Politihesten. For dig som elsker heste. Las Vegas Mounted Police Sherry og heste Politihunde og politiheste

Transkript

1 Politihesten For dig som elsker heste Las Vegas Mounted Police Sherry og heste Politihunde og politiheste

2 Vi udlejer erhvervslejemål i hele Storkøbenhavn J B Byg v/jan Bisgaard Bogholder Allé Vanløse Telefon Aut. Kloakmester Speciale: Styret Underboring BALTIMAR A/S Gammel Strandvej HUMLEBÆK Telefon v/jens Nielsen Tlf: Fax: Mail: jn@hesteexpressen.dk Danmark Europa

3 Politihesten denne gang Miljørtræning i Malmø 5 Træning sammen med Malmøs Politiryttere. Politihestene i Las Vegas 7 Dansk politirytter på besøg hos kollegerne i Las Vegas Rytterstatuer i København 9 Barbaren i København Konkurrence 13 Politihesterapporten 10 Sherry og heste 14 På besøg hos Real Escuela Endaluza del Arte Ecuestre Politihundene og politihestene 21 Samarbejde mellem hunde og heste i København Støttemedlemsskab for politifolk Er du ny læser og politikollega, der ønsker at betale kontingentet via sprogforbundet: PNR./tjenestested: Dato: Underskrift: Sendes til pa. Michael Petersen, Rytteriet, Artillerivej 129, 2300 København S, Giro nr Almindeligt medlemsskab se bag i bladet

4 Foreningens formål: Så vidt muligt at kunne drage omsorg for at udtjente politiheste fra Københavns Politis Rytteriafdeling kan komme på pension. Lejlighedsvis at kunne give gaver til Københavns Politis Rytteriafdeling for at skabe de bedste forhold for hestene i afdelingen At indsamle og opbygge et historisk arkiv omhandlende Københavns Politis Beredne Afdeling, som blev nedlagt i 1973, særligt med henblik på indsamling af materiale vedrørende personale, beklædning, arbejdsredskaber, opgaver, uddannelse m.v. Dette i samarbejde med Politihistorisk Selskab. At skabe økonomisk grundlag for ovenstående. Forsidefoto: Politihunden Carlo og politihesten Rollo som begge er ansat i Københavns Politi, hilser her på hinanden. Politihestens Venner Artillerivej København S Telefon: info@politihesten.dk Foreningens bestyrelse: Formand: Michael Petersen Kasserer: Ellis Overby Sekretær: Ulla Bentzen Redaktør: Ulla Skov Artikler bedes sendt til: politihesten@politihesten.dk Næste udgivelse: Ultimo december 2009 Oplag: eksemplarer Tryk: Weinco Grafiska, Malmø Annoncetegning: Dansk Politi Idræts ForlagA/S Roskildevej Frederiksberg Redigering og tekstbearbejdning: Laila Andersen Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage redigering af det indsendte materiale samt til at bruge billedmateriale efter plads og behov. Indsendt materiale skal være anført evt. kildeangivelse samt navn, adresse og tlf. nr. på indsender (kun navn vil blive brugt i artiklen). Ønskes det indsendte materiale retur, bedes dette anført. Redaktionen påtager sig intet ansvar for evt. overtrædelse i forbindelse med indsendt og bragt materiale. Alle henvendelser vedr. annoncer bedes rettet direkte til vores annoncebureau. Formandens forord Det er igen tid til at betale kontingent, der siden PHV s opstart har kostet 150 kroner årligt. Det gør det stadig. Vi i bestyrelsen syntes det er billigt for 4 blade årligt, og det går til et godt formål. De heste der har slidt i for en hest unaturligt miljø, har fortjent et otium efter endt tjeneste i Københavns Politis Rytterisektion. Det er muligt, at nogle syntes det er mange penge, når nu der ikke er så mange pensionerede politiheste, men vi må fremtidssikre os, for vi ved ikke om det lave antal pensionerede heste altid vil være lavt. Om nogle år kan situationen være en helt anden. Sidste år betalte kun halvdelen af medlemmerne kontingent. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, og i den nuværende økonomiske krise kan det selvfølgelig blive småt for enhver, men vi beder dog folk om lige at tænke sig om en ekstra gang, inden girokortet smides ud. Hvis man vælger IKKE at støtte vores sag, må vi bede folk om at maile eller skrive et brev og melde sig ud af foreningen. Krisen kradser også hos os, og det er ikke billigt at sende blade ud i dag. Det er også vigtigt, at medlemmerne melder adresseflytning. Som det er i dag, og hvis der kommer et blad eller et girokort tilbage med besked fra posten om ubekendt adresse eller flyttet til ny ukendt adresse, så kan vi kun gøre et, nemlig at slette medlemmet fra kartoteket. Det syntes vi er ærgerligt, for det gode formål bliver ikke mindre betydningsfuldt, fordi vi p.t. kun har få pensionerede heste. At der ikke er så mange pensionerede politiheste for tiden kan heldigvis kun tolkes på én måde: Københavns Politis Rytterisektion har styr på træningen af deres heste og formår at passe på dem, så de holder længst muligt. Når dette så er sagt, vil jeg trods alt gerne udtrykke min tak til vores medlemmer for at støtte Politihestens Venner. Michael Petersen, formand ISBN

