, og ti den, der går fra drå ber ne dan nes til de ram mer blad o ver fla den, skal tæl les i mil li sek un der. De over fla de ak ti - ve stof fers dy na mi ske egen ska ber, dvs. hvor læn ge der går fra en ny over fla de dan nes til væ sken er i lige vægt, er der for me get vig ti ge, når man skal vur dere de res ind fly del se på af sæt nin gen. Hvis en lige vægt ikke nås me get hur tigt, vil over fla de spæn din gen i drå ben, der ram mer blad o ver fla den, være me get hø jere end over fla de spæn din gen målt ved lige vægt. De over fla de ak ti ve stof fers dy na mi ske egen ska ber er me get for skel li ge, hvil ket kan for klare man ge af de for skel le, der ob - ser veres mel lem over fla de ak ti ve stof fers evne til at for ø ge af sæt nin - gen. En for ø gel se af kon cen tra tio nen af de over fla de ak ti ve stoffer vil for kor te ti den ind til lige vægt stil stan den nås, hvil ket kan for klare, at den kon cen tra tion, hvor der op nås mak si mal bi o lo gisk ef fekt, ofte er 5 til 10 gan ge hø jere end den kon cen tra tion, der er nød ven dig for at opnå den la ve ste lige vægts o ver fla de spæn ding. Effekt på optagelsen Over fla de ak ti ve stoffer for bli ver ikke på blad o ver fla den men kan op - ta ges i plan ter ne på sam me måde som pesti ci det. Over fla de ak ti ve stof fer kan på vir ke op ta gel sen af pesti ci der fire steder i bla det, nem - 51

52 Fi gur 2. Ef fekt af for be hand ling af plan ter med et over fla de ak tivt stof på op ta gel sen af et pesti cid. lig blad o ver fla den, ku ti ku la en, cel le væg gen og cel le mem bra nen. Hvad der sker på blad o ver fla den kan man iagt ta ge, og der for har man stor vi den om over fla de ak ti ve stof fers ef fek ter på det te sted. Der i mod er det sværere at føl ge de over fla de ak ti ve stof fer, når de for la der blad - o ver fla den og træn ger ind i plan ten, og te ori er ne om hvil ke ef fek ter, de ud ø ver under blad o ver fla den, er de rfor ba seret på ind irek te be vi - ser. Ef fek ter på blad o ver fla den Ef fek ter af over fla de ak ti ve stof fer på blad o ver fla den kan skyl des: en bed re kon takt fla de mel lem drå be og blad o ver fla de øde læg gel se af vok sla get på blad o ver fla den for hin dring af krystal dan nel se hy gro sko pisk ef fekt op ta gel se vis spal te åb nin ger ne For u den at drå ber ne fla der mere ud ved til sæt ning af over fla de ak ti ve stof fer, så re sul terer den la vere over fla de spæn ding også i en bedre kon takt mel lem drå be og blad o ver fla de, for di sprøj te væ sken vil kun - ne træn ge ned i alle ujævn he der på blad o ver fla den. End vi dere kan over fla de ak ti ve stoffer også på vir ke for de lings møn stret af ak tiv stof på blad o ver fla den, hvil ket også kan øge op ta gel sen. Det har tid li gere været an ta get, at de over fla de ak ti ve stof fer kunne op lø se vok sla get og der med let te op ta gel sen af pesti ci det. I de fle ste af de til fæl de, hvor man har under søgt den ne te ori, har konklu sio nen været, at man in gen ef fek ter har set, og at det te for hold in gen rolle spil ler. Man ge pesti ci der vil i ren form eks i stere som krystal ler. Under sø gel - ser har vist, at op ta gel sen af et ak tiv stof på krystal form er me get min - dre end op ta gel sen af et ak tiv stof, der er op løst. Mange over fla de ak ti ve stoffer dan ner gel for mi ge de po si tio ner på blad o ver - fla den, når van det er for dam pet. Et over fla de ak tivt stof, der dan ner en