SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER

Transkript

1 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY

2 Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY

3 Indholdsfortegnelse In tro duk tion til se mi nar om plan te værn Lands kon toret for Plan te avl Pesti cid hand lings plan II- bag grund, ind hold og mål sæt ning... 7 Af land skon su len ter ne Hans Kri sten sen & Poul Hen ning Pe ter sen, Lands kon toret for Plante avl, Skej by. Bar ri erer for for mid ling og an ven del se af den eks i steren de vi den om mu lig he der for at op ti mere an ven del sen af pesti ci der re sul ta ter af en ar bejds grup pes over ve jel ser. Priori tering af ind sats - bladsvam pe i hve de Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Priori tering af ind sats - bladsvam pe i vin ter byg Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by Priori tering af ind sats - bladsvam pe i vår byg Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Priori tering af ind sats - ska de dyr i korn Af lands kon su lent Ghi ta Cords en Ni el sen, kon su len ter ne Ole Juhl og Finn Møller An dre a sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Syg doms mo del ler ne i PC-Plan te værn Af Karen Eber hardt Hen rik sen og Lise Ni strup Jør gen sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg For søgs re sul ta ter med PC-Plan te værn- et middel til mini mering af fun gi ci dind sat sen Af se nior for sker Lise Ni strup Jør gen sen og aka de misk med arb. Karen Hen rik sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg Rodsyg dom me på ært - kan pro ble met und gås? Af se nior for sker Lars Bød ker, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg. Kan be hand lings in deks re du ceres i kar tof ler? Af lands kon su lent Lars Møl ler, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Ukrudt - ny e ste vi den - Net to merud byt te, måltal og priori tering af ind sats Af land skon su len ter ne Poul Hen ning Pe ter sen og Hans Kri sten sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Ef fekt, do sis, mål tal og be hand lings in deks for her bi ci der Af for sknings le der Per Kudsk & for sker Per Ry dahl, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Afd. for Plan te be skyt tel se, Flak ke bjerg, Sla gel se Fun gi cid re si stens hvor når går det galt og hvor dan kan det und gås? Af se nior for sker Bent J. Ni el sen, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg Her bi cid re si stens - hvor ud bredt? Kan det und gås? Af lek tor Jens Erik Jen sen, In sti tut for Jord brugs vi den skab, Den Kgl. Ve teri nær- og Land bo høj sko le, Kø ben havn. Ad di ti vers ind fly del se på ef fek ten af pesti ci der Af for sknings le der Per Kudsk, Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg An er ken del ser af fun gi ci der og her bi ci der i 1999, land brugs af grø der Ved Dan marks Jord brugs Forsk ning, Flak ke bjerg. Pri ser på be kæm pel ses mid ler Re le van te bø ger og hæf ter vedr. plan te værn

4

5 Introduktion til seminar om planteværn 2000 Lands kon toret for Planteavl Pesti cid de bat I 1999 fort sat te de bat ten om pesti ci der ne, bl.a. kom bru gen af glypho - sat-mid ler før høst igen i fo kus. Er hver vet imø de kom al lere de i 1998 for bru ger nes øn ske om in gen Roun dup i brød med et til bud om, på vis se be tin gel ser at fra væl ge brug af glypho sat-mid ler før høst af brød korn og brug af vækstre gu - lerings mid ler i hve de til brød frem stil ling. Pres set økonomi Pri sen på plan te pro duk ter - korn, ær ter, raps - er pres set, og sam ti dig blev pesti ci daf gif ten øget (nov. 98). Det har be ty det, at øko no mi en ved at bru ge pesti ci der er ble vet for rin get - net to merud byt ter ne bli ver min dre. Gen erelt bør det der for over ve jes, om nog le be hand lin ger kan und - væres. Bi che lud val get I marts 1999 frem lag de et enigt ud valg en di ger rap port. Ud val get an - be fa ler på bag grund af rap por ten en tre stren get stra te gi for ned sæt tel - se af pesti ci dan ven del sen, idet: ud val get fin der, at der ved op ti mering af pesti ci dan ven del sen kan ske en ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den (fra 2,5 til 1,7) på be hand le de are a ler i land bru get in den for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab, ud val get vur derer, at der er be hov for en yder li gere be skyt tel se af vis se bi o to per og an be fa ler, at der hur tigst mu ligt etableres en m sprøj te fri rand zo ne ind mod våde na turom rå der (mål sat te van dløb og søer over 100 m 2) mod fuld øko no misk kom pen sa tion, ud val get no terer sig stra te gi en i Ak tions plan II og an be fa ler, at øko - lo gisk om læg ning frem mes mest mu ligt som red skab til også at frem me mil jø po li tik ken. Pesticidhandlingsplan II Med io de cem ber 1999 frem lag te mil jø- og ener gi mi ni steren sit for - slag til pesti cid hand lings plan II til høring. Den nye hand lings plan ba serer sig i et væ sent ligt om fang på Bi che - lud val gets an be fa lin ger. Bl.a. op stil les som et del mål, at be hand lings - hyp pig he den ved ud gan gen af 2002 skal være un der 2,0. Når be hand lings hyp pig he den bli ver ene ste må le para me ter for det øn - ske de fald i pesti cid for bru get, vil det bli ve en vigtig op ga ve for råd - giv nin gen af få op mærk som he den hos alle bru gere ret tet mod det te sær li ge ud tryk. Stor udfordring Det bli ver en me get stor ud for dring at få såvel råd gi vere - uanset de res pla cering i fore nin ger el ler fir ma er - som sko ler og lære an stal ter til at træk ke i sam me ret ning. På sam me tid skal under vis ning og råd giv ning om bru gen af ke misk plan te værn føre til : en ef fek tiv be kæm pel se med en op ti meret do sis et po si tivt - ger ne højt - net to merud byt te en la vere be hand lings hyp pig hed. Den nød ven di ge vi den fore lig ger. Nu er ud for drin gen at tur de gå tæt tere på i den en kel te råd giv nings - si tu a tion, f.eks: at an vi se la vere do sis at fra rå de be hand lin ger med tvivl som øko no mi at fore slå me ka nik i ste det for kemi. Em net skal drøftes og dis ku teres, så gode ide er eller løs nin ger kan kom me frem og bli ve brugt. Årets se mi nar kan for hå bent lig bi dra ge po si tivt. Vel mødt. 5