5 Miljøtræning i Malmø Af Michael Petersen, politirytter. Fotos: Michael Petersen skerne er længere fremme med miljøtræningen end rytteriet i København. Rytterisektionen har nogle dage i foråret trænet sammen med gen i København. Rytteriet i Malmø har meget større forhold og har derfor lettere ved at huse mange heste til denne form for samtræning. Alt efter den daglige plan kørte 2-4 heste til Malmø, hvor hestene blev placeret i bokse og en kort briefing fandt sted. Svenskerne stillede selv med 8-10 heste, så den skrappe læser kan hurtigt regne ud, at vi var mellem heste ad gangen og det kan kun lade sig gøre, fordi svenskerne har et meget stort ridehus på lidt over 20 x 80 meter. Magnus, hedder politimanden, der primært står for miljøtræningen. Han har dog altid flere andre politi- eller staldfolk til at hjælpe under træningen, hvilket er nødvendigt for at få remedierne frem og tilbage, men også for at hjælpe til under selve træningen. Røgkanoner og presseninger Træningen var forskellig fra gang til gang. Det startede altid med individuel opvarmning, hvorefter træningslederen tog over - oftest med formationsridning. Her beordrede træningslederen os ind på forskellige formationer, enkelt kolonne, trav, skridt, toer kolonne, galop, stop, galop, frem på line, fremad, galop, stop. Det var om at holde tungen lige i munden og følge med. Herefter gik vi over til den mere klassiske miljøtræning, hvor vi skulle går over presenninger, som blev bevæget i store bølger, en smal aluminiumsbro, der larmede som bare ind i. når hestene gik på den, passage af cementblander, røgkanon, luftrør der blafrede og presenning, der blev slået på med en pisk når hestene gik forbi. Der ud over kunne der også være hængt en stor presenning op i loftet, som hestene skulle gå under i enkeltkolonne, alt imens den blev bevæget i store bølger eller slået på med en pisk, eller der kunne være øvelser med en stor bold, der blev skubbet ind på hestene. Alt blev selvfølgelig differentieret og det var vigtigt, at hjælperne hele tiden holdt øje med hestene og deres reaktioner, så de kunne tage lidt af presset, hvis det var nødvendigt. De kom hele tiden med råd og vejledning, ris og ros, også til hjælperne på jorden, som blev guidet og 5

