Lov om Københavns frihavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lov om Københavns frihavn"

Transkript

1 Lov om Københavns frihavn 3/ /ISA/HLA Rådsmødet den 22. juni 2005 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har flere gange tidligere analyseret den konkurrencemæssige effekt af de regler, der gælder for Københavns frihavn. Disse undersøgelser er blandt andet afstedkommet af en klage og andre henvendelser fra virksomheder. Undersøgelserne er både foregået ved styrelsens egen drift og i samarbejde med andre ministerier i forbindelse med Regeringens projekt om analyser af konkurrencebegrænsende regler. 2. På baggrund af disse tidligere analyser har Konkurrencestyrelsen nu på eget initiativ iværksat en undersøgelse af de konkurrencemæssige virkninger dels af eneretten for Copenhagen Malmö Port (CMP) til at udføre en række tjenesteydelser i Københavns frihavn, dels af Københavns Havn A/S (KHAS) og koncessionshavers (CMPs) fritagelse for ejendomsskatter for bygninger og grunde på frihavnsområdet. 3. Eneretten og skattefriheden er en direkte eller nødvendig følge af bestemmelserne i frihavnslovens 3 og 7, jf. konkurrencelovens 2, stk Frihavnslovens 3 indeholder en eneret for koncessionshaver (CMP) til at udføre en række specificerede tjenesteydelser på frihavnen. CMP har således et legalt monopol, som betyder, at andre tjenesteydere forhindres i at udføre de pågældende tjenesteydelser på frihavnsområdet. 5. Analyserne viser, at eneretten særligt påvirker mulighederne for at tilbyde konkurrerende tjenesteydelser på området for containerhåndtering og på området for tjenesteydelser til krydstogtskibe. Eneretten i frihavnslovens 3 findes derfor særligt at være til skade for konkurrencen på disse markeder. 6. Endvidere vurderes det på baggrund af analyserne, at det manglende konkurrencepres, som følger af eneretten i frihavnsloven 3, medvirker til ineffektiv ressourceanvendelse og høje priser til skade for havnens brugere. 7. Det vurderes, at eneretten ikke er nødvendig for at bevare de særlige toldmæssige forhold, som findes i frihavnen. Disse hensyn kan tilgodeses ved den eksisterende told- og skatteregulering. Der vurderes ikke at være andre hensyn, som kan retfærdiggøre en fortsat opretholdelse af eneretten. 8. Det anbefales derfor, at bestemmelsen om eneret i frihavnslovens 3 ophæves. 9. Frihavnslovens 7 indeholder en bestemmelse om, at KHAS og koncessionshaver efter frihavnsloven er fritaget for skatter af enhver art på grunde og bygninger på frihavnsområdet. 10. Analyserne viser, at skattefritagelsen giver KHAS mulighed for at have en overnormal indtægt på udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes, at skattefritagelsen medfører en konkurrenceforvridning på markedet for udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes også, at KHAS i kraft af skattefritagelsen stilles gunstigere i konkurrencen med andre sammenlignelige erhvervshavne. 11. Det vurderes, at de forpligtelser, KHAS har til opførelse og vedligeholdelse af vejanlæg mv.[1], ikke står mål med de gevinster, som opnås ved fritagelsen for ejendomsskatter. 12. Det anbefales derfor, at bestemmelsen om skattefrihed i frihavnslovens 7 ophæves. Beslutning 13. Konkurrencerådet finder, at frihavnslovens 3, som giver koncessionshaver eneret til at udføre en række tjenesteydelser på frihavnens område, begrænser og forvrider konkurrencen til skade for aktører, som udfører eller ønsker at udføre

2 tjenesteydelser på frihavnens område. Endvidere bidrager det manglende konkurrencepres til ineffektiv ressourceanvendelse og høje priser til skade for havnens brugere, det vil sige skibsfarten. 14. Konkurrencerådet finder endvidere, at skattefritagelsen i frihavnslovens 7 for Københavns Havn A/S og koncessionshavers grunde og bygninger på frihavnens område betyder, at Københavns Havn A/S har en overnormal indtægt på udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes, at skattefritagelsen medfører en konkurrenceforvridning på markedet for udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes også, at Københavns Havn A/S i kraft af skattefritagelsen stilles gunstigere i konkurrencen med andre sammenlignelige erhvervshavne. 15. På denne baggrund og idet det er lagt til grund, at eneretten og skattefriheden er en direkte eller nødvendig følge af bestemmelserne i frihavnslovens 3 og 7, jf. konkurrencelovens 2, stk. 2, skal Konkurrencerådet afgive den som bilag 1 vedlagte begrundede udtalelse til transport- og energiministeren samt økonomi- og erhvervsministeren i medfør af konkurrencelovens 2, stk I udtalelsen anbefaler Konkurrencerådet, at: Bestemmelsen i frihavnslovens 3 ophæves. Det vil efter Konkurrencerådets vurdering give konkurrerende leverandører mulighed for at udføre tjenesteydelser på frihavnens område, hvilket vil forbedre konkurrencesituationen for udførelse af havnetjenesteydelser i Københavns Havn betydeligt. Bestemmelsen i frihavnslovens 7 ophæves. På den måde vil Københavns Havn A/S stilles lige i konkurrencen på markedet for udlejning af erhvervsejendomme og i forhold til andre sammenlignelige erhvervshavne for så vidt angår de skattemæssige forhold. Sagsfremstilling 17. På baggrund af en klage og konkrete henvendelser samt undersøgelser foretaget af styrelsen i samarbejde med andre ministerier i forbindelse med Regeringens projekt om analyser af konkurrencebegrænsende regler[2] har Konkurrencestyrelsen iværksat en undersøgelse af de konkurrencemæssige virkninger af flere af bestemmelserne i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn (frihavnsloven). Frihavnsloven 18. Virksomheden i Københavns frihavn er reguleret både af frihavnsloven og af toldlovgivningen. 19. Den særlige regulering af frihavnen indeholder tre hovedelementer: Koncessionshaverens eneret til at udføre visse havnetjenesteydelser på frihavnsområdet, jf. frihavnslovens 3, frizonestatus efter kontroltype 1 som den eneste havn i Danmark (status som udland ),[3] og en fritagelse for skatter af enhver art på grunde og bygninger på frihavnsområdet, jf. frihavnslovens Disse tre hovedelementer er ikke knyttet til hinanden. Det vil sige, at det for eksempel ikke er nødvendigt for at opretholde frihavnsområdet som en frizone af kontroltype 1, at en operatør har eneret til at udføre havnetjenesteydelser på frihavnsområdet. Det er ligeledes ikke et krav for opretholdelse af en frizone, at bygningerne på frihavnsområdet er fritaget for skat. 21. Københavns frihavn skal i henhold til frihavnslovens 2 drives på baggrund af en koncession, som er udarbejdet af transport- og energiministeren efter indstilling fra KHAS og efter forhandling med finansministeren. 22. Oprindeligt kunne koncessionen kun gives til KHAS eller til et aktieselskab, hvor KHAS ejede alle aktierne. Denne bestemmelse er dog blevet modificeret i Ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 om KHAS blev det gjort muligt for KHAS, efter trafikministerens godkendelse, helt eller delvist at overdrage driften af frihavnen til et selskab, som KHAS er medejer af. Denne bestemmelse muliggjorde, at koncessionen kunne overdrages til Copenhagen Malmö Port (CMP). 23. Frihavnsloven indeholder i 3 en bestemmelse om, at koncessionshaver har eneret til at udføre en række nærmere specificerede tjenesteydelser på frihavnens område. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