gel, kan ofte for hin dre, at ak tiv stof fet ud krystal li sere. Man har bl.a med glyphosat fundet en sammen hæng mel lem over fla de ak ti ve stof fers ind fly del se på op ta gel se og de res evne til at for hin dre krystal - dan nel se. Man ge over fla de ak ti ve stof fer er hy gro sko pi ske, dvs. de er i stand til at bin de vand fra luf ten. Hvor me get vand, der bin des af hæn ger af luft fug tig he den. Den ne egen skab er sand syn lig vis vig tig for op ta gel - sen af man ge van doplø se li ge her bi ci der, for di man her ved und går/ud - sæt ter krystal dan nel sen. End vi dere kan over fla de ak ti ve stof fer, der lig ger på blad o ver fla den, fun gerer som en slags kon den sa tions ker ner, så le des at der dan nes små vand drå ber under for hold med høj luft fug - tig hed, f.eks om nat ten. Her ved kan her bi ci det op lø ses igen, og op ta - gel sen kan fort sæt te. For søg med kun stig be fugt ning hver nat af plan ter sprøj tet med glyphosat re sul tere de i en for ø gel se af ef fek ten. Be tyd nin gen af spal te åb nin ger ne for op ta gel sen af pesti ci der har været et strids em ne i man ge år. Der er al min de lig enig hed om, at hul - rum met un der spal te åb nin ger ne vil le være et godt sted for op ta gel se af pesti ci der, for di ku ti ku la en er tyn dere og luft fug tig he den altid er nær 100%. Det en de lig bevis på, at pesti ci der kan op ta ges via spal te - åb nin ger ne, kom med in tro duk tio nen af or ga no si li co ner ne. Op ta gel se via spal te åb nin ger ne er karak teri seret ved, at op ta gel sen sker i løbet af få mi nut ter, men ofte re sul terer det ikke i en bed re slu tef fekt. Den me - get hur ti ge op ta gel se be ty der imid ler tid, at regn fast he den for bed res mar kant. Ef fek ter inde i bla det Inde i bladet for mo des det, at over fla de ak ti ve stof fer kan have føl gen - de ef fek ter: æn dre pesti ci dets op lø se lig hed og for de ling for ø ge ku ti ku la ens gennem træn ge lig hed ak ti vere de så kald te van dporer øger cel le mem bra nens gennem træn ge lig hed Op ta gel sen af et pesti cid er en dif fu sions pro ces, hvor pesti ci det diff - un derer fra en ydre fase (drå ben) gen nem ku ti ku la en og ind i cel ler ne, dvs. pesti ci det diff un derer fra en vand fa se igen nem en he tero gen 52

53 mem bran be stå en de pri mært af voks og kutin og til ba ge til en vand fa - se. Op ta gel sen vil af hæn ge af kon cen tra tions for skel le ne mel lem de 3 fa ser samt pesti ci dets evne til at diff un dere igen nem ku ti ku la en og be - væ ge fra en vand fa se og ind i ku ti ku la en og til ba ge til en vand fa se. Over fla de ak ti ve stoffer kan lige som pesti ci det diff un dere ind i plan - ten og derfor være til ste de i alle 3 fa ser. Det er meget sand syn ligt, at til ste de værel sen af over fla de ak ti ve stof fer i ku ti ku la en vil kun ne øge et pesti cids op ta gel se enten ved at gøre ku ti ku la en let tere gennem - træn ge lig el ler ved at æn dre på her bi ci dets op lø se lig hed i ku ti ku la en el ler dets evne til at be væ ge fra en fase til en an den. At over fla de ak ti ve stof fer kan æn dre ku ti ku la ens gennem træn ge lig - hed er vist i for søg, hvor op ta gel sen af her bi ci der i planter be hand let med ad di ti ver 2, 6 og 12 ti mer før her bi cid be hand ling og efter føl gen - de skyl let med vand var stør re end i ube hand le de plan ter (Fi gur 2). For nog le år si den ar bej de man med en te ori om co-optagelse, dvs. at over