6 formanet. Det sammenholdt med de mange gentagelser af hver øvelse gjorde, at hestene efterhånden fandt ro. Lige frem uanset hvad Rent teknisk bruger svenskerne en blanding af store og små hjælpere. Både for at gøre det tydeligt for hesten, men også for at gøre det lettere forståeligt for rytterne, specielt uerfarne ryttere. Når hesten skal passere en genstand som den ikke er tryg ved, er det vigtigt at hesten bliver på de lige fremadgående spor. Det gøres ved at rytteren, nærmest overdrevent, læner sig over mod den ting der gør hesten utryg. Hesten bliver nødt til at gå ind under rytteren for at holde balancen. Samtidigt holdes schenklen på den modsatte side til, for at fortælle hesten, at den ikke må gå væk fra objektet. Rytteren holder også hestens hoved og hals væk fra den utrygskabende ting ved at holde udvendig tøjle. Det gøres fordi hesten derved har svært ved at dreje væk fra objektet, fordi en hest har brug for at stille hoved og hals modsat den retning, den gerne vil dreje/flygte, for at kunne holde balancen ordentligt, når den vender rundt. Ved at dreje hals og hoved i den retning, den gerne vil, fratager rytteren hesten muligheden for at vende væk fra objektet. Balancen skal holdes Samtidigt er det meget vigtigt, at rytteren læner sig tilbage. Både for at vise hesten, at den skal gå frem, men også for at undgå at miste balancen og falde af, hvis hesten alligevel drejer rundt, hvilket den kan gøre forbavsende hurtigt. Er rytteren tilbage, vil han/hun ikke falde af hesten under den hurtige bevægelse. Hvis rytteren læner sig frem og hesten drejer rundt, mister rytteren så meget af balancen, at der er risiko for at han/hun falder af. Samtidigt bliver tøjlerne slappe og hesten kan nå langt, inden rytteren genvinder balancen og får hentet tøjlerne ind igen. Indvendig tøjle, den der vender mod objektet er derimod lidt løs eller kun lige anstillet. Det er for at vise hesten, at der er en vej. Den kan ikke bakke, den kan ikke dreje væk, den har ikke lyst til at gå for tæt på den utrygskabende ting, men den kan gå lige ud og derved væk fra objektet. Når hesten lystrer rytterens hjælpere er det vigtigt, at han slækker på dem, for derved at belønne hesten, når den gør det rigtigt. Her står træningslederen og holder øje med rytterne og vejleder dem til at gøre det rigtigt. Øvelse gør mester Svenskerne har årelang erfaring med politiridning og det har vist, at denne form for træning giver det bedste resultat, når der opstår situationer på gaden, hvor rytteren er tvunget til at ride hesten forbi noget, der gør den utryg. Ved nogle opgaver har rytterne ingen mulighed for at vælge en anden vej, hvis de møder ting, der vil gøre hesten nervøs. De er tvunget til at gå forbi, fordi opgaven kræver det. Derfor et det vigtigt, at rytteren kender sin hests reaktion og hesten kender den specielle form for ridning. Det er derfor, at der i sikre og kontrollerede omgivelser trænes miljøtræning. Her bliver der skabt en situation, hvor hesten reagerer på en ting, hvorved rytteren lærer at ride hesten forbi. De mange gentagelser gør, at langt de fleste heste vænner sig til tingene. Man skal så ikke tro, at fordi hesten kan gå forbi en larmende cementblander i ridehuset, så kan den også gøre det på gaden. Det er en anden situation, men rytterne har lært, hvordan de lettest rider hestene forbi forhindringen, uden at gøre det værre for hestene, og samtidigt løser den opgave, de er blevet stillet. Politihesten 3/2009 6

7 Politihestene Vognparken er som så meget andet i staterne stor - hver enkelt trailer kan tage fem heste ombord. i Las Vegas Af Kristian Madsen, politirytter. Fotos: Kristian Madsen. En varm dag i juli besøgte jeg Las Vegas Mounted Police, som ligger i udkanten af byen. Fire af deres tolv politiheste er oprindeligt vildheste, som nu er redet til og bruges i arbejdet. Jeg var i sommer på en familieferie i USA, og i den forbindelse tog jeg forud for rejsen kontakt til Las Vegas Metropolitan Police Department, mounted unit. Jeg mailed med officer Kelly Korb fra deres afdeling og aftalte at mødes med hende, mens vi var i Las Vegas. Jeg regnede med at tage en bus fra hotellet til politistalden det kunne da ikke være så svært! På det tidspunkt spekulerede jeg ikke over, at de returmails jeg fik fra Kelly lød lidt tvivlende omkring mit køre-i-bus-projekt. Byen ligger i staten Nevada; i 1950 boede der mennesker, i 1990 boede der mennesker og byens indbyggertal er i dag vel over 2 milioner og der kommer ca nye til hver måne. Ikke underligt, at det kan tage lidt tid at finde rundt. Søndag formiddag den 12. juli kørte jeg med taxi fra down town Las Vegas med retning mod byens udkant jeg havde i første omgang forsøgt at finde frem til en bus, som kunne køre mig til den adresse, jeg havde fået oplyst af Kelly Korb. Det var ikke sådan bare lige, og med en temperatur der rask strøg mod de + 45 skiftede jeg hurtig taktik og fik standset en taxi. Jeg blev transporteret til hjørnet af Jimmy Durante BLVD og E. Flamingo ST, hvor den meget snakkesagelige chauffør satte mig af. En hed begyndelse VARMT, ingen skygge, smuk udsigt til bjergene omkring Las Vegas og fuldstændigt øde ikke et menneske at se, heller ingen dyr - hvis man altså lige så bort fra to svævende fugle langt oppe på himlen. Ørne håbede jeg, men tanken om gribbe sneg sig også forbi og vand havde jeg selvfølgelig ikke medbragt. De nærmre omgivelser og bygninger bar præg af at blive brugt til noget med heste, men hestene selv så jeg intet til. Heller intet grønt alt var støvet og gråt. De få træer, som jeg kunne få øje på, var alle forsynet med en lille stump vandslange, som stak op af jorden umiddelbart ved træets rod. Fra slangen piblede konstant en lille vandstråle ud til vanding af træet! Heldigvis kom Kelly kørende selvfølgelig i en stor 4 x 4 og heldigvis med Aircon. Hun kørte os frem til politistalden, hvor jeg blev budt inden for i en container- 7