3 3. Frihavnsvirksomheden omfatter opførelse og drift af pakhuse, skure samt andre bygninger, opstilling og drift af kraner og andet laste- og lossemateriel, anlæg og drift af jernbanespor og befæstelse m.v. af kajgader og pladser til godsoplægning og transport samt udførelse af alt arbejde med hensyn til losning og lastning ombord og i land, derunder alt arbejde i forbindelse med ind- og udlevering til og fra koncessionshaverens pakhuse og pladser. Ministeren kan kun med tilslutning fra Københavns havnebestyrelse og efter forhandling med finansministeren lade en koncession i henhold til 2 omfatte enkelte af de i nærværende paragrafs 1. stk. angivne opgaver. I koncessionstiden kan der ikke uden koncessionshaverens samtykke gives andre koncession på udførelse af frihavnsvirksomhed inden for hovedstadskommunernes område. 24. Frihavnslovens indeholder i 7 en bestemmelse om, at KHAS og koncessionshaver er undtaget for ejendomsskatter. Bestemmelsen har følgende ordlyd: 7. De grunde og bygninger på frihavnens område, som tilhører Københavns havnevæsen eller den, der har fået overdraget at udøve frihavnsvirksomheden, såvel som offentlige institutioners bygninger og anlæg i frihavnen er fritaget for skatter af enhver art. Der indrømmes stempelfritagelse for de obligationslån, som med ministerens godkendelse optages af den, der har erholdt koncession på frihavnsvirksomheden. Stempelfritagelsen omfatter også transporter på de af koncessionshaveren udstedte obligationer. Koncessionshaverens eventuelle aktiebreve kan udfærdiges og transporteres uden brug af stempel, og de kontrakter, koncessionshaveren afslutter med hensyn til anlægsarbejder, er ligeledes stempelfri. Det samme gælder aftaler, der indgås mellem koncessionshaveren og Københavns havnevæsen. Spørgsmålet om omfanget af fritagelsen for stempelafgift i henhold til stk. 2 afgøres endeligt af finansministeren efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder. Københavns frihavn 25. Københavns frihavn er et indhegnet område, der oprindelig var placeret i Søndre frihavn, men som i dag ligger i Nordhavnen. Frihavnen blev anlagt i 1891 som omladningshavn og produktionsområde fri for toldafgifter. 26. Formålet med et indhegnet frihavnsareal er, at der først forfalder told i det øjeblik, varen bevæger sig ind i landet fra frihavnen. Varer, der kun mellemlander i frihavnen, skal således slet ikke fortoldes i Danmark. Det indhegnede frihavnsareal fungerer altså som udland. 27. I dag har frihavnsbegrebet begrænset betydning i forhold til tidligere, idet virksomheder efter toldlovgivningen har mulighed for at oprette egne toldfrie lagre. 28. Der findes ikke egentlige frihavne andre steder i Danmark. Til gengæld giver toldlovgivningen som nævnt vide muligheder for at oprette toldlagre. Der er således frihavnslignende forhold mange steder i Danmark. 29. Fritagelsen for skat på grunde og bygninger i frihavnen er en oprindelig bestemmelse fra 1891-lovens 6. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at samtlige grunde i frihavnen, også i den industrielle del, fritages for kongelige skatter og byrder. Den konkrete udformning af bestemmelsen skete på baggrund af et tilbud fra Den Danske Landsmandsbank om overtagelse af driften af Københavns frihavn. Den Danske Landmandsbank repræsenterede et privat aktieselskab, som skulle stå for driften af frihavnen. Der findes ikke umiddelbart en nærmere begrundelse for skattefriheden, udover at det har været en økonomisk forudsætning for, at driften kunne blive rentabel. 30. Driften af frihavnen foregik i et privat aktieselskab Københavns Frihavns-Aktieselskab, som fik koncession til at drive havnen. Aktieselskabet blev i 1951 opkøbt af Københavns Havnevæsen. Selskabet kom siden til at hedde Københavns Frihavns- og stevedoreselskab A/S. Dette selskab blev i 1997 gjort til en integreret del KHAS. 31. I 2001 blev en del af driften af frihavnen overdraget til det nystiftede selskab Copenhagen Malmö Port (CMP). CMP er et svensk aktieselskab, som ejes ligeligt af KHAS og Malmö Hamn AB. Den øvrige del af driften varetages fortsat af KHAS. 32. Aktionæroverenskomsten om CMP foreskriver, at CMP har koncession til at drive frihavnsdrift efter frihavnslovens 2. Det er koncessionshaver, der har eneret til at udføre de havnetjenesteydelser, der er nævnt i frihavnslovens 3. Transportog Energiministeriet har betinget sig, at KHAS overtager driften af frihavnen, såfremt CMP opløses eller ikke udfører opgaven betryggende. Den nuværende koncession udløber i 2019.