6

7 Pesticidhandlingsplan II- baggrund, indhold og målsætning Af landskonsulenterne Hans Kristensen & Poul Hen ning Pe ter sen, Landskontoret for Plan te avl, Skej by. Med io de cem ber 1999 frem lag de mil jø mi ni steren sit forslag til pesti - cid hand lings plan II til høring. Ef ter hørings fa sen - til ven tes Fol ke tin get at ved ta ge hand lings pla nen i fe bru ar-marts. Baggrund Pesti cid hand lings plan I blev ved ta get i Dens mål sæt ning var dels et re du ceret for brug af pesti ci der (en halv ering før ud gan gen af 1996), dels en op stram ning af reg ler ne for god ken del se og en re vur - dering af æl dre mid ler (stof fer god kendt før 1980). Sal get af ak tiv stof fer i Dan mark er si den mid ten af 80 erne faldet næ - sten 50 pct., og her med er hand lings pla nens krav på det te felt næ sten op fyldt. Be hand lings hyp pig he den er ikke fal det i sam me om fang, men når der kor ri geres for de af grø de mæs si ge æn drin ger si den hand - lings pla nens ved ta gel se, er der al li ge vel sket et fald på godt 25 pct. Ud vik lin gen frem går af ta bel 1. Hand lings pla nens mål sæt ning om en op stram ning af god ken del ses - ord nin gen er gennem ført. I 1997 har et eks pert pa nel vur deret, at den dan ske ord ning er blandt de stren ge ste i Euro pa. De stren gere be stem mel ser for god ken del se har i perio den være an vendt overfor de mid ler, som blev god kendt før 1980, idet en så kaldt re vur dering er gennem ført. 209 ak tiv stof fer er be hand let, og kun ca. en tre dje del af dis se er fortsat mar keds ført. En lang ræk ke stof fer er truk ket til ba ge af for skel li ge år sa ger, og 30 stof fer er ble vet for budt eller strengt re gu leret. Østro gen lig nen de stof fer skal gen erelt ud fa ses, og for pesti ci der har det skul let ske in den år Så dan ne stof fer, bl.a. no nylphe no ler, har op trådt blandt de op løs nings mid ler og ad di ti ver, som ind går i de fle ste pesti ci der. For en ræk ke mid ler er/bli ver for mu lerin gen nu æn dret, så de le ver op til kra vet om, at pesti ci der ikke inde hol der østro gen lig nen de stof fer. En kel te midler - som ikke øn skes æn dret - vil der for udgå i løbet af På de se ne ste har føl gen de mid ler æn dret sta tus: Bar non Plus NPE-fri for mu lering Be ta nal SC Be ta nal Clas sic Be ta nal Optima Be ta nal Op ti ma SC Boxer NPE-fri for mu lering Dev ri nol 45 fl. NPE-fri for mu lering Oxitril Oxitril CM Stomp SC Stomp Aven ge 150 ud går Pesti cid hand lings plan I blev eva lu eret i efter året Den po li ti ske si tu a tion før te efter føl gen de til, at re gerin gen ned sat te et ud valg- Bi - che lud val get - som fik til op ga ve at be ly se alle kon se kven ser ved helt el ler delvis at ud fa se pesti ci dan ven del sen over en 10-årig perio de. Det ned sat te ud valg be stod af en bred re præ sen ta tion fra forsk ning, er hverv, han del og grøn ne or ga ni sa tio ner, og som for mand ud nævn - tes Svend Bi chel. Der blev ar bej det in tenst bl.a. gen nem en ræk ke ar bejds grup per frem til marts 1999, hvor et enigt ud valg frem lag de en me get fyl dig rap - port. Bi che lud val get an be fa ler på bag grund af rap por ten en tre stren get stra - te gi for ned sæt tel se af pesti ci dan ven del sen, idet: ud val get fin der, at der ved op ti mering af pesti ci dan ven del sen kan ske en ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den (fra 2,5 til 1,7) på be hand le de are a ler i land bru get in den for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab, ud val get vur derer, at der er be hov for en yder li gere be skyt tel se af vis se bi o to per og an be fa ler, at der hur tigst mu ligt etableres en m sprøj te fri rand zo ne ind mod våde na turom rå der (mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 ) mod fuld øko no misk kom pen sa tion, ud val get no terer sig stra te gi en i Ak tions plan II og an be fa ler, at øko - lo gisk om læg ning frem mes mest mu ligt som red skab til også af frem me mil jø po li tik ken. Pesti cid hand lings plan II Den nye hand lings plan ba serer sig i væ sent lig grad på Bi che lud val - gets an be fa lin ger og op stil ler en ræk ke mål sæt nin ger: 1. Be hand lings hyp pig he den Der op stil les et del mål for de kom men de 3 år. Ved ud gan gen af 2002 skal be hand lings hyp pig he den være un der 2,0, hvorefter der vil bli ve fast sat del mål for den kom men de 3-års perio de. 2. Fri hol del se af are a ler langs søer og van dløb Etablering af rand zo ner på ager jord i om drift langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 skøn nes ved fuld må lop fyl del se af ud gøre ha, her af skal der ved ud gan gen af år 2002 være ud lagt rand zo ner på i alt ha. 3. Be skyt tel se af sær ligt pesti cid føl som me are a ler Re gerin gen har som mål sæt ning, at sær ligt pesti cid føl som me om rå - der skal be skyt tes. 4. Ud vi del se af øko lo gi ske are a ler Re gerin gen har iføl ge van dmil jøplan II en mål sæt ning om en ud vi del - se af det øko lo gisk drevne are al med ha frem til år Ta bel 1. Salg af be kæm pel ses mid ler. (Kilde: Mil jøstyrel sen og Dan marks Sta tistik). Salg i tons ak tiv stof fra im por tør eller fa bri kant Hoved grup per gns Mål 31/ Mål 31/ Her bi ci der Vækstre gu la torer Fun gi ci der In sek ti ci der I alt Be hand lings hyp pig hed (gl.): Uden kor rek tion 2,67 2,60 2,93 2,51-2,45 2, ,00 Kor rek tion for af grø de valg1) 2,67 2,40 2,54 2,08 1,34 2,00 1, Be hand lings hyp pig hed (ny) ,67 2, ) Be reg net af Dan marks Sta tistik. Kur siv an gi ver dels de po li ti ske mål, som Fol ke tin get ved tog i maj 1987 med Pesti cid han d lings plan I, og dels det mål, som ventes at frem gå af Pesti cid hand lings plan II, der ved ta ges af Fol ke tin get in den sæ son

8 Ta bel 2. Nor mal do sering (g ak tiv stof pr. ha), som ud lø ser en BI/BH-vær di på Vin ter - sæd Vin ter - raps An dre frø Karto fler Roer Ær ter Majs Grønt - sa ger Græs og klø ver Are al uden for vækstsæ sonen Ak tiv stof Vår sæd Vår raps Her bi ci der 2,4-D Aclo ni fen Asu lam 800 Be nta zon Bro moxy nil Clo pyra lid Di flu fe ni can Des me dipham 720 Cya na zin 200 Di cam ba Dich lor prop Dich lor prop-p Di fen zo qu at-met hyl sul fat Di qu at-di bro mid Et ho fu me sat 400 Fe noxa prop-p Flam prop-m-iso pro pyl Flu a zi fop-p-bu tyl Fluroxy pyr Glu fo si nat Glypho sat Glypho sat-tri me sium Ha loxy fop-et hoxy et hyl Ioxy nil Iso pro turon 1250 Isoxa ben Li nuron MCPA Mech lor prop Mech lor prop-p Me ta mitron 2100 Met ha benz thi a zuron Metri bu zin 245 Met sul furon 6 4 Na pro pa mid Pen di met ha lin Phen me dipham 720 Pro pa qui za fop Pro py za mid 500 Pro sul fo carb Pyri dat 900 Ter but hy la zin Thi fen sul furon ,75 Tri al lat 1600 Tri a sul furon 4 4 Tri be nuron Tri flu sul furon 45 Vækstre gu lerings mid ler Chlor me qu at-chlorid Et hephon Ma lein hy dra zid 2000 Me pi qu at-chlorid Tri nexa pac-et hyl In sek ti ci der Alpha-cy per meth rin 12,5 12,5 12,5 12, ,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 Car bo furan Chlor fen vinphos 1500 Cy per meth rin 12,5 12, Del ta meth rin 6,25 6,25 7, ,5 7,5 6,25 7,5 7,5 7,5 Di met hoat Es fen va lerat , ,5 12,5 8, Lamb da-cy ha loth rin 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 6,3 6, Ma lat hion Me tal de hyd Piri mi carb Tau-flu va li nat

9 Ta bel 2. fort sat. Vin ter - sæd Vin ter - raps An dre frø Karto fler Roer Ær ter Majs Grønt - sa ger Ak tiv stof Vår sæd Vår raps Fun gi ci der Azoxy stro bin Bi ter ta nol 275 Chlorot ha lo nil Cy pro di nil Dimethomorph Fen pro pi din 750 Fen pro pi morph Flu a zi nam 200 Kre soxim-met hyl 125 Man co zeb Ma neb Pro chloraz Pro pa mo carb 992 Pro pi co na zo le Pro pi neb 1750 Svovl Te bu co na zo le Græs og klø ver Are al uden for vækstsæ sonen 5. God ken del ses ord nin gen God ken del ses ord nin gen skal på bag grund af ny vi den lø ben de re vi - deres på alle re le van te om rå der. Vir ke mid ler For at frem me en gen erel ned sæt tel se af be hand lings hyp pig he den på de be hand le de are a ler skal bl. a. føl gen de gennem føres: øget råd giv ning om ned sæt tel se af pesti ci dan ven del sen op ret tel se af de mon stra tions brug og etablering af ERFA-grup per øget an ven del se af be slut nings støt te- og vars lings sy ste mer in for ma tions kam pag ner fra land bru gets or ga ni sa tio ner over for land mænd efter ud dan nel se af land mænd og kon su len ter der ind føres mål tal for pesti ci dan ven del sen i de for skel li ge af grø - der, hvil ket kan an ven des som styrings værk tøj på be drifts ni veau (se neden for) råd giv ning på be drifts ni veau for ned sæt tel se af pesti ci dan ven del - sen med ind dra gel se af re le van te værk tø jer, f. eks. mål tal, hand - lepla ner og sprøj te jour na ler. Mu lig he der ne for at om læg ge pesti ci daf gif ten til en af gift på be hand - lings hyp pig hed i modsæt ning til den nu væren de af gift på kr.-vær di en under sø ges. På bag grund af eva lu erin gen ved ud gan gen af år 2002 kan til ta ge ne even tu elt suppleres med en spe ci fik for hø jel se af pesti ci daf gif ten el - ler etablering af et kvo te sy stem, så fremt må let ikke er nået. Fri hol del se af are a ler langs van dløb og søer Føl gen de vir ke mid ler an ven des for at fri hol de are a ler langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2 : en stør re grad af mål ret tet hed i an ven del sen af bra klæg ning un der are al støt te ord nin gen etablering af sprøj te- og gød nings frie rand zo ner under de mil jø ven - li ge jord brugs for an stalt nin ger ram me af ta le med land bru get, der inde bærer, at der som del af godt land mand skab ud læg ges rand zo ner uden kom pen sa tion, sær ligt hvor dis se ud gør me get små are a ler. For at frem me må lop fyl del se ved hjælp af dis se vir ke mid ler er det nød ven digt, at der iværk sæt tes en for stær ket: in for ma tions kam pag ne fra land bru gets or ga ni sa tio ner over for land mænd råd giv ning af land mænd om etablering af rand zo ner På bag grund af eva lu erin gen ved ud gan gen af år 2002 kan til ta ge ne even tu elt suppleres med obli ga torisk ud læg ning af rand zo ner langs mål sat te van dløb og søer over 100 m 2, så fremt må let ikke er nået. Sær ligt pesti cid føl som me om rå der Føl gen de vir ke mid ler an ven des for be skyt tel se af sær ligt føl som me om rå der: ud ar bej del se af det fag li ge grund lag for at iden ti fi cere om rå der, der er sær ligt føl som me for pesti ci dud vask ning når det te er sket, gennem føres re gu lering af pesti ci dan ven del seni dis se om rå der op stram ning af god ken del ses ord nin gen land bru get ud ar bej der ret nings li ni er for be græns ning af sprøjt nin - ger op til pri va te ha ver Ud vi del se af det øko lo gi ske are al Føl gen de vir ke mid ler an ven des for at frem me ud vi del sen af det øko - lo gisk dyr ke de are al: Det tred je ele ment i re gerin gens stra te gi er en for ø gel se af det øko lo - gisk dyr ke de are al. Som led i Van dmil jøplan II har re gerin gen fast lagt en mål sæt ning om yder li gere ha øko lo gi ske are a ler frem til 2003, hvil ket vil fjer ne pesti ci dan ven del sen på dis se are a ler, og sik re et sam let øko lo gisk are al på ha. Iværk sæt tel se af Ak tions plan II ud gør et væ sent ligt ele ment til sik ring af den ne mål sæt ning. forsk ning i øko lo gisk fø de vare pro duk tion inden for det ve ge ta bil - ske og det an i mal ske om rå de øko lo gi ske ud vik lings ak ti vi te ter m.h.p. at for bed re kva li tet og sund hed af øko lo gi ske fø de varer, fremme af sæt ning, m.m. Re vi sion af god ken del ses ord nin gen m.m. Føl gen de re vi sion af god ken del ses ord nin gen gennem føres: dis pen sa tions mu lig he den for for bud te grund vand stru en de mid ler fjer nes af vik lings fri sten for for bud te grund vand stru en de mid ler af kor tes der ind byg ges reg ler om in teg reret be kæm pel se Des uden vil der lø ben de ske for be dring af sce nari er ne for vur dering af plan te be skyt tel ses mid ler nes ri si ko for grund vands forure ning. Af hæn gigt af re sul ta ter ne af de igang væren de og kom men de ini ti a ti - ver på hjæl pestof fer, re pro duk tions for styr ren de stof fer samt at mos - færisk for damp ning vil der bli ve ta get stil ling til, hvor le des der skal ske æn drin ger i god ken del ses pro ce duren. Her ud o ver vil der ske en op da tering af be kendt gørel sen om under vis - ning af er hvervs mæs si ge bru gere af be kæm pel ses mid ler (sprøj te - førerud dan nel sen), der bl.a. ta ger høj de for den se ne ste vi den og IT-tek nik ker. 9