8 Las Vegas Mounted Police bor i udkanten af byen i et temmelig goldt og støvet område. De og enkeltvis. lignende bygning. Budt på vand blev jeg også og det var tiltrængt tænk at have været i næsten livsfare i en storby en søndag formiddag! Container i det øde landskab Kelly fortalte, at deres afdeling består af 6 politier og 12 politiheste. Afdelingen blev oprettet i 1998 (samme år som vores i København). Foruden disse folk og heste er der yderligere 2 universitetspolitier og deres heste, som har base på stedet. Stalden er en pladebygning, hvor hver hest fra boksen har adgang til en meget lille paddock. Der er ingen grønne arealer på området overhovedet. De har biler og trailere til transport af hestene til og fra patrulje. Deres arbejdsområde er primært Las Vegas city eller de belastede områder af byen, hvor man gerne vil have dem til at patruljere. De deltager ved store begivenheder som fx fodbold, og de medvirker ved eftersøgninger etc. Hver fredag og lørdag aften rider de patrulje på Las Vegas Blvd også kaldet the strip. Sagt i al beskedenhed, så har jeg jo været på stedet, og jeg er sikker på, at der så sandelig er brug for det. Aldrig har jeg set så mange mennesker samlet på et sted på en ganske almindelig aften. Der må bestemt være brug for meget politi på stedet hele tiden. På patrulje i gummisko Hestene, de bruger, er quarterhorses, men de har også fire Mustangs. Dem har afdelingen fået af Staten efter at de som 3 åringer var blevet indfanget og redet til. De var vilde heste og Kelly fortalte, at de ikke kunne bruges inde i byen deres flugtinstinkt var ganske enkelt for udtalt i stedet blev de brugt til lettere opgaver og til eftersøgninger i ørkenen og i bjergene, hvor de var meget bedre end quarterhestene. Alle heste er uskoede og når de skal på patrulje får de en gummigalosche på. Årsagen er simpelthen, at fortove og gangarealer i Las Vegas ofte er malede eller meget glatte cementoverflader, hvor hestene ikke kan stå fast med almindelige jernsko. Hele besøget var overstået på en time, hvorefter Kelly kørte mig til en bus så fik jeg altså alligevel prøvet de busser i Las Vegas! Politihesten 3/2009 Personalets bygning er nogle skurvogne! Selvfølgelig med aircondition. Den skimlede hest levede sine første tre år som vildhest. Så blev den indfanget og redet til og siden foræret til rytteriet. 8