4 33. Det fremgår af bemærkningerne til frihavnsloven, at koncessionen (og dermed eneretten) skal sikre koncessionshaveren mod ubillig konkurrence. Derfor er det bestemt, at der i koncessionstiden ikke kan gives koncession til udførelse af frihavnsvirksomhed til andre inden for hovedstadskommunernes område. 34. Selvom CMP udfører havnedrift både i frihavnen og i resten af Københavns Havn, så er det fortsat KHAS, der ejer ejendomme og bygninger samt faste anlæg på frihavnsområdet. CMP lejer herefter faste anlæg, arealer, bygninger. af KHAS. CMP kan videreudleje lejemålene. CMP ejer selv containerkranerne i frihavnen. Ikke alle ejendomme i frihavnen bliver udlejet gennem CMP. KHAS står også selv som udlejer af ejendomme til tredjemand i frihavnen. 35. Københavns Havn er Danmarks fjerde største havn med en godsomsætning i 2003 på 6,77 mio. tons. Det svarer til 6,5 pct. af den samlede godsomsætning i alle danske havne i Den samlede godsomsætning i frihavnen var i 2004 [xx] mio. tons. Der var [xx] skibsanløb i frihavnen i KHAS havde i 2003 en samlet koncernomsætning på 384 mio. kr. Indtægterne fra selve havnedriften var på 167,4 mio. kr. Resten af omsætningen vedrører primært salg, udlejning og administration af ejendomme. 37. De samlede skibs- og vareafgifter for skibsanløb i frihavnen udgjorde i 2004 [xx] mio. kr. Den samlede omsætning fra tjenesteydelser i frihavnen (defineres som omsætning fra håndtering af skibsgods) udgjorde i 2004 [xx] mio. kr. 38. Omsætningen ved containerhåndtering udgjorde [xx] mio. kr. i Det er dermed den største indtægtskilde i frihavnen. 39. Karakteren af ejendomme i frihavnen svinger fra ubebyggede arealer til parkering eller opmagasinering, over pakhuse til moderne kontorlokaler. 40. De samlede lejeindtægter i frihavnen udgjorde i 2004 [xx] mio. kr. Lejeniveauet i 2004 for erhvervslejemål i frihavnen lå fra [xx] kr. pr. etagemeter pr. år for ubebyggede arealer, fra [xx] kr. pr. etagemeter pr. år for et almindeligt uopvarmet pakhus op til fra ca. [xx] kr. pr. etagemeter pr. år for nyindrettede moderne kontorer/showrooms med særlig god beliggenhed. Det vurderes, at priserne ligger på niveau med markedslejen for sammenlignelige lejemål udenfor frihavnen, det vil sige lejemål, hvor der i lokalplaner mv. er pålagt lignende begrænsninger i forhold til anvendelsen. Markedsafgrænsning 41. For så vidt angår bestemmelsen om eneret for koncessionshaver i frihavnslovens 3, er der flere relevante markeder. 42. For det første påvirker eneretten direkte markedet for de tjenesteydelser, som koncessionshaver efter frihavnsloven har eneret på at udføre. Det er særligt markedet for de typer tjenesteydelser, der hører under betegnelsen stevedoring,[4] der er berørt. 43. Markedet for stevedoreydelser kan være opdelt i flere delmarkeder, eftersom den enkelte virksomhed ofte vælger at specialisere sig i håndteringen af bestemte lasttyper. Her er det afgørende, hvilke typer last, der håndteres på frihavnsområdet. 44. Frihavnsområdet er det eneste sted på Københavns Havns område, hvor der i dag bliver håndteret containere. Containerhåndtering kræver en del specialudstyr, særligt specielle kraner og særlige køretøjer til transport af containere. 45. For det første er indkøb af containerkraner særdeles omkostningskrævende. Desuden betyder eneretten i frihavnslovens 3, at det kun er CMP, der kan opføre og drive kraner på frihavnsområdet. Andre aktører vil derfor hverken kunne leje de eksisterende kraner eller opføre konkurrerende kraner på området. 46. Der kræves en vis dybde i havnen, for at containerskibe kan lægge til. Tilstrækkelig dybde findes ikke mange steder i Københavns Havn. Desuden vil opstilling af en containerkran kræve ret meget kajplads, som ikke samtidig vil kunne anvendes til håndtering af andre typer gods. Det vurderes derfor, at der, som havnen er opbygget i dag, realistisk set ikke er mulighed for uden større investeringer og ændringer i havneinfrastrukturen at håndtere containerskibe andre steder på Københavns Havns område end i frihavnen. 47. Nærmeste containerhavn er Malmö. Blandt andet på grund af bro- og færgetakster anses det ikke for et realistisk alternativ for konkurrerende stevedorevirksomheder at tilbyde håndtering af containere i Malmö, hvis containeren skal til

5 eller fra Københavnsområdet. Hundested Havn har en enkelt mindre containerkran, men hverken kranens eller Hundested Havns kapacitet vurderes at kunne udgøre et reelt alternativ for konkurrerende udbydere af stevedoreydelser.[5] 48. Det overvejes i øjeblikket at etablere en containerhavn på Stigsnæs. Den er dog endnu hverken besluttet eller iværksat. Selvom en containerhavn på Stigsnæs på trods af den lange transporttid skulle kunne blive et delvist alternativ til Københavns Havn, så vil der gå flere år, før en containerhavn på Stigsnæs ville kunne komme i drift. Der er ikke andre havne i rimelig nærhed af København, som har containerkraner, og som vurderes at kunne udgøre et reelt alternativ til Københavns Havn for så vidt angår containerhåndtering. Frihavnen har derfor et de facto-monopol på at udføre stevedore-ydelser for containerskibe, hvis last skal til København eller omegn. 49. Krydstogtskibe henvises normalt til Langeliniekaj, som ligger udenfor frihavnsområdet. Men på tidspunkter, hvor der ikke er plads på Langeliniekaj, henvises krydstogtskibe til frihavnsområdet, Nordre Toldbod eller Havnegade. Det er KHAS, der suverænt anviser kajplads. Krydstogtskibene kan derfor ikke selv fravælge at lægge til i frihavnen. Antalsmæssigt blev [xx] skibe henvist til frihavnen i 2004 ud af et samlet antal på [xx] krydstogtskibe, som anløb Københavns Havn i Det vurderes, at der ikke er andre havne i nærheden, hvor det vil være relevant at tilbyde tjenesteydelser til krydstogtskibe. For det første kræves der en ret stor dybgang, som udelukker mange havne. For det andet vurderes det, at de havne, som måtte have tilstrækkelig dybgang, for eksempel Malmö, Helsingør, Helsingborg, Kalundborg og Korsør, ikke udgør et tilstrækkeligt interessant alternativ for krydstogtskibene, da de af hensyn til passagererne ønsker at lægge til direkte i København. 51. Krydstogtskibe, som lægger til ved Langeliniekaj, Nordre Toldbod eller Havnegade, kan i modsætning til skibe, der henvises til frihavnen, anvende en hvilken som helst operatør til udførelse af havnetjenesteydelser. Det kan for eksempel være transport af bagage fra skib til land (og omvendt) eller fra skib til eller fra lufthavn og tjek ind samme sted. 52. Håndtering af Ro/Ro, det vil sige roll-on/roll-off, som er last, som selv kan køre til og fra land, sker flere steder i Københavns Havn. I denne kategori hører også nye biler, som er en forholdsvis stor varekategori i frihavnen. Etablering af nye faciliteter til håndtering af Ro/Ro andre steder i Københavns Havn vil ikke umiddelbart kunne ske uden forudgående investeringer og flytning af andre aktiviteter. Andre nærliggende havne, for eksempel Køge Havn, har faciliteter til håndtering af Ro/Ro. 53. Lastning og losning af stykgods, som ikke er i containere, foregår både i frihavnen og i andre dele af Københavns Havn. Det foregår desuden også i andre havne tæt på København. 54. Lastning og losning af tør- og vådbulk, det vil sige ikke-emballerede varer som for eksempel korn, sand og grus, olie og kemikalier, foregår ikke i frihavnen, men finder sted andre steder i havnen, for eksempel på Prøvestenen og i Nordhavnen. 55. KHAS og CMP påpeger, at der er områder, hvor CMPs eneret ikke håndhæves. Der er således truffet aftale om, at losning og lastning af bulk i frihavnen foregår ved andre operatører. 56. Det vurderes, at sådanne fravigelser sker i ret begrænset omfang, og at det ikke foregår på de områder, hvor hovedvægten af havnevirksomheden i frihavnen ligger. Desuden er det CMP, der suverænt vurderer, om andre operatører kan få lov til at udføre opgaver, som ellers er omfattet af eneretten. 57. Ud over eneretten til at udføre losning og lastning samt transport af varer til og fra de pakhuse på frihavnsområdet, som drives af CMP, indeholder frihavnslovens 3 en eneret for koncessionshaver til opførelse og drift af pakhuse på frihavnsområdet. Der findes ikke andre lignende bestemmelser om enerettigheder til drift og opførelse af pakhuse andre steder i Københavns Havn. 58. Skattelovgivningen giver mulighed for, at virksomheder kan oprette toldlagre, som i princippet fungerer på samme måde som frihavnsarealet nemlig at varerne, når de ligger på lageret, betragtes som om, at de endnu ikke er kommet ind i landet. Der er derfor i vidt omfang mulighed for at opføre og drive pakhuse, som konkurrerer med lejemål i frihavnen. Eneretten til at opføre og drive pakhuse på frihavnsområdet giver derfor ikke KHAS eller CMP særlige fordele frem for andre erhvervsdrivende. 59. Den samlede omsætning i Danmark for de typer af tjenesteydelser, som udføres af CMP i frihavnen, skønnes at være mellem 1 og 1,5 mia. kr. årligt.