10 Be hand lings hyp pig hed Den frem ti di ge re duk tion i for bru get af pesti ci der skal må les som et fald i be hand lings hyp pig he den, som er nært knyt tet til sal get af mid ler til land brugs for mål. Be hand lings in deks er af ledt af be hand lings hyp pig hed og knyt tet til det en kel te middel og til de ak tu el le be hand lin ger på mar kni veau. Be hand lings hyp pig hed (BH) de fi neres som det an tal gange, en af - grø de kan be hand les med nor mal do sis af et re le vant ak tiv stof i ka - len deråret. Den be reg nes på ba sis af sal get af be kæm pel ses mid ler i for bin del se med, at den år li ge be kæm pel ses mid del sta tistik ud ar - bej des af Mil jøstyrel sen. Be hand lings in deks (BI) an ven des på be drifts ni veau og de fi neres som det an tal gan ge, en af grø de kan be hand les med nor mal do sis af et re le vant middel i dyrk nings året (aug.-aug.). Ny be reg nings må de Fra 2000 be reg nes BI/BH på en ny måde. For alle re le van te ak tiv stof - fer er fast lagt en ha-do sis, som ud lø ser en hel en hed an gi vet som BI el ler BH. Tid li gere blev BH be reg net ud fra mid ler nes nor mal do sisi kg/li ter pr. ha. For en del mid ler vari erer BI/BH fra af grø de til af grø - de. Ta bel 2 vi ser - for re le van te ak tiv stof fer - den mæng de ak tiv stof, som ud lø ser en BI/BH-vær di på 1,00. Den nye be reg nings me to de be ty der for vis se midler (især blan dings - mid ler), at en hel BI/BH frem o ver ud lø ses ved en la vere do sis. Det gæl der f.eks. Tilt top, der frem o ver ko ster 1,00 BI/BH for 0,67 li ter pr. ha. Tid li gere ko ste de nor mal do sis på 1,0 li ter pr. ha en BI/BH på 1,00. Med ny be reg ning ud lø ser nor mal do sis af Tilt top et BI/BH på 1,50. Ta bel 3 viser - for ud valg te me get an vend te mid ler - den do sis, som ud lø ser et BI på 1,00. Mid ler, som frem o ver ko ster et helt BI med la - vere do sis end hid til, er mær ket med *. Ta bel 3. Do ser pr. ha af mid ler, som ud lø ser et be hand lings in deks på 1,00 Mid del Vin ter sæd Vår sæd Vin ter raps Ær ter Roer Kar tof ler Majs Græs/klø - ver Svam pe mid ler: Acrobat Amistar 1,00 1,00 Amistar Pro 1,29 1,29 Cor bel 1,00 1,00 1,00 Da co nil 500 F *2,50 2,50 2,50 2,50 Dit ha ne DG/Tri dex DG 2,00 2,00 Fo li cur EW 250 1,00 1,00 1,50 1,00 Men tor 0,63 Shir lan 0,40 Spor tak EW 1,00 1,00 1,50 1,00 Stereo *1,20 *1,20 Tat too *2,22 Tern 1,00 Tilt 250 EC m.fl. 0,50 0,50 0,50 0,50 Tilt top *0,67 *0,67 *0,67 Tilt Me ga tur bo *0,71 *0,71 *0,71 Von dac DG 2,00 2,00 Ska de dyrs mid ler: Cy perb m.fl. 0,125 0,125 0,20 *0,16 *0,16 0,20 0,20 0,20 Fast ac 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 0,125 Kara te 0,30 0,30 0,30 *0,25 *0,25 0,30 0,60 0,60 Mav rik 2F 0,20 0,20 0,30 0,25 Sumi-Alpha 5 FW 0,20 0,20 0,25 *0,175 0,25 0,25 0,50 0,50 Di met hoat 400 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 0,75 1,88 Per fek tion 500 S 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 1,50 Piri mor 0,25 0,25 0,25 0,30 Vækstre gu lerings mid ler: Cero ne/re gu fon 1,00 0,50 Cy co cel ex tra 2,00 2,00 4,00 Cy co cel 750/CCC 750 m.fl. 1,23 Mod dus 0,50 0,40 Ter pal *1,73 *0,87 *3,50 Ter pal C 1,53 Ukrudt smid ler: Agil *0,75 *1,00 1,50 *1,25 Af a lon Disp. 2,00 Ally Ari a ne FG *1,96 Ari a ne Su per *0,78 *0,72 *0,84 Aven ge 150 *5,00 5,00 Bar non Plus 3,00 3,00 Ba sa gran 480 1,50 1,00 1,04 3,00 Ba sa gran M 75 2,52 *0,92 *3,36 Basta 3,00 3,00 3,00 Be ta nal Clas sic/ Her ba san m.fl. *4,50 Be ta nal Op ti ma/ke mi fam Pro *2,42 Boxer *3,50 *3,50 Cap ture 0,52 DFF 0,20 0,15 Dev ri nol 45 fl. 1,50 Et ho san m.fl. *0,80 Ex press 2,00 2,00 10