9 Rytterstatuer i København Barbaren i Københav Tekst og fotos: Michael Petersen, politirytter. Smukt beliggende i Østre anlæg ligger Den Hirschsprunske Samling. Blandt mange forskellige udstillende kunstnere findes her værker af billedhuggeren Carl Johan Bonnesen ( ). Carl Johan Bonnesen kom i lære som tømrer, men havde større interesse i at tegne og modellere, og som 19 årig blev han optaget på Akademiet for De Skønne Kunstner. Tre år efter var han udlært billedhugger, og i 1891 udstillede han en rytterstatue i bronze. En barbar kaldte han den. Statuen blev opkøbt af Heinrich Hirschsprung og er i dag udstillet i Den Hirschsprunske Samling i København. Statuen findes både i gips og bronze, og det er bronzestatuen man kan se uden for samlingen. Det er en mindre statue, der forestiller en barbar til hest, og i hans bælte hænger to afhuggede menneskehoveder. En spændende statue, som man har nemt ved at overse, medmindre man som politirytter skridter rundt i de københavnske gader i et adstadigt tempo, hvor øjne og ører kan nå at følge med. CHARLOTTENLUND HESTEHOSPITAL ApS Helge Jacobsen Lisa Holm Rottbøll Stine Mandrup Andreassen Poul Hjorth Leif Trangbæk 9

10 Politiheste-Rapporten Eftersøgt person fanget Po Under ridende patrulje på Nørrebro, kalde hovedstationen op til rytterne, fordi de ansatte i en bank på Nørrebrogade har genkendt en eftersøgt person. Manden stod nu i banken og forsøgte at oprette en konto. Rytterne var i nærheden af banken og red dertil, hvor de var de første der ankom. I mens den ene rytter holdt begge heste uden for banken, gik den anden ind, hvor han anholdt manden uden den store dramatik. Politirytterne tilkaldte herefter en politibil som kunne transportere manden til station Bellahøj. USA s ældste beredne politiafdeling har patruljeret for sidste gang. Af Kristian Madsen. I sidste nummer af Politihesten havde jeg et indlæg om den truende nedlæggelse af Boston politis beredne afdeling. På grund af budgetbesparelser i den kommunale husholdning, havde politikerene denne politiafdeling i kikkerten. Som tidligere beskrevet havde beslutningen fået nogle borgere op af stolene, og der blev blandt andet startet en underskriftsindsamling til fordel for politihestene. Lige meget hjalp det, for den 30. juni 2009 red afdelingen deres sidste patrulje. 136 års historie tog sin afslutning, men heldigvis ikke uden sværdslag. Mange almindelige mennesker, uden anden tilknytning til politiet end deres oplevelser med de ridende betjente, kæmpede for denne afdelings bevarelse. Hen mod slutningen ytrede politikerne pludselig, at når der igen er penge i kassen, så ser man gerne et ridende politi tilbage på arbejde. Det giver mig en grim smag i munden, når jeg læser det. På mig virker det nemlig mere som om man er blevet lidt betænkelig ved de mange protester og derfor stiller noget i udsigt, som man bare aldrig fører ud i livet ude af øje ude af sind. For hestene kommer det til at gå således: fem af dem overgår til New York City Police, fire går til Plymouth County Sheriffs Office og de sidste tre returneres til deres tidligere ejere. Politihesten 3/

11 litiets ekvipager på arbejde Ønsker du at støtte os via annoncetegning i bladet, kontakt da venligst Dansk Politi- Idræts Forlag på tlf På udkig efter smykkerøvere Under et røveri i en guldsmedeforretning på Nørrebro deltog politihestene i eftersøgningen af gerningsmændene og effekterne fra røveriet. I nogle buske fandt rytterne en nummerplade, der stammede fra en stjålet bil. Det viste sig, at nummerpladen ikke kunne kædes sammen med røveriet, men en mand fortalte rytterne, at nummerpladen var hans.. Rytterne tilkaldte en politibil med betjente, som kunne efterforske sagen, og rytterne fortsatte runderingen efter røverne. Brochurer mod biludstødning Politihestene blev i maj brugt i forbindelse med en kampagne mod taxaers tomgangskørsel i lufthavnen. Udstødningsgasser udgør en sundhedsrisiko for både passagerer og lufthavnspersonalet, der arbejder i nærheden af taxaholdepladserne, og derfor blev der sat fokus på problemerne. Politihestene blev brugt til at dele flyverblade ud til taxachauffører om generne ved tomgangskørsel. Det cyklende politi og politi til fods deltog også. 11