6 60. Aktørerne på markedet for havnetjenesteydelser er i vidt omfang mindre, specialiserede servicevirksomheder. Konkurrencestyrelsen har således kendskab til virksomheder, som udfører stevedoreydelser udelukkende for krydstogtskibe, andre virksomheder har specialiseret sig i håndtering af for eksempel foderstoffer, træ eller metal, mens andre igen udelukkende foretager containerhåndtering osv. Nogle typer af stevedoreydelser kræver specialudstyr og kraner, for eksempel containerhåndtering. 61. Det må vurderes, at virksomheder både fra andre steder på Sjælland og eventuelt fra Sverige kunne være interesserede i at tilbyde havnetjenesteydelser i frihavnen. 62. En anden vigtig kategori af aktører, som kan konkurrere med CMP om udførelse af havnetjenesteydelser i frihavnen, er skibene/rederierne selv. I mange havne vælger rederierne selv at udføre en del af arbejdet med at laste og losse skibene med eget personale på skibene såkaldt self handling. Det kan betyde en mere effektiv udnyttelse af skibenes arbejdskraft og dermed en bedre samfundsmæssig ressourceanvendelse. På grund af bestemmelsen om eneret i frihavnslovens 3 er skibene forhindret i at benytte eget personale til disse opgaver, men er henvist til at benytte CMP. 63. For så vidt angår bestemmelsen om skattefrihed i frihavnslovens 7, er det markedet for udlejning af pakhuse og kontorbygninger i Københavnsområdet, der er berørt. 64. Som det fremgår ovenfor under beskrivelsen af Københavns frihavn, så udlejes en del af bygningerne på frihavnsområdet til virksomheder, der ikke er relateret til frihavnen, og som i princippet kunne have lejet lokaler hvor som helst. Der findes en lang række konkurrerende private og offentlige aktører på markedet for udlejning af erhvervslejemål i København. KHAS indtager derfor ikke nogen dominerende stilling på dette marked. Høring 65. Et udkast til notat til Konkurrencerådet samt forslag til udtalelse efter konkurrencelovens 2, stk. 5, fra Konkurrencerådet til transport- og energiministeren er blevet forelagt Transport- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Københavns Havn A/S og Copenhagen Malmö Port AB i høring. 66. KHAS og CMP har afgivet fælles høringssvar. KHAS og CMP har endvidere valgt at forelægge udkastet for Havnerådet for Københavns Havn A/S, som også har sendt en udtalelse til brug for sagen. 67. Transport- og Energiministeriet har i sit høringssvar i det hele henvist til høringssvaret fra KHAS og CMP. 68. I det omfang, at høringssvarene har indeholdt faktuelle rettelser og tilføjelser af relevans for fremstillingen, er de blevet indføjet i notatet. Skatteministeriet 69. Skatteministeriet fremhæver, at der på grund af Regeringens skattestop ikke må indføres nye skatter og afgifter. Det er Skatteministeriets vurdering, at de grunde, som fremhæves til grund for ophævelse af skattefritagelsen i frihavnslovens 7, ikke har en så tvingende nødvendig karakter, at de kan begrunde et brud på skattestoppet. 70. Skatteministeriet er enig i, at en ophævelse af eneretten i frihavnslovens 3 og skattefriheden i frihavnslovens 7 ikke vil have betydning for de told- og afgiftsmæssige forhold i Københavns frihavn. 71. [] Københavns Havn A/S og CMP 72. KHAS og CMP mener, at vurderingerne i notatet bygger på et for spinkelt analytisk grundlag. For det første vurderes det, at markedsafgrænsningen er mangelfuld. 73. For det andet mener KHAS og CMP, at analysen i notatet af konkurrence-, effektivitets- og prisforhold for de ydelser, der er omfattet af eneretten, er mangelfuld. 74. KHAS og CMP mener desuden, at et forslag om ophævelse af særreglerne i frihavnsloven bør afvente vedtagelsen af EU- Kommissionens forslag til direktiv om adgang til havnetjenesteydelser, og at direktivforslaget derfor bør behandles i notatet. Direktivet er behandlet nedenfor i punkt

7 75. Endelig påpeger KHAS og CMP, at da arealerne efter lokalplanen er udlagt til havneformål, kan de udelukkende udlejes til virksomheder med havnemæssigt formål. Efter KHAS og CPMs vurdering konkurrerer arealer og bygninger i frihavnen derfor ikke med andre lejemål i København. Problemet er behandlet nedenfor i punkt [] Havnerådet for Københavns Havn A/S 77. Havnerådet finder, at der i dag er balance mellem havnen og havnens brugere, og at brugerne også for de flestes vedkommende er forhandlingsstærke virksomheder. Havnerådet vurderer endvidere, at der er stordriftsfordele ved den nuværende organisering, og at det er vigtigt med én stærk operatør, som har en langsigtet planlægningshorisont, frem for flere svagere. 78. Desuden finder Havnerådet ikke, at aktiviteterne i frihavnen giver en uforholdsmæssig stor avance. 79. Endelig anbefaler Havnerådet, at en ophævelse af reglerne afventer EU-Kommissionens forslag til direktiv om havnetjenesteydelser. 80. [] Vurdering Konkurrencelovens Udførelse af lastning og losning og transport til og fra pakhuse i Københavns frihavn er en tjenesteydelse på linje med de tjenesteydelser, der udføres af private virksomheder i andre havne i Danmark. Udlejning af pakhuse og kontorlokaler på frihavnsområdet er ligeledes erhvervsvirksomhed på linje med udlejning af erhvervsejendomme udenfor frihavnsområdet. CMP og KHAS udfører derfor erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens 2, stk. 1 s forstand. 82. Efter bestemmelsen i konkurrencelovens 2, stk. 2 kan reglerne i konkurrencelovens kapitel 2 og 3 ikke anvendes, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. 83. Trafikministeriet traf den 6. august 2001 afgørelse om, at KHAS og CMPs eneret til at udføre losning og lastning i Københavns frihavn er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. frihavnslovens Trafikministeriet fremhævede samtidig, at tjenesteydelser, der ikke er omtalt i frihavnslovens 3, for eksempel sortering ombord på skibet, flytning af varer mv. fra kajen til andre transportmidler, for eksempel lastbiler, samt transport af varer mv. til andre destinationer, ikke er omfattet af koncessionshavers eneret efter frihavnslovens Andre aktører end CPM kan derfor udføre opgaver på frihavnsområdet, som ikke implicerer, at varer flyttes fra skib til kaj (eller omvendt) eller flyttes fra kaj til pakhus på frihavnen (eller omvendt). Men eneretten betyder, at andre aktører end CMP kun kan udføre enkelte af de opgaver, der indgår i den samlede opgave at flytte varer fra et skib til videre transport (eller omvendt), for eksempel transport internt på havneområdet eller sortering af varer ombord på skibet. 86. Trafikministeriets afgørelse var truffet efter anmodning fra Konkurrencestyrelsen i medfør af konkurrencelovens 2, stk. 4. Konkurrencestyrelsens anmodning skete som led i behandlingen af en klage fra firmaet Shoregang ApS over, at virksomheden ikke måtte udføre sine sædvanlige services overfor krydstogtskibe, hvis disse blev henvist til Københavns frihavn. 87. Det vurderes, at bestemmelsen om skattefrihed i frihavnslovens 7 er så utvetydig, at det vil være unødvendigt at foretage en henvendelse til transport- og energiministeren efter konkurrencelovens 2, stk. 4 med anmodning om at vurdere, om skattefriheden er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. 88. I forbindelse med arbejdsgruppen om analyser af konkurrencebegrænsende regler blev både frihavnslovens 3 og 7 behandlet. Både Trafikministeriet og Skatteministeriet deltog i analysearbejdet. Som led i analysearbejdet blev rækkevidden af begge bestemmelser nøje beskrevet og analyseret. Det var en klar og uomtvistet forudsætning for analysearbejdet, at eneretten til udførelsen af havnetjenesteydelser og skattefriheden for grunde og bygninger på frihavnsområdet var en direkte følge af bestemmelserne i frihavnslovens 3 og 7.