11 Ta bel 3 fort sat. Mid del Vin ter sæd Vår sæd Vin ter raps Ær ter Roer Kar tof ler Majs Græs/klø - ver Fe nix *2,00 2,50 Flexi dor *0,20 Flux Ex tra *0,74 Fu si la de X-Tra *0,50 *1,00 1,50 1,50 *1,00 Gal lant *1,00 2,00 2,00 Gol tix m.fl. *3,00 Har mo ny Har mo ny Plus *2,50 *2,00 Her ba lon/stel lon97 *2,70 Iso pro turon (IPU) 2,50 Kerb 500 SC 1,00 Lad dok TE *1,74 Len ta gran 2,00 Lido SC *2,50 Lo gran Matri gon 1,00 1,00 1,20 1,50 1,50 1,50 MCPA, 75% 2,00 2,00 *0,17 2,70 Oxitril/Briotril 1,00 1,00 1,00 Pri mera Su per 1,00 1,00 Reg lo ne 4,00 2,00 Roun dup m.fl. 3,50 3,50 3,50 Roun dup ,15 3,15 3,15 Sa fari 90 Sen cor WG 0,35 Spar 2 *1,06 Stara ne 180 m.fl. 0,80 0,70 1,50 2,00 Stomp 4,00 2,00 1,50 4,00 Sy ner gy 95,00 95,00 Ter but hy la zin/kem prim 2,30 To loran *0,57 Touch down 3,82 3,82 3,82 Touch down ,86 2,86 2,86 Tri bu nil *3,50 *3,50 Do sis er an gi vet i li ter/kg pr. ha - for Ally, Har mo ny, Lo gran og Sy ner gy dog gram pr. ha, samt for Ex press og Har mo ny Plus tablet ter pr. ha. * Do sis til be hand lings in deks 1,00 er la vere end tid li gere pga. ny be reg nings me to de. Ta bel 4. Mål tal for et be hand lings in deks på 2,0 op delt på af grø der og pesti cid ty per, byg gen de på are al tal fra Vækstre gu la - torer Mål tal ved BI = 2,0 Af grø de Her bi - ci der Fun gi - ci der In sek - ti ci der Vin ter hve de 1,20 0,70 0,25 0,15 2,30 Vin ter rug 0,80 0,30 0,10 0,30 1,50 Vin ter byg 1,00 0,50 0,00 0,00 1,50 Vår byg 0,70 0,30 0,30 0,00 1,30 Vin ter raps 0,80 0,15 0,40 0,00 1,35 Vår raps 0,50 0,05 0,90 0,00 1,45 An dre frø 0,90 0,10 0,10 0,10 1,20 Ær ter 1,80 0,20 0,80 0,00 2,80 Hav re 0,60 0,25 0,25 0,00 1,10 Kar tof ler, læg ge 2,00 3,50 0,00 0,00 5,50 Kar tof ler, mel 1,20 6,50 0,50 0,00 8,20 Kar tof ler, kon sum 1,50 5,00 0,50 0,00 7,00 Roer 1,80 0,15 1,30 0,00 3,25 Majs 1,00 0,00 0,00 0,00 1,00 Græs 0,03 0,00 0,10 0,00 0,13 Grøn sa ger 2,50 2,50 1,50 0,00 0,25 Kvik be kæm pet are al 0,25 0,00 0,00 0,00 0,25 To tal 1,18 0,44 0,33 0,05 2,00 Måltal Kra vet om en re duk tion kan an sku e lig gøres ved at op stil le vej le den de mål tal for BI i de en kel te af grø der. Tabel 4 vi ser gennem snit li ge mål - tal for et BI på 2,00 - for delt på ukrudts-, svam pe-, ska de dyrs mid ler og vækstre gu la torer for de vig tig ste af grø der - ba seret på Bi chel-ud - val gets tal ma teri a le (af grø de for de ling i 1994). I råd giv nings værk tø jer som Be drifts løs nin gen og Grønt Regn skab vil dis se mål tal ef ter nød ven di ge til pas nin ger - eks em pel vis op stil ling af mål tal for alle dyr ke de frøaf grø der - bli ve imple men teret. Stor udfordring Det er en råd giv nings mæs sig ud for dring at få ud nyt tet al kendt vi den om, hvor lidt, der er nød ven digt for at fast hol de ud byt te ni veau og und gå tab. Det po li ti ske krav er et mål bart fald i den gennem snit li ge be hand - lings hyp pig hed på lands ba sis. Den på vir kes af så vel af grø de sam men sæt ning og ska de vol der tryk som af be hand lings in ten si tet og do sis. Eks em pel vis har det stor be tyd ning, om vår sæd af lø ser vin ter sæd (især hvis græ su krudt fore kom mer på det givne are al), men det har også be tyd ning, hvis tri ti ca le af lø ser hve de på må ske ha. Inden for grov fo der har det be tyd ning, om jor dare a let fortsat fal der og af lø ses af hel sæd eller majs. I lø bet af 2000 skal alle bru gere opnå et bed re kend skab til så vel mål - tal som be hand lings in deks. Det bør være 1. del mål for den øge de råd - giv nings ind sats. 11

12 Barrierer for formidling og anvendelse af den eksisterende viden om muligheder for at optimere anvendelsen af pesticider - resultater af en arbejdsgruppes overvejelser. En ar bejds grup pe un der Mil jøstyrel sen har haft til op ga ve at iden ti fi - cere even tu el le bar ri erer for, at den eks i steren de vi den om mu lig he der for at op ti mere an ven del sen af pesti ci der for mid les og an ven desi prak sis. I det om fang, det har været mu ligt, har grup pen pe get på mu - lig he der for at over vin de bar ri erer ne. Mil jøstyrel sen har haft for mand ska bet for grup pen, der har om fat tet re præ sen tan ter fra: Dansk Fa mi li e land brug Dan marks Jord brugs Forsk ning Dan marks Na tur fred nings fore ning De dan ske Land bo fore nin ger Land bru gets Cen ter for Efter ud dan nel se Lands fore nin gen af Øko lo gi ske Jord brug Lands kon toret for Plan te avl Mil jøstyrel sen Mini steri et for Fø de varer, Land brug og Fi skeri Plan te avl skon su len ter ne Ar bejds grup pens rap port mun der ud i føl gen de konklu sion : Bi chel-ud val get har vur deret, at der ved op ti mering af pesti ci dan - ven del sen kan ske en pro cent ned sæt tel se af be hand lings hyp - pig he den på be hand le de are a ler i land bru get inden for en perio de på 5-10 år uden væ sent li ge drifts- og sam fund sø ko no mi ske tab. En op ti meret an ven del se for udsæt ter imid ler tid, at alle eks i steren de ska de tærsk ler an ven des, lige som det for udsæt ter, at ukrudt sharv ning og an den me ka nisk be kæm pel se an ven des, hvor dis se me to der er kon kur ren ce dyg ti ge både med hen syn til ef fekt og øko no mi med de ke mi ske me to der. Vur derin gen byg ger end vi dere på, at der dyr kes sæd skif ter, som svarer til det, man an ven der i dag. Bi chel-ud val get har end vi dere pe get på, at der er be hov for en ud vik ling og/el ler va li - dering af vars lings mo del ler og ska de tærsk ler på en ræk ke om rå der. Bi chel-ud val get har ikke for holdt sig til, hvil ke vir ke mid ler der vil været hen sigts mæs si ge for at opnå en op ti mering af pesti ci dan ven del - sen og der med en re duk tion af be hand lings hyp pig he den. Bi chel-ud - val get har dog an be fa let, at der sker en ko or di neret ind sats for at få for mid let alle til gæn ge li ge in for ma tio ner (om op ti meret pesti ci dan - ven del se) ud til jord bru geren. I den hid ti di ge pesti cid hand lings plan var en af mål sæt nin ger ne, at mæng den af ak tiv stof fer og be hand lings hyp pig he den skul le halv eres. Re duk tions må le ne i hand lings pla nen skul le pri mært nås ved at styr ke ud dan nel ses-, råd giv nings- og in for ma tions ind sat sen på be kæm pel - ses mid de lom rå det. I hand lings pla nen blev der end vi dere lagt vægt på en in ten si veret forsk ning i be græns ning af for bru get, i bed re me to der til er ken del se af be ho vet for be kæm pel se, i op ti mal an ven del se af be - kæm pel ses mid ler samt i an ven del se af ikke ke mi ske me to der. Si den hand lings pla nen blev iværk sat, er der gennem ført en obli ga - torisk efter ud dan nel se af alle land mænd om mere sik ker og be hov stil - pas set an ven del se af pesti ci der. Der har været etableret ERFAgrup per med fo kus på lav an ven del se af pesti ci der, som dog kun har om fat tet en min dre del af land mæn de ne, og der har været ud gi vet skrift ligt ma teri a le om for søgs re sul ta ter i re la tion til ned sat an ven del - se af pesti ci der. Der har i perio den været gennem ført forsk ning og ud - vik ling af me to der til re du ceret pesti ci dan ven del se, som bl.a. er ind ar bej det i det EDB-ba sere de be slut nings støt te sy stem PC-Plan te - værn. Der er end vi dere ind ført obli ga tori ske sprøj te jour na ler og stik - prø ve vis efter syn af sprøj ter. På bag grund af den ne ind sats har det efter føl gen de kun net kon sta - teres, at mål sæt nin gen om en halv ering af be hand lings hyp pig he den ikke er nået, mens mæng den af ak tiv stof fer stort set er re du cereti over ens stem mel se med hand lings pla nens mål sæt ning. Nær væren de ar bejds grup pe har på grundlag af er farin ger og en ræk ke spør ge ske ma un der sø gel ser om land mænds og kon su len ters hold ning og ad færd i re la tion til an ven del se af pesti ci der søgt at ind kredse even tu el le bar ri erer for, at den eks i steren de vi den om mu lig he der for en op ti meret an ven del se af pesti ci der for mid les til og be nyt tes af prak sis. Ar bejds grup pen be mær ker, at re sul ta ter ne af de nævnte under sø gel ser i vid ud stræk ning skal op fat tes som hold nings til ken de - gi vel ser, og at der kan være et styk ke vej her fra til at de gode in ten tio - ner om sæt tes i praksis. Ar bejds grup pen har iden ti fi ceret en ræk ke bar ri erer hos land mænd og kon su len ter, der i hoved træk ved rører: be græn set øko no misk in ci ta ment til at re du cere for bru get af frygt for tab ved re du ceret for brug mang len de ac cept af hand lings pla nens re duk tions mål sæt ning mang len de kend skab til re duk tions mål sæt nin gen på af grø de- og be drifts ni veau mang len de kend skab til be slut nings støt te sy ste mer og/el ler usik - ker hed på kon se kven ser af at an ven de be slut nings støt te sy ste mer mang len de tid/mang len de kend skab til be sparel ser, der kan op nås ved re gi strering af ska de gørere (kun land mænd) Land bru gets Råd giv nings cen ter har til ken de gi vet, at med Bi chel-ud - val gets ar bej de og an be fa lin ger om en gen erel ned sæt tel se af be hand - lings hyp pig he den i land bru get og en fæl les for stå el se af re duk tions po ten ti a lets stør rel se vil op ti mering af pesti ci dan ven del sen og re duk tion af be hand lings hyp pig he den bli ve en væ sent lig para me - ter i råd giv ning frem o ver. Ar bejds grup pen frem hæ ver, at en op ti meret an ven del se af pesti ci der stil ler væ sent ligt stør re krav til kon su len ter og land mænd, end en mere ru ti ne mæs sig an ven del se af pesti ci der gør det. Spør ge ske ma un der sø gel ser an ty der, at yn gre land mænd og/el ler land mænd på stør re be drif ter er let tere at nå råd giv nings mæs sigt end æl dre land mænd/land mænd på små be drif ter. Det er ar bejds grup pens vur dering, at en ræk ke land mænd næp pe vil æn dre prak sis, selv med en stor ud dan nel ses- og råd giv nings ind sats. Grup pen an be fa ler på den bag grund, at råd gi vings ind sat sen i før ste om gang kon cen treres om de be drif ter på mere end 50 ha, som dæk ker 75 pro cent af land brugs are a let, og som derfor an ta ges at teg ne sig for hoved par ten af pesti cid for bru get. Ar bejds grup pen vur derer, at en præ ci sering og for mid ling af re duk - tions mål sæt nin gen på af grø de- og be drifts ni veau vil være et vigtigt red skab i så vel råd giv nin gen som for den en kel te land mand til at ind - kredse om rå der, hvor der er be hov for en sær lig ind sats for at re du cere for bru get. Ar bejds grup pen har peget på, at for mid ling af vi den til land mand en om op ti meret an ven del se af pesti ci der i ERFA-grup per, med ud - gangs punkt i den ak tu el le si tu a tion i mar ken, er et mid del til at øge kend ska bet til be slut nings støt te sy ste mer ne og mind ske usik ker he den med hen syn til kon se kven ser ne af en re du ceret pesti ci dan ven del se.i den for bin del se er de mon stra tions pro jek ter på lo kalt plan en mu lig - hed for at bi brin ge land mæn de ne er farin ger med re du ceret an ven del - se af pesti ci der. For at øge inter es sen for del ta gel se i ERFA-grup per og for na tur ligt at kun ne in teg rere øko lo gi ske land mænds er farin geri grup per nes ar bej de, bør fo kus om fat te an dre aspek ter end op ti meret an ven del se af pesti ci der. Om kring land mænd del ta ger i dag i ERFA-grup per om plan te - dyrk ning. Hvis det te an tal skal øges væ sent ligt, så mål grup pen på be drif ter så vidt mu ligt ind dra ges, er der be hov for en mar kant 12