12 Sådan bliver du en af Politihestens Venner Bliv medlem af foreningen og få bladet Politihesten fire gange om året. Bladet er for alle, der elsker heste og ønsker dejlige fotos, underholdende og seriøs information om politihestene og andre heste. Pris minimum 150 kroner årligt. Større beløb modtages med glæde. Tegn en støtteannonce i bladet Politihesten. På den måde viser du din positive holdning, samtidig med at du gør opmærksom på din virksomhed. Din annonce bliver læst af ca politifolk og venner af foreningen. Den bliver også vist på Politihestens Venners hjemmeside i 3 måneder. Politihestens Venner modtager med taknemmelighed bidrag på Giro Jeg ønsker af blive medlem af Politihestens Venner og modtage medlemsbladet Politihesten - magasinet for hestevenner Navn Adresse Postnr. By Dato Underskrift eller tilmeld dig på vores hjemmeside 12

13 Konkurrence serne forestiller. Send løsningen til eller i brev til Politihestens Venner. Artillerivej 129, 2300 København S. Løsning på konkurrencen i sidste nummer af Politihesten : 1: Hestens mule 2: Strigle 3: Hesteskosøm 4: Spidsen af en spore 5: Græsdele fra en hestepære 6: Klokke Konkurrencen blev vundet af: Der var ingen vinder denne gang. Land BOtikken stedet hvor landboerne handler LandBOtikken det meste til dyrene og landboerne! NYHED! HorsePro Hestefoder serien. Hestefoder med ernæringsrigtig indhold. Vestergade 14, 3200 Helsinge, tlf Borupvej 65, 3320 Skævinge, tlf

14 Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre- en artikel fra Ridehesten 08/09. Real Escuela Andaluza del ligger i sherry-byen Jerez de la Frontera i Sydspani- ter er i høj grad et besøg værd. Tekst og foto: Britt Carlsen, Ridehesten I den sydspanske by Jerez de la Frontera kan man opleve opvisninger og/eller daglig træning af andalusiske heste på den kongelige tionen af sherry 14

15 Sherry og heste Der er en duft af heste og en varm aromatisk duft af jordmoden frugt omkring den andalusiske rideskole i Jerez de la Frontera, byen der er kendt for sin produktion af sherry og for sin store passion for heste. Tæt på det smukke gule og hvidmalede ridecenter i sydspansk byggestil, troner store lagerhaller i samme farver, fyldt med egetræsfade der rummer den sherry, som området også er så berømt for. Bag staldene kan man se navnet på den nærmeste bodega Sandeman og tæt på ligger også Domecq. Skolen blev netop grundlagt i 1973 af Alvaro Domecq Romero i forbindelse med en meget smuk herregård, hvor hovedbygningen bl.a. rummer et meget interessant museum, der har taget ny teknologi i brug med interaktive audiovisuelle systemer kombineret med fund og redskaber, alle med tilknytning til heste og en del med tilknytning til den spanske ridekunst. Et interessant museum, der bestemt også er et besøg værd. Det 15 15

16 rede kan følge morgentræningen fra kl Med 60 hingste i arbejde i alderen fra 3 år så er der travlhed vanskeligste øvelser. Spansk skridt ses ofte i træningen. Det er først inden for en enkelt er udlært. Beriderne og lærlingene kan i øvrigt shirts mens lærlingenes er grønne. Politihesten 3/2009 samme er det imponerende karetmuseum, der ligger i en kombination af tidligere lagerhaller for sherryproduktionen og staldanlæg, hvor skolens køreheste er opstaldet. Et uddannelsescenter Den kongelige andalusiske rideskole er ikke blot et opvisnings- og oplevelsescenter for folk med en interesse og passion for heste, det er i høj grad også et uddannelsescenter, der nøje udvælger og uddanner ryttere, og blandt de kendteste beridere fra den kongelige andalusiske rideskole er Rafael Soto Andrade og Ignacio Rambla Algarin, der har været en væsentlig del af det medaljevindende spanske dressurlandshold de senere år. Den dag jeg besøgte ridecentret var Ignacio Rambla Algarin i høj grad involveret i undervisningen af skolens elever, der alle bærer grønne polo T-shirts mens de udlærte beridere er iklædt blå polo T-shirts. Staldene ligger omkring ridecentrets flotte ridehal, der rummer en tilskuerkapacitet på 1600 og den udendørs ridebane bag slottet, i alt 60 hingste er i arbejde. De er af racen pura raza española og udvælges via et strikt udvælgelsessystem på de bedste stutterier i Spanien. En almindelig træningsdag Fordelt over året kan man opleve særlige gallaopvisninger, mens der to gange i ugen (tirsdag og torsdag) er opvisninger af et par timers varighed. Man skal absolut ikke fortvivle, såfremt man kommer til Jerez de la Frontera og ikke kan opleve en opvisning; den daglige træning fra kl er i høj grad en oplevelse værd. Her trænes rideskolens ca. 60 heste, og det er meget interessant at følge træningen, som både omfatter almindelig grundlæggende arbejde, styrke- og smidighedstræning samt indøvning af den klassiske dressurs mest samlende øvelser som passage, piaffe og piruetter og øvelser der hører til skolen over jorden såsom levade og pasade med og uden rytter. Arbejde for hånden og hjælp fra trænerne fra jorden er også en del af den daglige træning, hvor der kan gå 6-8 heste i hallen, hvoraf de fleste er i gang med andalusierhestenes glansøvelser passage og piaffe. 16