8 Anvendelse af EU-traktatens bestemmelser 89. Det må formentlig antages, at bestemmelserne om eneret og skattefrihed i frihavnslovens 3 og 7 påvirker samhandelen mellem medlemsstater. Dels kunne tjenesteydere fra begge sider af Øresund være interesseret i at tilbyde tjenesteydelser i begge CMPs havne. Dels er en stor del af de varer, der går ud og ind af frihavnen, import eller eksport. Antagelsen om samhandelspåvirkning støttes af EF-Domstolens dom fra 1991 vedr. Genova Havn.[6] 90. Bestemmelserne i EU-Traktaten bør dog ikke anvendes på nærværende sag, da der er tale om en sag om konkurrencebegrænsende regulering i medfør af konkurrencelovens 2, ikke en sag om konkurrencebegrænsende aftaler eller om misbrug af dominerende stilling. 91. Det forhold, som analyseres i nærværende sag, er blandt andet tilstedeværelsen af en legal eneret. Derimod analyseres det ikke, om CMP for eksempel har gjort sig skyldig i adfærd, der kunne karakteriseres som misbrug af den dominerende stilling, som CMP har fået tildelt legalt. Alene det forhold, at der eksisterer en eneret, som i sig selv kan virke konkurrencebegrænsende, vil ikke være tilstrækkeligt til at gribe ind efter traktatens artikel 81 eller Da der ikke er tale om en sag, som vil kunne behandles efter traktatens artikel 81 eller 82, er det ikke relevant at vurdere, om sagen har samhandelspåvirkning i forhold til bestemmelserne i forordning 1/2003. Procedurerne i forordning 1/2003 finder derfor heller ikke anvendelse på sagen. Direktiv om adgang til havnetjenesteydelser 93. Kommissionen har udarbejdet et forslag til direktiv om adgang til markedet for havnetjenesteydelser. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser om, at der skal være fri adgang til self handling for havnens brugere, samt at alle operatører, der opfylder bestemte autorisationskrav, skal have adgang til at udføre havnetjenesteydelser. Såfremt direktivet gennemføres i sin nuværende form, vil det med stor sandsynlighed få indflydelse på eneretten i frihavnslovens Direktivet har tidligere været fremsat i en lidt anden form. Det daværende forslag blev forkastet på grund af stor modstand både i Parlamentet og fra interesseorganisationer på havneområdet. 95. Det modificerede og nu fremsatte direktivforslag møder allerede nu modstand, og der bliver blandt andet stillet krav om dispensationer og overgangsordninger til støtte for eksisterende operatører og koncessionshavere. 96. Det vurderes derfor på nuværende tidspunkt som tvivlsomt, om direktivet vil blive vedtaget, og i givet fald i en form, som indenfor overskuelig fremtid vil medføre en ophævelse eller en ændring af CMPs eneret i frihavnslovens Det må samtidig fremhæves, at hvis man fra dansk side på eget initiativ ophæver eneretten i frihavnsloven, vil der ikke senere opstå krav om ændring af reglerne som følge af direktivet. Ved at ophæve den legale eneret i frihavnslovens 3 vil loven derfor være i overensstemmelse med det kommende direktiv. Der er derfor ingen grund til at afvente vedtagelsen af direktivet, før der tages stilling til at ophæve eneretten. Eneretten i frihavnslovens Efter frihavnslovens 3 har koncessionshaveren (CMP) eneret til at udføre de opgaver, der er nævnt i bestemmelsen. Bestemmelsen medfører, at det kun er CMP, der kan udføre tjenesteydelser i frihavnen, som implicerer, at varer flyttes fra skib til kaj (eller omvendt) eller flyttes fra kaj til pakhus på frihavnen (eller omvendt). 99. Andre aktører kan godt udføre tjenesteydelser om bord på skibe, som ligger i frihavnen. De kan også transportere varer rundt på frihavnsområdet eller ind på eller ud fra frihavnsområdet. Men konkurrerende tjenesteydere kan ikke tilbyde en sammenhængende ydelse, som omfatter hele varehåndteringen i frihavnen. Det betyder, at konkurrerende tjenesteydere ikke kan tilbyde et reelt, konkurrencedygtigt alternativ for skibe og rederier, der måtte ønske at anvende andre tjenesteydere end CMP Frihavnen er det eneste sted i Københavns Havn, hvor der er faciliteter til containerhåndtering. Containerskibe kan derfor ikke lægge til andre steder i Københavns Havn end i frihavnen Det vil heller ikke være muligt for konkurrerende stevedoreselskaber at tilbyde containerhåndtering udenfor frihavnsområdet. Det skyldes, at der dels skal være tilstrækkelig dybgang for containerskibene et andet sted i havnen, dels, at der kan opføres faciliteter til håndtering af containere andre steder. Det synes ikke muligt med havnens nuværende beskaffenhed.