fla de ak ti ve stoffer og pesti ci der dan ne de komplek ser, og at der her ved blev dan net mo le ky ler med helt andre fy sisk-kemiske egen - ska ber end pesti ci dets. Det vil le være kun ne øge op ta gel sen af pesti ci - der med ugun sti ge fy sisk-kemiske egen ska ber mar kant. Se nere for søg har vist, at hvis det te sker, er det snarere und ta gel sen end reg - len. Det har i man ge år været postu leret, at van doplø se li ge her bi ci der på grund af de res lave op lø se lig hed i voks op ta ges via så kald te van - dporer. Van dporer ud gør kun en meget lil le del af ku ti ku la en og føl - ge lig op ta ges van doplø se li ge her bi ci der for holds vis lang somt. Eks i sten sen af van dporer i ku ti ku la en er al drig ble vet efter vist, men det er et fak tum, at stort set alle van doplø se li ge pesti ci der op ta ges me - get lang somt. Det har lige le des været postu leret, at un der for hold med høj luft fug tig hed vil le dis se van dporer svul me op, hvor ved op ta gel - sen af van doplø se li ge her bi ci der frem mes. Den ne te ori er i over ens - stem mel se med den gen erel le er faring, at op ta gel sen af van doplø se li ge her bi ci der er stør re ved høj end ved lav luft fug tig hed. Man kun ne fore stil le sig, at over fla de ak ti ve stof fer kun ne træn ge ind i dis se van dporer og på grund af deres hy gro sko pi ske egen ska ber få van dporer ne til at svul me op og der med frem me op ta gel sen af van - doplø se li ge pesti ci der. Over fla de ak ti ve stof fer kan øde læg ge cel le me bra ner, men hvor stor be tyd ning, det te har for op ta gel sen af pesti ci der er ukendt. Øde læg - gel se af cel le mem bra ner ne kun ne tæn kes at re du cere ef fek ten af man - ge pesti ci der, især hvis der er tale om ak tiv stof fer, som skal trans lo keres i planten for at ud ø ve deres virk ning. Det kan ikke ude - luk kes, at lave kon cen tra tio ner af over fla de ak ti ve stof fer, som ikke øde læg ger cel le mem bra ner ne men kun æn drer de res gennem træn ge - lig hed for et pesti cid, kun ne øge op ta gel sen af pesti ci det. Det te er bl.a. ble vet vist for glypho sat, men be tyd nin gen af det te for ef fek ten af glypho sat i prak sis er ukendt. Optagelsesforløb af pesti ci der og overfladeaktive stoffer Op ta gel ses for søg med pesti ci der ud føres som re gel med ra dioak tivt mær ke de pesti ci der. I man ge år var det ikke mu ligt at få ra dioak tivt mær ke de over fla de ak ti ve stof fer, dvs. man kun ne kun måle over fla - de ak ti ve stof fers ind fly del se på op ta gel sen af pesti ci det og ikke om - vendt. I de se nere år er der imid ler tid ud ført en del for søg, hvor både pesti ci der ne og de over fla de ak ti ve stof fer har været ra dioak tivt mær - ke de. Det gi ver mu lig hed for at under sø ge, hvor dan pesti ci det og det over fla de ak ti ve stof på vir ker hi nan dens op ta gel se i plan ter ne. Dis se for søg har vist, at man kan skel ne mel lem to me ka nis mer nem - lig non-interaktiv og inter ak tiv. Ved non-interaktiv for ø gel se af pesti - ci dop ta gel sen er op ta gel sen af det over fla de ak ti ve stof uæn dret. Ved inter ak tiv for ø gel se af pesti ci dop ta gel sen er op ta gel sen af det over fla - de ak ti ve stof på vir ket af til ste de værel sen af pesti ci det. Man har fun - det to for mer for inter ak tiv for ø gel se af pesti ci dop ta gel sen, idet op ta gel sen af det over fla de ak ti ve stof en ten kan bli ve re du ceret el ler for ø get (Fi gur 3 A & B). Olieadditiver Oli e ad di ti ver er som regel ad di ti ver, der skal til sæt tes til sprøj te væ - sken i for bin del se med ud sprøjt nin gen. Oli e ad di ti ver er ba seret en ten på mi neralsk olie el ler olie af ve ge ta bilsk op rin del se (raps, soya bøn - Fi gur 3. Ske ma tisk il lu stra tion af op ta gel sen af pesti cid og over fla - de ak tivt stof ved inter ak tiv for ø gel se af pesti ci dop ta gel sen. Under - streg ning an gi ver det stof, som der er be stemt op ta gel se på. ne, sol sik ke og oli e hør). De ve ge ta bil ske olie an ven des en ten i form af raf fi nere de oli er eller man kan hy dro ly sere oli er ne og an ven de estre - for bin del ser ne af fedt syrer ne. For u den olie inde hol der oli e ad di ti ver ne fra 2 til 20% over fla de ak tivt stof, som sik rer, at oli e ad di ti ver ne kan emul gere i vand. Ud vik lin gen går imod oli e ad di ti ver med et højt ind hold af over fla de ak ti ve stoffer, og dis se oli er kal des ofte su pero li er. Der har i de se nere år været en sti gen de inter es se for at ud skif te mi neral ske oli er med ve ge ta bil ske oli er, men en ræk ke for søg har vist, at ve ge ta bil ske oli e ad di ti ver ba - seret på raf fi nere de oli er gen erelt er min dre ef fek ti ve end oli e ad di ti - ver ba seret på mi neral ske oli er. Ved at an ven de hy dro ly sere de oli er har det i man ge til fæl de været mu ligt at opnå samme ef fekt som med mi neral ske oli er. Man ved me get lidt om oli e ad di ti vers virk ning, men på grund af ind - hol det af over fla de ak ti ve stof fer, er det sand syn ligt, at en ræk ke af virk nings me ka nis mer ne er de sam me, som be skre vet oven for for over fla de ak ti ve stof fer. Oli e ad di ti ver kan imid ler tid tæn kes også at have an dre virk nings me ka nis mer som f.eks at øde læg ge eller even tu - elt op lø se vok sla get el ler æn dre dets egen ska ber. Man har fun det, at mi neral ske oli er kan øde læg ge vok sla get, mens ve ge ta bil ske oli er, på grund af deres lig hed med vok sla get, mere for mo des at kun ne æn dre vok sla gets egen ska ber. Af slut ning Over fla de ak ti ve stof fer og an dre ad di ti ver må for mo des at kom me til at spil le en stør re og stør re rol le i frem ti den. Det skyl des, at der kom - mer fær re nye pesti ci der på mar ke det i de kom men de år, og det der for bli ver nød ven digt at op ti mere an ven del sen både af dis se nye samt de gam le pesti ci der. For mu lerin gen er en me get vig tig para me ter, når ef fek ten af et pesti cid skal op ti meres, lige som den er vig tig, hvis man øn sker at ud bre de an ven del sen til af grø der med en lav na tur lig to - leran ce over for pesti ci det, som til fæl det er med en ræk ke af de små kul turer, hvor mang len på pesti ci der er ved at bli ve et stort pro blem. 53

54 Anerkendelser af fungicider og herbicider i 1999, landbrugsafgrøder Ved Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Nyanerkendte mid ler Neden for er an gi vet nya ner kend te midler eller mid ler, hvor an er ken del sen er ud vi det el ler æn dret. Hvor an er ken del sen er ud vi det, er det kun den nye an er ken del se, der er omtalt. Ta bel 1. Bejds e mid ler med nye an er ken del ser el ler med ud vi det eller æn dret an er ken del se. Lan d brugs af grø der (1. ja nu ar 2000). * = ikke god kendt af Mil jøstyrel sen. New ly ap pro ved seed dres sings and seed dres sings with ex ten de d or chan ged ap pro val (1st Ja nu ary 2000). * = not re gi stered in Den mark