13 ind sats fra råd giv nings tje ne stens side til at få fjer net de be græns nin - ger for op ret tel se af ERFA-grup per, der er i dag. An ven del se af be slut nings støt te sy ste mer for udsæt ter re gel mæs sig in - spek tion af mar ker ne i perio der, hvor der er ri si ko for an greb, hvil ket man ge land mænd me ner, de van ske ligt kan få ind pas set i en travl ar - bejds dag. En vi dereud vik ling af vars lingss sy ste mer ne og etablering af et mere fin ma sket re gi strerings net kan i et vist om fang let te ar - bejds byr den, men vil ikke kun ne fjer ne be ho vet for, at der jævn ligt skal fore ta ges in spek tio ner i de en kel te mar ker. Der er så le des også be hov for in for ma tion om, hvil ke be sparel ser der kan op nås ved at re - gi strere ska de gørere. Ar bejds grup pen vur derer, at især nyud dan ne de kon su len ter har be - hov for efter ud dan nel se i op ti meret an ven del se af pesti ci der. Det vur - deres sam ti dig, at en ræk ke etablere de kon su len ter har be hov for en ajour føring om den ny e ste de tail vi den på om rå det. For kon su len ter nes ved kom men de pe ger ar bejds grup pen på, at råd - giv ning om op ti meret an ven del se inde bærer en ri si ko for at sætte land mand ens til lid over styr, når der op står tab. Om vendt vil det være langt van ske li gere efter føl gen de at er ken de even tu elt over flø di ge sprøjt nin ger. Etablering af ERFA-grup per for kon su len ter vil kunne støt te kon su len ter ne i råd giv ning om op ti meret an ven del se. Ar bejds grup pen har ikke for holdt sig til, hvil ken ef fekt de for skel li ge mu lig he der for at over vin de bar ri erer har på for bru get af pesti ci der. Land bru gets Råd giv nings cen ter og Dan marks Jord brugs Forsk ning vur derer, at der er be hov for en forsk ning og ud vik lings ind sats ved - røren de vi dereud vik ling af lo ka le og na tio na le vars lings sy ste meri vin ter hve de og vår byg, be slut nings værk tø jer ved røren de ukrudts frø - pul jen, for søg med ikke ke misk ukrudt skon trol, vi dereud vik ling af PC-Plan te værn samt op ret tel se af stu di e land brug, jævnt for delt over lan det. Land bru gets Råd gi vings tje ne ste har op stil let en ræk ke mål for råd - giv nings- og efter ud dan nel ses ind sat sen i de kom men de år. Ind sat sen i re la tion til kon su len ter ne om fat ter føl gen de: Ori en tering om imple men tering af mål tal for be hand lings hyp pig - he den som råd giv nings værk tøj. 2-da ges kur ser for alle nyud dan ne de kon su len ter med fo kus på re - du ceret pesti ci dan ven del se. Til bud om kur ser i op ti meret an ven del se af pesti ci der til er far ne kon su len ter. Lø ben de for mid ling om mu lig he der for at re du cere for bru get på hjem me si de. Der vil bli ve fore ta get en an a ly se, som skal af dæk ke bar ri erer for etablering af yder li gere ERFA-grup per. På bag grund af den ne an a - ly se vil der bli ve ta get stil ling til, hvor dan kon su len ter ne skal støt - tes i op ret tel se af ERFA-grup per. Ind sat sen i re la tion til land mæn de ne om fat ter føl gen de nye del ta gere i de kom men de 3 år i ERFA-grup per om plan te dyrk ning - her un der re du ceret be hand lings hyp pig hed. Be reg ning af be hand lings hyp pig hed på de ca ejen dom me, der får ud ar bej det sprøj tepla ner i lø bet af 3 år, samt på en ræk ke an - dre ejen dom me. Be hand lings hyp pig he den vil være kendt for mere end halv de len af samt li ge land brug om 3 år land mænd på kur ser om re du ceret an ven del se af pesti ci der i de næste 3 år land mænd del ta ger i mø der om pesti cid hand lings plan II. 13

14 Prioritering af indsats - bladsvampe i hvede Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Plan te avl skon su len ter nes re gi strerings net star te de i De kraf tig - ste an greb af Sep toria i perio den op tråd te i 1998 og Også i 1997 var an gre be ne re la tiv kraf ti ge - fi gur 1. De kraf tig ste mel du gan greb i perio den op tråd te i 1993 og se fi - gur 2. Gul rustan gre be ne var mest ud bred te i 1992, 1993 og 1999, hvor Vinterhvede Septoria Uge nr Fi gur 1. Ud vik lin gen af Sep toria i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. der op tråd te mo dera te an greb - se fi gur 3. Gul rust i 1991 er ikke vist, for di der her kun blev be dømt pro cent par cel ler med an greb. Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vin ter hve de ved ud gan gen af år 2002 er 0,70. Septoria I fi gur 4-6 ses det gennem snit li ge net to merud byt te for svam pe be - kæm pel se om kring vækststa dium i de sidste 3 år. De op nå e de net to merud byt ter i en kelt for sø ge ne er an gi vet med punk ter. Ved ud - reg ning af net to merud byt ter er der be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring - ning. Det frem går, at det hø je ste net to merud byt te er op nå et med 0,5 li ter Amistar pr. ha i de to år med meget kraf ti ge an greb. Det frem går dog også, at for skel len på net to merud byt tet ved 1/4, 1/2 og 3/4 do sis er lil - le. Stan dar daf vi gel sen (std.) i net to merud byt ter ne er også an gi vet for at vur dere vari a tio nen i net to merud byt ter ne ved de en kel te be hand lin - ger. Der er ikke stør re spred ning i net to merud byt tet ved de lave do ser. Det te kun ne må ske for ven tes, men om vendt skal man hu ske på den høje pris på Amistar (1,0 li ter pr. ha = 583 kr. pr. ha inkl. af gift ekskl. moms). I 1997 med mere mo dera te Sep tori aan greb var 1/4 do sis Amistar op ti - mal. Vinterhvede Meldug Uge nr Fi gur 2. Ud vik lin gen af mel dug i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. Fi gur 4. Net to merud byt tet i 16 lands for søg i 1999 ved 3/4 (gennem - snit 5,9 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 6,1 hkg pr. ha) og 1/4 do sering (gennem snit 5,1 hkg pr. ha) Amistar. 1/8 dosis har kun været med i 7 for søg. Vinterhvede Gulrust Uge nr Fi gur 3. Ud vik lin gen af gul rust i hve de i i plan te avl skon su - len ter nes re gi strerings net. Fi gur 5. Net to merud byt tet i 12 lands for søg i 1998 ved 1/1 (gennem - snit 5,5 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 5,9 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 5,4 hkg pr. ha) dosis Amistar. 14