9 102. Som beskrevet ovenfor er der ikke reelle alternativer til Københavns Havn for containerskibe, eftersom nærliggende havne, som geografisk kunne udgøre alternativer til Københavns Havn, ikke har faciliteter til at tilbyde containerhåndtering En stor del af godstrafikken er bundet af, at den virksomhed, som skal sende eller modtage godset, ligger i nærheden af havnen. Men godstrafikken kan også være bundet af, at havnen er den eneste, der kan håndtere godset. Det gælder for eksempel for containerskibe. Det kan også være gods, som kræver særlige faciliteter til omladning til andre transportformer. Den del af godset kan altså ikke umiddelbart overføres til en anden havn. En konsulentrapport[7] har vurderet, at pct. af det gods, der går gennem danske havne, af forskellige grunde ikke umiddelbart kan flyttes til andre havne. Dette understøttes af KHAS videnregnskab fra 2002, som beskriver, at ca. 80 pct. af de ca. 7 mio. tons gods, der i 2001 blev omsat i hele Københavns Havn, havde tilknytning til hovedstadsområdet CMP indtager derfor en stærkt dominerende stilling på markedet for containerhåndtering i København og omegn Udgifterne i havnen udgør en meget stor del af skibenes samlede omkostninger. På en indenrigs containertransport skønnes vare- og skibsafgifter samt udgifter til diverse havnetjenesteydelser i gennemsnit at udgøre op mod 90 pct. af de totale omkostninger. Desuden er ca. 60 pct. af den samlede sø-transporttid liggetid i havnen. Et mellemstort skib koster ca USD i drift pr. døgn Når der kun er én (eller kun én væsentlig) udbyder på et marked, medfører det ofte en tendens til højere priser end på konkurrenceudsatte markeder. Det skyldes blandt andet, at den dominerende aktør kan hæve prisen, hvis indtjeningen falder, fordi kunden ikke har reelle alternativer. På markeder med konkurrence vil en virksomhed normalt forsøge at effektivisere driften og udvikle de ydelser, der udbydes, for at sikre en øget indtjening. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at CMPs kunder særligt for containerhåndtering betaler for meget for ydelserne i frihavnen Konkurrencestyrelsen gennemførte i en undersøgelse af konkurrencesituationen i de danske havne, som blev offentliggjort i kapitel 3 i Konkurrenceredegørelse Denne undersøgelse omfattede blandt andet også forholdene i Københavns frihavn. Det blev blandt andet undersøgt, om priserne på containerhåndtering var højere i Københavns Havn end i andre havne i Danmark. Undersøgelsen viste, at priserne for containerhandling hos CMP var højere end hos tre andre uafhængige aktører, som var i konkurrence med andre stevedorevirksomheder i andre havne Undersøgelser tyder således på, at de konkurrencebegrænsende virkninger af eneretten i frihavnen ikke kun har en teoretisk betydning for brugerne af havnen, men at der faktisk er højere priser for containerhåndtering i Københavns Havn. Det kan skyldes, at effektiviteten i frihavnen på grund af det manglende konkurrencepres er lavere end i andre havne, hvor der er konkurrence om havnetjenesteydelserne Et af de delmarkeder, hvor der er konkurrerende udbydere til CMPs stevedoreydelser, er på servicering af krydstogtskibe. Krydstogtskibene lægger normalt til ved Langeliniekaj, som er udenfor frihavnsområdet. Men i nogle tilfælde bliver krydstogtskibene henvist til at lægge til i frihavnen En tidligere klage til Konkurrencestyrelsen har vist, at henvisning af krydstogtskibe til frihavnen giver problemer netop for virksomheder, som udfører tjenesteydelser for krydstogtskibe i Københavns Havn. En henvisning af skibet til frihavnen vil nemlig på grund af eneretten i frihavnslovens 3 medføre, at virksomheden ikke må udføre store dele af håndteringen, men må overlade det til CMP. Dette også selvom de pågældende bagagehåndteringsvirksomheder måtte have indgået aftaler med krydstogtskibene på forhånd. Selvom størstedelen af krydstogtskibene lægger til udenfor frihavnen, så medfører henvisningen af nogle af skibene til frihavnen altså betydelige gener for virksomheder, som normalt udfører ydelserne udenfor frihavnen. Klage fra Shoregang ApS I 2001 klagede virksomheden Shoregang ApS til Konkurrencestyrelsen over, at firmaet var blevet nægtet adgang til at foretage bagagehåndtering i Københavns frihavn. Shoregang udfører bagagehåndtering for de rederier, hvis krydstogtsskibe lægger til i Københavns Havn, og hvor passagerernes bagage skal transporteres til og fra Kastrup Lufthavn. Bagagehåndteringen består i at sortere passagerernes bagage, når den står i skibets lobby, og derefter laste bagagen fra skibet over på lastbiler. Bagagen bliver herefter kørt til Kastrup Lufthavn, hvor Shoregang modtager bagagen og sørger for at bære den til indcheckningsskranken. Ligeledes sørger Shoregang for at tage imod bagagen i lufthavnen fra skibets nye passagerer og laste bagagen i lastbiler, der transporterer bagagen til skibet, hvor Shoregang laster bagagen ombord i krydstogtskibet. I de tilfælde, hvor krydstogtskibene lægger til i Københavns frihavn, betyder eneretten, at Shoregang kun kan udføre en

10 meget begrænset del af bagagehåndteringsydelsen. CMP har ret til at udføre de dele af den samlede bagagehåndteringsydelse, der består i lastning og losning samt transport til og fra Place of Rest, der er en hal, hvori passagererne kan opholde sig, inden de går ombord på krydstogtskibet. Eneretten betyder derfor, at det vil være nødvendigt at anvende CMP til en del af ydelserne, hvorfor bagagehåndteringsydelsen samlet bliver dyrere, end hvis der var konkurrence om hele ydelsen. Konkurrencestyrelsen drøftede spørgsmålet med bl.a. Trafikministeriet. Det medvirkede blandt andet, at sagen blev inddraget i analyserne om frihavnsloven som led i Regeringens projekt om konkurrencebegrænsende regler, se ovenfor note Der synes således ikke at være tvivl om, at eneretten i frihavnslovens 3 har konkurrencebegrænsende virkninger. Skattefriheden i frihavnslovens I forbindelse med regeringens projekt om konkurrencebegrænsende regler, som havde nedsat en arbejdsgruppe om frihavnsloven, foretog ToldSkat et skøn over værdien af skattefritagelsen i frihavnslovens De samlede lejeindtægter udgjorde [xx] mio. kr. i ToldSkat skønnede i forbindelse med arbejdsgruppens analyser, at de skatter og afgifter, som KHAS skulle betale på daværende tidspunkt, hvis frihavnsområdet ikke var fritaget for ejendomsskatter mv., var i størrelsesordenen [xx] mio. kr., svarende til knap [xx] af de samlede lejeindtægter på frihavnsområdet. Det vil i forhold til de nuværende lejeindtægter svare til omkring [xx] mio. kr. på årsbasis. Skønnet bygger på den forudsætning, at frihavnsområdet kun kan anvendes til havneformål. I skønnet er således ikke indregnet den forøgede værdi, området vil få, hvis området i fremtiden vil kunne anvendes til alternative formål, for eksempel ejerlejligheder og kontorer Det er derfor billigere for KHAS at drive ejendomme på frihavnsområdet, end det er for virksomheder/ejendomsselskaber at drive ejendomme uden for. Bestemmelsen medfører således umiddelbart en begunstigelse af KHAS i forhold til andre erhvervsudlejere I det omfang, at KHAS viderefører skattebesparelsen til lejerne i form af en leje, der er lavere end markedsprisen, vil der være tale om en konkurrenceforvridning i forhold til andre udlejere af erhvervslejemål. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at ejendommene i frihavnen er billigere at leje end andre ejendomme KHAS står for finansieringen af bygninger og installationer i havnen, som derefter videreudlejes til CMP. KHAS er ligeledes delvis ejer af CMP. Der er derfor en risiko for, at KHAS videreformidler besparelsen fra skattefritagelsen til CMP Det vil medføre, at skattefritagelsen, udover at der kan være tale om en forvridning af konkurrencen i forhold til andre udlejere af erhvervslejemål, også kan have en konkurrenceforvridende effekt i forhold til andre havne Skattefritagelsen gør det således muligt for KHAS at opnå en indtægt på udlejning af ejendomme, som andre udlejere ikke har samme mulighed for at oppebære. Samtidig giver skattefritagelsen KHAS mulighed for at opnå en indtægt, som andre havne i konkurrence med Københavns Havn ikke har mulighed for at få I alle danske havne er havneanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål, fritaget for vurdering.[8] Der er altså i alle havne fritagelse for ejendomsskat for ejendomme, der anvendes til offentlige havneformål Frihavnslovens 7 fritager imidlertid alle ejendomme på frihavnsarealet, uanset hvilket formål, ejendommen benyttes til Det følger af den lokalplan, der gælder for frihavnsområdet,[9] at Københavns Havn A/S alene kan udleje arealer i frihavnen til virksomheder med havnemæssigt formål. Denne formulering er dog langt bredere end formuleringen i vurderingsloven om fritagelse af ejendomme til offentlige havneformål. Københavns frihavn benyttes da også til en række formål, som ikke er relateret til offentlige havneformål. En del af bygningerne på området er således udlejet til virksomheder, som i princippet kunne have lejet lokaler hvor som helst.[10]