Mid ler og ak ti ve stof fer Fir ma Do sering An er kendt mod Pro ducts and ac ti ve in gre di ents Com pa ny Do sa ge Ap pro ved against Di vi dend 030 FS * No var tis 200 ml/100 kg Rug stæn gel brand di fe no co na zol 30 g/l (Uro cystis oc cul ta) Fu sario se på rug (Fu sarium spp., rye) Hve destink brand, jord- og frø båren. (Til le tia cari es, soil and seed bor ne) Fu sario se på hve de (Fu sarium spp., whe at) Hve de brunplet (Sta go no spora no dorum) Pre mis 25 FS * Rhöne Pou lenc 200 ml/100 kg Nø gen byg brand tri ti co na zol 25 g/l (Usti la go nuda) Raxil IM 035 ES-X * Bay er 150 ml/100 kg Nø gen byg brand te bu co na zol 15 g/l (Usti la go nuda) ima za lil 20 g/l 300 ml/100 kg Byg stri be sy ge (Drech slera gram i nea) Fu sario se på byg (Fu sarium spp., barley) Ta bel 2. Fun gi ci der med nye an er ken del ser el ler med ud vi det el ler æn dret an er ken del se. Land brugs af grø der (1. ja nu ar 2000). * = ikke god kendt af Mil jøstyrel sen. New ly ap pro ved fun gi ci des and fun gi ci des with ex ten ded or chan ged ap pro val (1st Ja - nu ary 2000). * = not re gi stered in Den mark Mid ler og ak ti ve stof fer Fir ma Do sering An er kendt mod Pro ducts and ac ti ve in gre di ents Com pa ny Do sa ge Ap pro ved against FM 1996 * Ze ne ca 1,0 l/ha Hve de brunplet pi coxy stro bin 250 g/l (Sta go no spora no dorum) Hve de gråplet (Sep toria tri ti ci) Skold plet (Rhyn cho sporium se ca lis) Byg blad plet (Drech slera teres) Mel dug (Ery siphe gram i nis) Ju ven tus * Cya na mid 1,5 l/ha Hve de brunplet met co na zol 60 g/l (Sta go no spora no dorum) Hve de gråplet (Sep toria tri ti ci Stra te go * No var tis 1,0 l/ha Gul rust på hve de pro pi co na zol 125 g/l (Puc ci nia strii for mis) tri floxy stro bin Ze nit 574 EC * No var tis 1,0 l/ha Mel dug på hve de fen pro pi din 450 g/l (Ery siphe gram i nis) pro pi co na zol 125 g/l Hve de brunplet (Sta go no spora no dorum) Hve de gråplet (Sep toria tri ti ci) Gul rust på hve de (Puc ci nia strii for mis) I 1998 og især i 1999 er der fun det hve de mel du gi so la ter i Dan mark, som er re si sten te over for stro bi luri ner. An er ken del ses ud val get be - slut te de på den bag grund, at knyt te en fod no te til alle stro bi luri ner, der gør op mærk som på, at der kan op stå svig ten de ef fekt på mel dug, som føl ge af fun gi cid re si stens. 54

55 Ta bel 3. In sek ti ci der med nye an er ken del ser eller med ud vi det eller æn dret an er ken del se. L and brugs af grø der og ha ve brug (1. ja nu ar 2000). * = ikke god kendt af Mil jøstyrel sen. New ly ap pro ved in sec ti ci des or in sec ti ci des with ex ten ded or chan ged ap pro val (1st Ja nu ary 2000). * = not re gi stered in Den mark Mid ler og ak ti ve stof fer Fir ma Do sering An er kendt mod Pro ducts and ac ti ve in gre di ents Com pa ny Do sa ge Ap pro ved against Fast ac 50 * Cya na mid 0,2 l/ha Be de flu ens lar ve alpha-cy per meth rin 50 g/l (Pe go mya hyo scya mi) 0,25 l/ha Blad lus på korn (Si to bion ave nae) (Rho pa lo siphum padi) (Me to po lophium dir ho dum) Glim mer bøs ser og skul pes nu de bil ler i kors blom stre de frøaf grø der (Me li get hes ae neus) (Ceu torr hyn chus as si mi lis) Stri bet bla drand bil le på ært (Si to na li ne a tus) 0,012% Fer sken blad lus, væksthus mel lus og nel li ketrips på agurk, to mat og pryd plan teri væksthus (My zus per si cae) (Tri a leuro des va porariorum) (Thrips ta ba ci) To mat mi ner flue på agurk og to mat i væksthus (Lirio my za bryo mi ae) Kry san te mum mi ner flue på pryd plan ter i væksthus (Phy to my za syn ge ne si ae) Kara te 10 CS * Ze ne ca 0,06 l/ha Blad lus på korn lamb da-cy ha loth rin 100 g/l (Si to bion ave nae) (Rho pa lo siphum padi) (Me to po lophium dir ho dum) Ær teblad lus (Acyrtho siphon pi sum) Glim mer bøs ser, skul pes nu de bil ler, og skul pe gal myg på raps (Me li get hes ae neus) (Ceu torr hyn chus as si mi lis) (Da si niura bras si cae) 0,1 l/ha Frit flu er på korn, græs og majs (Osci nel la frit) 55