15 Fi gur 6. Net to merud byt tet i 4 lands for søg i 1997 ved 1/1 (gennem - snit 2,4 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 0,6 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 1,5 hkg pr. ha) do sis Amistar. Fi gur 7. Net to merud byt tet i 4 lands for søg i Sta ka do i 1999 ved 3/4 (gennem snit 1,9 hkg pr. ha), 1/2 (gennem snit 3,4 hkg pr. ha) og 1/4 (gennem snit 1,7 hkg pr. ha) do sis Amistar. Fi gur 8. Pro cent del af brut to merud byt tet, der er op nå et ved be - hand ling i vækststa dium hen holds vis vækststa dium i N = an tal for søg. I fi gur 7 ses, at den op ti ma le do sering i Sta ka do i gennem snit af 4 for - søg i 1999 har været 0,5 liter Amistar pr. ha. For sø ge ne de sid ste to år har vist, at ren Amistar og blan din gen af Amistar + Fo li cur har klaret sig jævn byr digt mod Sep toria. For de len ved blan din gen er, at den sam ti dig har ef fekt på mel dug. Mel dug har ikke op trådt i for sø ge ne de sid ste to år. Hvor der er be hov for en kura - tiv virk ning mod Sep toria og/eller gul rust, må det også for ven tes at være en for del at iblan de Fo li cur. Blan din gen af Amistar + Fo li cur har også bed re ef fekt på aks fu sarium end ren Amistar. Tilt-midler kan også iblan des i ste det for Fo li cur, men der er ikke ud ført så man ge for - søg med iblan ding af Tilt. Ta bel 1. Bladsvam pe - stra te gi med nye og æl dre midler (Over sigt over Lands for sø ge ne 1998). Hkg ker ne pr. Pct. dæk ning af ha mel - dug Septoria An tal grøn ne bla de pr. strå udb. og merud b. net tomerudbyt te1) Vin ter hve de ca. 30/ for søg 1. Ube hand let ,7 67, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar ,4 14,9 4, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar ,2 12,6 6, x 0,5 l Tilt top 1 x 0,5 l Amistar ,2 14,7 6, x 0,25 l Tilt top 1 x 0,25 l Amistar ,1 11,1 6, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar ,4 17,4 9, x 0,175 l Men tor 1 x 0,25 l Amistar ,3 14,0 9, x 0,5 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar ,3 14,8 6, x 0,25 l Fo li cur 1 x 0,25 l Amistar ,2 11,4 6,5 LSD 1-9 2,3 LSD 2-9 2, for søg 1. Ube hand let ,8 83, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 2 4 2,5 11,0 1, x 0,5 l Tilt top 1 x 0,5 l Amistar 0,8 5 2,4 10,0 2, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 0,2 5 2,4 9,8 1,5 LSD 1-6 2,1 LSD 2-6 Led 2-9 be hand let i sta dium og Mel dug og gul rust I fi gur 8 ses, hvor stor en del af brut to merud byt tet for svam pe sprøjt - ning der er op nå et på det tid li ge tids punkt (vækststa dium 31-32) og på det sene tids punkt (vækststa dium 39-51) i I de fle ste for søg med to be hand linger er be hand let med 0,35 li ter Mentor pr. ha i vækststa dium ,5 liter Amistar pr. ha i vækststa dium Merud byt tet ved den ne be hand ling er sammen holdt med be hand ling ude luk ken de med 0,5 l/ha Amistar på det sene tids punkt. Det frem går, at der er op nå et ret ens re sul ta ter i de tre år. Ca. 70 pct. af brut to merud - byt tet er i de tre år op nå et ved den sene be hand ling, og kun ca. 30 pct. af brut to merud byt tet er op nå et ved den tid li ge be hand ling. I de sid ste tre år var mel dug- og gul rustan greb ne sva ge. I 1996 var der kraf ti ge mel du gan greb, men des vær re blev til svaren de for søg som i ikke ud ført, hvorfor en til svaren de sammen stil ling ikke kan ud ar bej - des. I 11 for søg i 1996 blev an ven del se af 2,0 li ter Amistar Pro i både vækst sta dium og dog sammen lig net med en en kelt be - hand ling på det sene tids punkt. I gennem snit af dis se for søg blev 32 pct. af brut to merud byt tet op nå et ved den tid li ge be hand ling. For sø ge ne har vist, at det ved be hand ling fra vækststa dium er bedst at an ven de bred spektre de mid ler. I ta bel 1-2 ses, at flere mid ler el ler mid del kom bi na tio ner har været jævn byr di ge ved den tid li ge be hand ling. Si tu a tio nen om kring re si - stens hos hve de mel dug mod stro bi luri ner er be hand let i et an det ind - læg i bi la get. Gul rust, fundet i plan te avl skon su len ter nes re gi strerings net de se nere år, er ind sendt til Dan marks Jord brugs Forsk ning, hvor der er ud ført smit te for søg i en lang ræk ke sor ter. I ta bel 3 er sor ter ne op delt i 3 grup per ef ter for ven tet mod ta ge lig hed. De mest ud bred te sorter er vist. Der ud o ver er vist alle af prø ve de sor ter, der har lav grad af markre si stens mod gul rust. I 1999 er der fundet en ny smit tera ce, der kan an gri be bl.a. Lynx. Den ne smit tera ce vil også bli ve an vendt i smit te - for søg i ns 15

16 Merud byt ter for svampebekæmpelse i hve de i for skel li ge landsdele. I ta bel 4 ses de op nå e de brut to merud byt ter for svam pe be kæm pel sei hve de i for skel li ge lands de le i plan te værns for søg med 2 be hand lin ger med halv do sis af et stro bi lurin i Der ud o ver ind går sorts for - søg med an ven del se af stro bi luri ner. Der ind går merud byt ter fra de 12 mest ud bred te sor ter. Søn der jyl lands Amt, Ribe Amt og Ring kø bing Ta bel 2. Bladsvam pe - af prøv ning af midler mod mel dug. (Over - sigt over Lands for sø ge ne 1999) Be - hand - lingsin - deks 1) Pct. dæk ning af mel - Septoria dug An tal grøn - ne bla de pr. strå Hkg kerne pr. ha udb. net toog mer- merudbbyud- te Vin ter hve de ca. 10/ for søg 1. Ube hand let - 0,1 20 1,7 61, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Tern 1 x 0,5 l Amistar 1, ,3 16,7 8, x 0,125 l Amistar + 0,125 l Tern 1 x 0,5 l Amistar 0, ,2 15,5 8, x 0,35 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 1, ,4 17,0 8, x 0,175 l Men tor 1 x 0,5 l Amistar 0, ,3 16,0 9, x 0,5 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 1, ,5 17,5 9, x 0,25 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 0, ,4 16,0 9, x 0,175 l Men tor + 0,25 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 1, ,6 18,7 10, x 0,09 l Men tor + 0,125 l Fo li cur 1 x 0,5 l Amistar 0, ,3 15,8 8,9 LSD 1-9 3,3 LSD 2-9 1,5 1) Men tor god kendt med 0,5 l pr. ha. I for søg reg net med en nor mal - do sering for Mentor på 0,7 l pr. ha. Led 2-9 be hand let i sta dium og sta dium Amt er vist se perat. År sa gen her til er de nor malt største ned børs - mæng der i dis se tre am ter. De høje merud byt ter i Nord jyl land i 1999 vur deres at skyl des de store ned børs mæng der - se fi gur 9. Også i 1998 var der meget ned bør i Nord jyl land. En tid li gere sammen stil ling af Ta bel 3. For skel li ge hve de sor ters mod ta ge lig hed for gul rust vur - deret ud fra smit te for søg og op lys nin ger om mar kre si stens. Sleip - ner er med ta get som sammen lig nings grund lag. Pct. dæk ning af gul rust er an gi vet (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning). Sort Iso lat1 (Kra ka) Iso lat2 (Ha ven) Iso lat3 (Bri ga di er) Ni veau af uspe ci fik re si stens Me get mod ta ge li ge sor ter Sleip ner 20,9 59,4 49,0 lav Flair 15,0 14,7 19,2 lav Kris 3,4 7,2 20,0 lav Aske tis 10,0 5,9 1,4 lav Aspect 19,2 1,1 0,3 lav Bal ti more 3,5 15,0 21,7 lav Bor neo 16,5 17,5 19,2 lav Buc can ner 13,3 5,5 7,2 lav Complet 22,5 2,5 0,4 lav Har ri er 2,5 9,3 11,7 lav Hyb nos1 3,4 14,2 19,2 lav Ma verick 0,5 5,3 15,0 lav Re cord 21,7 4,2 0,3 lav Sa van nah 2,2 10,0 16,6 lav Ure 33,3 24,2 22,5 lav Mo derat mod ta ge li ge sor ter Rit mo 5,0 1,5 4,3 mid del Pen tium 0,0 0,0 3,0 mid del Clas sic 0,0 1,1 3,3 mid del Bill 0,5 1,6 5,2 mid del Trin tel la 0,1 0,6 0,9 mid del Lynx* 0,0 0,0 0,0 mid del Sta ka do** 1,8 0,3 0,0 mid del-høj Ikke mod ta ge li ge sor ter Her e ward 0,2 0,4 0,6 høj Hun ter 0,0 0,1 0,0 høj Cor tez 0,0 0,0 0,0? Ter ra 0,2 0,0 0,1 høj * Smit tera ce, der kan an gri be Lynx fun det i Dan mark i Ind går i smit te for søg ** An greb i Sta ka do har op trådt med mo dera te an greb i en gel ske smit te for søg i Ta bel 4. Op nå e de brut to merud byt ter for svam pe be kæm pel se i vin ter hve de i plan te værns for sø g med 2 be hand lin ger med halv dosis stro bi - lurin samt sorts for søg med ned sat dosis stro bi lurin Gns * N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. N Ubeh. Merudb. 2 beh. Born holm 16 77,4 5, ,3 13, ,2 10, ,0 10,0 Fyn 31 83,4 10, ,5 18, ,0 12, ,4 14,1 Lol land/fal ster 28 88,9 6, ,5 12, ,6 12, ,9 10,5 Sjæl land 66 83,8 11, ,8 15, ,0 13, ,0 13,2 Nord jyl land 45 75,7 7, ,3 19, ,6 16, ,7 14,8 Ribe Amt 10 62,6 9, ,5 16, ,2 14, ,6 14,4 Søn der jyl lands Amt 21 77,4 14, ,5 16, ,0 17, ,3 16,2 Ring kø bing Amt 10 75,3 11, ,2 18, ,3 12, ,9 13,7 Øst jyl land 39 76,0 9, ,4 16, ,2 11, ,4 12,8 I alt ,8 9, ,1 16, ,3 13, ,0 13,5 * Åre ne væg tet ens uanset an tal for søg Ta bel 5. Lands de le nes ind fly del se på ud byt te og merud byt te ef ter 2 og 3 sprøjt nin ger i gns. af Tal le ne i paren tes er an tal for søg. (Kil de: Dan marks Jord brugs Forsk ning) Merud byt te efter hkg/ha Lands del Ud byt te i ube hand let 2 sprøjt nin ger 3 sprøjt nin ger Born holm A 71,2 (124) A 19,0 (49 ) A 11,3 (66 ) Vest jyl land A 49,5 (178) A 17,8 (84 ) A 9,5 (87 ) Fyn A 62,5 (161) A 17,5 (77 ) A 6,8 (80 ) Øst jyl land A 68,3 (396) A 15,9 (210 ) A 6,0 (161 ) Lol land/fal ster A 70,5 (127) A 12,8 (78 ) A 9,6 (29 ) Sjæl land A 63,2 (382) A 12,4 (194 ) A 8,2 (161 ) Nord jyl land A 59,1 (252) A 11,6 (112 ) A 4,4 (122 ) Led med sam me bog stav er ikke sig ni fi kant for skel li ge 16