17 17

18 - - hestene på ridecentret. Politihesten 3/2009 Doma vaquera er dressurøvelser, som bruges til at kontrollere de heste, som bruges i det daglige arbejde med kvæget. Rytteren skal kunne kontrollere hesten i alle gangarter, temposkift, vendinger og piruetter med kun en hånd (den anden skal bruges til at holde det lange træspyd garrocha en som kontrollerer kvæget). På sådan en helt almindelig arbejdsdag opstår der naturligvis problemer, som skal løses, og det var særdeles interessant at se, hvordan spanierne greb det an. Grundlaget for deres træning er klassisk dressuruddannelse, så træningen ligner stort set den træning man kan se på andre ridecentre, der bekender sig til klassisk træning, men med et par variationer. En enkelt af hingstene ville ikke sætte sig så meget som rytteren ønskede i piaffen resolut blev den redet ned i et hjørne i ridehallen og med bagdelen ind mod hjørnet i en afstand på 3-4 meter blev hingsten igen bedt om at piaffere, og da det igen blev gjort med en, i spaniernes øjne, manglende haseaktion blev hingsten redet ind i en tilbagetrædning i piaffen, så kom aktionen og hingsten satte sig, som ønsket. Hestene får besked på at arbejde i den lille time træningen foregår. Hver hest er ca. i arbejde 50 minutter, nogle mere andre mindre, og arbejdet varieres med skridtrepriser. Det er i høj grad interessant, at se rytterne arbejde med hestene, måske også fordi en stor del af dem viser øvelser som spansk skridt, passage, piaffe, piruetter og changementserier det er en speciel oplevelse at se øvelser fra 18

19 Forruden dressurens klassiske øvelser uddannes hestene også i skolen over jorden og i træningen så vi både levade og pasade udført for hånd og under rytter. lusierhestenes speciale. Flere af dem er moderat spektakulær passage og piaffe. den højere skole indimellem de klassiske dressurøvelser. Hele træningen foregår i ro, og rytterne får ofte anvisninger og hjælp fra beriderne, idet der hele tiden er mindst én af de udlærte beridere, som står på jorden og følger træningen. Det er bemærkelsesværdigt, at hele flokken af hingste er særdeles arbejdsivrige. Rytterne er konsekvente i arbejdet med hestene, men der bliver ikke pisket og tampet løs på hestene, de reagerer frem for schenklerne, og får rytterne hjælp fra jorden til at vise piaffe, passage eller spanske skridt, så efterfølges alle veludførte repriser med ros og klap fra rytteren og hjælperen. Et besøg værd Omkring besøgende er der i de gode måneder på Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre. Så selvom man er taget til Sydspanien for at nyde klimaet og strandene samt de mange seværdigheder regionen byder på, må man ikke snyde sig selv for et besøg på den kongelige andalusiske rideskole, den er i høj grad et besøg værd. Alle billeder er taget med tilladelse fra Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre. Paladset Recreo de Las Cadenas er bygget i en fransk Louis XV-stil og designet af Charles også var arkitekt på operahuset i Paris og kasinoet i Monte Carlo. Paladset rummer et me- tivt museum samt huser fondens sekretariat og receptioner mv. 19