11 122. Den undtagelse fra ejendomsvurdering for ejendomme til offentlige havneformål, som findes i vurderingsloven, er derfor ikke så omfattende som den generelle skattefritagelse i frihavnslovens 7. Ifølge vurderingsvejledningen (2005-2) er for eksempel bygninger i havneområdet som boligbygninger, lagerbygninger og pakhuse samt dokker, ophalingsbeddinger o.lign. anlæg ikke undtaget for skat efter vurderingsloven. I det tilfælde, at den generelle skattefritagelse efter frihavnslovens 7 måtte bortfalde, vil Københavns frihavn blive ejendomsbeskattet for sådanne bygninger og anlæg og dermed i skattemæssig henseende blive ligestillet med havnearealer udenfor Københavns frihavn KHAS har en række forpligtelser, som andre havne ikke har i samme omfang. Havnen skal blandt andet selv, jf. ovenfor, sørge for anlæg og drift af overordnede vejanlæg i frihavnen, jernbanespor, bolværk, belysning, ledningsanlæg, gitter mv. Desuden skal havnen stille en toldvagtsbygning til rådighed for ToldSkat. Endelig skal der på grund af de oplagrede toldvarer i havnen stilles en vagt døgnet rundt uden for frihavnens normale åbningstid KHAS har en forpligtelse til selv at tilvejebringe og vedligeholde anlæg, installationer, veje og spor inden for frihavnsområdet, jf. koncessionens 3. Forpligtelsen omfatter også al infrastruktur inden for frihavnsområdet og er af Københavns Havn blevet fortolket således, at forpligtelsen i visse henseender også omfatter infrastruktur til Frihavnen. KHAS var for eksempel i starten af 1990erne med til at betale for etablering af Kalkbrænderihavnsgade I forbindelse med arbejdsgruppen om analyser af konkurrencebegrænsende regler vurderede arbejdsgruppen, at de infrastrukturforpligtelser, som KHAS er pålagt, udgør i størrelsesordenen [xx] mio. kr. årligt Den besparelse, som KHAS får i medfør af 7, modsvares derfor ikke af de forpligtelser, havnen er pålagt. KHAS opnår derfor en reel skattebesparelse, når man sammenligner de udgifter til infrastruktur, som påhviler selskabet, med den anslåede skattefordel, der vurderes til minimum at udgøre [xx] mio. kr Skattefritagelsen i frihavnslovens 7 medfører derfor, at der sker en konkurrenceforvridning på markedet for erhvervslejemål, idet KHAS og CMP har mulighed for overnormal profit på udlejning af erhvervslejemål på frihavnsområdet. Det vurderes endvidere, at KHAS på grund af skattefritagelsen stilles gunstigere end andre sammenlignelige erhvervshavne. Konklusion 128. Frihavnslovens 3 tildeler CMP et legalt monopol til at udføre en række specificerede tjenesteydelser på frihavnen. Det betyder, at andre tjenesteydere forhindres i at udføre de pågældende tjenesteydelser på frihavnsområdet CMPs eneret har særlig betydning for konkurrencen på markederne for containerhåndtering og for tjenesteydelser til krydstogtskibe. Eneretten virker derfor særligt skadelig på disse markeder Det vurderes, at det manglende konkurrencepres, som følger af eneretten, medvirker til ineffektiv ressourceanvendelse og høje priser til skade for havnens brugere En opretholdelse af CMPs eneret er ikke nødvendig for at bevare de særlige toldmæssige forhold, som findes i frihavnen. Disse hensyn kan tilgodeses ved den eksisterende told- og skatteregulering. Der synes ikke at være andre hensyn, som kan retfærdiggøre en fortsat opretholdelse af eneretten Frihavnslovens 7 fritager KHAS og koncessionshaver for ejendomsskatter på frihavnsområdet Skattefritagelsen giver KHAS mulighed for at have en overnormal indtægt på udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes, at skattefritagelsen medfører en konkurrenceforvridning på markedet for udlejning af erhvervslejemål. Det vurderes også, at KHAS i kraft af skattefritagelsen stilles bedre i konkurrencen med andre sammenlignelige erhvervshavne De forpligtelser, KHAS har til vedligeholdelse mv. af vejanlæg, står ikke mål med de gevinster, som opnås ved fritagelsen for ejendomsskatter Det anbefales derfor, at: Bestemmelsen i frihavnslovens 3 ophæves. Bestemmelsen i frihavnslovens 7 ophæves.