17 Ta bel 6. Lands de le nes ind fly del se på merud byt te ef ter 2 sprøjt - nin ger be stemt i en kel te år. (Kil de: 7. Dan ske Plan te værn skon - feren ce 1990). Lands del/ Re gion Born holm 11,1 A 20,2 A 15,8 A 12,3 A Vest jyl land 6,3 AB 20,7 A 11,9 A B 11,9 A Fyn - 18,6 A 12,2 A B - Øst jyl land 4,2 BC 19,5 A 7,3 C 14,7 A Lol land/fal ster 5,9 B 18,9 A 13,5 A B 13,5 A Sjæl land 2,1 C 17,1 A 11,5 B 10,9 A Nord jyl land 4,7 BC 17,4 A 6,0 C 9,9 A Led med sam me bog stav er ikke sig ni fi kant for skel li ge lands for søg og DJF-for søg fra perio den med an ven del se af æl dre svam pe mid ler vi ste, at den ge o gra fi ske pla cering i gennem snit af åre ne ikke har haft sig ni fi kant be tyd ning for de hø ste de merud byt ter efter 2 og 3 be hand lin ger (ta bel 5). To af åre ne (1986 og 1988) vi ste imid ler tid, at der var sig ni fi kan te for skel le mel lem lands - de le med hen syn til hø ste de merud byt ter ef ter 2 sprøjt nin ger (se ta bel 6). Efter 3 sprøjt nin ger har der kun været sig ni fi kan te for skel le i Nord jyl land har efter både 2 og 3 sprøjt nin ger gi vet de la ve ste merud - byt ter, mens Born holm har gi vet de stør ste. De øv ri ge lands de le vari - erer be ty de ligt fra år til år. Søn der jyl lands Amt er i dis se sam menstil lin ger inde holdt i Øst jyl land. I ta bel 7 er an vendt de sam me data som i ta bel 4, men merud byt ter ne er sammen lig net i sam me sort og på sam me jord ty pe. For at få re gi - strerin ger nok er der kun set på sor ten Rit mo. I gennem snit af de 3 år er det hø je ste merud byt te i Rit mo op nå et i Søn der jyl lands Amt. Der er der ud o ver ikke så en ty di ge lands dels for skel le i de op nå e de merud byt ter for svam pe be kæm pel se. Fi gur 9. Tem pera tur og vand ba lan ce 1. maj til 15. juli Born holm JB ,3 7,9 1 70,6 20,7 1 79,2 12,9 4 82,6 12,4 JB ,6 13,8 2 72,7 12,6 3 73,3 13,0 I alt 2 90,3 7,9 2 72,6 17,3 3 74,8 12,7 7 78,6 12,6 Fyn JB ,5 18, ,5 18,0 JB ,0 12,9 8 72,7 21, ,7 14, ,4 16,2 JB ,3 17,9 1 73,5 13,4 4 77,9 16,8 I alt 7 84,6 13, ,5 20, ,7 14, ,1 16,3 Lol land/fal ster JB ,4 7,5 3 72,8 17,4 1 66,8 12,9 6 76,7 13,4 JB ,2 9,0 2 83,7 14,1 6 79,3 15, ,6 13,3 I alt 5 90,3 8,4 5 77,2 16,1 7 77,5 14, ,2 13,3 Sjæl land JB ,5 16,7 2 68,9 7,3 5 64,5 12,9 JB ,8 11,8 7 74,5 15, ,4 15, ,6 14,2 JB ,8 25,3 6 74,3 19, ,5 16, ,3 18,4 I alt 11 81,6 14, ,0 17, ,1 15, ,5 15,7 Nord jyl land JB ,7 8,7 4 65,7 20, , ,1 16,0 JB ,0 7,8 4 58,2 22,2 8 53,6 20, ,9 16,2 JB ,7 11,7 1 60,7 11,7 I alt 11 77,1 8,1 8 61,9 21, ,6 18, ,1 16,0 Ribe Amt JB ,1 9,6 3 57,1 20,1 3 54,2 15,9 8 58,7 15,9 JB ,1 5, ,1 5,2 JB ,7 4,2 1 77,8 13,2 2 67,8 8,7 I alt 3 64,7 8,1 4 57,2 16,2 4 60,1 15, ,3 13,6 Søn der jyl lands Amt JB ,4 12,8 2 55,5 19,3 1 60,3 12,5 5 61,2 15,3 JB ,7 19,5 5 66,1 20,8 8 76, ,4 19,7 JB ,5 18, ,5 18,4 I alt 6 75,9 17,1 7 63,1 20,3 9 74,4 18, ,2 18,6 Ring kø bing Amt JB ,9 8,9 2 64,7 21,2 9 42,1 14, ,9 14,8 JB ,3 13,1 1 70,8 20,3 1 63,9 10,9 3 73,7 14,8 I alt 2 82,6 11,0 3 66,7 20, ,3 13, ,9 14,8 Øst jyl land JB ,9 14,3 3 59,2 15,5 8 57,1 14,8 JB ,4 12, ,6 19, ,1 15, ,9 16,2 I alt 9 75,4 12, ,6 17, ,1 15, ,3 15,9 Dan mark I alt 56 79,7 11, ,7 18, ,2 15, ,4 15,7 * Åre ne væg tet ens uan set an tal for søg Ta bel 7. Op nå e de merud byt ter i sorten Rit mo i for skel li ge lands de le på for skel li ge jord ty p er Gns * Merud Merudbudb. Mer- b. 2 N Ubeh. beh. N Ubeh. 2. beh. N Ubeh. 2. beh. N Ubeh. Merudb. 2. beh. 17