56 Ta bel 4. Ukrudt smid ler Mid ler og ak ti ve stof fer Fir ma Do sering An er kendt mod All Out Bio Agro Dan 4,0 l/ha i græs Ned vis ning før om læg ning om efteråret 4,0 l/ha i ær ter Ned vis ning se nest 10 dage før høst Ari a ne FG Dow 3,5 l/ha i 2 års hun de græs Bur re sner re, for glem mi gej, fug le græs, hyr de- Clo pyra lid 20 g/l engs vin gel ta ske, lugt løs ka mil le, raps og ager sen nep Flur xy pyr 40 g/l rødsvin gel MCPC 200 g/l 2,5 l/ha i 1. års mar ker ef ter ud læg i korn For glem mi gej, fug le græs, hyr de ta ske, raps og ager sen nep Boxer EC + Oxitril Ze ne ca 2,0 l/ha Boxer + 0,8 l/ha Oxitril i vinter- Bur re sner re, fug le græs, hyr de ta ske, ka mil le, Pro sul fo carb 800 g/l Rho ne hve de i sta die 12 enårig rap græs, raps, tve tand, val mue, vind aks Bro moxy nil 200 g/l Pou lenc og æren pris Ioxy nil 200 g/l Cap ture Rho ne 0,65 l/ha i vår byg med ud læg af raj græs el- Fug le græs, hvid me let gå se fod, hyr de ta ske, Di flu fe ni can 50 g/l Pou lenc ler rød svin gel når ukrud tet er i sta die lugt løs ka mil le, li murt, sner le pi leurt, raps, Bro moxy nil 300 g/l ager sen nep, sted mo der, tve tand, stor kro net Ioxy nil 200 g/l æren pris i vår byg og i vår byg med ud læg af rajgræs el ler rødsvin gel Clio 100 In ter Tra de 1,0 l/ha i vin ter raps med 4-5 bla de Lugt løs ka mil le Clo pyra lid 100 g/l Com mand SC + Sen cor WG BASF 0,25 l/ha +0,2 kg/ha se nest 5 dage før kar- Bur re sner re, for glem mi gej, fug le græs, hvid Clo ma zo ne 250 g/kg Bay er to fler ne spirer frem me let gå se fod, hyr de ta ske, lugt løs ka mil le, li- Metri bu zin 700 g/kg 0,15 kg/ha Sen cor WG på ny frem spiret den næl de, leg/fer sken pi leurt, sner le pi leurt, ukrudt enårig rap græs, ager sted mo der og ærenpris Com pe te 80 EW + Stomp SC BASF 0,3 l/ha + 2,0 l/ha i vin ter hve de sta die Bur re sner re, for glem mi gej, fug le græs, hyr de- Flurog ly co fen et hyl 80 g/l Cya na mid ta ske, ka mil le, enårig rap græs, raps, ager sted- Pen di met ha lin 400 g/l mo der, tve tand, val mue, æren pris Dev ri nol 45 FL Agro Dan 1,5 l/ha i vin ter raps, ned har vet før så ning Fug le græs, ka mil le, enårig rap græs, tve tand Na pro pa mid 450 g/l med en så beds har ve Dev ri nol 45 FL Agro Dan 1,0 l/ha i vår raps, ned har vet før så ning Fug le græs, ka mil le, enårig rap græs, tve tand Na pro pa mid 450 g/l med en så beds har ve I.T. BENTAZON DK + In ter Tra de 2 * 0,5 + 0,75 l/ha i ærter når ukrud tet er på Alm. brand bæ ger, fug le græs, hvid me let, gåse- INTER PEMDIMETHALIN 400 sta die 10-11, og på ny frem spiret ukrudt fod, hyr de ta ske, ka mil le, fer sken-vej pi leurt, Be nta zon 480 g/l raps, ager sted mo derblomst, tve tand og æren- Pen di met ha lin 400 g/l pris INTER CLOPYRALID In ter Tra de 1,0 l/ha i vin ter raps med 4-5 bla de Lugt løs ka mil le Clo pyra lid 100 g/l INTER CLOPYRALID In ter Tra de 1,2 l/ha i be dero er når tids ler ne er Lugt løs ka mil le, sner le pi leurt og tids ler Clo pyra lid 100 g/l cm høje INTER FLURXYPYR In ter Tra de 0,8 l/ha i vin ter sæd om for året når af grø de Bur re sner re, for glem mi gej, fugle græs, hyr de- Fluroxy pyr 180 g/l og ukrudt er i vækst ta ske, tve tand INTER FLURXYPYR In ter Tra de 0,7 l/ha i vår sæd på sta die Bur re sner re, fug le græs, ha ne kro, pi leurt, tve- Fluroxy pyr 180 g/l tand INTER PENDIMETHALIN In ter Trade 4,0 l/ha i vin ter sæd på stadie Bur re sner re, for glem mi gej, fug le græs, hyr de- Pen di met ha lin 330 g/l ta ske, ka mil le, sner le pi leurt, enårig rap græs, raps, ager sted mo der, stor ke næb, tve tand, valmue, vind aks, vor te mælk og æren pris Li ber ty AgrEvo 3 * 2,0 kg/ha ved 1. sprøjt ning på ukrudt Mark arve, fug le græs, hyr de ta ske, hvid me let Glu fo si nat am mo nium 200 g/kg med 2-3 bla de i Li ber ty re si sten te be dero er og 2. og 3. sprøjt ning på ny frem spiret gå se fod, lugt løs ka mil le bleg/fer sken pi leurt, ukrudt med 2-3 blade sner le pi leurt, vej pi leurt, ager sen nep, rød tvetand Li ber ty Ag re vo 2 * 3,0 kg/ha ved 1. sprøjt ning på ukrudt Mark arve, fug le græs, hyr de ta ske, hvid me let Glu fo si nat am mo nium 200 g/kg med 2-3 bla de gå se fod, lugt løs ka mil le, bleg/fer sken pi leurt, 2. sprøjt ning på 2-3 bla de sner le pi leurt, vej pi leurt, ager sen nep, rød tvetand ND Be ta fam SE + ND Me ta mitron flow + en su per olie (Sun Oil 33 E) Nedab 3*1,5 l/ha + 3*1,0 + 3*0,5 l/ha i be dero er Fug le græs, hvid me let gå se fod, ha ne kro, hyr de- Phen me dipham 157 g/l 1. sprøjt ning på ukrud tets kim blads sta die ta ske, lugt løs ka mil le, li den næl de, fer sken pi- Me ta mitron 700 g/l 2. og 3. sprøjt ning når ny frem spiret ukrudt leurt, sner le pi leurt, sort natskyg ge, enårig Surfactant er på kim blads sta di et rap græs, raps, ager sen nep og tve tand Oxitril + Stomp SC Rho ne 0,5 l/ha + 2,0 l/ha i vin ter sæd på kor nets Bur re sner re, for glemmi gej, fug le græs, hyr de- Bro moxy nil 200 g/l Pou lenc sta die 12 ta ske, lugt løs ka mil le, enårig rap græs, raps, Ioxy nil 200 g/l Cya na mid ager sted mo der, val mue og æren pris Pen di met ha lin 400 g/l Oxitril + Stomp SC Rho ne 0,5 l/ha + 2,0 l/ha i vin ter sæd på kor nets Bur re sner re, for glem mi gej, fug le græs, hyr de Bro moxy nil 200 g/l Pou lenc sta die 12 ta ske, lugt løs ka mil le, enårig rap græs, raps, Ioxy nil 200 g/l Cya na mid ager sted mo der, val mue og æren pris Pen di met ha lin 400 g/l Pri mera Su per + Stomp SC AgrEvo 0,4 l/ha + 2,0 l/ha i vin ter hve de sta die For glem mi gej, fug le græs, hyr de ta ske, enårig Fe noxa prop-p-et hyl 69 g/l Cyanamid (Der til sæt tes 0,5 l Ac tirob pr. ha.) rap græs, raps, ager ræ ve ha le, ager sted mo der, Pen di met ha lin 400 g/l tve tand, val mue, æren pris 56

57 Priser på bekæmpelsesmidler 1999 Neden for er an ført de pri ser, som en ræk ke ak tu el le be kæm pel ses mid ler ko ste de i Pri sen er incl. pesti ci daf gift, men excl. moms. Op lys ning er mod ta get fra ke mi ka li e fir ma er ne i lø bet af sep tem ber Ca. kr. pr. kg/ltr. Alm do sis pr. ha Ca. kr. pr. ha Mid del Svam pe mid ler Amistar 583 0,3-0,5 l Bay cor 25 WP 416 1,0 kg 416 Cor bel 285 0,3-0,5 l Da co nil 500 F 135 2,0 l 270 Dit ha ne DG 53 2,0 kg 106 Fo li cur EW ,3-1 l Men tor 600 0,2-0,3 l Ri val 307 0,3-0,5 l Shir lan 664 0,4 l 265 Spor tak EW 367 0,5-1,0 l Stereo 266 0,5-1,0 l Svovl-mid ler 25 7,0 kg 175 Tat too 109 4,0 l 435 Tern 357 0,3-0,5 l Tilt Me ga tur bo 355 0,3-0,5 l Tilt 250 EC 533 0,2-0,5 l Tilt top 380 0,3-0,5 l Tri dex WG/Von dac