20 Den udendørs ridebane med slottet i baggrunden. bliver oplært i dressur er der også enkelte kvæget. uddanner nye sadelmagere fra et lyst og veludstyret værksted. Politihesten 3/2009 tøj fra adskillige private samlinger. I tidligere lagerhaller til de omkringliggende sherrybodegas er der indrettet et smukt og interessant en speciel samling ridebeklædning. Ordforklaring til hesteudtryk i artiklen Passage Meget langsom, samlet, høj og kadenceret trav. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i regelmæssig takt. Tåen på forbenet bør løftes til midten af piben på det støttende forben, tåen på bagbenet til lidt over koden på det støttende bagben. Piaffe Trav på stedet. Hestens diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartet, jævn takt og med let forlænget svævningsmoment. Pirouette Omkringvending på stedet, hvor hestens forpart bevæges uden om bagparten Skolen over jorden Udvidede dressurøvelser, som oftest foregår i luften, over jorden, en gammel skole, til brug i krigsførelse. Levade Øvelse, hvor hesten løfter forbenene og hviler på bøjede bagben Pasade En stilling, hvor hesten hviler på bagbenene med løftede forben (omtrent som levade, men med længere forbliven i stillingen) Arbejde for hånden Øvelser der gennemføres med rytteren på jorden ved hesten inden de gennemføres på hesten. Tilbagetrædning At træde baglæns Skridtrepriser Gentagne skridtøvelser Spansk skridt Langsom skridt med høje benløft Changementsserier Flere øvelser efter hinanden, hvor hesten skifter galop fra højre til venstre efter en eller flere galopskridt. Højregalop er med højre forben forrest og omvendt. 20

21 Politihundene og politihestene Af Kristian Madsen, politirytter og René Ørnfelt, tidligere politihundefører, fotos: Kristian Madsen. Politihunde og -heste deler lokaler i København, og ryttere og hundeførere har én ting til fælles glæden ved at arbejde med dyrene. Hvor politihestene har bopæl holder også Københavns politihundesektion til. Nu har hunde måske ikke så meget at gøre i et blad om politihestene, men da de er vores samboende og vi deler chefer er det på sin plads at præsentere dem her i bladet. I 1920 erne begyndte man at bruge politihunde i politiet, og i dag har man på landsplan ca. 450 hunde. Politihundesektionen, som den hedder i dag, tæller ca. 55 politihunde fordelt på patruljehunde, narkohunde og sprængstofhunde. Sektionen ledes af en politikommissær, og det samlede antal politifolk og civilt ansatte udgør ca. 72 medarbejdere. De hunderacer, politiet bruger, er typisk schæfer for patruljehundenes vedkommende. Narko- og sprængstofhunde er labrador og spaniel. Inden for alle tre grupper er der nogle hunde, som er specielt uddannede som nedgravningshunde det vil sige, at sprængstofhunde er specielt trænede til at finde våben og sprængstof, som ligger nedgravet, andre kan finde nedgravede lig og ligdele etc. Skilsmissehund som politihund Nogle hunde begynder deres politikarriere allerede som hvalpe, men også lidt ældre hunde kan komme i betragtning. Det er typisk familiehunde, der har taget magten fra familien, eller skilsmissehunde. I stedet for at aflive hundene ringer folk og spørger, om de evt. bruges som politihunde. Før politiet køber en hund, bliver den udsat for en række tests, der skal afgøre, om den er egnet til det hårde liv som politihund. Hunden mentaltestes for at se, om den er sund og rask i hovedet og har mentalt overskud. Man tester også, om hunden er miljøstærk, dvs. om den kan arbejde indendørs i fx et supermarked om natten med glatte gulve og anderledes lyde. De fleste familiehunde har aldrig oplevet andet end en græsplæne eller en tur i skoven, og miljøskiftet kommer derfor som et stort chok for mange. Nogle klarer det fint, mens andre lægger sig ned og med alle kræfter forsøger at bore neglene ned i stengulvet. De sidstnævnte bliver selvfølgelig kasseret med det samme. Endelig skal hundene bestå en dyrlægekontrol, der skal afgøre om de rent fysisk kan klare et hårdt arbejde inden for etaten. I 1944 blev bygningerne på Artillerivej 129 overtaget af politiet og taget i brug af politihundeførerne. Forinden var bygningerne blevet brugt til karantænestalde karantæne i bygningerne. En kort overgang efter 2. Verdenskrig holdt den beredne af- også til i bygningerne sammen med hundene. Ring Europadækning DinEkstraBil Frit værkstedsvalg i Danmark Afhjælpning på vejen Dansk Autohjælp A/S Tryghed på vejen 21