18 Prioritering af indsats - bladsvampe i vinterbyg Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vin ter byg ved ud gan gen af år 2002 er 0,5. For søg i vin ter byg de se nere år har vist, at især den sene be hand ling om kring vækststa dium 39 har bi dra get til merud byt tet. I fi gur 1 ses op nå e de brut to merud byt ter for be hand ling med 1/4-1/2 do sis Amistar Pro/Amistar både i vækststa dium og 39 i for hold til be hand ling kun i vækststa dium 39. Det frem går, at om kring 70 pct. af brut to - merud byt tet er op nå et ved den sene be hand ling. I fi gur 2-3 ses op nå e de net to merud byt ter ved for skel li ge stra te gi er med Amistar Pro/Amistar. Det frem går af fi gur 2-3, at der i gennem snit af dis se for søg maks. har været be ta ling for et be hand lings in deks på om kring 0,25 (ud reg net ved den gamle me to de). I fi gur 4-5 ses op nå e de net to merud byt ter ved for skel li ge stra te gi er med Stereo. Det frem går af fi gur 4-5, at der i gennem snit af for sø ge ne maks. har været be ta ling for et be hand lings in deks på 0,5 (ud reg net ved den gamle mer to de). Da pri sen på Stereo (266 kr. pr. li ter) er la vere end på Amistar (583 kr. pr. li ter), har der med Stereo været be ta ling for en lidt hø jere ind sats. Fi gur 3. Net to merud byt tet i 7 lands for søg med 1 x 1/2 do sis (gennem snit 0,6 hkg pr. ha), 1 x 1/4 dosis (gennem snit 2,3 hkg pr. ha) og 1 x 1/8 dosis (gennem snit 2,3 hkg pr. ha) Amistar. Fi gur 1. Pro cent del af brut to merud byt tet, der er op nå et ved be - hand ling i vækststa dium hen holds vis vækststa dium 39 i N = antal for søg. Fi gur 4. Net to merud byt tet i 20 lands for søg med 2 x 1/2 do sis (gennem snit 1,9 hkg pr. ha) og 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,1 hkg pr. ha). Be hand lin ger ne er ud ført i vækststa dium og vækststa - dium Fi gur 2. Net to merud byt tet i 14 lands for søg med 2 x 1/2 do sis (gennem snit 0,9 hkg pr. ha), 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,1 hkg pr. ha), 1 x 1/2 dosis (gennem snit 1,3 hkg pr. ha) og 2 x 1/8 do sis (gennem snit 2,4 hkg pr. ha). De to be hand lin ger med Amistar Pro/Amistar er ud ført i vækststa dium og vækststa dium Den ene be hand ling med Amistar er ud ført i vækststa dium Fi gur 5. Net to merud byt tet i 8 lands for søg med 1 x 1/2 do sis (gennem snit 3,7 hkg pr. ha) og 1 x 1/4 dosis (gennem snit 2,8 hkg pr. ha). 18

19 Ta bel 1. Bladsvam pe - stra te gi med nye og æl dre mid ler. (Over sigt over Lands for sø ge ne 1998) Pct. dæk ning af Hkg ker ne pr. ha Vin ter byg byg blad plet skold plet mel dug by grust ud byt te og net to merud ca. 10/6 merud byt te byt te for søg 1. Ube hand let ,9 2 56, x 0,5 l Me ga tur bo 3 5 0,1 0,8 6,1-0, x 0,5 l Amistar 1 7 0,1 0,09 8,7-0, x 0,25 l Amistar 1 9 0,3 0,3 7,7 2, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 1 x 0,25 l Amistar 1 6 0,2 0,06 8,5 2, x 0,25 l Amistar 1 x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 1 8 0,03 0,04 8,3 1, x 0,25 l Me ga tur bo 1 x 0,25 l Amistar 2 8 0,2 0,2 7,5 2, x 0,25 l Amistar 1 x 0,25 l Me ga tur bo 2 8 0,1 0,2 6,4 1, x 0,25 l Amistar + 0,25 l Cor bel 2 9 0,1 0,4 5,6 1,9 LSD 1-9 1,2 LSD 2-9 1,1 Led 2-8 be hand let i sta dium Led 9 be hand let i sta dium - 39 Ved ud reg ning af net to merud byt ter i fi gur 2-5 er der be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring ning. I fi gur 2-5 er stan dar daf vi gel sen (std.) i net to - merud byt ter ne også an gi vet for at vur dere vari a tio nen i net to merud - byt ter ne ved de en kel te be hand lin ger. De op nå e de net to merud byt teri en kelt for sø ge ne er an gi vet med punk ter. For sø ge ne i vin ter byg i de se nere år har vist, at an greb af by grust er mere tab vol den de end an greb af skold plet og også mere tab vol den de end an greb af byg blad plet, mel dug sjæl dent har op trådt med kraf ti ge an greb, mid del val get bør ret tes mod de do mi neren de svam pe syg dom me, og evt. kan det være nød ven digt at an ven de blan din ger, Stereo bør an ven des, når skold plet er do mi neren de, do mi nerer både skold plet og byg blad plet el ler by grust, an be fa les en blan ding af Amistar og Stereo. Spor tak har også klaret sig godt i årets for søg som blan dings part ner til Amistar, der er maks. be ta ling for et be hand lings in deks på 0,5 ved svam pe - be kæm pel se i vin ter byg, selv ved kraf ti ge an greb, ved be kæm pel ses be hov har 2 x 1/4 do sis eller 1 x 1/4-1/2 do sis om - kring vækststa dium 39 tit været bedst, ved be kæm pel ses be hov tid ligt i vækstsæ so nen kan an ven des de billig ste bred spektre de mid ler, f.eks. Tilt-midler - se ta bel 1. Amistar bør an ven des, når by grust og/eller byg blad plet er do mi - neren de, 19

20 Prioritering af indsats - bladsvampe i vårbyg Af landskonsulent Ghi ta Cords en Ni el sen, Lands kon toret for Plan te avl, Skej by. Mål tal let for svam pe be kæm pel se i vår byg ved ud gan gen af år 2002 er 0,3. I vår byg er der stør re spred ning i sor ter nes mod ta ge lig hed end i vin - ter byg. I ta bel 1 ses op nå e de merud byt ter for svam pe be kæm pel se i en mod ta - ge lig sort, nem lig Alexis, og en kun lidt mod ta ge lig sort Mel tan. Det er også be lyst, om det har været mest ren ta belt at be nyt te æl dre el ler nye mid ler. I Alexis har kvart do sis Amistar Pro (0,5 l/ha) klaret sig bedst i gennem snit af 3 års for søg (be hand lings in deks 0,25, ud reg net ved den gam le me to de), mens kvart do sis Tilt Me ga tur bo har klaret sig bedst i Mel tan. I om kring halv de len af for sø ge ne i Mel tan har det dog med den ne stra te gi været for bun det med et ud byt te tab at fore ta ge en be hand ling med kvart dosis Tilt Me ga tur bo. I fi gur 1-2 er vist det gennem snit li ge net to merud byt te i de to sorter ved for skel ligt be hand - lings in deks (ud reg net ved den gam le me to de), lige som stan dar daf vi - gel sen (std.) i net to merud byt tet også er vist for at kun ne vur dere vari a tio nen i net to merud byt ter ne ved de en kel te be hand lin ger. Der er be reg net 60 kr. pr. ha pr. ud bring ning. I Alexis er der i form af en for - bed ret sor tering ved svam pe be kæm pel se op nå et et yder li gere merud - byt te, svaren de til 1,5 hkg pr. ha ved alle tre be hand lings stra te gi er. I fi gur 3 ses op nå e de net to merud byt ter i Op tic. I gennem snit af de 10 for søg har be hand lings in deks 0,25 og 0,125 af Amistar Pro klaret sig jævn byr digt (ud reg net ved den gam le me to de). Op tic er me get mod ta - ge lig for især skold plet, hvor for det er vig tigt at be mær ke, at der er an - vendt Amistar Pro, som er en blan ding af Amistar og Cor bel. Til sæt ning af Cor bel for ø ger Amistars ef fekt mod skold plet væ sent - ligt - se fi gur 4-6. Andre midler med skold plet - ef fekt kan også til sæt - tes. I Op tic er Stereo + Tern sammen lig net med Amistar Pro i 1999, og her klare de Amistar Pro sig bedst - se fi gur 7. De se nere års for søg med af prøv ning af mid ler og stra te gi er i vår byg mod bladsvam pe har vist: Fi gur 1. Net to merud byt tet i Alexis ved 1 x 1/2 dosis (gennem snit 1,8 hkg pr. ha), 2 x 1/4 dosis (gennem snit 2,0 hkg pr. ha) og 1 x 1/4 do - sis (gennem snit 2,5 hkg pr. ha). Den ene be hand ling er ud førti vækststa dium og de to be hand lin ger i vækststa dium og 59. Ta bel 1. Svam pe be kæm pel se i ty pe sor ter af vår byg. (Over sigt over Lands for sø ge ne 1999) Be handlings in - deks Mel dug By grust Blad plet Skold plet Pct. ker - ner over 2,5 mm Pct. rå - pro teini ker ne tør - stof Hkg ker ne pr. ha net to- udb. og merud- byt te merudb. 1) Vår byg ca. 20/7 TKV g for søg Alexis 1. Ube hand let - 0, , ,1 49, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0, , ,1 4,4-0, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,50 0 0, , ,1 3,8 0, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,25 0, , ,0 2,8 1, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 1,00 0 0, , ,0 7,9-0, x 1,0 l Amistar Pro 0,50 0 0, , ,0 6,4 1, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar 0,50 0 0, , ,0 7,1 2, x 0,5 l Amistar Pro 0,25 0 0, , ,0 5,2 2,5 LSD 1-8 1,0 LSD 2-8 0, for søg Mel tan 1. Ube hand let - 2 0, , x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,75 0,08 0, ,9-3, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,50 0,1 0, ,5-1, x 0,25 l Tilt Me ga tur bo 0,25 0,5 0, ,5 0, x 1,0 l Amistar Pro 1 x 0,5 l Amistar 1,00 0, ,5-4, x 1,0 l Amistar Pro 0,50 0, ,3-1, x 0,5 l Amistar Pro 1 x 0,25 l Amistar 0,50 0,4 0, ,9-0, x 0,5 l Amistar Pro 0,25 0,5 0, ,2 0,1 LSD 1-8 0,9 LSD 2-8 0,8 Led 2 be hand let i sta dium Led 3, 5 og 7 be hand let i stadium Led 4, 6 og 8 be hand let i stadium ) Malt byg pris for Alexis, 85 kr. pr. ha 20