DG 53 2,0 kg 106 Ska de dyrs mid ler DLG Di met hoat ,0-2,4 l Cy perb 400 0,125-0,2 l Fast ac ,125-0,2 l Kara te 262 0,2-0,6 l Mav rik 2 F 600 0,1-0,3 l Me tal de hyd 5 G kg Per fekt hion 500 S 88 0,6-1,5 l Piri mor 679 0,15-0,3 kg Sumi-Alpha 5 FW 231 0,15-0,5 l Vækstre gu lerings mid ler Cero ne/dlg Stråstærk ,2-1,0 l Cy co cel eks tra 34 0,75-2,0 l Cy co cel 750/CCC ,5-1,25 l Mod dus 500 0,3-0,4 l Ter pal 140 0,4-2,0 l Ter pal C 105 1,0-2,0 l Oli er & spre de klæ be mid ler & ad di ti ver Ac tirob/dlg Su per-olie/ Re nol/sun-oil 33E 50 0,3-1,0 l Agro pol/lis sa pol Bio 40 0,1-0,3 l 4-12 Bi nol 15 1,0-2,0 l DLG Con tact 65 0,1-0,3 l 7-20 Isoblet te 26 1,0-3,0 l Kan du 18 1,0 l 18 Te a mup ,0-4,0 l Ukrudt smid ler Af a lon Disp 174 0,75-2,0 l Agil 546 0,5-1,0 l Ally 20 DF g Ari a ne FG 85 2,5 l 213 Ari a ne Su per 198 1,0-1,5 l Aven ge ,0-7,0 l Bar non Plus 149 2,5-3,0 l Ba sa gran ,5-1,5 l Ba sa gran M ,5-1,5 l Mid del Ca. kr. pr. kg/ltr. Alm do sis pr. ha Ca. kr. pr. ha Basta 187 3,0-5,0 l Be ta nal SC/Be ta sa na Flow/Her ba san 103 1,5-3,0 l Be nta nal Op ti ma/ Ke mi fam Pro Fl 239 1,0-2,0 l Be taron 169 1,5-3,0 l Bla dex 500 SC 241 0,4 l 96 Boxer 126 1,0-4,0 l Cap ture 308 0,3-0,6 l Dev ri nol 45 fl ,0-1,5 l DFF/Oxitril - 0,08/0,4 l 200 DFF/Tol kan - 0,08/0,4 l 147 Et ho san/nor tron 50 SC/ Et huron 500 Flow 617 0,1-0,2 l Ex press 76/tab. 1,0-2,0 tab Fe nix 209 1,5-2,0 l Flexi dor ml Flux Ex tra 186 1,0 l 186 Fu si la de X-Tra 560 0,5-1,0 l Gal lant 362 1,0-2,0 l Glypho gan m.fl. 59 2,0-3,0 l Gol tix WG/Gol tix Fl/Go li ath 292 1,0 kg 292 Har mo ny g Har mo ny Plus 76/tab. 1-3 tab Her ba lon/stel lon ,0-3,5 l In ter Ter but hy la zin/ Kem prim/gar do prim 180 1,0-2,3 l Iso pro turon (IPU) 65 1,0-2,5 l Kerb ,5-1,0 l Lad dok TE 180 1,0-2,5 l Len ta gran 229 0,75-1,5 kg Lido SC 200 1,0-3,0 l Lo gran g Matri gon 494 0,5-1,0 l MCPA, 75 % 53 0,1-2,0 l Oxitril/Briotril 210 0,5-1,0 l Pri mera Su per 420 0,8-1,0 l Puma Su per 394 0,8-1,0 l Reg lo ne 180 2,0-3,0 l Roun dup Bio 78 2,0-3,0 l Roun dup 2000/ Kvik down ,5-2, Sa fari g Sen cor WG 596 0,1-0,35 kg Spar ,6-1,0 l Stara ne ,3-0,7 l Stomp SC 127 1,0-4,0 l Sy ner gy g To loran 313 0,5-1,0 l Touch down 80 1,5-2,0 l Touch down ,5-2,0 l Tri bu nil 184 1,0-2,0 kg Zep pe lin 130 2,0-7,0 l Sprøjt ning 1 x kør sel ved plan te værn (eget ar bej de) 60 Ukrudt sharv ning 1 x kør sel ved plan te værn (eget ar bej de) 60 57

58 Relevante bøger og hæfter vedr. planteværn Kr. 1. Ukrudts be kæm pel se i land bru get 265,00 Dan marks Jord brugs Forsk ning Tlf Ukrudts be kæm pel se i ha ve brug og ved plan te kul turer 2000 (100 si der) 50,00 Dan marks Jord brugs Forsk ning Tlf Mar kens syg dom me og ska de dyr (332 si der) 390,00 Da lum Land brugs sko les For lag Tlf Vej led ning i plan te værn 2000 (250 si der) 100,00 Lands kon toret for Ud dan nel se Tlf Pesti ci daf prøv ning 1999 (140 si der) 100,00 Dan marks Jord brugs Forsk ning Tlf An er ken del ses li ste 2000 (100 sider) 37,50 Dan marks Jord brugs Forsk ning Tlf Grund bog for sprøj te førere (162 si der) 118,00 Lands kon toret for Ud dan nel se Tlf Over sigt over god kend te be kæm pel ses mid ler (175 si der) 116,00 Mil jøstyrel sen Tlf Bi lag til mø der om plan te værn 2000 (62 sider) 55,00 Lands kon toret for Plan te avl Tlf Over sigt over Lands for sø ge ne ,00 Lands kon toret for Plan te avl Tlf Pri ser ne er ekskl. moms og for sen del se. 58

59 No ta ter:

60 Notater:

61

62 Lands kon toret for Planteavl / Jydsk Centraltrykkeri A/S ISSN