12 [1] Jf. nedenfor punkt 123. [2] Regeringens Økonomiudvalg igangsatte som led i regeringens strategi Vækst med vilje og regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser en række analyser af konkurrencebegrænsende regler, herunder en nærmere analyse af Københavns Frihavn om mulighederne for at indføre konkurrence på frihavnsområdet. I udvalget deltog Finansministeriet, Skatteministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. [3] Reglerne herom findes i EU's toldkodeks, Rådet forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer, artiklerne og ; i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer, artiklerne ; i toldloven, i lbk. nr. 765 af 5. juli 2004, samt toldbehandlingsbekendtgørelsen, bkg. nr af 8. december 2003, [4] Stevedorer udfører blandt andet lastning, losning surring og trimning om bord og i land, af- og pålæsning, transport på kajer mv., ind- og udlevering, pakning, mærkning, sortering, bevogtning, kontrol og inspektioner samt godsstyring. Det er ikke alle de nævnte ydelser, som hører under CMPs eneret. [5] Det skal i den forbindelse nævnes, at containerkranen i Hundested Havn er pålagt en konkurrenceklausul, som fastslår, at kranen ikke må anvendes til at udføre opgaver, som er i konkurrence med Københavns Havn. KHAS solgte i 1994 en containerkran til anvendelse i Hundested Havn. KHAS solgte kranen med den nævnte konkurrenceklausul. Køber indbragte klausulen for Konkurrencerådet, som den 27. maj 1998 fandt, at klausulen var omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. KHAS indbragte rådets afgørelse for Konkurrenceankenævnet, som ophævede rådets afgørelse, jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 18. december Klausulen gælder fortsat. [6] EF-Domstolens dom af , sag C-179/90, Merci Conventionali Porto di Genova, særligt præmis 15. [7] Benchmarking af havne muligheder for effektivisering af havnene, PLS Consult A/S, LGC-Consult ApS, Kollberg & Co og Rambøll, oktober [8]Vurderingslovens 7, stk. 1, nr. 5, lbkg. nr. 740 af 3. september [9] Lokalplan nr [10] Sony s, Rolands og Unicefs erhvervslejemål kan for eksempel næppe betegnes som offentlig havnevirksomhed, der ville være undtaget for ejendomsvurdering i vurderingslovens 7, stk. 1, nr. 5.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. AFGØRELSE Sags nr. 2008-010185 03-04-2009 Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. A T U I S A R T O Q A R N E R M U T

Læs mere

Danske Havnes standardlejekontrakt

Danske Havnes standardlejekontrakt Danske Havnes standardlejekontrakt Journal nr. 4/0120-0389-0008/ISA/KHS Rådsmødet den 29. november 2006 Resumé 1. Ved skrivelse af 20. december 2005 har Brancheforeningen Danske Havne anmeldt foreningens

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Jnr.: 2:801-9/HTh Rådsmødet den 28. januar 1998 1. Resumé I anledning af en klage fra HH-Ferries over Scandlines pris og rabatbetingelser

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet 1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 21. oktober afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-186.503 Café Garibaldi ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Godskonference 2009 Havnen som vigtigt led i logistikkæden ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Cargo Service Største stevedoreselskab i havnen Håndterer ca. 5 mio. tons last årligt Driver

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Dato for fremsendelse til MBA Fonden Fonden om drift af lystbådehavnen, herunder bemyndigelse til Fonden til at forlænge areallejeaftaler

Læs mere

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S

Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Anmeldelse af Næstved Kommunes aftale med Maglemølle Erhvervspark A/S Journal nr.3/1120-0304-0001/service/vis Rådsmødet den 25. september 2002 Resumé 1. Næstved Kommune har med brev af 27. december 2000

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange gode beskrivelser og analyser af taxierhvervet.

1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange gode beskrivelser og analyser af taxierhvervet. Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Nærværende er sendt pr. mail samt alm. brev. København, den 15. april 2008 J.nr. 1184-TW 1. Overordnede bemærkninger Kapiteludkastet indeholder mange

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU)

Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) Skatteministeriet J. nr. 14-3930511 Udkast Forslag til Lov om ændring af momsloven 1 (Indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner sendt fra lande uden for EU) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 11. juni 2004 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2003-440-0147 Dok.: TJE20454 Kommissorium for udvalget vedrørende advokater 1. Den seneste samlede revision

Læs mere

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter 1 af 5 07-08-2012 14:17 DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter Rådsmødet den 30. september 1998 Jnr.: 2:8032-54, -55 og -56/LD 1. Resumé Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har indgået aftaler

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Vækst i danske havne

Vækst i danske havne Vækst i danske havne Transport- og Energiministeriet samt Søfartsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen November 2005 Vækst i danske havne Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og fremtidsmuligheder side 1 Sammenfatning

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-130.313 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Niels Henriksen) 29. januar 2002 K E N D E L S E Økonomi- og Erhvervsministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) mod Farum

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi

Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi Journal nr. 2:801-319/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Det Kooperative Fællesforbund har på Dantaxi s vegne indgivet klage over,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Administrativ temadag. 3. december 2013

Administrativ temadag. 3. december 2013 Administrativ temadag Administrativ temadag 3. december 2013 tirsdag den 3. december 2013 Danske Havnes standardkontrakt for arealudleje Danske Havnes standardkontrakt v/nete Herskind for arealudleje Danske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. marts 2009 2009-0018853 /mtg Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Årsberetning Aalborg Havn A/S 2014

Årsberetning Aalborg Havn A/S 2014 Årsberetning Aalborg Havn A/S 214 - stærk på logistik og samarbejde Ledelsesberetning Aalborg Havn A/S koncern 3 Virksomhedens hovedaktivitet Koncernen Aalborg Havn er en logistikvirksomhed inden for havne-

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 4. juli 2014 Sag 198/2013 Hovedstadens Lokalbaner A/S (advokat Tom Kári Kristjánsson) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat David Auken) Hovedstadens

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Jnr.: 2:8032-18/kb Rådsmødet den 29. april 1998 1. Resumé Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har ved anmeldelse af 25. februar 1998 ansøgt om

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse)

STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) TILLÆG 2 STANDARDOPGØRELSE OVER UDGIFTER OG INDTÆGTER (følgeskrivelse) Projekt nr.:... Projekttitel:...... Støttemodtagerens fulde navn:... Adresse:...... Skemaet forelægges til 1 : INFORMATION! BETALING!

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Haderslev Byråd har i mødet den 27. november 2008 besluttet, at sælge en del af ejendommen

Haderslev Byråd har i mødet den 27. november 2008 besluttet, at sælge en del af ejendommen Statsforvaltningen udtalelse af 9. juni 2009 til Haderslev Kommune 0 9-0 6-0 9 Haderslev Kommune har ved brev af 9. december 2008 anmodet om statsforvaltningens samtykke til undladelse af offentligt udbud

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012

HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER. Juni 2012 HAVNELOVENS NYE FORRETNINGSMULIGHEDER Juni 2012 Indhold Havnelovens nye forretningsmuligheder... 3 Hvilken organisationsform kan/skal havnen have?... 3 Den kommunale havn... 4 Den kommunale selvstyrehavn...

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Sorø Kommune dispensation for offentlig udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til SEAS-NVE.

Sorø Kommune dispensation for offentlig udbud i forbindelse med salg af kommunalt ejet areal til SEAS-NVE. Resume. Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til salg af areal uden offentligt udbud, da arealet skal indgå i et projekt, hvorfor det findes ubetænkeligt at meddele tilladelse.

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift...

NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008. Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... NYHEDER FRA PLESNER SEPTEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Kravene til specifikation af driftsudgifter i erhvervslejemål... 1 Parkeringsanlæg og dækningsafgift... 4 Kravene til specifikation af driftsudgifter

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur

Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur 17. november 2014 Revideret den 15. juni 2015 ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere